Her - Vestre Hus Børnenaturcenter

specialiserede nogen. Bierne tilhører - sammen med myrer og hvepse - de årevingede insekters
store gruppe. Det er intelligens-eliten blandt insekterne.
De honningbier, der flyver rundt i haven, har dog slet ikke noget kønsliv. Det kan ganske vist godt
være, at det ser utugtigt ud, når sådan en bi vælter sig sanseløst rundt i en blomst, men det er altså
kun sex for blomsten. For bien er det bare arbejde.
Arbejderbierne er nemlig sterile hunner, som må nøjes med et liv i kysk arbejdsomhed med pasning
af deres mindre søskende.
Ja, OK - eftersom det er arbejderbiernes kønsorganer, der er omdannet til giftapparat, kan man
måske med en vis ret hævde, at deres tendens til at stikke os andre er en form for omdirigeret
pervers seksualitet - men det synspunkt er vist mere psykoanalytisk end naturvidenskabeligt.
Bidronningens kærlighedsliv er til gengæld temmelig interessant, men det venter vi med et øjeblik.
For det er da nok lige værd at kikke lidt nøjere på arbejderbiernes situation først.
For sagde jeg ikke noget i indledningen om, at alt her i tilværelsen drejede sig om at få så meget
afkom som muligt? Hvorfor i alverden finder arbejderbierne sig så i at blive boende hjemme og passe
deres mindre søskende - i stedet for at drage ud i verden og forelske sig og stifte familie selv?
Ja, besvarelsen af det spørgsmål kunne sagtens fylde et kapitel for sig, men jeg vil nu prøve at gøre
det kortere.
Det tilværelsen drejer sig om er at videregive sine arveanlæg; og dette gøres hyppigst - men ikke
nødvendigvis - ved at få sine egne unger. Man kan også videregive sine arveanlæg gennem
slægtninges børn. Og takket være de årevingedes særegne genetik er hunbier faktisk nærmere
beslægtet med deres helsøstre, end de er med deres egne døtre!
Det lyder underligt, men det skyldes at bihanner klækkes af ubefrugtede æg, hvorfor de kun er
forsynet med halvt så mange arveanlæg som hunnerne. Dette betyder, at to helsøstre har 3/4 af
deres arveanlæg fælles - fordi begge har samtlige deres fars gener plus halvdelen af deres mors -
mens mor og datter kun har halvdelen af deres arveanlæg fælles, som det er det normale andre
steder i dyreverdenen.
Dette er nu en noget forenklet fremstilling af biernes situation, idet alle arbejderbierne i boet ikke er
helsøstre. Dronningebien parrer sig nemlig flere gange, så arbejderbierne har forskellige fædre. Men
noget tyder faktisk på, at bierne kan lugte sig til, hvem der er hel- og hvem der er halvsøstre, og at
de hver især prøver på at sikre, at de kommende dronninger bliver deres egne helsøstre. Men dette
emne bliver det for omfattende at komme nøjere ind på.
Når vi snakker udvikling af disse sære sociale systemer, så har det i øvrigt også stor betydning, at
det er en betydelig sikrere investering for en ung hunbi at blive hjemme og passe søstre, end det er
for hende at flyve alene ud i verden og prøve at skabe sit eget. Af samme årsag er der også udviklet
sociale systemer med sterile hunner andre steder i dyreverdenen end hos de årevingede.
Termitterne anvender et sådant system - og for ikke så mange år siden har man også fundet det hos
et pattedyr. Nemlig den afrikanske nøgenrotte.
Men det er afgjort mest udbredt blandt de årevingede, hvor systemet understøttes af deres særegne
genetik.
Men lad os nu kikke nøjere på den unge dronning - for hun har et seksualliv. Kort ganske vist - men
særdeles hektisk!
Lad os først se, hvordan man overhovedet laver en bidronning.
Dronningelarverne klækkes af ganske almindelige befrugtede æg, som blot er blevet lagt i nogle
særligt store larveceller specielt beregnet til formålet. Men dronningelarverne opfodres på en anden
måde end de larver, der skal blive til arbejdere. Disse fodres med den såkaldte bimælk, som ikke
indeholder ret meget sukker. Derfor bliver staklerne underernærede, så de aldrig modnes kønsligt.
Dronningelarverne derimod fodres med såkaldt dronningesubstans eller “gelée royal” som er noget
værre sukkerstads. Dette gør larverne fede - og de voksne bier kønsmodne. Der er altså ikke noget
20