Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter
Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter
Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Et korrelationsstudie mellem 400 meter gangtest<br />
og 2-minutters knæløft-test til personer over 65 år.<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af:<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen<br />
Christina Petersen<br />
Caroline Struwe Bødker<br />
Intern vejleder: Finn Ravnkilde Marlet<br />
Eksterne vejledere: Line Birgitte<br />
Nielsen og Sonja Vestergaard<br />
University College Lillebælt<br />
F07A<br />
D. 11. juni 2010
Antal anslag: 83.922<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Herunder anslag i importerede tekstbokse: 635<br />
”Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved Fysioterapeutuddannelsen i<br />
Odense, University College Lillebælt som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet<br />
og ukommenteret fra skolens side og er således udtryk for den/de studerendes egne<br />
synspunkter”<br />
”Jeg/vi giver hermed tilladelse til at opgaven må indgå i opgavebanken på biblioteket,<br />
Blangstedgårdsvej 4, og under forudsætning af opgaven bedømmes bestået, kan den således<br />
stilles til rådighed for interesserede”<br />
For at tilgodese læseren, har vi placeret en ordliste som bilag 1 i selve opgaven. Ordlisten<br />
ligger efter baggrundslitteratur, sidst i opgaven, og kan foldes ud under læsning.<br />
Alle tre forfattere hæfter for <strong>hele</strong> opgaven, men af formelle årsager angives, hvem der er<br />
hovedansvarlig for de enkelte afsnit. Dette markeres med initialer i hævet skrift efter afsnittet.<br />
HN: Helena Nielsen<br />
CB: Caroline Bødker<br />
CP: Christina Petersen<br />
2
Resume<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Et korrelationsstudie mellem 400 meter gangtest og 2-minutters knæløfttest<br />
til personer over 65 år.<br />
Af: Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker.<br />
Intern vejleder: Finn Ravnkilde Marlet.<br />
Eksterne vejledere: Line Birgitte Nielsen, Sonja Vestergaard.<br />
University College Lillebælt<br />
Kontaktperson: Christina Petersen, christina_petersen@yahoo.dk<br />
Baggrund<br />
Den aerobe kapacitet er meget sigende for funktionsniveauet. Kravene til den aerobe<br />
kapacitet, ved udførelse af dagligdagsaktiviteter, øges kraftigt med alderen. Dette skyldes et<br />
fald i reservekapaciteten, hvilket er en del af den aldringsproces alle mennesker gennemgår.<br />
Til vurdering af den aerobe kapacitet kan man anvende 400 meter gangtest. Denne test kræver<br />
både plads og tid, hvilket betyder at den sjældent udføres i praksis. Da den aerobe kapacitet<br />
har stor betydning for funktionsevnen er det vigtigt at denne ikke overses når man som<br />
fysioterapeut vurderer en persons funktionsevne.<br />
Formål<br />
At undersøge om 2-minutters knæløft-test kan vurdere den aerobe kapacitet hos ældre<br />
personer over 65 år.<br />
Materiale- og metodebeskrivelse<br />
Dataindsamling af 45 hjemmeboende ældre personer over 65 år. Deltagerne er alle aktive i en<br />
ældreidrætsforening og bor i samme lokalområde. Deskriptiv og inferential statistik anvendtes<br />
til databearbejdning og -analyse. Til besvarelse af problemformuleringen beregnes<br />
korrelationskoefficient mellem 400 meter gangtest og 2-minutters knæløft-test.<br />
Resultater<br />
Korrelationskoefficienten for resultaterne af 400 meter gangtest og 2-minutters knæløft-test er<br />
-0,64, hvilket viser en moderat sammenhæng. 95% konfidensintervallet afslører en spredning<br />
på (- 0,79 – - 0,43). Sammenhængen mellem de to tests er statistisk signifikant, da p < 0,0001.<br />
Konklusion<br />
Der viser sig en tendens til, at der er en korrelation mellem 400 meter gangtest og 2-minutters<br />
knæløft-test for vores stikprøve. 95% CI indikerer, at det er usikkert, hvor stærk denne<br />
sammenhæng er. Resultaterne begrænses af <strong>projektet</strong>s eksterne og interne validitet.<br />
Perspektivering<br />
Hvis der viser sig, at være en korrelation testene imellem, vil vi som fysioterapeuter få<br />
mulighed for, at blive bedre til, at vurdere ældre borgeres aerobe kapacitet og herved kunne<br />
igangsætte en tidlig forebyggende intervention.<br />
Nøgleord<br />
Korrelation, 400 meter gangtest, 2-minutters knæløft-test, aerob kapacitet.<br />
3
Abstract<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
A correlation between the 400 meter walk-test and the 2-minute step test among adults<br />
aged 65 and older.<br />
By: Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen and Caroline Struwe Bødker.<br />
Internal supervisor: Finn Ravnkilde Marlet.<br />
External supervisors: Line Birgitte Nielsen, Sonja Vestergaard.<br />
University College Lillebælt<br />
Contact: Christina Petersen, christina_petersen@yahoo.dk<br />
Background<br />
The aerobic capacity has great influence on the physical function. The requirements of the<br />
aerobic capacity in everyday activities increase strongly in aging. This is caused by a decrease<br />
in the reserve capacity, which all humans, as part of the aging process, go through. The 400<br />
meter walk test can be used to assess the aerobic capacity. This test requires both space and<br />
time and it’s therefore rarely used in practice. The aerobic capacity is significant for the<br />
functionality of a human being and it is of great importance that this aspect is not overlooked<br />
by physiotherapists.<br />
Purpose<br />
To determine whether the 2-minute step test can be used to assess the aerobic capacity among<br />
adults aged 65 and older.<br />
Material and method description<br />
Data collection of 45 adults aged 65 and older. The participants are all active in a sports<br />
association and live in the same community. Descriptive and inferential statistics were used<br />
for the data processing and analysis. To answer the problem statement the correlation<br />
coefficient between the two tests is calculated.<br />
Results<br />
The correlation coefficient between the 400 meter walk test and the 2-minute step test is -0,64<br />
which shows a moderate correlation. 95% CI is (- 0,79 – - 0,43). The correlation between the<br />
two tests is statistically significant, p < 0,0001.<br />
Conclusion<br />
The correlation coefficient indicates, for the sample, that there is an association between the<br />
two tests. 95% CI indicates that it’s uncertain how strong this correlation is. The results are<br />
limited by the external and internal validity of the project.<br />
Perspective<br />
If there is a correlation between the tests, we as physiotherapists will have the opportunity to<br />
be better at assessing the aerobic capacity in older adults and thereby launch an early<br />
preventive intervention.<br />
Keywords<br />
Correlation, 400 meter walk test, 2-minute step test, aerobic capacity.<br />
4
Indholdsfortegnelse<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
1.0 Indledning ...................................................................................................... 7<br />
2.0 Baggrund ........................................................................................................ 7<br />
2.1 AFRUNDING ................................................................................................................................................. 12<br />
3.0 Formål .......................................................................................................... 13<br />
4.0 Problemformulering .................................................................................... 13<br />
5.0 Teori .............................................................................................................. 13<br />
5.1 ILTOPTAGELSE ............................................................................................................................................ 13<br />
5.2 ILTOPTAGELSE HOS ÆLDRE MENNESKER ..................................................................................................... 15<br />
5.3 ILTOPTAGELSENS BETYDNING FOR FUNKTIONSEVNEN ................................................................................. 16<br />
5.3.1 Fysisk elite .......................................................................................................................................... 16<br />
5.3.2 Fysisk fit’e .......................................................................................................................................... 17<br />
5.3.3 Fysisk uafhængige .............................................................................................................................. 17<br />
5.3.4 Fysisk skrøbelige ................................................................................................................................ 17<br />
5.3.5 Fysisk afhængige ................................................................................................................................ 18<br />
5.4 TESTNING AF ET ÆLDRE MENNESKES ILTOPTAGELSE OG FUNKTIONSEVNE .................................................. 18<br />
5.5 400 METER GANGTEST ................................................................................................................................. 19<br />
5.6 2-MINUTTERS KNÆLØFT-TEST ..................................................................................................................... 20<br />
5.7 BORGS SKALA FOR ANSTRENGELSE (RPE) .................................................................................................. 20<br />
5.8 VALIDITET................................................................................................................................................... 21<br />
5.9 RELIABILITET .............................................................................................................................................. 21<br />
6.0 Metode .......................................................................................................... 22<br />
6.1 DESIGN ........................................................................................................................................................ 22<br />
6.2 LITTERATURSØGNING.................................................................................................................................. 23<br />
6.3 ETISKE OVERVEJELSER ................................................................................................................................ 24<br />
6.4 MÅLGRUPPE ................................................................................................................................................ 25<br />
6.5 UDARBEJDELSE AF PROTOKOL TIL 400 METER GANGTEST ........................................................................... 27<br />
6.6 UDARBEJDELSE AF PROTOKOL TIL 2-MINUTTERS KNÆLØFT-TEST................................................................ 29<br />
6.7 PILOTPROJEKTER ......................................................................................................................................... 30<br />
6.7.1 Pilotprojekt 1 ...................................................................................................................................... 30<br />
6.7.2 Pilotprojekt 2 ...................................................................................................................................... 31<br />
6.7.3 Pilotprojekt 3 ...................................................................................................................................... 32<br />
6.8 TESTSEANCE ............................................................................................................................................... 34<br />
6.9 DATABEARBEJDNING .................................................................................................................................. 34<br />
6.9.1 Normalfordeling ................................................................................................................................. 34<br />
6.9.2 Korrelation ......................................................................................................................................... 35<br />
7.0 Analyse ......................................................................................................... 36<br />
7.1 NORMALFORDELING.................................................................................................................................... 37<br />
7.2 KORRELATION MELLEM TIDEN FOR 400 METER GANGTEST OG ANTAL KNÆLØFT PÅ 2 MINUTTER ............... 39<br />
7.2.1 Korrelation ......................................................................................................................................... 41<br />
7.2.2 95% konfidensinterval ........................................................................................................................ 41<br />
7.2.3 Signifikansniveau ................................................................................................................................ 41<br />
7.3 KORRELATION MELLEM BORGS SKALA EFTER HHV. 400 METER GANGTEST OG 2-MINUTTERS ..................... 41<br />
7.3.1 Korrelation ......................................................................................................................................... 43<br />
7.3.2 95% konfidensinterval ........................................................................................................................ 43<br />
7.3.3 Signifikansniveau ................................................................................................................................ 43<br />
7.4 SAMLET VURDERING ................................................................................................................................... 43<br />
5
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
8.0 Diskussion ..................................................................................................... 44<br />
8.1 BAGGRUND ................................................................................................................................................. 44<br />
8.2 TEORI .......................................................................................................................................................... 45<br />
8.3 LITTERATURSØGNING.................................................................................................................................. 45<br />
8.4 MÅLGRUPPE ................................................................................................................................................ 46<br />
8.5 UDARBEJDELSE AF TESTPROTOKOLLER ....................................................................................................... 48<br />
8.6 PILOTPROJEKTER ......................................................................................................................................... 50<br />
8.7 TESTSEANCEN ............................................................................................................................................. 50<br />
8.8 DATABEARBEJDNING .................................................................................................................................. 51<br />
8.9 ANALYSE .................................................................................................................................................... 51<br />
8.9.1 Resultater ............................................................................................................................................ 51<br />
8.9.2 Subgrupper ......................................................................................................................................... 53<br />
8.10 AFRUNDING ............................................................................................................................................... 56<br />
8.10.1 Reliabilitet ........................................................................................................................................ 56<br />
8.10.2 Intern validitet .................................................................................................................................. 56<br />
8.10.3 Ekstern validitet ................................................................................................................................ 56<br />
9.0 Konklusion ................................................................................................... 58<br />
10.0 Perspektivering .......................................................................................... 59<br />
11.0 Litteraturliste ............................................................................................. 61<br />
BILAGSLISTE<br />
BILAG 1: ORDLISTE<br />
BILAG 2: KRITISK VURDERING AF STUDIET AF E. M. SIMONSICK ET AL. (2006)<br />
BILAG 3: TESTPROTOKOL FOR 400 METER GANGTEST<br />
BILAG 4: TESTPROTOKOL FOR 2-MINUTTERS KNÆLØFT-TEST<br />
6
1.0 Indledning<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Evidensbaseret praksis, får større og større betydning for faget fysioterapi i takt med, at<br />
udvalget af informationskilder vokser og <strong>hele</strong> tiden bliver lettere tilgængeligt, for den almene<br />
borger. Ved at benytte evidens i praksis, opnår patienten den mest sikre og effektive<br />
intervention, hvilket man forventer, vil føre til de bedst mulige resultater. For at bevare<br />
troværdigheden i det fagprofessionelle fysioterapeutiske arbejde, er det yderst vigtigt, at man<br />
fortsætter med at forske og udvikle evidensen for nuværende, såvel som kommende metoder<br />
til behandling og intervention.<br />
2.0 Baggrund<br />
HN, CB, CP<br />
”Man er ikke ældre end man selv føler sig”. Alder er et betydningsfuldt begreb, der kan<br />
beskrives ud fra flere aspekter. Disse aspekter omfatter bl.a. den kronologiske og den<br />
biologiske alder. Den kronologiske alder angiver antallet af år fra fødslen. Denne<br />
aldersbeskrivelse anvendes som målestok i forskellige forbindelser, som f.eks. stemmeret og<br />
pensionsalder, dog giver den et upræcist billede af kroppens fysiske tilstand. Den biologiske<br />
alder siger noget om kroppens præstations- og funktionsevne. Den fastslås ud fra den<br />
hastighed, som organerne og kroppen ældes med. Denne hastighed er forskellig fra menneske<br />
til menneske (Dehlin, 2001).<br />
HN, CB, CP<br />
I takt med at man bliver ældre, gennemgår man en aldringsproces. I den forbindelse sker der<br />
universelle og irreversible forandringer i kroppen. Dette betyder, at intet individ kan undgå at<br />
ældes og at de aldersbetingede forandringer i kroppen ikke kan ændres tilbage (Dehlin, 2001).<br />
Aldringsforandringerne foregår på celleniveau, såvel som på organ- og individniveau. De<br />
viser sig bl.a. i form af: muskelatrofi, svækkelse af knogler, nedsat nerveledningshastighed,<br />
nedsat indlæringsevne, nedsat balance, nedsat blodcirkulation, nedsat lungekapacitet og<br />
nedsat ledbevægelighed. Ændringerne resulterer både i begrænsninger af en persons fysiske<br />
og psykiske funktionsevne og sociale aktivitetsniveau. (Hansen, 2002). Undersøgelser har<br />
vist, at konditionen efter 60 årsalderen falder med 1% årligt og muskelstyrken falder ca. 1,5%<br />
årligt. Faldene skyldes ikke kun biologiske forhold, men også slid og sygdom (Beyer, 2008).<br />
Samtidig er det kendt, at kravet til arbejdsopgaverne, som er relateret til en selvhjulpen<br />
7
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
tilværelse ikke ændres med alderen (Hansen, 2002). Dette kommer til udtryk ved, at en simpel<br />
opgave som af- og påklædning, i en alder af 20 år, kræver 25% af den maksimale iltoptagelse,<br />
hvor samme opgave, i en alder af 80 år, kræver over 50% af den maksimale iltoptagelse.<br />
Således er den maksimale iltoptagelse vigtig, for opretholdelsen af en selvhjulpen tilværelse<br />
(Hansen, 2002).<br />
Figur 1<br />
HN, CB, CP<br />
Figur 1 viser udholdenhed og aktivitetsniveau på forskellige alderstrin.<br />
Af- og påklædning kræver f.eks. 25 % af den maksimale iltoptagelse<br />
hos en 20-årig og mere end 50 % hos en 80-årig (Hansen, 2002, s. 32).<br />
Ud af den danske befolkning, var der i 2009 knap 900.000 personer over 65 år og statistikken<br />
forudsiger, at der i år 2040 vil være sket en stigning til 1.530.000 (www.aeldreviden.dk). Som<br />
tidligere nævnt, skal vi alle gennemgå en aldringsproces, hvor nogle mennesker svækkes i<br />
større grad end andre (Spirduso, 2005). Denne svækkelse, kan føre til behov for bl.a.<br />
hjemmehjælp, hjælpemidler, plejehjemsbolig, hospitalsindlæggelse og medicin. Disse er alle<br />
udgifter for samfundet (www.aeldreviden.dk).<br />
HN, CB, CP<br />
Tidligere har der været fokus på behandling, frem for forebyggelse af svækkelse. Tendensen i<br />
sundhedsvæsenet har derfor været, at man først griber ind efter indtrædelse af sygdom eller<br />
svækkelse. De seneste år er der dog sket en ændring og der er kommet mere fokus på det<br />
tidlige forebyggende aspekt. Flere studier viser, at regelmæssig fysisk aktivitet reducerer<br />
8
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
risikoen for en række sygdomme, som f.eks. hypertension, kardiovaskulære sygdomme,<br />
apopleksi, type-2 diabetes, osteoporose, overvægt, coloncancer og depression (Beyer og<br />
Puggaard, 2008). En anden grund til, at man er begyndt at tænke på forebyggelse frem for<br />
behandling, er den økonomiske gevinst man forventer at opnå, ved bl.a. at kunne nedbringe<br />
HN, CB, CP<br />
antallet af indlæggelsesdage og behovet for hjemmehjælp (Kamper-Jørgensen, 2009).<br />
Der bliver mere og mere fokus på det forebyggende arbejde indenfor sundhedsområdet. Dette<br />
specielt efter at Kommunalreformen trådte i kraft i 2007, hvor det forebyggende og<br />
sundhedsfremmende arbejde blev pålagt kommunerne. Det øgede fokus på<br />
sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, forventes at resultere i flere år med god<br />
livskvalitet og at alle skal have lige adgang til et sundt og aktivt liv (Kamper-Jørgensen,<br />
HN, CB, CP<br />
2009).<br />
Med det forebyggende sundhedsarbejde, kan man finde frem til de ældre borgere, som er i<br />
risiko for, at få nedsat funktionsevne. Man vil gerne identificere denne gruppe ældre, så tidligt<br />
som muligt, da man på den måde kan tilbyde en tidligere intervention og derved forhåbentlig<br />
reducere risikoen for sygdom og/eller yderligere svækkelse (Kamper-Jørgensen, 2009).<br />
For at identifikationen kan finde sted, er det nødvendigt at undersøge borgerens<br />
funktionsevne. Til vurdering af funktionsevnen findes mange redskaber, bl.a. de<br />
fysioterapeutiske. For at få et billede af hvilke redskaber, der anvendes i praksis, har vi<br />
kontaktet Elsebeth Rich Pedersen, klinisk underviser og fysioterapeut ved Odense Kommune.<br />
Hun fortalte, at fysioterapeuterne som minimum tester: Euro-Qol 5D, Barthel, OMC, BMI,<br />
TUG, Tandemtest og STS. Ingen af disse vurderer den aerobe kapacitet. Hun giver dog udtryk<br />
for, at der indimellem anvendes konditionstests, såsom Shuttle-Walk og 6 minutters gangtest<br />
(6 MGT). Anvendelsen af de to konditionstests hører dog til sjældenhederne, da de begge<br />
kræver plads og tid, som ofte ikke er til rådighed. Ligeledes påpeger hun, at det ofte er svært<br />
for borgerne, at deltage i en sådan test, da nogle er for svage rent fysisk til at gennemføre en<br />
konditionstest og at de kommunale fysioterapeuter muligvis ikke har kendskab nok til evt.<br />
brugbare tests, til denne gruppe. Herudover giver hun udtryk for, at nogle borgere ikke er<br />
HN, CB, CP<br />
kognitivt i stand til, at deltage i testene.<br />
9
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Selv har vi under vores uddannelsesforløb erfaret, at konditionstests ikke bliver anvendt<br />
særlig ofte ude i praksis. Vores kliniske erfaring, har vi fået under ophold på bl.a. sygehus, i<br />
kommunalt regi indenfor ældreområdet og på fysioterapiklinikker. Efterfølgende har det<br />
undret os, hvorfor tests til vurdering af den aerobe kapacitet ikke anvendes oftere.<br />
HN, CB, CP<br />
En persons aerobe kapacitet er meget sigende for funktionsevnen. Kravene til den aerobe<br />
kapacitet, ved udførelse af dagligdagsaktiviteter, øges kraftigt med alderen (Puggaard, 2005),<br />
hvilket også kommer tydeligt til udtryk i figur 1. Nogle studier viser endda, at den aerobe<br />
kapacitet, kan være en prædiktor for dødelighed og sygdom (Newman et al., 2006;<br />
Vestergaard et al., 2009). Dette samt Elsebeth Rich Pedersens udtalelser, mener vi er med til<br />
at bekræfte vigtigheden af, at skabe mere fokus på aerob kapacitet hos de ældre personer. HN,<br />
CB, CP<br />
Som før nævnt, kan 6 MGT anvendes til, at vurdere den aerobe kapacitet hos ældre. Man<br />
vurderer i denne test den aerobe kapacitet ved, at måle hvor langt man kan gå på 6 minutter<br />
(Rikli, 2004). Testen indgår i testbatteriet Senior Fitness Test (SFT), hvor den er valideret til<br />
forholdsvis raske og selvstændige ældre (Rikli, 2004). Før udviklingen af SFT, var testen dog<br />
ikke valideret ift. denne gruppe. I SFT er 6 MGT valideret, ift. submaksimale præstationer på<br />
løbebånd (Balke-protokol), hvilket viste en korrelationskoefficient på 0,78 (Rikli, 2004).<br />
Denne korrelation betegnes som værende høj (Domholdt, 2005). Andre studier af bl.a. Crapo<br />
et al. (2002) og Enright (2003) viser, at der er stærkest indikation for anvendelse af 6 MGT,<br />
hos personer med hjerte- eller lungesygdomme og studierne beskriver, at testen som oftest<br />
bruges til vurdering af aerob kapacitet hos svækkede og syge mennesker (Crapo et al., 2002;<br />
HN, CB, CP<br />
Du et al., 2008; Enright, 2003; Steffen et al., 2002).<br />
En anden metode til, at vurdere den aerobe kapacitet, er 400 meter gangtest (400 MGT).<br />
Denne test er en delkomponent af the Long Distance Corridor Walk (LDCW), som er en<br />
todelt gangtest og er designet til at måle konditionen. Her skal man først gå en 2 minutters<br />
opvarmning efterfulgt af gangtesten hvor 400 meter tilbagelægges, så hurtigt man kan.<br />
Et studie af E. M. Simonsick et al. (2001), sammenligner resultater fra 6 MGT og LDCW.<br />
Deltagerne i studiet var raske personer ml. 70 og 78 år. Undersøgelsens fund indikerer, at en<br />
bestemt distance (400 meter) motiverer deltagerne mere, end en fastsat tid (6 min.)<br />
10
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
(Simonsick et al., 2001). Ud fra resultaterne konkluderer studiet, at LDCW vurderer<br />
udholdenhed under gang og aerob kapacitet bedre, end 6 MGT (Simonsick et al., 2001).<br />
Fundene i ovenstående studier (Crapo et al., 2002; Du et al., 2008; Enright, 2003; Simonsick<br />
et al., 2001; Steffen et al., 2002) har givet anledning til undren over anvendelsen af 6 MGT,<br />
frem for 400 MGT i praksis, til vurdering af raske ældres aerobe kapacitet, da resultaterne<br />
tyder på, at 400 MGT både motiverer bedre, begrænser indlæringsbias (pga. 2 minutters<br />
opvarmning før 400 MGT) samt, at indikationerne for 6 MGT er stærkest hos personer med<br />
hjerte- eller lungeproblemer.<br />
Et andet studie af E. M. Simonsick et al. fra 2006, har valideret 400 MGT ift. løbebåndstest<br />
(Balke-protokol), hvor man vha. teknisk udstyr, har målt iltoptagelsen hos personer mellem<br />
60 og 91 år. Løbebåndstesten er valideret til at være ”the Golden Standard” ift. måling af<br />
aerob kapacitet (Simonsick et al., 2001). I undersøgelsen fra 2006, fandt man en høj<br />
korrelation mellem 400 MGT tid og peak VO2 på – 0,79, hvilket påpeger at testen er valid, til<br />
HN, CB, CP<br />
vurdering af den aerobe kapacitet (Simonsick et al., 2001; Simonsick et al., 2006).<br />
Som tidligere beskrevet, er det vores erfaring, at 6 MGT og 400 MGT ikke anvendes særlig<br />
ofte i praksis. Dette kan skyldes, at man de færreste steder har lokaler til rådighed, hvor man<br />
kan opmåle en bane der så lang, som det kræves for, at udføre ovenstående tests (Rikli, 2004).<br />
Denne problemstilling bekræftes af førnævnte fysioterapeut Elsebeth Rich Pedersen.<br />
Pladsproblematikken gør det også vanskeligt, at udføre testene i borgerens eget hjem, da de<br />
HN, CB, CP<br />
færreste boliger kan rumme en bane af den størrelsesorden, der kræves.<br />
Udover ovenstående, har vi erfaret konsekvensen af de økonomiske nedskæringer, som for<br />
mange terapeuter betyder mindre tid til den enkelte borger. Dette gør, at man som<br />
fysioterapeut må prioritere sit indsatsområde, hvilket kan betyde, at testene nedprioriteres ift.<br />
den funktionelle træning og behandling generelt. En let anvendelig, mindre tids- og<br />
pladskrævende test til måling af den aerobe kapacitet, samt mere fokus på vigtigheden af den<br />
aerobe kapacitets betydning for funktionsevnen, vil kunne mindske nedprioriteringen. Til<br />
dette formål forestiller vi os, at 2-minutters knæløft-test (2 MKT) fra SFT kan være en<br />
mulighed. Denne test har til formål, at vurdere aerob udholdenhed og indgår i SFT som et<br />
alternativ når pladsbegrænsninger ikke tillader brug af 6 MGT (Rikli, 2004).<br />
HN, CB, CP<br />
11
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Ud fra SFT-manualen fremgår det, at 2 MKT, er vurderet ift. løbebåndstesten, med en<br />
korrelation på 0,74. Undersøgelsen blev foretaget på 25 ældre mænd og kvinder, med en<br />
gennemsnitsalder på 70,8 år.<br />
Når man ser nærmere på litteraturen, der ligger til grund for valideringen af 2 MKT i SFT-<br />
manualen opdager man, at denne består af, ikke offentliggjorte kandidatafhandlinger, fra<br />
1971-1999 (Rikli, 2004). Vi undrer os over, at der ikke findes nyere og offentligt tilgængelig<br />
litteratur, når testen indgår i et så stort og internationalt testbatteri.<br />
2.1 Afrunding<br />
HN, CB, CP<br />
Hvis man ønsker, at mindske graden af svækkelse hos ældre mennesker, må man som<br />
fysioterapeut, eller anden sundhedsfaglig person, iværksætte en så tidlig forebyggende<br />
intervention som muligt. For at opnå dette, er det vigtigt, at kunne vurdere alle aspekter af en<br />
persons funktionsevne. Dette kan være en økonomisk gevinst for samfundet, da vi forestiller<br />
os, at en forebyggende indsats, muligvis vil kunne nedsætte antallet af hospitalsindlæggelser<br />
og behovet for hjemmehjælp, hos personer over 65 år (Kamper-Jørgensen, 2009).<br />
Som tidligere nævnt er den aerobe kapacitet en vigtig faktor, ift. funktionsevnen (Hansen,<br />
2002). Denne overses dog ofte i praksis, da redskaber og rammer til vurderingen, sjældent er<br />
tilgængelige. En anden årsag til, at vurderingen af den aerobe kapacitet ofte overses i praksis,<br />
kan være manglende fokus og viden på området.<br />
Vi vil derfor undersøge, hvorvidt 2 MKT, fra SFT, er en gyldig test til at vurdere den aerobe<br />
kapacitet hos ældre mennesker over 65 år.<br />
Eftersom der er fundet en sammenhæng mellem 400 MGT og løbebåndstest (Simonsick et al.,<br />
2006), hos en gruppe ældre personer i alderen 60–91 år, vil vi undersøge en evt. korrelation<br />
mellem 400 MGT og 2 MKT ift. ældre personer over 65 år 1 HN, CB, CP<br />
.<br />
1 Målgruppen er beskrevet yderligere på s. 25.<br />
12
3.0 Formål<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Formålet med dette projekt er, at undersøge om 2 MKT kan vurdere den aerobe kapacitet hos<br />
ældre personer over 65 år. Hvis der via statistisk analyse findes korrelation imellem 400 MGT<br />
og 2 MKT, forestiller vi os, at testen kan anvendes af fysioterapeuter i såvel træningslokaler,<br />
som i borgerens eget hjem. Det kan betyde, at hvis der viser sig, at være en korrelation testene<br />
imellem, vil vi som fysioterapeuter få mulighed for, at blive bedre til, at vurdere ældre<br />
borgeres aerobe kapacitet og herved kunne igangsætte en tidlig forebyggende intervention. HN,<br />
CB, CP<br />
4.0 Problemformulering<br />
Vi vil undersøge om 2-minutters knæløft-test (delkomponent fra SFT) er en gyldig test, til<br />
vurdering af den aerobe kapacitet, hos ældre personer over 65 år. Dette vil vi undersøge ved,<br />
HN, CB, CP<br />
at sammenligne 2-minutters knæløft-test og 400 meter gangtest.<br />
5.0 Teori<br />
I det følgende afsnit, vil vi beskrive begrebet iltoptagelse og dennes betydning for et ældre<br />
menneske. Herudover vil vi komme ind på iltoptagelsens rolle ift. funktionsevnen og hvordan<br />
man som fysioterapeut kan vurdere og måle på hhv. iltoptagelsen og funktionsevnen. Desuden<br />
vil de tests som har relevans for dette projekt, samt begreberne validitet og reliabilitet blive<br />
præsenteret. HN<br />
5.1 Iltoptagelse<br />
Mennesket består af trillioner af celler. For at kunne holde sig i live, har celler brug for energi.<br />
Denne energi kommer fra næringsstoffer, som cellen optager og forbrænder. Til<br />
forbrændingen bruger cellen ilt (O2). Ilten som cellerne bruger til energifrigørelsen, bliver<br />
transporteret ind i kroppen via åndedrættet og den transporteres fra lungerne, ud til de celler<br />
der har brug for det, ved hjælp af kredsløbet. (Schibye, 2005). CB<br />
13
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Maksimal iltoptagelse (VO2max) er en værdi, der udtrykker hvor meget ilt man optager pr.<br />
minut og hvor hurtigt man kan transportere ilten rundt i kroppen. VO2max fortæller noget om<br />
et individs kondition (Michalsik, 2006).<br />
Iltoptagelsen stiger, til en vis grænse, lineært med stigning i arbejdsbelastning. Derefter<br />
forøges iltoptagelsen ikke ved yderligere arbejdsbelastning, hvilket betyder, at VO2max er nået<br />
(Pedersen, 2003). VO2max varierer for raske personer mellem 2 og 6 l O2/min, alt efter køn,<br />
alder og træningstilstand. Relateres VO2 til kropsvægt (ml O2/min/kg), får man konditallet<br />
(Michalsik, 2006). CP<br />
Figur 2<br />
Figur 2 viser hvordan iltoptagelsen forøges ved stigende arbejdsbelastning,<br />
indtil VO2max er nået (Pedersen, 2003, s. 24).<br />
Iltoptagelsen er afhængig af centrale og perifere faktorer, dvs. hjertet og de givne forhold i<br />
vævet. Mængden af træning og anden fysisk aktivitet kan over tid, ændre en persons<br />
iltoptagelse således, at jo mere aktiv man er, jo bedre iltoptagelse vil man have. Bedringen af<br />
iltoptagelsen skyldes, at der centralt sker en øgning af minutvolumen og perifert bliver<br />
musklerne, pga. et øget antal kapillærer og mitokondrier, bedre til at udnytte og optage den<br />
øgede minutvolumen (Klinge, 2008). HN<br />
Når en muskel skal arbejde har den brug for energi (ATP). Mængden af ATP i den enkelte<br />
muskelfiber er meget begrænset, derfor sker der <strong>hele</strong> tiden en genopbygning af ADP + P til<br />
14
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
ATP. Denne resyntese kan ske, enten vha. anaerobe eller aerobe processer. De aerobe<br />
processer påvirker muskelfibrenes indre miljø meget lidt og man kan derfor arbejde i lang tid<br />
(Schibye, 2005). Processen fremmes ved konditionstræning. Denne træningsform kan<br />
defineres som dynamisk arbejde med store muskelgrupper med en intensitet og varighed, der<br />
gør, at der opnås en væsentlig belastning af respirations- og kredsløbsfunktionen. Denne type<br />
træning, vil over tid betyde en forbedring af iltoptagelsen og dermed konditionen (Zacho,<br />
2008). CB<br />
5.2 Iltoptagelse hos ældre mennesker<br />
Som et led i aldringsprocessen, ses der med stigende alder, et fald i konditionen uafhængigt af<br />
træningstilstanden (Beyer, 2008).<br />
Det aldersrelaterede fald i konditionen skyldes bl.a. hjertets nedsatte pumpekapacitet. Dette er<br />
forårsaget af nedsat maksimal pulsfrekvens og mindsket hjertekontraktilitet (Beyer og<br />
Puggaard, 2008). Derudover sker der med alderen andre strukturelle forandringer, der<br />
påvirker konditionen. Disse er bl.a. fortykkelse af væggene i arterier, vener og venstre<br />
ventrikel, en øget stivhed af aorta og en forstørrelse af venstre forkammer i hjertet (Spirduso,<br />
2005). CP<br />
Foruden de nævnte forandringer, sker der også ændringer i åndedrætsorganerne.<br />
Lungevolumen falder med alderen, primært pga. nedsat lunge-thorax eftergivelighed.<br />
Thoraxvæggen bliver stivere samtidig med, at styrken i de respiratoriske muskler mindskes.<br />
Desuden sker der en reduktion af elastic recoil, der hjælper med at få lungevævet til, at vende<br />
tilbage til udgangspunktet efter en udånding. Udvekslingen af ilt og kuldioxid sker også med<br />
nedsat effektivitet. Disse ændringer har i høj grad også indflydelse på konditionen (Spirduso,<br />
2005). HN<br />
Med alderen udvikler man også en øget vaskulær modstand. Denne opstår pga. de fortykkede<br />
vægge og nedsatte eftergivelighed i vener og arterier, hvilket medfører et øget blodtryk.<br />
Endelig er iltoptagelsen ude i skeletmuskulaturen nedsat, da der sker en reducering af<br />
kapillærer og muskelmasse (Beyer og Puggaard, 2008). CB<br />
Alt dette resulterer i, at reservekapaciteten, hos ældre personer er mindre end hos yngre<br />
personer. Reservekapaciteten kan beskrives som overskuddet af f.eks. muskelstyrke eller<br />
kondition ift. gøremål, der er nødvendige for en selvstændig livsførelse. I praksis betyder det,<br />
15
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
for ældre personer, at den relative arbejdsbelastning stiger ved submaksimale arbejdsydelser<br />
og at hverdagsaktiviteter som trappegang, påklædning og rengøring pludselig føles meget<br />
hårdere at udføre (Beyer, 2008). CP<br />
Hvis den enkelte person skal opleve en selvhjulpen alderdom, er det væsentligt at<br />
reservekapaciteten ikke falder til under det, der kræves af dagligdagsaktiviteter. Hvis dette<br />
sker, vil personen højst sandsynlig få brug for hjælp til at klare de daglige gøremål.<br />
Træning og fysisk aktivitet kan ikke standse denne udvikling, men man kan med regelmæssig<br />
fysisk aktivitet udsætte faldet i reservekapaciteten og har derved større chance for at klare sig<br />
gennem livet uden at skulle modtage hjælp (Beyer og Puggaard, 2008). HN<br />
5.3 Iltoptagelsens betydning for funktionsevnen<br />
Funktionsevne defineres som en persons evne til at klare hverdagen. Begrebet funktionsevne<br />
dækker både fysiske, psykiske og sociale aspekter (Fromholt, 1999).<br />
Selvom man som ældre er i risiko for, at blive svækket og få behov for hjælp, kan den fysiske<br />
funktion være vidt forskellig fra individ til individ. Vi har valgt at tage udgangspunkt i W.<br />
Spirdusos teori om, at ældre kan inddeles i kategorier som siger noget om deres fysiske<br />
funktionsniveau. Dette vil vi bruge videre i vores projekt til udvælgelse af målgruppe. Ud fra<br />
det fysiske funktionsniveau og aktivitetsniveau, kan de ældre inddeles i kategorier: fysisk<br />
elite, fysisk fit’e, fysisk uafhængige, fysisk skrøbelige og fysisk afhængige (Spirduso, 2005).<br />
CB<br />
5.3.1 Fysisk elite<br />
De ældre, som udgør den fysiske elite er en gruppe, som træner dagligt og deltager i<br />
konkurrencer for deres aldersgruppe. Den tid de har sat af til fysisk aktivitet og sport tidligere<br />
i livet, giver dem en bonus når de bliver gamle. Disse ældre kan blive konditionstestet, som<br />
man gør det på yngre personer uden, at sikkerheden for den ældre mindskes (Spirduso, 2005).<br />
CP<br />
16
5.3.2 Fysisk fit’e<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
En anden gruppe af ældre er de fysisk fit’e. Disse ældre træner for, at styrke deres helbred, for<br />
fornøjelsens og velværets skyld. Deres fysiologiske tilstand er mere robust, end hos personer<br />
med lavere fysisk funktionsniveau. For at teste de fysisk fit’e ældres kondition og/eller<br />
funktionsevne, kan man anvende f.eks. en løbebåndstest, som man gør til yngre personer.<br />
Herudover vil forskellige funktionstests kunne anvendes og denne gruppe af ældre, vil<br />
forventes at klare sig godt i udførelsen af f.eks. SFT (Spirduso, 2005). HN<br />
5.3.3 Fysisk uafhængige<br />
De fysisk uafhængige ældre, er dem som ikke træner eller fokuserer på sundhedsvaner. På<br />
trods af dette, har de ikke været ramt af nogle sygdomme, som har forårsaget invaliderende<br />
funktionstab. De uafhængige ældre har kun få funktionelle begrænsninger på trods af, at de<br />
besidder en lille reservekapacitet. Ønsker man at teste denne gruppes aerobe kapacitet, kan<br />
man støde på problemer, da de ikke har en særlig stor aerob kapacitet. Dette kan komplicere<br />
deres fysiske præstation under en evt. VO2max test. En anden faktor, som kan påvirke den<br />
uafhængige ældres præstation og herved funktionsevne er, at mange af disse ældre får flere<br />
slags medicin. Deres fysiske funktion er dog så god, at de kan udføre i dagligdagsaktiviteter,<br />
men er sårbare overfor fysisk stress eller udfordring. Det betyder, at hvis en uafhængig ældre<br />
person bliver ramt af en mindre sygdom eller en mindre skade, vil vedkommende kunne gå<br />
fra, at være uafhængig af andres hjælp, til at blive skrøbelig og endda delvist afhængig af<br />
andres hjælp.<br />
De uafhængige ældre kan have svært ved, at gennemføre samme konditionstest, som de to<br />
tidligere nævnte grupper af ældre, men de vil klare sig godt i funktionstests (Spirduso, 2005).<br />
CB<br />
5.3.4 Fysisk skrøbelige<br />
Skrøbelighed er en tilstand der opstår, som resultat af en reduktion i reservekapaciteten<br />
(Spirduso, 2005). For den skrøbelige ældre er konsekvensen af dette, at vedkommende er i<br />
øget risiko for funktionstab og sågar død, som følge af minimale, udefra kommende,<br />
stressfaktorer. Skrøbelighed afhænger af muskuloskeletal funktion, aerob kapacitet, kognitiv<br />
17
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
funktion og integreret neurologisk funktion, samt ernæringsreserver. Karakteristisk for de<br />
skrøbelige ældre er, at de udfordres fysisk på daglig basis, pga. sygdom eller tilstande som<br />
f.eks. ekstrem muskelsvaghed. De skrøbelige ældre ligger altså på en fin grænse mellem at<br />
være uafhængige eller afhængige af hjælp udefra. Nogle har brug for hjælp til indkøb,<br />
vasketøj og lignende, men med nogen hjælp kan de klare sig selv. Andre får mad udefra og<br />
får periodisk hjælp til f.eks. rengøring. Det betyder, at de skrøbelige ældres funktionsniveau<br />
næsten udelukkende bestemmer vedkommendes livsstil.<br />
Det kan være svært at kategorisere de ældre, som ligger på grænsen mellem, at være<br />
uafhængige eller skrøbelige (Spirduso, 2005). CP<br />
5.3.5 Fysisk afhængige<br />
De afhængige ældre er ikke i stand til, at udføre alle dagligdagsaktiviteter og er derfor<br />
afhængige af andre for at kunne mestre basisfunktioner. Omfanget af det funktionstab, som<br />
disse ældre lider under, fastlægges ved graden af deres evne til ikke, at kunne udføre<br />
dagligdagsfunktioner som f.eks. af- og påklædning, rejse sig fra en stol og komme ind og ud<br />
af sengen. Funktionstab kan være resultatet af en lang sygdomshistorie, bestående af akutte og<br />
kroniske sygdomme samt ulykker eller dårlige livsstilsvaner, men man behøver ikke<br />
nødvendigvis, at få et funktionstab (Spirduso, 2005).<br />
I dette projekt henvender vi os til grupperne af uafhængige ældre og skrøbelige ældre, da de<br />
kan være svære at adskille. Hvis man bliver bedre til, at adskille disse to grupper forestiller vi<br />
os, at en tidlig forebyggende intervention vil kunne udsætte faldet i reservekapaciteten og<br />
herved bidrage til forlængelse af en selvhjulpen tilværelse. HN<br />
5.4 Testning af et ældre menneskes iltoptagelse og funktionsevne<br />
Vurdering og monitorering af en persons funktionsevne kan foregå på mange måder og der<br />
skelnes typisk mellem subjektivt vurderet og objektivt målt funktionsevne. Spørger man en<br />
ældre om dennes funktionsevne, er svaret et udtryk for den subjektive funktionsevne.<br />
Eksempler på tests til objektiv vurdering af forskellige aspekter af funktionsevnen er SFT,<br />
Short Physical Performance Battery og Bergs balance skala (Puggaard, 2009). CB<br />
18
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Den mest præcise metode til at måle konditionen på, er ved at måle indholdet af ilt og<br />
kuldioxid i ind- og udåndingsluften. Forskellen udgør iltoptagelsen samt<br />
kuldioxidudskillelsen. De direkte målinger kræver avanceret, dyrt udstyr og ekspertise,<br />
hvilket vanskeliggør anvendeligheden i den fysioterapeutiske praksis (Beyer, 2008). Dog<br />
findes der konditionstests, som måler den aerobe kapacitet uden direkte at måle iltoptagelsen.<br />
Disse inddeles i maksimale tests, og submaksimale tests. Eksempler på maksimale tests er<br />
Watt-Max-, Cooper- og løbebåndstesten, som kan anvendes til de ældre, der udgør den<br />
fysiske elite og de fysisk fit’e. Eksempler på submaksimale tests er bl.a. Åstrands et-<br />
punktstest, 400 MGT, 6 MGT og Shuttle-Walk, som kan anvendes til de uafhængige og<br />
skrøbelige ældre. Fordelen ved disse tests er, at de er lette at udføre, samt at de ikke kræver<br />
dyrt og avanceret udstyr, som de direkte målinger gør. Ulempen ved de submaksimale tests<br />
er, at der måles indirekte på iltoptagelsen. Dette sker ved måling af parametre såsom puls,<br />
blodtryk og Borgs skala, som kan sammenlignes med konditionen, hvilket ift. den direkte<br />
metode, kan gøre målingerne upræcise (Beyer, 2008; www.maaleredskaber.dk). CP<br />
Grundet den store arbejdsbelastning, skal alle maksimale konditionstests anvendes med<br />
forsigtighed og omtanke, hos personer med f.eks. hjerteproblemer og hypertension. Derfor<br />
skal man tage sine forbehold, når man vælger konditionstests til at vurdere aerob kapacitet<br />
hos personer over 65 år.<br />
Ældre mennesker kan muligvis opleve begrænsninger, ift. de fysiske krav der stilles til<br />
udførelsen af en maksimal konditionstest. Ligeledes kan de opleve en følelse af angst, når de<br />
skal arbejde med maksimal intensitet (Simonsick et al., 2001). Bl.a. på baggrund af<br />
ovenstående problemstillinger, vil flere maksimale tests simpelthen være umulige at<br />
gennemføre for det ældre menneske. Man er derfor nødt til at forholde sig kritisk til testen, ift.<br />
den målgruppe man ønsker at anvende den til (Beyer, 2007). HN<br />
5.5 400 meter gangtest<br />
Testen er en delkomponent af LDCW. LDCW består af 2 minutters opvarmning og 400 meter<br />
gang på tid (sekunder) og der måles på puls, systolisk blodtryk og Borgs skala. Opvarmningen<br />
og selve gangtesten udføres på en 20 meter lang bane, markeret ved to kegler. 400 MGT er<br />
valideret til brug, forskningsmæssigt såvel som i praksis, til undersøgelse af den aerobe<br />
kapacitet og som prædiktor for tidligt funktionstab, død og kardiovaskulær sygdom hos ældre<br />
mennesker (Newman et al. 2006; Simonsick et al. 2001; Vestergaard et al. 2009).<br />
19
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
I dette projekt bliver 400 MGT anvendt til, at lave et korrelationsstudie der omhandler 2 MKT<br />
til vurdering af den aerobe kapacitet. 400 MGT er valgt bl.a. fordi den er vurderet valid ift.<br />
løbebåndstesten, for ældre personer (Simonsick et al., 2006). CB<br />
5.6 2-minutters knæløft-test<br />
Testen udføres ved, at man skal lave så mange knæløft, som man kan på 2 minutter. Testen<br />
indgår i SFT, som en alternativ måling af aerob udholdenhed, når pladsbegrænsninger ikke<br />
tillader brug af 6 MGT. Testen stammer fra steptests, hvor det kræves at man opretholder en<br />
fastsat kadence (Rikli, 2004). Under udarbejdelsen af SFT, fandt man, at ældre personer ikke<br />
kunne opretholde denne kadence og man konstruerede derfor denne modificerede steptest,<br />
som udføres i selvvalgt tempo. Der findes ikke megen litteratur om 2 MKT og det, som findes<br />
er ikke offentliggjorte afhandlinger. Det fremgår af SFT-manualen, at knæløft-testen ikke er<br />
valideret på ældre personer (Rikli, 2004). Da testen ikke er vurderet valid er det svært, at sige<br />
hvor korrekt den er ift. problemstillingen og målgruppen. Herudover har det betydning for<br />
<strong>projektet</strong>, at testen ikke er vurderet som værende reliabel og at man derfor ikke ved i hvilket<br />
omfang det er muligt, at få det samme resultat ved to eller flere målinger.<br />
På baggrund af ovenstående har vi valgt, at sætte fokus på netop denne test, da noget kan tyde<br />
på at yderligere forskning er nødvendig. Et andet argument der får os til at sætte fokus på<br />
denne test er, at den er tidsbesparende og mindre pladskrævende end f.eks. 400 MGT. CP<br />
5.7 Borgs Skala for anstrengelse (RPE)<br />
Denne skala vurderer oplevet anstrengelse under fysisk aktivitet. Skalaen går fra 6-20, hvor 6<br />
svarer til hvile og 20 til absolut hårdeste anstrengelse. Skalaen kan bl.a. benyttes til at<br />
bestemme hvor hård en opgave er og til at finde det rigtige træningsniveau<br />
(www.maaleredskaber.dk). Det er dog vigtigt at pointere at Borgs skala ikke nødvendigvis<br />
behøver at stemme overens med pulsen, da man godt kan angive maksimal anstrengelse (18-<br />
20) på Borgs skala på trods af en forholdsvis lav puls (Pedersen, 2003).<br />
Borgs skala er i en meta-analyse af Chen et al. (2002), korreleret med aerob kapacitet, hvilket<br />
betyder, at den kan sige noget om netop aerob kapacitet, som vi ønsker at vurdere ud fra<br />
ovennævnte tests.<br />
20
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Vi har bl.a. valgt, at anvende Borgs skala i <strong>projektet</strong> på baggrund af studiet af E. M.<br />
Simonsick et al. (2006). Herudover har vi en formodning om, at den kan bidrage til, at uddybe<br />
vores resultater af <strong>projektet</strong>. HN<br />
5.8 Validitet<br />
Begrebet kan oversættes til ”gyldighed”. Validering betyder, at man har kontrolleret<br />
måleresultaterne ift. andre typer af data, som man har større tiltro til. Jo bedre resultaterne<br />
stemmer overens med eksterne data, jo mere valid anser man, målemetoden for at være<br />
(Beyer, 2007). Validiteten angiver hvor korrekt målemetoden er, ift. problemstillingen og<br />
målgruppen.<br />
Intern validitet: I hvilken udstrækning konklusionerne i et studie faktisk repræsenterer det, der<br />
er sket i netop det studie.<br />
Ekstern validitet: I den udstræking forskningsresultatet, kan generaliseres til <strong>hele</strong> den<br />
population, som stikprøven stammer fra.<br />
Face validitet: Omhandler hvorvidt en målemetode faktisk måler det, den er beregnet til at<br />
måle.<br />
Concurrent validitet: Betyder samtidig eller sideløbende validitet. Det er en korrelation<br />
mellem en ny målemetode og en eksisterende målemetode - helst en guldstandard, da man<br />
ellers kan komme til at vurdere den nye metode dårligere, end den i virkeligheden er (Beyer,<br />
2007).<br />
I dette projekt vil vi arbejde ud fra begrebet concurrent validitet, da vi vil undersøge en evt.<br />
korrelation mellem 400 MGT (som er valideret ud fra guldstandarden, løbebåndstest) og 2<br />
MKT. CB<br />
5.9 Reliabilitet<br />
Begrebet reliabilitet, kan beskrives som ”pålidelighed”. Det angiver, i hvilket omfang det er<br />
muligt at få det samme resultat ved to, eller flere målinger. Dog er det ikke helt realistisk, at<br />
få den nøjagtig samme måling to gange i træk, så derfor accepterer man en vis variation i<br />
resultaterne. Jo mere reliabel en målemetode er, jo bedre bliver muligheden for at måle<br />
forandringer i f.eks. testresultater, eller i hht. en fysioterapeutisk intervention (Beyer, 2007).<br />
21
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Inter-tester reliabilitet: Hvis målemetoden kan påvirkes af den person, der udfører testen, er<br />
det vigtigt at finde ud af, i hvilken grad flere personer kan udføre testen og få samme resultat.<br />
Intra-tester reliabilitet: I hvilket omfang, den samme person får de samme resultater, efter<br />
flere målinger (Hicks, 2009).<br />
Som ofte, er intra-tester reliabiliteten en smule bedre end inter-tester reliabiliteten og derfor<br />
kan det være en fordel i forbindelse med undersøgelser, at lade den samme person stå for<br />
udførsel af testene (Beyer, 2007). CP<br />
I dette projekt mener vi, at det er relevant at interessere sig for reliabilitetsbegrebet, da dette<br />
kan have stor betydning for pålideligheden af <strong>projektet</strong>. Da vi er tre personer, som skal ud og<br />
teste i dette projekt, synes vi, at det er vigtigt at få en fornemmelse af inter-tester reliabiliteten<br />
under 400 MGT og 2 MKT. Dette beskrives nærmere i afsnittet Pilotprojekt 3. HN<br />
6.0 Metode<br />
I dette afsnit, beskrives metoderne vi har valgt at anvende, ifm. udarbejdelsen af <strong>projektet</strong>. Vi<br />
vil komme ind på metodevalg ift. design, litteratursøgning, etiske overvejelser, målgruppe<br />
udvælgelse, udarbejdelse af protokoller, pilotprojekter, testseancen og analysemetode til<br />
bearbejdning af data. Vi vil arbejde ud fra positivisme og kvantitativ metode. HN<br />
6.1 Design<br />
For at kunne besvare problemformuleringen, anvender vi et korrelationsdesign.<br />
Korrelationsdesignet, som er en kvantitativ metode, anvendes hvis man vil undersøge om to<br />
variabler er relaterede. Designet befinder sig som nummer fire i evidens-hierakiet for<br />
traditionel lægevidenskab (Jensen, 2004). Det karakteristiske ved dette design er, at der ikke<br />
manipuleres med variablerne, men at man laver nogle målinger på den ene variabel og<br />
vurderer, hvorvidt der viser sig et mønster, eller en sammenhæng med målinger fra den anden<br />
variabel (Hicks, 2009).<br />
Ovenstående vil i vores projekt udforme sig således, at den ene variabel er resultatet af 400<br />
MGT og den anden variabel er resultatet af 2 MKT. Med korrelationsdesignet måler man<br />
graden af sammenhæng, mellem de to tests (Lund, 2004). CB<br />
22
6.2 Litteratursøgning<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Vi har løbende søgt litteratur, i perioden februar-april 2010. Den litteratur, der er anvendt i<br />
dette projekt er bl.a. fundet på forskellige fagbibliografiske databaser, i relevant obligatorisk<br />
litteratur fra uddannelsen, på relevante hjemmesider og biblioteker.<br />
Litteratursøgningen, der ligger til grund for baggrunden, tog udgangspunkt i, at fremskaffe<br />
information omkring 6 MGT, 400 MGT og 2 MKT. Vi ville gerne finde nogle studier, der<br />
kunne fortælle os noget om validiteten og reliabiliteten af de forskellige tests og hvilke<br />
målgrupper de var valideret til. Vi har ligeledes søgt litteratur omkring de økonomiske<br />
aspekter ifm. fysisk svækkelse hos ældre mennesker, herunder information om forebyggelse<br />
og sundhedsfremme. CP<br />
I teoriafsnittet har vi søgt oplysninger i den obligatoriske litteratur fra uddannelsen, samt på<br />
diverse biblioteker. Vi forsøgte at indsamle litteratur omkring iltoptagelse på fysiologisk plan,<br />
iltoptagelse hos ældre mennesker, ældres funktionsevne og tests til ældre personer.<br />
Under udarbejdelse af metodeafsnittet, har vi søgt litteratur omhandlende databearbejdning og<br />
design. Vi har til afgrænsning af vores målgruppe og udarbejdelse af testprotokoller, søgt<br />
litteratur på Pubmed.com, Cochrane, Cinahl og i relevant faglitteratur.<br />
I diskussionsafsnittet, har vi søgt litteratur på Pubmed.com, Cinahl, Cochrane og i relevant<br />
faglitteratur. Vi har søgt efter litteratur, som kan belyse <strong>projektet</strong> fra andre vinkler og herved<br />
styrke vores kritiske indgangsvinkel til resultaterne.<br />
Der er blevet foretaget litteratursøgning, med baggrund i artiklen ”Hvordan kan jeg finde<br />
relevante målemetoder til at måle effekt af fysioterapi? - en beskrivelse af en<br />
litteratursøgning” (Bartels, 2000). HN<br />
23
Skema 1<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Databaser PubMed, Cochrane, Cinahl<br />
Søgeord To eller flere ord kombineret<br />
med AND eller OR<br />
400 meter walk test, Long Distance Corridor<br />
Walk, fitness, testing, older, elderly, walking<br />
test, fitness testing, aerobic capacity,<br />
validation, Senior Fitness Test, 2-minute step<br />
test, Borg scale, RPE Borg, 6 minute walk<br />
test, six minute walk test<br />
Inklusionskriterier +65 år, omhandlende mennesker, publiceret<br />
indenfor de seneste 5 år, sprog: dansk og<br />
engelsk<br />
Udvalgt på baggrund af Kritisk læsning af titel og abstract<br />
Oversigt over søgestrategi.<br />
Der er tillige fundet inspiration til litteratursøgning, hos vejleder og andre fagfolk. Derudover<br />
har vi fortaget en kaskadesøgning, ud fra de fundne artiklers nøgleord og referencer.<br />
Vi har valgt at søge litteratur der er publiceret indenfor de seneste 5 år for, at begrænse<br />
antallet af søgeresultater, samt for at indsamle den nyeste viden.<br />
Foruden de ovenstående søgestrategier er der, pga. mangel på litteratur, udført fritekstsøgning<br />
på ordene 400 meter walk test og Senior Fitness Test.<br />
Til udvælgelsen blev abstracts gennemlæst og vurderet ift. <strong>projektet</strong>s problemformulering,<br />
efterfølgende blev artiklen enten forkastet eller gemt.<br />
Der er søgt på diverse hjemmesider, for relevant information og litteratur om<br />
sundhedsstyrelsens publikationer, relevant statistik samt kommunale retningslinjer. CB<br />
6.3 Etiske overvejelser<br />
Vi har, via telefonisk samtale og hjemmesider, undersøgt om vores projekt skulle godkendes<br />
ved Etisk Råd og Datatilsynet forud for processen, hvilket ikke var tilfældet.<br />
Forud for dataindsamlingen, informeredes deltagerne mundtligt omkring <strong>projektet</strong>s formål og<br />
at deltagelsen både var frivillig og anonym. Herudover fik deltagerne en skriftlig<br />
samtykkeerklæring. Når bacheloropgaven er færdigbearbejdet (d. 23.06.2010), vil alle<br />
spørgeskemaer blive tilintetgjort.<br />
24
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Under introduktion til <strong>projektet</strong> og dataindsamling ude i foreningerne 2 , gav vi os god tid til at<br />
forklare de ældre borgere, hvad der skulle foregå. Vi gjorde dem opmærksomme på, at man<br />
skulle forvente at få pulsen op under udførelse af testene, så personer med alvorlige hjerte- og<br />
lungelidelser, ikke kunne deltage i <strong>projektet</strong>. Vi lagde vægt på, at tale klart og tydeligt, samt<br />
være til stede hos den enkelte borger, når der udfyldtes spørgeskema. Dette gjorde vi i tilfælde<br />
af, at den ældre borger havde problemer med synet, eller hvis der skulle opstå tvivlsspørgsmål<br />
undervejs.<br />
Vores dataindsamling fandt, som tidligere nævnt, sted ude i foreningerne og vi var<br />
opmærksomme på at behandle rammerne med respekt og rydde op efter os. CP<br />
6.4 Målgruppe<br />
For at skaffe testdeltagere til vores projekt, har vi taget kontakt til 3 idrætsforeninger, som alle<br />
ligger i en større provinsby i Danmark. Foreningerne har hver et medlemstal på omkring 70-<br />
120 personer. Vi valgte at kontakte idrætsforeninger, da vi forventede, at kunne finde mange<br />
deltagere på samme sted. En anden årsag var, at vi indenfor en bestemt tidsramme, skulle<br />
teste mange personer og dette ville vi have mulighed for, hvis vi fandt flere deltagere fra det<br />
samme sted.<br />
Ens for de 3 foreninger er, at de alle tilbyder ældreidræt, der omfatter aktiviteter lige fra<br />
spinning, til håndarbejde og billard. Efter telefonisk aftale med foreningerne, tog vi ud og<br />
præsenterede <strong>projektet</strong>, samt in- og eksklusionskriterier (se nedenfor), på følgende holdtyper:<br />
styrketræning, gymnastik, bækkenbundstræning og bevæg dig bevar dig. Vi præsenterede<br />
<strong>projektet</strong> for ca. 145 personer, hvoraf de der var interesserede i at deltage blev skrevet op.<br />
Ligeledes blev der aftalt en dato for testningen. Det lykkedes os at skaffe 50 frivillige, som<br />
opfyldte in- og eksklusionskriterierne. 5 personer mødte ikke op på testdagene og vi endte ud<br />
med 45 deltagere. HN<br />
For at præcisere målgruppen, har vi opstillet nogle in- og eksklusionskriterier. Disse tager<br />
udgangspunkt i stikprøven fra et studie af E. M. Simonsick et al. fra 2006. Årsagen til, at vi<br />
har taget udgangspunkt i netop dette studie er, at man her laver en validering af 400 MGT ift.<br />
løbebåndstest.<br />
2 Foreningerne vil blive beskrevet under afsnittet Målgruppe s. 25.<br />
25
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Af inklusionskriterier har vi valgt, at de ældre skal være 65 år, eller derover. Dette er bl.a.<br />
valgt på baggrund af, at når man bliver 65 år kan man modtage folkepension og de fleste<br />
forlader arbejdsmarkedet. Desuden siger WHO, at man er blevet ældre (elderly) når man er 65<br />
år gammel og at man i en alder af 80 år er blevet gammel (old) (Hjort, 2004, s. 42).<br />
Vi har opstillet et krav om, at deltagerne skal kunne gå 400 meter, for at sikre et tilstrækkeligt<br />
antal resultater, så <strong>projektet</strong> vil blive holdbart. Deltagerne skal kognitivt være i stand til, at<br />
forstå instruktionerne forbundet med de forskellige tests. CB<br />
Vi har valgt at ekskludere deltagere, der benytter gangredskaber indendørs, da de skal kunne<br />
gennemføre testene uden gangredskaber. Hvis en ældre person bruger et gangredskab<br />
indendørs, samt ikke er hjemmeboende, antager vi at deres funktionstab er for omfattende ift.,<br />
at kunne deltage i vores projekt. Af sikkerhedsmæssige årsager har vi opstillet<br />
eksklusionskriterier ift. deltagernes helbredstilstand.<br />
Inklusionskriterier:<br />
Eksklusionskriterier:<br />
Personer fra 65 år<br />
Skal kunne gå 400 meter<br />
Være i stand til at forstå instruktioner forbundet med de forskellige tests<br />
Hjemmeboende<br />
Gangredskaber indendørs<br />
En læge har frarådet deltagerne at træne pga. helbredsmæssige problemer<br />
Hjerteinsufficiens<br />
KOL og idiopatisk fibrose<br />
In- og eksklusionskriterier er konstrueret med udgangspunkt i E. M. Simonsick et al.’s studie<br />
(2006) samt SFT (Simonsick, 2006; Rikli, 2004). CP<br />
Vi benyttede et spørgeskema til, at indsamle deskriptive data. For at få et indtryk af<br />
deltagernes funktionsevne, benyttede vi objektive måleredskaber, i form af TUG og<br />
Tandemtest. For yderligere, at kunne beskrive målgruppen, blev deltagerne målt og vejet,<br />
hvilket vi søgte inspiration til udførelse af, i SFT (Rikli, 2004). En anden årsag til, at vi har<br />
26
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
valgt, at måle og veje deltagerne er, at det bliver gjort i SFT og i studiet af Simonsick et al.<br />
(2006). Til måling af deltagernes højde, sættes et målebånd fast på væggen 50 cm over<br />
gulvhøjde. Til vejning af deltagerne anvendes en badevægt (af mærket OBH). Begge målinger<br />
udførtes uden sko. HN<br />
6.5 Udarbejdelse af protokol til 400 meter gangtest<br />
Det er ikke lykkedes os, at finde frem til en dansksproget protokol til 400 MGT. Vi har derfor<br />
valgt, at søge inspiration i videnskabelige artikler, udgivet på engelsk. Efter en kritisk<br />
vurdering (Bilag 2) af de fundne artikler, har vi valgt studiet ”Estimating Cardiorespiratory<br />
Fitness in Well-Functioning Older Adults: Treadmill Validation of the Long Distance<br />
Corridor Walk” af E. M. Simonsick et al. (2006).<br />
Til udarbejdelse af protokollen (Bilag 3), har vi taget udgangspunkt i studiet af E. M.<br />
Simonsick et al. fra 2006, hvor 400 MGT er valideret ud fra løbebåndstest (Balke-protokol),<br />
med en høj korrelationskoefficient på -0,79. Vi har derfor valgt, at anvende den samme<br />
fremgangsmåde, som i studiet, for bedst muligt, at kunne overføre validiteten til vores projekt.<br />
CB<br />
I studiet af E. M. Simonsick et al. (2006) har de målt en bane op på 20 meter, markeret med<br />
en kegle i hver ende. Forud for testen fik deltagerne påsat en pulsmåler og der blev foretaget<br />
en før-test-pulsmåling. Ved 2 minutters opvarmning blev deltagerne instrueret i, at gå ned af<br />
banen, rundt om keglen, tilbage igen og fortsætte dette i 2 minutter. Standardopmuntringer<br />
blev givet ved hver omgang og deltagerne blev også gjort opmærksom på følgende: ”You<br />
have 30 seconds to go”, ”10 seconds to go” og ”Stop. Stay where you are”. Efter opvarmning<br />
blev der målt puls, Borg, antal skridt de første 20 meter og hvor mange meter deltageren gik i<br />
alt. Indenfor 30 sekunder efter opvarmningen, blev deltageren bragt tilbage for, at starte de<br />
400 meter gang og instrueret i at gennemføre 10 omgange ” as quickly as possible”. Efter<br />
hver omgang, blev der givet standardopmuntringer samt hvor mange omgange, der var tilbage<br />
(”4 down, 6 to go”). Efter testen blev der noteret antal sekunder for gennemførsel af 400<br />
meter, pulsmåling, systolisk blodtryk og Borg. Af sikkerhedsmæssige årsager, blev<br />
testlederen instrueret i, at stoppe deltagerne under gangtesten, hvis deres puls oversteg 170<br />
slag/min. eller hvis de gav udtryk for bryst- eller bensmerter, dyspnø, svimmelhed eller andre<br />
signifikante symptomer (Simonsick et al., 2006). CP<br />
27
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Vi anvendte samme fremgangsmåde og baneopmåling som i studiet fra 2006 (Bilag 2 og 3)<br />
(Simonsick et al., 2006). Forud for pilotprojekt 1 fravalgte vi måling af systolisk blodtryk og<br />
Borg. Fravalget af blodtryksmålingen, gjorde vi af tidsmæssige og praktiske årsager. Borg<br />
blev fravalgt for, at begrænse mængden af data til senere bearbejdning. Som udgangspunkt vil<br />
vi måle puls, som i studiet af Simonsick et al. (2006), samt for at få et sæt resultater udover<br />
400 MGT tid (sekunder) og antal knæløft på 2 minutter.<br />
Efter pilotprojekt 1, erkendte vi, at pulsmåling ville være for omfattende og tidskrævende.<br />
Valget er bl.a. baseret på mangel af og defekte pulsure og etiske problemstillinger omkring<br />
montering af pulsmåler hos de kvindelige deltagere. Som stedfortræder for pulsmålingen,<br />
valgte vi at inddrage Borgs skala for anstrengelse (RPE Borg), da den som tidligere nævnt,<br />
bliver anvendt i studiet af E. M. Simonsick et al. fra 2006. Skalaen er ligeledes valideret som<br />
et udtryk for anstrengelse, ift. en given arbejdsintensitet (Dunbar et al., 1992). Udover at<br />
Borgs skala anvendes i studiet af E. M. Simonsick et al. (2006), mener vi, at den vil give et<br />
udtryk for deltagernes subjektive vurdering af anstrengelsesniveauet, under udførelse af<br />
testen. Hvis der er en sammenhæng mellem den subjektive vurdering af anstrengelsesniveau<br />
under de to tests, kan sammenhængen muligvis underbygge en eventuel korrelation mellem<br />
400 MGT og 2 MKT. HN<br />
I studiet af E. M. Simonsick et al. (2006), har man anvendt nogle standardopmuntringer, samt<br />
oplysning af tid, undervejs i opvarmning og 400 MGT (Simonsick et al., 2006). Disse har vi<br />
også anvendt i vores protokol ved, at oversætte tidsoplysningerne til dansk, ”Du har 30<br />
sekunder tilbage”, ”Du har 10 sekunder tilbage”, ”Stop. Bliv hvor du er” og ”4 runder gået, du<br />
har 6 igen” (Bilag 3). Dette har vi gjort, vel vidende at validiteten mindskes. I E. M.<br />
Simonsick et al.’s studie fra 2006, fremgår det ikke hvilke standardopmuntringer de har<br />
anvendt, men dette er derimod tilfældet i studiet af E. M. Simonsick et al. fra 2001, hvor den<br />
samme protokol blev anvendt. Disse standardopmuntringer var bl.a. ”You’re looking great”.<br />
Vi har herudfra sammensat følgende opmuntringer: ”Det er super godt”, ”Flot, kom så” og<br />
”Det ser rigtig fint ud” (Bilag 3). CB<br />
På baggrund af studiet af E. M. Simonsick et al. fra 2006, har vi valgt, at testdeltagerne skal<br />
gennemføre de 10 runder (400 meter), så hurtigt de kan.<br />
28
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
For at fremme reliabiliteten, har vi udformet en mere detaljeret procedure (Bilag 2), som tager<br />
udgangspunkt i fremgangsmåden i E. M. Simonsick et al.’s studie fra 2006. Proceduren er<br />
også udarbejdet med henblik på, at alle testdeltagere bliver instrueret på samme måde. Vi har<br />
endvidere formuleret nogle punkter, man som testleder skal være opmærksom på, samt for at<br />
komme evt. tvivlsspørgsmål i forkøbet.<br />
Vi har med ældre mennesker at gøre og skal derfor være opmærksomme på, at de f.eks. kan<br />
blive svimle eller få smerter undervejs i testen. Derfor har vi af sikkerhedsmæssige årsager<br />
valgt, at placere to stole langs banen.<br />
Efter pilotprojekt 2 og 3, valgte vi ikke at lave yderligere ændringer, da hverken udsagn fra,<br />
eller observation af de tre medstuderende samt egen erfaring, gav anledning til ændringer.<br />
For at se testprotokollen for 400 MGT i sin helhed, se bilag 3. CP<br />
6.6 Udarbejdelse af protokol til 2-minutters knæløft-test<br />
For at udarbejde en protokol til 2 MKT, har vi fulgt manualen i SFT og herudover tilføjet<br />
nogle retningslinjer (Rikli, 2004). Dette har vi gjort, da det ikke har været muligt, at<br />
fremskaffe øvrig litteratur og videnskabelige artikler om netop denne test.<br />
I den protokol vi har udarbejdet (Bilag 4), har vi anvendt samme formål, udstyr og<br />
forsøgsopstilling, herunder samme udmåling af knæløftshøjde (Bilag 4), som i SFT (Rikli,<br />
2004). Udmåling af knæløfthøjden foretages ved, at placere en snor fra hoftekammen fortil<br />
(SIAS), til midt på knæskallen (patella). Snoren fastholdes mod SIAS, mens den løsnes på<br />
patella (uden at slippe knæskalsmarkeringen på snoren). Så foldes snoren på midten, så begge<br />
snorender er ved SIAS. Den foldede snor når nu til midt på låret og stedet markeres med et<br />
stykke tape. Deltageren stiller sig med siden til en væg, og tapen flyttes fra låret, til samme<br />
niveau på væggen. HN<br />
Under vores procedure (Bilag 4) har vi valgt, at inddrage de samme elementer som i SFT.<br />
Disse elementer omfatter, at man tæller antallet af gange, højre knæ løftes op til<br />
tapemarkeringen, demonstration af knæløft i langsomt og hurtigt tempo, deltageren øver sig<br />
på 1-2 knæløft samt, at deltageren skal udføre så mange knæløft som muligt på 2 minutter<br />
(Rikli, 2004).<br />
29
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Til forskel fra proceduren i SFT, har vi valgt, at udarbejde en prosabeskrivelse for at sikre, at<br />
alle deltagere modtager samme information og instruktion om testen (Bilag 4). Til slut har vi i<br />
vores protokol (Bilag 4), efter erfaringer fra pilotprojekt 1, tilføjet tidsopdateringer undervejs i<br />
testen, i form af ”Der er nu et minut tilbage”, ”Der er nu 30 sekunder tilbage” og ”Stop”<br />
(Bilag 4). CB<br />
Ligesom under 400 MGT, var det vores intention, at måle puls under udførelse af 2 MKT.<br />
Baggrunden for, at vi oprindeligt ville måle på puls under testen var, at vi ville få et ens<br />
udtryk for anstrengelse under begge tests. Dette ekstra sæt data ville kunne anvendes til, at<br />
underbygge en evt. korrelation mellem resultaterne af 400 MGT og 2 MKT. Under<br />
pilotprojekt 1 gjorde samme problemstillinger sig gældende, som beskrevet under 400 MGT.<br />
Vi har derfor valgt også, at anvende Borgs skala, som et udtryk for anstrengelse under 2<br />
MKT.<br />
Ved at lave en protokol, som er næsten identisk med den føromtalte fra SFT, kan man<br />
forestille sig, at udfaldet af vores projekt vil kunne sige noget om netop 2 MKT, som den<br />
anvendes i SFT. For at se testprotokollen for 2 MKT i sin helhed, se bilag 4. CP<br />
6.7 Pilotprojekter<br />
Efter udarbejdelse af de to protokoller, udførte vi tre pilotprojekter med det formål, at afprøve<br />
dem forud for testningen af målgruppen. Pilotprojekt 1 gennemførte vi for, at få et<br />
helhedsbillede af de to tests, både i rollen som testleder og deltager og for, at finde evt. fejl og<br />
mangler i vores protokoller. Pilotprojekt 2 foretog vi for, at fastlægge hvorvidt protokollerne<br />
var anvendelige og forståelige for udenforstående. Vi valgte her, at sætte fokus på udmåling<br />
af knæløftshøjde, da denne ændrer sig fra person til person og det er derfor vigtigt, at den<br />
bliver udmålt korrekt. Til slut udformede vi pilotprojekt 3 for, at undersøge inter-tester<br />
reliabiliteten mellem HN, CP og CB. Det gjorde vi, da vi syntes det var relevant, at interessere<br />
sig for reliabilitetsbegrebet, da dette kan have stor betydning for pålideligheden af <strong>projektet</strong>.<br />
HN<br />
6.7.1 Pilotprojekt 1<br />
I pilotprojekt 1, afprøvede vi testprotokollerne på hinanden for, at få en fornemmelse af hvor<br />
lang tid testseancen ville tage for hver enkelt deltager og for at finde fejl og mangler i<br />
protokollerne.<br />
30
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Under testene var der én, der agerede testleder, en anden, der var testdeltager og den sidste var<br />
observatør. Vi roterede, så alle havde afprøvet samtlige roller.<br />
Dette pilotprojekt afkastede problemstillinger, som vi skulle udarbejde retningslinjer til. Den<br />
ene af problemstillingerne var brugen af pulsure, til måling af arbejdsbelastning. Under<br />
pilot<strong>projektet</strong> oplevede vi tekniske problemer med urene, hvilket ville give upræcis måling<br />
hos testdeltagerne og dermed et resultat vi ikke kunne stole på. Desuden oplevede vi, at det<br />
tog lang tid at påsætte og afmontere urene og målerne. På grund af ovenstående og at vi ikke<br />
havde tid eller ressourcer nok, valgte vi, på baggrund af læst litteratur (Chen et al., 2002;<br />
Dunbar et al., 1992; Simonsick et al., 2006), at erstatte pulsure med Borgs skala (RPE), til<br />
måling af arbejdsbelastning. CB<br />
Vi fandt også ud af, at det krævede øvelse, at være testleder ved 2 MKT, da man her skal<br />
holde øje med både tid, løftehøjde og tælle det præcise antal knæløft. Vi blev også<br />
opmærksomme på, at tapen i 2 MKT skal være en anden farve end væggen, da det ellers er<br />
meget svært at holde øje med, om der løftes i korrekt højde. Vi oplevede alle tre under<br />
udførelse af testen, at 2 minutter var lang tid, uden undervejs, at modtage information om,<br />
hvor lang tid der var tilbage. Derfor besluttede vi, at tilføje ekstra information til deltageren<br />
under testen, i form af ”Der er nu 1 minut tilbage” og ”Der er nu 30 sekunder tilbage”<br />
(Bilag 4). CP<br />
6.7.2 Pilotprojekt 2<br />
For at få en fornemmelse af, hvorvidt vores protokoller var forståelige, foretog vi pilotprojekt<br />
2. Vi arrangerede, at 3 medstuderende skulle teste 2 deltagere, der svarede til vores<br />
målgruppe. Samtlige medstuderende skulle instruere i både 400 MGT og 2 MKT på begge<br />
testdeltagere. Dette blev gjort med henblik på, om protokollerne var forståelige for<br />
udenforstående, bl.a. med fokus på udmåling af knæløftshøjden, da denne som tidligere nævnt<br />
er forskellig fra person til person og kan derfor være besværlig at udmåle. Vi vil derfor se, om<br />
vores tre medstuderende vil udmåle en relativt ens løftehøjde, ved testning af den samme<br />
person, ud fra den protokol vi har lavet. Hvis der er nogenlunde overensstemmelse mellem<br />
målingerne, tyder det på, at denne del af protokollen for 2 MKT er forståelig. HN<br />
31
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
De 3 medstuderende gav udtryk for, at protokollerne var let forståelige og observation af<br />
deres fremførelse af dem viste, at de udførte dem som det var vores hensigt at det skulle<br />
gøres. Udover observation af de medstuderende og kommentarer fra dem, foretog vi målinger<br />
af tapemarkeringerne ved alle 6 omgange af 2 MKT.<br />
Skema 2<br />
Deltager<br />
Tester<br />
T1 T2 T3 Difference<br />
D1 63 cm 66 cm 66 cm 3 cm<br />
D2 64 cm 61 cm 64 cm 3 cm<br />
Skemaet viser knæløfthøjden, fra gulv til den nederste kant af tapemarkeringen.<br />
Resultaterne for målingerne, på to forskellige deltagere, udført af tre forskellige testledere,<br />
viser, at der kun er afvigelser på 2 ud af 6 målinger. Differencen på 3 cm. kan skyldes, at de<br />
medstuderende ikke har formået, at placere snoren på præcis de samme punkter på SIAS og<br />
patella. Ligeledes kan der være sket en fejlplacering af markeringstapen, under flytning fra<br />
deltagerens lår til væg.<br />
Vores observationer af de medstuderende, deres udsagn om protokollerne og differencen på 3<br />
cm. ved knæløftshøjde, tyder på, at vores protokoller er forståelige. CB<br />
6.7.3 Pilotprojekt 3<br />
For at fremme reliabiliteten, foretog vi pilotprojekt 3. Her testede HN, CB og CP, to personer<br />
(ikke indenfor målgruppen) i hhv. 400 MGT og 2 MKT. Det gjorde vi, i et forsøg på, at styrke<br />
inter-tester reliabiliteten.<br />
Tallene i skema 3 viser, at der ved D1 var en difference på 17 sek., mellem den hurtigste og<br />
langsomste tid for 400 MGT. Hos D2 var differencen på de målte tider 24 sek. Differencerne<br />
kan skyldes, at vi som testledere ikke udfører testene ens. Det kan også skyldes en<br />
indlæringsbias, hvor testdeltagerne har tillært sig teknikker til udførelse af testen og at de<br />
måske ikke presser sig selv ens hver gang. CP<br />
32
Skema 3<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Deltager<br />
Tester<br />
HN CB CP<br />
D1 254 sek. 244 sek. 237 sek.<br />
D2 224 sek. 219 sek. 243 sek.<br />
Skemaet viser resultaterne af 400 MGT.<br />
I skema 4 ses resultaterne for 2 MKT. Differencen for D1, er her på 3 og for D2 er den på 15.<br />
Ligesom ved 400 MGT, kan differencen skyldes, at vi som testledere udfører testen<br />
forskelligt samt, at der også kan være opstået en indlæringsbias.<br />
Skema 4<br />
Deltager<br />
Tester<br />
HN CB CP<br />
D1 113 116 116<br />
D2 122 129 114<br />
Skemaet viser resultaterne fra 2 MKT.<br />
Vi antager differencerne i resultaterne kan skyldes, at når man gennemfører begge tests, tre<br />
gange i træk, vil der opstå indlæringsbias, da man lærer teknikken i testene at kende. Desuden<br />
formoder vi, at der sker en opvarmning af kroppen, hvilket medfører at man kan præstere<br />
bedre (Michalsik et al. 2006). HN<br />
På trods af, at forskellen på de målte resultater er betydelig, mener vi, at de er rimelige. Dette<br />
begrunder vi med, at udgangspunktet ikke har været det samme for deltagerne for hver test, da<br />
pausen mellem testene var kort, hvilket kan have medført indlæringsbias og opvarmning af<br />
kroppen.<br />
Resultaterne af pilotprojekt 3 førte ikke til det, der egentlig var hensigten nemlig, at<br />
undersøge inter-tester reliabiliteten. Dette skyldes bl.a. at der kun var to deltagere.<br />
33
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Det viser sig ofte, at intra-tester reliabiliteten er bedre end inter-tester reliabiliteten (Beyer,<br />
2007). Derfor besluttede vi, at én stod for måling af højde, vægt, TUG og Tandem, en anden<br />
stod for 400 MGT og den tredje stod for 2 MKT, af alle deltagere.<br />
Efter pilotprojekt 3, foretog vi ikke yderligere ændringer i protokollerne. CB<br />
6.8 Testseance<br />
Det første vi gjorde var, at informere deltagerne om hvad der skulle foregå, hvorefter de fik<br />
udleveret en samtykkeerklæring, et spørgeskema og et resultatark. Herefter blev de efter tur<br />
målt og vejet, samt testet i hhv. TUG, Tandemtest, 400 MGT og 2 MKT. Alle deltagere blev<br />
testet i netop denne rækkefølge. Imellem 400 MGT og 2 MKT fik deltageren en pause på 5<br />
minutter, hvor vedkommende svarede på det udleverede spørgeskema. Da deltagerne var<br />
igennem alle tests, fik dem, som havde lyst, et stykke kage og et glas juice, som tak for<br />
hjælpen. CP<br />
6.9 Databearbejdning<br />
Til bearbejdning af de indsamlede data fra 400 MGT og 2 MKT, anvender vi deskriptiv og<br />
inferential statistik (Hicks, 2004). Bearbejdningen foretages i Epidata, Excel og<br />
tillægsprogrammet Analyse-it. Vi vurderer, at vores data befinder sig på ratio-interval-skalaer,<br />
med undtagelse af scorer fra Borgs skala, som befinder sig på ordinal-skala (Lund, 2004).<br />
Hvorvidt data befinder sig på enten ratio-interval-skala eller på ordinal-skala, har det<br />
indflydelse på hvilken statistisk metode vi kan anvende til, at bearbejde vores data. HN<br />
6.9.1 Normalfordeling<br />
Alle værdier fra 400 MGT tid (sekunder) og antal knæløft på 2 minutter analyseres og<br />
resultatet, i form af histogrammer, p-værdi, median, middelværdi og standarddeviation (SD),<br />
bruges til at vurdere hvorvidt data er normalfordelt (Beyer et al., 2007). Viser det sig, at vores<br />
data er normalfordelte, vil det være med til, at beskrive vores målgruppe. Derudover vil vi<br />
have mulighed for, at forudsige i hvilket omfang populationens testresultater vil fordele sig.<br />
CB<br />
34
6.9.2 Korrelation<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
For at afklare vores problemformulering, vil vi udregne korrelationskoefficienten mellem 400<br />
MGT tid og antal knæløft på 2 minutter.<br />
Forudsat at data er normalfordelte og ligeledes befinder sig på en ratio-interval-skala, kan<br />
styrken imellem de to tests analyseres med Pearson’s product-moment correlation (r) (Hicks,<br />
2009) og herudfra gives korrelationskoefficienten.<br />
Desuden beregnes Spearman’s rho (rs) for Borgs skala for, at vurdere en eventuel<br />
sammenhæng i anstrengelsesniveau 3 for deltagerne efter hhv. 400 MGT og 2 MKT (Hicks,<br />
2009). En korrelationskoefficient vil altid befinde sig mellem -1 og +1. Jo tættere r eller rs<br />
ligger på ± 1, jo bedre er korrelationen (Hicks, 2009). CP<br />
Vi vil senere i opgaven, under analyse, diskussion og konklusion, vurdere styrken af de<br />
korrelationskoefficienter, som vi beregner os frem til og dette vil vi gøre ud fra intervaller og<br />
termer, der beskrives i nedenstående skema.<br />
Skema 5<br />
Interval Engelske termer <strong>Danske</strong> termer<br />
0,00 - 0,25 Little, if any correlation Lille, hvis nogen korrelation<br />
0,26 - 0,49 Low correlation Lav korrelation<br />
0,50 - 0,69 Moderate correlation Moderat korrelation<br />
0,70 - 0,89 High correlation Høj korrelation<br />
0,90 - 1,00 Very high correlation Meget høj korrelation<br />
Munro’s beskrivende termer for korrelation (Domholdt, 2005, s. 358)<br />
For at kunne analysere, vurdere og diskutere korrelationen, anvendes beregning af hhv.<br />
konfidensinterval og signifikansniveau (p-værdi).<br />
Signifikansniveauet i dette projekt er sat til p ≤ 0,05. Dette er fastsat for, at kunne vurdere<br />
hvorvidt den fundne korrelation er opstået ved en tilfældighed.<br />
Vi vil beregne et 95% konfidensinterval (95% CI), hvilket angiver en øvre og en nedre grænse<br />
for, hvor gennemsnittet vil ligge 95 ud af 100 gange, man udfører testen (Lund, 2004). HN<br />
3 Se argumentation for dette på s. 27-31.<br />
35
7.0 Analyse<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Vi vil i dette afsnit foretage en statistisk analyse og vurdering af de indsamlede data fra 45<br />
hjemmeboende ældre over 65 år, som vil være med til, at svare på vores problemformulering.<br />
Det vil vi gøre ved, at beregne korrelationkoefficienter og disse vil blive vurderet vha.<br />
signifikansniveauer og 95% konfidensintervaller.<br />
Ud fra skemaet herunder, fremgår det, at stikprøven består overvejende af kvinder og at<br />
gennemsnitsalderen for den samlede stikprøve er på 70,9 år. Herudover fremgår<br />
gennemsnitsværdierne for bl.a. højde, vægt og BMI. CB<br />
Skema 6<br />
Variabler Samlet Mænd Kvinder<br />
Deltagerantal N = 45 N = 14 N = 31<br />
Alder, år 70,9 (± 5,28) 71,4 (±5,0) 70,8 (± 5,5)<br />
Højde, cm 167,6 (± 10,1) 178,6 (± 6,8) 162,6 (± 6,9)<br />
Vægt, kg 72,5 (± 16,8) 84,5 (± 14,8) 67,4 (± 14,8)<br />
BMI, kg/m 2 25,8 (± 4,4) 26,4 (± 3,5) 25,4 (± 4,8)<br />
TUG, sek 7,0 (± 1,4) 6,9 (± 1,7) 7,1 (± 1,2)<br />
Tandem score 28,1 (± 3,3) 27,7 (± 3,8) 28,3 (± 3,1)<br />
400 meter tid, sek. 268,6 (± 42,9) 256,7 (± 46,2) 273,9 (± 40,9)<br />
Antal knæløft på 2 min. 104,8 (± 19,2) 105,2 (± 17,9) 104,6 (± 20,0)<br />
Borg efter 400 meter 11,4 (± 2,6) 12,0 (± 2,7) 11,1 (± 2,5)<br />
Borg efter knæløft 13,7 (± 2,6) 13,0 (± 2,9) 14,0 (± 2,5)<br />
Skemaet viser gennemsnitsværdier for stikprøven og i parantes er angivet ± 1 SD.<br />
Skemaet ovenfor viser, at deltagerne generelt har en god basismobilitet og balanceevne. Dette<br />
ses ud fra, at gennemsnittet af alle TUG scorer, ligger under 12 sekunder (som indikerer<br />
behov for yderligere undersøgelse) og gennemsnitlige Tandemscorer ligger tæt på 30, som er<br />
maksimal point man kan opnå (www.maaleredskaber.dk). CP<br />
36
7.1 Normalfordeling<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Histogrammerne og Q-plot-diagrammerne nedenfor, anskueliggør fordelingen af værdierne<br />
fra 400 MGT og 2 MKT, der benyttes i analysen. I histogrammerne angiver den røde<br />
klokkeformede linje den optimale normalfordeling (Hicks, 2009). Den optimale<br />
normalfordeling er ligeledes angivet i Q-plot-diagrammerne, hvor den afbilledes med en rød,<br />
ret linje.<br />
Figur 3<br />
Figur 4<br />
Figur 3 og 4 viser normalfordelingen for hhv. 400 MGT og 2 MKT.<br />
37
Figur 5<br />
Figur 6<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Figur 5 og 6 viser normalfordelingen for hhv. 400 MGT og 2 MKT.<br />
Ud fra histogrammerne og Q-plot-diagrammerne herover, samt værdierne i skema 7 nedenfor,<br />
vurderer vi, at data er normalfordelte. Eftersom data vurderes som normalfordelte,<br />
38
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
underbygges argumentet for, at anvende Pearson’s test til udregning af<br />
korrelationskoefficienten ml. 400 MGT og 2 MKT.<br />
Værdierne i nedenstående skema er udregnet ud fra resultaterne i de indsamlede data. HN<br />
Skema 7<br />
Værdier<br />
Test<br />
400 meter tid<br />
(sekunder)<br />
Antal knæløft<br />
på 2 min.<br />
Gennemsnit 268,6 104,8<br />
Standarddeviation 42,4 19,0<br />
Min. 200 66<br />
Median 258 108<br />
Maks. 373 141<br />
Skemaet viser gennemsnit, standarddeviation, min., median og maks.<br />
for hhv. 400 meter tid i sekunder, antal knæløft på 2 minutter.<br />
7.2 Korrelation mellem tiden for 400 meter gangtest og antal knæløft på 2 minutter<br />
Som tidligere nævnt, anvender vi Pearson’s test til beregning af korrelationskoefficienten (r)<br />
mellem 400 MGT tid (sekunder), samt antal knæløft på 2 minutter. Dette gør vi på baggrund<br />
af, at data er normalfordelte samt at vi vurderer, at de befinder sig på en ratio-interval-skala.<br />
Korrelationskoefficienten (r), 95% konfidensinterval og signifikansniveau (p-værdi) beregnes<br />
i programmet Analyse-it og fremgår af skema 8.<br />
39
Figur 7<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Figuren viser spredningen af resultaterne fra 400 MGT og 2 MKT<br />
Den blå linje viser regressionen. N = 45.<br />
Figur 7 viser spredningen af resultaterne fra vores stikprøve. Resultaterne placerer sig på en<br />
sådan måde, at det er svært, med det blotte øje, at se regressionslinjen og vi har derfor fået<br />
Analyse-it til at udregne ligningen. CB<br />
Skema 8<br />
Værdi Resultat<br />
r -0,64<br />
95% CI (- 0,79 – - 0,43)<br />
P-værdi < 0,0001<br />
Skemaet viser den beregnede korrelationskoefficient, 95% konfidensinterval<br />
samt signifikansniveau, for sammenhængen ml. 400 meter tid og antal knæløft<br />
på 2 minutter.<br />
40
7.2.1 Korrelation<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Ved anvendelse af Pearson’s test til bearbejdning af vores data, fik vi en<br />
korrelationskoefficient på -0,64, hvilket viser, at der er en negativ korrelation mellem tiden<br />
for 400 MGT og antal knæløft på 2 minutter. Dette betyder, at jo hurtigere tid i 400 MGT, jo<br />
højere antal knæløft på 2 minutter. Ud fra skema 5 fremgår det, at korrelationen ligger i den<br />
høje ende af intervallet for moderat korrelation. CP<br />
7.2.2 95% konfidensinterval<br />
Dette interval angiver, som tidligere beskrevet, at 95 ud af 100 gange, vil resultatet i vores<br />
stikprøve ligge mellem den øvre og nedre grænse. Intervallet (- 0,79 - - 0,43) viser, at<br />
korrelationen reelt kan variere mellem lav og høj korrelation. HN<br />
7.2.3 Signifikansniveau<br />
Som før omtalt angiver en p-værdi ≤ 0,05, at korrelationen er statistisk signifikant. P-værdien<br />
for ovenstående sammenhæng er p < 0,0001 og det vurderes dermed, at korrelationen er<br />
statistisk signifikant. CB<br />
7.3 Korrelation mellem Borgs skala efter hhv. 400 meter gangtest og 2-minutters<br />
knæløft-test<br />
Som tidligere nævnt, har vi inddraget Borgs skala på baggrund af E. M. Simonsick et al.’s<br />
studie fra 2006 samt for, at have et fælles mål for deltagernes subjektive vurdering af<br />
anstrengelsesniveau under testene. For at få en fornemmelse af om den enkelte deltager<br />
finder testene lige anstrengende og for evt. at kunne underbygge en mulig korrelation mellem<br />
400 MGT og 2 MKT, udregner vi vha. Spearmans rho (rs), korrelationskoefficienten for<br />
Borgs skala efter 400 MGT og 2 MKT. Dette metodevalg benyttes, da vi vurderer, at data<br />
befinder sig på ordinal-skala. Korrelationskoefficienten (rs), 95% konfidensinterval og<br />
signifikansniveau (p-værdi) beregnes og fremgår af skema 9.<br />
41
Figur 8<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Figuren viser spredningen af resultaterne fra Borgs skala efter testene. Den<br />
blå linje viser regressionen. N= 45.<br />
Det ses af figur 8, at spredningen af resultaterne er stor. Dette betyder, at færre resultater<br />
ligger tæt på regressionen. CP<br />
Skema 9<br />
Værdi Resultat<br />
rs<br />
0,55<br />
95% CI (0,31 - 0,73)<br />
P-værdi < 0,0001<br />
Skemaet viser korrelationskoefficient, 95% konfidensinterval<br />
samt signifikansniveau, for sammenhængen ml. Borgs skala<br />
efter testene.<br />
42
7.3.1 Korrelation<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Korrelationskoefficienten, udregnet vha. Spearmans rho på 0,55, ligger i den lave ende af<br />
intervallet for moderat korrelation (Skema 5). Det er en positiv korrelation, som viser, at ved<br />
høj scoring på Borgs skala efter 400 MGT, scores der formodentligt også højt på samme<br />
skala, efter 2 MKT. HN<br />
7.3.2 95% konfidensinterval<br />
Intervallet (0,31 – 0,73) viser, at korrelationen i vores stikprøve egentlig kan variere fra lav til<br />
høj korrelation. CB<br />
7.3.3 Signifikansniveau<br />
P-værdien er < 0,0001 og herved vurderes det, at korrelationen er statistisk signifikant. CP<br />
7.4 Samlet vurdering<br />
Ud fra korrelationskoefficienterne mellem hhv. 400 MGT tid og antal knæløft på 2 minutter<br />
(r = -0,64) og Borgs skala efter de to tests (rs = 0,55), ses der en bedre sammenhæng mellem<br />
tid og antal knæløft, end mellem Borgs skala efter de to tests.<br />
Begge korrelationskoefficienter viser en moderat sammenhæng. Signifikansniveauerne, for<br />
begge korrelationer (p < 0,0001) indikerer, at der er en meget lille sandsynlighed for, at den<br />
fundne sammenhæng er opstået ved et tilfælde.<br />
Spredningen af resultaterne er stor, hvilket medfører, at 95% konfidensintervallerne er brede<br />
og strækker sig fra lav til høj korrelation. Konfidensintervallet er smallere, ved<br />
sammenhængen mellem 400 MGT og 2 MKT. HN<br />
43
8.0 Diskussion<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Dette afsnit vil omhandle de aspekter i opgaven, der er relevante for diskussion. Disse vil<br />
blive diskuteret i samme rækkefølge, som de er præsenteret i opgaven. CB<br />
8.1 Baggrund<br />
Vores viden omkring, hvordan man i kommunalt regi, vurderer ældre personers<br />
funktionsevne, bygger vi på udtalelser og mailkorrespondance fra én fysioterapeut. Dette må<br />
betragtes som værende et tyndt grundlag, at generalisere vurderingen af en ældre person i<br />
kommunalt regi, ud fra. Som supplement, har vi søgt information på diverse kommunale og<br />
regionale hjemmesider for, at underbygge fysioterapeutens udtalelser. Af disse fremgik det, at<br />
proceduren for vurdering af en ældre persons funktionsniveau, stemte overens med Elsebeth<br />
Rich Pedersens udtalelser. CB<br />
Studiet af E. M. Simonsick et al. (2001), konkluderer, at LDCW vurderer udholdenhed under<br />
gang og aerob kapacitet bedre, end 6 MGT. Der deltog 20, raske personer ml. 70 og 78 år i<br />
studiet. Det må siges, at være en lille stikprøve, at konkluderer ud fra. Det svækker<br />
troværdigheden og overførbarheden, at der ikke er flere deltagere med i studiet.<br />
Om vi har valgt den rigtige test til, at vurdere gyldigheden af 2 MKT ud fra, mener vi er et<br />
relevant spørgsmål at stille efter, at vi har udført den praktiske del af <strong>projektet</strong> samt den<br />
statistiske analyse. Det kunne have været relevant, at se på forholdet mellem 6 MGT og 2<br />
MKT, på baggrund af, at de i SFT angiver, at 2- minutters knæløft-test kan anvendes i stedet<br />
for 6 MGT (Rikli, 2004, s. 54). På trods af denne bestemmelse, har Rikli et al. (2004) ikke<br />
undersøgt sammenhængen mellem disse to tests. De har valideret 6 MGT ud fra løbebåndstest<br />
(Balke-protokol) på 77 hjemmeboende ældre mænd og kvinder. Dernæst har de sammenlignet<br />
2 MKTs resultater, med andre publicerede målinger af aerob kapacitet (Rikli, 2004). Dette<br />
fremgår, som værende SFT’s argument for, at 2- minutters knæløft-test, kan bruges som<br />
stedfortræder for 6 MGT til vurdering af aerob kapacitet. CP<br />
Et studie af Pedrosa et al., (2009), har set på sammenhængen mellem 6 MGT og 2 MKT.<br />
Stikprøven i studiet er 32 kvinder, i alderen 60-80 år, der alle lider af hypertension. Studiet<br />
44
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
finder en korrelationskoefficient på 0,36 (p = 0,04), hvilket svarer til en lav korrelation<br />
(Domholdt, 2005). Dette studie viser, at sammenhængen mellem 6 MGT og 2 MKT for<br />
hypertensive kvinder ml. 60-80 år, ikke er særlig stærk. Vi mener ud fra studiet af Pedrosa, at<br />
noget kan tyde på, at man skal tage forbehold, før man uden videre erstatter 6 MGT med 2<br />
MKT.<br />
Desuden har flere studier (Crapo et al., 2002; Du et al., 2008; Enright, 2003; Steffen et al.,<br />
2002) vist, at der er stærkest indikation for brugen af 6 MGT, til personer med hjerte- eller<br />
lungelidelser, fibromyalgi og perifere vaskulære lidelser.<br />
Ovenstående giver et indtryk af, at 6 MGT ikke er det rigtige valg ift. den målgruppe vi gerne<br />
vil belyse i dette projekt, som er hjemmeboende, ældre personer over 65 år. HN<br />
8.2 Teori<br />
I vores teoriafsnit beskriver vi et funktionsevne-hierarki for ældre mennesker. Dette hierarki<br />
er udarbejdet med baggrund, i den ældre amerikanske befolkning. Vi antager, at hierarkiet<br />
med rimelighed kan overføres til de danske ældre mennesker. Dette antager vi, på trods af<br />
mulige kulturelle, såvel som arv og miljømæssige forskelle, der kan have indflydelse på<br />
inddelingen efter funktionsevne. CB<br />
8.3 Litteratursøgning<br />
Litteraturen er primært fundet på pubmed.com. Derudover har vi også foretaget søgninger i<br />
andre databaser. Vi kunne med fordel, have udvidet søgningerne i disse databaser og herved<br />
have opnået en mere dybdegående litteratursøgning.<br />
Vi valgte at søge litteratur som er publiceret indenfor 5 år. Dette betød at vi fik de nyeste<br />
studier indenfor området. Vi kunne med fordel have øget denne begrænsning til 10 år, da vi<br />
ved vores kaskadesøgning fandt relevant litteratur, publiceret før 2005. CP<br />
Vores sproglige kompetencer begrænser sig til engelsk, hvilket ligger til grund for, at vi kun<br />
har søgt artikler forfattet på engelsk og dansk. På trods af dette, findes der muligvis også<br />
studier publiceret på andre sprog, som kunne have belyst vores emne yderligere. Hertil skal<br />
45
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
det nævnes, at langt de fleste videnskabelige studier publiceres på engelsk, da de<br />
engelsksprogede tidsskrifter ofte er de mest anerkendte.<br />
Der vil altid være forskel på den danske og den udenlandske kultur og forskningstradition.<br />
Dette betyder, at forskningsresultater fra andre lande, ikke umiddelbart kan overføres til<br />
danske forhold. Det er derfor vigtigt, at have dette i tankerne når man udvælger og anvender<br />
studier, som ikke stammer fra Danmark. HN<br />
8.4 Målgruppe<br />
Alle de medvirkende testdeltagere opfyldte vores in- og eksklusionskriterier. Dette betyder, at<br />
de alle var over 65 år, kunne gå 400 meter og var i stand til at forstå instruktionerne,<br />
forbundet med de forskellige tests. Desuden brugte ingen af dem gangredskaber indendørs,<br />
eller led af KOL, idiopatisk fibrose og hjerteinsufficiens.<br />
Vi kontaktede 3 idrætsforeninger, med en forventning om, at kunne skaffe mange frivillige<br />
deltagere på én gang. Vi erfarede, at lokationen for testseancen, havde stor betydning for<br />
antallet af personer, der meldte sig til. I starten lagde vi op til, at testseancen ville finde sted<br />
på vores uddannelsesinstitution, hvilket begrænsede lysten til at deltage. Vi foreslog derfor, at<br />
vi kom til dem, såfremt der var lokaler til rådighed. Dette resulterede i, at vi opnåede vores<br />
ønskede antal deltagere.<br />
Ud fra det faktum, at alle testdeltagere var fra en idrætsforening, antager vi, at vores stikprøve<br />
giver et lidt snævert billede af den ældre population. Alle deltagere var aktive på et eller flere<br />
træningshold og gennemsnitstiden for TUG var på 7,0 sek. og gennemsnitsscoren for<br />
tandemtest var på 28,1. Hvis man har en TUG tid på >12 sek., skal balance og mobilitet<br />
undersøges nærmere. Den maksimale score man kan opnå i tandemtest, er på 30 point<br />
(www.maaleredskaber.dk). Dette indikerer, at vores stikprøve repræsenterer den gruppe af<br />
ældre, der besidder en forholdsvis god funktionsevne. CB<br />
For at have fået en bredere stikprøve, som havde været mere repræsentativ ift. populationen,<br />
skulle vi have grebet kontakten til mulige testdeltagere anderledes an. Vi kunne have fået en<br />
bredere stikprøve ved, at kontakte et dagcenter eller en kommune. Ved kontakt til en<br />
kommune, kunne vi muligvis have fået en liste med personer over 65 år og dermed opnå en<br />
mere tilfældig udvælgelse af deltagere. Dette ville muligvis have givet os en stikprøve, hvor<br />
46
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
alle funktionsniveauer var repræsenteret. Herudfra, kunne vi have haft mulighed for, at<br />
generalisere.<br />
For at kunne sikre gyldigheden af resultaterne fra 400 MGT, er vi gået ud fra studiet af E. M.<br />
Simonsick et al. fra 2006, hvor 400 MGT valideres ift. løbebåndstest. For at kunne overføre<br />
gyldigheden til vores projekt bedst muligt, har vi forsøgt at sammensætte en tilsvarende<br />
målgruppe. CP<br />
I ovenstående studie deltog 102 personer i alderen 60-91 år (56 mænd og 46 kvinder) og de<br />
havde en gennemsnitsalder på 71,6 år (Simonsick et al., 2006). Derudover er målgruppen ikke<br />
yderligere beskrevet, hvilket har gjort det vanskeligt, at matche vores målgruppe med deres.<br />
Vi forsøgte at kontakte E. M. Simonsick et al. via mail, med henblik på en mere detaljeret<br />
beskrivelse af målgruppen, men fik intet svar. Derfor søgte vi inspiration til yderligere<br />
afgrænsning af en målgruppe i SFT-manualen. HN<br />
Vores stikprøve består af 45 deltagere i alderen 65-82 år (14 mænd og 31 kvinder) og har en<br />
gennemsnitsalder på 70,9 år. Vi ser differencen (0,7 år) mellem de to gennemsnitsaldre som<br />
værende acceptabel ift. gyldigheden af resultaterne. Til forskel fra studiet af E. M. Simonsick<br />
et al. (2006), har vi valgt at ekskludere personer i alderen 60-64 år. Denne beslutning er taget<br />
ud fra WHO’s definition af begrebet ældre (s. 25).<br />
Det kan have påvirket vores resultat, at have ekskluderet personer i alderen 60-64 år, det er<br />
dog svært, at sige i hvilket omfang og i hvilken retning denne påvirkning ville have givet<br />
udslag.<br />
En anden faktor, der kan påvirke gyldigheden er, at der i vores stikprøve kun indgår få<br />
personer over 80 år. Dette gør, at vi ikke kan sige noget om del ældste del af målgruppen<br />
(80+). Hvis vi f.eks. havde taget kontakt via cpr.nr., eller havde besøgt nogle dagcentre,<br />
kunne vi muligvis have inkluderet flere deltagere i denne aldersgruppe. CB<br />
Fordelingen af mænd og kvinder i vores stikprøve, er skæv, idet flest kvinder har deltaget. En<br />
mulig forklaring kan være, at der i de kontaktede foreninger var flere kvinder tilmeldte end<br />
mænd. Dette har ikke nogen større betydning for vores projekt, da vi ikke skelner mellem<br />
mænd og kvinder i undersøgelsen, dog kan det være svært at sige hvorvidt korrelationen<br />
havde set anderledes ud, hvis vi havde haft en lige kønsfordeling i stikprøven.<br />
47
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Ovenstående gør at vi ikke har formået at matche målgruppen i E. M. Simonsick et al.’s<br />
studie (2006), som ønsket. CP<br />
8.5 Udarbejdelse af testprotokoller<br />
Vi er af den opfattelse, at vi har formået, at holde os nogenlunde til de eksisterende<br />
protokoller for 400 MGT og 2 MKT, på trods af, at vi kun har kunnet finde frem til en<br />
protokol for 400 MGT på engelsk.<br />
Langt de fleste målemetoder er udviklet uden for Danmark og protokollerne er derfor<br />
udarbejdet på et fremmedsprog. Man bliver nemt fristet til, at oversætte testen direkte til<br />
dansk. Det blev vi og har derfor forsøgt, at oversætte E. M. Simonsick et al.’s protokol<br />
direkte. Problemet med dette er, at oversættelserne ofte er forkerte og altså ikke svarer til<br />
originalen. Hvis man oven i købet beholder det originale navn, kan udenforstående personer<br />
have svært ved at gennemskue at det er en ”hjemmelavet” version. Ud over dette, kan det<br />
have endnu større betydning, hvis man forsøger, at lave forbedringer i målemetoden og<br />
samtidig beholder målemetodens originale navn (Beyer, 2007). HN<br />
Hvis oversættelsen af protokollen for 400 MGT skulle have været udført korrekt, skulle den<br />
have været udarbejdet efter allerede eksisterende, internationale retningslinjer. Det vil sige, at<br />
protokollen oversættes uafhængigt af en-tre tosproglige personer (originalsprog og dansk).<br />
Derefter udarbejdes en fælles version, som gives til et antal brugere med henblik på at få<br />
afklaret, om teksten er uklar og om der er forståelsesproblemer. Når den endelige version<br />
foreligger, oversætter en-to tosproglige personer (originalsprog og dansk), blindet, den danske<br />
version af protokollen tilbage til originalsproget. Oversættelsen skal herefter godkendes af<br />
målemetodens ophavsmand. Først når <strong>hele</strong> proceduren er gennemarbejdet, kan man tillade sig<br />
at kalde målemetoden for dens oprindelige navn. Herefter bør man undersøge for reliabilitet<br />
og validitet i Danmark (Beyer, 2007).<br />
En proces som den vi netop har beskrevet, vil kræve et selvstændigt studie og et bachelor<br />
projekt vil formodentlig ikke kunne bære et sådan studie. Vi er opmærksomme på, at vores<br />
måde, at oversætte protokollen for 400 MGT på, ikke er valid og dermed kan svække<br />
gyldigheden af vores resultater og i princippet kan vi ikke tillade os, at kalde testen ved dens<br />
oprindelige navn. CB<br />
48
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
For både 400 MGT og 2 MKT gælder det, at vi har udarbejdet en prosatekst (i protokollerne<br />
kaldes den for Procedure), der omfatter de instruktioner der kræves for, at deltageren kan<br />
udføre testene (Bilag 3 + 4). Disse prosatekster fremgår ikke af de oprindelige testprotokoller<br />
for de to tests, men er konstrueret ud fra de oprindelige protokoller. Vi har udarbejdet<br />
prosateksterne med det formål, at sikre ens information til alle deltagere. Selvom vi hver i<br />
sær, under testseancerne, instruerede hver vores test, ville prosateksten sikre, at en<br />
stedfortræder ville kunne give nøjagtig samme instruktion til deltageren. På trods af, at vi har<br />
forsøgt at sikre ensartetheden, er prosateksten ikke valideret og det kan dermed betyde at<br />
vores resultater ikke er gyldige ift. protokollerne i hhv. E. M. Simonsick et al.’s studie fra<br />
2006 og SFT (Rikli, 2004).<br />
I vores protokoller (Bilag 2 + 4) har vi et afsnit, der beskriver hvad testleder skal være<br />
opmærksom på inden, under og efter testene. Dette afsnit er en opsamling af elementer fra<br />
protokollerne i studiet af E. M. Simonsick fra 2006 og SFT, som testleder skal huske på.<br />
Herudover er der af sikkerhedsmæssige årsager, f.eks. tilføjet, at deltagerne skal udføre<br />
testene med sko på, eller bare fødder (Bilag 3 + 4). Afsnittet er en del af vores protokol for, at<br />
komme evt. tvivlsspørgsmål i forkøbet samt at gøre det overskueligt for testleder at få alle<br />
detaljer med. CP<br />
Under 2 MKT anvendte vi en computer til, at tælle antal knæløft, da vi ikke havde en<br />
håndtæller til rådighed. Det at vi har anvendt Microsoft Word på en computer til at tælle antal<br />
knæløft manuelt, har betydet at der er opstået bias for denne tælling. Vi vurderer at der nemt<br />
kan være opstået enten for få, eller for mange indtastninger, bl.a. fordi man som testleder skal<br />
være opmærksom på både tid, knæløftshøjde og tælle/taste antal knæløft. HN<br />
Under udarbejdelsen af protokollen til 2 MKT, erfarede vi på egen krop under pilotprojekt 1,<br />
at 2 minutter var lang tid, uden opdatering af tid undervejs. Vi tilføjede derfor<br />
tidsopdateringer til vores protokol. En tidsopdatering vil kunne motivere deltagerne til, at lave<br />
flere knæløft end hvis denne opdatering ikke fandt sted, hvilket vil kunne påvirke gyldigheden<br />
af vores resultater ift. SFT. CB<br />
49
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Et studie af Pedrosa et al. fra 2009 har sammenlignet 2 MKT, TUG og 6 MGT. Alle tre tests<br />
er udført ud fra studier af C. J. Jones og R. E. Rikli, som også har forfattet den<br />
engelsksprogede og oprindelige SFT-manual (Pedrosa et al. 2009). I studiet (Pedrosa et al.,<br />
2009) beskrives det, at der under 2 MKT blev givet tidsopdateringer til deltagerne, når der var<br />
hhv. 1 minut tilbage og 30 sekunder tilbage. På baggrund af dette, peger tilføjelsen af<br />
tidsopdateringerne på, at gyldigheden af vores testresultater ikke mindskes så meget som først<br />
antaget, men at protokollen stadig afviger fra den danske SFT-manual. CP<br />
8.6 Pilotprojekter<br />
Pilotprojekterne var en vigtig og lærerig del af processen i forbindelse med udarbejdning af<br />
vores testprotokoller. Vi har erfaret hvor kompliceret det er, at udarbejde en testprotokol og<br />
samtidig nedsætte risikoen for bias.<br />
Set i bagklogskabens klare lys, skulle pilotprojekt 3 have været udført med flere deltagere og<br />
deltagerne skulle have haft en længere pause mellem testene. Hvis vi havde gjort dette, havde<br />
vi fået et mere brugbart resultat ift. inter-tester reliabiliteten.<br />
Vi kunne med fordel have udført et pilotprojekt nr. 4, hvor vi skulle pilotteste nogle deltagere,<br />
som matchede målgruppen og herved have udvidet vores erfaring med testning af personer<br />
over 65 år.<br />
Under pilotprojekt 1, fandt vi ud af, at når man som testleder, skulle tælle antal knæløft under<br />
2 MKT, kunne der nemt opstå fejl, da man både skulle holde øje med tid, løftehøjde og tælle<br />
det præcise antal knæløft. Hvis vi havde gjort en indsats for, at have fundet en bedre måde til,<br />
at tælle antal knæløft på (end på computer), ville vi måske have nedsat risikoen for bias ved<br />
optællingen. HN<br />
8.7 Testseancen<br />
Som tidligere nævnt, kommer testdeltagerne fra tre forskellige foreninger, hvilket gør at vi har<br />
testet deltagerne tre forskellige steder. I og med, at rammerne for testseancerne ikke har været<br />
ens for alle deltagere, kan der være opstået bias. Disse bias kan muligvis have været, at banen<br />
i 400 MGT på det ene teststed, blev nødt til, at strække sig igennem en bred døråbning, der<br />
forbandt gymnastiksalen med omklædningsrummet.<br />
50
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Støjniveauet og lysindfaldene i testrummene varierede fra sted til sted, hvilket måske kunne<br />
påvirke deltagernes præstation. Denne bias er relevant, at have i tankerne, da der på et af<br />
teststederne, var dunkel belysning i området hvor 400 MGT blev udført. Dette kan have<br />
betydet at nogle af deltagerne har følt sig usikre eller været bange for at falde under testen, da<br />
syn og/eller hørelse reduceres med alderen (Hansen, 2002).<br />
Imellem 400 MGT og 2 MKT, fik deltagerne en pause på 5 minutter. Vi er blevet<br />
opmærksomme på, at man i andre studier (Pedrosa et al. 2009; Simonsick et al. 2001) benytter<br />
en pause mellem testene på 10-15 minutter. Vi burde have indlagt en længere pause imellem<br />
testene, da deltagerne så ville have haft større mulighed for, at restituere inden påbegyndelse<br />
af næste test. Beslutningen, om de 5 minutters pause, blev udelukkende taget på baggrund af<br />
tidsmæssige begrænsninger, for lån af lokaler i de tre foreninger, da alternativet ellers ville<br />
have været, at <strong>projektet</strong> ville omfatte færre deltagere. CB<br />
8.8 Databearbejdning<br />
De indsamlede data, er i sig selv afgørende for, hvilken statistisk beregningsmetode, der skal<br />
anvendes til, at vurdere og analysere data. Resultaterne fra 400 MGT og 2 MKT ligger på<br />
ratio-interval skala, hvilket er afgørende for, om man kan anvende Pearson’s product-moment<br />
correlation (r) (Hicks, 2009). Pearson’s test er den mest sensitive metode til udregning af en<br />
korrelationskoefficient. CP<br />
8.9 Analyse<br />
8.9.1 Resultater<br />
Vores stikprøve bestod af 45 testdeltagere og via vores statistiske analyse fandt vi frem til, at<br />
der var en moderat (-0,64) korrelation mellem resultaterne fra 400 MGT og 2 MKT og at<br />
signifikansniveauet var på p < 0,0001.<br />
95% konfidensintervallet (- 0,79 – - 0,43) viser, at spredningen af resultaterne, strækker sig<br />
fra høj til lav korrelation. Vi mener, at denne spredning er stor og derfor er med til at gøre det<br />
usikkert, hvorvidt vi kan sige noget om <strong>hele</strong> populationen. CP<br />
51
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
I og med, at vi fandt en moderat korrelation mellem 400 MGT og 2 MKT, kan vi for vores<br />
stikprøve sige, at der var en sammenhæng. Vi kan dog ikke betegne denne sammenhæng som<br />
værende god. Dette kan have flere årsager. Den lille stikprøve, har betydning for hvorvidt vi<br />
kan sige noget om <strong>hele</strong> populationen. En større stikprøve ville have indskrænket spredningen i<br />
95% konfidensintervallet og dette ville gøre, at vi med større sikkerhed kunne have sagt noget<br />
om <strong>hele</strong> populationen.<br />
En anden begrænsning ift. det, at sige noget med større sikkerhed er, at <strong>hele</strong> stikprøven<br />
kommer fra det samme geografiske område. Denne begrænsning ville have været mindsket,<br />
hvis stikprøven havde været sammensat mere tilfældigt og fra forskellige dele af landet. Vi<br />
kan herud fra, kun konkludere ud fra vores egen stikprøve. HN<br />
Hvis man ser på Scatter plot A (figur 7), fremkommer det at punkterne ligger meget spredt.<br />
Dem der ligger længst væk fra regressionslinjen kaldes for outliers.<br />
Vi ville gerne diskutere hvilke testdeltagere, der får sammenhængen til at være enten stærk<br />
eller svag. Dette ville vi gerne for, at finde ud af om der var specielle faktorer (alder, TUG tid,<br />
køn osv.), der kendetegnede disse outliers. Dette var dog ikke muligt, da vi ikke kunne<br />
identificere deltagerne bag prikkerne, i det anvendte analyseprogram. CB<br />
Analysen af Borgs skala, efter de to tests, udmundede i en moderat korrelationskoefficient på<br />
0,55. Hvis man kun ser på korrelationskoefficienten, peger den på, at der er en sammenhæng i<br />
anstrengelsesniveau under hhv. 400 MGT og 2 MKT.<br />
Borgs skala er en subjektiv vurdering af anstrengelsesniveauet, hvilket betyder, at det er den<br />
enkelte persons egen vurdering af, hvor anstrengende testen er. Det vil sige, at selvom to<br />
personer finder anstrengelsesniveauet ens på Borgs skala, er det ikke ensbetydende med, at de<br />
har den samme puls under en test.<br />
En korrelationskoefficient på 0,55 viser, at der er en moderat korrelation, dog i den lave ende<br />
af intervallet for moderat korrelation (Domholdt, 2005). Det faktum, at korrelationen placerer<br />
sig i den lave ende af intervallet for moderat korrelation, samt at Borgs skala er en subjektiv<br />
vurdering gør, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor sigende Borgs skala er, ift.<br />
sammenhængen mellem 400 MGT og 2 MKT, i lige netop den sammenhæng, vi har<br />
bearbejdet resultaterne fra Borgs skala. CP<br />
52
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Udgangspunktet for at inddrage Borgs skala var, at vi gerne ville have et sæt resultater, ud<br />
over 400 MGT tid (sek.) og antal knæløft på 2 minutter, der evt. ville kunne underbygge<br />
korrelationen testene imellem.<br />
Når vi ser på den korrelationskoefficient vi har udregnet for Borgs skala, er det begrænset<br />
hvad den egentlig fortæller os, om sammenhængen mellem 400 MGT og 2 minutters knæløft-<br />
test. På trods af at Borgs skala måske ikke fortæller noget om sammenhængen mellem testene,<br />
kan den muligvis, igennem videre undersøgelse, anvendes som en sikkerhedsforanstaltning<br />
under testene. Dette kunne gøres ved f.eks., at vise og forklare Borgs skala inden teststart og<br />
informere deltageren om, at hvis vedkommende undervejs i testen, vurderer sig mere<br />
anstrengt end f.eks. 18 eller derover på Borgs skala, skal vedkommende stoppe. Dette skal<br />
selvfølgelig undersøges nærmere, før det kan anvendes i praksis. HN<br />
8.9.2 Subgrupper<br />
Efter udregning af korrelationen mellem 400 MGT og 2 MKT, for <strong>hele</strong> stikprøven (n = 45),<br />
synes vi det kunne være interessant, at se på faktorer, der muligvis kunne have påvirket vores<br />
korrelation til at være stærkere eller svagere. Under bearbejdning af de indsamlede data, blev<br />
vi opmærksomme på, at flere af deltagerne havde en kronisk lidelse og/eller brugte medicin.<br />
Kroniske lidelser kan have både direkte og indirekte indflydelse på den aerobe kapacitet<br />
(Hansen, 2002). Medicin kan være symptomlindrende, men det kan også give bivirkninger.<br />
Mange medicinske præparater har bivirkninger såsom træthed, kvalme, hovedpine osv. Disse<br />
bivirkninger kan have en negativ indflydelse på funktionsevnen og herunder den aerobe<br />
kapacitet (Amstrup, 2004). På baggrund af dette, fandt vi det interessant, at undersøge om<br />
sammenhængen mellem de to tests, til vurdering af aerob kapacitet, ændrer sig, alt efter om<br />
deltagerne har en kronisk lidelse eller bruger medicin eller ej. CB<br />
53
Skema 10<br />
Skema 11<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Subgruppe<br />
Værdier<br />
+ Kronisk lidelse - Kronisk lidelse<br />
Antal 13 32<br />
r - 0,69 - 0,62<br />
95% CI (- 0,90 - -0,23) (- 0,80 - - 0,34)<br />
p-værdi 0,0089 0,0002<br />
Skemaet viser korrelationskoefficienter, 95% konfidensinterval og signifikansniveau<br />
for sammenhængen ml. 400 MGT og 2 MKT, for hhv. deltagere med en kronisk<br />
lidelse og dem uden.<br />
Subgruppe<br />
Værdier<br />
+ Medicin - Medicin<br />
Antal 28 17<br />
r -0,66 -0,75<br />
95% CI (- 0,83 - - 0,38) (- 0,90 - - 0,42)<br />
p-værdi 0,0001 0,0005<br />
Skemaet viser korrelationskoefficienter, 95% konfidensinterval og signifikansniveau<br />
for sammenhængen ml. 400 MGT og 2 MKT, for hhv. deltagere der brugte medicin<br />
og dem der ikke gjorde.<br />
Ud fra skema 10 og 11 kan man se, at korrelationskoefficienterne hos personerne med og<br />
uden en kronisk lidelse, samt dem som brugte medicin, er alle moderate korrelationer. Den<br />
stærkeste korrelation fandt vi ved de personer, som ikke brugte medicin. Denne ligger i<br />
intervallet for høj korrelation. For de ovennævnte subgrupper er det tilfældet, at 95%<br />
konfidensintervallene har en forholdsvis stor spredning. Dette gør, at man må se på<br />
korrelationerne med forbehold, da 95% konfidensintervallerne både spænder fra meget høj til<br />
meget lav og fra lav til høj og derfor kan man med endnu større usikkerhed sige noget om en<br />
evt. sammenhæng mellem 400 MGT og 2 MKT hos de respektive populationer. CP<br />
Ud fra korrelationskoefficienterne hos de respektive subgrupper, tyder det på, at der er en<br />
forskel på sammenhængen mellem de to tests, alt efter hvilken subgruppe man er i. Det kan<br />
54
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
ses ud fra skema 10 og 11, at en af subgrupperne (dem der ikke brugte medicin) skiller sig ud,<br />
da den har en korrelation som ligger i intervallet for høj korrelation i modsætning til de andre<br />
der er moderate. Man kan forstille sig, at subgruppen for dem der ikke brugte medicin kan<br />
have påvirket korrelationen for den samlede stikprøve positivt. Det kan den have gjort, da det<br />
ser ud til at der i denne subgruppe er en bedre sammenhæng mellem 400 MGT og 2 MKT.<br />
Korrelationskoefficienten for dem, som ikke brugte medicin, er misvisende ift. populationen.<br />
Det er den fordi at subgruppen består af et lavt antal deltagere (n = 17) og at de alle kommer<br />
fra det samme geografiske område. Dette bevirker at denne subgruppe ikke er repræsentativ<br />
for <strong>hele</strong> populationen.<br />
Korrelationskoefficienterne for samtlige subgrupper afviger dog ikke markant fra<br />
korrelationskoefficienten udregnet på den samlede stikprøve (n = 45). Det er derfor svært at<br />
sige hvordan og hvorvidt de enkelte subgrupper har påvirket korrelationen for den samlede<br />
stikprøve. HN<br />
Resultatet af vores beregninger, hos personer med eller uden kroniske lidelser samt dem der<br />
brugte medicin og dem som ikke gjorde viser, at der i alle subgrupper er en sammenhæng<br />
mellem 400 MGT og 2 MKT. Deltagerantallet gør dog, at man kun kan antyde og ikke med<br />
sikkerhed kan konkludere noget ud fra den viste sammenhæng. Det kræver mere forskning,<br />
end hvad vi har haft midler og ressourcer til, at komme en egentlig konklusion nærmere. CB<br />
Som tidligere nævnt, vurderer vi ud fra TUG og Tandemtest, at vores stikprøve repræsenterer<br />
de ældre personer, som har en god basismobilitet og balance. På trods af dette erfarede vi, at<br />
nogle få deltagere havde brug for, at støtte sig til væggen, under 2 MKT. Studiet af Pedrosa et<br />
al. (2009), har undersøgt sammenhængen mellem 6 MGT, 2 MKT og TUG. De fandt en<br />
moderat, negativ korrelation på -0,66 mellem 2 MKT og TUG, hvilken kunne antyde en<br />
sammenhæng mellem et individs basismobilitet og aerobe kapacitet. De konkluderede derfor,<br />
at hypertensive kvinder over 60 år med en høj TUG tid, havde et lavere antal knæløft på 2<br />
minutter, end dem, som havde en lav TUG tid. Dette kan tyde på, at TUG kan være med til at<br />
sige, om en person kan gennemføre en 2 MKT (Pedrosa et al., 2009). CP<br />
55
8.10 Afrunding<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
I dette afsnit opsummeres faktorer, som har indflydelse på hhv. reliabilitet, den interne og<br />
eksterne validitet. HN<br />
8.10.1 Reliabilitet<br />
I dette projekt har vi forsøgt at fremme reliabiliteten. Det har vi gjort ved, at vi hver i sær har<br />
instrueret den/de samme tests under alle testseancer. Herudover har vi i testprotokollerne lavet<br />
en prosabeskrivelse af instruktionen til testdeltageren, hvilket har sikret at alle deltagere har<br />
fået samme udgangspunkt for testene. HN<br />
8.10.2 Intern validitet<br />
Flere faktorer har haft indflydelse på den interne validitet i <strong>projektet</strong>. Vi har forsøgt, at styrke<br />
den interne validitet ved, at anvende en protokol, hvor 400 MGT er valideret ift. løbebåndstest<br />
(Simonsick et al., 2006). Denne protokol var engelsksproget, så derfor var vi nødsaget til, at<br />
oversætte den til dansk. Dette svækker den interne validitet, da oversættelsen ikke er sket efter<br />
internationale retningslinier.<br />
En anden faktor, som kan have påvirket den interne validitet, er måden vi har valgt at tælle<br />
antal knæløft på 2 minutter på. Denne bias, kunne evt. have været mindsket, hvis vi havde<br />
anvendt et andet og mere præcist tælleredskab end en computer.<br />
De tre pilotprojekter har haft en positiv indflydelse på den interne validitet, da rutine i<br />
testseance og tilpasning af protokoller er forsøgt fremmet herved. CB<br />
8.10.3 Ekstern validitet<br />
Da opgavens beregninger viser moderat korrelation mellem 400 MGT og 2 MKT, kunne man<br />
være fristet til, at generalisere til lignende befolkningsgrupper i Danmark. Der må dog tages<br />
forbehold, da der var faktorer hos målgruppen, som svækkede den eksterne validitet. Der er<br />
ikke mange deltagere over 80 år, ulige kønsfordeling, og faktoren, at alle bor i samme<br />
lokalområde. Alle medvirkede frivilligt i <strong>projektet</strong>, hvilket oftest motiverer de velfungerende<br />
ældre personer.<br />
56
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Vi har været ude og teste i tre foreninger, hvor rammerne hver gang har været forskellige og<br />
derfor har kunnet påvirke den eksterne validitet i negativ retning. Opgavens beregninger er<br />
baseret på stikprøvens begrænsede størrelse (n = 45). Disse forhold indikerer, at man med<br />
rimelighed, kun kan generalisere til lignende befolkningsgrupper, i samme lokalområde som<br />
stikprøven er taget ud fra. CP<br />
57
9.0 Konklusion<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Ud fra dette bachelor projekt, viser der sig en tendens til, at der er en korrelation mellem 400<br />
MGT og 2 MKT for vores stikprøve. Dette baseres på udregning af korrelationskoefficienten<br />
(r) mellem tiden (sekunder) for 400 MGT og antal knæløft på 2 minutter.<br />
Korrelationskoefficienten for testene: r = - 0,64, med et 95% konfidensinterval på<br />
(-0,79 - -0,43) (n = 45)<br />
Denne korrelationskoefficient angiver, at der er en moderat, negativ korrelation mellem 400<br />
MGT og 2 MKT og at den befinder sig i den høje ende af intervallet for moderat korrelation.<br />
95 % konfidensintervallet (-0,79 - -0,43) angiver, at sammenhængen 95 ud af 100 gange kan<br />
variere mellem høj og lav korrelation. P-værdien for korrelationen er beregnet til < 0,0001,<br />
hvilket indikerer, at sammenhængen er statistisk signifikant.<br />
Disse værdier tyder på, at der er en sammenhæng mellem 400 MGT og 2 MKT, men at<br />
resultaterne spreder sig vidt. Dette betyder at det er usikkert, hvor stærk denne sammenhæng<br />
er.<br />
Begrænsningerne i dette projekt har været, at stikprøven er lille, kønsfordelingen er ulige,<br />
samt at kun få deltagere er ældre end 80 år. Herudover kommer alle deltagere fra samme<br />
lokalområde. Desuden vurderer vi ud fra stikprøvens TUG og Tandemtest resultater, at de alle<br />
har en god basismobilitet og balance.<br />
Projektets begrænsninger betyder, at stikprøven ikke er repræsentativ og vi kan dermed ikke<br />
generalisere resultatet til <strong>hele</strong> populationen.<br />
Efter databearbejdning viste det sig, at den stærkeste korrelation mellem 400 MGT og 2 MKT<br />
fremkom hos de personer fra vores stikprøve, som ikke tog medicin (n = 17). Denne<br />
korrelationskoefficient var på - 0,75 og betegnes som værende en høj korrelation.<br />
For at kunne konkludere om 2 MKT er gyldig, til vurdering af den aerobe kapacitet hos<br />
personer over 65 år, er det nødvendigt med yderligere forskning og undersøgelser. Hvis det<br />
ved yderligere forskning og undersøgelse viser sig, at testen er valid, vil den muligvis kunne<br />
58
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
anvendes, som en gyldig, praktisk og tidsbesparende test af den aerobe kapacitet. Herved vil 2<br />
MKT, nemt kunne anvendes i borgerens eget hjem, som en del af det forebyggende<br />
HN, CB, CP<br />
sundhedsarbejde.<br />
10.0 Perspektivering<br />
En væsentlig del af fysioterapi består i, at vurdere patienter, f.eks. deres balance,<br />
gangfunktion, koordination, kondition osv. Patienten vurderes ud fra den pågældende<br />
fysioterapeuts erfaringer, holdninger, prioriteringer osv., og derfor vil udfaldet af vurderingen,<br />
højst sandsynligt være forskellig ift. hvilken fysioterapeut, der vurderer patienten. En fordel<br />
vil være, at der benyttes valide og reliable målemetoder til vurderingen af de ovenstående<br />
funktioner, så man får et fælles standardmål. Dette gør det nemmere for andre fysioterapeuter<br />
og sundhedsfaglige samarbejdspartnere, at fortolke vurderingen. Ligeledes kan disse data<br />
anvendes i forbindelse med effektmål, kvalitetssikring og forskning (Beyer, 2007).<br />
På baggrund af ovenstående er det vigtigt, at en test som 2 MKT, via yderligere forskning<br />
valideres og reliabilitetstestes, da den hverken kræver plads eller tid for, at vurdere en persons<br />
aerobe kapacitet. Opfyldes dette, vil vurdering af den aerobe kapacitet måske ikke<br />
nedprioriteres af de praktiserende fysioterapeuter, når de skal vurdere funktionsevnen hos en<br />
person over 65 år.<br />
Funktionsevnen er vigtig for at forblive uafhængig af hjælp fra andre, så længe som muligt.<br />
Det må derfor være i den enkeltes, såvel som samfundets interesse, at forudsætningerne for<br />
dette er tilstrækkelige. En af forudsætningerne for at forblive uafhængig kunne være, at<br />
iværksætte en så tidlig forebyggende intervention som muligt.<br />
En vurdering af en persons funktionsevne er nødvendig for, at kunne iværksætte denne<br />
intervention. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er tidligt nok at igangsætte en<br />
intervention omkring 65 årsalderen. Hvis man laver en vurdering af funktionsevnen allerede<br />
omkring de 50 år, vil det kunne fremtidssikre, at færre bliver fysisk svækkede og afhængige<br />
af andres hjælp senere i livet? Iværksættes der ud fra denne vurdering en forebyggende<br />
intervention, som fokuserer på et øget fysisk aktivitetsniveau og motivation til ændring af<br />
livsstil, kan man forestille sig at færre mennesker bliver afhængige af andres hjælp i<br />
alderdommen.<br />
59
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Den helt afgørende faktor, for en sådan fremtidssikring er evidens og dokumentation for, at<br />
igangsætte en tidlig forebyggende intervention. Herudover er det en forudsætning at de<br />
personer man henvender sig til, er motiverede og modtagelige overfor en tidlig forebyggende<br />
HN, CB, CP<br />
intervention.<br />
60
11.0 Litteraturliste<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Amstrup, Kirsten (2004); Kap 5 De geriatriske giganter. I: Amstrup, Kirsten; Hjort, Peter, F;<br />
Poulsen, Ingrid, 2004, Geriatri – en tværfaglig udfordring, Munksgaard, 1. udgave,<br />
København.<br />
Bartels, Else Marie; Winkel, Annette; Lund, Hans (2000): Hvordan kan jeg finde relevante<br />
målemetoder til at måle effekt af fysioterapi – en beskrivelse af en litteratursøgning,<br />
Forskning i fysioterapi (online), oktober, 2003, 1. årgang, s. 1- 12,<br />
http://ffy.dk/sw1089.asp<br />
Bean, Jonathan F.; Kiely, Dan K.; Leveille, Suzanne G.; Herman, Seth; Huynh, Charlie;<br />
Fielding, Roger; Frontara, Walter, (2002): The 6-Minute Walk Test in Mobility-<br />
Limited Elders: What is being Measured?, Journal of Gerontology, vol. 57a, no. 11,<br />
pp. 751- 756<br />
Beyer, Nina (2008); Kap 23 Problemstillinger i forbindelse med aldring. I: Beyer, Nina;<br />
Lund, Hans, Klinge, Klaus, (2008): Træning – i forebyggelse, behandling og<br />
rehabilitering, Munksgaard, 1. Udgave, København. ISBN: 978-87-628-0546-0<br />
Beyer, Nina; Magnusson, Peter (2007): Målemetoder i fysioterapi, Munksgaard Danmark, 1.<br />
e-bogsudgave, København. ISBN-13: 978-87-628-0717-4<br />
Beyer, Nina; Puggaard, Lis (2008): Fysisk aktivitet for ældre – sundhedsstyrelsen<br />
Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. ISBN: 978-87-7676-697-9<br />
Chen, Michael J.; Fan, Xitao; Moe, Sondra T. (2002): Criterion-related validity of the Borg<br />
ratings of perceived exertion scale in healthy individuals: a meta-analysis, Journal of<br />
Sports Sciences, Vol. 20, pp. 873-899<br />
61
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Crapo, Robert O.; Casaburi, Richard; Coates, Allan L.; Enright, Paul L.; MacIntyre, Neil R.;<br />
McKay, Roy T.; Johnson, Douglas; Wanger, Jack S.; Zeballos, R. Jorge, (2002): ATS<br />
Statement: Guidelines for the Six-Minute Walk Test, American Thoracic Society, vol.<br />
166, pp. 111- 117<br />
Dehlin, Ove; Hagberg, Bo; Rundgren, Åke; Samuelsson, Gillis; Christensen, Grethe Haahr<br />
(2001): Gerontologi – aldringen set i et biologisk, psykologisk, socialt og<br />
samfundsmæssigt perspektiv, Gads forlag, 1. udgave, København.<br />
Domholdt, E., (2005): Rehabilitation research: principles and applications, Elsevier<br />
Saunders, 3 rd edition, St. Louis, Mo. ISBN: 0721600298<br />
Du, Hui Yun; Newton, Phillip J.; Salamonson, Yenna; Carrieri-Kohlmann, Virginia L.;<br />
Davidson, Patricia M., (2009): A review of the six-minute walk test: Its implication as<br />
a self-administered assessment tool, European Journal of Cardiovascular Nursing,<br />
No. 8, Elsevier<br />
Dunbar, Christopher C.; Robertson, Robert J.; Baun, Randy; Blandin, Michelle F.; Metz,<br />
Kenneth; Burdett, Ray; Goss, Fredric L. (1992): The validity of regulating exercise<br />
intensity by ratings of perceived exertion, Medicine and science in sports and<br />
exercise, Vol. 24, No. 1, pp. 94-99<br />
Enright, Paul L (2003): The Six- Minute Walk Test, Respiratory Care, August, Vol. 48, No. 8,<br />
pp. 783 - 785<br />
Fromholt, Pia; Hjort-Hansen, Jessy; Høeg, Dorte; Viidik, Andrus (1999): Svækkelse i<br />
alderdommen – omsorg og etik i svækkelsesforløbet, Dafolo Forlag, 1. udgave.<br />
ISBN: 87-7320-922-8<br />
Hansen, Finn Rønholt; Moe, Claus; Schroll, Marianne (2002): Geriatri – Basisbog,<br />
Munksgaard, 3. Udgave, København. ISBN: 87-628-0382-4<br />
62
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Hicks, Carolyn M. (2009): Research Methods for Clinical Therapists – Applied Project<br />
Design and Analysis, Churchill Livingstone, 5 th edition. ISBN: 978-0-7020-2998-1<br />
Hjort, Peter F. (2004); Kap. 3 Aldring og sårbarhed. I: Amstrup, Kirsten; Hjort, Peter F.;<br />
Poulsen, Ingrid (2004): Geriatri – en tværfaglig udfordring, Munksgaard, 1. udgave,<br />
København<br />
Jensen, Torben K.; Johnsen, Tommy J. (2004): Sundhedsfremme i teori og praksis – en lære-,<br />
debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser, Forlaget<br />
Philosophia, 2. udgave, Århus C. ISBN: 87-88663-45-0<br />
Kamper-Jørgensen, Finn; Almind, Gert; Jensen, Bjarne Bruun (2009): Forebyggende<br />
sundhedsarbejde, Munksgaard Danmark, 5. udgave, København. ISBN: 978-87-628-<br />
0604-7<br />
Klinge, Klaus (2008): Kap 3, Grundlæggende fysiologi. I: Beyer, Nina; Lund, Hans, Klinge,<br />
Klaus (2008): Træning – i forebyggelse, behandling og rehabilitering, Munksgaard,<br />
1. Udgave, København. ISBN: 978-87-628-0546-0<br />
Koefoed, B. G.; Stentebjerg-Olesen, M.; Iburg, K. M.; Keiding, L.; Hendriksen, C. (2003):<br />
Forebyggende hjemmebesøg til ældre, Sundhedsstyrrelsen, København.<br />
http://www.sst.dk/publ/Publ2007/CFF/Aeldre/Hjemmebesoeg.pdf<br />
Lund, Hans; Røgind, Henrik (2004): Statistik i ord, Munksgaard Danmark, 1. udgave.<br />
ISBN: 87-628-0311-5<br />
Michalsik, Lars; Bangsbo, Jens (2006): Aerob og anaerob træning, Danmarks Idræts-<br />
Forbund, 1. udgave, Brøndby. ISBN: 87-90316-88-6<br />
Newman, Anne B.; Simonsick, Eleanor M.; Naydeck, Barbara L.; Boudreau, Robert M.;<br />
Kritchevsky, Stephen B.; Nevitt, Michael C.; Pahor, Marco; Satterfield, Suzanne;<br />
Brach, Jennifer S.; Studenski, Stephanie A; Harris, Tamara B. (2006): Association of<br />
63
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Long- Distance Corridor Walk Performance With Mortality, Cardiovascular<br />
Disease, Mobility Limitation, and Disability Journal of the American Medical<br />
Association, May 3, Vol. 295, No. 17, pp. 2018 – 2026<br />
Pedersen, Bente Klarlund; Saltin, Bengt (2003): Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse<br />
og behandling, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. ISBN elektronisk<br />
udgave: 87-91232-78-3<br />
Pedrosa, R.; Holanda, G. (2009): Correlation between the walk, 2-minute step and TUG tests<br />
among hypertensive older women, Revista Braileira de Fisioterapia, Vol. 13, No. 3,<br />
pp. 252-256.<br />
Puggaard, Lis (2005): Age-related decline in maximal oxygen capacity: consequences for<br />
performance of everyday activities, Letters to the editor, Journal of the American<br />
Geriatrics Society, March, vol. 53 no. 3, pp. 546-547<br />
Puggaard, Lis (2009): Kap. 12 Det ældre menneske og den veltrænede krop. I: Glasdam,<br />
Stinne; Esbensen, Bente Appel (2009): Gerontologi – Livet som ældre i det moderne<br />
samfund, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1. udgave, København. ISBN: 978-87-<br />
17-04033-5<br />
Rikli, Roberta E.; Jones, C. Jessie (2004): Senior Fitness Test – Fysisk formåen hos ældre –<br />
manual og referenceværdier, FADL’s Forlag København, 1. udgave, ISBN: 87-<br />
7749-381-8<br />
Schibye, Bente; Klausen, Klaus (2005): Menneskets fysiologi – Hvile og arbejde, FADL’s<br />
Forlag, 2. udgave, København. ISBN: 87-7749-454-7<br />
Simonsick, Eleanor M.; Fan, Ellen; Fleg, Jerome L. (2006): Estimating Cardiorespiratory<br />
Fitness in Well-Functioning Older Adults: Treadmill Validation of the Long Distance<br />
Corridor Walk, Journal of the American Geriatrics Society, January, Vol. 54, No. 1,<br />
pp. 127 – 132<br />
64
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Simonsick, Eleanor M.; Montgomery, Polly S.; Newman, Anne B.; Bauer, Douglas C.;<br />
Harris, Tamara (2001): Measuring Fitness in Healthy Older Adults: The Health ABC<br />
Long Distance Corridor Walk, Journal of the American Geriatrics Society,<br />
November, Vol. 49, No. 11, pp. 1544 – 1548<br />
Spirduso, Waneen W.; Francis, Karen L.; MacRae, Priscilla G. (2005): Physical dimensions<br />
of aging, Human Kinetics, 2nd edition. ISBN: 0-7360-3315-7<br />
Steffen, Teresa M.; Hacker, Timothy A.; Mollinger, Louise (2002): Age- and Gender- Related<br />
Test Performance in Community- Dwelling Elderly People: Six- Minute Walk Test,<br />
Berg Balance Scale, Timed Up & Go Test, and Gait Speeds, Physical Therapy, vol.<br />
82, no. 2<br />
Vestergaard, Sonja; Patel, Kushang V.; Bandinelli, Stefania; Ferrucci, Luigi; Guralnik, Jack<br />
M.; (2009): Characteristics of 400-Meter Walk Test Performance and Subsequent<br />
Mortality in Older Adults Rejuvenation Research, Vol. 12, No. 3, Mary Ann Libert,<br />
Inc. DOI: 10.1089/rej.2009.0853, pp. 177 – 184<br />
Zacho, Morten (2008): Kap 11, Konditionstræning. I: Beyer, Nina; Lund, Hans; Klinge, Klaus<br />
(2008): Træning – i forebyggelse, behandling og rehabilitering, Munksgaard<br />
Danmark, 1. Udgave, København. ISBN: 978-87-628-0546-0<br />
www.aeldreviden.dk:<br />
http://www.aeldreviden.dk/faq/#4 Besøgt d. 13. marts 2010.<br />
http://www.aeldreviden.dk/faq/#15 Besøgt d. 13. marts 2010.<br />
www.maaleredskaber.dk:<br />
http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber-alfabetisk/Borgs-Skala-<br />
foranstrengelse-RPE/ Besøgt d. 8. april 2010.<br />
65
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber-alfabetisk/Timed-Up--Go-/ Besøgt<br />
d. 27. maj 2010.<br />
http://fysio.dk/fafo/Maleredskaber/Maleredskaber-alfabetisk/Tandemtest-Guralnik/<br />
Besøgt d. 27. maj 2010.<br />
Baggrundslitteratur<br />
Avlund, Kirsten; Davidsen, Michael; Schultz-Larsen, Kirsten (1995): Changes in Functional<br />
Ability from Ages 70 to 75: A Danish Longitudinal Study, Journal of Aging and<br />
Health, Vol. 7, No. 2, pp. 254-282<br />
Beyer, Nina; Lund, Hans; Klinge, Klaus (2008): Træning – i forebyggelse, behandling og<br />
rehabilitering, Munksgaard Danmark, 1. Udgave, København. ISBN: 978-87-628-<br />
0546-0<br />
Beyer, Nina; Magnusson, Peter (2007): Målemetoder i fysioterapi, Munksgaard Danmark, 1.<br />
e-bogsudgave, København. ISBN-13: 978-87-628-0717-4<br />
Beyer, Nina; Puggaard, Lis (2008): Fysisk aktivitet for ældre – sundhedsstyrelsen<br />
Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. ISBN: 978-87-7676-697-9<br />
Birkler, Jacob (2006): Videnskabsteori – en grundbog, Munksgaard Danmark, 1. udgave,<br />
København. ISBN: 978-87-0530-9<br />
Chang, Milan; Cohen-Mansfield, Jiska; Ferrucci, Luigi; Levielle, Suzanne; Volpato, Stefano;<br />
de Rekeneire, Nathalie; Guralnik, Jack M. (2004): Incidence of Loss of Ability to<br />
Walk 400 Meters in a Functionally Limited Older Population, Journal of American<br />
Geriatrics Society, no. 52, pp. 2094 - 2098<br />
66
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Glasdam, Stinne; Esbensen, Bente Appel (2009): Gerontologi – Livet som ældre i det<br />
moderne samfund, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1. udgave, København. ISBN:<br />
978-87-17-04033-5<br />
Hagen, Kåre Birger; Herbert, Robert; Jamtvedt, Gro; Mead, Judy (2008): Evidensbaseret<br />
praksis, Munksgaard Danmark, 1.udgave, København. ISBN: 978-87-628-0834-8<br />
Helge, Eva Wulf; Helge, Jørn Wulf; Kjær, Michael; Langberg, Henning; Puggaard, Lis<br />
(2002): Idrættens Træningslære, GADS Forlag, 2. udgave, København. ISBN: 87-<br />
12-03415-0<br />
Jamtvedt, Gro; Hagen, Kåre Birger; Bjørndal, Arild (2003): Kunnskapsbasert Fysioterapi,<br />
Gyldendal Norsk Forlag AS, 1. udgave, Oslo. ISBN: 82-05-31450-0<br />
Jensen, Torben K.; Johnsen, Tommy J. (2004): Sundhedsfremme i teori og praksis – en lære-,<br />
debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser, Forlaget<br />
Philosophia, 2. udgave, Århus C. ISBN: 87-88663-45-0<br />
Law, M.; Stewart, D.; Pollock, N.; Letts, L.; Bosch, J.; Westmorland, M. (1998):<br />
Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier, McMaster University<br />
http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/Depu/<br />
Analyse_kvantitativ.pdf Besøgt d. 24. marts 2010.<br />
Lauritsen, J. (2007): Simpel funktionsmåling – instruktionsmateriale, OUH. ISBN: 978-87-<br />
992241-0-4<br />
http://www.funktionfyn.dk/pdf/simpelfkt3s.pdf<br />
Lund, Hans; Røgind, Henrik (2004): Statistik i ord, Munksgaard Danmark, 1. udgave.<br />
ISBN: 87-628-0311-5<br />
67
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Marlet, Laila Ravnkilde; Kristensen Tove Bruun (2007): Forebyggende hjemmebesøg i<br />
Odense Kommune, Aktivitet og Træning, Odense Kommunale Ældrepleje.<br />
http://www.odense.dk/Topmenu/Kommunen/Forvaltninger/Aeldre%20og%20Handic<br />
apforvaltningen/Om%20forvaltningen/~/media/AEHF/AEHF%20fra%20roden/OKA<br />
E/Forebyggendehjemmebesoeg%20pdf.ashx<br />
Marsh, Anthony P.; Miller, Michael E.; Saiken, Aaron M.; Rejeski, W. Jack; Hu, Nan;<br />
Lauretani, Fulvio; Bandinelli, Stefania; Guralnik, Jack M.; Ferrucci, Luigi (2006):<br />
Lower Extremity Strenght and Power Are Associated With 400-Meter Walk Time In<br />
Older Adults: The InCHANTI Study, Journal of Gerontology Biological Science,<br />
November, pp. 1186 - 1193<br />
Michalsik, Lars; Bangsbo, Jens (2006): Aerob og anaerob træning, Danmarks Idræts-<br />
Forbund, 1. udgave, Brøndby. ISBN: 87-90316-88-6<br />
Niklasson, Grit (2006): Samfund og kultur i sundhedsarbejdet, Frydenlund, 1. udgave,<br />
København. ISBN: 87-7887-376-2<br />
Patel, Kushang V.; Coppin, Antonia K.; Manini, Tod M.; Lauretani, Fulvio; Bandinelli,<br />
Stefania; Ferrucci, Luigi; Guralnik, Jack M. (2006): Midlife Physical Activity and<br />
Mobility In Older Age: The InCHANTI Study, American Journal of Preventive<br />
Medicine, September, pp. 217 – 224<br />
Pedersen, Bente Klarlund; Saltin, Bengt (2003): Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse<br />
og behandling, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2003. ISBN elektronisk<br />
udgave: 87-91232-78-3<br />
Purath, Janet; Kark, Deborah L. (2009) Physical fitness assessment of older adults in the<br />
primary care setting, Journal of American Academy of Nurse Practitioners, 21, pp.<br />
101 – 107<br />
68
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Rienecker, Lotte; Jørgensen, Peter Stray (2005): Den Gode Opgave – en håndbog i<br />
opgaveskrivning på videregående uddannelser, Forlaget Samfundslitteratur, 3.<br />
udgave, Frederiksberg C. ISBN: 87-593-1164-9<br />
Schibye, Bente; Klausen, Klaus (2005): Menneskets fysiologi – Hvile og arbejde, FADL’s<br />
Forlag, 2. udgave, København. ISBN: 87-7749-454-7<br />
Sinus, Liv; Nordsborg, Nikolai; Timmerman; Michael (2006): Testmanual – Patientinterview<br />
og Konditionstest, Sundhedsstyrelsen, København. ISBN: 87-7676-363-3<br />
Thornquist, Eline (2000): Klinik kommunikation information, Hans Reitzels Forlag,<br />
København. ISBN: 87-412-2653-4<br />
Wang, Cheng-Yi; Chih-Jong, Yeh; Ming-Hsia, Hu (2009): Mobility-related performance tests<br />
to predict mobility disability at 2-year follow-up in community-dwelling older adults,<br />
Archives of Gerontology and Geriatrics, Elsevier, pp. 1-4<br />
69
Bilag 1 – Ordliste<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Aerob kapacitet: Et mål for udholdenhed, dvs. evnen til at arbejde i længere tid.<br />
Balke-protokol: En protokol der beskriver udførelse af løbebåndstest (treadmill), til måling af<br />
VO2max.<br />
Barthel: Et redskab til evaluering af behandlingseffekt og/eller forudsige et<br />
rehabiliteringsforløb. Anses for at være guldstandard for vurdering af basale<br />
ADL-funktioner.<br />
Bias: Systematisk fejl, der påvirker testresultater.<br />
BMI: Body Mass Index, et mål for en persons vægt ift. højde.<br />
Euro-Qol 5D: måleredskab, der viser helbredsrelateret livskvalitet (spørgeskema).<br />
Udtrykker patientens egen vurdering af sin helbredstilstand.<br />
Forebyggelse: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af<br />
sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremme<br />
folkesundheden.<br />
Funktionsevne: En persons evne til at klare dagligdagens gøremål fysisk, psykisk og socialt.<br />
Funktionsnedsættelser: Opfattes i denne opgave synonymt med Funktionstab.<br />
Funktionstab: vanskeligheder med (indenfor alle livets områder) at udføre aktiviteter, som<br />
er forventede af omgivelser på baggrund af køn, alder og social status. Dvs.<br />
en kløft mellem individets evne og kravene fra omgivelserne.<br />
Iltoptagelse: Et mål for hvor effektiv leverancen af ilt til musklerne fungerer og hvor<br />
effektivt musklerne udnytter ilten.<br />
Kronisk lidelse: Vedvarende, har blivende følger, skyldes irreversible forandringer, kræver<br />
en langvarig behandling og pleje og/eller en særlig rehabiliteringsindsats.<br />
Maksimal iltoptagelse: VO2max (l O2/min), forstås som kroppens maksimale evne til at optage,<br />
transportere og forbruge ilt, hvilket er et udtryk for individets kondition.<br />
Medicin: Indeholder stoffer, som forebygger og behandler sygdomme og har dermed<br />
en gavnlig virkning på sygdomme eller symptomer på sygdomme.<br />
OMC: Orientation, Memory & Concentration, et redskab til vurdering af den<br />
kognitive funktion.<br />
Reservekapacitet: Forskellen mellem en persons maksimale fysiske kapacitet og kravet ved<br />
udførelse af daglige gøremål.<br />
Shuttle-Walk: En standardiseret metode til vurdering af den maksimale fysiske<br />
arbejdskapacitet og iltoptagelse hos KOL-patienter.<br />
STS: Sit To Stand, et redskab til at vurdere styrken i underekstremiteten.<br />
Svækkelse: Sker pga. aldringsprocessen og faldet i reservekapaciteten. Rammer<br />
mennesker på forskellige tidspunkter og i forskellig grad.<br />
Tandemtest: Et redskab måler balance.<br />
The Golden Standard: Målemetode, hvis resultater ligger meget tæt på sandheden ift. den målte<br />
egenskab.<br />
TUG: Timed Up & Go, vurderer basismobilitet hos ældre med<br />
funktionsnedsættelse.
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Bilag 2 – Kritisk vurdering af studiet af E. M. Simonsick et al. (2006)<br />
REFERENCE<br />
Analyseskema til kritisk vurdering af kvantitative studier<br />
Efter<br />
© Law, M., Stewart, D., Pollock, N., Letts, L., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998<br />
McMaster University<br />
Estimating Cardiorespiratory Fitness in Well-Functioning Older Adults: Treadmill Validation of the Long<br />
Distance Corridor Walk<br />
Eleanor M. Simonsick, Ellen Fan, Jerome L. Fleg<br />
Journal of American Geriatrics Society, Vol. 54, No. 1, pp. 127-132, 2006<br />
STUDIETS FORMÅL:<br />
Var formålet tydeligt<br />
formuleret?<br />
o Ja<br />
o Nej<br />
LITTERATUR:<br />
Blev relevant<br />
baggrundslitteratur<br />
gennemgået?<br />
o Ja<br />
o Nej<br />
DESIGN:<br />
o RCT<br />
o Kohorte-studie<br />
o Single-case design<br />
o Før/efter<br />
o Case-control<br />
o Tværsnits-us.<br />
o Case-study<br />
Beskriv kort studiets formål. Hvordan har det relevans for ergoterapi<br />
og/eller dit eget kliniske spørgsmål?<br />
At bestemme criterion validiteten for 400 meter gangtest (komponent af the Long<br />
Distance Corridor Walk) og udvikle ligninger for at fastslå peak ilt forbrug (VO2) ud fra<br />
400 meter-tid og andre faktorer relaterede til testpræstation (puls, systolisk blodtryk) hos<br />
ældre personer.<br />
Studiet er relevant for dette bachelorprojekt, hvis 400 meter gangtest viser sig, at være<br />
valid ift. løbebåndstest.<br />
Beskriv begrundelsen for behovet for dette studie.<br />
Studiet tager udgangspunkt i, at kardiorespiratorisk fitness er vigtig for den ældres evne<br />
til at udføre fysisk aktivitet. De mener at dette kan være en prædiktor for funktionstab.<br />
Studiet beskriver at det er velkendt, at løbebåndstest er upraktisk som maksimal og<br />
submaksimal konditionstest til ældre personer. Der er manglende data om forholdet<br />
mellem selvvalgt ganghastighed og løbebåndstest til raske ældre.<br />
Beskriv studiets design. Var designet egnet til at undersøge<br />
forskningsspørgsmålet? (Fx mht. vidensniveauet om emnet, outcomes, etiske<br />
spørgsmål).<br />
Studiet anvender følgende design: Cross-sectional validation study (tvæsnitsundersøgelse).<br />
Dette er egnet til at undersøge forskningsspørgsmålet, da det tager<br />
udgangspunkt i korrelation (sammnehæng) mellem to eller flere tests.<br />
Specificer evt. bias og på hvilken måde disse kunne påvirke resultaterne.<br />
En bias som kan have påvirket resultatet af studiet, kan have været deltagerantallet. Med<br />
flere deltagere, ville styrken af korrelationen have været bedre.
STIKPRØVE:<br />
N = 102<br />
Blev stikprøven detaljeret<br />
beskrevet?<br />
o Ja<br />
o Nej<br />
Blev stikprøvens størrelse<br />
begrundet?<br />
o Ja<br />
o Nej<br />
o Ikke relevant<br />
OUTCOMES:<br />
Var målemetoderne/<br />
redskaberne reliable?<br />
o Ja<br />
o Nej<br />
o Ikke beskrevet<br />
Var målemetoderne/<br />
redskaberne valide?<br />
o Ja<br />
o Nej<br />
o Ikke beskrevet<br />
INTERVENTION:<br />
Blev interventionen<br />
detaljeret beskrevet?<br />
o Ja<br />
o Nej<br />
o Ikke beskrevet<br />
Blev kontamination<br />
undgået?<br />
o Ja<br />
o Nej<br />
o Ikke beskrevet<br />
o Ikke relevant<br />
Blev samtidig<br />
intervention undgået?<br />
o Ja<br />
o Nej<br />
o Ikke beskrevet<br />
o Ikke relevant<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Udvælgelse af stikprøven (hvem, karakteristika, hvor mange,<br />
udvælgelseskriterier). Hvis der var mere end en gruppe, var der så<br />
ligheder mellem grupperne?<br />
Stikprøven består af 102 raske, frivillige personer (56 mænd, 46 kvinder) i alderen<br />
60-91 år (gennemsnitsalder 72 år). Alle deltagere var med i Baltimore Longitudinal<br />
Study of Aging.<br />
Beta-blokkere var ikke eksklusionskriterie. Ingen deltagere have<br />
kredsløbsproblemer, ortopædiske- eller neuromuskulære begrænsninger. ¼ af<br />
deltagerne var sorte.<br />
Beskriv etiske procedurer. Blev der indhentet informeret samtykke?<br />
Ja der blev indhentet samtykke fra alle deltagere. Denne var godkendt The John<br />
Hopkins Bayview Medical Center.<br />
Angiv hvor ofte outcome målingerne fandt sted (fx før, efter, opfølgning)<br />
Måling blev foretaget efter henholdsvis løbebåndstest og 400 meter gangtest. 400<br />
meter gangtest fandt sted dagen efter udførelse af løbebåndstest.<br />
Outcome-områder (fx egenomsorg, arbejde, fritid)<br />
-<br />
Anvendte målemetoder/redskaber<br />
Puls, Borg, Systolisk blodtryk, 400 meter-tid, Spektrometer, Balke-protokol,<br />
Parkinson-Cowan gasmeter, højde, vægt og fysisk aktivitet.<br />
Giv en kort beskrivelse af interventionen (fokus, hvem udførte den, hvor<br />
ofte, hvor). Kunne interventionen gennemføres i ergoterapeutisk<br />
praksis?<br />
Da studiet forsøger, at validere en test ud fra en anden, er der ikke, som sådan,<br />
nogen intervention, men vi vil her kort beskrive testene.<br />
Løbebåndstest: udført ud fra en modificeret Balke protokol med målt VO2.<br />
Deltagerne startede på 3,5/3,0 m/h, efterfulgt af en øgning af hastigheden på 3%<br />
hvert 2. minut, indtil udmattelse var nået.<br />
The Long Distance Corridor Walk: først udføres 2 minutters opvarmning i et<br />
kontinuerligt tempo efterfulgt af 10 runder på banen (1 = 40 meter), så hurtigt man<br />
kunne.
RESULTATFREMLÆGGELSE:<br />
Blev der angivet statistisk<br />
signifikans?<br />
o Ja<br />
o Nej<br />
o Ikke relevant<br />
o Ikke beskrevet<br />
Var analysemetoderne<br />
relevante?<br />
o Ja<br />
o Nej<br />
o Ikke beskrevet<br />
Blev den kliniske relevans<br />
beskrevet?<br />
o Ja<br />
o Nej<br />
o Ikke beskrevet<br />
Blev der oplyst om<br />
frafald?<br />
o Ja<br />
o Nej<br />
KONKLUSIONER OG<br />
KLINISKE<br />
IMPLIKATIONER:<br />
Var konklusionerne<br />
relevante set i forhold til<br />
studiemetoder og<br />
resultater?<br />
o Ja<br />
o Nej<br />
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Hvad var resultaterne?<br />
Korrelationen udregnes ud fra Pearson’s test og er på -0,79 mellem 400 meter<br />
gangtest-tid og peak VO2.<br />
Var de statistisk signifikante (fx p
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Bilag 3 – Testprotokol for 400 meter gangtest<br />
Formål:<br />
At vurdere den aerobe kapacitet.<br />
Udstyr:<br />
Et stopur, 2 kegler, målebånd (min. 20 meter), Borgs skala, 2 stole.<br />
Forsøgsopstilling:<br />
Der måles en bane op på 20 meter. Der stilles en kegle i hver ende, så det er tydeligt for deltageren<br />
hvor han/hun skal vende. De 2 stole, stilles langs banen.<br />
Tester skal være opmærksom på:<br />
Deltageren skal enten udføre testen med sko på, eller bare fødder.<br />
Demonstrer vendingen rundt om keglen.<br />
Før de 2 minutters opvarmning angiver deltageren hvor anstrengt vedkommende er ud fra<br />
Borgs skala. Tallet noteres på resultatarket.<br />
Efter de 2 minutters opvarmning noteres den tilbagelagte distance på resultatarket. Herefter<br />
sørger man for at få deltageren tilbage til start. Testen påbegyndes 30 sekunder efter<br />
opvarmningen.<br />
Tiden stoppes når deltageren har passeret målstregen med én fod. Tiden noteres på<br />
resultatarket.<br />
Vær opmærksom på deltagerens velbefindende under testen. Hvis deltageren oplever bryst-<br />
eller bensmerter, dyspnø, svimmelhed eller andre signifikante symptomer, kan du bede<br />
ham/hende om at tage en pause. Stolene langs banen, kan deltageren evt. benytte.<br />
Når testen er slut, angiver deltageren hvor anstrengende testen har været ud fra Borgs skala.<br />
Tallet noteres på resultatarket.<br />
Scoring:<br />
Noter tiden, det har taget deltageren at gå 400 meter (10 omgange). Resultatet fra Borgs skala<br />
noteres efter endt test. Hvis deltageren ikke har været i stand til at gennemføre testen er data ikke<br />
brugbar.<br />
Procedure:<br />
Testen forklares med ordene:<br />
”Inden jeg forklarer dig hvad testen går ud på, skal jeg spørge dig hvor anstrengt du er lige nu, ud<br />
fra denne skala.”<br />
”I denne test, skal du gå 400 meter så hurtigt du kan, i et tempo du kan holde. Når du vender, skal<br />
du rundt om keglerne i begge ender. Du får 2 minutters opvarmning før selve testen. På de 2<br />
minutter skal du gå så langt du kan på banen, i et tempo du kan opretholde. Hvis du får brug for at<br />
sidde ned, kan du benytte stolene langs banen. Mellem opvarmningen og selve testen er der 30<br />
sekunders pause. Når testen er færdig skal du også angive, hvor anstrengende det har været. Både<br />
opvarmningen og testen sættes i gang med kommandoen ”Klar–parat–start”. Har du spørgsmål?<br />
Nu starter opvarmningen.” ”Klar–parat–start.”
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Information til deltageren under opvarmning:<br />
”Du har 30 sekunder tilbage”<br />
”Du har 10 sekunder tilbage”<br />
”Stop, bliv hvor du er”<br />
Efter opvarmning gentages informationen: ”Du skal nu gå 400 meter, dvs. 10 omgange på banen.<br />
Du skal gå så hurtigt du kan, og i et tempo du kan holde. Jeg fortæller dig undervejs hvor langt du<br />
er kommet og hvor langt du har igen. Husk at du skal runde keglerne hver gang. Hvis du får brug<br />
for at sidde ned, kan du benytte stolene langs banen.” ”Klar–parat–start.”<br />
Information til deltageren under test:<br />
”1 runde gået, du har 9 igen”<br />
”2 runder gået, du har 8 igen”<br />
”3 runder gået, du har 7 igen” Osv.<br />
Opmuntring gives ved hver omgang (både ved opvarmning og test):<br />
”Det er super godt”<br />
”Det ser rigtig fint ud”<br />
”Flot, kom så”
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
Bilag 4 – Testprotokol for 2-minutters knæløft-test<br />
Formål:<br />
En test af aerob kapacitet.<br />
Udstyr:<br />
Stopur, et stykke snor på ca. 80 cm, farvet tape, tælleudstyr (fx computer), Borgs skala.<br />
Forsøgsopstilling:<br />
For at afgøre hvor højt knæene som minimum skal løftes, placeres snoren fra hoftekammen fortil<br />
(SIAS), til midt på knæskallen (patella). Snoren fastholdes mod SIAS, mens den løsnes på patella<br />
(uden at slippe knæskalsmarkeringen på snoren). Nu foldes snoren på midten så begge snorender er<br />
ved SIAS. Den foldede snor når nu til midt på låret og stedet markeres med et stykke tape.<br />
Deltageren stiller sig med siden til en væg, og tapen flyttes fra låret til samme niveau på væggen.<br />
Tester skal være opmærksom på:<br />
Deltageren skal enten udføre testen med sko på, eller bare fødder.<br />
Testen demonstreres først i langsomt tempo, for at pointere den korrekte teknik, hvorefter<br />
tempoet sættes op, for at understrege formålet, som er så mange hurtige og sikre knæløft<br />
som muligt på 2 minutter.<br />
Før selve testen, skal deltageren øve 1-2 knæløft for at sikre teknikken.<br />
Før testen angiver deltageren hvor anstrengt vedkommende er ud fra Borgs skala. Tallet<br />
noteres på resultatarket.<br />
Selvom begge knæ skal løftes op til den markerede højde, tæller man kun de antal gange<br />
højre knæ når op til markeringen. Hvis løftehøjden ikke opretholdes i 2 på hinanden<br />
følgende løft, gøres deltageren opmærksom på at ”huske løftehøjden”. Hvis løftehøjden<br />
fortsat ikke opretholdes, beder man deltageren om at sætte tempoet ned, eller stoppe indtil<br />
han/hun kan udføre bevægelsen som beskrevet, uden at tidtagningen stoppes.<br />
Når testen er slut, angiver deltageren hvor anstrengende testen har været ud fra Borgs skala.<br />
Dette noteres på resultatarket.<br />
Scoring:<br />
Antal gange højre knæ har været oppe ved markeringen på 2 minutter. Resultatet fra Borgs skala<br />
noteres på resultatarket efter endt test.<br />
Procedure:<br />
Før opmåling af knæløfts-højden siges:<br />
”Jeg skal først måle hvor højt du skal løfte dine knæ og jeg skal derfor mærke efter målepunkterne<br />
på din hofte og dit knæ.”<br />
Testen forklares med ordene:<br />
”Inden jeg forklarer dig hvad testen går ud på, skal jeg spørge dig hvor anstrengt du er lige nu ud<br />
fra denne skala.”<br />
”I denne test skal du lave så mange knæløft du kan på 2 minutter. Når du udfører testen skal du<br />
gøre det så hurtigt du kan, dog uden at løbe på stedet, men, det skal stadig være sikkert. Du skal<br />
som minimum sørge for at løfte knæene op til tapemarkeringen, hver gang. Jeg gør dig opmærksom<br />
på, hvis du ikke når markeringen. Jeg viser dig hvad du skal gøre, både i langsomt og hurtigt tempo
Bachelorprojekt udarbejdet af<br />
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker<br />
og så får du lov til at øve dig. Så, nu må du lave 2 par knæløft for at øve teknikken.” (Testdeltager<br />
øver sig).<br />
”Når testen er færdig skal du angive hvor anstrengende det har været.”<br />
”Når jeg siger ”klar – parat – start” begynder testen. Har du spørgsmål?” ”Klar-parat-start.”<br />
Information til deltageren under test:<br />
”Der er nu et minut tilbage”<br />
”Der er nu 30 sekunder tilbage”<br />
”Stop”