Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

More documents

Recommendations

Info

12 ktuelt om mo Aktuelt om moms og afgifter Kantinemoms – nye regler for gæsteservering mv. I det seneste nummer af Danske Revisorer har vi omtalt de nye regler om betaling af moms i virksomhedskantiner, der er trådt i kraft den 1 . januar 2009 . Nye regler om momsfritagelse for kantinernes servering af mad for forretningsforbindelser og virksomhedens personale i forbindelse med møder i virksomheden er nu føjet til . De nye regler har baggrund i 2 sager, som har været forelagt EF-domstolen af Vestre Landsret . Domstolen fastslår i sin dom, at en virksomhedskantines gratis servering af måltider for forretningsforbindelser og for virksomhedens eget personale i tilknytning til møder, der afholdes i virksomhedens lokaler, på visse betingelser er fritaget for moms . Samtidig gives der ret til fuldt momsfradrag for omkostninger, der knytter sig til den gratis servering . For gæsteserveringen gælder det, at bespisningen skal være strengt erhvervsmæssigt begrundet, medens servering af måltider for eget personale skal være begrundet i virksomhedens behov, herunder eksempelvis en hensigtsmæssig tilrettelæggelse og gennemførelse af møder i virksomhedens lokaler . Beregning af kantinemoms SKAT har udsendt nye retningslinier for virksomheder, der har valgt at afregne kantinemoms efter de forenklede beregningsregler, som tidligere er udmeldt, idet der nu gives mulighed for, at det momsgrundlag, der er beregnet efter de forenklede ordninger, kan reduceres med værdien af den momsfri servering . Danske Revisorer 1-2009 Hvis eksempelvis 10 % af virksomhedens kantineleverancer vedrører gratis bespisning af forretningsforbindelser og personale i forbindelse med møder i virksomheden, skal der alene afregnes kantinemoms af 90 % af det beregnede momsgrundlag . Reduktionen kan i det løbende år ske med samme andel, som det foregående år udgjorde virksomhedens gratis kantineydelser til de omhandlede formål . Nystartede virksomheder kan det første år anvende et velbegrundet skøn . Momsgrundlaget reguleres ved regnskabsårets udløb i forhold til den faktiske fordeling . I stedet for en faktisk opgørelse af den momsfrie andel, kan virksomheden vælge en fast reduktionsprocent på 3 af kantinemomsgrundlaget . Virksomheder med delvis fradragsret kan ved beregning af kantinemomsen foretage delvist fradrag for købsmomsen for den del af indkøb til kantinedriften, der forholdsmæssigt kan henføres til den gratis bespisning . For de øvrige udgifter i tilknytning til kantinedriften er der fuld fradragsret efter de hidtidige regler . BDO mener EF-domstolen overlader til Vestre Landsret at vurdere rækkevidden af krav om såvel den erhvervsmæssige begrundelse som det virksomhedsrelaterede behov for espisningen af personalet i forhold til de konkrete sager . Den praksis, der følger af EFdommen, må derfor nødven- digvis tage udgangspunkt i landsrettens vurdering . SKAT har i første omgang taget stilling til den momsmæssige behandling af gæsteservering og servering for medarbejdere i tilknytning til møder i virksomhedens lokaler . Man må dog notere sig, at dommen efter sin ordlyd ikke udelukker momsfritagelse for gratis bespisning af virksomhedens personale i andre situationer, hvis bare bespisningen på arbejdsgiverens regning anses som nødvendig af hensyn til virksomhedens behov . Andre situationer kunne eksempelvis være beordret overarbejde eller kursusaktiviteter i virksomhedens lokaler . Vi må dog konstatere, at SKAT indtil videre hverken har fundet det nødvendigt eller hensigtsmæssigt at offentliggøre overvejelser om EF-dommens betydning for den danske momspraksis ud over, hvad der præcist kan læses af dommen . Man skulle ellers mene, at der var rigeligt at tage fat på . Hvad med konkurrencen? EF-dommen bør hurtigt følges op af lovændringer eller administrative bestemmelser, der tilgodeser de konkurrencemæssige skævheder, der er konsekvensen af den nu udmeldte praksis . Vil man eksempelvis tage skridt til at udligne den momsmæssige fordel ved at afholde møder med forretningsforbindelser og personale i virksomheden frem for i lokaler ude i byen, hvor virksomheden kun ville kunne fratrække købsmomsen af fortæringsudgifter med 25 %? Og hvad med virksomheder, der ikke har egen kantine? Skal disse virksomheder selv afholde momsen af mad, som købes ude i byen hos cateringfirmaer mv ., og som serveres i virksomhedens lokaler i forbindelse med mødeaktiviteter for forretningsforbindelser og personale? Opfordring Der er mange uafklarede spørgsmål om de nye regler om kantinemoms, og SKATs hidtidige tavshed er frustrerende for erhvervslivet . Vi må opfordre til, at SKAT forholder sig til det virkelige liv og kommer på banen med information om den praktiske håndtering af reglerne . Foreninger er da altid momsfrie — eller? En udbredt misforståelse er, at foreninger pr . definition er fritaget for moms . En misforståelse som i den senere tid er kommet til udtryk i en række bindende svar, hvor flere foreninger har fundet ud af, at de er momspligtige . Skatterådet har i sagerne statueret momspligt alene af den grund, at foreningens formål ikke lever op til fritagelsesbestemmelsens krav hertil . Hvornår kan en forening så anses for momsfritaget? Momsfri foreninger Udgangspunktet i momsloven er, at en forening er momspligtig af indtægter i form af kontingentbetalinger og andet salg til foreningens medlemmer . Under visse forudsætninger kan en forenings salg af varer og ydelser til foreningens medlemmer i disses fælles interesse dog være momsfri .
ms og afgifter Af momskonsulent Louise Eide Jeppesen, BDO ScanRevision Momsfriheden er betinget af, at følgende betingelser alle er opfyldt: • foreningen må ikke arbejde med gevinst for øje • salget har nær tilknytning til foreningens formål og er finansieret ved kontingent (og ikke særskilte betalinger) • momsfritagelsen må ikke fremkalde konkurrenceforvridning • foreningen skal have ét af følgende formål: • politisk, fagforeningsmæssigt, religiøst, patriotisk, filosofisk, filantropisk, eller formål, der vedrører borgerlige rettigheder . Ud fra de nævnte krav har Skatterådet for nyligt nægtet momsfritagelse for en forening, der afholdte netværksarrangementer med det formål at være et professionelt samlingssted for business developere samt en forening, hvis formål er at fremme den psykosociale rehabiliteringsindsat i Danmark . I begge sager lagde Skatterådet alene vægt på, at foreningernes formål ikke levede op til de udtømmende krav i momslovens regler om momsfritagelse . Foreningerne var derfor momspligtige af medlemskontingenter og øvrige aktiviteter . Sports – eller idrætsforeninger Amatørsports- eller idrætsforeninger (DIF- og DGI-regi), der ikke arbejder med gevinst for øje, er momsfritaget for deres ikke-kommercielle udbud af sports- og idrætsaktiviteter, f .eks . salg til medlemmer af adgang til at benytte bowlingbaner, motionsredskaber, deltagelse i tilrettelagt træning og kampe mv . Vederlaget for adgangen hertil vil typisk bestå i medlemmernes kontingentbetaling . Fritagelsen omfatter kun ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning . Der skal derfor som udgangspunkt betales moms af enhver form for varesalg . Dette gælder både salg til medlemmer og ikke-medlemmer af foreningen, f .eks . salg af kioskvarer, sportsrekvisitter, badges, bannere mv . Entreindtægter fra sportsarrangementer er som udgangspunkt momsfrie, med mindre blot én af deltagerne i arrangementet er professionel ved fodboldkampe er momspligten dog betinget af, at der deltager professionelle på begge hold) . En forening kan blive momsfri af indtægter fra enkeltstående arrangementer . Fritagelsen er betinget af en række nærmere vilkår og kan kun opnås ved forudgående ansøgning til SKAT . Velgørende og almennyttige foreninger Foreninger, hvis formål kan anses som velgørende eller på anden måde almennyttigt, kan vælge at være momsfritaget for deres aktiviteter . Det kan f .eks . være foreninger hvis formål er amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse,forebyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp, kirkeligt arbejde o .lign . Da støtteforeningers formål udelukkende er at give støtte, vil sådanne foreninger pr . definition ikke være omfattet af fritagelsen . Fritagelsen er frivillig og kræver ikke forudgående ansøgning til SKAT . Fritagelsen stiller dog følgende betingelser: • Fritagelsen må ikke kunne fremkalde konkurrenceforvridning (gælder også en potentielkonkurrenceforvridning) • Foreningens overskud skal fuldt ud anvendes til foreningens egne formål • Overskuddets anvendelse skal kunne dokumenteres overfor SKAT . Såfremt ovenstående er opfyldt, omfatter fritagelsen alle aktiviteter, der ligger indenfor og i tilknytning til foreningens formål . Den generelle fritagelse betyder, at foreningen er momsfritaget for samtlige aktiviteter, der ikke er af forretningsmæssig karakter og at foreningen ikke kan vælge at være momsregistreret for en del af sine i øvrigt momspligtige aktiviteter . F .eks . kan en idrætsforening, der bruger momsfritagelsen, sælge f .eks . mad- og drikkevarer, badges, tørklæder mv . i forbindelse med afholdelse af et stævne eller lignende samt sponsorater, bandereklamer mv . uden moms . Fritagelsen er dog ikke til hinder for, at en forening kan opretholde en frivillig registrering for udlejning af fast ejendom . Derimod er salg af forretningsmæssig karakter ikke momsfrit . F .eks . vil salg fra et fast salgssted med almindelige åbningstider, hvor salget fortrinsvis sker til eksterne kunder, være momspligtigt . Andet salg ”ud af huset” kan blive anset for salg af forretningsmæssig karakter, uanset der ikke er tale om salg fra et fast salgssted . Som eksempel herpå kan nævnes en sejlklubs udlejning af bådpladser til ikkemedlemmer, en rideklubs opstaldning af ikke-medlemmers heste, en idrætsklubs foredrags- virksomhed, f .eks . et kursus i teambuilding for en virksomheds ansatte mv . BDO mener Som det fremgår, er en forenings formål af afgørende betydning for, om foreningen kan anses for momsfritaget . Vi skal derfor opfordre til, at foreninger, der i dag anser sig selv for momsfritagne, får kigget deres vedtægter grundigt igennem for at sikre, at de lever op til de lovbestemte krav . Moms ved udelukkende udenlandske aktiviteter Skatterådet har i et svar tilkendegivet, at det er muligt at blive momsregistreret i Danmark selvom de afgiftspligtige aktiviteter foregår i udlandet . SKM2008 .1014 .SR Spørger var et investorselskab, der havde til formål at drive en teaktræsplantage i udlandet (udenfor EU) . I den forbindelse ville det spørgende selskab afholde en række udgifter til bl .a . rådgivning og administration . Selskabet forventede ingen løbende indtægter fra plantagen de første 12 år . Derefter forventedes der indtægter fra salg af træ fra plantagen . Skatterådet svarede, at der er adgang til momsregistrering, da selskabet vil drive økonomisk virksomhed i Danmark og dermed have adgang til at fradrage momsen af udgifter, der relaterede sig den momspligtige virksomhed . Herudover svarede Skatterådet bekræftende på adgangen til momsfradrag for udgifter, der knytter sig til udstedelse af nye anparter Danske Revisorer 1-2009 ➞ 13
Page 1 and 2: Danske Revisorer Nr. 1 36. Årgang
Page 3 and 4: Danske Revisorer Udgiver: FORENINGE
Page 5 and 6: Bestil en præsentation af vores pa
Page 7 and 8: intakt, således at folk kan blive
Page 9 and 10: å godt og ondt Der var også andre
Page 11: StRESS UNDgÅ StRESS UNDgÅ StRESS
Page 15 and 16: ms og afgifter hvervsmæssig, når
Page 17 and 18: Beregning af arbejdsudlejeskat på
Page 19 and 20: Til vores økonomisektion på fem e
Page 21 and 22: er momsfradraget 100 % . Benyttes m
Page 23 and 24: til spisning ligesom der kan hentes
Page 25 and 26: giftAf skattekonsulent, cand.jur. L
Page 27 and 28: fattet af skattepligten i kursgevin
Page 29 and 30: Af advokat Dorte Thyrring og advoka
Page 31 and 32: FDR’s SAMARBEJDSPARTNER Professio

Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?