Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

Et korrelationsstudie mellem 400 meter gangtest 

og 2-minutters knæløft-test til personer over 65 år. 

Bachelorprojekt udarbejdet af: 

Helena Kirstine Mejer Nielsen 

Christina Petersen 

Caroline Struwe Bødker 

Intern vejleder: Finn Ravnkilde Marlet 

Eksterne vejledere: Line Birgitte 

Nielsen og Sonja Vestergaard 

University College Lillebælt 

F07A 

D. 11. juni 2010

Antal anslag: 83.922 

Bachelorprojekt udarbejdet af 

Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker 

Herunder anslag i importerede tekstbokse: 635 

”Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i 

Odense, University College Lillebælt som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet 

og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den/de studerendes egne 

synspunkter” 

”Jeg/vi giver hermed tilladelse til at opgaven må indgå i opgavebanken på biblioteket, 

Blangstedgårdsvej 4, og under forudsætning af opgaven bedømmes bestået, kan den således 

stilles til rådighed for interesserede” 

For at tilgodese læseren, har vi placeret en ordliste som bilag 1 i selve opgaven. Ordlisten 

ligger efter baggrundslitteratur, sidst i opgaven, og kan foldes ud under læsning. 

Alle tre forfattere hæfter for hele opgaven, men af formelle årsager angives, hvem der er 

hovedansvarlig for de enkelte afsnit. Dette markeres med initialer i hævet skrift efter afsnittet. 

HN: Helena Nielsen 

CB: Caroline Bødker 

CP: Christina Petersen 

2

Resume 



Et korrelationsstudie mellem 400 meter gangtest og 2-minutters knæløfttest 

til personer over 65 år. 

Af: Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker. 

Intern vejleder: Finn Ravnkilde Marlet. 

Eksterne vejledere: Line Birgitte Nielsen, Sonja Vestergaard. 


Kontaktperson: Christina Petersen, christina_petersen@yahoo.dk 

Baggrund 

Den aerobe kapacitet er meget sigende for funktionsniveauet. Kravene til den aerobe 

kapacitet, ved udførelse af dagligdagsaktiviteter, øges kraftigt med alderen. Dette skyldes et 

fald i reservekapaciteten, hvilket er en del af den aldringsproces alle mennesker gennemgår. 

Til vurdering af den aerobe kapacitet kan man anvende 400 meter gangtest. Denne test kræver 

både plads og tid, hvilket betyder at den sjældent udføres i praksis. Da den aerobe kapacitet 

har stor betydning for funktionsevnen er det vigtigt at denne ikke overses når man som 

fysioterapeut vurderer en persons funktionsevne. 

Formål 

At undersøge om 2-minutters knæløft-test kan vurdere den aerobe kapacitet hos ældre 

personer over 65 år. 

Materiale- og metodebeskrivelse 

Dataindsamling af 45 hjemmeboende ældre personer over 65 år. Deltagerne er alle aktive i en 

ældreidrætsforening og bor i samme lokalområde. Deskriptiv og inferential statistik anvendtes 

til databearbejdning og -analyse. Til besvarelse af problemformuleringen beregnes 

korrelationskoefficient mellem 400 meter gangtest og 2-minutters knæløft-test. 

Resultater 

Korrelationskoefficienten for resultaterne af 400 meter gangtest og 2-minutters knæløft-test er 

-0,64, hvilket viser en moderat sammenhæng. 95% konfidensintervallet afslører en spredning 

på (- 0,79 – - 0,43). Sammenhængen mellem de to tests er statistisk signifikant, da p < 0,0001. 

Konklusion 

Der viser sig en tendens til, at der er en korrelation mellem 400 meter gangtest og 2-minutters 

knæløft-test for vores stikprøve. 95% CI indikerer, at det er usikkert, hvor stærk denne 

sammenhæng er. Resultaterne begrænses af projektets eksterne og interne validitet. 

Perspektivering 

Hvis der viser sig, at være en korrelation testene imellem, vil vi som fysioterapeuter få 

mulighed for, at blive bedre til, at vurdere ældre borgeres aerobe kapacitet og herved kunne 

igangsætte en tidlig forebyggende intervention. 

Nøgleord 

Korrelation, 400 meter gangtest, 2-minutters knæløft-test, aerob kapacitet. 

3

Abstract 



A correlation between the 400 meter walk-test and the 2-minute step test among adults 

aged 65 and older. 

By: Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen and Caroline Struwe Bødker. 

Internal supervisor: Finn Ravnkilde Marlet. 

External supervisors: Line Birgitte Nielsen, Sonja Vestergaard. 


Contact: Christina Petersen, christina_petersen@yahoo.dk 

Background 

The aerobic capacity has great influence on the physical function. The requirements of the 

aerobic capacity in everyday activities increase strongly in aging. This is caused by a decrease 

in the reserve capacity, which all humans, as part of the aging process, go through. The 400 

meter walk test can be used to assess the aerobic capacity. This test requires both space and 

time and it’s therefore rarely used in practice. The aerobic capacity is significant for the 

functionality of a human being and it is of great importance that this aspect is not overlooked 

by physiotherapists. 

Purpose 

To determine whether the 2-minute step test can be used to assess the aerobic capacity among 

adults aged 65 and older. 

Material and method description 

Data collection of 45 adults aged 65 and older. The participants are all active in a sports 

association and live in the same community. Descriptive and inferential statistics were used 

for the data processing and analysis. To answer the problem statement the correlation 

coefficient between the two tests is calculated. 

Results 

The correlation coefficient between the 400 meter walk test and the 2-minute step test is -0,64 

which shows a moderate correlation. 95% CI is (- 0,79 – - 0,43). The correlation between the 

two tests is statistically significant, p < 0,0001. 

Conclusion 

The correlation coefficient indicates, for the sample, that there is an association between the 

two tests. 95% CI indicates that it’s uncertain how strong this correlation is. The results are 

limited by the external and internal validity of the project. 

Perspective 

If there is a correlation between the tests, we as physiotherapists will have the opportunity to 

be better at assessing the aerobic capacity in older adults and thereby launch an early 

preventive intervention. 

Keywords 

Correlation, 400 meter walk test, 2-minute step test, aerobic capacity. 

4

Indholdsfortegnelse 



1.0 Indledning ...................................................................................................... 7 

2.0 Baggrund ........................................................................................................ 7 

2.1 AFRUNDING ................................................................................................................................................. 12 

3.0 Formål .......................................................................................................... 13 

4.0 Problemformulering .................................................................................... 13 

5.0 Teori .............................................................................................................. 13 

5.1 ILTOPTAGELSE ............................................................................................................................................ 13 

5.2 ILTOPTAGELSE HOS ÆLDRE MENNESKER ..................................................................................................... 15 

5.3 ILTOPTAGELSENS BETYDNING FOR FUNKTIONSEVNEN ................................................................................. 16 

5.3.1 Fysisk elite .......................................................................................................................................... 16 

5.3.2 Fysisk fit’e .......................................................................................................................................... 17 

5.3.3 Fysisk uafhængige .............................................................................................................................. 17 

5.3.4 Fysisk skrøbelige ................................................................................................................................ 17 

5.3.5 Fysisk afhængige ................................................................................................................................ 18 

5.4 TESTNING AF ET ÆLDRE MENNESKES ILTOPTAGELSE OG FUNKTIONSEVNE .................................................. 18 

5.5 400 METER GANGTEST ................................................................................................................................. 19 

5.6 2-MINUTTERS KNÆLØFT-TEST ..................................................................................................................... 20 

5.7 BORGS SKALA FOR ANSTRENGELSE (RPE) .................................................................................................. 20 

5.8 VALIDITET................................................................................................................................................... 21 

5.9 RELIABILITET .............................................................................................................................................. 21 

6.0 Metode .......................................................................................................... 22 

6.1 DESIGN ........................................................................................................................................................ 22 

6.2 LITTERATURSØGNING.................................................................................................................................. 23 

6.3 ETISKE OVERVEJELSER ................................................................................................................................ 24 

6.4 MÅLGRUPPE ................................................................................................................................................ 25 

6.5 UDARBEJDELSE AF PROTOKOL TIL 400 METER GANGTEST ........................................................................... 27 

6.6 UDARBEJDELSE AF PROTOKOL TIL 2-MINUTTERS KNÆLØFT-TEST................................................................ 29 

6.7 PILOTPROJEKTER ......................................................................................................................................... 30 

6.7.1 Pilotprojekt 1 ...................................................................................................................................... 30 

6.7.2 Pilotprojekt 2 ...................................................................................................................................... 31 

6.7.3 Pilotprojekt 3 ...................................................................................................................................... 32 

6.8 TESTSEANCE ............................................................................................................................................... 34 

6.9 DATABEARBEJDNING .................................................................................................................................. 34 

6.9.1 Normalfordeling ................................................................................................................................. 34 

6.9.2 Korrelation ......................................................................................................................................... 35 

7.0 Analyse ......................................................................................................... 36 

7.1 NORMALFORDELING.................................................................................................................................... 37 

7.2 KORRELATION MELLEM TIDEN FOR 400 METER GANGTEST OG ANTAL KNÆLØFT PÅ 2 MINUTTER ............... 39 

7.2.1 Korrelation ......................................................................................................................................... 41 

7.2.2 95% konfidensinterval ........................................................................................................................ 41 

7.2.3 Signifikansniveau ................................................................................................................................ 41 

7.3 KORRELATION MELLEM BORGS SKALA EFTER HHV. 400 METER GANGTEST OG 2-MINUTTERS ..................... 41 

7.3.1 Korrelation ......................................................................................................................................... 43 

7.3.2 95% konfidensinterval ........................................................................................................................ 43 

7.3.3 Signifikansniveau ................................................................................................................................ 43 

7.4 SAMLET VURDERING ................................................................................................................................... 43 

5



8.0 Diskussion ..................................................................................................... 44 

8.1 BAGGRUND ................................................................................................................................................. 44 

8.2 TEORI .......................................................................................................................................................... 45 

8.3 LITTERATURSØGNING.................................................................................................................................. 45 

8.4 MÅLGRUPPE ................................................................................................................................................ 46 

8.5 UDARBEJDELSE AF TESTPROTOKOLLER ....................................................................................................... 48 

8.6 PILOTPROJEKTER ......................................................................................................................................... 50 

8.7 TESTSEANCEN ............................................................................................................................................. 50 

8.8 DATABEARBEJDNING .................................................................................................................................. 51 

8.9 ANALYSE .................................................................................................................................................... 51 

8.9.1 Resultater ............................................................................................................................................ 51 

8.9.2 Subgrupper ......................................................................................................................................... 53 

8.10 AFRUNDING ............................................................................................................................................... 56 

8.10.1 Reliabilitet ........................................................................................................................................ 56 

8.10.2 Intern validitet .................................................................................................................................. 56 

8.10.3 Ekstern validitet ................................................................................................................................ 56 

9.0 Konklusion ................................................................................................... 58 

10.0 Perspektivering .......................................................................................... 59 

11.0 Litteraturliste ............................................................................................. 61 

BILAGSLISTE 

BILAG 1: ORDLISTE 

BILAG 2: KRITISK VURDERING AF STUDIET AF E. M. SIMONSICK ET AL. (2006) 

BILAG 3: TESTPROTOKOL FOR 400 METER GANGTEST 

BILAG 4: TESTPROTOKOL FOR 2-MINUTTERS KNÆLØFT-TEST 

6

1.0 Indledning 



Evidensbaseret praksis, får større og større betydning for faget fysioterapi i takt med, at 

udvalget af informationskilder vokser og hele tiden bliver lettere tilgængeligt, for den almene 

borger. Ved at benytte evidens i praksis, opnår patienten den mest sikre og effektive 

intervention, hvilket man forventer, vil føre til de bedst mulige resultater. For at bevare 

troværdigheden i det fagprofessionelle fysioterapeutiske arbejde, er det yderst vigtigt, at man 

fortsætter med at forske og udvikle evidensen for nuværende, såvel som kommende metoder 

til behandling og intervention. 

2.0 Baggrund 

HN, CB, CP 

”Man er ikke ældre end man selv føler sig”. Alder er et betydningsfuldt begreb, der kan 

beskrives ud fra flere aspekter. Disse aspekter omfatter bl.a. den kronologiske og den 

biologiske alder. Den kronologiske alder angiver antallet af år fra fødslen. Denne 

aldersbeskrivelse anvendes som målestok i forskellige forbindelser, som f.eks. stemmeret og 

pensionsalder, dog giver den et upræcist billede af kroppens fysiske tilstand. Den biologiske 

alder siger noget om kroppens præstations- og funktionsevne. Den fastslås ud fra den 

hastighed, som organerne og kroppen ældes med. Denne hastighed er forskellig fra menneske 

til menneske (Dehlin, 2001). 

HN, CB, CP 

I takt med at man bliver ældre, gennemgår man en aldringsproces. I den forbindelse sker der 

universelle og irreversible forandringer i kroppen. Dette betyder, at intet individ kan undgå at 

ældes og at de aldersbetingede forandringer i kroppen ikke kan ændres tilbage (Dehlin, 2001). 

Aldringsforandringerne foregår på celleniveau, såvel som på organ- og individniveau. De 

viser sig bl.a. i form af: muskelatrofi, svækkelse af knogler, nedsat nerveledningshastighed, 

nedsat indlæringsevne, nedsat balance, nedsat blodcirkulation, nedsat lungekapacitet og 

nedsat ledbevægelighed. Ændringerne resulterer både i begrænsninger af en persons fysiske 

og psykiske funktionsevne og sociale aktivitetsniveau. (Hansen, 2002). Undersøgelser har 

vist, at konditionen efter 60 årsalderen falder med 1% årligt og muskelstyrken falder ca. 1,5% 

årligt. Faldene skyldes ikke kun biologiske forhold, men også slid og sygdom (Beyer, 2008). 

Samtidig er det kendt, at kravet til arbejdsopgaverne, som er relateret til en selvhjulpen 

7



tilværelse ikke ændres med alderen (Hansen, 2002). Dette kommer til udtryk ved, at en simpel 

opgave som af- og påklædning, i en alder af 20 år, kræver 25% af den maksimale iltoptagelse, 

hvor samme opgave, i en alder af 80 år, kræver over 50% af den maksimale iltoptagelse. 

Således er den maksimale iltoptagelse vigtig, for opretholdelsen af en selvhjulpen tilværelse 

(Hansen, 2002). 

Figur 1 

HN, CB, CP 

Figur 1 viser udholdenhed og aktivitetsniveau på forskellige alderstrin. 

Af- og påklædning kræver f.eks. 25 % af den maksimale iltoptagelse 

hos en 20-årig og mere end 50 % hos en 80-årig (Hansen, 2002, s. 32). 

Ud af den danske befolkning, var der i 2009 knap 900.000 personer over 65 år og statistikken 

forudsiger, at der i år 2040 vil være sket en stigning til 1.530.000 (www.aeldreviden.dk). Som 

tidligere nævnt, skal vi alle gennemgå en aldringsproces, hvor nogle mennesker svækkes i 

større grad end andre (Spirduso, 2005). Denne svækkelse, kan føre til behov for bl.a. 

hjemmehjælp, hjælpemidler, plejehjemsbolig, hospitalsindlæggelse og medicin. Disse er alle 

udgifter for samfundet (www.aeldreviden.dk). 

HN, CB, CP 

Tidligere har der været fokus på behandling, frem for forebyggelse af svækkelse. Tendensen i 

sundhedsvæsenet har derfor været, at man først griber ind efter indtrædelse af sygdom eller 

svækkelse. De seneste år er der dog sket en ændring og der er kommet mere fokus på det 

tidlige forebyggende aspekt. Flere studier viser, at regelmæssig fysisk aktivitet reducerer 

8



risikoen for en række sygdomme, som f.eks. hypertension, kardiovaskulære sygdomme, 

apopleksi, type-2 diabetes, osteoporose, overvægt, coloncancer og depression (Beyer og 

Puggaard, 2008). En anden grund til, at man er begyndt at tænke på forebyggelse frem for 

behandling, er den økonomiske gevinst man forventer at opnå, ved bl.a. at kunne nedbringe 

HN, CB, CP 

antallet af indlæggelsesdage og behovet for hjemmehjælp (Kamper-Jørgensen, 2009). 

Der bliver mere og mere fokus på det forebyggende arbejde indenfor sundhedsområdet. Dette 

specielt efter at Kommunalreformen trådte i kraft i 2007, hvor det forebyggende og 

sundhedsfremmende arbejde blev pålagt kommunerne. Det øgede fokus på 

sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, forventes at resultere i flere år med god 

livskvalitet og at alle skal have lige adgang til et sundt og aktivt liv (Kamper-Jørgensen, 

HN, CB, CP 

2009). 

Med det forebyggende sundhedsarbejde, kan man finde frem til de ældre borgere, som er i 

risiko for, at få nedsat funktionsevne. Man vil gerne identificere denne gruppe ældre, så tidligt 

som muligt, da man på den måde kan tilbyde en tidligere intervention og derved forhåbentlig 

reducere risikoen for sygdom og/eller yderligere svækkelse (Kamper-Jørgensen, 2009). 

For at identifikationen kan finde sted, er det nødvendigt at undersøge borgerens 

funktionsevne. Til vurdering af funktionsevnen findes mange redskaber, bl.a. de 

fysioterapeutiske. For at få et billede af hvilke redskaber, der anvendes i praksis, har vi 

kontaktet Elsebeth Rich Pedersen, klinisk underviser og fysioterapeut ved Odense Kommune. 

Hun fortalte, at fysioterapeuterne som minimum tester: Euro-Qol 5D, Barthel, OMC, BMI, 

TUG, Tandemtest og STS. Ingen af disse vurderer den aerobe kapacitet. Hun giver dog udtryk 

for, at der indimellem anvendes konditionstests, såsom Shuttle-Walk og 6 minutters gangtest 

(6 MGT). Anvendelsen af de to konditionstests hører dog til sjældenhederne, da de begge 

kræver plads og tid, som ofte ikke er til rådighed. Ligeledes påpeger hun, at det ofte er svært 

for borgerne, at deltage i en sådan test, da nogle er for svage rent fysisk til at gennemføre en 

konditionstest og at de kommunale fysioterapeuter muligvis ikke har kendskab nok til evt. 

brugbare tests, til denne gruppe. Herudover giver hun udtryk for, at nogle borgere ikke er 

HN, CB, CP 

kognitivt i stand til, at deltage i testene. 

9



Selv har vi under vores uddannelsesforløb erfaret, at konditionstests ikke bliver anvendt 

særlig ofte ude i praksis. Vores kliniske erfaring, har vi fået under ophold på bl.a. sygehus, i 

kommunalt regi indenfor ældreområdet og på fysioterapiklinikker. Efterfølgende har det 

undret os, hvorfor tests til vurdering af den aerobe kapacitet ikke anvendes oftere. 

HN, CB, CP 

En persons aerobe kapacitet er meget sigende for funktionsevnen. Kravene til den aerobe 

kapacitet, ved udførelse af dagligdagsaktiviteter, øges kraftigt med alderen (Puggaard, 2005), 

hvilket også kommer tydeligt til udtryk i figur 1. Nogle studier viser endda, at den aerobe 

kapacitet, kan være en prædiktor for dødelighed og sygdom (Newman et al., 2006; 

Vestergaard et al., 2009). Dette samt Elsebeth Rich Pedersens udtalelser, mener vi er med til 

at bekræfte vigtigheden af, at skabe mere fokus på aerob kapacitet hos de ældre personer. HN, 

CB, CP 

Som før nævnt, kan 6 MGT anvendes til, at vurdere den aerobe kapacitet hos ældre. Man 

vurderer i denne test den aerobe kapacitet ved, at måle hvor langt man kan gå på 6 minutter 

(Rikli, 2004). Testen indgår i testbatteriet Senior Fitness Test (SFT), hvor den er valideret til 

forholdsvis raske og selvstændige ældre (Rikli, 2004). Før udviklingen af SFT, var testen dog 

ikke valideret ift. denne gruppe. I SFT er 6 MGT valideret, ift. submaksimale præstationer på 

løbebånd (Balke-protokol), hvilket viste en korrelationskoefficient på 0,78 (Rikli, 2004). 

Denne korrelation betegnes som værende høj (Domholdt, 2005). Andre studier af bl.a. Crapo 

et al. (2002) og Enright (2003) viser, at der er stærkest indikation for anvendelse af 6 MGT, 

hos personer med hjerte- eller lungesygdomme og studierne beskriver, at testen som oftest 

bruges til vurdering af aerob kapacitet hos svækkede og syge mennesker (Crapo et al., 2002; 

HN, CB, CP 

Du et al., 2008; Enright, 2003; Steffen et al., 2002). 

En anden metode til, at vurdere den aerobe kapacitet, er 400 meter gangtest (400 MGT). 

Denne test er en delkomponent af the Long Distance Corridor Walk (LDCW), som er en 

todelt gangtest og er designet til at måle konditionen. Her skal man først gå en 2 minutters 

opvarmning efterfulgt af gangtesten hvor 400 meter tilbagelægges, så hurtigt man kan. 

Et studie af E. M. Simonsick et al. (2001), sammenligner resultater fra 6 MGT og LDCW. 

Deltagerne i studiet var raske personer ml. 70 og 78 år. Undersøgelsens fund indikerer, at en 

bestemt distance (400 meter) motiverer deltagerne mere, end en fastsat tid (6 min.) 

10



(Simonsick et al., 2001). Ud fra resultaterne konkluderer studiet, at LDCW vurderer 

udholdenhed under gang og aerob kapacitet bedre, end 6 MGT (Simonsick et al., 2001). 

Fundene i ovenstående studier (Crapo et al., 2002; Du et al., 2008; Enright, 2003; Simonsick 

et al., 2001; Steffen et al., 2002) har givet anledning til undren over anvendelsen af 6 MGT, 

frem for 400 MGT i praksis, til vurdering af raske ældres aerobe kapacitet, da resultaterne 

tyder på, at 400 MGT både motiverer bedre, begrænser indlæringsbias (pga. 2 minutters 

opvarmning før 400 MGT) samt, at indikationerne for 6 MGT er stærkest hos personer med 

hjerte- eller lungeproblemer. 

Et andet studie af E. M. Simonsick et al. fra 2006, har valideret 400 MGT ift. løbebåndstest 

(Balke-protokol), hvor man vha. teknisk udstyr, har målt iltoptagelsen hos personer mellem 

60 og 91 år. Løbebåndstesten er valideret til at være ”the Golden Standard” ift. måling af 

aerob kapacitet (Simonsick et al., 2001). I undersøgelsen fra 2006, fandt man en høj 

korrelation mellem 400 MGT tid og peak VO2 på – 0,79, hvilket påpeger at testen er valid, til 

HN, CB, CP 

vurdering af den aerobe kapacitet (Simonsick et al., 2001; Simonsick et al., 2006). 

Som tidligere beskrevet, er det vores erfaring, at 6 MGT og 400 MGT ikke anvendes særlig 

ofte i praksis. Dette kan skyldes, at man de færreste steder har lokaler til rådighed, hvor man 

kan opmåle en bane der så lang, som det kræves for, at udføre ovenstående tests (Rikli, 2004). 

Denne problemstilling bekræftes af førnævnte fysioterapeut Elsebeth Rich Pedersen. 

Pladsproblematikken gør det også vanskeligt, at udføre testene i borgerens eget hjem, da de 

HN, CB, CP 

færreste boliger kan rumme en bane af den størrelsesorden, der kræves. 

Udover ovenstående, har vi erfaret konsekvensen af de økonomiske nedskæringer, som for 

mange terapeuter betyder mindre tid til den enkelte borger. Dette gør, at man som 

fysioterapeut må prioritere sit indsatsområde, hvilket kan betyde, at testene nedprioriteres ift. 

den funktionelle træning og behandling generelt. En let anvendelig, mindre tids- og 

pladskrævende test til måling af den aerobe kapacitet, samt mere fokus på vigtigheden af den 

aerobe kapacitets betydning for funktionsevnen, vil kunne mindske nedprioriteringen. Til 

dette formål forestiller vi os, at 2-minutters knæløft-test (2 MKT) fra SFT kan være en 

mulighed. Denne test har til formål, at vurdere aerob udholdenhed og indgår i SFT som et 

alternativ når pladsbegrænsninger ikke tillader brug af 6 MGT (Rikli, 2004). 

HN, CB, CP 

11



Ud fra SFT-manualen fremgår det, at 2 MKT, er vurderet ift. løbebåndstesten, med en 

korrelation på 0,74. Undersøgelsen blev foretaget på 25 ældre mænd og kvinder, med en 

gennemsnitsalder på 70,8 år. 

Når man ser nærmere på litteraturen, der ligger til grund for valideringen af 2 MKT i SFT- 

manualen opdager man, at denne består af, ikke offentliggjorte kandidatafhandlinger, fra 

1971-1999 (Rikli, 2004). Vi undrer os over, at der ikke findes nyere og offentligt tilgængelig 

litteratur, når testen indgår i et så stort og internationalt testbatteri. 

2.1 Afrunding 

HN, CB, CP 

Hvis man ønsker, at mindske graden af svækkelse hos ældre mennesker, må man som 

fysioterapeut, eller anden sundhedsfaglig person, iværksætte en så tidlig forebyggende 

intervention som muligt. For at opnå dette, er det vigtigt, at kunne vurdere alle aspekter af en 

persons funktionsevne. Dette kan være en økonomisk gevinst for samfundet, da vi forestiller 

os, at en forebyggende indsats, muligvis vil kunne nedsætte antallet af hospitalsindlæggelser 

og behovet for hjemmehjælp, hos personer over 65 år (Kamper-Jørgensen, 2009). 

Som tidligere nævnt er den aerobe kapacitet en vigtig faktor, ift. funktionsevnen (Hansen, 

2002). Denne overses dog ofte i praksis, da redskaber og rammer til vurderingen, sjældent er 

tilgængelige. En anden årsag til, at vurderingen af den aerobe kapacitet ofte overses i praksis, 

kan være manglende fokus og viden på området. 

Vi vil derfor undersøge, hvorvidt 2 MKT, fra SFT, er en gyldig test til at vurdere den aerobe 

kapacitet hos ældre mennesker over 65 år. 

Eftersom der er fundet en sammenhæng mellem 400 MGT og løbebåndstest (Simonsick et al., 

2006), hos en gruppe ældre personer i alderen 60–91 år, vil vi undersøge en evt. korrelation 

mellem 400 MGT og 2 MKT ift. ældre personer over 65 år 1 HN, CB, CP 

. 

1 Målgruppen er beskrevet yderligere på s. 25. 

12

3.0 Formål 



Formålet med dette projekt er, at undersøge om 2 MKT kan vurdere den aerobe kapacitet hos 

ældre personer over 65 år. Hvis der via statistisk analyse findes korrelation imellem 400 MGT 

og 2 MKT, forestiller vi os, at testen kan anvendes af fysioterapeuter i såvel træningslokaler, 

som i borgerens eget hjem. Det kan betyde, at hvis der viser sig, at være en korrelation testene 

imellem, vil vi som fysioterapeuter få mulighed for, at blive bedre til, at vurdere ældre 

borgeres aerobe kapacitet og herved kunne igangsætte en tidlig forebyggende intervention. HN, 

CB, CP 

4.0 Problemformulering 

Vi vil undersøge om 2-minutters knæløft-test (delkomponent fra SFT) er en gyldig test, til 

vurdering af den aerobe kapacitet, hos ældre personer over 65 år. Dette vil vi undersøge ved, 

HN, CB, CP 

at sammenligne 2-minutters knæløft-test og 400 meter gangtest. 

5.0 Teori 

I det følgende afsnit, vil vi beskrive begrebet iltoptagelse og dennes betydning for et ældre 

menneske. Herudover vil vi komme ind på iltoptagelsens rolle ift. funktionsevnen og hvordan 

man som fysioterapeut kan vurdere og måle på hhv. iltoptagelsen og funktionsevnen. Desuden 

vil de tests som har relevans for dette projekt, samt begreberne validitet og reliabilitet blive 

præsenteret. HN 

5.1 Iltoptagelse 

Mennesket består af trillioner af celler. For at kunne holde sig i live, har celler brug for energi. 

Denne energi kommer fra næringsstoffer, som cellen optager og forbrænder. Til 

forbrændingen bruger cellen ilt (O2). Ilten som cellerne bruger til energifrigørelsen, bliver 

transporteret ind i kroppen via åndedrættet og den transporteres fra lungerne, ud til de celler 

der har brug for det, ved hjælp af kredsløbet. (Schibye, 2005). CB 

13



Maksimal iltoptagelse (VO2max) er en værdi, der udtrykker hvor meget ilt man optager pr. 

minut og hvor hurtigt man kan transportere ilten rundt i kroppen. VO2max fortæller noget om 

et individs kondition (Michalsik, 2006). 

Iltoptagelsen stiger, til en vis grænse, lineært med stigning i arbejdsbelastning. Derefter 

forøges iltoptagelsen ikke ved yderligere arbejdsbelastning, hvilket betyder, at VO2max er nået 

(Pedersen, 2003). VO2max varierer for raske personer mellem 2 og 6 l O2/min, alt efter køn, 

alder og træningstilstand. Relateres VO2 til kropsvægt (ml O2/min/kg), får man konditallet 

(Michalsik, 2006). CP 

Figur 2 

Figur 2 viser hvordan iltoptagelsen forøges ved stigende arbejdsbelastning, 

indtil VO2max er nået (Pedersen, 2003, s. 24). 

Iltoptagelsen er afhængig af centrale og perifere faktorer, dvs. hjertet og de givne forhold i 

vævet. Mængden af træning og anden fysisk aktivitet kan over tid, ændre en persons 

iltoptagelse således, at jo mere aktiv man er, jo bedre iltoptagelse vil man have. Bedringen af 

iltoptagelsen skyldes, at der centralt sker en øgning af minutvolumen og perifert bliver 

musklerne, pga. et øget antal kapillærer og mitokondrier, bedre til at udnytte og optage den 

øgede minutvolumen (Klinge, 2008). HN 

Når en muskel skal arbejde har den brug for energi (ATP). Mængden af ATP i den enkelte 

muskelfiber er meget begrænset, derfor sker der hele tiden en genopbygning af ADP + P til 

14



ATP. Denne resyntese kan ske, enten vha. anaerobe eller aerobe processer. De aerobe 

processer påvirker muskelfibrenes indre miljø meget lidt og man kan derfor arbejde i lang tid 

(Schibye, 2005). Processen fremmes ved konditionstræning. Denne træningsform kan 

defineres som dynamisk arbejde med store muskelgrupper med en intensitet og varighed, der 

gør, at der opnås en væsentlig belastning af respirations- og kredsløbsfunktionen. Denne type 

træning, vil over tid betyde en forbedring af iltoptagelsen og dermed konditionen (Zacho, 

2008). CB 

5.2 Iltoptagelse hos ældre mennesker 

Som et led i aldringsprocessen, ses der med stigende alder, et fald i konditionen uafhængigt af 

træningstilstanden (Beyer, 2008). 

Det aldersrelaterede fald i konditionen skyldes bl.a. hjertets nedsatte pumpekapacitet. Dette er 

forårsaget af nedsat maksimal pulsfrekvens og mindsket hjertekontraktilitet (Beyer og 

Puggaard, 2008). Derudover sker der med alderen andre strukturelle forandringer, der 

påvirker konditionen. Disse er bl.a. fortykkelse af væggene i arterier, vener og venstre 

ventrikel, en øget stivhed af aorta og en forstørrelse af venstre forkammer i hjertet (Spirduso, 

2005). CP 

Foruden de nævnte forandringer, sker der også ændringer i åndedrætsorganerne. 

Lungevolumen falder med alderen, primært pga. nedsat lunge-thorax eftergivelighed. 

Thoraxvæggen bliver stivere samtidig med, at styrken i de respiratoriske muskler mindskes. 

Desuden sker der en reduktion af elastic recoil, der hjælper med at få lungevævet til, at vende 

tilbage til udgangspunktet efter en udånding. Udvekslingen af ilt og kuldioxid sker også med 

nedsat effektivitet. Disse ændringer har i høj grad også indflydelse på konditionen (Spirduso, 

2005). HN 

Med alderen udvikler man også en øget vaskulær modstand. Denne opstår pga. de fortykkede 

vægge og nedsatte eftergivelighed i vener og arterier, hvilket medfører et øget blodtryk. 

Endelig er iltoptagelsen ude i skeletmuskulaturen nedsat, da der sker en reducering af 

kapillærer og muskelmasse (Beyer og Puggaard, 2008). CB 

Alt dette resulterer i, at reservekapaciteten, hos ældre personer er mindre end hos yngre 

personer. Reservekapaciteten kan beskrives som overskuddet af f.eks. muskelstyrke eller 

kondition ift. gøremål, der er nødvendige for en selvstændig livsførelse. I praksis betyder det, 

15



for ældre personer, at den relative arbejdsbelastning stiger ved submaksimale arbejdsydelser 

og at hverdagsaktiviteter som trappegang, påklædning og rengøring pludselig føles meget 

hårdere at udføre (Beyer, 2008). CP 

Hvis den enkelte person skal opleve en selvhjulpen alderdom, er det væsentligt at 

reservekapaciteten ikke falder til under det, der kræves af dagligdagsaktiviteter. Hvis dette 

sker, vil personen højst sandsynlig få brug for hjælp til at klare de daglige gøremål. 

Træning og fysisk aktivitet kan ikke standse denne udvikling, men man kan med regelmæssig 

fysisk aktivitet udsætte faldet i reservekapaciteten og har derved større chance for at klare sig 

gennem livet uden at skulle modtage hjælp (Beyer og Puggaard, 2008). HN 

5.3 Iltoptagelsens betydning for funktionsevnen 

Funktionsevne defineres som en persons evne til at klare hverdagen. Begrebet funktionsevne 

dækker både fysiske, psykiske og sociale aspekter (Fromholt, 1999). 

Selvom man som ældre er i risiko for, at blive svækket og få behov for hjælp, kan den fysiske 

funktion være vidt forskellig fra individ til individ. Vi har valgt at tage udgangspunkt i W. 

Spirdusos teori om, at ældre kan inddeles i kategorier som siger noget om deres fysiske 

funktionsniveau. Dette vil vi bruge videre i vores projekt til udvælgelse af målgruppe. Ud fra 

det fysiske funktionsniveau og aktivitetsniveau, kan de ældre inddeles i kategorier: fysisk 

elite, fysisk fit’e, fysisk uafhængige, fysisk skrøbelige og fysisk afhængige (Spirduso, 2005). 

CB 

5.3.1 Fysisk elite 

De ældre, som udgør den fysiske elite er en gruppe, som træner dagligt og deltager i 

konkurrencer for deres aldersgruppe. Den tid de har sat af til fysisk aktivitet og sport tidligere 

i livet, giver dem en bonus når de bliver gamle. Disse ældre kan blive konditionstestet, som 

man gør det på yngre personer uden, at sikkerheden for den ældre mindskes (Spirduso, 2005). 

CP 

16

5.3.2 Fysisk fit’e 



En anden gruppe af ældre er de fysisk fit’e. Disse ældre træner for, at styrke deres helbred, for 

fornøjelsens og velværets skyld. Deres fysiologiske tilstand er mere robust, end hos personer 

med lavere fysisk funktionsniveau. For at teste de fysisk fit’e ældres kondition og/eller 

funktionsevne, kan man anvende f.eks. en løbebåndstest, som man gør til yngre personer. 

Herudover vil forskellige funktionstests kunne anvendes og denne gruppe af ældre, vil 

forventes at klare sig godt i udførelsen af f.eks. SFT (Spirduso, 2005). HN 

5.3.3 Fysisk uafhængige 

De fysisk uafhængige ældre, er dem som ikke træner eller fokuserer på sundhedsvaner. På 

trods af dette, har de ikke været ramt af nogle sygdomme, som har forårsaget invaliderende 

funktionstab. De uafhængige ældre har kun få funktionelle begrænsninger på trods af, at de 

besidder en lille reservekapacitet. Ønsker man at teste denne gruppes aerobe kapacitet, kan 

man støde på problemer, da de ikke har en særlig stor aerob kapacitet. Dette kan komplicere 

deres fysiske præstation under en evt. VO2max test. En anden faktor, som kan påvirke den 

uafhængige ældres præstation og herved funktionsevne er, at mange af disse ældre får flere 

slags medicin. Deres fysiske funktion er dog så god, at de kan udføre i dagligdagsaktiviteter, 

men er sårbare overfor fysisk stress eller udfordring. Det betyder, at hvis en uafhængig ældre 

person bliver ramt af en mindre sygdom eller en mindre skade, vil vedkommende kunne gå 

fra, at være uafhængig af andres hjælp, til at blive skrøbelig og endda delvist afhængig af 

andres hjælp. 

De uafhængige ældre kan have svært ved, at gennemføre samme konditionstest, som de to 

tidligere nævnte grupper af ældre, men de vil klare sig godt i funktionstests (Spirduso, 2005). 

CB 

5.3.4 Fysisk skrøbelige 

Skrøbelighed er en tilstand der opstår, som resultat af en reduktion i reservekapaciteten 

(Spirduso, 2005). For den skrøbelige ældre er konsekvensen af dette, at vedkommende er i 

øget risiko for funktionstab og sågar død, som følge af minimale, udefra kommende, 

stressfaktorer. Skrøbelighed afhænger af muskuloskeletal funktion, aerob kapacitet, kognitiv 

17



funktion og integreret neurologisk funktion, samt ernæringsreserver. Karakteristisk for de 

skrøbelige ældre er, at de udfordres fysisk på daglig basis, pga. sygdom eller tilstande som 

f.eks. ekstrem muskelsvaghed. De skrøbelige ældre ligger altså på en fin grænse mellem at 

være uafhængige eller afhængige af hjælp udefra. Nogle har brug for hjælp til indkøb, 

vasketøj og lignende, men med nogen hjælp kan de klare sig selv. Andre får mad udefra og 

får periodisk hjælp til f.eks. rengøring. Det betyder, at de skrøbelige ældres funktionsniveau 

næsten udelukkende bestemmer vedkommendes livsstil. 

Det kan være svært at kategorisere de ældre, som ligger på grænsen mellem, at være 

uafhængige eller skrøbelige (Spirduso, 2005). CP 

5.3.5 Fysisk afhængige 

De afhængige ældre er ikke i stand til, at udføre alle dagligdagsaktiviteter og er derfor 

afhængige af andre for at kunne mestre basisfunktioner. Omfanget af det funktionstab, som 

disse ældre lider under, fastlægges ved graden af deres evne til ikke, at kunne udføre 

dagligdagsfunktioner som f.eks. af- og påklædning, rejse sig fra en stol og komme ind og ud 

af sengen. Funktionstab kan være resultatet af en lang sygdomshistorie, bestående af akutte og 

kroniske sygdomme samt ulykker eller dårlige livsstilsvaner, men man behøver ikke 

nødvendigvis, at få et funktionstab (Spirduso, 2005). 

I dette projekt henvender vi os til grupperne af uafhængige ældre og skrøbelige ældre, da de 

kan være svære at adskille. Hvis man bliver bedre til, at adskille disse to grupper forestiller vi 

os, at en tidlig forebyggende intervention vil kunne udsætte faldet i reservekapaciteten og 

herved bidrage til forlængelse af en selvhjulpen tilværelse. HN 

5.4 Testning af et ældre menneskes iltoptagelse og funktionsevne 

Vurdering og monitorering af en persons funktionsevne kan foregå på mange måder og der 

skelnes typisk mellem subjektivt vurderet og objektivt målt funktionsevne. Spørger man en 

ældre om dennes funktionsevne, er svaret et udtryk for den subjektive funktionsevne. 

Eksempler på tests til objektiv vurdering af forskellige aspekter af funktionsevnen er SFT, 

Short Physical Performance Battery og Bergs balance skala (Puggaard, 2009). CB 

18



Den mest præcise metode til at måle konditionen på, er ved at måle indholdet af ilt og 

kuldioxid i ind- og udåndingsluften. Forskellen udgør iltoptagelsen samt 

kuldioxidudskillelsen. De direkte målinger kræver avanceret, dyrt udstyr og ekspertise, 

hvilket vanskeliggør anvendeligheden i den fysioterapeutiske praksis (Beyer, 2008). Dog 

findes der konditionstests, som måler den aerobe kapacitet uden direkte at måle iltoptagelsen. 

Disse inddeles i maksimale tests, og submaksimale tests. Eksempler på maksimale tests er 

Watt-Max-, Cooper- og løbebåndstesten, som kan anvendes til de ældre, der udgør den 

fysiske elite og de fysisk fit’e. Eksempler på submaksimale tests er bl.a. Åstrands et- 

punktstest, 400 MGT, 6 MGT og Shuttle-Walk, som kan anvendes til de uafhængige og 

skrøbelige ældre. Fordelen ved disse tests er, at de er lette at udføre, samt at de ikke kræver 

dyrt og avanceret udstyr, som de direkte målinger gør. Ulempen ved de submaksimale tests 

er, at der måles indirekte på iltoptagelsen. Dette sker ved måling af parametre såsom puls, 

blodtryk og Borgs skala, som kan sammenlignes med konditionen, hvilket ift. den direkte 

metode, kan gøre målingerne upræcise (Beyer, 2008; www.maaleredskaber.dk). CP 

Grundet den store arbejdsbelastning, skal alle maksimale konditionstests anvendes med 

forsigtighed og omtanke, hos personer med f.eks. hjerteproblemer og hypertension. Derfor 

skal man tage sine forbehold, når man vælger konditionstests til at vurdere aerob kapacitet 

hos personer over 65 år. 

Ældre mennesker kan muligvis opleve begrænsninger, ift. de fysiske krav der stilles til 

udførelsen af en maksimal konditionstest. Ligeledes kan de opleve en følelse af angst, når de 

skal arbejde med maksimal intensitet (Simonsick et al., 2001). Bl.a. på baggrund af 

ovenstående problemstillinger, vil flere maksimale tests simpelthen være umulige at 

gennemføre for det ældre menneske. Man er derfor nødt til at forholde sig kritisk til testen, ift. 

den målgruppe man ønsker at anvende den til (Beyer, 2007). HN 

5.5 400 meter gangtest 

Testen er en delkomponent af LDCW. LDCW består af 2 minutters opvarmning og 400 meter 

gang på tid (sekunder) og der måles på puls, systolisk blodtryk og Borgs skala. Opvarmningen 

og selve gangtesten udføres på en 20 meter lang bane, markeret ved to kegler. 400 MGT er 

valideret til brug, forskningsmæssigt såvel som i praksis, til undersøgelse af den aerobe 

kapacitet og som prædiktor for tidligt funktionstab, død og kardiovaskulær sygdom hos ældre 

mennesker (Newman et al. 2006; Simonsick et al. 2001; Vestergaard et al. 2009). 

19



I dette projekt bliver 400 MGT anvendt til, at lave et korrelationsstudie der omhandler 2 MKT 

til vurdering af den aerobe kapacitet. 400 MGT er valgt bl.a. fordi den er vurderet valid ift. 

løbebåndstesten, for ældre personer (Simonsick et al., 2006). CB 

5.6 2-minutters knæløft-test 

Testen udføres ved, at man skal lave så mange knæløft, som man kan på 2 minutter. Testen 

indgår i SFT, som en alternativ måling af aerob udholdenhed, når pladsbegrænsninger ikke 

tillader brug af 6 MGT. Testen stammer fra steptests, hvor det kræves at man opretholder en 

fastsat kadence (Rikli, 2004). Under udarbejdelsen af SFT, fandt man, at ældre personer ikke 

kunne opretholde denne kadence og man konstruerede derfor denne modificerede steptest, 

som udføres i selvvalgt tempo. Der findes ikke megen litteratur om 2 MKT og det, som findes 

er ikke offentliggjorte afhandlinger. Det fremgår af SFT-manualen, at knæløft-testen ikke er 

valideret på ældre personer (Rikli, 2004). Da testen ikke er vurderet valid er det svært, at sige 

hvor korrekt den er ift. problemstillingen og målgruppen. Herudover har det betydning for 

projektet, at testen ikke er vurderet som værende reliabel og at man derfor ikke ved i hvilket 

omfang det er muligt, at få det samme resultat ved to eller flere målinger. 

På baggrund af ovenstående har vi valgt, at sætte fokus på netop denne test, da noget kan tyde 

på at yderligere forskning er nødvendig. Et andet argument der får os til at sætte fokus på 

denne test er, at den er tidsbesparende og mindre pladskrævende end f.eks. 400 MGT. CP 

5.7 Borgs Skala for anstrengelse (RPE) 

Denne skala vurderer oplevet anstrengelse under fysisk aktivitet. Skalaen går fra 6-20, hvor 6 

svarer til hvile og 20 til absolut hårdeste anstrengelse. Skalaen kan bl.a. benyttes til at 

bestemme hvor hård en opgave er og til at finde det rigtige træningsniveau 

(www.maaleredskaber.dk). Det er dog vigtigt at pointere at Borgs skala ikke nødvendigvis 

behøver at stemme overens med pulsen, da man godt kan angive maksimal anstrengelse (18- 

20) på Borgs skala på trods af en forholdsvis lav puls (Pedersen, 2003). 

Borgs skala er i en meta-analyse af Chen et al. (2002), korreleret med aerob kapacitet, hvilket 

betyder, at den kan sige noget om netop aerob kapacitet, som vi ønsker at vurdere ud fra 

ovennævnte tests. 

20



Vi har bl.a. valgt, at anvende Borgs skala i projektet på baggrund af studiet af E. M. 

Simonsick et al. (2006). Herudover har vi en formodning om, at den kan bidrage til, at uddybe 

vores resultater af projektet. HN 

5.8 Validitet 

Begrebet kan oversættes til ”gyldighed”. Validering betyder, at man har kontrolleret 

måleresultaterne ift. andre typer af data, som man har større tiltro til. Jo bedre resultaterne 

stemmer overens med eksterne data, jo mere valid anser man, målemetoden for at være 

(Beyer, 2007). Validiteten angiver hvor korrekt målemetoden er, ift. problemstillingen og 

målgruppen. 

Intern validitet: I hvilken udstrækning konklusionerne i et studie faktisk repræsenterer det, der 

er sket i netop det studie. 

Ekstern validitet: I den udstræking forskningsresultatet, kan generaliseres til hele den 

population, som stikprøven stammer fra. 

Face validitet: Omhandler hvorvidt en målemetode faktisk måler det, den er beregnet til at 

måle. 

Concurrent validitet: Betyder samtidig eller sideløbende validitet. Det er en korrelation 

mellem en ny målemetode og en eksisterende målemetode - helst en guldstandard, da man 

ellers kan komme til at vurdere den nye metode dårligere, end den i virkeligheden er (Beyer, 

2007). 

I dette projekt vil vi arbejde ud fra begrebet concurrent validitet, da vi vil undersøge en evt. 

korrelation mellem 400 MGT (som er valideret ud fra guldstandarden, løbebåndstest) og 2 

MKT. CB 

5.9 Reliabilitet 

Begrebet reliabilitet, kan beskrives som ”pålidelighed”. Det angiver, i hvilket omfang det er 

muligt at få det samme resultat ved to, eller flere målinger. Dog er det ikke helt realistisk, at 

få den nøjagtig samme måling to gange i træk, så derfor accepterer man en vis variation i 

resultaterne. Jo mere reliabel en målemetode er, jo bedre bliver muligheden for at måle 

forandringer i f.eks. testresultater, eller i hht. en fysioterapeutisk intervention (Beyer, 2007). 

21



Inter-tester reliabilitet: Hvis målemetoden kan påvirkes af den person, der udfører testen, er 

det vigtigt at finde ud af, i hvilken grad flere personer kan udføre testen og få samme resultat. 

Intra-tester reliabilitet: I hvilket omfang, den samme person får de samme resultater, efter 

flere målinger (Hicks, 2009). 

Som ofte, er intra-tester reliabiliteten en smule bedre end inter-tester reliabiliteten og derfor 

kan det være en fordel i forbindelse med undersøgelser, at lade den samme person stå for 

udførsel af testene (Beyer, 2007). CP 

I dette projekt mener vi, at det er relevant at interessere sig for reliabilitetsbegrebet, da dette 

kan have stor betydning for pålideligheden af projektet. Da vi er tre personer, som skal ud og 

teste i dette projekt, synes vi, at det er vigtigt at få en fornemmelse af inter-tester reliabiliteten 

under 400 MGT og 2 MKT. Dette beskrives nærmere i afsnittet Pilotprojekt 3. HN 

6.0 Metode 

I dette afsnit, beskrives metoderne vi har valgt at anvende, ifm. udarbejdelsen af projektet. Vi 

vil komme ind på metodevalg ift. design, litteratursøgning, etiske overvejelser, målgruppe 

udvælgelse, udarbejdelse af protokoller, pilotprojekter, testseancen og analysemetode til 

bearbejdning af data. Vi vil arbejde ud fra positivisme og kvantitativ metode. HN 

6.1 Design 

For at kunne besvare problemformuleringen, anvender vi et korrelationsdesign. 

Korrelationsdesignet, som er en kvantitativ metode, anvendes hvis man vil undersøge om to 

variabler er relaterede. Designet befinder sig som nummer fire i evidens-hierakiet for 

traditionel lægevidenskab (Jensen, 2004). Det karakteristiske ved dette design er, at der ikke 

manipuleres med variablerne, men at man laver nogle målinger på den ene variabel og 

vurderer, hvorvidt der viser sig et mønster, eller en sammenhæng med målinger fra den anden 

variabel (Hicks, 2009). 

Ovenstående vil i vores projekt udforme sig således, at den ene variabel er resultatet af 400 

MGT og den anden variabel er resultatet af 2 MKT. Med korrelationsdesignet måler man 

graden af sammenhæng, mellem de to tests (Lund, 2004). CB 

22

6.2 Litteratursøgning 



Vi har løbende søgt litteratur, i perioden februar-april 2010. Den litteratur, der er anvendt i 

dette projekt er bl.a. fundet på forskellige fagbibliografiske databaser, i relevant obligatorisk 

litteratur fra uddannelsen, på relevante hjemmesider og biblioteker. 

Litteratursøgningen, der ligger til grund for baggrunden, tog udgangspunkt i, at fremskaffe 

information omkring 6 MGT, 400 MGT og 2 MKT. Vi ville gerne finde nogle studier, der 

kunne fortælle os noget om validiteten og reliabiliteten af de forskellige tests og hvilke 

målgrupper de var valideret til. Vi har ligeledes søgt litteratur omkring de økonomiske 

aspekter ifm. fysisk svækkelse hos ældre mennesker, herunder information om forebyggelse 

og sundhedsfremme. CP 

I teoriafsnittet har vi søgt oplysninger i den obligatoriske litteratur fra uddannelsen, samt på 

diverse biblioteker. Vi forsøgte at indsamle litteratur omkring iltoptagelse på fysiologisk plan, 

iltoptagelse hos ældre mennesker, ældres funktionsevne og tests til ældre personer. 

Under udarbejdelse af metodeafsnittet, har vi søgt litteratur omhandlende databearbejdning og 

design. Vi har til afgrænsning af vores målgruppe og udarbejdelse af testprotokoller, søgt 

litteratur på Pubmed.com, Cochrane, Cinahl og i relevant faglitteratur. 

I diskussionsafsnittet, har vi søgt litteratur på Pubmed.com, Cinahl, Cochrane og i relevant 

faglitteratur. Vi har søgt efter litteratur, som kan belyse projektet fra andre vinkler og herved 

styrke vores kritiske indgangsvinkel til resultaterne. 

Der er blevet foretaget litteratursøgning, med baggrund i artiklen ”Hvordan kan jeg finde 

relevante målemetoder til at måle effekt af fysioterapi? - en beskrivelse af en 

litteratursøgning” (Bartels, 2000). HN 

23

Skema 1 



Databaser PubMed, Cochrane, Cinahl 

Søgeord To eller flere ord kombineret 

med AND eller OR 

400 meter walk test, Long Distance Corridor 

Walk, fitness, testing, older, elderly, walking 

test, fitness testing, aerobic capacity, 

validation, Senior Fitness Test, 2-minute step 

test, Borg scale, RPE Borg, 6 minute walk 

test, six minute walk test 

Inklusionskriterier +65 år, omhandlende mennesker, publiceret 

indenfor de seneste 5 år, sprog: dansk og 

engelsk 

Udvalgt på baggrund af Kritisk læsning af titel og abstract 

Oversigt over søgestrategi. 

Der er tillige fundet inspiration til litteratursøgning, hos vejleder og andre fagfolk. Derudover 

har vi fortaget en kaskadesøgning, ud fra de fundne artiklers nøgleord og referencer. 

Vi har valgt at søge litteratur der er publiceret indenfor de seneste 5 år for, at begrænse 

antallet af søgeresultater, samt for at indsamle den nyeste viden. 

Foruden de ovenstående søgestrategier er der, pga. mangel på litteratur, udført fritekstsøgning 

på ordene 400 meter walk test og Senior Fitness Test. 

Til udvælgelsen blev abstracts gennemlæst og vurderet ift. projektets problemformulering, 

efterfølgende blev artiklen enten forkastet eller gemt. 

Der er søgt på diverse hjemmesider, for relevant information og litteratur om 

sundhedsstyrelsens publikationer, relevant statistik samt kommunale retningslinjer. CB 

6.3 Etiske overvejelser 

Vi har, via telefonisk samtale og hjemmesider, undersøgt om vores projekt skulle godkendes 

ved Etisk Råd og Datatilsynet forud for processen, hvilket ikke var tilfældet. 

Forud for dataindsamlingen, informeredes deltagerne mundtligt omkring projektets formål og 

at deltagelsen både var frivillig og anonym. Herudover fik deltagerne en skriftlig 

samtykkeerklæring. Når bacheloropgaven er færdigbearbejdet (d. 23.06.2010), vil alle 

spørgeskemaer blive tilintetgjort. 

24



Under introduktion til projektet og dataindsamling ude i foreningerne 2 , gav vi os god tid til at 

forklare de ældre borgere, hvad der skulle foregå. Vi gjorde dem opmærksomme på, at man 

skulle forvente at få pulsen op under udførelse af testene, så personer med alvorlige hjerte- og 

lungelidelser, ikke kunne deltage i projektet. Vi lagde vægt på, at tale klart og tydeligt, samt 

være til stede hos den enkelte borger, når der udfyldtes spørgeskema. Dette gjorde vi i tilfælde 

af, at den ældre borger havde problemer med synet, eller hvis der skulle opstå tvivlsspørgsmål 

undervejs. 

Vores dataindsamling fandt, som tidligere nævnt, sted ude i foreningerne og vi var 

opmærksomme på at behandle rammerne med respekt og rydde op efter os. CP 

6.4 Målgruppe 

For at skaffe testdeltagere til vores projekt, har vi taget kontakt til 3 idrætsforeninger, som alle 

ligger i en større provinsby i Danmark. Foreningerne har hver et medlemstal på omkring 70- 

120 personer. Vi valgte at kontakte idrætsforeninger, da vi forventede, at kunne finde mange 

deltagere på samme sted. En anden årsag var, at vi indenfor en bestemt tidsramme, skulle 

teste mange personer og dette ville vi have mulighed for, hvis vi fandt flere deltagere fra det 

samme sted. 

Ens for de 3 foreninger er, at de alle tilbyder ældreidræt, der omfatter aktiviteter lige fra 

spinning, til håndarbejde og billard. Efter telefonisk aftale med foreningerne, tog vi ud og 

præsenterede projektet, samt in- og eksklusionskriterier (se nedenfor), på følgende holdtyper: 

styrketræning, gymnastik, bækkenbundstræning og bevæg dig bevar dig. Vi præsenterede 

projektet for ca. 145 personer, hvoraf de der var interesserede i at deltage blev skrevet op. 

Ligeledes blev der aftalt en dato for testningen. Det lykkedes os at skaffe 50 frivillige, som 

opfyldte in- og eksklusionskriterierne. 5 personer mødte ikke op på testdagene og vi endte ud 

med 45 deltagere. HN 

For at præcisere målgruppen, har vi opstillet nogle in- og eksklusionskriterier. Disse tager 

udgangspunkt i stikprøven fra et studie af E. M. Simonsick et al. fra 2006. Årsagen til, at vi 

har taget udgangspunkt i netop dette studie er, at man her laver en validering af 400 MGT ift. 

løbebåndstest. 

2 Foreningerne vil blive beskrevet under afsnittet Målgruppe s. 25. 

25



Af inklusionskriterier har vi valgt, at de ældre skal være 65 år, eller derover. Dette er bl.a. 

valgt på baggrund af, at når man bliver 65 år kan man modtage folkepension og de fleste 

forlader arbejdsmarkedet. Desuden siger WHO, at man er blevet ældre (elderly) når man er 65 

år gammel og at man i en alder af 80 år er blevet gammel (old) (Hjort, 2004, s. 42). 

Vi har opstillet et krav om, at deltagerne skal kunne gå 400 meter, for at sikre et tilstrækkeligt 

antal resultater, så projektet vil blive holdbart. Deltagerne skal kognitivt være i stand til, at 

forstå instruktionerne forbundet med de forskellige tests. CB 

Vi har valgt at ekskludere deltagere, der benytter gangredskaber indendørs, da de skal kunne 

gennemføre testene uden gangredskaber. Hvis en ældre person bruger et gangredskab 

indendørs, samt ikke er hjemmeboende, antager vi at deres funktionstab er for omfattende ift., 

at kunne deltage i vores projekt. Af sikkerhedsmæssige årsager har vi opstillet 

eksklusionskriterier ift. deltagernes helbredstilstand. 

Inklusionskriterier: 

Eksklusionskriterier: 

Personer fra 65 år 

Skal kunne gå 400 meter 

Være i stand til at forstå instruktioner forbundet med de forskellige tests 

Hjemmeboende 

Gangredskaber indendørs 

En læge har frarådet deltagerne at træne pga. helbredsmæssige problemer 

Hjerteinsufficiens 

KOL og idiopatisk fibrose 

In- og eksklusionskriterier er konstrueret med udgangspunkt i E. M. Simonsick et al.’s studie 

(2006) samt SFT (Simonsick, 2006; Rikli, 2004). CP 

Vi benyttede et spørgeskema til, at indsamle deskriptive data. For at få et indtryk af 

deltagernes funktionsevne, benyttede vi objektive måleredskaber, i form af TUG og 

Tandemtest. For yderligere, at kunne beskrive målgruppen, blev deltagerne målt og vejet, 

hvilket vi søgte inspiration til udførelse af, i SFT (Rikli, 2004). En anden årsag til, at vi har 

26



valgt, at måle og veje deltagerne er, at det bliver gjort i SFT og i studiet af Simonsick et al. 

(2006). Til måling af deltagernes højde, sættes et målebånd fast på væggen 50 cm over 

gulvhøjde. Til vejning af deltagerne anvendes en badevægt (af mærket OBH). Begge målinger 

udførtes uden sko. HN 

6.5 Udarbejdelse af protokol til 400 meter gangtest 

Det er ikke lykkedes os, at finde frem til en dansksproget protokol til 400 MGT. Vi har derfor 

valgt, at søge inspiration i videnskabelige artikler, udgivet på engelsk. Efter en kritisk 

vurdering (Bilag 2) af de fundne artikler, har vi valgt studiet ”Estimating Cardiorespiratory 

Fitness in Well-Functioning Older Adults: Treadmill Validation of the Long Distance 

Corridor Walk” af E. M. Simonsick et al. (2006). 

Til udarbejdelse af protokollen (Bilag 3), har vi taget udgangspunkt i studiet af E. M. 

Simonsick et al. fra 2006, hvor 400 MGT er valideret ud fra løbebåndstest (Balke-protokol), 

med en høj korrelationskoefficient på -0,79. Vi har derfor valgt, at anvende den samme 

fremgangsmåde, som i studiet, for bedst muligt, at kunne overføre validiteten til vores projekt. 

CB 

I studiet af E. M. Simonsick et al. (2006) har de målt en bane op på 20 meter, markeret med 

en kegle i hver ende. Forud for testen fik deltagerne påsat en pulsmåler og der blev foretaget 

en før-test-pulsmåling. Ved 2 minutters opvarmning blev deltagerne instrueret i, at gå ned af 

banen, rundt om keglen, tilbage igen og fortsætte dette i 2 minutter. Standardopmuntringer 

blev givet ved hver omgang og deltagerne blev også gjort opmærksom på følgende: ”You 

have 30 seconds to go”, ”10 seconds to go” og ”Stop. Stay where you are”. Efter opvarmning 

blev der målt puls, Borg, antal skridt de første 20 meter og hvor mange meter deltageren gik i 

alt. Indenfor 30 sekunder efter opvarmningen, blev deltageren bragt tilbage for, at starte de 

400 meter gang og instrueret i at gennemføre 10 omgange ” as quickly as possible”. Efter 

hver omgang, blev der givet standardopmuntringer samt hvor mange omgange, der var tilbage 

(”4 down, 6 to go”). Efter testen blev der noteret antal sekunder for gennemførsel af 400 

meter, pulsmåling, systolisk blodtryk og Borg. Af sikkerhedsmæssige årsager, blev 

testlederen instrueret i, at stoppe deltagerne under gangtesten, hvis deres puls oversteg 170 

slag/min. eller hvis de gav udtryk for bryst- eller bensmerter, dyspnø, svimmelhed eller andre 

signifikante symptomer (Simonsick et al., 2006). CP 

27



Vi anvendte samme fremgangsmåde og baneopmåling som i studiet fra 2006 (Bilag 2 og 3) 

(Simonsick et al., 2006). Forud for pilotprojekt 1 fravalgte vi måling af systolisk blodtryk og 

Borg. Fravalget af blodtryksmålingen, gjorde vi af tidsmæssige og praktiske årsager. Borg 

blev fravalgt for, at begrænse mængden af data til senere bearbejdning. Som udgangspunkt vil 

vi måle puls, som i studiet af Simonsick et al. (2006), samt for at få et sæt resultater udover 

400 MGT tid (sekunder) og antal knæløft på 2 minutter. 

Efter pilotprojekt 1, erkendte vi, at pulsmåling ville være for omfattende og tidskrævende. 

Valget er bl.a. baseret på mangel af og defekte pulsure og etiske problemstillinger omkring 

montering af pulsmåler hos de kvindelige deltagere. Som stedfortræder for pulsmålingen, 

valgte vi at inddrage Borgs skala for anstrengelse (RPE Borg), da den som tidligere nævnt, 

bliver anvendt i studiet af E. M. Simonsick et al. fra 2006. Skalaen er ligeledes valideret som 

et udtryk for anstrengelse, ift. en given arbejdsintensitet (Dunbar et al., 1992). Udover at 

Borgs skala anvendes i studiet af E. M. Simonsick et al. (2006), mener vi, at den vil give et 

udtryk for deltagernes subjektive vurdering af anstrengelsesniveauet, under udførelse af 

testen. Hvis der er en sammenhæng mellem den subjektive vurdering af anstrengelsesniveau 

under de to tests, kan sammenhængen muligvis underbygge en eventuel korrelation mellem 

400 MGT og 2 MKT. HN 

I studiet af E. M. Simonsick et al. (2006), har man anvendt nogle standardopmuntringer, samt 

oplysning af tid, undervejs i opvarmning og 400 MGT (Simonsick et al., 2006). Disse har vi 

også anvendt i vores protokol ved, at oversætte tidsoplysningerne til dansk, ”Du har 30 

sekunder tilbage”, ”Du har 10 sekunder tilbage”, ”Stop. Bliv hvor du er” og ”4 runder gået, du 

har 6 igen” (Bilag 3). Dette har vi gjort, vel vidende at validiteten mindskes. I E. M. 

Simonsick et al.’s studie fra 2006, fremgår det ikke hvilke standardopmuntringer de har 

anvendt, men dette er derimod tilfældet i studiet af E. M. Simonsick et al. fra 2001, hvor den 

samme protokol blev anvendt. Disse standardopmuntringer var bl.a. ”You’re looking great”. 

Vi har herudfra sammensat følgende opmuntringer: ”Det er super godt”, ”Flot, kom så” og 

”Det ser rigtig fint ud” (Bilag 3). CB 

På baggrund af studiet af E. M. Simonsick et al. fra 2006, har vi valgt, at testdeltagerne skal 

gennemføre de 10 runder (400 meter), så hurtigt de kan. 

28



For at fremme reliabiliteten, har vi udformet en mere detaljeret procedure (Bilag 2), som tager 

udgangspunkt i fremgangsmåden i E. M. Simonsick et al.’s studie fra 2006. Proceduren er 

også udarbejdet med henblik på, at alle testdeltagere bliver instrueret på samme måde. Vi har 

endvidere formuleret nogle punkter, man som testleder skal være opmærksom på, samt for at 

komme evt. tvivlsspørgsmål i forkøbet. 

Vi har med ældre mennesker at gøre og skal derfor være opmærksomme på, at de f.eks. kan 

blive svimle eller få smerter undervejs i testen. Derfor har vi af sikkerhedsmæssige årsager 

valgt, at placere to stole langs banen. 

Efter pilotprojekt 2 og 3, valgte vi ikke at lave yderligere ændringer, da hverken udsagn fra, 

eller observation af de tre medstuderende samt egen erfaring, gav anledning til ændringer. 

For at se testprotokollen for 400 MGT i sin helhed, se bilag 3. CP 

6.6 Udarbejdelse af protokol til 2-minutters knæløft-test 

For at udarbejde en protokol til 2 MKT, har vi fulgt manualen i SFT og herudover tilføjet 

nogle retningslinjer (Rikli, 2004). Dette har vi gjort, da det ikke har været muligt, at 

fremskaffe øvrig litteratur og videnskabelige artikler om netop denne test. 

I den protokol vi har udarbejdet (Bilag 4), har vi anvendt samme formål, udstyr og 

forsøgsopstilling, herunder samme udmåling af knæløftshøjde (Bilag 4), som i SFT (Rikli, 

2004). Udmåling af knæløfthøjden foretages ved, at placere en snor fra hoftekammen fortil 

(SIAS), til midt på knæskallen (patella). Snoren fastholdes mod SIAS, mens den løsnes på 

patella (uden at slippe knæskalsmarkeringen på snoren). Så foldes snoren på midten, så begge 

snorender er ved SIAS. Den foldede snor når nu til midt på låret og stedet markeres med et 

stykke tape. Deltageren stiller sig med siden til en væg, og tapen flyttes fra låret, til samme 

niveau på væggen. HN 

Under vores procedure (Bilag 4) har vi valgt, at inddrage de samme elementer som i SFT. 

Disse elementer omfatter, at man tæller antallet af gange, højre knæ løftes op til 

tapemarkeringen, demonstration af knæløft i langsomt og hurtigt tempo, deltageren øver sig 

på 1-2 knæløft samt, at deltageren skal udføre så mange knæløft som muligt på 2 minutter 

(Rikli, 2004). 

29



Til forskel fra proceduren i SFT, har vi valgt, at udarbejde en prosabeskrivelse for at sikre, at 

alle deltagere modtager samme information og instruktion om testen (Bilag 4). Til slut har vi i 

vores protokol (Bilag 4), efter erfaringer fra pilotprojekt 1, tilføjet tidsopdateringer undervejs i 

testen, i form af ”Der er nu et minut tilbage”, ”Der er nu 30 sekunder tilbage” og ”Stop” 

(Bilag 4). CB 

Ligesom under 400 MGT, var det vores intention, at måle puls under udførelse af 2 MKT. 

Baggrunden for, at vi oprindeligt ville måle på puls under testen var, at vi ville få et ens 

udtryk for anstrengelse under begge tests. Dette ekstra sæt data ville kunne anvendes til, at 

underbygge en evt. korrelation mellem resultaterne af 400 MGT og 2 MKT. Under 

pilotprojekt 1 gjorde samme problemstillinger sig gældende, som beskrevet under 400 MGT. 

Vi har derfor valgt også, at anvende Borgs skala, som et udtryk for anstrengelse under 2 

MKT. 

Ved at lave en protokol, som er næsten identisk med den føromtalte fra SFT, kan man 

forestille sig, at udfaldet af vores projekt vil kunne sige noget om netop 2 MKT, som den 

anvendes i SFT. For at se testprotokollen for 2 MKT i sin helhed, se bilag 4. CP 

6.7 Pilotprojekter 

Efter udarbejdelse af de to protokoller, udførte vi tre pilotprojekter med det formål, at afprøve 

dem forud for testningen af målgruppen. Pilotprojekt 1 gennemførte vi for, at få et 

helhedsbillede af de to tests, både i rollen som testleder og deltager og for, at finde evt. fejl og 

mangler i vores protokoller. Pilotprojekt 2 foretog vi for, at fastlægge hvorvidt protokollerne 

var anvendelige og forståelige for udenforstående. Vi valgte her, at sætte fokus på udmåling 

af knæløftshøjde, da denne ændrer sig fra person til person og det er derfor vigtigt, at den 

bliver udmålt korrekt. Til slut udformede vi pilotprojekt 3 for, at undersøge inter-tester 

reliabiliteten mellem HN, CP og CB. Det gjorde vi, da vi syntes det var relevant, at interessere 

sig for reliabilitetsbegrebet, da dette kan have stor betydning for pålideligheden af projektet. 

HN 

6.7.1 Pilotprojekt 1 

I pilotprojekt 1, afprøvede vi testprotokollerne på hinanden for, at få en fornemmelse af hvor 

lang tid testseancen ville tage for hver enkelt deltager og for at finde fejl og mangler i 

protokollerne. 

30



Under testene var der én, der agerede testleder, en anden, der var testdeltager og den sidste var 

observatør. Vi roterede, så alle havde afprøvet samtlige roller. 

Dette pilotprojekt afkastede problemstillinger, som vi skulle udarbejde retningslinjer til. Den 

ene af problemstillingerne var brugen af pulsure, til måling af arbejdsbelastning. Under 

pilotprojektet oplevede vi tekniske problemer med urene, hvilket ville give upræcis måling 

hos testdeltagerne og dermed et resultat vi ikke kunne stole på. Desuden oplevede vi, at det 

tog lang tid at påsætte og afmontere urene og målerne. På grund af ovenstående og at vi ikke 

havde tid eller ressourcer nok, valgte vi, på baggrund af læst litteratur (Chen et al., 2002; 

Dunbar et al., 1992; Simonsick et al., 2006), at erstatte pulsure med Borgs skala (RPE), til 

måling af arbejdsbelastning. CB 

Vi fandt også ud af, at det krævede øvelse, at være testleder ved 2 MKT, da man her skal 

holde øje med både tid, løftehøjde og tælle det præcise antal knæløft. Vi blev også 

opmærksomme på, at tapen i 2 MKT skal være en anden farve end væggen, da det ellers er 

meget svært at holde øje med, om der løftes i korrekt højde. Vi oplevede alle tre under 

udførelse af testen, at 2 minutter var lang tid, uden undervejs, at modtage information om, 

hvor lang tid der var tilbage. Derfor besluttede vi, at tilføje ekstra information til deltageren 

under testen, i form af ”Der er nu 1 minut tilbage” og ”Der er nu 30 sekunder tilbage” 

(Bilag 4). CP 


For at få en fornemmelse af, hvorvidt vores protokoller var forståelige, foretog vi pilotprojekt 

2. Vi arrangerede, at 3 medstuderende skulle teste 2 deltagere, der svarede til vores 

målgruppe. Samtlige medstuderende skulle instruere i både 400 MGT og 2 MKT på begge 

testdeltagere. Dette blev gjort med henblik på, om protokollerne var forståelige for 

udenforstående, bl.a. med fokus på udmåling af knæløftshøjden, da denne som tidligere nævnt 

er forskellig fra person til person og kan derfor være besværlig at udmåle. Vi vil derfor se, om 

vores tre medstuderende vil udmåle en relativt ens løftehøjde, ved testning af den samme 

person, ud fra den protokol vi har lavet. Hvis der er nogenlunde overensstemmelse mellem 

målingerne, tyder det på, at denne del af protokollen for 2 MKT er forståelig. HN 

31



De 3 medstuderende gav udtryk for, at protokollerne var let forståelige og observation af 

deres fremførelse af dem viste, at de udførte dem som det var vores hensigt at det skulle 

gøres. Udover observation af de medstuderende og kommentarer fra dem, foretog vi målinger 

af tapemarkeringerne ved alle 6 omgange af 2 MKT. 

Skema 2 

Deltager 

Tester 

T1 T2 T3 Difference 

D1 63 cm 66 cm 66 cm 3 cm 

D2 64 cm 61 cm 64 cm 3 cm 

Skemaet viser knæløfthøjden, fra gulv til den nederste kant af tapemarkeringen. 

Resultaterne for målingerne, på to forskellige deltagere, udført af tre forskellige testledere, 

viser, at der kun er afvigelser på 2 ud af 6 målinger. Differencen på 3 cm. kan skyldes, at de 

medstuderende ikke har formået, at placere snoren på præcis de samme punkter på SIAS og 

patella. Ligeledes kan der være sket en fejlplacering af markeringstapen, under flytning fra 

deltagerens lår til væg. 

Vores observationer af de medstuderende, deres udsagn om protokollerne og differencen på 3 

cm. ved knæløftshøjde, tyder på, at vores protokoller er forståelige. CB 


For at fremme reliabiliteten, foretog vi pilotprojekt 3. Her testede HN, CB og CP, to personer 

(ikke indenfor målgruppen) i hhv. 400 MGT og 2 MKT. Det gjorde vi, i et forsøg på, at styrke 

inter-tester reliabiliteten. 

Tallene i skema 3 viser, at der ved D1 var en difference på 17 sek., mellem den hurtigste og 

langsomste tid for 400 MGT. Hos D2 var differencen på de målte tider 24 sek. Differencerne 

kan skyldes, at vi som testledere ikke udfører testene ens. Det kan også skyldes en 

indlæringsbias, hvor testdeltagerne har tillært sig teknikker til udførelse af testen og at de 

måske ikke presser sig selv ens hver gang. CP 

32

Skema 3 



Deltager 

Tester 

HN CB CP 

D1 254 sek. 244 sek. 237 sek. 

D2 224 sek. 219 sek. 243 sek. 

Skemaet viser resultaterne af 400 MGT. 

I skema 4 ses resultaterne for 2 MKT. Differencen for D1, er her på 3 og for D2 er den på 15. 

Ligesom ved 400 MGT, kan differencen skyldes, at vi som testledere udfører testen 

forskelligt samt, at der også kan være opstået en indlæringsbias. 

Skema 4 

Deltager 

Tester 

HN CB CP 

D1 113 116 116 

D2 122 129 114 

Skemaet viser resultaterne fra 2 MKT. 

Vi antager differencerne i resultaterne kan skyldes, at når man gennemfører begge tests, tre 

gange i træk, vil der opstå indlæringsbias, da man lærer teknikken i testene at kende. Desuden 

formoder vi, at der sker en opvarmning af kroppen, hvilket medfører at man kan præstere 

bedre (Michalsik et al. 2006). HN 

På trods af, at forskellen på de målte resultater er betydelig, mener vi, at de er rimelige. Dette 

begrunder vi med, at udgangspunktet ikke har været det samme for deltagerne for hver test, da 

pausen mellem testene var kort, hvilket kan have medført indlæringsbias og opvarmning af 

kroppen. 

Resultaterne af pilotprojekt 3 førte ikke til det, der egentlig var hensigten nemlig, at 

undersøge inter-tester reliabiliteten. Dette skyldes bl.a. at der kun var to deltagere. 

33



Det viser sig ofte, at intra-tester reliabiliteten er bedre end inter-tester reliabiliteten (Beyer, 

2007). Derfor besluttede vi, at én stod for måling af højde, vægt, TUG og Tandem, en anden 

stod for 400 MGT og den tredje stod for 2 MKT, af alle deltagere. 

Efter pilotprojekt 3, foretog vi ikke yderligere ændringer i protokollerne. CB 

6.8 Testseance 

Det første vi gjorde var, at informere deltagerne om hvad der skulle foregå, hvorefter de fik 

udleveret en samtykkeerklæring, et spørgeskema og et resultatark. Herefter blev de efter tur 

målt og vejet, samt testet i hhv. TUG, Tandemtest, 400 MGT og 2 MKT. Alle deltagere blev 

testet i netop denne rækkefølge. Imellem 400 MGT og 2 MKT fik deltageren en pause på 5 

minutter, hvor vedkommende svarede på det udleverede spørgeskema. Da deltagerne var 

igennem alle tests, fik dem, som havde lyst, et stykke kage og et glas juice, som tak for 

hjælpen. CP 

6.9 Databearbejdning 

Til bearbejdning af de indsamlede data fra 400 MGT og 2 MKT, anvender vi deskriptiv og 

inferential statistik (Hicks, 2004). Bearbejdningen foretages i Epidata, Excel og 

tillægsprogrammet Analyse-it. Vi vurderer, at vores data befinder sig på ratio-interval-skalaer, 

med undtagelse af scorer fra Borgs skala, som befinder sig på ordinal-skala (Lund, 2004). 

Hvorvidt data befinder sig på enten ratio-interval-skala eller på ordinal-skala, har det 

indflydelse på hvilken statistisk metode vi kan anvende til, at bearbejde vores data. HN 

6.9.1 Normalfordeling 

Alle værdier fra 400 MGT tid (sekunder) og antal knæløft på 2 minutter analyseres og 

resultatet, i form af histogrammer, p-værdi, median, middelværdi og standarddeviation (SD), 

bruges til at vurdere hvorvidt data er normalfordelt (Beyer et al., 2007). Viser det sig, at vores 

data er normalfordelte, vil det være med til, at beskrive vores målgruppe. Derudover vil vi 

have mulighed for, at forudsige i hvilket omfang populationens testresultater vil fordele sig. 

CB 

34

6.9.2 Korrelation 



For at afklare vores problemformulering, vil vi udregne korrelationskoefficienten mellem 400 

MGT tid og antal knæløft på 2 minutter. 

Forudsat at data er normalfordelte og ligeledes befinder sig på en ratio-interval-skala, kan 

styrken imellem de to tests analyseres med Pearson’s product-moment correlation (r) (Hicks, 

2009) og herudfra gives korrelationskoefficienten. 

Desuden beregnes Spearman’s rho (rs) for Borgs skala for, at vurdere en eventuel 

sammenhæng i anstrengelsesniveau 3 for deltagerne efter hhv. 400 MGT og 2 MKT (Hicks, 

2009). En korrelationskoefficient vil altid befinde sig mellem -1 og +1. Jo tættere r eller rs 

ligger på ± 1, jo bedre er korrelationen (Hicks, 2009). CP 

Vi vil senere i opgaven, under analyse, diskussion og konklusion, vurdere styrken af de 

korrelationskoefficienter, som vi beregner os frem til og dette vil vi gøre ud fra intervaller og 

termer, der beskrives i nedenstående skema. 

Skema 5 

Interval Engelske termer Danske termer 

0,00 - 0,25 Little, if any correlation Lille, hvis nogen korrelation 

0,26 - 0,49 Low correlation Lav korrelation 

0,50 - 0,69 Moderate correlation Moderat korrelation 

0,70 - 0,89 High correlation Høj korrelation 

0,90 - 1,00 Very high correlation Meget høj korrelation 

Munro’s beskrivende termer for korrelation (Domholdt, 2005, s. 358) 

For at kunne analysere, vurdere og diskutere korrelationen, anvendes beregning af hhv. 

konfidensinterval og signifikansniveau (p-værdi). 

Signifikansniveauet i dette projekt er sat til p ≤ 0,05. Dette er fastsat for, at kunne vurdere 

hvorvidt den fundne korrelation er opstået ved en tilfældighed. 

Vi vil beregne et 95% konfidensinterval (95% CI), hvilket angiver en øvre og en nedre grænse 

for, hvor gennemsnittet vil ligge 95 ud af 100 gange, man udfører testen (Lund, 2004). HN 

3 Se argumentation for dette på s. 27-31. 

35

7.0 Analyse 



Vi vil i dette afsnit foretage en statistisk analyse og vurdering af de indsamlede data fra 45 

hjemmeboende ældre over 65 år, som vil være med til, at svare på vores problemformulering. 

Det vil vi gøre ved, at beregne korrelationkoefficienter og disse vil blive vurderet vha. 

signifikansniveauer og 95% konfidensintervaller. 

Ud fra skemaet herunder, fremgår det, at stikprøven består overvejende af kvinder og at 

gennemsnitsalderen for den samlede stikprøve er på 70,9 år. Herudover fremgår 

gennemsnitsværdierne for bl.a. højde, vægt og BMI. CB 

Skema 6 

Variabler Samlet Mænd Kvinder 

Deltagerantal N = 45 N = 14 N = 31 

Alder, år 70,9 (± 5,28) 71,4 (±5,0) 70,8 (± 5,5) 

Højde, cm 167,6 (± 10,1) 178,6 (± 6,8) 162,6 (± 6,9) 

Vægt, kg 72,5 (± 16,8) 84,5 (± 14,8) 67,4 (± 14,8) 

BMI, kg/m 2 25,8 (± 4,4) 26,4 (± 3,5) 25,4 (± 4,8) 

TUG, sek 7,0 (± 1,4) 6,9 (± 1,7) 7,1 (± 1,2) 

Tandem score 28,1 (± 3,3) 27,7 (± 3,8) 28,3 (± 3,1) 

400 meter tid, sek. 268,6 (± 42,9) 256,7 (± 46,2) 273,9 (± 40,9) 

Antal knæløft på 2 min. 104,8 (± 19,2) 105,2 (± 17,9) 104,6 (± 20,0) 

Borg efter 400 meter 11,4 (± 2,6) 12,0 (± 2,7) 11,1 (± 2,5) 

Borg efter knæløft 13,7 (± 2,6) 13,0 (± 2,9) 14,0 (± 2,5) 

Skemaet viser gennemsnitsværdier for stikprøven og i parantes er angivet ± 1 SD. 

Skemaet ovenfor viser, at deltagerne generelt har en god basismobilitet og balanceevne. Dette 

ses ud fra, at gennemsnittet af alle TUG scorer, ligger under 12 sekunder (som indikerer 

behov for yderligere undersøgelse) og gennemsnitlige Tandemscorer ligger tæt på 30, som er 

maksimal point man kan opnå (www.maaleredskaber.dk). CP 

36

7.1 Normalfordeling 



Histogrammerne og Q-plot-diagrammerne nedenfor, anskueliggør fordelingen af værdierne 

fra 400 MGT og 2 MKT, der benyttes i analysen. I histogrammerne angiver den røde 

klokkeformede linje den optimale normalfordeling (Hicks, 2009). Den optimale 

normalfordeling er ligeledes angivet i Q-plot-diagrammerne, hvor den afbilledes med en rød, 

ret linje. 

Figur 3 

Figur 4 

Figur 3 og 4 viser normalfordelingen for hhv. 400 MGT og 2 MKT. 

37

Figur 5 

Figur 6 



Figur 5 og 6 viser normalfordelingen for hhv. 400 MGT og 2 MKT. 

Ud fra histogrammerne og Q-plot-diagrammerne herover, samt værdierne i skema 7 nedenfor, 

vurderer vi, at data er normalfordelte. Eftersom data vurderes som normalfordelte, 

38



underbygges argumentet for, at anvende Pearson’s test til udregning af 

korrelationskoefficienten ml. 400 MGT og 2 MKT. 

Værdierne i nedenstående skema er udregnet ud fra resultaterne i de indsamlede data. HN 

Skema 7 

Værdier 

Test 

400 meter tid 

(sekunder) 

Antal knæløft 

på 2 min. 

Gennemsnit 268,6 104,8 

Standarddeviation 42,4 19,0 

Min. 200 66 

Median 258 108 

Maks. 373 141 

Skemaet viser gennemsnit, standarddeviation, min., median og maks. 

for hhv. 400 meter tid i sekunder, antal knæløft på 2 minutter. 

7.2 Korrelation mellem tiden for 400 meter gangtest og antal knæløft på 2 minutter 

Som tidligere nævnt, anvender vi Pearson’s test til beregning af korrelationskoefficienten (r) 

mellem 400 MGT tid (sekunder), samt antal knæløft på 2 minutter. Dette gør vi på baggrund 

af, at data er normalfordelte samt at vi vurderer, at de befinder sig på en ratio-interval-skala. 

Korrelationskoefficienten (r), 95% konfidensinterval og signifikansniveau (p-værdi) beregnes 

i programmet Analyse-it og fremgår af skema 8. 

39

Figur 7 



Figuren viser spredningen af resultaterne fra 400 MGT og 2 MKT 

Den blå linje viser regressionen. N = 45. 

Figur 7 viser spredningen af resultaterne fra vores stikprøve. Resultaterne placerer sig på en 

sådan måde, at det er svært, med det blotte øje, at se regressionslinjen og vi har derfor fået 

Analyse-it til at udregne ligningen. CB 

Skema 8 

Værdi Resultat 

r -0,64 

95% CI (- 0,79 – - 0,43) 

P-værdi < 0,0001 

Skemaet viser den beregnede korrelationskoefficient, 95% konfidensinterval 

samt signifikansniveau, for sammenhængen ml. 400 meter tid og antal knæløft 

på 2 minutter. 

40




Ved anvendelse af Pearson’s test til bearbejdning af vores data, fik vi en 

korrelationskoefficient på -0,64, hvilket viser, at der er en negativ korrelation mellem tiden 

for 400 MGT og antal knæløft på 2 minutter. Dette betyder, at jo hurtigere tid i 400 MGT, jo 

højere antal knæløft på 2 minutter. Ud fra skema 5 fremgår det, at korrelationen ligger i den 

høje ende af intervallet for moderat korrelation. CP 

7.2.2 95% konfidensinterval 

Dette interval angiver, som tidligere beskrevet, at 95 ud af 100 gange, vil resultatet i vores 

stikprøve ligge mellem den øvre og nedre grænse. Intervallet (- 0,79 - - 0,43) viser, at 

korrelationen reelt kan variere mellem lav og høj korrelation. HN 

7.2.3 Signifikansniveau 

Som før omtalt angiver en p-værdi ≤ 0,05, at korrelationen er statistisk signifikant. P-værdien 

for ovenstående sammenhæng er p < 0,0001 og det vurderes dermed, at korrelationen er 

statistisk signifikant. CB 

7.3 Korrelation mellem Borgs skala efter hhv. 400 meter gangtest og 2-minutters 

knæløft-test 

Som tidligere nævnt, har vi inddraget Borgs skala på baggrund af E. M. Simonsick et al.’s 

studie fra 2006 samt for, at have et fælles mål for deltagernes subjektive vurdering af 

anstrengelsesniveau under testene. For at få en fornemmelse af om den enkelte deltager 

finder testene lige anstrengende og for evt. at kunne underbygge en mulig korrelation mellem 

400 MGT og 2 MKT, udregner vi vha. Spearmans rho (rs), korrelationskoefficienten for 

Borgs skala efter 400 MGT og 2 MKT. Dette metodevalg benyttes, da vi vurderer, at data 

befinder sig på ordinal-skala. Korrelationskoefficienten (rs), 95% konfidensinterval og 

signifikansniveau (p-værdi) beregnes og fremgår af skema 9. 

41

Figur 8 



Figuren viser spredningen af resultaterne fra Borgs skala efter testene. Den 

blå linje viser regressionen. N= 45. 

Det ses af figur 8, at spredningen af resultaterne er stor. Dette betyder, at færre resultater 

ligger tæt på regressionen. CP 

Skema 9 

Værdi Resultat 

rs 

0,55 

95% CI (0,31 - 0,73) 

P-værdi < 0,0001 

Skemaet viser korrelationskoefficient, 95% konfidensinterval 

samt signifikansniveau, for sammenhængen ml. Borgs skala 

efter testene. 

42




Korrelationskoefficienten, udregnet vha. Spearmans rho på 0,55, ligger i den lave ende af 

intervallet for moderat korrelation (Skema 5). Det er en positiv korrelation, som viser, at ved 

høj scoring på Borgs skala efter 400 MGT, scores der formodentligt også højt på samme 

skala, efter 2 MKT. HN 

7.3.2 95% konfidensinterval 

Intervallet (0,31 – 0,73) viser, at korrelationen i vores stikprøve egentlig kan variere fra lav til 

høj korrelation. CB 

7.3.3 Signifikansniveau 

P-værdien er < 0,0001 og herved vurderes det, at korrelationen er statistisk signifikant. CP 

7.4 Samlet vurdering 

Ud fra korrelationskoefficienterne mellem hhv. 400 MGT tid og antal knæløft på 2 minutter 

(r = -0,64) og Borgs skala efter de to tests (rs = 0,55), ses der en bedre sammenhæng mellem 

tid og antal knæløft, end mellem Borgs skala efter de to tests. 

Begge korrelationskoefficienter viser en moderat sammenhæng. Signifikansniveauerne, for 

begge korrelationer (p < 0,0001) indikerer, at der er en meget lille sandsynlighed for, at den 

fundne sammenhæng er opstået ved et tilfælde. 

Spredningen af resultaterne er stor, hvilket medfører, at 95% konfidensintervallerne er brede 

og strækker sig fra lav til høj korrelation. Konfidensintervallet er smallere, ved 

sammenhængen mellem 400 MGT og 2 MKT. HN 

43

8.0 Diskussion 



Dette afsnit vil omhandle de aspekter i opgaven, der er relevante for diskussion. Disse vil 

blive diskuteret i samme rækkefølge, som de er præsenteret i opgaven. CB 

8.1 Baggrund 

Vores viden omkring, hvordan man i kommunalt regi, vurderer ældre personers 

funktionsevne, bygger vi på udtalelser og mailkorrespondance fra én fysioterapeut. Dette må 

betragtes som værende et tyndt grundlag, at generalisere vurderingen af en ældre person i 

kommunalt regi, ud fra. Som supplement, har vi søgt information på diverse kommunale og 

regionale hjemmesider for, at underbygge fysioterapeutens udtalelser. Af disse fremgik det, at 

proceduren for vurdering af en ældre persons funktionsniveau, stemte overens med Elsebeth 

Rich Pedersens udtalelser. CB 

Studiet af E. M. Simonsick et al. (2001), konkluderer, at LDCW vurderer udholdenhed under 

gang og aerob kapacitet bedre, end 6 MGT. Der deltog 20, raske personer ml. 70 og 78 år i 

studiet. Det må siges, at være en lille stikprøve, at konkluderer ud fra. Det svækker 

troværdigheden og overførbarheden, at der ikke er flere deltagere med i studiet. 

Om vi har valgt den rigtige test til, at vurdere gyldigheden af 2 MKT ud fra, mener vi er et 

relevant spørgsmål at stille efter, at vi har udført den praktiske del af projektet samt den 

statistiske analyse. Det kunne have været relevant, at se på forholdet mellem 6 MGT og 2 

MKT, på baggrund af, at de i SFT angiver, at 2- minutters knæløft-test kan anvendes i stedet 

for 6 MGT (Rikli, 2004, s. 54). På trods af denne bestemmelse, har Rikli et al. (2004) ikke 

undersøgt sammenhængen mellem disse to tests. De har valideret 6 MGT ud fra løbebåndstest 

(Balke-protokol) på 77 hjemmeboende ældre mænd og kvinder. Dernæst har de sammenlignet 

2 MKTs resultater, med andre publicerede målinger af aerob kapacitet (Rikli, 2004). Dette 

fremgår, som værende SFT’s argument for, at 2- minutters knæløft-test, kan bruges som 

stedfortræder for 6 MGT til vurdering af aerob kapacitet. CP 

Et studie af Pedrosa et al., (2009), har set på sammenhængen mellem 6 MGT og 2 MKT. 

Stikprøven i studiet er 32 kvinder, i alderen 60-80 år, der alle lider af hypertension. Studiet 

44



finder en korrelationskoefficient på 0,36 (p = 0,04), hvilket svarer til en lav korrelation 

(Domholdt, 2005). Dette studie viser, at sammenhængen mellem 6 MGT og 2 MKT for 

hypertensive kvinder ml. 60-80 år, ikke er særlig stærk. Vi mener ud fra studiet af Pedrosa, at 

noget kan tyde på, at man skal tage forbehold, før man uden videre erstatter 6 MGT med 2 

MKT. 

Desuden har flere studier (Crapo et al., 2002; Du et al., 2008; Enright, 2003; Steffen et al., 

2002) vist, at der er stærkest indikation for brugen af 6 MGT, til personer med hjerte- eller 

lungelidelser, fibromyalgi og perifere vaskulære lidelser. 

Ovenstående giver et indtryk af, at 6 MGT ikke er det rigtige valg ift. den målgruppe vi gerne 

vil belyse i dette projekt, som er hjemmeboende, ældre personer over 65 år. HN 

8.2 Teori 

I vores teoriafsnit beskriver vi et funktionsevne-hierarki for ældre mennesker. Dette hierarki 

er udarbejdet med baggrund, i den ældre amerikanske befolkning. Vi antager, at hierarkiet 

med rimelighed kan overføres til de danske ældre mennesker. Dette antager vi, på trods af 

mulige kulturelle, såvel som arv og miljømæssige forskelle, der kan have indflydelse på 

inddelingen efter funktionsevne. CB 

8.3 Litteratursøgning 

Litteraturen er primært fundet på pubmed.com. Derudover har vi også foretaget søgninger i 

andre databaser. Vi kunne med fordel, have udvidet søgningerne i disse databaser og herved 

have opnået en mere dybdegående litteratursøgning. 

Vi valgte at søge litteratur som er publiceret indenfor 5 år. Dette betød at vi fik de nyeste 

studier indenfor området. Vi kunne med fordel have øget denne begrænsning til 10 år, da vi 

ved vores kaskadesøgning fandt relevant litteratur, publiceret før 2005. CP 

Vores sproglige kompetencer begrænser sig til engelsk, hvilket ligger til grund for, at vi kun 

har søgt artikler forfattet på engelsk og dansk. På trods af dette, findes der muligvis også 

studier publiceret på andre sprog, som kunne have belyst vores emne yderligere. Hertil skal 

45



det nævnes, at langt de fleste videnskabelige studier publiceres på engelsk, da de 

engelsksprogede tidsskrifter ofte er de mest anerkendte. 

Der vil altid være forskel på den danske og den udenlandske kultur og forskningstradition. 

Dette betyder, at forskningsresultater fra andre lande, ikke umiddelbart kan overføres til 

danske forhold. Det er derfor vigtigt, at have dette i tankerne når man udvælger og anvender 

studier, som ikke stammer fra Danmark. HN 

8.4 Målgruppe 

Alle de medvirkende testdeltagere opfyldte vores in- og eksklusionskriterier. Dette betyder, at 

de alle var over 65 år, kunne gå 400 meter og var i stand til at forstå instruktionerne, 

forbundet med de forskellige tests. Desuden brugte ingen af dem gangredskaber indendørs, 

eller led af KOL, idiopatisk fibrose og hjerteinsufficiens. 

Vi kontaktede 3 idrætsforeninger, med en forventning om, at kunne skaffe mange frivillige 

deltagere på én gang. Vi erfarede, at lokationen for testseancen, havde stor betydning for 

antallet af personer, der meldte sig til. I starten lagde vi op til, at testseancen ville finde sted 

på vores uddannelsesinstitution, hvilket begrænsede lysten til at deltage. Vi foreslog derfor, at 

vi kom til dem, såfremt der var lokaler til rådighed. Dette resulterede i, at vi opnåede vores 

ønskede antal deltagere. 

Ud fra det faktum, at alle testdeltagere var fra en idrætsforening, antager vi, at vores stikprøve 

giver et lidt snævert billede af den ældre population. Alle deltagere var aktive på et eller flere 

træningshold og gennemsnitstiden for TUG var på 7,0 sek. og gennemsnitsscoren for 

tandemtest var på 28,1. Hvis man har en TUG tid på >12 sek., skal balance og mobilitet 

undersøges nærmere. Den maksimale score man kan opnå i tandemtest, er på 30 point 

(www.maaleredskaber.dk). Dette indikerer, at vores stikprøve repræsenterer den gruppe af 

ældre, der besidder en forholdsvis god funktionsevne. CB 

For at have fået en bredere stikprøve, som havde været mere repræsentativ ift. populationen, 

skulle vi have grebet kontakten til mulige testdeltagere anderledes an. Vi kunne have fået en 

bredere stikprøve ved, at kontakte et dagcenter eller en kommune. Ved kontakt til en 

kommune, kunne vi muligvis have fået en liste med personer over 65 år og dermed opnå en 

mere tilfældig udvælgelse af deltagere. Dette ville muligvis have givet os en stikprøve, hvor 

46



alle funktionsniveauer var repræsenteret. Herudfra, kunne vi have haft mulighed for, at 

generalisere. 

For at kunne sikre gyldigheden af resultaterne fra 400 MGT, er vi gået ud fra studiet af E. M. 

Simonsick et al. fra 2006, hvor 400 MGT valideres ift. løbebåndstest. For at kunne overføre 

gyldigheden til vores projekt bedst muligt, har vi forsøgt at sammensætte en tilsvarende 

målgruppe. CP 

I ovenstående studie deltog 102 personer i alderen 60-91 år (56 mænd og 46 kvinder) og de 

havde en gennemsnitsalder på 71,6 år (Simonsick et al., 2006). Derudover er målgruppen ikke 

yderligere beskrevet, hvilket har gjort det vanskeligt, at matche vores målgruppe med deres. 

Vi forsøgte at kontakte E. M. Simonsick et al. via mail, med henblik på en mere detaljeret 

beskrivelse af målgruppen, men fik intet svar. Derfor søgte vi inspiration til yderligere 

afgrænsning af en målgruppe i SFT-manualen. HN 

Vores stikprøve består af 45 deltagere i alderen 65-82 år (14 mænd og 31 kvinder) og har en 

gennemsnitsalder på 70,9 år. Vi ser differencen (0,7 år) mellem de to gennemsnitsaldre som 

værende acceptabel ift. gyldigheden af resultaterne. Til forskel fra studiet af E. M. Simonsick 

et al. (2006), har vi valgt at ekskludere personer i alderen 60-64 år. Denne beslutning er taget 

ud fra WHO’s definition af begrebet ældre (s. 25). 

Det kan have påvirket vores resultat, at have ekskluderet personer i alderen 60-64 år, det er 

dog svært, at sige i hvilket omfang og i hvilken retning denne påvirkning ville have givet 

udslag. 

En anden faktor, der kan påvirke gyldigheden er, at der i vores stikprøve kun indgår få 

personer over 80 år. Dette gør, at vi ikke kan sige noget om del ældste del af målgruppen 

(80+). Hvis vi f.eks. havde taget kontakt via cpr.nr., eller havde besøgt nogle dagcentre, 

kunne vi muligvis have inkluderet flere deltagere i denne aldersgruppe. CB 

Fordelingen af mænd og kvinder i vores stikprøve, er skæv, idet flest kvinder har deltaget. En 

mulig forklaring kan være, at der i de kontaktede foreninger var flere kvinder tilmeldte end 

mænd. Dette har ikke nogen større betydning for vores projekt, da vi ikke skelner mellem 

mænd og kvinder i undersøgelsen, dog kan det være svært at sige hvorvidt korrelationen 

havde set anderledes ud, hvis vi havde haft en lige kønsfordeling i stikprøven. 

47



Ovenstående gør at vi ikke har formået at matche målgruppen i E. M. Simonsick et al.’s 

studie (2006), som ønsket. CP 

8.5 Udarbejdelse af testprotokoller 

Vi er af den opfattelse, at vi har formået, at holde os nogenlunde til de eksisterende 

protokoller for 400 MGT og 2 MKT, på trods af, at vi kun har kunnet finde frem til en 

protokol for 400 MGT på engelsk. 

Langt de fleste målemetoder er udviklet uden for Danmark og protokollerne er derfor 

udarbejdet på et fremmedsprog. Man bliver nemt fristet til, at oversætte testen direkte til 

dansk. Det blev vi og har derfor forsøgt, at oversætte E. M. Simonsick et al.’s protokol 

direkte. Problemet med dette er, at oversættelserne ofte er forkerte og altså ikke svarer til 

originalen. Hvis man oven i købet beholder det originale navn, kan udenforstående personer 

have svært ved at gennemskue at det er en ”hjemmelavet” version. Ud over dette, kan det 

have endnu større betydning, hvis man forsøger, at lave forbedringer i målemetoden og 

samtidig beholder målemetodens originale navn (Beyer, 2007). HN 

Hvis oversættelsen af protokollen for 400 MGT skulle have været udført korrekt, skulle den 

have været udarbejdet efter allerede eksisterende, internationale retningslinjer. Det vil sige, at 

protokollen oversættes uafhængigt af en-tre tosproglige personer (originalsprog og dansk). 

Derefter udarbejdes en fælles version, som gives til et antal brugere med henblik på at få 

afklaret, om teksten er uklar og om der er forståelsesproblemer. Når den endelige version 

foreligger, oversætter en-to tosproglige personer (originalsprog og dansk), blindet, den danske 

version af protokollen tilbage til originalsproget. Oversættelsen skal herefter godkendes af 

målemetodens ophavsmand. Først når hele proceduren er gennemarbejdet, kan man tillade sig 

at kalde målemetoden for dens oprindelige navn. Herefter bør man undersøge for reliabilitet 

og validitet i Danmark (Beyer, 2007). 

En proces som den vi netop har beskrevet, vil kræve et selvstændigt studie og et bachelor 

projekt vil formodentlig ikke kunne bære et sådan studie. Vi er opmærksomme på, at vores 

måde, at oversætte protokollen for 400 MGT på, ikke er valid og dermed kan svække 

gyldigheden af vores resultater og i princippet kan vi ikke tillade os, at kalde testen ved dens 

oprindelige navn. CB 

48



For både 400 MGT og 2 MKT gælder det, at vi har udarbejdet en prosatekst (i protokollerne 

kaldes den for Procedure), der omfatter de instruktioner der kræves for, at deltageren kan 

udføre testene (Bilag 3 + 4). Disse prosatekster fremgår ikke af de oprindelige testprotokoller 

for de to tests, men er konstrueret ud fra de oprindelige protokoller. Vi har udarbejdet 

prosateksterne med det formål, at sikre ens information til alle deltagere. Selvom vi hver i 

sær, under testseancerne, instruerede hver vores test, ville prosateksten sikre, at en 

stedfortræder ville kunne give nøjagtig samme instruktion til deltageren. På trods af, at vi har 

forsøgt at sikre ensartetheden, er prosateksten ikke valideret og det kan dermed betyde at 

vores resultater ikke er gyldige ift. protokollerne i hhv. E. M. Simonsick et al.’s studie fra 

2006 og SFT (Rikli, 2004). 

I vores protokoller (Bilag 2 + 4) har vi et afsnit, der beskriver hvad testleder skal være 

opmærksom på inden, under og efter testene. Dette afsnit er en opsamling af elementer fra 

protokollerne i studiet af E. M. Simonsick fra 2006 og SFT, som testleder skal huske på. 

Herudover er der af sikkerhedsmæssige årsager, f.eks. tilføjet, at deltagerne skal udføre 

testene med sko på, eller bare fødder (Bilag 3 + 4). Afsnittet er en del af vores protokol for, at 

komme evt. tvivlsspørgsmål i forkøbet samt at gøre det overskueligt for testleder at få alle 

detaljer med. CP 

Under 2 MKT anvendte vi en computer til, at tælle antal knæløft, da vi ikke havde en 

håndtæller til rådighed. Det at vi har anvendt Microsoft Word på en computer til at tælle antal 

knæløft manuelt, har betydet at der er opstået bias for denne tælling. Vi vurderer at der nemt 

kan være opstået enten for få, eller for mange indtastninger, bl.a. fordi man som testleder skal 

være opmærksom på både tid, knæløftshøjde og tælle/taste antal knæløft. HN 

Under udarbejdelsen af protokollen til 2 MKT, erfarede vi på egen krop under pilotprojekt 1, 

at 2 minutter var lang tid, uden opdatering af tid undervejs. Vi tilføjede derfor 

tidsopdateringer til vores protokol. En tidsopdatering vil kunne motivere deltagerne til, at lave 

flere knæløft end hvis denne opdatering ikke fandt sted, hvilket vil kunne påvirke gyldigheden 

af vores resultater ift. SFT. CB 

49



Et studie af Pedrosa et al. fra 2009 har sammenlignet 2 MKT, TUG og 6 MGT. Alle tre tests 

er udført ud fra studier af C. J. Jones og R. E. Rikli, som også har forfattet den 

engelsksprogede og oprindelige SFT-manual (Pedrosa et al. 2009). I studiet (Pedrosa et al., 

2009) beskrives det, at der under 2 MKT blev givet tidsopdateringer til deltagerne, når der var 

hhv. 1 minut tilbage og 30 sekunder tilbage. På baggrund af dette, peger tilføjelsen af 

tidsopdateringerne på, at gyldigheden af vores testresultater ikke mindskes så meget som først 

antaget, men at protokollen stadig afviger fra den danske SFT-manual. CP 

8.6 Pilotprojekter 

Pilotprojekterne var en vigtig og lærerig del af processen i forbindelse med udarbejdning af 

vores testprotokoller. Vi har erfaret hvor kompliceret det er, at udarbejde en testprotokol og 

samtidig nedsætte risikoen for bias. 

Set i bagklogskabens klare lys, skulle pilotprojekt 3 have været udført med flere deltagere og 

deltagerne skulle have haft en længere pause mellem testene. Hvis vi havde gjort dette, havde 

vi fået et mere brugbart resultat ift. inter-tester reliabiliteten. 

Vi kunne med fordel have udført et pilotprojekt nr. 4, hvor vi skulle pilotteste nogle deltagere, 

som matchede målgruppen og herved have udvidet vores erfaring med testning af personer 

over 65 år. 

Under pilotprojekt 1, fandt vi ud af, at når man som testleder, skulle tælle antal knæløft under 

2 MKT, kunne der nemt opstå fejl, da man både skulle holde øje med tid, løftehøjde og tælle 

det præcise antal knæløft. Hvis vi havde gjort en indsats for, at have fundet en bedre måde til, 

at tælle antal knæløft på (end på computer), ville vi måske have nedsat risikoen for bias ved 

optællingen. HN 

8.7 Testseancen 

Som tidligere nævnt, kommer testdeltagerne fra tre forskellige foreninger, hvilket gør at vi har 

testet deltagerne tre forskellige steder. I og med, at rammerne for testseancerne ikke har været 

ens for alle deltagere, kan der være opstået bias. Disse bias kan muligvis have været, at banen 

i 400 MGT på det ene teststed, blev nødt til, at strække sig igennem en bred døråbning, der 

forbandt gymnastiksalen med omklædningsrummet. 

50



Støjniveauet og lysindfaldene i testrummene varierede fra sted til sted, hvilket måske kunne 

påvirke deltagernes præstation. Denne bias er relevant, at have i tankerne, da der på et af 

teststederne, var dunkel belysning i området hvor 400 MGT blev udført. Dette kan have 

betydet at nogle af deltagerne har følt sig usikre eller været bange for at falde under testen, da 

syn og/eller hørelse reduceres med alderen (Hansen, 2002). 

Imellem 400 MGT og 2 MKT, fik deltagerne en pause på 5 minutter. Vi er blevet 

opmærksomme på, at man i andre studier (Pedrosa et al. 2009; Simonsick et al. 2001) benytter 

en pause mellem testene på 10-15 minutter. Vi burde have indlagt en længere pause imellem 

testene, da deltagerne så ville have haft større mulighed for, at restituere inden påbegyndelse 

af næste test. Beslutningen, om de 5 minutters pause, blev udelukkende taget på baggrund af 

tidsmæssige begrænsninger, for lån af lokaler i de tre foreninger, da alternativet ellers ville 

have været, at projektet ville omfatte færre deltagere. CB 

8.8 Databearbejdning 

De indsamlede data, er i sig selv afgørende for, hvilken statistisk beregningsmetode, der skal 

anvendes til, at vurdere og analysere data. Resultaterne fra 400 MGT og 2 MKT ligger på 

ratio-interval skala, hvilket er afgørende for, om man kan anvende Pearson’s product-moment 

correlation (r) (Hicks, 2009). Pearson’s test er den mest sensitive metode til udregning af en 

korrelationskoefficient. CP 

8.9 Analyse 

8.9.1 Resultater 

Vores stikprøve bestod af 45 testdeltagere og via vores statistiske analyse fandt vi frem til, at 

der var en moderat (-0,64) korrelation mellem resultaterne fra 400 MGT og 2 MKT og at 

signifikansniveauet var på p < 0,0001. 

95% konfidensintervallet (- 0,79 – - 0,43) viser, at spredningen af resultaterne, strækker sig 

fra høj til lav korrelation. Vi mener, at denne spredning er stor og derfor er med til at gøre det 

usikkert, hvorvidt vi kan sige noget om hele populationen. CP 

51



I og med, at vi fandt en moderat korrelation mellem 400 MGT og 2 MKT, kan vi for vores 

stikprøve sige, at der var en sammenhæng. Vi kan dog ikke betegne denne sammenhæng som 

værende god. Dette kan have flere årsager. Den lille stikprøve, har betydning for hvorvidt vi 

kan sige noget om hele populationen. En større stikprøve ville have indskrænket spredningen i 

95% konfidensintervallet og dette ville gøre, at vi med større sikkerhed kunne have sagt noget 

om hele populationen. 

En anden begrænsning ift. det, at sige noget med større sikkerhed er, at hele stikprøven 

kommer fra det samme geografiske område. Denne begrænsning ville have været mindsket, 

hvis stikprøven havde været sammensat mere tilfældigt og fra forskellige dele af landet. Vi 

kan herud fra, kun konkludere ud fra vores egen stikprøve. HN 

Hvis man ser på Scatter plot A (figur 7), fremkommer det at punkterne ligger meget spredt. 

Dem der ligger længst væk fra regressionslinjen kaldes for outliers. 

Vi ville gerne diskutere hvilke testdeltagere, der får sammenhængen til at være enten stærk 

eller svag. Dette ville vi gerne for, at finde ud af om der var specielle faktorer (alder, TUG tid, 

køn osv.), der kendetegnede disse outliers. Dette var dog ikke muligt, da vi ikke kunne 

identificere deltagerne bag prikkerne, i det anvendte analyseprogram. CB 

Analysen af Borgs skala, efter de to tests, udmundede i en moderat korrelationskoefficient på 

0,55. Hvis man kun ser på korrelationskoefficienten, peger den på, at der er en sammenhæng i 

anstrengelsesniveau under hhv. 400 MGT og 2 MKT. 

Borgs skala er en subjektiv vurdering af anstrengelsesniveauet, hvilket betyder, at det er den 

enkelte persons egen vurdering af, hvor anstrengende testen er. Det vil sige, at selvom to 

personer finder anstrengelsesniveauet ens på Borgs skala, er det ikke ensbetydende med, at de 

har den samme puls under en test. 

En korrelationskoefficient på 0,55 viser, at der er en moderat korrelation, dog i den lave ende 

af intervallet for moderat korrelation (Domholdt, 2005). Det faktum, at korrelationen placerer 

sig i den lave ende af intervallet for moderat korrelation, samt at Borgs skala er en subjektiv 

vurdering gør, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor sigende Borgs skala er, ift. 

sammenhængen mellem 400 MGT og 2 MKT, i lige netop den sammenhæng, vi har 

bearbejdet resultaterne fra Borgs skala. CP 

52



Udgangspunktet for at inddrage Borgs skala var, at vi gerne ville have et sæt resultater, ud 

over 400 MGT tid (sek.) og antal knæløft på 2 minutter, der evt. ville kunne underbygge 

korrelationen testene imellem. 

Når vi ser på den korrelationskoefficient vi har udregnet for Borgs skala, er det begrænset 

hvad den egentlig fortæller os, om sammenhængen mellem 400 MGT og 2 minutters knæløft- 

test. På trods af at Borgs skala måske ikke fortæller noget om sammenhængen mellem testene, 

kan den muligvis, igennem videre undersøgelse, anvendes som en sikkerhedsforanstaltning 

under testene. Dette kunne gøres ved f.eks., at vise og forklare Borgs skala inden teststart og 

informere deltageren om, at hvis vedkommende undervejs i testen, vurderer sig mere 

anstrengt end f.eks. 18 eller derover på Borgs skala, skal vedkommende stoppe. Dette skal 

selvfølgelig undersøges nærmere, før det kan anvendes i praksis. HN 

8.9.2 Subgrupper 

Efter udregning af korrelationen mellem 400 MGT og 2 MKT, for hele stikprøven (n = 45), 

synes vi det kunne være interessant, at se på faktorer, der muligvis kunne have påvirket vores 

korrelation til at være stærkere eller svagere. Under bearbejdning af de indsamlede data, blev 

vi opmærksomme på, at flere af deltagerne havde en kronisk lidelse og/eller brugte medicin. 

Kroniske lidelser kan have både direkte og indirekte indflydelse på den aerobe kapacitet 

(Hansen, 2002). Medicin kan være symptomlindrende, men det kan også give bivirkninger. 

Mange medicinske præparater har bivirkninger såsom træthed, kvalme, hovedpine osv. Disse 

bivirkninger kan have en negativ indflydelse på funktionsevnen og herunder den aerobe 

kapacitet (Amstrup, 2004). På baggrund af dette, fandt vi det interessant, at undersøge om 

sammenhængen mellem de to tests, til vurdering af aerob kapacitet, ændrer sig, alt efter om 

deltagerne har en kronisk lidelse eller bruger medicin eller ej. CB 

53

Skema 10 

Skema 11 



Subgruppe 

Værdier 

+ Kronisk lidelse - Kronisk lidelse 

Antal 13 32 

r - 0,69 - 0,62 

95% CI (- 0,90 - -0,23) (- 0,80 - - 0,34) 

p-værdi 0,0089 0,0002 

Skemaet viser korrelationskoefficienter, 95% konfidensinterval og signifikansniveau 

for sammenhængen ml. 400 MGT og 2 MKT, for hhv. deltagere med en kronisk 

lidelse og dem uden. 

Subgruppe 

Værdier 

+ Medicin - Medicin 

Antal 28 17 

r -0,66 -0,75 

95% CI (- 0,83 - - 0,38) (- 0,90 - - 0,42) 

p-værdi 0,0001 0,0005 

Skemaet viser korrelationskoefficienter, 95% konfidensinterval og signifikansniveau 

for sammenhængen ml. 400 MGT og 2 MKT, for hhv. deltagere der brugte medicin 

og dem der ikke gjorde. 

Ud fra skema 10 og 11 kan man se, at korrelationskoefficienterne hos personerne med og 

uden en kronisk lidelse, samt dem som brugte medicin, er alle moderate korrelationer. Den 

stærkeste korrelation fandt vi ved de personer, som ikke brugte medicin. Denne ligger i 

intervallet for høj korrelation. For de ovennævnte subgrupper er det tilfældet, at 95% 

konfidensintervallene har en forholdsvis stor spredning. Dette gør, at man må se på 

korrelationerne med forbehold, da 95% konfidensintervallerne både spænder fra meget høj til 

meget lav og fra lav til høj og derfor kan man med endnu større usikkerhed sige noget om en 

evt. sammenhæng mellem 400 MGT og 2 MKT hos de respektive populationer. CP 

Ud fra korrelationskoefficienterne hos de respektive subgrupper, tyder det på, at der er en 

forskel på sammenhængen mellem de to tests, alt efter hvilken subgruppe man er i. Det kan 

54



ses ud fra skema 10 og 11, at en af subgrupperne (dem der ikke brugte medicin) skiller sig ud, 

da den har en korrelation som ligger i intervallet for høj korrelation i modsætning til de andre 

der er moderate. Man kan forstille sig, at subgruppen for dem der ikke brugte medicin kan 

have påvirket korrelationen for den samlede stikprøve positivt. Det kan den have gjort, da det 

ser ud til at der i denne subgruppe er en bedre sammenhæng mellem 400 MGT og 2 MKT. 

Korrelationskoefficienten for dem, som ikke brugte medicin, er misvisende ift. populationen. 

Det er den fordi at subgruppen består af et lavt antal deltagere (n = 17) og at de alle kommer 

fra det samme geografiske område. Dette bevirker at denne subgruppe ikke er repræsentativ 

for hele populationen. 

Korrelationskoefficienterne for samtlige subgrupper afviger dog ikke markant fra 

korrelationskoefficienten udregnet på den samlede stikprøve (n = 45). Det er derfor svært at 

sige hvordan og hvorvidt de enkelte subgrupper har påvirket korrelationen for den samlede 

stikprøve. HN 

Resultatet af vores beregninger, hos personer med eller uden kroniske lidelser samt dem der 

brugte medicin og dem som ikke gjorde viser, at der i alle subgrupper er en sammenhæng 

mellem 400 MGT og 2 MKT. Deltagerantallet gør dog, at man kun kan antyde og ikke med 

sikkerhed kan konkludere noget ud fra den viste sammenhæng. Det kræver mere forskning, 

end hvad vi har haft midler og ressourcer til, at komme en egentlig konklusion nærmere. CB 

Som tidligere nævnt, vurderer vi ud fra TUG og Tandemtest, at vores stikprøve repræsenterer 

de ældre personer, som har en god basismobilitet og balance. På trods af dette erfarede vi, at 

nogle få deltagere havde brug for, at støtte sig til væggen, under 2 MKT. Studiet af Pedrosa et 

al. (2009), har undersøgt sammenhængen mellem 6 MGT, 2 MKT og TUG. De fandt en 

moderat, negativ korrelation på -0,66 mellem 2 MKT og TUG, hvilken kunne antyde en 

sammenhæng mellem et individs basismobilitet og aerobe kapacitet. De konkluderede derfor, 

at hypertensive kvinder over 60 år med en høj TUG tid, havde et lavere antal knæløft på 2 

minutter, end dem, som havde en lav TUG tid. Dette kan tyde på, at TUG kan være med til at 

sige, om en person kan gennemføre en 2 MKT (Pedrosa et al., 2009). CP 

55

8.10 Afrunding 



I dette afsnit opsummeres faktorer, som har indflydelse på hhv. reliabilitet, den interne og 

eksterne validitet. HN 

8.10.1 Reliabilitet 

I dette projekt har vi forsøgt at fremme reliabiliteten. Det har vi gjort ved, at vi hver i sær har 

instrueret den/de samme tests under alle testseancer. Herudover har vi i testprotokollerne lavet 

en prosabeskrivelse af instruktionen til testdeltageren, hvilket har sikret at alle deltagere har 

fået samme udgangspunkt for testene. HN 

8.10.2 Intern validitet 

Flere faktorer har haft indflydelse på den interne validitet i projektet. Vi har forsøgt, at styrke 

den interne validitet ved, at anvende en protokol, hvor 400 MGT er valideret ift. løbebåndstest 

(Simonsick et al., 2006). Denne protokol var engelsksproget, så derfor var vi nødsaget til, at 

oversætte den til dansk. Dette svækker den interne validitet, da oversættelsen ikke er sket efter 

internationale retningslinier. 

En anden faktor, som kan have påvirket den interne validitet, er måden vi har valgt at tælle 

antal knæløft på 2 minutter på. Denne bias, kunne evt. have været mindsket, hvis vi havde 

anvendt et andet og mere præcist tælleredskab end en computer. 

De tre pilotprojekter har haft en positiv indflydelse på den interne validitet, da rutine i 

testseance og tilpasning af protokoller er forsøgt fremmet herved. CB 

8.10.3 Ekstern validitet 

Da opgavens beregninger viser moderat korrelation mellem 400 MGT og 2 MKT, kunne man 

være fristet til, at generalisere til lignende befolkningsgrupper i Danmark. Der må dog tages 

forbehold, da der var faktorer hos målgruppen, som svækkede den eksterne validitet. Der er 

ikke mange deltagere over 80 år, ulige kønsfordeling, og faktoren, at alle bor i samme 

lokalområde. Alle medvirkede frivilligt i projektet, hvilket oftest motiverer de velfungerende 

ældre personer. 

56



Vi har været ude og teste i tre foreninger, hvor rammerne hver gang har været forskellige og 

derfor har kunnet påvirke den eksterne validitet i negativ retning. Opgavens beregninger er 

baseret på stikprøvens begrænsede størrelse (n = 45). Disse forhold indikerer, at man med 

rimelighed, kun kan generalisere til lignende befolkningsgrupper, i samme lokalområde som 

stikprøven er taget ud fra. CP 

57

9.0 Konklusion 



Ud fra dette bachelor projekt, viser der sig en tendens til, at der er en korrelation mellem 400 

MGT og 2 MKT for vores stikprøve. Dette baseres på udregning af korrelationskoefficienten 

(r) mellem tiden (sekunder) for 400 MGT og antal knæløft på 2 minutter. 

Korrelationskoefficienten for testene: r = - 0,64, med et 95% konfidensinterval på 

(-0,79 - -0,43) (n = 45) 

Denne korrelationskoefficient angiver, at der er en moderat, negativ korrelation mellem 400 

MGT og 2 MKT og at den befinder sig i den høje ende af intervallet for moderat korrelation. 

95 % konfidensintervallet (-0,79 - -0,43) angiver, at sammenhængen 95 ud af 100 gange kan 

variere mellem høj og lav korrelation. P-værdien for korrelationen er beregnet til < 0,0001, 

hvilket indikerer, at sammenhængen er statistisk signifikant. 

Disse værdier tyder på, at der er en sammenhæng mellem 400 MGT og 2 MKT, men at 

resultaterne spreder sig vidt. Dette betyder at det er usikkert, hvor stærk denne sammenhæng 

er. 

Begrænsningerne i dette projekt har været, at stikprøven er lille, kønsfordelingen er ulige, 

samt at kun få deltagere er ældre end 80 år. Herudover kommer alle deltagere fra samme 

lokalområde. Desuden vurderer vi ud fra stikprøvens TUG og Tandemtest resultater, at de alle 

har en god basismobilitet og balance. 

Projektets begrænsninger betyder, at stikprøven ikke er repræsentativ og vi kan dermed ikke 

generalisere resultatet til hele populationen. 

Efter databearbejdning viste det sig, at den stærkeste korrelation mellem 400 MGT og 2 MKT 

fremkom hos de personer fra vores stikprøve, som ikke tog medicin (n = 17). Denne 

korrelationskoefficient var på - 0,75 og betegnes som værende en høj korrelation. 

For at kunne konkludere om 2 MKT er gyldig, til vurdering af den aerobe kapacitet hos 

personer over 65 år, er det nødvendigt med yderligere forskning og undersøgelser. Hvis det 

ved yderligere forskning og undersøgelse viser sig, at testen er valid, vil den muligvis kunne 

58



anvendes, som en gyldig, praktisk og tidsbesparende test af den aerobe kapacitet. Herved vil 2 

MKT, nemt kunne anvendes i borgerens eget hjem, som en del af det forebyggende 

HN, CB, CP 

sundhedsarbejde. 

10.0 Perspektivering 

En væsentlig del af fysioterapi består i, at vurdere patienter, f.eks. deres balance, 

gangfunktion, koordination, kondition osv. Patienten vurderes ud fra den pågældende 

fysioterapeuts erfaringer, holdninger, prioriteringer osv., og derfor vil udfaldet af vurderingen, 

højst sandsynligt være forskellig ift. hvilken fysioterapeut, der vurderer patienten. En fordel 

vil være, at der benyttes valide og reliable målemetoder til vurderingen af de ovenstående 

funktioner, så man får et fælles standardmål. Dette gør det nemmere for andre fysioterapeuter 

og sundhedsfaglige samarbejdspartnere, at fortolke vurderingen. Ligeledes kan disse data 

anvendes i forbindelse med effektmål, kvalitetssikring og forskning (Beyer, 2007). 

På baggrund af ovenstående er det vigtigt, at en test som 2 MKT, via yderligere forskning 

valideres og reliabilitetstestes, da den hverken kræver plads eller tid for, at vurdere en persons 

aerobe kapacitet. Opfyldes dette, vil vurdering af den aerobe kapacitet måske ikke 

nedprioriteres af de praktiserende fysioterapeuter, når de skal vurdere funktionsevnen hos en 

person over 65 år. 

Funktionsevnen er vigtig for at forblive uafhængig af hjælp fra andre, så længe som muligt. 

Det må derfor være i den enkeltes, såvel som samfundets interesse, at forudsætningerne for 

dette er tilstrækkelige. En af forudsætningerne for at forblive uafhængig kunne være, at 

iværksætte en så tidlig forebyggende intervention som muligt. 

En vurdering af en persons funktionsevne er nødvendig for, at kunne iværksætte denne 

intervention. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er tidligt nok at igangsætte en 

intervention omkring 65 årsalderen. Hvis man laver en vurdering af funktionsevnen allerede 

omkring de 50 år, vil det kunne fremtidssikre, at færre bliver fysisk svækkede og afhængige 

af andres hjælp senere i livet? Iværksættes der ud fra denne vurdering en forebyggende 

intervention, som fokuserer på et øget fysisk aktivitetsniveau og motivation til ændring af 

livsstil, kan man forestille sig at færre mennesker bliver afhængige af andres hjælp i 

alderdommen. 

59



Den helt afgørende faktor, for en sådan fremtidssikring er evidens og dokumentation for, at 

igangsætte en tidlig forebyggende intervention. Herudover er det en forudsætning at de 

personer man henvender sig til, er motiverede og modtagelige overfor en tidlig forebyggende 

HN, CB, CP 

intervention. 

60

11.0 Litteraturliste 



Amstrup, Kirsten (2004); Kap 5 De geriatriske giganter. I: Amstrup, Kirsten; Hjort, Peter, F; 

Poulsen, Ingrid, 2004, Geriatri – en tværfaglig udfordring, Munksgaard, 1. udgave, 

København. 

Bartels, Else Marie; Winkel, Annette; Lund, Hans (2000): Hvordan kan jeg finde relevante 

målemetoder til at måle effekt af fysioterapi – en beskrivelse af en litteratursøgning, 

Forskning i fysioterapi (online), oktober, 2003, 1. årgang, s. 1- 12, 

http://ffy.dk/sw1089.asp 

Bean, Jonathan F.; Kiely, Dan K.; Leveille, Suzanne G.; Herman, Seth; Huynh, Charlie; 

Fielding, Roger; Frontara, Walter, (2002): The 6-Minute Walk Test in Mobility- 

Limited Elders: What is being Measured?, Journal of Gerontology, vol. 57a, no. 11, 

pp. 751- 756 

Beyer, Nina (2008); Kap 23 Problemstillinger i forbindelse med aldring. I: Beyer, Nina; 

Lund, Hans, Klinge, Klaus, (2008): Træning – i forebyggelse, behandling og 

rehabilitering, Munksgaard, 1. Udgave, København. ISBN: 978-87-628-0546-0 

Beyer, Nina; Magnusson, Peter (2007): Målemetoder i fysioterapi, Munksgaard Danmark, 1. 

e-bogsudgave, København. ISBN-13: 978-87-628-0717-4 

Beyer, Nina; Puggaard, Lis (2008): Fysisk aktivitet for ældre – sundhedsstyrelsen 

Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. ISBN: 978-87-7676-697-9 

Chen, Michael J.; Fan, Xitao; Moe, Sondra T. (2002): Criterion-related validity of the Borg 

ratings of perceived exertion scale in healthy individuals: a meta-analysis, Journal of 

Sports Sciences, Vol. 20, pp. 873-899 

61



Crapo, Robert O.; Casaburi, Richard; Coates, Allan L.; Enright, Paul L.; MacIntyre, Neil R.; 

McKay, Roy T.; Johnson, Douglas; Wanger, Jack S.; Zeballos, R. Jorge, (2002): ATS 

Statement: Guidelines for the Six-Minute Walk Test, American Thoracic Society, vol. 

166, pp. 111- 117 

Dehlin, Ove; Hagberg, Bo; Rundgren, Åke; Samuelsson, Gillis; Christensen, Grethe Haahr 

(2001): Gerontologi – aldringen set i et biologisk, psykologisk, socialt og 

samfundsmæssigt perspektiv, Gads forlag, 1. udgave, København. 

Domholdt, E., (2005): Rehabilitation research: principles and applications, Elsevier 

Saunders, 3 rd edition, St. Louis, Mo. ISBN: 0721600298 

Du, Hui Yun; Newton, Phillip J.; Salamonson, Yenna; Carrieri-Kohlmann, Virginia L.; 

Davidson, Patricia M., (2009): A review of the six-minute walk test: Its implication as 

a self-administered assessment tool, European Journal of Cardiovascular Nursing, 

No. 8, Elsevier 

Dunbar, Christopher C.; Robertson, Robert J.; Baun, Randy; Blandin, Michelle F.; Metz, 

Kenneth; Burdett, Ray; Goss, Fredric L. (1992): The validity of regulating exercise 

intensity by ratings of perceived exertion, Medicine and science in sports and 

exercise, Vol. 24, No. 1, pp. 94-99 

Enright, Paul L (2003): The Six- Minute Walk Test, Respiratory Care, August, Vol. 48, No. 8, 

pp. 783 - 785 

Fromholt, Pia; Hjort-Hansen, Jessy; Høeg, Dorte; Viidik, Andrus (1999): Svækkelse i 

alderdommen – omsorg og etik i svækkelsesforløbet, Dafolo Forlag, 1. udgave. 

ISBN: 87-7320-922-8 

Hansen, Finn Rønholt; Moe, Claus; Schroll, Marianne (2002): Geriatri – Basisbog, 

Munksgaard, 3. Udgave, København. ISBN: 87-628-0382-4 

62



Hicks, Carolyn M. (2009): Research Methods for Clinical Therapists – Applied Project 

Design and Analysis, Churchill Livingstone, 5 th edition. ISBN: 978-0-7020-2998-1 

Hjort, Peter F. (2004); Kap. 3 Aldring og sårbarhed. I: Amstrup, Kirsten; Hjort, Peter F.; 

Poulsen, Ingrid (2004): Geriatri – en tværfaglig udfordring, Munksgaard, 1. udgave, 

København 

Jensen, Torben K.; Johnsen, Tommy J. (2004): Sundhedsfremme i teori og praksis – en lære-, 

debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser, Forlaget 

Philosophia, 2. udgave, Århus C. ISBN: 87-88663-45-0 

Kamper-Jørgensen, Finn; Almind, Gert; Jensen, Bjarne Bruun (2009): Forebyggende 

sundhedsarbejde, Munksgaard Danmark, 5. udgave, København. ISBN: 978-87-628- 

0604-7 

Klinge, Klaus (2008): Kap 3, Grundlæggende fysiologi. I: Beyer, Nina; Lund, Hans, Klinge, 

Klaus (2008): Træning – i forebyggelse, behandling og rehabilitering, Munksgaard, 

1. Udgave, København. ISBN: 978-87-628-0546-0 

Koefoed, B. G.; Stentebjerg-Olesen, M.; Iburg, K. M.; Keiding, L.; Hendriksen, C. (2003): 

Forebyggende hjemmebesøg til ældre, Sundhedsstyrrelsen, København. 

http://www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Aeldre/Hjemmebesoeg.pdf 

Lund, Hans; Røgind, Henrik (2004): Statistik i ord, Munksgaard Danmark, 1. udgave. 

ISBN: 87-628-0311-5 

Michalsik, Lars; Bangsbo, Jens (2006): Aerob og anaerob træning, Danmarks Idræts- 

Forbund, 1. udgave, Brøndby. ISBN: 87-90316-88-6 

Newman, Anne B.; Simonsick, Eleanor M.; Naydeck, Barbara L.; Boudreau, Robert M.; 

Kritchevsky, Stephen B.; Nevitt, Michael C.; Pahor, Marco; Satterfield, Suzanne; 

Brach, Jennifer S.; Studenski, Stephanie A; Harris, Tamara B. (2006): Association of 

63



Long- Distance Corridor Walk Performance With Mortality, Cardiovascular 

Disease, Mobility Limitation, and Disability Journal of the American Medical 

Association, May 3, Vol. 295, No. 17, pp. 2018 – 2026 

Pedersen, Bente Klarlund; Saltin, Bengt (2003): Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse 

og behandling, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. ISBN elektronisk 

udgave: 87-91232-78-3 

Pedrosa, R.; Holanda, G. (2009): Correlation between the walk, 2-minute step and TUG tests 

among hypertensive older women, Revista Braileira de Fisioterapia, Vol. 13, No. 3, 

pp. 252-256. 

Puggaard, Lis (2005): Age-related decline in maximal oxygen capacity: consequences for 

performance of everyday activities, Letters to the editor, Journal of the American 

Geriatrics Society, March, vol. 53 no. 3, pp. 546-547 

Puggaard, Lis (2009): Kap. 12 Det ældre menneske og den veltrænede krop. I: Glasdam, 

Stinne; Esbensen, Bente Appel (2009): Gerontologi – Livet som ældre i det moderne 

samfund, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1. udgave, København. ISBN: 978-87- 

17-04033-5 

Rikli, Roberta E.; Jones, C. Jessie (2004): Senior Fitness Test – Fysisk formåen hos ældre – 

manual og referenceværdier, FADL’s Forlag København, 1. udgave, ISBN: 87- 

7749-381-8 

Schibye, Bente; Klausen, Klaus (2005): Menneskets fysiologi – Hvile og arbejde, FADL’s 

Forlag, 2. udgave, København. ISBN: 87-7749-454-7 

Simonsick, Eleanor M.; Fan, Ellen; Fleg, Jerome L. (2006): Estimating Cardiorespiratory 

Fitness in Well-Functioning Older Adults: Treadmill Validation of the Long Distance 

Corridor Walk, Journal of the American Geriatrics Society, January, Vol. 54, No. 1, 

pp. 127 – 132 

64



Simonsick, Eleanor M.; Montgomery, Polly S.; Newman, Anne B.; Bauer, Douglas C.; 

Harris, Tamara (2001): Measuring Fitness in Healthy Older Adults: The Health ABC 

Long Distance Corridor Walk, Journal of the American Geriatrics Society, 

November, Vol. 49, No. 11, pp. 1544 – 1548 

Spirduso, Waneen W.; Francis, Karen L.; MacRae, Priscilla G. (2005): Physical dimensions 

of aging, Human Kinetics, 2nd edition. ISBN: 0-7360-3315-7 

Steffen, Teresa M.; Hacker, Timothy A.; Mollinger, Louise (2002): Age- and Gender- Related 

Test Performance in Community- Dwelling Elderly People: Six- Minute Walk Test, 

Berg Balance Scale, Timed Up & Go Test, and Gait Speeds, Physical Therapy, vol. 

82, no. 2 

Vestergaard, Sonja; Patel, Kushang V.; Bandinelli, Stefania; Ferrucci, Luigi; Guralnik, Jack 

M.; (2009): Characteristics of 400-Meter Walk Test Performance and Subsequent 

Mortality in Older Adults Rejuvenation Research, Vol. 12, No. 3, Mary Ann Libert, 

Inc. DOI: 10.1089/rej.2009.0853, pp. 177 – 184 

Zacho, Morten (2008): Kap 11, Konditionstræning. I: Beyer, Nina; Lund, Hans; Klinge, Klaus 

(2008): Træning – i forebyggelse, behandling og rehabilitering, Munksgaard 

Danmark, 1. Udgave, København. ISBN: 978-87-628-0546-0 

www.aeldreviden.dk: 

http://www.aeldreviden.dk/faq/#4 Besøgt d. 13. marts 2010. 

http://www.aeldreviden.dk/faq/#15 Besøgt d. 13. marts 2010. 

www.maaleredskaber.dk: 

http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber-alfabetisk/Borgs-Skala- 

foranstrengelse-RPE/ Besøgt d. 8. april 2010. 

65



http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber-alfabetisk/Timed-Up--Go-/ Besøgt 

d. 27. maj 2010. 

http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber-alfabetisk/Tandemtest-Guralnik/ 

Besøgt d. 27. maj 2010. 

Baggrundslitteratur 

Avlund, Kirsten; Davidsen, Michael; Schultz-Larsen, Kirsten (1995): Changes in Functional 

Ability from Ages 70 to 75: A Danish Longitudinal Study, Journal of Aging and 

Health, Vol. 7, No. 2, pp. 254-282 

Beyer, Nina; Lund, Hans; Klinge, Klaus (2008): Træning – i forebyggelse, behandling og 

rehabilitering, Munksgaard Danmark, 1. Udgave, København. ISBN: 978-87-628- 

0546-0 

Beyer, Nina; Magnusson, Peter (2007): Målemetoder i fysioterapi, Munksgaard Danmark, 1. 

e-bogsudgave, København. ISBN-13: 978-87-628-0717-4 

Beyer, Nina; Puggaard, Lis (2008): Fysisk aktivitet for ældre – sundhedsstyrelsen 

Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. ISBN: 978-87-7676-697-9 

Birkler, Jacob (2006): Videnskabsteori – en grundbog, Munksgaard Danmark, 1. udgave, 

København. ISBN: 978-87-0530-9 

Chang, Milan; Cohen-Mansfield, Jiska; Ferrucci, Luigi; Levielle, Suzanne; Volpato, Stefano; 

de Rekeneire, Nathalie; Guralnik, Jack M. (2004): Incidence of Loss of Ability to 

Walk 400 Meters in a Functionally Limited Older Population, Journal of American 

Geriatrics Society, no. 52, pp. 2094 - 2098 

66



Glasdam, Stinne; Esbensen, Bente Appel (2009): Gerontologi – Livet som ældre i det 

moderne samfund, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1. udgave, København. ISBN: 

978-87-17-04033-5 

Hagen, Kåre Birger; Herbert, Robert; Jamtvedt, Gro; Mead, Judy (2008): Evidensbaseret 

praksis, Munksgaard Danmark, 1.udgave, København. ISBN: 978-87-628-0834-8 

Helge, Eva Wulf; Helge, Jørn Wulf; Kjær, Michael; Langberg, Henning; Puggaard, Lis 

(2002): Idrættens Træningslære, GADS Forlag, 2. udgave, København. ISBN: 87- 

12-03415-0 

Jamtvedt, Gro; Hagen, Kåre Birger; Bjørndal, Arild (2003): Kunnskapsbasert Fysioterapi, 

Gyldendal Norsk Forlag AS, 1. udgave, Oslo. ISBN: 82-05-31450-0 

Jensen, Torben K.; Johnsen, Tommy J. (2004): Sundhedsfremme i teori og praksis – en lære-, 

debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser, Forlaget 

Philosophia, 2. udgave, Århus C. ISBN: 87-88663-45-0 

Law, M.; Stewart, D.; Pollock, N.; Letts, L.; Bosch, J.; Westmorland, M. (1998): 

Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier, McMaster University 

http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/Depu/ 

Analyse_kvantitativ.pdf Besøgt d. 24. marts 2010. 

Lauritsen, J. (2007): Simpel funktionsmåling – instruktionsmateriale, OUH. ISBN: 978-87- 

992241-0-4 

http://www.funktionfyn.dk/pdf/simpelfkt3s.pdf 

Lund, Hans; Røgind, Henrik (2004): Statistik i ord, Munksgaard Danmark, 1. udgave. 

ISBN: 87-628-0311-5 

67



Marlet, Laila Ravnkilde; Kristensen Tove Bruun (2007): Forebyggende hjemmebesøg i 

Odense Kommune, Aktivitet og Træning, Odense Kommunale Ældrepleje. 

http://www.odense.dk/Topmenu/Kommunen/Forvaltninger/Aeldre%20og%20Handic 

apforvaltningen/Om%20forvaltningen/~/media/AEHF/AEHF%20fra%20roden/OKA 

E/Forebyggendehjemmebesoeg%20pdf.ashx 

Marsh, Anthony P.; Miller, Michael E.; Saiken, Aaron M.; Rejeski, W. Jack; Hu, Nan; 

Lauretani, Fulvio; Bandinelli, Stefania; Guralnik, Jack M.; Ferrucci, Luigi (2006): 

Lower Extremity Strenght and Power Are Associated With 400-Meter Walk Time In 

Older Adults: The InCHANTI Study, Journal of Gerontology Biological Science, 

November, pp. 1186 - 1193 

Michalsik, Lars; Bangsbo, Jens (2006): Aerob og anaerob træning, Danmarks Idræts- 

Forbund, 1. udgave, Brøndby. ISBN: 87-90316-88-6 

Niklasson, Grit (2006): Samfund og kultur i sundhedsarbejdet, Frydenlund, 1. udgave, 


Patel, Kushang V.; Coppin, Antonia K.; Manini, Tod M.; Lauretani, Fulvio; Bandinelli, 

Stefania; Ferrucci, Luigi; Guralnik, Jack M. (2006): Midlife Physical Activity and 

Mobility In Older Age: The InCHANTI Study, American Journal of Preventive 

Medicine, September, pp. 217 – 224 

Pedersen, Bente Klarlund; Saltin, Bengt (2003): Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse 

og behandling, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2003. ISBN elektronisk 

udgave: 87-91232-78-3 

Purath, Janet; Kark, Deborah L. (2009) Physical fitness assessment of older adults in the 

primary care setting, Journal of American Academy of Nurse Practitioners, 21, pp. 

101 – 107 

68



Rienecker, Lotte; Jørgensen, Peter Stray (2005): Den Gode Opgave – en håndbog i 

opgaveskrivning på videregående uddannelser, Forlaget Samfundslitteratur, 3. 

udgave, Frederiksberg C. ISBN: 87-593-1164-9 

Schibye, Bente; Klausen, Klaus (2005): Menneskets fysiologi – Hvile og arbejde, FADL’s 

Forlag, 2. udgave, København. ISBN: 87-7749-454-7 

Sinus, Liv; Nordsborg, Nikolai; Timmerman; Michael (2006): Testmanual – Patientinterview 

og Konditionstest, Sundhedsstyrelsen, København. ISBN: 87-7676-363-3 

Thornquist, Eline (2000): Klinik kommunikation information, Hans Reitzels Forlag, 


Wang, Cheng-Yi; Chih-Jong, Yeh; Ming-Hsia, Hu (2009): Mobility-related performance tests 

to predict mobility disability at 2-year follow-up in community-dwelling older adults, 

Archives of Gerontology and Geriatrics, Elsevier, pp. 1-4 

69

Bilag 1 – Ordliste 



Aerob kapacitet: Et mål for udholdenhed, dvs. evnen til at arbejde i længere tid. 

Balke-protokol: En protokol der beskriver udførelse af løbebåndstest (treadmill), til måling af 

VO2max. 

Barthel: Et redskab til evaluering af behandlingseffekt og/eller forudsige et 

rehabiliteringsforløb. Anses for at være guldstandard for vurdering af basale 

ADL-funktioner. 

Bias: Systematisk fejl, der påvirker testresultater. 

BMI: Body Mass Index, et mål for en persons vægt ift. højde. 

Euro-Qol 5D: måleredskab, der viser helbredsrelateret livskvalitet (spørgeskema). 

Udtrykker patientens egen vurdering af sin helbredstilstand. 

Forebyggelse: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af 

sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremme 

folkesundheden. 

Funktionsevne: En persons evne til at klare dagligdagens gøremål fysisk, psykisk og socialt. 

Funktionsnedsættelser: Opfattes i denne opgave synonymt med Funktionstab. 

Funktionstab: vanskeligheder med (indenfor alle livets områder) at udføre aktiviteter, som 

er forventede af omgivelser på baggrund af køn, alder og social status. Dvs. 

en kløft mellem individets evne og kravene fra omgivelserne. 

Iltoptagelse: Et mål for hvor effektiv leverancen af ilt til musklerne fungerer og hvor 

effektivt musklerne udnytter ilten. 

Kronisk lidelse: Vedvarende, har blivende følger, skyldes irreversible forandringer, kræver 

en langvarig behandling og pleje og/eller en særlig rehabiliteringsindsats. 

Maksimal iltoptagelse: VO2max (l O2/min), forstås som kroppens maksimale evne til at optage, 

transportere og forbruge ilt, hvilket er et udtryk for individets kondition. 

Medicin: Indeholder stoffer, som forebygger og behandler sygdomme og har dermed 

en gavnlig virkning på sygdomme eller symptomer på sygdomme. 

OMC: Orientation, Memory & Concentration, et redskab til vurdering af den 

kognitive funktion. 

Reservekapacitet: Forskellen mellem en persons maksimale fysiske kapacitet og kravet ved 

udførelse af daglige gøremål. 

Shuttle-Walk: En standardiseret metode til vurdering af den maksimale fysiske 

arbejdskapacitet og iltoptagelse hos KOL-patienter. 

STS: Sit To Stand, et redskab til at vurdere styrken i underekstremiteten. 

Svækkelse: Sker pga. aldringsprocessen og faldet i reservekapaciteten. Rammer 

mennesker på forskellige tidspunkter og i forskellig grad. 

Tandemtest: Et redskab måler balance. 

The Golden Standard: Målemetode, hvis resultater ligger meget tæt på sandheden ift. den målte 

egenskab. 

TUG: Timed Up & Go, vurderer basismobilitet hos ældre med 

funktionsnedsættelse.



Bilag 2 – Kritisk vurdering af studiet af E. M. Simonsick et al. (2006) 

REFERENCE 

Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier 

Efter 

© Law, M., Stewart, D., Pollock, N., Letts, L., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 

McMaster University 

Estimating Cardiorespiratory Fitness in Well-Functioning Older Adults: Treadmill Validation of the Long 

Distance Corridor Walk 

Eleanor M. Simonsick, Ellen Fan, Jerome L. Fleg 

Journal of American Geriatrics Society, Vol. 54, No. 1, pp. 127-132, 2006 

STUDIETS FORMÅL: 

Var formålet tydeligt 

formuleret? 

o Ja 

o Nej 

LITTERATUR: 

Blev relevant 

baggrundslitteratur 

gennemgået? 

o Ja 

o Nej 

DESIGN: 

o RCT 

o Kohorte-studie 

o Single-case design 

o Før/efter 

o Case-control 

o Tværsnits-us. 

o Case-study 

Beskriv kort studiets formål. Hvordan har det relevans for ergoterapi 

og/eller dit eget kliniske spørgsmål? 

At bestemme criterion validiteten for 400 meter gangtest (komponent af the Long 

Distance Corridor Walk) og udvikle ligninger for at fastslå peak ilt forbrug (VO2) ud fra 

400 meter-tid og andre faktorer relaterede til testpræstation (puls, systolisk blodtryk) hos 

ældre personer. 

Studiet er relevant for dette bachelorprojekt, hvis 400 meter gangtest viser sig, at være 

valid ift. løbebåndstest. 

Beskriv begrundelsen for behovet for dette studie. 

Studiet tager udgangspunkt i, at kardiorespiratorisk fitness er vigtig for den ældres evne 

til at udføre fysisk aktivitet. De mener at dette kan være en prædiktor for funktionstab. 

Studiet beskriver at det er velkendt, at løbebåndstest er upraktisk som maksimal og 

submaksimal konditionstest til ældre personer. Der er manglende data om forholdet 

mellem selvvalgt ganghastighed og løbebåndstest til raske ældre. 

Beskriv studiets design. Var designet egnet til at undersøge 

forskningsspørgsmålet? (Fx mht. vidensniveauet om emnet, outcomes, etiske 

spørgsmål). 

Studiet anvender følgende design: Cross-sectional validation study (tvæsnitsundersøgelse). 

Dette er egnet til at undersøge forskningsspørgsmålet, da det tager 

udgangspunkt i korrelation (sammnehæng) mellem to eller flere tests. 

Specificer evt. bias og på hvilken måde disse kunne påvirke resultaterne. 

En bias som kan have påvirket resultatet af studiet, kan have været deltagerantallet. Med 

flere deltagere, ville styrken af korrelationen have været bedre.

STIKPRØVE: 

N = 102 

Blev stikprøven detaljeret 

beskrevet? 

o Ja 

o Nej 

Blev stikprøvens størrelse 

begrundet? 

o Ja 

o Nej 

o Ikke relevant 

OUTCOMES: 

Var målemetoderne/ 

redskaberne reliable? 

o Ja 

o Nej 

o Ikke beskrevet 

Var målemetoderne/ 

redskaberne valide? 

o Ja 

o Nej 


INTERVENTION: 

Blev interventionen 

detaljeret beskrevet? 

o Ja 

o Nej 


Blev kontamination 

undgået? 

o Ja 

o Nej 



Blev samtidig 

intervention undgået? 

o Ja 

o Nej 





Udvælgelse af stikprøven (hvem, karakteristika, hvor mange, 

udvælgelseskriterier). Hvis der var mere end en gruppe, var der så 

ligheder mellem grupperne? 

Stikprøven består af 102 raske, frivillige personer (56 mænd, 46 kvinder) i alderen 

60-91 år (gennemsnitsalder 72 år). Alle deltagere var med i Baltimore Longitudinal 

Study of Aging. 

Beta-blokkere var ikke eksklusionskriterie. Ingen deltagere have 

kredsløbsproblemer, ortopædiske- eller neuromuskulære begrænsninger. ¼ af 

deltagerne var sorte. 

Beskriv etiske procedurer. Blev der indhentet informeret samtykke? 

Ja der blev indhentet samtykke fra alle deltagere. Denne var godkendt The John 

Hopkins Bayview Medical Center. 

Angiv hvor ofte outcome målingerne fandt sted (fx før, efter, opfølgning) 

Måling blev foretaget efter henholdsvis løbebåndstest og 400 meter gangtest. 400 

meter gangtest fandt sted dagen efter udførelse af løbebåndstest. 

Outcome-områder (fx egenomsorg, arbejde, fritid) 

- 

Anvendte målemetoder/redskaber 

Puls, Borg, Systolisk blodtryk, 400 meter-tid, Spektrometer, Balke-protokol, 

Parkinson-Cowan gasmeter, højde, vægt og fysisk aktivitet. 

Giv en kort beskrivelse af interventionen (fokus, hvem udførte den, hvor 

ofte, hvor). Kunne interventionen gennemføres i ergoterapeutisk 

praksis? 

Da studiet forsøger, at validere en test ud fra en anden, er der ikke, som sådan, 

nogen intervention, men vi vil her kort beskrive testene. 

Løbebåndstest: udført ud fra en modificeret Balke protokol med målt VO2. 

Deltagerne startede på 3,5/3,0 m/h, efterfulgt af en øgning af hastigheden på 3% 

hvert 2. minut, indtil udmattelse var nået. 

The Long Distance Corridor Walk: først udføres 2 minutters opvarmning i et 

kontinuerligt tempo efterfulgt af 10 runder på banen (1 = 40 meter), så hurtigt man 

kunne.

RESULTATFREMLÆGGELSE: 

Blev der angivet statistisk 

signifikans? 

o Ja 

o Nej 



Var analysemetoderne 

relevante? 

o Ja 

o Nej 


Blev den kliniske relevans 

beskrevet? 

o Ja 

o Nej 


Blev der oplyst om 

frafald? 

o Ja 

o Nej 

KONKLUSIONER OG 

KLINISKE 

IMPLIKATIONER: 

Var konklusionerne 

relevante set i forhold til 

studiemetoder og 

resultater? 

o Ja 

o Nej 



Hvad var resultaterne? 

Korrelationen udregnes ud fra Pearson’s test og er på -0,79 mellem 400 meter 

gangtest-tid og peak VO2. 

Var de statistisk signifikante (fx p



Bilag 3 – Testprotokol for 400 meter gangtest 

Formål: 

At vurdere den aerobe kapacitet. 

Udstyr: 

Et stopur, 2 kegler, målebånd (min. 20 meter), Borgs skala, 2 stole. 

Forsøgsopstilling: 

Der måles en bane op på 20 meter. Der stilles en kegle i hver ende, så det er tydeligt for deltageren 

hvor han/hun skal vende. De 2 stole, stilles langs banen. 

Tester skal være opmærksom på: 

Deltageren skal enten udføre testen med sko på, eller bare fødder. 

Demonstrer vendingen rundt om keglen. 

Før de 2 minutters opvarmning angiver deltageren hvor anstrengt vedkommende er ud fra 

Borgs skala. Tallet noteres på resultatarket. 

Efter de 2 minutters opvarmning noteres den tilbagelagte distance på resultatarket. Herefter 

sørger man for at få deltageren tilbage til start. Testen påbegyndes 30 sekunder efter 

opvarmningen. 

Tiden stoppes når deltageren har passeret målstregen med én fod. Tiden noteres på 

resultatarket. 

Vær opmærksom på deltagerens velbefindende under testen. Hvis deltageren oplever bryst- 

eller bensmerter, dyspnø, svimmelhed eller andre signifikante symptomer, kan du bede 

ham/hende om at tage en pause. Stolene langs banen, kan deltageren evt. benytte. 

Når testen er slut, angiver deltageren hvor anstrengende testen har været ud fra Borgs skala. 

Tallet noteres på resultatarket. 

Scoring: 

Noter tiden, det har taget deltageren at gå 400 meter (10 omgange). Resultatet fra Borgs skala 

noteres efter endt test. Hvis deltageren ikke har været i stand til at gennemføre testen er data ikke 

brugbar. 

Procedure: 

Testen forklares med ordene: 

”Inden jeg forklarer dig hvad testen går ud på, skal jeg spørge dig hvor anstrengt du er lige nu, ud 

fra denne skala.” 

”I denne test, skal du gå 400 meter så hurtigt du kan, i et tempo du kan holde. Når du vender, skal 

du rundt om keglerne i begge ender. Du får 2 minutters opvarmning før selve testen. På de 2 

minutter skal du gå så langt du kan på banen, i et tempo du kan opretholde. Hvis du får brug for at 

sidde ned, kan du benytte stolene langs banen. Mellem opvarmningen og selve testen er der 30 

sekunders pause. Når testen er færdig skal du også angive, hvor anstrengende det har været. Både 

opvarmningen og testen sættes i gang med kommandoen ”Klar–parat–start”. Har du spørgsmål? 

Nu starter opvarmningen.” ”Klar–parat–start.”



Information til deltageren under opvarmning: 

”Du har 30 sekunder tilbage” 

”Du har 10 sekunder tilbage” 

”Stop, bliv hvor du er” 

Efter opvarmning gentages informationen: ”Du skal nu gå 400 meter, dvs. 10 omgange på banen. 

Du skal gå så hurtigt du kan, og i et tempo du kan holde. Jeg fortæller dig undervejs hvor langt du 

er kommet og hvor langt du har igen. Husk at du skal runde keglerne hver gang. Hvis du får brug 

for at sidde ned, kan du benytte stolene langs banen.” ”Klar–parat–start.” 

Information til deltageren under test: 

”1 runde gået, du har 9 igen” 

”2 runder gået, du har 8 igen” 

”3 runder gået, du har 7 igen” Osv. 

Opmuntring gives ved hver omgang (både ved opvarmning og test): 

”Det er super godt” 

”Det ser rigtig fint ud” 

”Flot, kom så”



Bilag 4 – Testprotokol for 2-minutters knæløft-test 

Formål: 

En test af aerob kapacitet. 

Udstyr: 

Stopur, et stykke snor på ca. 80 cm, farvet tape, tælleudstyr (fx computer), Borgs skala. 

Forsøgsopstilling: 

For at afgøre hvor højt knæene som minimum skal løftes, placeres snoren fra hoftekammen fortil 

(SIAS), til midt på knæskallen (patella). Snoren fastholdes mod SIAS, mens den løsnes på patella 

(uden at slippe knæskalsmarkeringen på snoren). Nu foldes snoren på midten så begge snorender er 

ved SIAS. Den foldede snor når nu til midt på låret og stedet markeres med et stykke tape. 

Deltageren stiller sig med siden til en væg, og tapen flyttes fra låret til samme niveau på væggen. 

Tester skal være opmærksom på: 

Deltageren skal enten udføre testen med sko på, eller bare fødder. 

Testen demonstreres først i langsomt tempo, for at pointere den korrekte teknik, hvorefter 

tempoet sættes op, for at understrege formålet, som er så mange hurtige og sikre knæløft 

som muligt på 2 minutter. 

Før selve testen, skal deltageren øve 1-2 knæløft for at sikre teknikken. 

Før testen angiver deltageren hvor anstrengt vedkommende er ud fra Borgs skala. Tallet 

noteres på resultatarket. 

Selvom begge knæ skal løftes op til den markerede højde, tæller man kun de antal gange 

højre knæ når op til markeringen. Hvis løftehøjden ikke opretholdes i 2 på hinanden 

følgende løft, gøres deltageren opmærksom på at ”huske løftehøjden”. Hvis løftehøjden 

fortsat ikke opretholdes, beder man deltageren om at sætte tempoet ned, eller stoppe indtil 

han/hun kan udføre bevægelsen som beskrevet, uden at tidtagningen stoppes. 

Når testen er slut, angiver deltageren hvor anstrengende testen har været ud fra Borgs skala. 

Dette noteres på resultatarket. 

Scoring: 

Antal gange højre knæ har været oppe ved markeringen på 2 minutter. Resultatet fra Borgs skala 

noteres på resultatarket efter endt test. 

Procedure: 

Før opmåling af knæløfts-højden siges: 

”Jeg skal først måle hvor højt du skal løfte dine knæ og jeg skal derfor mærke efter målepunkterne 

på din hofte og dit knæ.” 

Testen forklares med ordene: 

”Inden jeg forklarer dig hvad testen går ud på, skal jeg spørge dig hvor anstrengt du er lige nu ud 

fra denne skala.” 

”I denne test skal du lave så mange knæløft du kan på 2 minutter. Når du udfører testen skal du 

gøre det så hurtigt du kan, dog uden at løbe på stedet, men, det skal stadig være sikkert. Du skal 

som minimum sørge for at løfte knæene op til tapemarkeringen, hver gang. Jeg gør dig opmærksom 

på, hvis du ikke når markeringen. Jeg viser dig hvad du skal gøre, både i langsomt og hurtigt tempo



og så får du lov til at øve dig. Så, nu må du lave 2 par knæløft for at øve teknikken.” (Testdeltager 

øver sig). 

”Når testen er færdig skal du angive hvor anstrengende det har været.” 

”Når jeg siger ”klar – parat – start” begynder testen. Har du spørgsmål?” ”Klar-parat-start.” 

Information til deltageren under test: 

”Der er nu et minut tilbage” 

”Der er nu 30 sekunder tilbage” 

”Stop”

Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?