Danske Revisorer - Revisor-Team A/S

22
➞
Danske Revisorer 1-2009
tor ikke er i stand til at betale, kan
en konkret vurdering medføre, at
der ikke foreligger en momspligtig
levering, hvorfor det ikke vil være
muligt at fradrage tab, der opstår i
forbindelse hermed .
Endeligt konstaterede tab
Det er en betingelse for adgangen
til at foretage momsmæssig regulering
ved tab på debitorer, at tabet
er endeligt konstateret . Det er alene
under særlige omstændigheder, at
det kan anses som sandsynliggjort,
at en fordring er endelig tabt . Sådanne
særlige omstændigheder vil
under nærmere definerede forudsætninger
bl .a . foreligge ved debitors
indtrådte konkurs, ved gennemførelse
af tvangsakkord eller
likviditetsakkord, ved frivillig akkord
eller når det af udskrift af fogedprotokollen
fremgår, at fogedforretning
for den pågældende fordring
har været forgæves .
Man skal derfor være opmærksom
på, at en frivillig aftale om, at debitor
kun betaler en andel af sin
skyld, hvorefter der meddeles saldokvittering
på restskylden, ikke
kan danne grundlag for en momsmæssig
regulering . Kun hvis betingelserne
for en frivillig akkord,
hvilket blandt andet betyder, at akkorden
skal omfatte mindst 50% af
debitors samlede skyld, er opfyldt,
kan der ske regulering .
Mindre fordringer
Ved tab på fordringer på 3000 kr .
eller derunder kan disse tab fradrages
i momsgrundlaget, når inddrivelse
af fordringen opgives, efter at
virksomheden, virksomhedens advokat
eller anden inkassovirksomhed
skriftligt har rykket debitor for
det skyldige beløb . Det er en forudsætning
for, at der kan foretages
fradrag for tab på de omhandlede
fordringer, at der er foretaget tilstrækkelige
handlinger i forhold til
fordringens inddrivelse . Yderligere
vil det normalt være en forudsætning,
at handelsforholdet med debitor
afbrydes i mindst et år før der
foretages regulering .
Overdragelse af fordringer
Virksomheder overdrager ofte fordringer
til tredjemand, eksempelvis
factoringselskaber eller finansieringsselskaber
. Overdragelse af
fordringer kan enten være til sikkerhed
eller eje . Virksomheder skal
i denne forbindelse være opmærksomme
på, at det alene er den, der
bærer kreditrisikoen, som kan foretage
fradrag for eventuelle tab på
fordringen . Det er således alene
den oprindelige sælger af en vare
eller tjenesteydelse, der har afregnet
salgsmoms, som kan fradrage
et eventuelt tab på den pågældende
debitor . Den eneste undtagelse
herfra er ved virksomhedsoverdragelse,
såfremt fordringer overdrages
til kurs pari . Her vil den nye
virksomhedsindehaver ved efterfølgende
tab på debitorerne kunne
foretage fradrag i momsgrundlaget
. Noget helt andet er, at der som
oftest følger en hensættelse til imødegåelse
af tab med, hvorfor overdragelse
til kurs pari som oftest er
illusorisk .
Eventuelle kurstab, der opstår i
forbindelse med overdragelse af en
fordring til eje, vil ikke berettige til
regulering af momsen . Virksomheder
kan derfor med fordel overveje,
hvorvidt fordringer på nødlidende
debitorer skal blive i virksomheden
.
Varebiler
I 2008 blev momspraksis ændret
vedrørende varebiler med en tilladt
totalvægt under 3 tons . Ændringerne
indebar en lempelse i forhold til
den dagældende praksis .
Specialindrettede køretøjer
Det skattemæssige begreb ”specialindrettet
køretøj” blev indført
på momsområdet . Ved specialindrettede
køretøjer forstås varevogne,
som er indrettet med fastmonterede
hylder eller lignende fast udstyr
til erhvervsmæssig brug . Sådanne
specialindrettede køretøjer anses
ikke som egnede til privat kørsel .
Afgørelsen af, hvorvidt en varebil
anses som et specialindrettet køretøj
afhænger af en konkret vurdering
af det enkelte køretøj . Ved be-
dømmelsen kan der blandt andet
lægges vægt på elementer som ejerens
branche og om køretøjet ved
sin indretning er blevet mindre egnet
til privat brug . Ligeledes kan
varebilens fremtoning have betydning
. Er køretøjet således tilsmudset
som følge af den erhvervsmæssige
anvendelse, kan dette være en
indikation af, at bilen er uegnet til
privat brug .
Specialindrettede køretøjer kan
uden momsmæssige konsekvenser
anvendes til kørsel mellem brugerens
private bolig og den faste arbejdsplads
. Private ærinder tillades,
såfremt den erhvervsmæssige
rute ikke fraviges væsentligt . Hermed
menes afvigelser på ikke mere
end ca . 200 meter . Foruden disse
svinkeærinder er der adgang til
privat kørsel op til 1000 km . årligt,
så længe det sker i tilknytning til
den erhvervsmæssige kørsel . Man
anvender i denne forbindelse ikke
kalenderåret, men en 12 måneders
periode .
Øvrige varebiler under 3 tons
For varebiler under 3 tons gælder
det, at kørsel mellem hjem og fast
arbejdssted er privat kørsel, hvorfor
sådan benyttelse af køretøjet
vil medføre, at retten til fradrag for
momsen mistes . Der forekommer
imidlertid visse tilfælde, hvor kørsel
mellem hjem og arbejde ikke
har momsmæssige konsekvenser .
Dette gælder i følgende situationer:
• Kørsel mellem skiftende arbejdssteder
• Kørsel som led i en vagtordning
• 25-dages reglen, som indebærer,
at der uden momsmæssige
konsekvenser kan køres
fra arbejdspladsen til hjemmet
op til 25 gange årligt pr . køretøj,
når bilen den efterfølgende
dag udelukkende skal benyttes
erhvervsmæssigt, eksempelvis
kørsel til møde mv .
Kørsel i relation til arbejde
Praksisændringen medførte yderligere,
at der i arbejdstiden kan køres