Her - Vestre Hus Børnenaturcenter

Høstedderkop
En mæt hun er en god hun
Høstedderkoppen ligner en lille lys korsedderkop og den laver også hjulspind; men disse har et hul
i centrum, for høstedderkoppen hører til hulhjuledderkopperne. I sensommerskoven er det en af de
absolut mest almindelige edderkopper.
Det er også den edderkop, i hvis net man lettest kan komme til at se parringsadfærd. Man skal blot
smide en flue i nettet.
Ved høsttid er så godt som hver eneste hunedderkop nemlig belejret af flere bejlere, som sidder
tålmodigt i nettets hjørner og venter på, at et bytte går i nettet. Hannerne tør nemlig ikke nærme sig
den udkårne, før hun er forsynet med andre fødeemner.
Når hunedderkoppen fanger et bytte, går de imidlertid straks i aktion, og nærmer sig hunnen mens
de ivrigt stryger nettet for at signalerer til hende, at de er hanner med reelle hensigter. Ofte ender
det dog med at hannerne kommer op at slås, så lejligheden forspildes. Så parrer hunnen sig måske
med en helt tredje han. Men ellers foregår parringen som hos korsedderkoppen.
Det kan dog også forekomme, at den ”bejlende han” slet ikke er en bejlende han, men derimod
tilhører arten:
Piratedderkop
Morderisk indbydelse til sex
Piratedderkoppen (Ero furcata) er en uanseelig lille edderkop, som har specialiseret sig i at æde
andre edderkopper. F.eks. evner den at signalere parringslysten hanedderkop i nettene hos
høstedderkoppen – hvor den så dræber og æder den villige hunedderkop. Hun bliver udsuget
gennem et af benene.
Almindelig rovedderkop
Bestikkelse er en god forsikring
Rovedderkoppen (Pisaura mirabilis) er en stor, ret iøjnefaldende, grå edderkop, som man ofte støder
på om sommeren i højt græs. Her kan man tit se hunnerne slæbe rundt på deres store runde
ægkokon, som de ikke bærer under bagkroppen (som jagtedderkopperne gør), men i kæberne.
Men før hunedderkoppen når frem til at skulle lægge æg, skal hun naturligvis befrugtes, og her går
rovedderkoppehannerne skorpionsfluerne i bedene. De medbringer nemlig en gave i form af et
indspundet byttedyr, som de forsigtigt overbringer hunnen, før de går videre til det egentlige.
Sålænge hunedderkoppen har travlt med at æde, kan hannen rode og rumstere under hendes bug -
og jo større bytte des længere parring.
Hos disse edderkopper er det derfor hunedderkopperne, der har mest grund til at trække parringen
i langdrag. Hvis hannerne kan komme hurtigt af med deres sæd, behøver de kun komme med et lille
bytte. Er hunnernes kønsdele imidlertid forsynet med sære krinkelkroge, der besværliggør parringen,
må hannerne bringe større bytte for at opnå fuld valuta for pengene.
Så her er en oplagt mulighed for et våbenkapløb på kønsorganer, der kan føre til sære udformninger.
Efter parringen spinder hunnen så sin ægkokon, som hun slæber med sig overalt, indtil æggene
klækkes. Så spinder hun en såkaldt ammeklokke, i hvilken hun tilbringer en tid sammen med
ungerne, som hun forsvarer yderst heltemodigt. Hun kan således sagtens finde på at gå til angreb på
36