Danske Savværker - Åbne Samlinger

Danske Savværker 

Julie Fryd Johansen 

Lolland-Falsters Stiftsmuseum 

2006


Julie Fryd Johansen 

Lolland-Falsters Stiftsmuseum 

2006


Lolland-Falsters Stiftsmuseum j.nr. JFJ 802/06 

Kulturarvsstyrelsen j. nr. 2003-3321/36301-0003 

Udgivet og produceret af Lolland-Falsters Stiftsmuseum 

Forfatter og lay-out: Julie Fryd Johansen 

2006

Indhold 

Projektets baggrund og forventninger..............................................................3 

Metode .............................................................................................................3 

Indkomne data..................................................................................................5 

Telefoninterviews.............................................................................................7 

Litteraturgennemgang ......................................................................................8 

Nysted Savværk .............................................................................................11 

Sammenfatning af undersøgelsens data .........................................................16 

Vejle amt........................................................................................................21 

Fyns amt.........................................................................................................22 

Århus amt.......................................................................................................25 

Nordjyllands amt............................................................................................26 

Ringkøbing amt..............................................................................................27 

Viborg amt .....................................................................................................27 

Storstrøms amt ...............................................................................................29 

Ribe amt .........................................................................................................30 

Vestsjællands amt ..........................................................................................31 

Sønderjyllands amt.........................................................................................31 

Roskilde amt ..................................................................................................32 

Frederiksborg amt ..........................................................................................33 

Bornholms regionskommune .........................................................................34 

Litteratur.........................................................................................................36 

Bilag A: De registrerede savværker i kronologisk orden efter stiftelsesår ....39 

Bilag B: Skrivelse til Kulturmiljørådene .......................................................41 

Bilag C: Foto Jan Steving ..............................................................................43 

Bilag D: Nysted Savværk, arkivalier tilhørende Jørgen Danielsen ...............61 

Bilag E: Forslag til emner for en bygningsundersøgelse ...............................69 

Omslag: Fra Nysted Savværk, foto Jan Steving 2006. 

1

Projektets baggrund og forventninger 

I 2005 skulle Lolland-Falsters Stiftsmuseum tage stilling til de bevaringsmæssige 

konsekvenser af lukningen og den planlagte nedrivning af Nysted 

Savværk. I den anledning søgte museet på sædvanlig vis efter information 

om dansk savværkshistorie, således at man kunne danne sig et indtryk af, 

om dette savværk var typisk, atypisk eller på anden måde udmærkede sig 

med eventuelle bevaringsmæssige konsekvenser. Det viste sig hurtigt at 

være en umulig opgave. Der er næsten intet skrevet om danske savværker 

og intet, som kunne anvendes i den konkrete sag om evt. bevaring. 

Da museets område er præget af mange herregårde med tilhørende 

skovområder, falder spørgsmålet om savværkshistorien indenfor museets 

undersøgelsesområde, og ideen om at iværksætte en undersøgelse dukkede 

op. Da emnet imidlertid synes aldeles uopdyrket, og da Lolland ikke er landets 

mest skovrige egn, opstod tanken om at lave en landsdækkende undersøgelse. 

Kulturarvsstyrelsen bifaldt ideen og gav museet en bevilling til 

projektet. 

Projektets formål var at etablere et afsæt for fortsatte studier i emnet 

ved at udarbejde en forskningsoversigt over den litteratur, der måtte være 

om danske savværker og deres kulturhistorie, samt etablere en web-baseret 

registrant over igangværende savværker af kulturhistorisk interesse. Registrant 

og nærværende rapport publiceres på hjemmesiden for Storstrøms 

Amts museer og arkiver www.aabne-samlinger.dk. Endvidere skulle Nysted 

Savværk dokumenteres i detaljer. 

Metode 

Projektet er gennemført ved en fire måneders ansættelse af cand. phil. & 

MA Julie Fryd Johansen til tilrettelæggelse af undersøgelsen samt indsamling 

af data og udarbejdelse af rapport. Folklorist Sven Ottosen har været 

ansat til at videodokumentere Nysted Savværk og udarbejde en film. Arkitekt 

Jesper Herbert Nielsen har udarbejdet en situationsplan over Nysted 

Savværk, og han har opmålt produktionsbygningen og placeret de centrale 

maskiner på planen. Lolland-Falsters Stiftsmuseum har bidraget med de- 

3

1 Listen er vedhæftet rapporten som bilag A 

2 Skrivelsen vedlægges som bilag B 

sign af database og oplægning af data på www.aabne-samlinger.dk (Hans- 

Jørgen Andersen). Museets medarbejdere (Marianne Hansen og Elisabeth 

Abildtrup) har endvidere arbejdet med dataindsamling fra lokalhistoriske 

arkiver og nedtagning af luftfotos, gennemgang af arkivalier fra Nysted 

Savværk samt konvertering af skemaer med data om savværkerne. Overordnet 

ansvarlig og sparringspartner igennem hele projektet har været museumschef 

Ulla Schaltz. 

Udgangspunktet for undersøgelsen er en liste over savværker, som blev til 

ved en søgning på ordet ’savværk’ i henholdsvis Krak, Eniro og De gule 

Sider. Enkelte virksomheder har ordet savværk i deres navn, men beskæftiger 

sig med andre ting (ejendomsudlejning, investering); disse virksomheder 

blev på forhånd udelukket fra undersøgelsen. Resultatet var en liste på 

184 virksomheder 1 , som vi opdelte efter amter. Nedenfor ses amterne fordelt 

efter antal virksomheder. 

Savværker fordelt efter antal på amt 

Amt Antal Fmd. for kulturmiljørådet 

Vejle amt 27 Kirsten Rykind-Eriksen 

Fyns amt 26 Erland Porsmose 

Århus amt 23 Keld Dalsgaard Larsen 

Nordjyllands amt 19 Niels Bendsen 

Ringkøbing amt 16 Hans Rostholm 

Viborg amt 15 Henning Ringgaard Lauridsen 

Storstrøms amt 15 Anna-Elisabeth Jensen 

Ribe amt 12 Mette Guldberg 

Vestsjællands amt 8 Jan Simmelhag 

Sønderjyllands amt 9 Kim Furdal 

Roskilde amt 5 Bent Gottfredsen 

Frederiksborg amt 5 Jette Baagøe 

Bornholms regionskommune 5 Finn Ole Nielsen 

Københavns amt 0 ikke tilskrevet 

Herefter blev listen sendt ud til landets Kulturmiljøråd 2 med en anmodning 

om at tage stilling til, om listen for deres område manglede væsentlige 

virksomheder, eller om der var virksomheder, som ikke hørte

hjemme i undersøgelsen. Vi bad desuden rådet om enten selv eller ved kollegers 

hjælp at inddatere de oplysninger, der måtte kunne skaffes, i et skema, 

som var lagt op på www.aabne-samlinger.dk. Der er iflg. Caspar Jørgensen 

i Kulturarvsstyrelsen ikke omtalt savværker i Industriundersøgelsen. 

På samme tid blev litteratur eftersporet, ikke kun den danske men også den 

svenske savværkslitteratur, som er forholdsvis let tilgængelig på Universitetsbiblioteket 

i Lund, der ud over at være forskningsbibliotek også er et 

pligtafleveringsbibliotek. 

Indkomne data 

De fleste museumsundersøgelser defineres både emnemæssigt og geografisk 

indenfor museernes virkeområde. Sådan er det ikke med Lolland- 

Falsters Stiftsmuseums savværksundersøgelse, der er landsdækkende. Det 

var derfor nødvendigt i nogen grad at inddrage lokal indsigt og erfaring. Vi 

kunne have henvendt os direkte til alle landets museer og lokalhistoriske 

arkiver, men vi mente, det var mere rationelt at gå via amternes Kulturmiljøråd, 

som bedre ville være i stand til at kanalisere vores forespørgsel til 

netop de museer og arkiver, som måtte ligge inde med relevante oplysninger. 

På den måde kunne vi undgå at ulejlige institutioner, som intet havde 

at bidrage med i denne sammenhæng. 

Vi forventede ikke 100 % svar på forespørgslen, men at 8 ud af 13 

adspurgte amter overhovedet ikke reagerede på vores skrivelse, ej heller 

ved at skrive, at de ikke ønskede at medvirke, var overraskende og ærgerligt 

i forhold til undersøgelsens tilrettelæggelse. I to amter blev vores forespørgsel 

distribueret videre, således som vi havde tænkt os, et amt sendte 

oplysninger med posten og henviste til kolleger, som muligvis ville kunne 

hjælpe, et amt svarede at de ville forsøge at nå at indhente oplysninger, og 

et amt henviste til industripuljen og SLA, Sammenslutningen af Lokalhistoriske 

Arkiver. 

Det har vist sig, at vores spørgeskema har ramt en stime af skemaer, 

herunder f. eks. et om sukkerfabrikker. et har afstedkommet en større principdiskussion 

i Industripuljen om det formålstjenlige i, at museerne rekvire- 

5

er arbejde af hinanden på denne facon. Dette er formentlig en væsentlig årsag 

til den meget lave svarprocent. Det er ikke så ofte, at de kulturhistoriske 

museer giver sig af med landsdækkende undersøgelser, og der er ikke tradition 

for at medarbejdere rejser rundt i landet, med deraf følgende rejseudgifter, 

sådan som det sker indenfor det arkæologiske område. Hidtil har 

spørgeskemaer været den anvendte metode, men det er måske værd at tage 

andre metoder under overvejelse i fremtiden, i hvert fald så længe museernes 

oplysninger af denne type ikke er tilgængelige online. 

Den sortering af de 184 virksomheder, som vi havde håbet at få 

gennem Kulturmiljørådene, fandt således ikke sted, og kun i ganske få tilfælde 

har vi modtaget data på de udfærdigede skemaer. Arbejdsmetoden 

måtte således ændres til en telefonkampagne først og fremmest til virksomhederne 

men også til museer og lokalhistoriske arkiver. De oplysninger, der 

nu ligger i databasen, er indhentet gennem telefoninterviews primært med 

virksomhedsejere, men også med andre personer i virksomheden med viden 

om savværkets grundlæggelse og udvikling. 

Lokalhistoriske arkiver er blevet bedt om at informere os om, hvorvidt 

de har oplysninger om savværker og hvilken type informationer, det i 

så fald drejer sig om, og der er kommet enkelte svar. SLA blev bedt om at 

bringe en efterlysning i Omslaget, men denne meddelelse nåede ikke i sommernummeret, 

så det eventuelle resultat vil således komme til museet for 

sent i forhold til denne rapport. 

Luftfotos er let tilgængelige på amternes hjemmesider og hvert savværk 

er søgt og en kopi af amtets luftfoto er nedtaget. Det har været en stor 

hjælp ved telefoninterviewene at have fotografiet at se på, idet giver et betydeligt 

bedre begreb om virksomhedens omfang end de skriftlige informationer 

i Krak mv. 

Det har vist sig, at en række virksomheder stadig findes som savværker, 

selvom produktionen er holdt op for år tilbage; de findes fordi de sælger 

ud af lageret. Disse er kun undtagelsesvis medtaget i undersøgelsen. 

Generelt er virksomheder, der ikke opsaver kævler, udelukket, det vil sige 

virksomheder som kun videreforarbejder opskåret træ, biobrændselsvirk-

somheder, flis- og brændevirksomheder samt træpillefabrikker og lignende. 

Savværker, der kun producerer til eget brug og lidt til naboen, dvs. ikke 

producerer til marked og heller ikke modtager specialordrer i nævneværdigt 

omfang, er ikke medtaget. Mobilsavværker er en erhvervshistorisk interessant 

virksomhedstype, som går tilbage til lokomobilerne. Ja egentlig rækker 

denne aktivitet tilbage til savgravene i skoven. Udstrakt transport af hele 

kævler har man undgået, når man kunne, det er først med de forbedrede veje 

og mekaniseringen, at kævletransport er blevet en forholdsvis overkommelig 

opgave. Da denne undersøgelse har vægten på bygninger og maskiner, 

har vi valgt at se bort fra dem i denne omgang. 

Telefoninterviews 

Alle savværker i undersøgelsens startliste undtagen mobilsavværker, er 

kontaktet, dvs. 141 virksomheder. De har fået forklaret, at Stiftsmuseet i 

Maribo er i gang med en landsdækkende undersøgelse om savværker og 

disses historie, og de er blevet spurgt om de har lyst til at deltage i denne 

undersøgelse ved at svare på nogle spørgsmål i telefonen - om virksomhedens 

grundlæggelse, bygninger, maskiner og ejere. Alle med ganske enkelte 

undtagelser har været meget positivt indstillet overfor undersøgelsen, også 

når det stod klart at virksomheden lå udenfor undersøgelsens område. 

Savværker fordelt på amt sorteret efter antal 

Amt Antal Talt med I basen 

Vejle amt 27 18 9 

Fyns amt 26 22 6 

Århus amt 23 18 4 

Nordjyllands amt 19 15 4 

Ringkøbing amt 16 14 3 

Viborg amt 15 13 2 

Storstrøms amt 15 9 7 

Ribe amt 12 10 3 

Vestsjællands amt 8 5 3 

Sønderjyllands amt 9 8 4 

Roskilde amt 5 2 1 

Frederiksborg amt 5 3 3 

Bornholms regionskommune 5 4 4 

Københavns amt 0 

I alt 185 141 53 

7

Litteraturgennemgang 

Danske savværker har i denne undersøgelse vist sig i stor udstrækning at 

være mindre mekaniserede virksomheder med enkelte markante undtagelser 

som f. eks. Junckers, Nørlund-Viskum, Dansk Træ Emballage, Dinesen 

Gulve. Virksomhederne synes at falde i feltet mellem egentlige industriforetagender 

og håndværksvirksomheder. Det er måske forklaringen på, at 

denne erhvervsgren ikke synes beskrevet nogen steder i den historiske litteratur. 

Der er nogen litteratur, men emnerne er for det meste perifere i forhold 

til denne undersøgelses vinkel på emnet savværker. Nedenfor nævnes 

udvalgte titler fra den gennemgåede litteratur. 

Der findes spredte småartikler i lokalhistoriske tidsskrifter. Disse er, 

som ofte i denne genre, af anekdotisk og beskrivende karakter, desuden 

omhandler de oftest savværker, som er lukkede. Artiklerne er således med 

til at beskrive forholdene, som de var engang, og de mange enkelte eksempler 

ville – hvis der var flere – kunne trækkes sammen til tendenser. Som 

det er nu, kan artiklerne pege på områder, som man bør være opmærksom 

på ved udarbejdelsen af en egentlig perspektivering. For eksempel beskrives 

i artiklen om Haslev Savværk hvordan man i 1950erne omlagde produktionen 

af trækasser (til transport af kød, æg mv.) til fremstilling af papkasser. 

Her er tydeligvis tale om et fænomen, der må være af generel karakter, 

men det nævnes kun i denne ene korte artikel. På tilsvarende vis ophører 

produktion af drittelstave til smørdritler. Men fænomenet konstateres 

blot i forbindelse med det enkelte savværk, der er ingen underbygning med 

tal eller andet, som kan fortælle om den generelle effekt på branchen. Det 

samme kunne siges om produktionen af træsko og i nyere tid for produktionen 

af skafter til værktøj og redskaber. De enkelte titler nævnes i den 

amtvise gennemgang af materialet, her findes ligeledes henvisninger til lokalarkivmateriale. 

Det eneste sted danske savværker omtales perspektiveret er i Ole 

Hyldtoft Teknologiske forandringer i dansk industri 1870-1896, Dansk Industri 

efter 1870, Bd. 4: Fra 1872 – 97 stiger antallet af savværker fra 22 til 

248, ved periodens start er der flest i København, i perioden fra 1872-80

stiger antallet kraftigst i provinsbyerne og fra 1880-90 stiger antallet markant 

i landdistrikterne. I slutningen af 1800-tallet dukker mobilsavværket 

op, og det benyttede mange sig af. Skovarealet i Danmark steg med 53 % 

og importen af gavntræ steg med 80 % i perioden. Frem til 1880 gik 70 % 

af det danske træ til brændsel, mens 80 % af alt gavntræ var importeret. 

Disse forandringer i råvaretilførslen kan ikke alene forklare den voldsomme 

stigning i antallet af savværker. Hyldtoft mener, at en anden forklaring kan 

være, at savværkerne overtager arbejdsopgaver som hidtil har været håndtilvirkede, 

og at de overtager de grovere opgaver, som hidtil har ligget hos 

tømrerne. I samme periode udvider sortimentet af maskiner sig på savværkerne, 

båndsaven vinder indpas, og høvle- og pløjemaskiner mm. bliver 

almindelige. 

Hans Chr. Johansens Industriens vækst og vilkår, Dansk Industri efter 

1870, Bd. 3 gennemgår de forskellige brancher i de tidsperioder, som stort 

set er anvendt gennem hele værket, dvs. 1870-1895, 1895-1916, 1916- 

1932, 1932-58 og 1958-1972. I hvert kapitel omtales Træ- og møbelindustrien. 

Lige netop denne branche er dog meget underbelyst, og hvert afsnit 

består blot i ca. 10 linier med hovedvægten på møbelindustrien. Værket vil 

således være til nogen hjælp ved en fremtidig analyse af danske savværkers 

historie, idet data om savværker her kan sættes ind i en større sammenhæng. 

Vil man vide mere om dansk skovbrug og dets udvikling henvises til 

Bo Fritzbøgers forfatterskab. Enkelte godssavværker nævnes i Herregården, 

bd. 3: Drift og Landskab af John Erichsen og Mikkel Venborg Petersen. 

Heri skriver Fritzbøger om skovene, og Torben Ejlersen skriver om 

herregården og industrien, hvor træsko var en af de varer, som blev industrielt 

produceret. Det er Nørlund, som starter en træskofabrik i 1878. 

Nævnes skal også arkitekten Ole Meyers fotobog De tavse Bygninger 

fra 2000 hvor han på ca. 240 sider viser enkle brugsbygninger frembragt på 

danske håndværkstraditioner. Et afsnit er viet brændehuse, trælastmagasiner 

og savværker (Rodelund i Århus Amt og Kagerup i Frederiksborg 

Amt). Meyer ønsker med denne bog at fastholde nogle af de smukke og 

9

enkle designkostruktioner, som gemmer sig i de anonyme lokalt frembragte 

nyttebygninger. 

I artiklen ”Savværksarbejder i 1930rne og 1940rne” i Cartha fra 1993 

findes en glimrende erindringsbeskrivelse af arbejdet og arbejdsprocesserne, 

som de foregik på det nu nedlagte Kold Savværk. Forfatteren Erik Zobbe 

var ansat som ufaglært savværksarbejder og var i den beskrevne 20 års 

periode beskæftiget forskellige steder i produktionen. Artiklen belyser derfor 

på udmærket vis arbejdstilrettelæggelsen og samarbejdsrelationerne på 

et dansk savværk. 

Der er skrevet om erhvervshistorie i Sønderjylland, og Sønderjyllands 

industris udvikling 1920 til 1970 af Helle Askgaard har en omtale af træindustriens 

udvikling. Den fokuserer på virksomhedernes størrelse, produktudvikling 

og antal medarbejdere, meget nyttig i en erhvervshistorisk oversigt. 

Der findes mange værker om de svenske savværkers historie. I denne 

forbindelse har de ikke været til direkte hjælp, da situationen i Sverige er 

endog meget anderledes end i Danmark. I Sverige er skove, savværker og 

træindustri en af hovedtrækkræfterne i udviklingen af det moderne svenske 

industri- og velfærdssamfund. Udviklingen er derfor på alle punkter ganske 

anderledes end i Danmark, hvor skovproduktion og træbranchen har indtaget 

en meget mere ydmyg rolle.

Nysted Savværk 

Fot. Jørgen Danielsens private samling. 

Nysted Savværk ligger i Ny Østergade i Nysted på en grund på 15.000 m 2 . 

På dette sted krydser en å ind over grunden, og langs med østsiden gik den 

nu nedlagte jernbane, som fortsatte ned til Nysted Havn. I dag afgrænses 

matriklen af veje på alle fire sider. 

Virksomheden går tilbage til 1893, hvor en af Lollands store købmænd, 

Sv. Wichmand, begyndte at handle med træ og etablerede et savskæreri. 

Ved hans død, 1929, købte Rasmus Peter Emil Danielsen (kaldet 

Emil) og Alfred Folmann forretningen. Emil Danielsen købte Folmanns 

andel ved dennes død. Danielsen var, ligesom sin far, slagter og kreaturhandler 

i Rødby. Danielsens søn Jørgen Miller går ind i forretningen i midten 

af 50erne og bliver eneejer omkring 1972. De driver værket sammen til 

Emil Danielsens død i 1982. Danielsen gik på arbejde hver eneste dag lige 

11

til det sidste; han sov ind i bussen på vej hjem. I 2004 overtog Jørgen Danielsen 

(jr.) savværket ved faderen Jørgen Miller Danielsens død. Jørgen Danielsen 

har arbejdet ved savværket i en kort periode og ved, hvordan virksomheden 

og maskinerne drives, men han har en karriere som ejendomsmægler. 

Der findes en produktionsbygning og en lagerhal af nogenlunde samme alder, 

de går tilbage til århundredeskiftet. Administrationen foregik i et hjørne 

i produktionsbygningen frem til 1960erne, hvor det gule murstenskontor 

blev bygget. Mod nord ligger en åben lade og mod øst, ud langs jernbanen 

– nu vejen, ligger to store åbne lader til opbevaring og tørring af træ, den 

ene fra 1960erne, den anden fra 1986. Der findes fotos fra indvielsen. Desuden 

findes to tørreovne, formentlig fra 60erne hvor man bredte sortimentet 

ud. 

Nysted Savværks rektangulære produktionsbygning ligger i øst / vestlig 

retning, den er bygget af fyr og lærk og malet svenskrød. Den østlige 

gavl er en murstensbygning, bygget til dampmaskinen, en Atlas fra 1907, 

og kedlen, som er fra det lokale firma I. B. Bruun og Søn 3 . Herfra udgår hele 

remtrækket, som har trukket alle save og sugesystemet, der fjerner savsmuld. 

Savsmulden og resttræ har forsynet ikke blot savværket men også 

alle i familien Danielsen med varme. Vandet kom fra åen på grunden, 

dampmaskinen havde sin egen brønd. Dampmaskinen har desuden leveret 

lys og også damp til tørreovnene, som står nord for produktionsbygningen. 

Hvis bøgetræ skal have et rødligt skær, koger man træet, det brugte man 

også dampen til. I en periode var det dampmaskinen på savværket, som leverede 

lys i byens gader. Mange af maskinerne står stadig, som da remtrækket 

var i brug, kun enkelte er flyttet lidt, da de blev elektrificeret. Kedlen 

var i brug helt frem til 1979. Altid skulle der fyres i den, for om vinteren 

kunne det blive så koldt, at den frostsprængte. Det var netop, hvad der 

skete i ”vinterkrigen” i 1979, som man siger på Lolland, det var det år, hvor 

sneen lå højt på Lolland, og frosten holdt helt frem til maj måned. Under en 

3 Bruun og Søn fra Nykøbing Falster har leveret til adskillige savværker, som er med i denne undersøgelse, det samme 

gælder firmaet Bülow Møller, Slagelse, som producerer save og afbarkere.

af snestormene tog det tre dage, før Danielsens kunne nå frem til savværket, 

og da var kedlen sprængt. 

Der er en belgisk bloksav fra 1960; produktionsbygningen blev forlænget 

i den vestlige ende, da denne maskine ankom. Ellers findes høvle og 

kelemaskiner, blandt andet en Jonsered fra Göteborg. Rundt langs væggene 

findes skabe; hver medarbejder havde sit skab, og her var værktøj til vedligeholdelse 

af de maskiner, han betjente. Ovre i lagerbygningen, som ligger 

parallelt med produktionsbygningen sydligt på grunden findes et maskinværksted 

og sliberi. Her gik man hen og fik slebet klingerne. Det var et 

fuldtidsjob at vedligeholde alle savklingerne, og det måtte foregå væk fra 

saveområdet på grund af brandfaren. 

I de tidlige år havde savværket en blandet produktion. Bygningstømmer har 

altid været et af savværkets største produkter. Brænde har man altid kunnet 

købe; der findes adskillige brændebøger, som viser salget. Træsko til en 

kunde på Fyn, trin af ask til stiger, masser af møbeltræ, gulvbrædder har 

der ligeledes været produceret. Omkring 1960 startede Emil Danielsen og 

partneren Alfred Folmann et selskab, som importerede træ fra østen til møbel- 

og finerproduktion, det var teak og mahogni. De rejste selv ud og købte 

træet. Der var både møbel- og finerfabrikker i nærheden, 5-6 stykker, 

som aftog de nye produkter. Produktion af små elementer er meget arbejdstung, 

og i Jørgen M. Danielsens tid – fra 1970erne og frem – skiftede virksomheden 

derfor fokus og koncentrerede sig om bygningstømmer, især 

egestammer blev savet op til brug ved restaurering af ældre bygninger som 

f. eks. kirker og herregårde. De ligger 3-5 år og tørrer i fri luft. Der findes 

kævlebøger, som viser hvor træet blev købt. På filmen ses egestammer fra 

Corselitze i kranen ved bloksaven, der er også træ fra Knuthenborg på lager. 

Jørgen Danielsen gik selv rundt i skovene med skovfogeden og valgte 

hvert enkelt træ, og det kunne stå længe på stedet efter handlen, ”det flyttede 

sig jo ikke”, sagde han. Træet kom fra Lolland og Sydsjælland. 

13

Antallet af medarbejdere har varieret meget. Da det var på det højeste var 

der iflg. Jørgen Danielsen ca. 25 mand, i 70erne var der 5-6 mand, først i 

90erne var der to mand og til sidst gik Jørgen M. Danielsen alene på savværket. 

Interviewet med Henning Jørgensen giver et lille indblik i, hvordan 

arbejdet var på savværket i 1954-58. Han var arbejdsdreng og stod ved 

bloksaven og tog imod det opsavede træ. Det blev læsset på en tohjulet 

transportvogn og kørt om på den nordlige side af bygningen, hvor døren 

ind til afkorteren var. Senere savede han selv ved en af de mindre save. Han 

fortæller, hvordan trykket på kedlen påvirkede arbejdet. Når fyringstræet 

var vådt faldt trykket lidt, det kunne genere. Når de ville drille kedelpasseren 

aftalte alle i produktionshallen at starte på samme tid, det fik trykket til 

at falde kraftigt i kedlen. Fyrpasseren mødte 1,5 time før de andre. Klokken 

syv signalerede fløjten, som kunne høres over hele byen, start på arbejdsdagen; 

den blev desuden brugt til at markere frokost og fyraften. 

Dokumentationen af savværket tager afsæt i produktionsbygningen. Den er 

opmålt af arkitekt Jesper Herbert Nielsen i 1:100 (den findes i AutoCAD og 

kan derfor køres ud i forskellige størrelsesforhold). Desuden er der udarbejdet 

en situationsplan over hele området i 1:500. Savværket er gennemfotograferet 

af fotograf Jan Steving (vedlagt som bilag C), og mange af hans 

billeder illustrerer denne rapport. Endelig har folklorist Sv. Ottosen interviewet 

Jørgen Danielsen (jr.) samt to tidligere ansatte, Henning Jørgensen 

og Helge Jensen. Filmen, som er lavet på grundlag af disse interviews, er 

indsendt til Kulturarvsstyrelsen i et eksemplar sammen med denne rapport. 

Den fulde ordlyd af de tre interviews er udskrevet og findes i museets arkiv. 

Endelig har Jørgen Danielsen stillet en række private fotos til rådighed, 

de er nu skannet og findes ligeledes i museets arkiv. 

Hvis man vil fortsætte studierne af Nysted Savværk, har Jørgen Danielsen 

en større mængde arkivalier. En foreløbig udarbejdet oversigt vedlægges 

som bilag D. Dele er ramponerede og har været angrebet af mug og 

sølvfisk, men alt har nu været frosset på museet, og materialet kan efter en

engøring glimrende anvendes. Der er så vidt vi kan se en næsten komplet 

række årsregnskaber med underliggende bilag til mange år. Der findes lønregnskaber 

for dele af virksomhedens periode, og der findes adskillige 

salgsbøger. Endelig findes en række kævlebøger, så man kan følge hvor 

træet blev købt. Man vil kunne se, hvordan firmaet klarede sig igennem 2. 

verdenskrig, og man vil kunne se på 1960erne, som er en interessant periode 

i dansk træindustri med ekspanderende møbelfabrikation og udvidelse af 

træsortimentet. Tendenser, der tegner sig sporadisk i undersøgelsens savværker, 

vil kunne undersøges nærmere i materialet fra Nysted savværk. 

Sv. Ottosens film om Nysted Savværk, baseret på de tre interviews 

samt optagelser på savværket og affotograferinger af gamle fotos og enkelte 

arkivalier, bliver en del af genudgivelsen af bogen Huse i Nysted, en bog 

der fortæller om gamle bevaringsværdige huse i byen. 

Atlas dampmaskine 1907. Fot. Jan Steving 2006. 

Dampmaskinen, en Atlas fra 1907, og forsiden af kedlen fra Bruun og 

Søn i Nykøbing Fl. hjemtages til Frilandsmuseet. Museet har fået maskinen 

foræret af Jørgen Danielsen, nu hvor bygningerne skal rives ned, den er intakt 

og meget velholdt. Museet agter desuden at hjemtage et antal af de 

dampdrevne save og bringe dem i anvendelse sammen med dampmaskinen. 

15

Det bliver således muligt for museet at demonstrere for publikum, hvordan 

et dampdrevet savværk har fungeret. 

Dokumentationen af Nysted Savværk, billeder, interviews og opmåling 

af stedet, giver et fint billede af, hvordan tingene har været. En analyse 

af det arkivalske materiale vil kunne give et perspektiv på savværket, og 

man vil herigennem kunne få lidt større indblik i hele savværksbranchen i 

1900-tallet, eftersom de udsagn dette kildemateriale giver, vil kunne sammenholdes 

med de tendenser databaseanalysen viser. Dette vil være den 

første perspektiverede danske savværkshistorie. 

Sammenfatning af undersøgelsens data 

Det, der påvirker savværker, er udviklingen i produktionen af råvarer, dvs. 

skovdriften og importmulighederne; det er udviklingen hos aftagerne samt 

produktionsapparatet. 

Produktionsapparatet er forholdsvis enkelt og udviklingen er i et roligt 

forløb gået fra hånd-, vind- og vandkraft, over dampmaskinen til motorkraft 

og el 4 . En stor forandring i denne udvikling har været på transportområdet. 

Bilernes evne til at transportere større læs og monteringen af løfteudstyr 

på selve vognen har gjort savværkernes beliggenhed mindre afhængig 

af vandveje og jernbane, selvom det stadig er væsentlige parametre. 

Disse forandringer er ikke specifikke for savværker, de er fælles for alle 

brancher. 

Først i perioden, dvs. omkring år 1900 var hovedprodukterne bygningstømmer, 

skibstømmer, gulvplanker, træsko, drittelstaver, emballagekasser, 

møbeltræ, værktøjsskafter og brænde. Træsko var en stor artikel, som bliver 

gradvist mindre i århundredets første årtier, drittelstave, som var fremstillet 

af bøgetræ, udgår, da smørret bliver pakket i papir og papkasser, i det 

hele taget ændrer behovet for emballage sig i årene efter krigen. Fødevarer 

pakkes nu ikke længere i trækasser, papir, pap og karton tager over 5 . Brugen 

af bøgetræ ændres derfor, et af de nye produkter er bøgeparketgulve, 

4 Johansen, 1988, afsnit om træ- og møbelbranchen 

5 Jensen, P.: Haslev Trændustri, 1966 og diverse interviews til databasen

hidtil var gulvplanker almindeligvis af fyr og eg. I dag er emballage stadig 

et stort produkt, der findes enkelte meget store virksomheder (Dansk Træ 

Emballage, Silkeborg Pallefabrik) og en række små, som producerer specialordrer. 

Fra slutningen af 1950erne og i 1960erne voksede møbelindustrien 

i Danmark, boligbyggeriet i Danmark var i vækst, og danske møbler 

blev i stigende grad eksporteret til udlandet. Det betød at en række savværker 

udvidede deres sortiment med træsorter fra udlandet – teak og mahogni 

som på Nysted Savværk for eksempel. 

De 55 savværker, som er med i databasen, er grundlagt mellem 1850 og 

2003. Der er ikke fastlagt nogen grænse op i tiden i indsamlingsfasen. Når 

man går ind og arbejder med materialet, må man foretage nogle afgrænsninger. 

Nedenstående viser, i hvilke årtier savværkerne i basen blev stiftet. 

1930rne 12 

1890rne 7 

1910rne 5 

1960rne 5 

1900rne 4 

1950rne 4 

1870rne 3 

1970rne 3 

1980rne 3 

1880rne 2 

1920rne 2 

1940rne 2 

1850rne 1 

1990rne 1 

2000rne 1 

Tabellen ovenfor er ordnet med de perioder, hvor flest blev grundlagt, først, 

mens diagrammet nedenfor begynder ”klokken 12” og går kronologisk højre 

om. 

17

1960rne 

9% 

1950rne 

7% 

1940rne 

4% 

1970rne 

5% 

Grundlæggelsesår fordelt på årti 

2000rne 

2% 

1990rne 

1850rne 

1980rne 2% 

2% 

5% 

1930rne 

22% 

1870rne 

5% 1880rne 

4% 

1920rne 

4% 

1890rne 

13% 

1910rne 

9% 

1900rne 

7% 

Det ses, at der startede flest savværker i 1930rne. Der er intet som peger på, 

at der er tale om virksomhedsovertagelser, der må være andre forklaringer. 

1890erne, 1910erne og 1960erne er ligeledes perioder med mange 

savværksetableringer. Det har været tydeligt i telefonsamtalerne, at der i 

1960erne er et generelt boom, bredden i arter af træ som importeres og 

skæres op udvides flere steder. I Nysted viser det sig bl.a. ved at man begynder 

at importere teak og mahogni og at producere finer. Industrialiseringen 

og stigningen i eksport af danske møbler er en forklaring, men forandringer 

i transport og efterspørgsel må også spille ind. På samme måde 

påvirkede Brasiliens eksportstop for møbeltræ flere danske savværker til en 

omlægning af produktion, det gælder Frederiksborg amts savværker. Hvad 

der forårsager de mange grundlæggelser mellem 1890 og 1920, giver materialet 

ikke noget fingerpeg om på nuværende tidspunkt. I det hele taget må 

man tage en analyse af etableringsår med forsigtighed i dette materiale, da 

man med rette også burde inddrage nu lukkede savværker for at få et sandt 

billede af etableringsudviklingen.

13 af de 55 virksomheder har svaret, at der findes arkivalsk materiale om 

savværket, 7 af dem er etableret mellem 1850 og 1907, 3 er fra 1930rne og 

3 fra henholdsvis 1946, 1956 og 1960. Dette arkivmateriale befinder sig i 

langt de fleste tilfælde hos nuværende eller forrige ejer, så en nærmere undersøgelse 

må vise, hvor velegnet det er til fortsatte studier. Det materiale, 

som findes på arkiverne rundt i landet, drejer sig mest om lukkede virksomheder 

(med enkelte undtagelser som Junckers i erhvervsarkivet), så det 

har ikke været i fokus i denne undersøgelse, hvis hovedformål var at fokusere 

på de endnu aktive savværker. Vi har blot konstateret, at materialet 

findes. Vi kender allerede bredden og den gode kvalitet i materialet fra Nysted, 

så blot supplementer hertil vil give et godt afsæt for fortsatte studier. 

Der er tydeligvis et grundlag at bygge på. 

Halvdelen af savværkerne i databasen oplyser, at de oprindelige bygninger 

stadig findes. Da de er i brug, er der naturligvis foretaget ombygninger undervejs, 

men en undersøgelse med fokus på bygninger vil kunne gennemføres 

med et godt datagrundlag. Her vil også kunne inddrages overvejelser 

om savværkernes maskinpark og energiforsyning. I interviewene fremgår 

det, at mange af de danske maskiner er fra to Nykøbing Falster virksomheder, 

Bruun og Søn samt Bülow og Møller. Andre danske firmaer som nævnes 

er Technodyn og Grama i Gråsten. Enkelte, bl.a. Nysted, har Jonsered 

maskiner fra Göteborg. De nyere savværker viser, at det i dag er i Italien 

man producerer save, mens transportdelen af anlægget i flere tilfælde 

kommer fra Frankrig. 

Materialet viser, at undersøgelser med afsæt i forskellige virksomhedstyper 

også vil kunne lade sig gøre. Der er tre egentlige godssavværker, som stadig 

er aktive (Rold Skov, Nørlund og Aggersvold), andre er blevet til rigtig 

store industrivirksomheder, Junckers, Nørlund-Viskum, Danish Hardwood 

– som ejer to savværker, Dansk Træemballage, Dinesen, Frøslev Træ for 

blot at nævne nogle. En anden vinkel kunne være at fokusere på de mindre 

19

og mellemstore virksomheder, som nok har mere håndværks- end industrikarakter. 

De er mange i antal, og det er nok her i denne gruppe, man vil 

komme til at se lukninger i fremtiden. 

17 af de 55 savværker er familievirksomheder, dvs. har været i samme 

families eje i ihvert fald tre generationer. Om det betyder noget, er svært at 

sige, men det er markant mange. 

Undervejs i undersøgelsen er vi blevet opmærksom på nogle savværker, 

Hesnæs og Katterød f. eks., som nu er lukkede. De er af ældre dato, men 

står endnu med næsten urørte bygninger og maskineri. Sådanne steder er 

naturligvis af stor interesse for en savværksundersøgelse, men det kræver 

lokalkendskab at finde disse steder. Det er ikke utænkeligt, at der findes 

flere tilsvarende eksempler, som vi dog ikke vil kunne opfange uden lokal 

bistand. 

Forskellige ressourcepersoner er udpeget undervejs i telefonsamtalerne. 

Disse burde kontaktes, evt. interviewes, ved en fortsat undersøgelse: 

Oldermand Oluf Hansen, Gram 

Kontorchef Uffe Jensen, Århus, tlf. 86 83 70 73 

Knud Svinding, Ferritslev, Fyn 

Poul Thestrup, Langeland, tlf. 62 50 22 27 

Try museum, Jagt og skovbrugsafdeling 

Grindsted Museum har arbejdet med skovbrugsundersøgelse 

Skovbrugsmagasinet på Corselitze 

Fortsatte undersøgelser kunne ligeledes følge op på mobilsavværker – de 

har eksisteret siden lokomobilet, og er et interessant kapitel. Det vil dog ikke 

være let, da mobilsavværker jo netop er flygtige i deres natur; de som 

producerer flis og brænde og træpiller kan have rødder i traditionelle savværker, 

men de udgør en ny branche, som ligeledes en gang burde undersøges.

Vejle amt 

Vejle amt rummer undersøgelsens største antal savværker. Oversigten viser 

tydeligt spredningen i savværkernes etableringsår og variationen i bebyggelsen. 

Her er rige muligheder for fortsatte studier både med henblik på de 

fysiske forhold og med henblik på virksomhedshistoriske undersøgelser. 

Der findes yderligere et antal virksomheder indenfor træbranchen, de er 

blot ikke med her, da de ikke saver kævler op. Lokalhistoriske arkiver har 

oplysninger om andre, nu lukkede savværker. Der er således ingen tvivl om 

dette områdes betydning i dansk savværkshistorie. 

Navn Grundlagt Bygninger 

Klakring 1904 Meste af nyere dato 

Herslev 1910, ca. Fra 1920rne er i brug 

Hovedgård 1914, ca. 

Løndal, 

Silkeborg Pallefabrik 1930 Moderne 

Gødding Mølle og Trælast 1930 Bygningerne findes, skadet af 

storm i 1999 

Urup 1937 Nyt fra 1971 

Lundum 1942-1950 Bygningsmassen står som den 

har udviklet sig, møllen er i 

dag beboelse 

St. Hjøllund 1948 Udviklet løbende, intet revet 

ned 

Fløstenholt 1981 Bygning fra 1904 

Et af amtets museer har checket de 7 savværker, som ligger indenfor deres 

område, det var således kun nødvendigt at ringe til 18 af amtets 27 listede 

virksomheder. 9 er taget med i basen, 5 er lukket, 6 virksomheder saver ikke 

kævler op, eller er mobile, 1 savværk ønskede ikke at medvirke, og de 

sidste 6 virksomheder var ikke til at træffe telefonisk, eller havde ikke tid 

til interviewet indenfor undersøgelsens tidsramme; her er der typisk tale om 

skovbrugsejendomme med granproduktion. En sidste virksomhed er grundlagt 

sidste år og skønnes at være for ny på nuværende tidspunkt til at være 

af interesse for undersøgelsen. 

Hovedgård Savværk, en af de virksomheder jeg ikke kunne interviewe 

inden projektets udløb, har eksisteret i hvert fald siden 1914. Arkiva- 

21

lier herfra findes på Sognearkiverne i Gedved Kommune: dampkedlens tilsynsbøger 

og diverse personalepapirer mm. Arkivalierne dækker perioden 

fra 1914-1970. 

Fyns amt 

Et af de områder, der har flest aktive savværksvirksomheder, er Fyns amt 

med 26, kun overgået af Vejle amt. Kulturmiljørådet tilføjede en virksomhed 

til listen, Naarup Savværk, der er meget fint bevaret og stadig fungerer, 

dog ikke som savværk men som møbeldesignvirksomhed. Naarup savværk 

er optaget på listen over bevaringsværdige industriminder. Af disse 26 er 6 

optaget i databasen som værende af interesse for fortsatte undersøgelser. 

Det har ikke været muligt indenfor undersøgelsens tidsramme at få oplysninger 

fra yderligere 4 savværker, som formentlig også er af interesse (Ore, 

Storskov, Rygaard og Søfælde). 

Ore Savværk, fot. Ulla Schaltz 2006. 

Oplysningerne kommer muligvis senere, da forespørgsler er sat i værk. 14 

er udelukket, enten fordi der er tale om mobile savværker, eller fordi der i

dag ikke foregår egentlig savværksproduktion på stedet; nogle behandler 

kun træ, som allerede er opskåret, andre producerer biobrændsel eller træpiller, 

andre igen saver kun ganske lidt op til privat brug og er desuden både 

så små og så nye, at de ikke umiddelbart skønnes af interesse for fortsatte 

undersøgelser. En enkelt savværksejer ønskede ikke at deltage i undersøgelsen. 

Odense savværk f. eks. er udelukket fra undersøgelsen, da vi har defineret 

interesseområdet som værende aktive savværker med både bygninger 

og maskinpark intakt, men denne virksomhed, som i dag kun behandler 

allerede opskåret træ, er dog af væsentlig betydning i erhvervshistorisk 

sammenhæng. 

Undersøgelsen har vist, at nogle savværker er lukket for ganske nyligt, 

og opfølgende telefonopkald har afsløret, at bygninger og maskineri 

stadig står på pladsen. En dokumentation af stedet vil derfor stadig kunne 

nås. Det gælder f. eks. Katterød Savværk ved Faaborg. Her har været drevet 

savværk siden 1880erne og det er givetvis kulturhistorisk interessant. Det 

samme kan siges om Ore Savværk, som Nordfyns Museum vil prøve at få 

tid til at besøge. Resultatet er dog ikke nået frem i skrivende stund. 

Der findes arkivalsk materiale om fynske savværker i Erhvervsarkivet. 

Fra Ferritslev Savværk, nu en del af Ferritslevgruppen, der har lagt 

kævleopskæringen udenlands og kun videreforarbejder i Danmark, findes 

hovedbog, journal og kassebog fra 1923-26; fra Odense Savmølle findes 

blandet materiale fra perioden 1861 til 1956: forhandlingsprotokol og diverse 

sager går længst tilbage, desuden findes hovedbog, kassebog og journal 

samt korrespondance, lønningslister, prisbog, fragtbog mv.; fra 

Dempstrup savværk findes hovedbog fra 1907 til 1912, og fra Glamsbjerg 

Savværk findes kassebog 1910-1915. 

På Søndersø Lokalhistoriske Arkiv findes arkivalier, billeder og udklip 

vedrørende Farstrup savværk og stolefabrik, senere Farstrup Møbler; 

der findes materiale om Hårslev savværk i Ejner Pedersens privatarkiv, og 

der findes arkivalier vedrørende Morud Madras og Møbelfabrik. Der findes 

billedmateriale om Ejlersens Fabrik, Padesø Savværk, Skamby Trævarefabrik 

og Søndersø Savværk, som er nedrevet i 2006. Endelig findes der ud- 

23

klip om Veflinge savværk og et jubilæumsskrift om Skamby Vogn og Trævarefabrik 

1845-1945. 

Jørgen Burchardts bog Provins Industri fra 1984 omtaler savværker 

og anden træindustri på Faaborgegnen heriblandt Korinth og Haastrup Savværk 

(nu Dansk Træemballage A/S), samt en række nu nedlagte virksomheder, 

som f. eks. Katterød savværk. I artiklen ”Haastrup Savværk” af Hans 

V. Petersen i Arkiver, Folkemindesamlinger og Museer i Faaborg Kommune, 

1985., pp. 14-18, fortælles om savværkets grundlæggelse og udvikling 

med hovedvægten på virksomhedens beliggenhed, desuden findes et par 

små avisartikler om Haastrup savværks nyere tid, ”Haastrup Træemballage 

samler produktionen”, i Erhverv/Fyn, nr. 2, p. 54 samt ”Stormfældede 

vesttyske træer dannede baggrund for stort fynsk savværk” i Focus Fyn, nr. 

6, p. 16; sluttelig beskrives Naarup Savværk og dets bygninger og maskineri 

kort i Rapport om industrisamfundets kulturarv på Fyn p. 34. 

De 6 savværker, som denne undersøgelse peger på som værende af interesse 

i en kommende kulturhistorisk undersøgelse, repræsenterer dels stor 

industriproduktion (Davinde Savværk A/S), dels fusionerede træindustrier 

(Haastrup Savværk / Dansk Træemballage A/S), dels mindre nærmest 

håndværksprægede virksomheder med en lang historie (Naarup, Frørup og 

Ryslinge). Endelig er Korinth karakteristisk ved af have været en godsvirksomhed 

fra 1906-1938, det er dog startet af en privatmand og ejes i dag 

igen af en privatmand. Naarup er usædvanlig velbevaret, idet både bygninger 

og værktøj / maskineri er bevaret in situ. Frørup og Ryslinge kan føres 

langt tilbage, men både bygninger og maskineri er i højere grad end Naarup 

udbygget og skiftet undervejs. Mht. de fusionerede virksomheder kan man 

overveje, hvor indførslen i databasen skal stå, hvis der er flere geografiske 

enheder. Når Haastrup savværk nævnes, selvom opskæring af kævler er 

ophørt – der sælges ud af lageret i dag – så skyldes det, at den fusionerede 

virksomheds hovedkvarter befinder sig i Haastrup, øvrig produktion foregår 

i Ribe og Brande, og der er etableret et strategisk samarbejde med virksomheden 

Frøslev Træ i Sønderjylland.

Århus amt 

Den trediestørste koncentration af savværksvirksomheder ligger i Århus 

amt, 23 i alt. En nærmere gennemgang, opringning til 18 virksomheder, viser 

følgende fordeling i forhold til undersøgelsens kriterier for inddragelse: 

4 medtages i databasen; 7 mobilsavværker, udelukket; 6 virksomheder er 

lukket eller overgået til anden aktivitet; 3 kunne ikke interviewes inden undersøgelsens 

udløb; 2 kan ikke kontaktes; 1 ønsker ikke at deltage. 

Rold Skov savværk er centralt for en fortsat savværksundersøgelse, 

især ud fra en erhvervshistorisk vinkel. Her er tale om et godsdrevet savværk, 

startet en gang i anden halvdel af 1800-tallet og stadig drevet af Lindenborg 

Gods. I dag består virksomheden af to savværker, det oprindelige i 

Arden, hvis bygninger dog er nye p.gr. a. brand, samt Fuglsang Savværk i 

Sabro, som blev erhvervet i 1993. Stormen i 1982 gik hårdt ud over Rold 

Skov. Dette kombineret med opbygningen af et nyt savværk med betydelig 

større kapacitet end tidligere bevirker, at der i dag kun kommer 10 % tømmer 

fra Rold Skov, de resterende 90 %, som saves op, kommer fra andre 

danske skove. 

Det Blå Savværk og Grønagergård Savværk er nye, førstnævnte fra 

2003, det andet fra 1987, Loudal Savværk er fra 1958. Grønagergård og 

Loudal er etableret på landbrugsejendomme som går tilbage til omkring år 

1900. På Loudal står en Bülow & Møller maskine. 

Både Hårby, Rodelund og Herskind savværker er formentlig af interesse 

for fortsatte studier, Rodelund er fra 1910 (medtaget i Ole Meyers bog 

De tavse Bygninger), ligeledes Herskind går en del år tilbage. De to førstnævnte 

var positive overfor en undersøgelse, men kunne ikke afse tid i efteråret, 

sidstnævnte ønskede ikke at medvirke ved første henvendelse, så 

her kan man risikere kun at kunne benytte offentligt tilgængeligt materiale. 

Opslag i Danpa viser, at der findes lidt arkivalsk materiale for Århus 

amt, men kvaliteten kan ikke bedømmes på nuværende tidspunkt. 

25

Nordjyllands amt 

Der var 19 virksomheder på listen over Nordjyllands amt, og 15 blev ringet 

op. Det resulterede i at 4 savværker nu er at finde i databasen: Nørlund- 

Viskum Træ, St. Restrup Savværk, Astrup Savværk & Pallefabrik, Ugilt 

Savværk, 5 viste sig at være mobilsavværker, 3 er ophørt med savværksvirksomhed 

og i 6 tilfælde kunne der ikke etableres kontakt. Luftfotografier 

af disse sidste viser i flere tilfælde mindre landejendomme, så man kan nok 

antage, at der her i flere tilfælde er tale om mindre bierhverv. 

2 af de virksomheder, som er medtaget i dette amt, Rold Skov Savværk 

og Nørlund-Viskum Træ er registreret i henholdsvis Århus og Viborg 

amter, hvor virksomhedens anden del ligger. Nørlund bør dog i et fortsat 

studie have en betydelig selvstændig plads, eftersom opkøbet af Viskum er 

af nyere dato (juli 2005), og der har været drevet savværk på stedet siden 

1878; dog gik nogle af bygningerne til ved en brand i 2005. Det nyopførte 

savværk er tilpasset produktionen i Viskum, så man supplerer hinanden. 

Der findes et lille jubilæumsskrift om Nørlund Savværk skrevet af Lise 

Færch, men det er endog meget anekdotisk og giver ikke mange konkrete 

oplysninger. 

Savværket i Rold Skov er virksomhedens første, det startede i skoven 

men meget hurtigt blev det flyttet til Arden, lige ved stationen. Også dette 

savværk blev hærget af brand for nylig, så igen er det virksomhedshistorien 

mere end selve bygningsmassen, der har interesse for fortsatte studier. 

St. Restrup Savværk er baseret på ejendommens skovdrift. Savværket 

er grundlagt af herregården St. Restrup i 1895. Savværk og skov blev solgt 

fra i 1915, og i 1933 købte den nuværende ejers far stedet. I 1977 blev der 

bygget et nyt savværk ved siden af det gamle, bygningerne står endnu, men 

de gamle maskiner er væk. I dag er skovdriften den primære aktivitet. 

Astrup Savværk er fra slutningen af 1930erne, en lagerhal går tilbage til 

begyndelsen, de øvrige bygninger er kommet til senere. Kurts Savværk er 

en 16 år gammel enkeltmandsvirksomhed, produktionen foregår på en finsk 

Laimetsav under et halvtag. Ugilt Savværk går tilbage til 1960erne, der er

dog så få oplysninger, at det er svært at sige, hvorvidt det bør indgå i en 

fortsat undersøgelse. 

Ringkøbing amt 

Af de 16 virksomheder, der var udpeget som mulige i Ringkøbing amt, er 3 

inddateret i databasen. 4 mobilsavværker er udelukket, 3 biobrændsel- og 

flisvirksomheder er udelukket, 3 savværker producerede kun til eget brug, 

Dansk Træemballage i Brande er holdt op med at save, et firma var et investeringsfirma, 

og en virksomhed kunne vi ikke komme i forbindelse med. 

Disse er også udelukket fra undersøgelsen. 

Fabjerg og Fousing er fra henholdsvis 1965 og 1966. Feldborg Pallefabrik, 

som er et lidt større anlæg med produktionsbygning og to store lader, 

er grundlagt i 1929, alle bygninger er nye. Fousing har kun en produktionsbygning, 

mens Fabjerg har både en produktionsbygning og en lade. 

Fousing Savværk opsaver kævler til bygningstømmer, kun efter ordre. 

Fabjerg producerer emballage efter ordre, for tiden mest paller. Feldborg 

Pallefabrik opskærer kævler til firkanter og producerer både emballage og 

paller. De sælger desuden opskåret træ til andre emballagefabrikanter. 

Frilandsmuseet på Hjerl Hede har opbygget et savværk som en del af 

Jysk Skovbrugsmuseum, her findes to lader, en blok-, ramme- og båndsav 

mm. trukket af et lokomobil. Anlægget er beskrevet i museets publikation 

Historien om Hjerl Hedes Frilandsmuseum af Finn Mygind. Der er ingen 

oplysninger om arkivalier fra denne egn og heller ingen yderligere litteratur 

end den, som er nævnt under Hjerl Hedes museum. 

Viborg amt 

Kun 3 virksomheder er taget med i databasen, her er de 2 registreret sammen, 

da de har fælles ejer (Kim Thisted og Viskum). De øvrige virksomheder 

er mobilsavværker (4), er nedlagt eller ophørt med selv at save op (3), 

og de resterende er små virksomheder med lille aktivitet (3), og 2 kunne 

man ikke komme i kontakt med. Dette sidste kan tyde på at virksomheden 

er under afvikling. Det er måske tilfældet med Vesterris Skov og Savværk, 

27

som ellers ser interessant ud på luftfotografiet fra ejendommen. Her bør 

følges op ved en fortsat undersøgelse. 

Viskum, Viborg Amt, fot. Viborg Amts hjemmeside. 

De 2 registrerede virksomheder er hver på sin måde typiske for danske 

savværker: den lille virksomhed som ændrer og tilpasser sig, og som 

kan gøre det fordi den er lille, og den store industrielle, som vokser sig større 

for at overleve. 

I korte træk: Familien Thisted har drevet savværksvirksomhed i Viskum 

Skov siden 1890erne. Det startede med et værksted ved en skovfogedbygning 

i udkanten af Viskum Skov. I 1910 blev Thorsager Savværk 

etableret, i 1923 købte familien Viskum Skov, i 1960 blev Viskum Skov 

Savværk etableret, og i 1965 købte man Thorsager Skov. I dag findes Viskum 

Træ A/S og Thorsager Træemballage A/S. I 2005 købte Nørlundfonden 

Viskum A/S. Der har været skrevet lidt avisartikler om virksomheden 

iflg. Kim Thisted, men der er ikke bevaret regnskaber eller andet arkivalsk 

materiale. Historien om hvordan Viskum og Nørlund bliver til en virksom-

hed, er et centralt stykke erhvervshistorie i træbranchen. Man skal være 

endog meget stor for at overleve i vore dage. 

Vellev Savværk og tømmerhandel går tilbage til 1937 og er typisk for 

den mindre virksomhed. Der var ansat en karetmager på stedet, savværksvirksomheden 

blev det dominerende og nuværende ejer kom til i 1967. De 

oprindelige træbygninger, som var kommet til løbende, findes ikke længere. 

I 1967 blev en Denker dieselmotor udskiftet til el. Der findes en gammel 

Bülow & Møller sav. I dag handles med hårdt træ (specialopgaver i eg), og 

der saves stolper til amtet og Skov- og Naturstyrelsen. Træet importeres fra 

Deutsche Heidegesellschaft, en underafdeling af det danske Hedeselskab. 

Lokalarkivet i Tjele har sendt et uddrag af bogen Viskum sogn og 

Kirke, som i et afsnit omtaler starten på savværket i Thorsager Savværk. 

Der er tilsyneladende ikke anden lokalhistorisk litteratur om savværker. 

Storstrøms amt 

7 af amtets 15 listede savværker er med i databasen, hertil kommer oplysninger 

fra yderligere 2, som har lovet at udfylde skemaet. 3 har vi ikke kunnet 

få kontakt til, og andre 3 er mobilsavværker, eller de har nedlagt savværksvirksomheden 

og arbejder nu med andre ting. 

Egebølle og Lundby savværker er ret nye, fra 1991 og 1988, Hårbølle 

blev træfabrikation i 1962 og egentligt savværk i 1970, JONI er ligeledes 

fra 1960. Det er ikke de eneste savværker, som er etableret i 1960erne, flere 

i denne undersøgelse er, som nævnt i sammenfatningen af data, etableret i 

denne periode. Det er en tendens, der er værd at se nærmere på. 

Amtets gamle savværker er Holtug, der startede som bødkervirksomhed 

i 1850erne og blev til savværk i 1900, Nysted fra 1893 og Herluflille 

Mølle fra 1917. Møllen, som er meget velbevaret, er netop nu ved at blive 

omdannet til arbejdende museum, den 87-årige ejer er ved at overdrage 

møllen til et nystiftet møllelaug, som skal stå for driften. 

Endelig er der to godssavværker på egnen, Kristianssæde og Gjorslev. 

Savværksaktiviteten er for nylig indskrænket betydeligt på Gjorslev (man 

29

kan købe brænde), mens Kristianssæde stadig er aktivt og herfra afventer 

man data. 

På Falster findes Hesnæs Savværk under Corselitze. Det lukkede for 

et par år siden og er derfor ikke med i databasen. Det står endnu forholdsvis 

urørt og vil kunne registreres og dokumenteres. Det er meget tænkeligt at 

der rundt om i landet findes savværker i tilsvarende situationer, men det 

kræver nogen lokalkendskab at opfange disse virksomheder. 

Storstrøms amt har således mange forskellige typer savværker: En 

mølle der skal fortsætte som museumsmølle, eksempler på 1960er-bølgen, 

et savværk, hvis placering skyldes jernbanens ankomst og endelig godssavværket. 

Ribe amt 

Kulturmiljørådet sendte vores forespørgsel videre til amtets museer, hvoriblandt 

nogle videresendte vores forespørgsel til savværkerne. Varming 

Savværk svarede således på vores forespørgsel ved at udfylde skemaet. Af 

undersøgelsens 12 virksomheder er 4 at finde i basen, Hovborg Savværk 

dog under Frøslev Træ, en virksomhed baseret i Sønderjyllands amt, som 

ejer flere savværker. Vrøgum Savværk fra 1931 er det ældste, Utoft er fra 

1953 og Savværket startede i plantagen i 1953 men flyttede til nuværende 

adresse i 1991, Varming er fra 1963. Bygningsmæssigt er Vrøgum det mest 

interessante med sine to træbygninger, lade og halvtag til udendørs savarbejde. 

Det er beskrivelsen af en typisk udformning fra første del af 1900tallet. 

Der findes spredt materiale i de lokalhistoriske arkiver, f. eks. navnestof 

og fotografier. Blåvandshuk lokalhistoriske Arkiv har materiale om 

Vandflod Savmølle ved Blåvand, som eksisterede fra 1898 til 1946, og 

Varde Lokalhistoriske Arkiv har oplysninger om Varde Savværk og Emballagefabrik 

fra 1940 til ca. 1960. 

De virksomheder fra udgangslisten, som ikke er med i basen, er fravalgt, 

fordi der er tale om mobilsavværker, eller fordi der udelukkende ar-

ejdes med opskåret træ. En virksomhed er en trælasthandel, mens en ikke 

havde tid til at besvare spørgsmålene. 

Vestsjællands amt 

I Vestsjællands amt findes et mobilsavværk, de to små savværker Lynge og 

Tuse Næs er lukket for nyligt, det samme gælder Specialsavværket ejet af 

Årstiderne.com / Barritskov, og endelig var det umuligt at komme i kontakt 

med Hovedvejens savværk og Den lille Savværksbutik; ingen af disse er 

således med i databasen. Det man finder er et godssavværk, Aggersvold fra 

1900, Ugerløse Savværk, der startede som karetmagervirksomhed i 1907, 

og Tissø Savværk fra 1956. Bygningerne er velbevarede og stadig i brug på 

Aggersvold og Ugerløse, mens produktionsbygningerne på Tissø Savværk 

er fra 2000. På Aggersvold findes en blokbåndsav, der i 1910 kom fra Nykøbing 

Fl. og på Ugerløse finde en gammel tysk Brenta. Ugerløse og Aggersvold 

synes således oplagte emner for en fortsat undersøgelse. 

I Andelslandsbyen ved Holbæk findes en langtømmersav fra Glumsø 

Savværk. Savværket blev bygget i 1890, dog genopbygget efter en brand i 

1916. Savene fra savværket er overført til Andelslandsbyen. Langtømmersaven 

er lejlighedsvis i drift. 

Sønderjyllands amt 

I Sønderjyllands amt er 4 virksomheder registreret: Dansk Hårdttræs Savværk 

i Holbi, Dinesen Gulve i Jels, Frøslev Træ i Padborg mm. og Savværket 

i Sjølund; 5 falder udenfor undersøgelsen. De 3 førstnævnte er karakteristiske 

ved at have en lang virksomhedshistorie. Dinesen er grundlagt i 

1898, Dansk Hårdttræs Savværk går tilbage til Røde Kros Savværk fra 

1930rne, men der har været savværk i Holbi før da, og Frøslev Træ er ligeledes 

fra 1930rne, om end virksomhedens savværksaktiviteter i dag foregår 

i Hovborg Savværk, som er fra 1950erne. Både Dinesen og Frøslev er familievirksomheder 

i flere generationer. Det lille anpartsselskab Savværket er 

typisk for et lille enkeltmandsfirma med et par medhjælpere fra 1960erne- 

70erne. 

31

Der findes en lille artikel om det oprindelige savværk i Jels, skrevet af 

Hans Peter Dinesen d. 3. og publiceret i Historisk Årbog for Rødding Egnen, 

2001. Dette savværk er nu blevet til en stor moderne gulvfabrik åbnet 

for blot et par år siden. Frøslev Træ er omtalt i en avisartikel fra 1978, mens 

det ikke er lykkedes at finde omtale af Røde Kro Savværk, vore dages 

Dansk Hårdttræs Savværk. Fra Kulturmiljørådet har vi modtaget henvisning 

til to savværker, Gram og Vejstruprød, de er begge lukket. Gram er 

opkøbt og lukket af Frøslev Træ, og Vejstruprød er omlagt til produktion af 

aluminiumslister. I Sønderjyllands industris udvikling 1920 til 1970 af Helle 

Askgaard omtales træindustriens udvikling med fokus på virksomhedernes 

størrelse, produktudvikling og antal personale 

Roskilde amt 

Junckers Industrier A/S er en af landets allerstørste virksomheder i træbranchen. 

Værket er grundlagt i 1930 af forstkandidat Flemming Juncker 

med det formål at skære jernbanesveller af det store overskud af bøgetræ, 

som fandtes. Et andet produkt, ligeledes baseret på de store mængder bøgetræ, 

var parketgulvene, som Junckers udviklede og markedsførte. Hidtil 

havde fyr og eg været dominerende gulvmaterialer. Et studie i denne virksomhed 

vil udgøre et centralt bidrag til dansk træindustris udvikling. Der er 

afleveret arkivalier til Erhvervsarkivet, men iflg. Niels Holck, Junckers Industrier, 

findes stadig en del materiale i Køge. 

I samme amt er Hvalsø Savværk, som er grundlagt i 1935. Virksomheden, 

som er en af de større aktører i branchen, bør være med i databasen, 

men informationerne nåede, trods savværkets velvilje, ikke frem før deadline 

for denne rapport. 

Vallø Components, hvor der ellers i mange år var savværksvirksomhed, 

bearbejder nu opskåret træ, og de to øvrige virksomheder i amtet er 

mobilsavværker, derfor er disse tre foretagender ikke medtaget i basen.

Frederiksborg amt 

I Frederiksborg amt pegede den indledende oversigt på i alt 5 aktive savværker, 

heraf viste et sig at være et maskinsnedkeri, et andet var startet forrige 

år, disse to er ikke medtaget i undersøgelsen. I databasen vil man kunne 

finde Kagerup Savværk startet i 1887, lukket i 1997 og genåbnet i 2001, 

Veksebo Savværk fra 1946 og endelig Hans Larsens Savværk & Trælast fra 

1931. Der har været andre og store savværker i amtet, Hillerød savværk åbnede 

med jernbanen i 1867 og var i mange år en af byens største arbejdspladser, 

Frydenborg lukkede for ca. 10 år siden, Nødebo og Stenholt er 

lukkede, men bygningerne står formentlig endnu, mens Odderdam er lukket 

og helt nedrevet. Asminderød Savværk findes af navn, men det har de sidste 

25 år alene fungeret som trælasthandel, senest er virksomheden fusioneret 

med Johs. Fog A/S. 

Hans Larsen Savværk og Trælast er et eksempel på en virksomhed, 

hvor grundlæggeren er af ”savværks og trælast-familie”, hans broder driver 

trælastvirksomhed i Næstved og morbroderen har ligeledes været beskæftiget 

i branchen; Kagerup Savværk er typisk i sin etablering ved jernbanen 

og Hans Larsens Trælast er et eksempel på en virksomhed, som rykker ud 

af København til forstæderne, formentlig på grund af grundpriser og adgangsforhold. 

I dag står virksomheden igen overfor problemer med adgangsforholdene, 

idet de lange og tunge blokvognstog har vanskeligt ved at 

manøvrere på Frederikssundsvejen. 

Savværkerne får ikke specielt deres råvarer fra de nordsjællandske 

skove, og deres marked er ikke specielt København. Kagerup og Hans Larsen 

producerer lange længder (skibstømmer, mølledele, gulve f. eks.) efter 

ordre. Der produceres også opskæring til møbelproduktion (Kagerup), kunderne 

bor i hele landet og i enkelte tilfælde i udlandet, noget bygningstømmer 

afsættes i det nordsjællandske område. Kun Veksebo synes at producere 

til det nærmere marked. Her er hovedvægten lagt på høvleriet, og der 

produceres brædder og lister til byggemarkeder; råvarerne er ofte allerede 

opskåret. 

33

Der er ikke megen litteratur om savværker i Frederiksborg amt, men 

Ole Meyer medtager i fotobogen De tavse bygninger Kagerup Savværk 

med to opslag; en enkelt avisartikel omtaler en ordre til det genåbnede Kagerup 

savværk; der findes et par artikler om Farusa Værk i Farum, som gik 

fra produktion af ølkasser i træ til plastic; der findes et par små omtaler af 

Lillerød Savværk, som blev til Fritz Hansen møbler, men intet af mere generel 

karakter. 

På Helsinge-Gilleleje Lokalarkiv findes lidt billedmateriale vedrørende 

nu nedlagte savværker. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside 

http://www.skovognatur.dk/Lokalt/Hovedstaden/Frederiksborg/Drift/arkiva 

lier.htm findes en fortegnelse over arkivalier afleveret i 2004 til Landsarkivet. 

Heraf fremgår, at der under Maarum Skovdistrikt findes korrespondance 

med Kagerup Trævarefabrik 1937-47. Desuden findes arkivalier vedrørende 

A/S Junckers Savværk, A/S Kolds Savværk, A/S Korinth Savværk og 

A/S R. Collstrup alt sammen fra tiden omkring 1936-49. 

Bornholms regionskommune 

I Bornholms regionskommune er listet 5 virksomheder, de to ejes af samme 

person, Bodilsker Savværk og Tingsted Savskæreri. Almindingen Savværk, 

som har været i familien Müllers eje fra starten i 1906 til 2006 er netop lukket 

i september måned. 2 dampmaskiner er ved at blive overført til Teknisk 

Samling, men ellers foregår der tilsyneladende ingen dokumentation. Bornholms 

Museum er orienteret om situationen. Østerlars Savværk, der startede 

som vindmølledrevet virksomhed, kører nu på el og møllen, som blev 

kraftigt beskadiget i stormen 1967, er nu revet ned. Rø savværk og Trælast, 

lukket i 2004, ligger hen, produktionsbygningerne er kraftigt ombygget siden 

starten i 1921. Stuehuset fra 1921 er intakt.

Almindingen Savværk er lukket d. 1. september 2006, og bygningerne skal rives ned. Der 

skal bygges sommerhuse. Teknisk Samling går netop nu og tager dampmaskinerne ned. I 

den forbindelse fortalte de ejeren, at de i en af bygningerne kunne se fundamentet for en 

Holeby Diesel Motor. Ved interviewet af ejeren kunne jeg fortælle, at det var helt rigtigt, 

for i Lolland-Falsters Stiftsmuseums Holeby Diesel-samling ligger konstruktionstegningen 

til motoren, den er fra 1929. Fot. Erik Mandrup-Poulsen. 

Møllebogen fra Østerlars findes bevaret hos nuværende ejer, ellers 

findes kun lidt fotografisk materiale. I 1956 blev der udgivet et jubilæumsskrift 

om Almindingen. Her fortælles mest om skoven og lidt om savværket; 

publikationen rummer gode billeder 

35

Bilag A 

Litteratur 

36 

”Haastrup Træemballage samler produktionen” 

[i] Erhverv/Fyn, nr 2.p. 54 

”Stormfældede tyske træer danner baggrund 

for stort fynsk savværk” [i] Focus Fyn, nr.6, 

p. 16 

Kring Träpatroner och Sågverksarbeterare. u.å. 

Prisliste for Struer Damp-Høvle- og Savværk Viborg 1884 

Rapport om industrisamfundets kulturarv på 

Fyn, p. 34 

Særtryk af Maribo Amts økonomiske Selskabs 

Årbog 1920: In memoriam S. Wichman 

Ambjörnsson, Ronny Den skötsamme arbetaren: ideer och ideal i et 

norrländskt sågverkssamhälle 1880-1930 

Arentsen,Eli Dannerhøj Savværk og Søren Marius Arentsen 

Stockholm, Carlssons 

u.å. 

u.å. 

1920 

1988 

Aalborg 2001 

Burchardt, Jørgen Provinsindustri 1984 

Christensen, Karl 40 år medtræ. Udsendt i anledning af Plus 

Vejen Træindustris 40 års jubilæum. 

Dinesen, Hans Peter ”Træk af livet på Jels Savværk” [i] Historisk 

Årbog for Rødding-egnen 

1981 

2001 

Dyverfelt, Göran Norbottens sågverksindustri 1900-1925 1974 

Engmarksgaard, 

Børge 

Viskum sogn og kirke 1993 

Erichsen, John Herregården. Menneske. Samfund. Landskab. 

Bygninger. Bd. 3: Drift og Landskab 

Nationalmuseet 2005 

Flodin, Niels August Sågverkspatronerne 1978 

Fritzbøger, Bo Danske Skove 1500 – 1800. En landskabshistorisk 

undersøgelse. 

Fritzbøger, Bo Kulturskoven. Dansk Skovbrug fra oldtid til 

nutid. 

Odense 1992 

København 1994 

Færch, Lise Træværk. Nørlund Savværk 1878-1978 Nørlund Savværk 1978

Hyldtoft, Ole Teknologiske forandringer i dansk industri 

1870-1896 

Jarmsted, Knud Almindingen. Skoven. Træet. Trivselsstedet. 

Udgivet af Almindingen Savværk i anledning 

af 50-årsdagen for virksomhedens start. 

Jensen, J. B. Haslev træindustri. Haslev Kraftbox. 1. april 

1941-1966 

Johansen, Hans Chr. Industriens Vækst og Vilkår 1870-1973, 

Dansk Industri efter 1870 bd. 1 

Johansson, Alf Arbetets deling: Stocka sågverk under omvandling 

1856-1900. Det svenska arbetets 

historia, 3. 

Jørgensen, Gunnar Erhvervsaktiv i 60 år: min tid på Frederks 

Savværk, A/S Frederiks Tømmerhandel 

Litteratur 

Odense 1996 

Allinge 1956 

1966 

1988 

Lund 1988 

1988 

Meyer, Ole De tavse bygninger Aristi 2000 

Mygind, Finn Historien om Hjerl Hedes Frilandsmuseum 2005 

Müllertz, A. (red.) Danmarks Søfart, Handel og Industri. 2. bind 

Øerne 

København 1915-18 

Nielsen, Axel Industriens historie i Danmark 1-3 1943 

Nylander, Niels Domsjö Såg och latageplats under 200 år. 1984 

Petersen, Hans V. ”Haastrup Savværk” [i] Arkiver Folkeminde- 

samlinger og Museer i Faaborg Kommune 

Reiben, Vagn Ud af ingenting. En slægt og dens virksomhed. 

Faaborg 1985 

2002 

Sommerstad, Lene Sågverksarbetarna i Strukturomvandlingen 1983 

Studiegruppen 1900tal 

på väg och HortingsHembygdsförening 

Kompendium över Smedjor, Snickerier och 

Sågar i Tåsjö socken. 

Sunesen, Sune B. Ramløse Mølle: livsnerven i byen. Årbog for 

Gilleleje og Omegns Museumsforening samt 

Helsinge Arkiv og Museer. 

1998 

37

Bilag A 

Thorlasius-Ussing, 

Henrik 

38 

”Fremtidens Savværker” [i] Træ og industri, 1988 

Uhrskov, Tage (red.) De danske træerhverv. Faglig, biografisk 

håndbog for de organiserede erhvervsdrivende 

indenfor handel, håndværk og industri i 

træ- og tømmererhvervene i Danmark. 

Zobbe, Erik ”Savværksarbejder i 1930’erne og 1940’erne” 

[i] Cartha 

Askegaard, Helle ”Sønderjyllands industris udvikling 1920 til 

1970” [i] Kulturgeografiske Skrifter, bd. 8 

Forlaget Liber, 

København 

1971 

1993 

1970

Bilag A 

Bilag A: De registrerede savværker i kronologisk orden efter stiftelsesår 

Navn Amt Grundl. Bygn 

Aktieselskabet Rold Skov Savværk (Lindenborg gods) Århus amt 1850 ny 

Østerlars Savværk Bornholms reg.komm. 1875 delvis 

Naarup Savværk Fyns amt 1876 1876 ff 

Nørlund-Viskum Træ A/S Nordjyllands amt 1878 ny 

Frørup Savværk og Maskinsnedkeri ApS Fyns amt 1881 

Kagerup Savværk A/S Frederiksborg amt 1886 opr delvis 

Nørlund-Viskum Træ A/S Viborg amt 1890 ny 

Nysted Savværk A/S Storstrøms amt 1893 opr 

P. A. Savværk Korinth A/S Fyns amt 1895 

Ryslinge Savvaerk Fyns amt 1895 

St. Restrup Savværk Nordjyllands amt 1895 opr 

Almindingen Savværk A/S Bornholms reg.komm. 1896 opr 

Dinesen Gulve Sønderjyllands amt 1898 opr 

Holtug Savværk Storstrøms amt 1900 opr 

Aggersvold Savværk Vestsjællands amt 1900 opr 

Skovejer Kim H Thisted Viborg amt 1900 

Ugerløse Savværk A/S Vestsjællands amt 1907 opr 

Davinde Savværk A/S Fyns amt 1910 1940 ff 

Herslev Savværk I/S Vejle amt 1910 

Hovedgaard Savværk A/S Vejle amt 1913 opr 

Haastrup Savværk, Dansk Træemballage A/S Fyns amt 1915 1970 ff 

Herluflille Mølle & Savværk Storstrøms amt 1917 opr 

Rø Savværk og Trælasthandel A/S Bornholms reg.komm. 1921 nyere 

Feldborg Savværk Emballage-Paller Ringkøbing amt 1929 ny 

Astrup Savværk & Pallefabrik A/S Nordjyllands amt 1930 opr 

Frilandsmuseet Hjerl Hede Ringkøbing amt 1930 

Junckers Industrier A/S Roskilde amt 1930 blandet 

D H S A/S Dansk Hårdttræ Savværk A/S Sønderjyllands amt 1930 opr lidt 

Klakring Savværk A/S (Danish hardwood) Vejle amt 1930 opr 

Gødding Mølle Trælasthandel A/S Vejle amt 1930 opr 

Silkeborg Pallefabrik A/S Vejle amt 1930 ny 

Hans Larsens Savværk & Trælast A/S Frederiksborg amt 1931 1961 ff 

Vrøgum Savværk og Hverdagstræ Ribe amt 1931 opr 

Hvalsø Savværk A/S Roskilde amt 1935 

Urup Skov Savværk Vejle amt 1937 1971 

Vellev savværk og tømmerhandel Viborg amt 1938 

Veksebo Savværk Frederiksborg amt 1946 opr 

St. Hjøllund Savværk ApS Vejle amt 1948 opr 

Frøslev Træ A/S Sønderjyllands amt 1950 

39

Bilag A 

40 

Lundum Savværk ApS Vejle amt 1950 opr 

Utoft Savværk Ribe amt 1953 ny 

Tissø Savværk Trælast - Emballage Vestsjællands amt 1956 2000 

A/S Nåletræ-Savværket JONI Storstrøms amt 1960 opr 

Loudal Savværk Århus amt 1960 opr 

Varming Savværk Ribe amt 1963 opr 

Fabjerg Savværk Ringkøbing amt 1965 

Fousing Savværk Ringkøbing amt 1966 

Ugilt Savværk A/S Nordjyllands amt 1970 

Haarbølle Trælast og Savværk Storstrøms amt 1970 opr 

Savværket Sønderjyllands amt 1972 opr 

Fløstenholt Savværk, Erik Schytt Therkildsen Vejle amt 1981 

Grønagergård Savværk Århus amt 1987 ny 

Lundby Savværk ApS Storstrøms amt 1988 

Egebølle Savværk Storstrøms amt 1991 

Det Blå Savværk Århus amt 2003 ny

Bilag B: Skrivelse til Kulturmiljørådene 

Bilag B 

41

Bilag B 

42

Bilag C: Foto Jan Steving 

Bilag C 

43

Bilag C 

44

Bilag C 

45

Bilag C 

46

Bilag C 

47

Bilag C 

48

Bilag C 

49

Bilag C 

50

Bilag C 

51

Bilag C 

52

Bilag C 

53

Bilag C 

54

Bilag C 

55

Bilag C 

56

Bilag C 

57

Bilag C 

58

Bilag C 

59

Bilag C 

60

Bilag D: Nysted Savværk, arkivalier tilhørende Jørgen Danielsen 

Bilag D 

Årstal Indhold Antal 

1905-1905 Vejledning i konstruktion af trætrapper "G.v. Hulti" 1 bog 

1920-1929 Tegninger af stald m.m. 1 rulle 

1922-1959 Tilsynsbøger på dampkedel 3 stk 

1923-1924 Skema til: Mandtalsliste og Fortegnelse over foreløbig ansættelse af indkomst og 

formue 

1923-1967 Protokol Arbejdstilsyns-Register 1 stk 

1924-1925 Skema til: Mandtalsliste og Fortegnelse over foreløbig ansættelse af indkomst og 

formue (udfyldt) 

1925-19xx Fakturabog/kopibog 1 pk 

1930-1940 Blanketter/checkkonto 1 pk 

1932-1935 Uindbundet regnskab 

1935-1935 Kassebog med 4 kolonnebøger indeni 1 stk 

1935-1935 Tidsskrift "Moderne Bauformen jahrgang 1935" stempel Alfred Folmann 2 indbundne 

bøger 

1935-1943 Hovedbog Nysted Savværk Danielsen og Folmann 

1936-1936 Prøveprotokol for jævnstrømsanlag 1 stk 

1936-1950 Statusbog 1936-1950. Indlagt årsregnskab for 1948-1949 1 stk 

1938-1942 Statusbøger 1 pk 

1938-1943 Salgsmemorial 1 stk 

1938-1948 Hovedbog 1 stk 

1940-1944 Værktøjskatalog fra forskellige leverandører 1 stk 

1940-1948 Kassebog 1 stk 

1940-1960 Forsikringspolicer 1 brun 

klapmappe 

1941-1967 Kævlebøger 8 stk 

1942-1944 Fakturabøger 

1942-1951 Lønlister 1 stk 4to 

1942-1951 Savværksforeningen korrespondance 1 mappe 

1942-1958 Dags dato/fakturakopibøger 1 bundt 

1943-1943 Fakturabog 1 stk 

1943-1943 Udleveringsbog (kul?) 1 stk 

1943-1946 Lagerlister 4 bøger 

1943-1948 Kontantsalgsbøger ca. 27 stk 


1944-1945 Breve 1 mappe 

1944-1948 Korrespondance 2 mapper 

1944-1951 Fakturabilag 3 mapper 

1945-1945 Dansk Skovforenings tidsskrift 1 hæfte 

1945-1945 Kuvert vedr. diverse mellemreg. 1 stk 

1945-1945 Papirer på krydsfiner 

1945-1945 Papirer på krydsfiner 

1945-1945 Regninger 1 bundt 

1945-1947 Vekselbog 1 stk 

1945-1949 Kassebog 1 bundt 

1945-1960 Fakturakopier (Nysted til kunder) 1 stk 

61

Bilag D 

1946-1946 Kassebilag uden alfa 1 bundt 

1946-1946 Kørselsbøger 3 stk 

1946-1946 Modtagelsesbog 1 stk 

1946-1946 Papirer fra ØK på oversøisk træ 

1946-1946 Udgiftfordeling 1 stk 

1946-1947 "Savværkstidende" 1 pk 

1946-1947 Målelister 1 pk 

1946-1948 Kassebilag alf. 

1946-1950 Kassebilag 1 mappe 

1946-1955 Kassebilag 6 mapper 

1946-1956 Folio checks 1 bundt 

1946-1958 "Hovedbog" 1 stk 

1947-1947 2. Halvdel kassebilag 1 stk 


1947-1947 Kassebilag m. snor 1 bundt 

1947-1949 Opgørelse af lager 1 bog 

1947-1950 udleveringsbøger "røde" 

1948-1948 "Savværkstidende" 1 pk 

1948-1948 Kalkulation for grantræer 1 stk 



1948-1948 Kolonne bog 1 stk 

1948-1948 Kontantsalg 


1948-1949 Køb af træ 1 bog 

1948-1949 Udlevering (rød) 3 stk 

1948-1950 Maksimalpriser + avancer 4 stk 

1948-1950 Røde udleveringsbøger 21 stk 


1949-1949 Bilag m. alfa 

1949-1949 Faktura 1 mappe 


1949-1949 Kopibog - følgesedler 1 stk 

1949-1949 Regninger 1 bundt 

1949-1949 Udleveringsbøger 1 pk (3 stk) 

1949-1950 Faktura 1 mappe 

1949-1950 Korrespondance/breve 1 mappe 

1949-1950 Målelister 1 mappe 

1949-1950 Målelister fra skovene 1 stk 

1949-1951 Fakturaer 1 mappe 

1949-1951 Mærket Savværket. Folmann (målelister) 1 bog 

1950-1950 Kassebilag 1 stk 

1950-1950 Kassebilag 

1950-1950 Kolonne bog 1 stk 

1950-1950 Noteringskalender, der er noteret nogle møder i den (slut i September) 1 stk 

1950-1950 Tegninger vedr Toiletbygning og Kedelhus 2 stk 

1950-1952 Korrespondance 2 mapper 

1950-1969 15 cm tyk læderindbundet bog m. alfabet, her er kreditorer indført fakturavis 1 stk 

62

Bilag D 

1951-1951 Kvitteringer og kasseboner 1 kuvert 

ca. A5 

1951-1951 Ordre/kopibøger og brændesalg 18 stk 

1951-1952 Skovliste 1 stk 

1951-1969 Fakturabilag 6 mapper 

1952-1952 Kopi af skrivelser fra Varedirektoratet 1 mappe 

1952-1952 Regninger til Nysted at betale 1 stk 

1952-1954 Faktura, alfa 1 marmoreret 

ringbind 

1952-1954 Kolonnebøger både vedr. salg og indkøb 7 stk 

1952-1954 Lagerbøger 3 stk i 

kvart format 

1952-1954 Skovlister/opmålingslister 2 mapper 

1952-1960 DSB ordre, skærelister m.v. 

1952-1965 Oktavbog m. mærkat Ein. Danielsen (Kassebog) 1 stk 

1953-1953 Betalte regninger skovdistrikter 1 bog 

1953-1953 Kassekladde 1 bundt 

bukket sammen 

1953-1953 Vedr. samarbejde med P. Bork & Company i London (han vil sælge træ i UK) 1 

mappe 

1953-1954 Faktura udgående, Nysted savværk 1 pk 

1953-1954 Kassebilag (intet skrevet på ryggen 1 stk 

1953-1954 Kævlebog 1 stk 

1953-1955 Faktura udgående, Nysted savværk 1 mappe 

1954-1954 Kassebilag- alfabetisk 1 stk 

1954-1955 Kasebilag med alfabet 1 stk 

1954-1955 Korrespondance udgående 1 mappe 

1954-1955 Overhoved Træ- og Finerindustri 


1954-1960 Blanketter/checkkonto 1 bundt 

1954-1963 Lagerbøger 

1954-1963 Regnskab i alfabetisk orden 1 mappe 

1954-1970 Kassejournal 6 stk 

1954-1986 kassekladde 2 stk kvartformat 

1955-1955 Bestillingskorrespondance, fakturaer, m.v. 1 stk 

1955-1955 Div. Bilag 1 bundt 

1955-1955 Kassebilag- alfabetisk 1 stk 

1955-1955 kassebilag m alfa 1 halvt 

marmoreret 

1955-1955 Lagerbog "kassebog" 1 stk 

1955-1955 Træplade med målelister udleveret… 2 stk 

1955-1956 Kalendere 


1955-1957 Fakturabog/kopibog 1 pk 

1955-1957 Feriekort 1 pk 

1955-1957 Importpapirer (bestilling, faktura m.v.) 1 stk 

1955-1960 Direktoratet for vareforsyning 1 stk. 

63

Bilag D 

1955-1961 Korrespondance, fakturaer m.v. 1 stk 



1956-1956 Mappe med 3 breve fra Emil Svennerfeld 

1956-1956 Nysted savværk A/S, Stiftelsespapirer for 1 orange 

læg 

1956-1956 Næstved møbelfabrik 1 mappe 

1956-1956 Træindustriens forskningsråd 1 mappe 


1956-1957 Kassebilag uden alfabet 1 stk 

1956-1957 Kolding Trælast (kun få papirer) 1 stk 

1956-1957 Skovrider Graae 1 stk 

1956-1959 Bilagsmapper 2 ringbind 

1956-1959 Giro snipper 1 pk 

1956-1959 Vedr. Firmaet Heinrich Feldmeyer 1 stk 

1956-1961 Fællesrepræsentation / Savværker 

1956-1967 Hovedbog Nysted savværk A/S (alf register foran Brun bog 

med mærkat 

1957-1957 Giro 1 pk 




1957-1957 Noteringskalender ubrugt 1 stk 

1957-1957 Skovlister 1 stk 

1957-1958 Regninger for køb af træ i Orehoved (ude af sammenhæng) 1 pk 

1957-1959 Fakturakopibøger 

1957-1962 Bilag vedr. køb af træ 1 mappe 

1957-1963 kassebeholdningsregnskab 1 bog 

1957-1965 Revisionsprotokol for Nysted Savværk A/S 1 stk 

1957-1975 Fakturajournal med alf. Indgang forrest 



1958-1958 Korrespondance vedr. bestillinger "Glamsbjerg" 1 pakke 

1958-1959 Kasebilag med alfabet 1 stk 

1958-1959 Kassebilag (intet skrevet på ryggen) 1 stk 

1958-1959 Regninger ringbind 

1958-1960 Giro 

1958-1960 Indgående korrespondance 4 sorte 

mapper 

1958-1961 Speditør papirer 1 stk 

1958-1979 Salgsbøger for finerafdelingen 5 kolonnebøger 

1959-1959 Nummerlister over kævler m.v. 1 stak løse 

blade 

1960-1960 Giro hæfte 1 pk 


1960-1960 Junckers 1 stk 


64

Bilag D 

1960-1960 Kassebilag (intet skrevet på ryggen) 1 stk 

1960-1960 Kassebilag alf. 1 bundt 

1960-1960 Målelister og kassebilag 1 kasse 

1960-1960 Ordrebøger 1 bundt 



1960-1961 Skovpapirer- målelister m.v. 1 stk 

1960-1962 Bankbilag 1 bundt 


1960-1962 Målelister 1 pk 

1960-1965 "Memorial" Salg i fakturanr. Orden, stort set tom 1 stk 

1960-1970 Div. Dublikatbøger ca 20 stk 

1960-1979 Lønsedler i kartoteksæske 1 stk 

1961-1961 Kvitteringer (kassebilag?) til Landmandsbanken 1 pk 

1961-1961 Lønningslister 1 bundt 

1961-1961 Mrk. "J. Danielsen" Juli 1961 (breve, blok, kørebog m.v.) 1 pk 


1961-1962 Kassebilag uden alf 

1961-1963 Hardwood Juncker m.v. (kunder) 1stk 

1961-1964 Vedr. Giro 1 sort ringbind 

1962-1962 Målelister 1 stk 

1962-1962 Målelister m.v. (udenpå står "færdigkørte) 1 stk 

1962-1962 Skovdistrikter 1 stk 

1962-1962 Skovlister (færdigkørte) 1 stk 



1962-1963 Målelister div. Skovdistrikter 1 stk 

1962-1969 "Målelister" dvs udleveringsnotaer 33 stk A3 

hæftede 

1963 - 1964 Kassekladde 1 kolonnebog 

1963-1963 Dublikatbog 1 stk 

1963-1963 Dublikatbøger 1 pk 

1963-1964 Regnskab i alfabetisk orden 1 mappe 


1963-1965 Lønningskort 1 pk 


1963-1966 Korrespondance Nordisk Savværk 1 stk 

1963-1983 Købsbøger finerafdelingen 2 kolonnebøger 

1963-1983 Lagerlister 3 stk A3 

(folio) 

1964-1964 Kontoudtog landmandsbank 1 kuvert 

1964-1964 Kvitteringer til Den Danske Landmandsbank 1 bundt 

taget ud af mappe 

1964-1964 Målelister Henning Jensen 1 rulle 

1964-1964 Skovliste 1 stk 

65

Bilag D 



1964-1965 Kontoudtog landmandsbank 1 kuvert 



1964-1966 Kørsel Johannes Rasmussen 1 pk 

1964-1967 Danish Hardwood m. fl. Kontrakter 

1964-1967 Færdigkørte skovlister 3 mapper 

1965-1965 Kvitteringer Lollands Spare og Lånekasse 1 bundt 


1965-1966 Kørsel W. Eriksen 1 pk 

1965-1966 Målelister (Fuglsang) 1 stk 

1965-1967 Div. Bilag 


1965-1969 Fakturajournal i nr. orden 


1966-1966 Kassebilag, Bankudskrifter/ 1 mappe 

1966-1966 Kolonnebøger 1 bundt 

1966-1966 Kvitteringer til Landmandsbanken kuvert 



1966-1967 Lønningskort 1 pk 

1967-1967 Bilag/ kontoudtog Den Danske Landmandsbank 1 mappe 




1967-1967 Ugeløns kort 1 bundt 

1967-1967 Aarhus eksport 1 pk 


1967-1968 Kasse/regnskabsbilag 1 mappe 

1967-1972 Orange kolonnebøger 6 stk 

1968-1968 Tegninger til Finerafdelingen 3 stk 


1968-1974 Kassejournal Lolland-Falster Finer og Træhandel 


1969-1970 Indkøb af træ 5 bøger 

1969-1974 Fakturajournal i nr. orden 

1970-1970 Lønregnskab 1 pk 

1970-1971 Fakturabøger (skrevet ind efter målelister) 13 stk 

1970-1973 Kassebilag/regnskabsbilag 1 mappe 

1970-1979 Kassejournal 


1971-1973 Måleliste dublikatbog 14 stk folio 

1971-1974 Fakturabøger 19 stk 

1971-1974 Kassejournal Nysted Savværk 

1971-1981 Import af udenlandsk træ opført på træart 3 bøger 


1974-1974 Fakturabøger i bundt 

66

1974-1983 Aflang bestillingsbog (målebog?)(er det telefonbestilling eller udlevering?) 

1975-1980 Kassejournal Nysted Savværk 

1975-1981 Kassejournal Lolland-Falster Finer og Træhandel 

1976-1980 Brændesalg, dublikatbøger 3 

Uden år: 

Bilag D 

"Opmålingsbog" 1 stk i 4to 

"Planketabeller" viser kubikindhold af planker 1 bog folio 

Aflang følgeseddel/kopibog 

Bankbøger Den Danske Landmandsbank 

Breve 1 pk 

Brændesalgsbøger 3 små 

Checkhæfter brugte 1 pk 

Div. Maskinvejledninger 

Div. Skøder og lign. 1 mappe 

Duplikatbøger 1 pk 

Duplikatbøger "Brænde" 1 bdt 16 stk 

Duplikatbøger (ej mæket men formentlig vedr. brændesalg 1 bdt 7 stk 

Duplikatbøger (udleveringsbøger) 19 stk 

Faktura og målelister (lå løst mellem målelistemapperne) 1 løst bdt 

Fakturabog/kopibog 1 pk 



Fortrykte arbejdsbøger 3 stk 

Hovedbog - ubrugt 1 stk i 4to 

Import ØK m.v. 

Indbetalings kvitteringer Den danske Landmandsbank 

Kartotekskort 1 pk 

Kontantsalgsbøger nr 17-25 9 stk 

Kopibog - udleveret … 1 stk 

Kort over skovdistrikter: Sdr. Kohave, Bangsebro, Ovstrup og Hannehov 1 kuvert 

Kuvert med benzinkort 1 stk 

Kuverter med navn på - lukkede. Formentlig vedr. skat (tilbageholdelse) samt lille 

bundt kvittering for tilbageholdt skat 12 kuverter 

Kvitteringsbog for godsforsendelse 1 stk 

Lagerliste kladde, det refererer også til rum (aflang notesbog) 1 stk 

Lystryk over udstykning af sakskøbing landjord 1 kuvert 

Lønsedler 2 stk 

Møbelkataloger Danmøbler Sorø m.fl. 

Møbelkataloger Sorø møbelfabrik Clostra 2 stk 

Målelister 1 stk 

Målelister 1 stk 

Målelister, fortrykte ark hvorpå skrives hvor meget hvem har fået 1 bundt A3 

Nakskov Autoudlejning nr. 1-14 + 1 for sig selv 1 bunke 

Overenskomst vedr. griselevering 1 sæt 

Papirer vedr retssag om dampmaskinen 1 stk A3 

Planer over savværksmatriklen (vedr. mageskifte) 1 kuvert 

Prøvebog med fliser 1 stk 

67

Bilag D 

68 

Salgsmappe (varekatalog) fra S. Kjersgaard 1 stk 

Salgsmateriale 

Skærebog nr. 1451 (ligner målelister) 1 stk 

Statsbanerne 1 pk 

Stor sort ringbind 1 stk 

Tegninger (formentlig skabeloner)Tagkonstruktion kunne være et af husene på pladsen 

Tegninger vedr ombygning af Bloksavshus 1 stk 

Telefonbog (ligger inde i hovedbogen) 1 stk 

Udleveringsbøger lille bundt 

Varekatalog 1 stk 

Vedr. køb af brandskab 1 kuvert 

Villaer og feriehuse (konkurrence Politiken) 1 bog 

Ældre tegning - matr. I Rødby 1 stk

Bilag E 

Bilag E: Forslag til emner for en bygningsundersøgelse 

. 

Navn Amt Grundl Bygn 

D H S A/S Dansk Hårdttræ Savværk A/S Sønderjyllands amt 1930 opr lidt 

Kagerup Savværk A/S Frederiksborg amt 1886 opr delvis 

Dinesen Gulve Sønderjyllands amt 1898 opr 

Nysted Savværk A/S Storstrøms amt 1893 opr 

St. Restrup Savværk Nordjyllands amt 1895 opr 

Almindingen Savværk A/S Bornholms regionskommune 1896 opr 

Holtug Savværk Storstrøms amt 1900 opr 

Aggersvold Savværk Vestsjællands amt 1900 opr 

Ugerløse Savværk A/S Vestsjællands amt 1907 opr 

Hovedgaard Savværk A/S Vejle amt 1913 opr 

Herluflille Mølle & Savværk Storstrøms amt 1917 opr 

Astrup Savværk & Pallefabrik A/S Nordjyllands amt 1930 opr 

Klakring Savværk A/S (Danish hardwood) Vejle amt 1930 opr 

Gødding Mølle Trælasthandel A/S Vejle amt 1930 opr 

Vrøgum Savværk og Hverdagstræ Ribe amt 1931 opr 

Veksebo Savværk Frederiksborg amt 1946 opr 

St. Hjøllund Savværk ApS Vejle amt 1948 opr 

Lundum Savværk ApS Vejle amt 1950 opr 

A/S Nåletræ-Savværket JONI Storstrøms amt 1960 opr 

Loudal Savværk Århus amt 1960 opr 

Varming Savværk Ribe amt 1963 opr 

Haarbølle Trælast og Savværk Storstrøms amt 1970 opr 

Savværket Sønderjyllands amt 1972 opr 

Se desuden på Ore Savværk, Hesnæs Savværk og Katterød Savværk. 

69

Danske Savværker - Åbne Samlinger

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?