Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021 – Rammeområde 418 ...

More documents

Recommendations

Info

at biogasanlægget udelukkende modtager organisk materiale, der overholder slambekendtgørelsens grænseværdier for tungmetaller mm. For at sikre at denne forudsætning kan overholdes, vil både tang opsamlet i vintermånederne og de dele af carrageenan-restproduktet, der overskrider slambekendtgørelsens grænseværdier, ikke indgå i biogasanlæggets produktion. Disse fraktioner vil altså blive frasorteret inden restproduktet leveres til biogasanlægget. Herved sikres det, at det samlede restprodukt fra biogasproduktionen overholder slambekendtgørelsens grænseværdier, og at det kan genanvendes til gødskningsformål. Efterafgrøder og energiafgrøder På længere sigt kan det givetvis blive rentabelt i øget omfang at dyrke efterafgrøder til energiproduktionen (’frivillige efterafgrøder’). Herved kan kvælstofudvaskningen fra agerjorden reduceres. Energiafgrøder kan dog også dyrkes specielt til formålet. Dyrkes flerårige afgrøder (græs, kløvergræs, lucerne mv.) i stedet for enårige, reduceres udvaskningen af kvælstof, idet der stort set ikke sker udvaskning fra sådanne arealer så længe de er udlagt til produktion. Denne effekt vil med fordel kunne anvendes på nitratfølsomme arealer eller omkring drikkevandsboringer med problemer. Figur 35: Græsensilage dækket med spiret hvede til biogasproduktion 68 VVM-REDEGØRELSE · SOLRØD BIOGASANLÆG Hertil kommer at kvælstoffikserende afgrøder (kløvergræs, lucerne) mindsker behovet for anvendelse af handelsgødningskvælstof, hvilket på sin side også vil have en stor effekt på CO2-emissionen, fordi handelsgødning er meget energikrævende at producere. Flerårig græs er den mest effektive sædskifteafgrøde til at øge jordens indhold af kulstof. En øget produktion af flerårig græsmarksafgrøder vil derfor kunne øge ophobningen af kulstof i jorden (carbon sink) og dermed bidrage til en reduceret klimabelastning.
5 Visualiseringer Der er foretaget visualiseringer af anlægget med og uden beplantning for at give et indtryk af hvordan det visuelt vil påvirke landskabet når det er opført. Der er visualiseret fra fem lokaliteter som vist på kort: Figur 36: 5 Visualiseringspunkter markeret med røde pile 1. Åmarken (landevejen) set mod sydvest 2. Ved indgangen til nærmeste nabo, gården Åmarken, Åmarken 4. Visualisering mod øst 3. Fra gangsti ved Idrætshal, Åsvej. Visualisering mod syd-sydvest 4. Fra Stenlandsgård, Yderholmvej 47, Jersie, set mod sydøst 5. Fra Havstokken på Københavnsvej set mod nordvest SOLRØD KOMMUNE 69
Page 1 and 2:
SOLRØD KOMMUNE | TEKNIK OG MILJØ
Page 3 and 4:
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ VV
Page 5 and 6:
Indhold 1. Ikke-teknisk resumé 6 1
Page 7 and 8:
Tabeller Tabel 1: Opsummering af fa
Page 9 and 10:
Biogasanlægget vil være i drift d
Page 11 and 12:
Der lægges op til, at biogasanlæg
Page 13 and 14:
2 Projektbeskrivelse I denne VVM-re
Page 15 and 16:
eregnet til ca. 43 mio. kr. årligt
Page 17 and 18:
22.200 tons. Ved strandrensning vil
Page 19 and 20: Figur 2. Placering af biogasanlægg
Page 21 and 22: Solrød kommune får pt. udarbejdet
Page 23 and 24: Figur 4 viser et masseflowdiagram,
Page 25 and 26: som giver anledning til lugt bliver
Page 27 and 28: vis gennem andre projekter eller be
Page 29 and 30: Figur 7: De to alternative placerin
Page 31 and 32: lyse er vurderet til have ugunstig
Page 33 and 34: 4 Miljøpåvirkninger m.v. under an
Page 35 and 36: anlæg, og man vil herefter langsom
Page 37 and 38: noget med VVM-redegørelsen for anl
Page 39 and 40: For Solrød Biogasanlæg vil behand
Page 41 and 42: ning, og beregningsforudsætninger
Page 43 and 44: Input til biogasanlæg Den samlede
Page 45 and 46: Figur 14: Forventet trafikbelastnin
Page 47 and 48: fra anlægget på ca. 45 m 3 pr år
Page 49 and 50: Figur 17: Uheldsoplysninger på mot
Page 51 and 52: Figur 19: Kulturhistoriske elemente
Page 53 and 54: at undersøge området nærmere ind
Page 55 and 56: Figur 22: Nærmeste Natura 2000 omr
Page 57 and 58: Figur 25: Afgrænsningen af område
Page 59 and 60: stranden vil det medføre et kvæls
Page 61 and 62: 4.7.3 Ingen større tiltrækning af
Page 63 and 64: etydelig mindre med afgasset biomas
Page 65 and 66: 4.8.8 Socioøkonomiske forhold Biog
Page 67 and 68: øger dog vigtigheden af aktivt at
Page 69: Ukrudtsfrø elimineres ligeledes i
Page 73 and 74: Figur 39: VIS 1C med beplantning 1C
Page 75 and 76: 5.3 Visualisering nr. 3 - Stisystem
Page 77 and 78: Figur 47: VIS 4B Uden beplantning 4
Page 79 and 80: 50 m 5.6 Visualisering nr. 6 - påv
Page 81 and 82: 6 Metoder anvendt til beregninger a
Page 83 and 84: • MST (2002): B-værdivejledninge
Page 85 and 86: Bilag 2: Årsdøgntrafik lastbiler
Page 87 and 88: Bilag 4: Støjudbredelse - metode o
Page 89 and 90: SOLRØD KOMMUNE 87
Page 93 and 94: 6 A/B Strandgården III v. formand
Page 95 and 96: 16 Greve Kommune Teknik og Miljø R
Page 103 and 104: SOLRØD KOMMUNE | TEKNIK OG MILJØ
Page 105 and 106: Miljøgodkendelse af Solrød Biogas
Page 121 and 122:
Miljøgodkendelse af Solrød Biogas
Page 123 and 124:
Ansøgning om miljøgodkendelse - S
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Notat: Tillæg til VVM-redegørelse
Page 153 and 154:
hed til energiaftageren. I dette ti
show all

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021 – Rammeområde 418 ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?