Download PDF - WebProof

Musvit, ’Parus major’
Musvitten er den største af vores
mejser og samtidig en af de mest almindelige
fugle i haven. Den kendes
fra de øvrige mejser på sit sorte hoved
med hvide kinder og gult bryst
med bred sort længdestribe. Den er
14 cm lang og har et vingefang på
op mod 25 cm. Den bliver maksimalt
15 år. Hvert år får musvitten 1 – 2
kuld unger med 5 – 11 æg i hvert.
Musvitter er glade for løvtræer og er
gode til redekasser i private haver.
Solsort, ’Turdus merula’
Stær, ’Sturnus vulgaris’
De fleste kender stæren, da den er nært tilknyttet mennesker.
Den er overvejende sort, men om sommeren har fjerdragten en
flot blågrøn og lilla metalglans. Næbbet er gult om sommeren
– sort om vinteren. Stæren er 21 cm lang og har et vingefang
på mere end 40 cm. Den får 1 – 2 kuld om året med 4 æg hver
gang. Den yngler ofte ved bebyggelser, gerne i redekasser eller
i løvskove. Stære er trækfugle og drager ofte til England om vinteren.
Nogle stæreflokke kan
i efteråret være så store,
at de nærmest
formørker solen
– det kaldes
sort sol og
almindeligt
at se
i Tøndermarsken.
Solsorten er Danmarks mest talrige ynglefugl.
Hannen er helt sort med gult næb, mens hunnen er
mørkebrun. Bestanden er tættest i villakvarterer og parker og ses ikke så ofte i skoven.
Solsorten er 25 cm lang og har et vingefang på næsten 40 cm. Den får 2 – 3 kuld unger
hvert år med 3 – 5 æg i hvert. Den bygger ofte rede i hække og krat, men reder ses også
i carporte eller udhuse ganske nær på mennesker. Mængden af solsorte er stabil.
Spætmejse, ’Sitta europaea’
Spætmejsen er den eneste danske fugl, der også klatrer NED ad træstammer.
Det er en lille kompakt fugl på 14 cm med et vingefang op til 27 cm. Den har et
kraftigt næb og kort hale. Oversiden er blågrå, undersiden lysere. Den kendes
især på den sorte stribe, der går gennem øjepartiet. Der findes to underarter; den
lysbugede race øst for Storebælt og den mørkbugede race på Fyn og i Jylland.
Den yngler en gang om året med 5 – 8 æg og har redested i løvtræer.
haveglæder 49