Her - Vestre Hus Børnenaturcenter

hun er, og hannen svarer på lignende vis.
Man kan faktisk godt få en hansommerfugl til at kurtisere - og forsøge parring med - en papirmodel,
hvis den ellers lugter rigtigt. Men han spilder ikke sæd på modellen. Hunnen skal tilsyneladende også
føles rigtig, før parringen føres til ende.
Derved viser sommerfuglehanner sig mere kritiske end mennesker, der af og til nøjes med
støvsugere eller lolitadukker.
Natsommerfugle
Fuldendt feminin passivitet
Natsommerfugle har lidt sværere ved at få øje på hinanden, fordi de jo altså flyver om natten. Derfor
bygger tiltrækningen mellem kønnene her hovedsageligt på duftstoffer, og den er sjældent videre
gensidig. Det er sædvanligvis hunsommerfuglen der lugter - og hannen der snuser.
Men nogle natsommerfugle har så til gengæld også en ganske enestående lugtesans! Man har
således målt, at en silkesommerfuglehan kan registrere, hvis der blot er et par hundrede molekyler
hunligt feromon i en kubikmeter luft - og ved hjælp af lugtesansen finde frem til hunner, der befinder
sig adskillige kilometer væk.
De fleste natsommerfuglehunner kan derfor ganske trygt sidde passivt og vente på, at prinsen med
de flagrende vinger kommer forbi og erobrer dem, hvorefter de kan bruge resten af livet på at flyve
ud og lægge æg på passende steder. Og visse natsommerfuglehunner har endog drevet denne form
for feminin passivitet endnu videre end som så.
Dette gælder bl.a. den Lille penselspinder (Orgyia antiqua), som er almindelig over hele landet. Her
besværer hunsommerfuglen sig kun lige ud af puppehuden, hvorefter hun bliver siddende på
puppespindet. Hun ligner slet ikke en sommerfugl, blot en lille fed lodden pølse - helt uden vinger.
Men penselspinderhannen synes hun er vidunderlig. Han er forsynet med enorme antenner, som på
lang afstand kan opfange hendes lugt, som han naturligvis finder ganske uimodståelig. Så han skal
32