Hørelsen oktober 2008 - Høreforeningen

nr • 08 • okt 2008 • udgivet af HØreforeningen 

 

Ungdomslejr! 

Mødet med specialkonsulent 

gav arbejdsglæde 

Læs om hvad der er inde 

i et høreapparat

En Passion til alle 

Widex Passion er det ultimative i diskretion, komfort og stil. 

Passion høreapparatet fås i 3 forskellige typer og 12 fl otte farver. 

Nu kan 

jeg rent 

faktisk høre 

om m det er et 

godt odt slag 

eller ler ej. 

Når jeg hører r Når man n hører 

min kat spinde, 

pop-lyden af 

ved jeg, at han 

en korkprop, 

har r det godt. 

der trækkes op 

Det t er en af 

af en vinfl aske 

detaljerne taljerne 

- er det lyden 

ved d at høre. 

af velvære og 

afslapning. 

Kontakt os på 4435 5600 - se mere på www.widex.dk

leder indhold 

Søren Dalmark, 

l a n D S f o r m a n D 

Deltag i budget-debatten 

Sommeren er forbi. Det betyder, at hverdagens 

opgaver er godt i gang igen. 

På den politiske side betyder det lige nu 

forhandlinger om budgetter i såvel finanslov, 

regioner og kommuner. 

På finanslovsplan er høresagen ikke særskilt 

berørt, men omfattes af overførslerne fra 

statskassen til regionerne og kommunekasserne. 

På regionsplan begynder der at være en vis 

synlighed, idet budgetterne til sygehusene også 

indeholder udgifterne til høreklinikkerne. 

Høreomsorgen er desværre sjældent et selvstændigt 

område men underlagt budgettet til 

øre- næse- halsafdelingen. Det er i det budget, 

at vi skal finde de økonomiske midler til den 

korrekte bemanding på audiologisk afdeling, 

således at ventetiden kan fjernes. 

Det er kommunerne, som skal betale det offentlige 

tilskud på kr. 5.830 til køb af høreapparat 

hos en privat forhandler. Dette er en ny 

udgift for kommunerne, der er kommet med 

kommunalreformen. 

Mange kommuner er blevet forbavset over 

den samlede udgift til dette område, hvilket 

kan skyldes en stigning af personer, som vælger 

at købe selv på grund af de lange ventetider 

på høreklinikkerne. 

Kommunerne skal også sætte midler af til 

tekniske hjælpemidler og til at dække omkostningerne 

til specialundervisning på vort 

område. 

Det er en god ide at blande sig i debatten 

lokalt vedrørende budgetterne for at sikre en 

god høreomsorg i disse besparelsestider. Både 

som enkeltperson og som lokalafdeling. 

4 

4 

7 

8 

11 

14 

16 

1 8 

20 

28 

30 

et interview med Simone pr. mail 

Hk'ere godkender høreapparater 

Lydforskning: Støj bliver musik 

en sveddryppende beretning 

Specialkonsulent viste vejen 

delene i dit høreapparat 

Meniéreundersøgelse 

ungdomslejr! 

Synspunkt 

Som ordene lyder 

nr. 08 • okt 2008 • udgivet af HØreforeningen 

 

redaktion: 

kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

e-mail: hoerelsen@hoereforeningen.dk 

tlf.: 3675 4200 · fax: 3638 8580 

teksttelefon: 3638 8573 

ansv. redaktør: irene Scharbau (dJ) 

aktivitetsoversigt: Helle Simonsen 

Layout: Par no 1 a/s 

tryk: Scanprint a/s 

14 20 

34 

36 

39 

Hvert nummer: 

teknikken 

Mellem medlemmer 

aktiviteter og adresser 

annoncer: media-people 

annoncetelefon: 39200855 

mail: info@media-people.dk 

deadline for oktober-nummeret: 

annoncer: 15.10.08 

aktiviteter: 04.10.08 

oplag: 11.500 • iSSn 0018-4934. 

forsidefoto: Martin Mathiesen, Widex 

3

4 interview 

Fotos: Ian Broo 

Jeg lærte at klare mig 

blandt hørende 

Simone Julie Jacobsen er næsten døv, men er alligevel sprunget fra 

tegnsprogs- og døveverdenen ind i taleverdenen. Hun er ekspert i 

at mundaflæse, og fra sin tidligere Ungdomsskole Frijsenborg bliver 

hun karakteriseret som den generte indadvendte elev, der blev til en 

udadvendt fighter. Sebastian Swiatecki har interviewet Simone Julie 

Jacobsen per mail. 

Det væsentligste vendepunkt for dig på 

Frijsenborg Ungdomsskole? 

At jeg sprang fra en døveverden til en 

almindelig hørende verden, hvor jeg 

blev accepteret for at være Simone og 

ingen anden. Efterskoleopholdet gjorde 

mig til den, jeg er i dag, og jeg fandt 

mig selv gennem alle de mennesker, jeg 

mødte, og jeg lærte at klare mig blandt 

hørende. 

Førhen var jeg en genert pige over 

for hørende mennesker. Mine nærmeste, 

samt tegnsprogsbrugende venner, 

kendte mig som en sporty, grinende 

pige. Den side oplevede de kun, fordi 

jeg var tryg blandt de døve. 

I dag er jeg en glad, udadvendt pige 

med mod på livet, hvor jeg tænker på 

mine medmennesker og kæmper for 

at vise, at jeg er den, jeg er. Jeg kan slet 

ikke undvære den hørende humor, og 

snakker selv som et vandfald nu.

Hvad gav dig fighter-ånden? 

Den sidste periode i folkeskolen gav et 

skub. Jeg fik at vide gang på gang, at 

jeg ikke var god nok til at klare at tage 

på hørende efterskole, som Frijsenborg 

Ungdomsskole er. Det eneste sted, der 

kunne være brugbart for mig, var Nyborgskolen, 

hvor der kun går døve og 

hørehæmmede elever, og hvor undervisningen 

foregår på tegnsprog. Men 

jeg ville mere end det. Jeg ville have 

udfordringen, og det følte jeg, at jeg 

kunne få på Frijsenborg. Mine forældre 

støttede mig hundrede procent og 

tog kampen op, indtil jeg fik en plads 

på efterskolen i 9. og 10. klasse. 

Selvom det var svært at give slip på 

gymnastikken, familien og mine folkeskolevenner, 

var det den bedste beslutning, 

jeg nogensinde har truffet. 

På efterskolen lærte jeg mig selv at 

kende, og oplevede en utrolig opbakning 

fra både lærere og elever, som 

troede på, at jeg sagtens kunne klare 

efterskolelivet på de vilkår at skulle 

klare sig blandt hørende. 

Jeg oplevede, at jeg faktisk duede 

til noget, selvom jeg næsten er døv. Jeg 

blev afholdt af mange mennesker, både 

hørende og hørehæmmede elever som 

lærere. De fleste hørehæmmede på efterskolen 

var ikke integreret i den døve 

verden og kunne ikke tegnsprog. 

Opbakningen førte til, at jeg kunne 

gå videre på gymnasiet, velvidende at 

jeg nok skal klare det. Så forhindringerne 

kan bare komme an nu, jeg skal 

nok klare livet, selvom jeg er hørehæmmet, 

for der er altid en løsning, selvom 

man må kæmpe lidt. Det er det værd. 

Både for en selv og ens selvværd. 

Hvis mine forældre ikke havde støttet 

mig i at springe ud i den hørende 

verden, var jeg ikke blevet den Simone, 

man kan opleve i dag. Uden støtten fra 

elever og lærere på efterskolen, havde 

jeg aldrig turdet blande mig med hørende 

uden at tøve. Nu tør jeg sagtens 

gå hen og spørge en person om noget 

uden at frygte at blive misforstået. 

Uden deres støtte var jeg ikke gået videre 

i gymnasiet. 

Hvad er det vigtigste at tackle som gymnasieelev 

med hørenedsættelse? 

Det er vigtigt at have overskud til at 

forklare igen og igen, hvad det vil sige 

at høre dårligt, hvad det er, man har 

brug for, såsom tydelig tale. Selvom det 

trætter i længden, så er dét det værd. 

Det er let at glemme en hørehæmmets 

behov, når man ikke lever 24 timer i 

døgnet, syv dage om ugen med en hørehæmmet, 

men blot et par timer i skolen. 

Et godt råd er at huske at fortælle 

nye mennesker, hvad dine behov er. Eksempelvis 

at du har brug for, at de ser 

på dig, når I taler sammen. Det er okay 

at ”slå i bordet”, når folk glemmer det. 

Hvor meget er din hørelse nedsat? 

Jeg hører bedst i de dybe toner; her er 

hørelsen nedsat med 75 dB. Jeg er næsten 

døv i taleområdet med 115 dB. I 

lyse toner hører jeg bedre med 105 dB 

hørenedsættelse. 

Er der nogle foranstaltninger, der gør undervisningen 

lettere for dig? 

Jeg gik på Sdr. Parkskolen fra 94 - 04, 

hvor jeg fulgte undervisningen med 

tegn og tale. Jeg gik i en klasse, hvor 

vi alle sammen var hørehæmmede i 

større eller mindre grad. På Frijsenborg 

Ungdomsskole fulgte jeg undervisningen 

med teleslynge eller mikrolink. 

Der lærte jeg i fritiden vennerne nogle 

tegn, men kommunikationen foregik 

med tale uden tegn, selvom man får en 

del interne forhold, hvor vennerne har 

deres egne små tegn og lignende, som 

man også kunne lave en masse sjov af. 

I gymnasiet har det været en hård 

start, hvor jeg kun havde mikrolink til 

hjælp. I en klasse med 30 elever, hvor 

man er den eneste med nedsat hørelse, 

kan budskabet om at tage hensyn til 

mit høretab godt være lidt længe om 

at blive opfattet af de andre. Så jeg 

kunne faktisk kun høre læreren i mikrolink, 

og derved misse alle svarene, 

som eleverne gav, som mikrolinket 

ikke opfangede, da mikrofonen ikke 

blev givet rundt. Da tolkebevillingen 

endelig lykkedes efter et halvt års søgning, 

begyndte jeg at kunne følge med 

i undervisningen, fordi jeg både fik 

tolket lærerens spørgsmål og elevernes 

svar. Gymnasievennerne har også haft 

tilbud om at prøve tegnsprogskursus 

over tre gange, hvor nogle få stykker 

kastede sig ud i tegn til tale. Mange 

af dem har fået det interne tegnsprog 

ligesom efterskolevennerne, og kender 

de ikke tegnet, ja så opfinder man det 

da selv. 

Hvad var dine overvejelser om at skifte fra 

at være tegnsprogsbruger til høreapparatbruger? 

Jeg levede i døveverdenen, før jeg kom 

til Frijsenborg Ungdomsskole. Jeg 

turde ikke springe ud i at tale med 

hørende, fordi jeg var bange for, at de 

ikke kunne forstå, hvad jeg sagde, da 

mit talesprog ikke var så velformuleret, 

som det er i dag. Jeg var også bange for 

at komme ud i misforståelser, fordi jeg 

Profil 

interview 

Simone Julie Jacobsen, 19 år, går i 2.w 

på kalundborg gymnasium, bosat i 

Høng, 15 kilometer nord for Slagelse. 

familien er normalhørende, hvor mor 

er pædagog, far selvstændig tømrer, 

storesøster på 28 år er journalist. født 

normalthørende, men mistede hørelsen, 

formentlig ved en vaccinationsfejl, da 

hun var 2 år. 

5

6 interview 

ikke kendte deres stemmer og derved 

ikke kunne høre, hvad de sagde. 

Da jeg kom på efterskole, sprang jeg 

ud i den hørende verden, og det har jeg 

aldrig fortrudt. Allerede den første dag, 

havde jeg beslutningen i mig, ”Nu går 

du hen og siger hej til hende/ham.” Jeg 

opdagede, at hvis jeg forklarede, hvordan 

de skulle tale til mig, var det ikke 

så svært endda. 

Jeg evner mundaflæsning utroligt 

godt, og klarer mig ved det samt lyden 

af folks stemmer, som jeg lærer at 

kende hen ad vejen. Både mine tale- og 

mundaflæsningsevner er blevet bedre 

grundet efterskolelivet. I dag har jeg 

nærmest forladt døveverdenen, og vælter 

rundt i den hørende verden, og får 

flere og flere venner. Jeg holder dog 

stadig forbindelsen til de mennesker i 

døveverdenen, der betød noget for mig. 

Så min omgangskreds er blevet bred. 

Et råd til forældre, lærere, pårørende? 

Man skal give sine børn mest muligt 

selvværd. Det kræver en aktiv indsats fra 

forældrenes side. I dag kender mine for- 

ældre ingen, som taler mere, end jeg gør, 

og mit sprog er veludviklet på trods af 

min hørerest. De har talt og talt til mig, 

og artikuleret med mig, og læst utrolig 

mange bøger for mig som barn. 

Har udviklingen inden for høreapparater 

betydet noget for dig? 

Jeg har faktisk ikke fulgt så meget med 

her, da jeg er tilfreds med mine gode 

gamle høreapparater, såsom mit Phonak, 

Supero 412. Nu skal jeg have nye 

apparater, hvilket jeg glæder mig til, for 

jeg håber da selvfølgelig, at der er kommet 

nogle endnu bedre. 

Hvilke ting har gjort mest ondt i dit liv, i 

forbindelse med din hørenedsættelse? 

Det har gjort ondt at blive mobbet af ens 

egne, som også havde en hørenedsættelse. 

Dengang troede jeg, at man holdt 

sammen, når man havde et fælles handicap. 

Men sådan foregik det desværre 

ikke. 

Dengang, og stadig i dag, bliver jeg 

meget frustreret over mennesker, som 

siger ”Nej, ikke noget alligevel.” Det er 

så nedværdigende. Nu tør jeg bedre sige 

”Jamen, jeg VIL høre det!”. Jeg har ligeså 

meget ret til at vide, hvad der sker, 

som enhver hørende har. Selvfølgelig 

har jeg forståelse for situationer, hvor 

det lige var i sekundet, det var sjovt, 

men folk skal i det mindste PRØVE at 

forklare mig, hvad jeg missede. 

Hvilke mennesker har især betydet noget 

for dig i modgang? 

Mine forældre har været der for mig 

hele vejen. Da jeg mistede hørelse, da 

jeg skulle ud og opleve livets udfordringer, 

da jeg skulle lære mig selv at kende. 

Mine forældre og de venner, som har 

holdt ved, har hjulpet med at stoppe 

mobning og svære problemer i forbindelse 

med høretabet. Mit selvværd i dag 

er så stærkt, at jeg nu tør sige fra. 

Fritidsinteresser? 

Jeg interesserer mig i høj grad for fotografering, 

da det er dét, jeg gerne 

vil med min fremtid. Så jeg er tit ude 

og lege med mit spejlreflekskamera, 

Nikon D40. Jeg har gået til spring- og 

rytmegymnastik i 15 år samt yderligere 

to år med rytme, hvor jeg var på konkurrencehold. 

Dengang var det kun 

gymnastikken, der var det vigtige, for 

jeg turde jo ikke tale med de hørende. 

Jeg havde en hørehæmmet veninde på 

holdet i mange af årene, som også kunne 

tegnsprog. Vi talte lidt med en eller 

to piger, som var normalhørende. Efter 

efterskolen er det sociale liv også kommet 

ind i gymnastikken. Mine medmennesker 

interesserer mig i højeste grad 

– det er vigtigt for mig at tale med mine 

venner og familie, uanset hvilket humør 

de er i. Folk ved, at jeg er her for dem – 

og ellers fortæller jeg dem det igen. 

Hvad skal du efter gymnasiet? 

Jeg vil gerne være fotograf, så jeg har 

en drøm om at starte på fotografuddannelsen 

i Viborg. Siden efterskolen 

har jeg altid villet bo i Jylland, særligt i 

Århus. Så til Jylland skal jeg. 

Andet? 

Jeg fik min første hørende kæreste i 

det sidste år i folkeskolen, hvor jeg 

endnu mere turde kæmpe mod lærernes 

modsigelser af mig med hensyn til 

efterskole-valg. Siden ham, har jeg kun 

haft hørende kærester, og det er nok, 

fordi jeg elsker at tale, og som sagt, den 

hørende humor er jeg glad for. Min 

nuværende kæreste René, gennem cirka 

to år, har også været en utrolig støtte i 

forbindelse med høretabet.

HK’ere behandler 

ansøgninger om høreapparater 

af Be n n y lauriDSen 

F 

ør kommunalreformen behandlede 

amtet alle relevante borgeres 


og tilskud til høreapparater indkøbt 

hos private forhandlere. Men med 

kommunalreformens gennemførelse 

forsvandt amterne, og arbejdsopgaven 

blev flyttet over til de nye kommuner, 

der altså fik en helt ny opgave – at behandle 


fra kommunens borgere. 

Lykke Madsen, assistent i Myndighedsafdelingen, 

forklarer om Skive Kommunes 

måde at behandle ansøgninger på: 

– Vi er to HK’ere, som sidder med 

sagsbehandlingen af høreapparatansøgninger. 

Behandlingen af ansøgningerne 

er af ren administrative karakter ved 

99 procent af ansøgningerne, og det er 

kun i tvivlstilfælde, vi kontakter hørepædagogen. 

I enkelte tilfælde kontakter 

vi også Høreklinikken – det kan f.eks. 

være, hvis der søges om nye apparater, 

inden de gamle er blevet fire år gamle. 

I forbindelse med, at HK’erne overtog 

opgaven, da de “har størst erfaring 

med administrativt arbejde”, er de også 

blevet udstyret med viden om høreapparater, 

-nedsættelser osv. 

Fik forklaret audiogram 

– Vi har haft en hel dag sammen med 

audiologer fra høreklinikken, hvor vi fik 

forklaring på både audiogram, hvordan 

de laves og hvilke tanker, de gør sig, når 

de vælger høreapparat. Derudover har vi 

haft flere møder med hørepædagogerne, 

hvor vi gennemgik forskellige ansøgninger, 

som vi var i tvivl om, fortæller 

Lykke Madsen og understreger, at man 

selvfølgelig hele tiden kan trække på hørepædagogen 

i kommunen. 

Lykke Madsen oplyser, at Skive 

Kommune i gennemsnit har behandlet 

75 ansøgninger om høreapparater pr. 

måned i år og forrventer den samlede 

udgift til høreapparater i år vil beløbe 

sig til 6,5 mio. kr. 

99 procent af ansøgningerne går, 

som nævnt glat i gennem. Om resten 

siger Lykke Madsen: 

– Vi har rigtig mange, som taber 

deres høreapparat og hvis forsikringen 

dækker, giver vi afslag på nyt herfra. Er 

ansøgeren utilfreds med afslaget, kan 

vedkommende selvfølgelig inden fire 

uger mudtligt eller skriftligt klage til 

Statsforvaltningen Midtjylland. 

Efterlyser retningslinier 

Professor emeritus inden for audiologi 

Agnete Parving, der i dag er tilknyttet 

sin arbejdsplads gennem mange 

år – audiologisk afdeling på Bispebjerg 

Hospital – som konsulent siger: 

– Personligt mener jeg ikke, at oplæring 

i fortolkning af audiogrammer på 

et dagskursus til to HK’ere er tilstrækkeligt 

til at vurdere om, høreapparater skal 

bevilges. Dels er audiometrier behæftet 

kommunalreform 

To HK’ere står for behandlingen af ansøgninger om høreapparater i Skive Kommune. Kom- 

plicerede tilfælde vurderes af kommunes hørepædagog og de helt svære af Høreklinikken. 

Landsdækkende retningslinier, der sikrer ensartet behandling af ansøgninger, efterlyses 

med mange faldgruber, og dels kan et 

høreapparat ikke bevilges udelukkende 

på basis af et audiogram. Hvis HK’ere 

skal bevilge hjælpemidler fra kommuner, 

deriblandt høreapparater, må der 

udarbejdes retningslinier for dette som 

må være ens for hele landet – ellers vil 

hørehæmmede få en yderst forskellig 

"behandling" afhængig af, hvor de bor, 

og sagsbehanlingen vil være præget af 

tilfældighed og manglende indsigt i høreproblemer 

og høreapparater. 

Lægelig behandling 

Agnete Parving gør også kraftig opmærksom 

på, at høreapparater principielt 

bør defineres som en medicinsk 

behandling – sådan som det gøres i EU 

– og ikke som et hjælpemiddel. 

– Det ville klare alle problemerne. 

Derved ville man også få et høreapparat 

på indikation og ikke som en bevilling. 

Det ville fjerne en bureaukratisk kontrol, 

og hørehæmmede ville, i hvert fald i det 

offentlige, opnå at få høreapparat, når 

de har behov for det – også hvis de har 

tabt det eller det på anden vis er gået i 

stykker indenfor garantiperioden. Systemet 

ville blive langt mere fleksibelt 

og hørehæmmede behøver ikke føle, at 

de skal være "taknemmelige" hvad der 

jo ligger en snert af i, når man får noget 

"bevilget". Hvis man på et sygehus får 

lagt gips på en brækket arm er det jo 

heller ikke "bevilget", men del af en lægelig 

behandling, forklarer hun. 

7

8 Lydforskning 

Støj i øret bliver til musik i hjernen 

Center for Anvendt Høreforskning arbejder med en ny og spændende metode, der kan 

hjælpe mange mennesker med at diagnosticere høreproblemer. Ved hjælp af særligt 

udviklede støjsignaler er man nu i stand til at afgøre, om en person har en høreskade 

i det indre øre, eller om der er tale om en central skade i hjernen 

af jo u r n a l i S t eva Helena anDerSen 

E 

n af forskerteamets medarbejdere 

ph.d. studerende Sébastien 

Santurette har i samarbejde 

med professor og forskerleder Torsten 

Dau fundet frem til en test, der via støjsignaler 

i løbet af ganske få minutter 

kan bestemme, om et høreproblem er 

perifert i selve øret, eller sidder centralt 

i hørecortex. Det er første gang, der arbejdes 

detaljeret med hørehæmmede i 

forbindelse med den kobling. 

Hjernen fortolker lydene 

Sébastien Santurette laver forsøg både 

med normalthørende og hørehæmmede 

testpersoner. Lytter testpersonerne til 

signalerne i én hovedtelefon ad gangen, 

høres kun støj, men tilsammen giver 

signalerne mening og opfattes i hjernen 

som en tone. Høres en bestemt lyd eller 

melodi med begge hovedtelefoner, er det 

fordi den centrale hørelse fungerer normalt. 

Uafhængig af et eventuelt høretab 

i det indre øre, sker der altså en fortolkning 

i hjernen, som bestemmer hvordan 

lydene opfattes individuelt. 

”Støjsignalerne kombinerer de auditive 

nerveceller fra begge ører, så der 

skabes en toneagtig opfattelse i selve 

hjernen. Hvis en person med høretab 

kun hører støj, betyder det, at vedkommende 

har et problem med venstre og 

højre øres kombination af lydindtryk, 

enten omkring hjernestammen eller at 

der er tale om en central høreskade højere 

oppe i systemet. Hører personerne 

derimod toner og melodier, er det fordi 

det centrale hørecenter i hjernen er 

intakt uanset den perifere høreskade,” 

forklarer Sébastien Santurette. 

Perifert eller centralt høretab 

Det perifere høretab kan afhjælpes med 

høreapparater, mens det er sværere at 

kompensere for centrale kognitive høretab 

i hørecortex. 

”Testene med hørehæmmede viser 

forskellige resultater afhængig af personernes 

individuelle høretab. Det betyder, 

Ph.d. studerende Sébastien Santurette. 

at vi nu får en helt ny dimension, fordi 

vi kan diagnosticere høretab, og resultaterne 

kan etableres i nye kliniske tests, 

når man skal tilpasse høreapparater,” 

siger Torsten Dau, der sammenligner 

hjernens bearbejdning af støjsignalerne 

med fænomenet stereogrammer eller 

3d-billeder: Kigger man på en bestemt 

måde på et 3d-billede, dukker en ny 

figur pludselig frem, fordi hjernen kombinerer 

signaler fra begge øjne. Nogle 

mennesker kan se 3d-billedet hurtigt, 

andre skal bruge lidt tid på at øve sig. 

”Med vores akustiske eksempel er 

det lidt anderledes, for her behøver vi 

ikke at øve os, og testen kan udføres på 

få sekunder. Lytter man til lydeksemplet 

i den ene hovedtelefon, er der kun 

støj. Lyden fra den anden hovedtelefon 

er også støj i sig selv, så der er egentlig 

ikke noget signal, der er en ren tone. 

Men koblingen i hjernen gør, at vi 

straks opfatter en tydelig tone ved at 

kombinere signalerne fra begge ører,” 

forklarer Torsten Dau. 

Foruden at give bedre forståelse af, 

hvordan lyden er kodet af de auditive 

nerveceller, kan metoden samtidig 

hjælpe med bedre at identificere 

centrale høretab på hospitaler og klinikker. 

Jo bedre videnskaben forstår 

samspillet mellem ører og koblingen 

til hjernen, des bedre kan man bidrage 

med at udvikle og tilpasse optimale høreapparater 

til personer med høretab.

’hørelsens’ udsendte udsættes for støj-testen og 

hører tonerne, hvilket betyder at det centrale 

hørecortex fungerer normalt. 

Info 

Binaural pitch 

en vigtig egenskab, der hjælper mennesket 

til at skelne lyde er ’pitch’. ’Pitch’ kan 

oversættes med tonehøjde. tonehøjden 

afhænger af frekvensen, som er udtryk 

for antallet af svingninger per sekund. en 

ren tone består af kun en enkelt frekvens, 

og jo højere tonen bliver, des højere bliver 

frekvensen. til gengæld indeholder for 

eksempel en stemme adskillige frekvenser. 

det samme gælder fuglesang og musikinstrumenter. 

alligevel opfattes stemmen 

eller fuglesangen som en lyd med en pitch, 

som ligner en enkelt tone. Med binaural 

pitch er der i virkeligheden tale om et slags 

støjsignal, hvor de to ørers samspil fortolker 

støjen fra begge ører til en hørbar tone. 

Lydens vej fra øret til hjernen 

Lydens vibrationer i øret omsættes til elektriske 

impulser i hørenerven, der fortsætter 

gennem et lille hul gennem tindingebenet, 

hvor den sammen med balancenerven 

når frem til hjernestammen. Her mødes 

nerveceller med input fra den venstre og 

højre side, og der sker en behandling af 

de indkomne lydinput, som sendes videre 

til bearbejdning i hjernens hørecortex i 

tindingelappen, hvor centeret for lyd og 

hukommelse ligger. 

15 procent har høretab 

Cirka 15 procent af danmarks befolkning 

har et moderat til kraftigt høretab, som skal 

behandles. et almindeligt problem er taleforståelighed, 

når mere end en person taler 

samtidig eller i baggrundsstøj. Hørelsen 

bliver svagere med alderen, hvor det især er 

højfrekvente toner, der er svære at høre. 

ifølge en amerikansk undersøgelse har cirka 

et ud af tyve skolebørn et auditivt centralt 

problem, mens alle andre funktioner, blandt 

andet det indre perifere øre, er normale. 

fotos: 

Lydforskning 

vil du være 

testperson? 

H enning 

Beck har som høreapparatsbruger 

gennem en 

årrække været testperson på 

Center for Anvendt Høreforskning: 

– Som uddannet ingeniør har jeg 

altid interesseret mig for akustik og 

synes det er sjovt at deltage. I dag blev 

jeg præsenteret for nogle forskellige 

toner i lytterummet, og jeg skulle høre, 

om jeg kunne genkende forstyrrelser i 

tonerne. Det kan også være nogle sætninger 

med vilkårlige ord, jeg skal gentage, 

så de kan tjekke om jeg hører alle 

ordene, fortæller Henning Beck. 

Hvis du har lyst til at deltage som 

testperson kan du kontakte Caroline 

Van Oosterhout: 

Tlf.: 45 25 39 32 (10-12) cahrinfo@ 

elektro.dtu.dk 

www.dtu.dk/cetre/cahr 

En høretest strækker sig typisk over 

et par timer, og afhængig af projektet 

vil der være fra en til 10 aftaler. 

9

10 Lydforskning 

Dansk model af den menneskelige lydopfattelse 

får international anerkendelse 

af jo u r n a l i S t eva Helena anDerSen 

I 

dag måles den menneskelige hørelse 

via audiogrammet, og i princippet 

får alle med samme type audiogram 

det samme type høreapparat. Men ud 

over audiogrammet ønsker det danske 

forskerteam i psykuakustik på Center 

for Anvendt Høreforskning at udvikle 

nye kritiske tests. Psykoakustik er vekselvirkningen 

af samspillet mellem lydene, 

vi hører i forskellige omgivelser, og 

hvordan vi opfatter dem individuelt. 

Et af projekterne er Morten Jepsens 

ph.d-afhandling. Han er ved at undersøge 

og forbedre forkerleder Torsten 

Daus computermodel af den menneskelige 

lydopfattelse fra 1997, som i 

forvejen har gjort det danske forskerteam 

verdensberømte. 

I juli udgav ’the Journal of the Acoustical 

Society’ of America en artikel om 

Morten Jepsens videreudvikling af de 

forskellige trin i modellens perception 

Civilingeniør af hørelsen, som betyder at model- 

og ph.d.-studelen nu er anerkendt på verdensplan. 

rende Morten Modellen er en perceptionsmodel som 

Jepsen kan forudsige folks lydopfattelser i eksperimenter, 

hvor forskellige lydkilder 

’maskerer’ hinanden. 

Det er et computerprogram, hvor de 

enkelte trin i modellen forsøger at si- 

For nylig blev ph.d.-studerende Morten Jepsens computer- 

model af de forskellige trin i den menneskelige lydopfattelse 

offentliggjort på verdensplan. De næste måneder skal han 

samarbejde med videnskabsfolk i Boston for at videreudvikle 

modellen til at forudsige lyd- og taleopfattelse ved forskellige 

former for høretab. 

mulere de forskellige trin i den menneskelige 

hørelse, lige fra lyden kommer 

ind i det ydre øre og bevæger sig videre 

ind til cochlea for til sidst at nå hjernestammen. 

Perceptionsmodellen kan 

blandt andet bruges til at beregne vores 

frekvensopfattelse i forskellige omgivelser, 

den kan simulere telegenkendelse 

og se på, hvad der sker i signalbehandlingen 

i det indre øre. 

– Modellen omfatter ikke alle aspekter 

af de enkelte nerver og hele det auditive 

cortex, for det er meget kompliceret. 

Jeg har ændret nogle trin i den oprindelige 

version for at gøre den mere realistisk. 

Det typiske høretab, som de fleste 

har, er tab af de ydre hårceller i cochlea. 

Det primære, jeg derfor har ændret, er 

basilarmembrantrinnet og processen, 

hvor de ydre hårceller i cochlea forstærker 

vibrationerne, som udløser elektriske 

signaler, siger Morten Jepsen. 

Den menneskelige hørelse har en 

særlig evne til at fremhæver væsentlige 

lyde og dæmpe mindre vigtige lyde. Det 

er fordi vi mennesker har brug for at 

opfatte tale og være i stand til at kommunikere 

på en meget avanceret måde 

sammenlignet med andre arter. 

Perceptionsmodellen kan hjælpe os 

til at forstå de enkelte lydopfattelsestrin 

hos mennesker i forskellige situa- 

tioner. Nogle trin kan være vigtige i 

tale og støj og andre trin er vigtige for 

lokalisering. 

– Hvis vi har en god model af den 

normale hørelse, har vi også chancer 

for at forstå, hvad der sker, når vi mister 

hørelsen. I stedet for at teste på 

hørehæmmede kan de, der udvikler 

høreapparater, bruge modellen til at 

sende forskellige signaler til computerprogrammet, 

der på mindre end en 

time bearbejder signalerne og giver et 

objektivt svar, og det sparer tid i udviklingsprocessen. 

Vi vil altid få brug for 

testepersoner, men på det tidlige udviklingsniveau 

har vi nu mulighed for at 

finde ud af hvilke algoritmer, der skal 

anvendes til forskellige typer høreproblemer, 

forklarer Morten Jepsen 

De næste fire måneder arbejder han 

videre med ph.d-afhandlingen på Boston 

Universitet, hvor man har specialiseret 

sig i at forudsige taleforståelighed. 

Omvendt har Morten Jepsen nogle 

kompetencer fra modellen, som man i 

Boston ønsker at udvikle et samarbejde 

omkring. 

Se også ’hørelsen’ marts 2008, hvor der 

er en beskrivelse af torstens dau og hans 

forskerteam i psykoakustik på Center for 

anvendt Høreforskning

Våde ”tæsk” på Mont Ventoux 

En sveddryppende beretning 

om test af vandtætte høreapparater 

af jo H H n y arilDtoft, HøreapparatBruger 

D 

enne artikel handler om en 

bruger-test af Phonaks nye høreapparater, 

Naida V SP. 

Naida er Phonaks nye bud på et moderne 

høreapparat, der ud over tekniske 

forbedringer også er vandafvisende. 

Testen har udelukkende fokuseret på 

at afprøve, hvor vandafvisende apparaterne 

egentlig er. 

Hvis du, som jeg, dyrker sport, hvor 

man sveder meget, så kender du helt 

sikkert til problemet: Pludselig trænger 

der fugt (sved) ind i høreapparatet og 

kortslutter batteriet (eller værre endnu, 

ind i selve apparatet), og alt bliver stille 

omkring dig! Du er pludselig nødt til 

at stoppe træningen eller kampen, du 

er midt i. Ganske generende og ubehageligt. 

Eller også har du prøvet at blive 

fanget i regnen med samme resultat. 

Jeg har til dagligt et stillesiddende 

arbejde, som blandt andet også indebærer 

deltagelse i del møder. Det er 

energikrævende for mig, for jeg bruger 

en del energi på at høre. Her kommer 

motionen ind i billedet. Motion er meget 

vigtig for mig. Det er her, jeg henter 

energi og overskud til min hverdag. 

Derfor er det så vigtigt for mig som 

hørehæmmet at kunne dyrke sport, 

som jeg holder af. Jeg cykler en del og 

dyrker også Spinning. Jeg har kombineret 

min fritidsinteresse med et bijob 

som spinninginstruktør. 

Sveder meget 

Det er imidlertid ikke uproblematisk. 

Ved spinning sveder man meget, og det 

gør, at høreapparaterne udsættes for 

fugt. Jeg har derfor bøvlet meget med 

at finde en optimal løsning på problemet, 

og jeg har da også fundet frem til 

et par såkaldte vandtætte høreapparater 

fra Eurion, Lotus hedder de. De har 

imidlertid ikke været en optimal løsning. 

For det første er der tale om analoge 

apparater. Når jeg tager de apparater 

på, er det som at skrue tiden tilbage 

til dengang, høreapparater var analoge. 

Lydene er meget metalliske og hårde, 

og det er absolut langt fra optimalt, 

slet ikke ved spinning, som jo foregår 

til musik! Det kan lade sig gøre, men 

nogen fornøjelse (som det jo vel burde 

være) er det ikke. For det andet har jeg 

et par gange måtte sende apparaterne 

ind til reparation pga. fugtindtrængning 

i apparaterne. 

Udendørs 

I sommerhalvåret cykler jeg en del på 

landevej. Jeg er medlem af en cykelmotionsklub. 

Når det regner, har jeg de 

samme problemer som ved spinning, 

nemlig indtrængen af fugt i høreappa- 

Beretning 

raterne. Det har ført til farlige situationer, 

hvor jeg har været ved at styrte og 

har været ved at forårsage styrt, fordi 

jeg ikke har kunnet høre, hvad der 

er blevet råbt, fordi høreapparaterne 

pludselig satte ud. Jeg kan også have 

problemer med indtrængen af sved på 

varme sommerdage, eller når jeg cykler 

i bjerge sydpå. 

Et andet meget væsentligt problem 

for mig ved cykling er vindstøj. Det 

skal ikke blæse ret meget, før det er et 

problem. Vinden larmer i høreapparaterne 

og gør det svært at høre trafikken, 

og endnu værre: at høre de kommandoer, 

der bliver råbt, når man kører 

i en større gruppe. 

Test af Naida 

Jeg læste første gang om Naida på 

Phonaks hjemmeside www.phonak.dk 

og blev begejstret for det jeg læste: Ikke 

blot er der tale om endnu bedre lydgengivelse, 

der gør det muligt at høre f.eks. 

fuglesang og andre lyse toner, men der 

er samtidig tale om et vandafvisende 

høreapparat. Og det var især det sidste, 

jeg bed mærke i. Nysgerrigt kontaktede 

jeg Phonak for at få noget mere at vide. 

I første omgang var høareapparaterne 

tiltænkt de meget kraftige høretab, men 

de ville senere komme med en udgave af 

Naida til de middelsvære høretab. 

I maj deltog jeg i et seminar for erhvervsaktive 

hørehæmmede arrangeret 

af Phonak. I en pause ude i foyeren traf 

jeg René Kongedam og Søren Hougaard, 

der fremviste og fortalte om Naida 

apparaterne, fjernbetjening m.v. Jeg 

fortalte dem om mine besværligheder, 

11

12 Beretning 

og jeg foreslog dem, at jeg kunne teste 

Naida apparaterne under træning. Den 

var de straks med på. 

Test ved spinning 

Indtil nu har min test omfattet 15 spinning-timer, 

de 9 af timerne med mig 

selv som instruktør. Hertil kommer et 

par længere spinning-sektioner, hvor jeg 

har kørt helt for mig selv, udelukkende 

for at teste høreapparaterne. Som det 

fremgår af billederne, er spinning en ret 

svedig motionsform. Der bliver virkelig 

”gået til stålet”. Jeg forbrænder typisk et 

sted mellem 500 og 700 kalorier i timen, 

afhængig af timens intensitet, så jeg 

sveder en hel del. Det betyder, at høreapparaterne 

virkelig skal kunne tåle noget 

fugt, for det er altså en ganske kraftig 

fugt-belastning, de er udsat for. 

Det var virkelig med stor spænding, 

at jeg så frem til den første time, for 

de skal virkelig kunne tåle noget. Og 

det kan de. Den første time var en stor 

oplevelse, for ikke nok med at apparaterne 

holdt, de er også bedre en mine 

daglige apparater! Jeg har fået flere og 

bedre lyde i mine ører, nærmest som at 

få en del af min hørelse tilbage! 

ØV 

Træerne er dog ikke vokset helt ind 

i himlen. Jeg har haft problemer to 

gange. Første gang var efter den 14. 

spinningtime, hvor det venstre høreapparat 

stod af. Det skete i sidst i en time, 

hvor jeg ikke selv var instruktør. Øv! Et 

par timer i et tørrebæger kunne heldigvis 

redde høreapparatet, så det virkede 

igen. Anden gang var det ligeledes det 

venstre høreapparat, der stod af på 

grund af fugt, og det kunne ikke klares 

med en tur i tørrebægret. Det viste sig, 

at det formentlig skyldes fugt i høreapparatets 

hook. Hook’en er det lille 

plaststykke, der er mellem selve høreapparatet 

og plastslangen, der går ned til 

øreproppen. I hook’en sidder et lille filter, 

som kan ”lukke” ved fugt eller sved. 

Så nu har jeg fået nogle ekstra hooks. 

Test på landevejscyklen 

Foruden spinningtimerne har jeg testet 

Naida’erne på landevejen. Testen på landevej 

har først og fremmest været for at 

teste, om de var mindre vindfølsomme. 

Du kender måske selv situationen: Du 

sætter dig op på din cykel og cykler ud 

i trafikken. Det er svært at orientere sig 

på grund af vindstøjen. Der skal ikke 

ret meget vind til, før det nærmest lyder, 

som om man cykler langs Vesterhavet en 

efterårsdag med kraftig vind. 

Det første jeg registrerede var nye 

lyde. Pludselig kunne jeg høre lyde fra 

min racercykel, som jeg ikke plejer. 

Det er virkelig fedt! En stor hjælp, når 

man f.eks. skal finjustere gear. Til gengæld 

kan jeg ikke høre så meget andet 

i forhold til tidligere. Jeg havde håbet, 

at vindstøjen var minimeret mere, end 

jeg oplever, at den er. Retfærdigvis skal 

siges, at jeg kun har fået tilpasset Naida’erne 

ved udleveringen, så måske kan 

det forbedres ved en finjustering. 

Jeg sveder selvfølgelig også en del, når 

jeg cykler, men som regel er det ikke 

noget problem, kun på meget varme 

sommerdage og i bjerge. 

Min sommerferie i år gik til det sydlige 

Frankrig, til Provence. Jeg havde 

selvfølgelig Naida’erne med, så jeg 

kunne teste dem i bjergene. Midsommer 

i Provence er en meget varm og 

sveddryppende affære - nærmest som i 

et spinningslokale. Temperaturen sneg 

sig om i nærheden af de 35 grader. 

Mont Ventoux 

Jeg havde udset en tur op til toppen af 

Mont Ventoux som den ultimative test. 

Mont Ventoux er måske bedre kendt 

fra Tour de France som ”Det skaldede 

Bjerg”. Der var dog flere bjerge, der bød 

på alvorlige udfordringer, således var 

jeg op af en meget stejl stigning i Montagne 

du Luberon. På det stejleste sted 

var stigningsprocenten oppe over de 16 

procent, ret krævende når stigningen 

er på 5,5 km. Det føltes meget langt, og 

sveden piplede for et godt ord. 

Fra Bedoin, en lille by ved foden af 

Mont Ventoux, er der 22 km til toppen. 

Den gennemsnitlige stigningsprocent 

er 7,1. For mit vedkommende blev det 

1 time og 41 minutters strabadserende, 

sveddryppende cykling. Måske tænker 

du: Hvorfor pine sig selv på den måde? 

Ja, sådan tænkte jeg i hvert fald flere 

gange på vej op. De tanker var pistvæk, 

da jeg stod på toppen og kunne nyde 

den betagende og storslåede udsigt fra 

toppen! Jeg kunne selvfølgelig have 

taget turen i bil, men det havde afgjort 

ikke været den samme nydelse og tilfredshed 

for mig. Det var 4. gang, at jeg 

cyklede op af Mont Ventoux, men det 

gjorde ikke nydelsen mindre. Og Naida’erne? 

De klarede turen i fin stil!

Hvad giver dig hele 

din verden – lige i øret? 

Siemens Tek fjernbetjening med Bluetooth. 

Nu kan du kommunikere hurtigt og direkte med Siemens Tek – den effektive, trådløse forbindelse, 

der sender stereolyd til udvalgte Siemens høreapparater fra mobiltelefonen, tv’et og iPod’en. 

www.siemens.dk/hørelse 

Hør mere på tlf. 63 15 40 00 hos Siemens Høreapparater A/S. 

Answers for life. 

Research In Motion, RIM logoet, BlackBerry, BlackBerry logoet og SureType er registreret hos U.S. Patent and Trademark Offi ce 

og kan være registreret eller er ved at blive registreret i andre lande – disse og andre varemærker fra Research In Motion bruges under licens.

14 Specialkonsulenter 

Arbejdsglæde 

på den rette hylde 

En hørenedsættelse kan forvandle 

arbejdsglæde til stress, træthed og 

frustration – og i værste fald betyde 

farvel til jobbet. Men rigtig tit er der 

hjælp at hente fra specialkonsu- 

lenter, som kan finde den rette 

jobfunktion og teknik-hjælp 

af jo u r n a l i S t Sa n n e gaD 

I 

Jelling går Anne Tulstrup rundt og 

glæder sig over sit nye og anderledes 

arbejdsliv. Hun har i mange år arbejdet 

som lærer i forskellige folkeskoler 

og senest på en specialskole, men en 

hørenedsættelse gjorde, at hun ofte følte 

sig utilstrækkelig og frustreret både i 

undervisningssituationer og måske især 

under de mange møder, der også var en 

del af hendes job. 

– For et års tid siden, syntes jeg, der 

måtte gøres noget, og da jeg kom i 

kontakt med specialkonsulenterne på 

Center for Kommunikation og Hjælpemidler 

i Vejle, skete der virkelig noget, 

fortæller Anne. 

– En specialkonsulent var med 

mig på arbejde for at se rammerne 

og arbejdssituationen og danne sig et 

indtryk af problemer og løsningsmuligheder. 

Det blev til en rapport, der 

dels forklarede min hørenedsættelse og 

dels rummede konkrete forslag til ændringer, 

som kunne forbedre min situation.. 

Min chef læste rapporten, og hun 

gik øjeblikkeligt i gang med at finde ud 

af, hvad vi kunne gøre her på stedet for 

at ændre på tingene, fortæller Anne. 

At erkende sit behov 

Annes forhistorie er ikke ulig mange 

andres. Hun er født med en hørenedsættelse 

på begge ører. Gennem hele sin 

barndom gik hun til kontrol på høreklinikken, 

og som stor skolepige blev 

hun anbefalet at få høreapparater. 

– Det skulle jeg bestemt ikke nyde 

noget af, fortæller Anne, og hun klarede 

sig fortsat, indtil hun i gymnasietiden 

var på et ophold i USA. 

– Jeg passede en families lille barn, 

og da jeg opdagede, at jeg faktisk ikke 

kunne høre barnet ovenpå, blev jeg klar 

over, at det ikke gik længere. 

Siden da har høreapparater været 

Annes eneste hjælpere, indtil hun selv 

syntes, det var utilstrækkeligt. 

Og her er det så, at Annes historie måske 

bliver en lille smule speciel, for hun 

tog selv initiativet til at gøre noget ved 

sagen, siger hun. 

Mange gange opgiver den hørehæmmede 

at gøre noget ved sin situation 

– ved måske slet ikke, at mulighederne 

findes, eller viger tilbage for at tale med 

sine arbejdsgivere og kolleger om situationen, 

fordi man som hørehæmmet 

oplever det som ”mit eget problem”. 

Måske bliver man lidt indadvendt og 

trækker sig og forsøger at undgå de 

sværeste høre-situationer på jobbet, 

og en del vælger simpelthen at stoppe, 

fordi det bliver for svært. 

Et nødvendigt skub 

Anne kender ”symptomerne”. 

– Man føler sig koblet af under et 

møde, hvor mange snakker og man 

ikke kan følge med, og man trækker 

sig lidt fra det sociale, for man kan 

alligevel ikke høre, hvad der grines 

ad. Jo, jeg kender det, og man bliver 

simpelthen ked af det samtidig med, 

at man er fuldstændig udkørt efter 

en arbejdsdag, hvor man koncentrerer 

sig så meget om at høre hele tiden, 

siger Anne. 

Bedre blev det heller ikke af, at hendes 

elever var børn, der for manges 

vedkommende havde problemer med 

sprog og udtale. 

Nogle gange skal der et skub til, 

før man tager sig sammen, og i Anne 

Thulstrups tilfælde var det faktisk en 

fødselsdepression, der banede vejen. 

– Da jeg var ovenpå igen, fik jeg mere 

focus på mig selv og mine behov. Jeg 

ville undersøge mulighederne, og så 

kom jeg gennem sygehusets høreklinik 

i kontakt med specialkonsulenterne. 

På Center for Kommunikation 

og Hjælpemidler i Vejle kender man 

godt til kontaktproblemer, og man vil 

faktisk meget gerne være mere kendt 

blandt den store gruppe erhvervsaktive 

hørehæmmede, der især kan have 

glæde af konsulenthjælp. 

– Der er nok en lille sandhed i, at 

ikke alle kender til vores eksistens og 

muligheden for at få hjælp, siger områdeleder 

og specialkonsulent Jan Hoedt. 

– Ofte hænger det sammen med, at det 

er blevet lidt af en vane at gå til kontrol 

med sit høreapparat og få det tjekket 

og justeret. Det har man sandsynligvis 

gjort i mange år med godt resultat, og 

når det på et tidspunkt kunne være 

rigtig gavnligt med udvidet bistand fra

specialkonsulenter, tænker brugeren 

slet ikke over muligheden. 

– Men heldigvis går det bedre og 

bedre med at skabe kontakter. Vi 

får en del personer henvist fra andre 

kolleger her på centeret, når de får 

kendskab til en bruger med hørevanskeligheder 

i jobsituationer, – vi får 

efterhånden også en del henvendelser 

gennem jobcentrene, hvor en ekstra 

indsats på høreområdet måske kan 

få en ledig i arbejde. Nogle kommer, 

fordi de har hørt om os via mund-tilmund 

metoden, og så er der heldigvis 

også mange, der selv sætter sig for at 

finde ud af mulighederne, fortæller 

Jan Hoedt. 

Positive arbejdsgivere 

Og i langt de fleste tilfælde kan der 

opnås rigtig gode resultater. Det var 

Jan Hoedt, der som specialkonsulent 

var med Anne Thulstrup på arbejde, og 

hendes ”sag” er et godt eksempel på en 

af mange succeshistorier. 

– Det er naturligvis den hørehæmmedes 

eget valg, om man vil give rapporten 

til chefen, – det gjorde Anne, og det resulterede 

straks i en konstruktiv snak om 

omplacering og forbedringer for hende. 

– Vi plejer nu heller ikke at støde på 

modvilje hos arbejdsgiveren, fortæller 

Jan Hoedt. Som regel kendes problemet 

i forvejen, og når der så i en rapport 

bliver sat ord på problemet, og der er 

forslag til løsninger, kommer der skred 

i tingene. Og så er det jo i alles interesse. 

En gladere medarbejder er en bedre 

arbejdskraft. 

Vær selv aktiv 

I dag er Anne Thulstrup igen en glad 

skolelærer, og hun lægger ikke skjul på, 

at det simpelthen skyldes den hjælp, 

hun søgte og fik. 

– Hvis ikke jeg var kommet i kontakt 

med specialkonsulenterne, er jeg ikke 

sikker på, jeg var lærer i dag. Jeg fik 

stor hjælp af høreteknisk udstyr, men 

derudover fik jeg rigtig god vejledning 

Specialkonsulenter 

Anne Thulstrup fik nye arbejdsområder 

på sin skole. Nu er hun igen glad på job 

og har også energi efter fyraften. 

om den bedste jobfunktion og placering 

i forhold til mit høretab. 

Og indsatsen resulterede faktisk i 

noget af et drømmejob. Anne har nu 

kun få undervisningstimer om ugen, 

og hun er i fuld gang med at uddanne 

sig til skolebibliotekar, så hun kan 

overtage den post på sin skole. 

– Samarbejdet med specialkonsulenterne 

blev en pakke-løsning, hvor man 

ikke alene så på de tekniske muligheder 

både på arbejde og hjemme, men også 

tog fat på den menneskelige side af sagen, 

der handler om trivsel og arbejdsglæde. 

Det har været en utrolig god 

oplevelse, siger Anne Thulstrup, der 

meget gerne vil anbefale den til andre 

med høreproblemer på jobbet. 

– Og husk nu, at man nogle gange 

også selv skal bevæge sig efter hjælpen, 

slutter Anne. 

15 

Se listen over landets specialkonsulenter på Høreforeningens 

hjemmeside www.hoereforeningen.dk under 

menupunktet viden om – find vej i systemet.

16 dit høreapparat 

Delene i dit 

høreapparat af 

Her følger en beskrivelse af, hvad der 

gemmer sig inde i et høreapparat. 

Direktør og elektronikingeniør Peter 

Finnerup, Oticon, har været behjælpelig. 

SeBaStian Swiatecki 

E 

t moderne høreapparat består 

typisk af to mikrofoner, en 

forstærker, en højttaler og et 

batteri. Delene er pakket ind i et ergonomisk 

plasthus, som dels beskytter 

enhederne, dels gør det muligt at bære 

høreapparatet bag øret eller i øret. 

Mikrofoner 

Nederst i billedet ses to små halvgennemsigtige 

5 millimeter store mikrofoner, 

der opfanger lyden udefra. De

er placeret et stykke fra hinanden inde 

i høreapparatet, og det gør, at lyden 

ankommer lidt tidsforskudt til hver 

mikrofon afhængigt af hvor lyden 

kommer fra. Dette gør høreapparatet i 

stand til at bestemme retning til lydkilden, 

og giver mulighed for at fremhæve 

lyde, der kommer forfra, og at dæmpe 

lyde, der kommer bagfra. En virkning 

der især har betydning for forståelse af 

tale i baggrundsstøj. 

Forstærker og central enhed 

Den aflange flerfarvede del med mange 

komponenter er den centrale enhed, 

og hjertet i høreapparatet. Ud over 

en forstærker, indeholder den blandt 

andet en avanceret computer fordelt 

på 4 chips, gemt under de tre sorte firkantede 

flader. Chipsene er fra 2 til 10 

kvadratmillimeter store, og indeholder 

mange millioner enkeltdele. 

Udvikling af disse chips beskæftiger 

snesevis af ingeniører og andre specialister 

i producentens udviklingsafdeling. 

Ved besøg på en Oticon-fabrik i Thisted 

blev der naturligt nok lagt vægt på 

disse enheder. De har en computerkraft 

svarende til en standard-pc, specialiseret 

til høreapparatbrug, ifølge Peter 

Finnerup. 

Da der skulle tages billede til artiklen 

her, krævede det en ekstra mail i den tro, 

at de fire chips ikke var med. De er så 

små, at man let tror, de mangler. 

For en halv menneskealder siden 

ville elektronik der kunne det samme 

have været køleskabsstor, og slugt 

strøm som varmeapparater. 

Chipsene bliver fremstillet i Asien, 

men udtænkning af hvad de skal gøre, 

og hvordan de skal designes, ligger hos 

producenten. 

Efter computerbehandling går signalet 

til højttaleren gennem et filter, 

som er den grønne og gule enhed, 

placeret oven over mikrofonerne på billedet. 

I nogle apparattyper sidder der 

også en højttaler her. 

Huset 

Huset er den synlige del af høreapparatet. 

Herfra er der en fleksibel ledning 

ud til højttaleren, som her er beregnet 

til montering i øregangen med mulighed 

for en åben tilpasning med god 

lydkvalitet og komfort. 

I bunden af huset sidder fem små 

metalflader, som er en kontakt, der 

gør, at producenten kan koble en pc til 

høreapparatet, når der skal læses programmer 

ind, og når det nye høreapparat 

skal testes, før fabrikken sender 

det ud i verden. Via kontakten kan en 

audiolog også indstille apparatet til 

den enkelte bruger. Såsom hvor kraftig 

højttaleren i øregangen skal indstilles, 

og hvilke lydområder apparatet især 

skal fremhæve, så det passer til brugerens 

hørekurve, og til lydene i det miljø 

brugeren færdes i. 

Batteri 

Den runde blanke enhed er et knapbatteri 

på 8 millimeters bredde og fire 

millimeter i højden, som almindeligvis 

holder en uge. Huset er forsynet med 

en klap til at sætte batteriet ind i. 

Farvet cover 

Den buede brunlige del er et løst dæksel, 

som her fås i 18 farvevarianter. Det 

er af sprøjtestøbt plast med 40 procent 

glasfiberarmering til at give styrke og 

formstabilitet. Det er lakeret udvendigt, 

og lavet af en sundhedsneutral 

plasttype. Støbeformene til så små 

plastdele og deres detaljer, skal være 

omkring 20 gange mere nøjagtige end 

normale sprøjtestøbeforme. Bagved ligger 

et højt specialiseret plastfag. Den 

rette elasticitet gør, at plastdelene kan 

dit høreapparat 

klikkes sammen, så høreapparatet kan 

samles uden brug af skruer. 

Låsepind 

Ved at trykke den lille låsepind under 

toppen af det brunlige dæksel ud, kan 

en tekniker skifte til dæksler i andre 

farver. 

Vippekontakt 

Nederst ved huset ligger en 14 millimeter 

vippekontakt. Den er brugerens 

eneste betjeningsdel. 

Telespole 

Den runde silo midt på den centrale 

enhed er en telespole, der via en teleslynge 

kan modtage signaler fra radio, 

TV eller andre kilder. Spolen er 3.5 millimeter 

bred og viklet med 0,015 millimeter 

tynd, isoleret kobbertråd. 

Bluetooth 

Øverst på den centrale enhed sidder 

en lille antenne, der via en bluetooth 

streamer som hænger om halsen, kan 

forbinde trådløst til mobiltelefon eller 

MP-3 musikafspiller. Antennen bruges 

også til at kommunikere med et eventuelt 

andet høreapparat, så der kan 

opnås perfekt synkronisering mellem 

de to høreapparater. 

Bag øret 

Delene her er til et bag-øret apparat 

med højttaler i øret. En type der har 

været kendt siden 60’erne, men som 

ikke rigtig har været produceret i 35 år, 

men nu er blevet populær igen. Nok 

mest fordi apparatet fra at være halvstort, 

og kunne fås i valgfri farve, så 

længe det var hudfarve, nu er blevet til 

en fiks og effektiv bag øret ting i flere 

farver, som mange har det helt fint 

med at bruge. 

17

18 Meniére 

Kendskabet til Menières sygdom skal udbredes 

Høreforeningen bag under- 

søgelse, som viser mange 

udfordringer ved sygdom- 

men. Flest mulige læger skal 

have viden om dette, siger 

landsformanden 

af ir e n e ScHarBau 

D 

er er mange omkostninger ved at 

få Menières sygdom, både psykisk, 

fysisk, socialt og erhvervsmæssigt. 

Derfor har Høreforeningen 

ønsket at skabe et statistisk materiale, der 

kan give læger, forskere, offentlige myndigheder 

og befolkningen større kendskab 

til, hvad menière er for noget. 

Foreningens Menière-udvalg står 

bag en spørgeskema-undersøgelse, som 

blandt andet viser, at en trediedel ikke 

har gavn af den behandling, de får mod 

sygdommen. 

Ifølge tal fra finske forskere lider ca. 

25.000 i den danske befolkning af Menière, 

heraf 10 procent i den aktive fase. 

76 af disse har deltaget i undersøgelsen. 

Viser problemstillinger 

– Måske er undersøgelsen ikke videnskabeligt 

dækkende. Men den er 

dækkende nok til at vise problemstillingerne. 

Vores konklusion er, at der 

er et stort behov for information om 

Menières sygdom, både til de ramte og 

til lægeverdenen, siger Høreforeningens 

landsformand, Søren Dalmark. 

– Resultatet er ikke overraskende, 

men omfanget af de problemer, der 

følger med er stort. Det er en kompliceret 

sygdom at leve med. Vi ønsker, 

at udbrede kendskabet til forebyggelse 

med Meniett, som hjælper mange, og 

behandlingen, så flest muligt kan leve 

som hele mennesker, siger formanden. 

Han ser det som et mål for foreningen, 

at lægeverdenen får et meget større 

kendskab til sygdommen. 

– Folk ved jo ikke selv, hvad det er 

for nogle symptomer, de har. Svimmelhed 

kan jo både være noget forbigående 

og noget farligt. Vi ser, at 

kontakten til lægen ofte resulterer i 

søsygepiller og en besked om at komme 

igen senere. Mange læger har svært 

ved at stille diagnosen. Derfor skal vi 

udbrede kendskabet, og vi håber at 

både lægeforeningen og Ugeskrift for 

læger vil hjælpe os, lige som vi også vil 

kontakte regionerne og Sundhedsstyrelsen, 

som jo er med til at lægge planer 

for, hvordan man behandler, siger 

Søren Dalmark. 

Anbefalinger med 

Høreforeningen vil i forbindelse med 

udbredelse af undersøgelsen lave et holdnings-papir, 

som blandt andet skal oplyse 

om, hvorfor vi mener, det er bedre 

at forebygge end at behandle. 

– Vi er støt på kassetænkning omkring 

Menietten, som koster i anskaffelse. 

Men det er jo ikke omkostningsfrit 

med medicin eller operation. Vi 

ønsker at komme med anbefalinger til, 

hvordan man kan gøre mere for menière-patienter. 

Diagnosen skal stilles 

hurtigst muligt, da hvert anfald også 

skader hørelsen, siger han. 

Deltagerne i undersøgelsen er fundet 

ved annoncer her i bladet og på 

hjemmesiden, og så har foreningen 

skrevet til medlemmer, som har angivet, 

at de har menière. 

– De som har svaret er ikke en bestemt 

aktiv gruppe, men almindelige 

mennesker, som har ønsket at hjælpe 

med at sætte et kryds. Hele undersøgel- 

sen kan læses på vores hjemmeside nu, 

fortæller formanden. 

Mange har høretab og tinnitus 

Menièreundersøgelse viser: 

• At 64 procent af deltagerne har høretab, 

og at 20 procent af disse har 

mindre end 10% hørelse tilbage på 

ramte ører. 

• At 45 procent bruger høreapparat 

• At 93 procent har tinnitus 

• At 21 procent er blevet førtidspensioneret 

på grund af Menière 

• At 28 procent har flexjob eller anden 

reduceret arbejdsbelastning 

• At 96 procent har svimmelhedsanfald 

• At 73 procent af svimmelhedsanfaldene 

udløses af bestemte forhold 

som stress, støj etc. 

• At 80 procent af deltagerne i undersøgelsen 

får medicin mod anfaldene, 

men at 38 procent af medicinen ikke 

virker. 

• At 29 procent af deltagerne er blevet 

opereret eller behandlet mod Menière, 

men at dette ikke virker hos 

33 procent af de behandlede. 

• At 30 procent har brugt eller bruger 

Meniett, og at denne virker efter hensigten 

hos halvdelen af deltagerne. 

• At 48 procent har prøvet alternativ 

behandling mod sygdommen. 

• At 21 procent har haft psykiske 

problemer/personlige kriser før 

Menière-sygdommen, og at 48 procent 

har/haft disse problemer efter 

at have fået sygdommen. 

• At 75 procent af deltagerne dyrker 

jævnlig motion, og at 55 procent 

mener at det gavner mod Menièresygdommen. 

Læs hele undersøgelsen på 

www. hoereforeningen.dk

Netværket vokser 

H 

øreforeningens projekt om netværksgrupper 

har netop fejret 

sin første fødselsdag. Og allerede 

efter det første år er projektet en stor 

succes. Med ca. 120 medlemmer fordelt 

på 24 grupper i hele landet er det tydeligt, 

at der er et stort behov for grupperne. 

"Jeg får rigtig meget ud 

af at møde nogen, 

som VED og FORSTÅR, 

hvad jeg taler om og oplever. 

Det er guld værd" 

(deltager i netværksgruppe). 

I projektets første år har der især været 

fokus på mennesker i den erhvervsaktive 

alder. Men der er også oprettet grupper 

for unge, og for mennesker med særlige 

fælles problematikker; Ménière og BAHA. 

– Vi kan konstatere, at det er gået 

over al forventning, siger Joan Klindt 

Johansen, der sammen med Ane Schneidermann 

står for netværkene. 

Efter en langsom start, hvor Joan 

bl.a. måtte være webmaster i en periode, 

er der nu netværk i alle regioner. 

– Hvis man er interesseret i netværk, 

kan man kontakte os. Skriv lidt om dig 

selv, dine interesser og din situation. Vi 

gør meget ud af at sætte de rigtige mennesker 

sammen, siger Joan Klindt Johansen. 

Og noget gør de rigtigt: Samlet set har 

evalueringen af det første år vist, at de fleste 

deltagere har fået meget ud af kontakten 

med ligestillede og bliver i grupperne. 

netværk 

"Netværk giver styrke til 

at klare de høremæssige 

udfordringer jobmæssigt" 

(specialkonsulent) 

I det kommende år er projektets tilbud 

især for følgende tre grupper: 

Unge, mennesker i den erhvervsaktive alder 

og familier med hørehæmmede børn. 

Formålet med netværksgrupperne er 

at give mennesker med lyd- og høreproblemer 

mulighed for at udveksle viden 

og erfaringer for derved at fungere 

bedre i såvel sociale som erhvervsmæssige 

sammenhænge. 

Læs mere om netværkene på www.hoereforeningen.dk/netvaerksgrupper. 

19

20 ungdomslejr 

Hvordan bærer man på folk, der har en æggeblomme på navlen, der 

ikke må falde af, fordi det så indebærer, at man taber disciplinen? Her 

en god demonstration af deltagerne på Ungdomslejren, der lod sig udfordre 

af lejrens OL-Tema, der var for sjov med sære discipliner som: 

grænsesøgende ungdomslejr 

Lev livet 

– og overvind dit hørehandicap 

For nogle var det en over- 

vindelse bare at være med, 

men ingen blev skånet. Ung- 

domslejren 2008 opfordrede 

til ikke at lade et høretab stå 

i vejen for at leve dét liv, man 

ønsker sig 

af liSe nørgaarD 

foto: martin matHieSen, wiDex 

Drageflyvning: Barnet vågnede i unge såvel som i de lidt 

ældre, for man bliver aldrig for gammel til at lege – også 

selvom man har fået en dårlig hørelse tidligt i livet. 

I 

bliver nødt til at sige til, hvis I ikke 

kan høre, hvad der bliver sagt. Hvis 

I ikke tør sige det blandt os, hvordan 

skal I så få sagt til sammen med 

hørende? 

Et spørgsmål til eftertanke for de 33 

unge hørehæmmede mellem 18 og 35 

år, som havde valgt at bruge tre augustdage 

på en ungdomslejr for hørehæmmede 

i Fåborg. 

Konsulent Sten Ørting fra Earvision 

by Widex, en af arrangørerne af lejren, 

var manden bag spørgsmålet, der sved 

lidt i hjørnerne. 

For som ung hørehæmmet kan man 

have en tendens til at isolere sig, føle 

skyld og flovhed. Det er nemlig en 

overvindelse at erkende og acceptere, at 

man ikke kan høre som andre og aldrig 

vil vinde det tabte igen. 

For trods høreapparater vil der stadig 

være huller i sætninger, misforståelser 

– og måske en fornemmelse af, at 

man ikke helt kan følge med. 

– De unge er ofte bange for at blive 

opfattet som irriterende og påtrængende, 

hvis de hele tiden beder om, at 

der bliver talt højere. Det er bare nemmere 

at lade være med at gå til fester, 

familiesammenkomster og sige noget 

på studiet eller jobbet. Hvis batterierne 

svigter, tager man heller ikke sit høreapparat 

af og fifler med dem, for det 

er en meget personlig ting, forklarer 

Sten Ørting, der har samarbejdet med 

Høreforeningen og en lille gruppe unge

Der var masser af sjov og spas på ungdomslejren, men også tid til en eftertænksom 

stund under foredrag og oplæg om, hvordan man tackler især 

det sociale liv efter et høretab – der var også råd at hente om hjælpemidler 

og høreapparater. 

hørehæmmede om at arrangere lejren 

for 2. år i træk. 

Vi kopierer hinanden 

– Vi vil gerne lære de unge at være ansvarlig 

for deres eget liv, fastslår Sten Ørting, 

der vil udstyre de unge med de sidste nye 

fif både inden for teknologi og høreapparater, 

men også hvordan man kommunikerer 

som hørehæmmet – uden at gøre 

negativt opmærksom på selv sig. 

– Men mennesker spejler hinanden 

ubevidst – også når man er hørehæmmet, 

så hvis nogle taler stille og utydeligt, 

kopierer vi ofte hinanden. Hørehæmmede 

er ikke altid lige gode til selv 

at bane vejen for sig, men det kan de 

lære, vurderer Sten Ørting, der gav de 

unge rig mulighed for at spejle sig i andre 

hørehæmmede i løbet af lejren. 

Lørdag formiddag havde lejren eksempelvis 

besøg af Mette Fredsted, uddannet 

cand.merc i design og kommunikation. 

Hun fortalte om sit liv som 

hørehæmmet i uddannelsessystemet og 

på arbejdsmarkedet. 

Også hun opfordrede de unge hørehæmmede 

til at sætte fokus på deres 

kommunikation og ikke mindst sætte 

ord på deres mål. 

– I må ikke lade jeres manglende 

hørelse begrænse jer. Jeg bestod min 

endelige eksamen på Handelshøjskolen 

med et 13-tal, hvorefter jeg gik 

ledig i et halvt år, og jeg overvejede da, 

om det skyldtes mit høretab. Når I får 

et afslag, vil I også give jeres manglende 

hørelsen skylden indimellem, 

erklærede Mette Fredsted, der foreslog 

såkaldt personlig branding som en 

mulighed, men: 

– Det er vigtigt, at I finder jeres egne 

styrker, og lige netop dét, der virker for 

jer. Lad værre med at tænke, at jeg har 

kunnet gøre dét, jeg har gjort, fordi jeg 

er mig, formanede Mette Fredsted, der 

som barn var meget genert, men som 

15-årig alligevel drog til Australien på 

et års udviklingsophold for at få selvtillid. 

En selvtillid, der efterfølgende 

fik hende gennem et normalthørende 

gymnasium. 

Et værdigt arbejde 

Siden har hun gået på handelshøjskolen 

godt hjulpet af skrivetolke. 

Men der var også plads til større udfordringer for 

kroppen – her på en klatrevæg højt til vejrs. 

ungdomslejr 

– Det er først de seneste tre år, jeg er 

begyndt at være åben om mit høretab. 

Som pige kan man nemlig sagtens 

skjule det under håret, forklarede Mette 

Fredsted, der ikke havde ambitioner 

om at beskæftige sig arbejdsmæssigt 

med sit handicap. 

– Indtil én af mine venner spurgte, 

hvorfor jeg ikke brugte det til noget 

positivt, og den dag i dag sidder jeg i et 

høreapparatfirma, GN Resound, og laver 

lige nøjagtig dét, jeg gerne vil, nemlig 

at arbejde med innovation, ideer og 

kreativitet og mange forskellige mennesker, 

erklærede Mette Fredsted, der 

understregede vigtigheden af at have et 

arbejde, som man føler sig værdig til. 

– Man skal have et arbejde, der svarer 

til ens evner og personlighed – man skal 

synes det er sjovt – også selvom man har 

et hørehandicap, forsikrede hun. 

Og med den besked snurrende i 

baghovedet kunne lørdagen fortsætte 

med OL-tema på en naturlegeplads 

for voksne, for det er vigtigt at være i 

kontakt med sin krop og alle de sanser, 

der ikke driller, forlød det blandt arrangørerne. 

21

22 ungdomslejr 

”Hørehæmmede 

er jo både 

underlige og gamle” 

Henrik Sepstrup og Astrid Nielsen har begge 

haft svært ved at erkende og acceptere deres 

høretab. Nu er de på vej videre i livet. 

For Astrid Nielsen, 25, og Henrik Sepstrup, 32, har den 

første kontakt til andre hørehæmmede været svær, for 

fordomme om, at det kun er gamle mænd og dumme 

mennesker, der mister hørelsen, lever i bedste velgående. 

Men kontakten med andre har vist sig et være en lettelse. 

af liSe nørgaarD 

25-årige Astrid Nielsen cirklede om den 

varme grød i to år. 

En lettere hørenedsættelse blev bare 

værre og værre, og som 18-årig kunne 

hun ikke undvære høreapparater. Årsag: 

ukendt. 

Men Astrid kunne ikke få sig selv til 

at kontakte dét, der dengang hed ”Hørehæmmet 

Ungdom”: 

– Jeg kendte dem jo ikke og vidste 

ikke, hvad det var for nogle mennesker, 

og så har man jo også fordomme om, 

at det er gamle mænd, der mister hørelsen, 

forklarer Astrid, der egentlig regnede 

med at unge hørehæmmede nok 

var lidt mærkelige. 

– Det var en overvindelse at møde 

andre, men pludselig fik jeg hjælp til 

at søge hjælpemidler, for man ved jo 

ingenting om, hvordan det fungerer, og 

så mødte jeg accept, husker Astrid, der 

tidligere blev frygteligt flov, når hun 

ikke kunne følge med i en samtale. 

– Det var pludselig ok at snakke i 

øst, når andre snakkede i vest. Altså at 

vi snakkede om to forskellige ting og 

ikke opdagede det på grund af hørel- 

sen. Jeg var pludselig ikke den eneste, 

der snakkede om noget helt andet, end 

det samtalen egentlig handlede om, 

forklarer Astrid, der gennem samværet 

med andre unge har lært, at det ikke er 

hende, der er noget galt med: 

– Nu har jeg erkendt, at jeg sagtens 

kan have en masse at give, selvom jeg 

ikke altid hører lige godt. Min hørelse 

har faktisk givet mig forskellige personlige 

og sociale egenskaber, såsom empati, 

mener Astrid, der oplever, at andre 

mennesker oplever hende som meget 

fokuseret og koncentreret i en samtale. 

Hun er sammen med sin veninde på 

lejren og føler sig i dag på hjemmebane 

sammen med andre unge hørehæmmede. 

32-årige Henrik Sepstrup er derimod 

hoppet ud i ungdomslejren med 

begge ben uden at kende en sjæl, og 

han lægger ikke skjul på, at han meldte 

sig til med blandede følelser i maven. 

– Men jeg har været nødt til at finde 

en måde at komme videre i mit liv, så 

jeg tog chancen, forklarer Henrik, der 

for fem år siden fik konstateret et arveligt 

høretab fremskyndet af for meget 

støj.

Overvejede sygemelding 

– Da jeg deltog i en temadag for erhvervsaktive 

hørehæmmede i foråret 

gav det mig håb om, at vi ikke bare er 

nogle retarderede mennesker, smiler 

Henrik, der dog overvejede at melde sig 

syg inden lejren. 

– Jeg er stadig i en proces, hvor jeg 

skal lære at erkende og acceptere, at jeg 

ikke kan høre, men samtidig gik jeg og 

tænkte over, hvad jeg egentlig havde rodet 

mig ud i og så syntes jeg, at jeg var 

ved at blive lidt forkølet, indrømmer 

Henrik med glimt i øjet, men han er 

glad for, at han alligevel valgte at møde 

op. Højdepunkterne har klart været 

lejrens mange forskellige aktiviteter og 

det kammeratskab, der er opstået: 

– Vi er vidt forskellige mennesker 

både hvad angår job, uddannelse og 

alder – og selv vores høretab er forskelligt, 

men i går byggede vi for eksempel 

sandslotte på stranden, og vi blev alle 

som børn igen. Som lidt ældre har man 

nok en tendens til at blive lidt alvorlig, 

men barnligheden er i hvert fald noget, 

der skal dyrkes fremover, understreger 

Henrik, der har været glad for et arrangement 

over flere dage i stedet for en 

enkelt overfladisk dag. 

– Man kommer til at holde af de 

mennesker, man er sammen med, på 

en helt anden måde, forklarer han, der 

i øvrigt gerne vil af med sin status som 

single, men det er ikke nemt bare at gå 

i krig på scorestien, for tænk nu, hvis 

man bliver afvist på grund af dét, der 

netop går én så meget på: 

– Et høretab fremmer ikke ligefrem 

ens maskulinitet. For hvem gider samle 

på sådan én som mig, der har svært ved 

at følge med i den store sammenhæng, 

bedyrer Henrik, hvis høretab har fyldt 

rigtig meget i hans liv, og da hans mor 

samtidig døde, blev der endnu en gang 

rusket op i en masse følelser: 

ungdomslejr 

– Men jeg er efterhånden ved at finde 

mit gamle jeg frem igen. Det er godt at 

komme ud af sin daglige trummerum, 

og den alenefølelse, man går rundt med. 

Kom videre som ung hørehæmmet 

– Prisen for deltagelse var bare 600 kr. 

og blev primært sponsoreret af earvision 

by Widex, Lars Mogensen/ firmaet 

innova i/s og Høreforeningen. 

– Læs mere om at være ung og hørehæmmet 

på høreforeningens hjemmeside: 

www.hoereforeningen.dk eller på jobcentrenes 

hjemmeside: jobcenter.dk, specialfunktionen 

”Job & handicap” i vejle: 

www.bmhandicap.dk/sw152.asp, 

Castberggårds Job– og udviklingscenter: 

cbg.dk/jobudvikling 

eller læs mere om at være ung og handicappet 

i rapporten: "ung og hørehæmmet – 

Høretab, kommunikation og trivsel" 

The Digital Hearing Revolution starts here. 

Nu lancerer vi Comfort Digisystem. 

Verdens første høreprodukt med både digital 

radiooverførsel og en enestående lydbehandling. 

- Krystalklart 

- Uden forsinkelse 

- 100% aflytningssikkert 

Læs mere på www.comfortaudio.dk 

23

24 Bøger 

top-eksperter i ny tinnitus-bog: 

Tinnitus kan afhjælpes hos de fleste 

af ir e n e ScHarBau 

D 

en er på engelsk, men forholdsvis 

let at læse: The Consumer 

Handbook on Tinnitus. 

Professor Richard S. Tyler fra Ohio, der 

som audiolog er ekspert i tinnitus, har 

inviteret en række at de mest vidende 

behandlere fra hele verden til at skrive 

indlæg i denne tinnitusbog, her i blandt 

den danske psykolog Anne-Mette Mohr. 

Formålet med bogen er viden. Rick 

S. Tyler skriver i bogen, at en stor forhindring 

i forhold til at behandle tinnitus 

er manglende viden. 

”Mange tror, at intet kan gøres, mens 

andre søger hjælp og bliver frustrerede 

over de begrænsede valgmuligheder, de 

finder. ”Du må lære at leve med det”, 

synes at være det almindelige svar. Men 

som du vil opdage i denne bog, kan 70 

procent af mennesker med tinnitus blive 

hjulpet, nogle markant, med en bred 

vifte af behandlingsmuligheder. Den 

bedste investering du selv kan gøre er at 

hente viden”, skriver audiologen. 

Bogen begynder med et overblik og 

konkluderer, at det er en rigtig god 

C 

laus Larsen fra Oticonfondens 

forskningscenter har begået en 

interessant bog om høreapparatets 

historie, lige fra kongelige med 

hørerør i starten af sidste århundrede 

frem til vore dages avancerede apparater. 

Bogen er krydret med en masse 

hyggelige beretninger om oplevelser 

med høreapparater og er bl.a. skrevet 

ide at få kontakt til de rette eksperter. 

Mange mennesker søger viden på internettet, 

og det er fint nok, men det 

kan også give unødvendig angst og 

falske håb i forhold til de ”kure”, som 

her sælges i stor stil. Budskabet er: Gå 

til lægen, bed om at tale med en specialist, 

og hvis du hører ordene: Det 

må du lære at leve med”, ”lytter du 

til den forkerte person”, understreger 

Rick S. Tyler. 

I detaljer ser bogen på de ringende, 

larmende og i nogle tilfælde invaliderende 

lyde, som mange mennesker lever 

med (50 mio personer alene i USA). 

Årsager, forklaringer på de fysiske 

mekanismer der giver tinnitus og de 

reaktioner, der følger med, bliver grundigt 

forklaret. 

Den danske psykolog Anne-Mette 

Mohr fortæller bl.a. om en patient, 

Martin, som har hele sit liv fyldt op 

med tinnitus. Med terapi lærer han at 

forstå reaktionerne og at se, at han var 

en meget travl mand, som aldrig slappede 

af. Med afspændingsøvelser og 

samtaler lærte han at leve sammen med 

sin tinnitus og ikke i den. 

med baggrund i Oticons 100 års jubilæumsbog. 

"Samspillet mellem hørenedsættelse 

og høreapparater set i et historisk perspektiv" 

giver et godt indblik i de hørehæmmedes 

situation gennem årene 

og Claus Nielsen deler godt ud af sin 

viden og konklusioner. Bogen fortjener 

en flottere opsætninger, men som sæd- 

I bogen kan man herudover læse om 

tinnitus i forbindelse med høreproblemer, 

koncentrationsvanskeligheder og 

om den søvnløshed, som ofte følger med 

lidelsen. Så følger en række kapitler, hvor 

behandlingsmulighederne er beskrevet 

med en lang række gode råd. Eksperterne 

i denne bog går meget ind for lydterapi. 

Også lydfølsomhed – eller hyperacusis, 

som det hedder på latin – der ofte 

følger med tinnitus, kan man forstå 

lidt bedre efter at have læst bogen. 

Rick S. Tyler har gæstet Danmark 

flere gange, bl.a. ved et seminar sidste 

år sammen med den engelske psykolog 

Laurence McKenna, som også skriver i 

bogen. 

De 280 sider kan købes på www. 

hearingproblems.com og koster ca. 170 

kr. +forsendelse. 

Høreapparatets historie 

Fra hørehøret frem til det moderne digitale høreapparat 

vanlig kan man bare glædes over, at der 

rent faktisk udgives vedkommende ord 

om høreområdet. 

Bogen kan købes på Dansk Psykologisk 

Forlag og koster 135 kr. Den kan 

bestilles direkte på forlaget hjemmeside: 

www.dpf.dk. Overskuddet fra salget 

går ubeskåret til Historisk Selskab for 

Handicap og Samfund. is

Prøv noget nyt – et fælles arrangement 

Lokalafdelingerne i Lyngby, 

Gladsaxe, Gentofte og Rud- 

ersdal holder fælles dag den 

20. oktober 

D 

et kan være en god ide at lave 

fælles arrangementer med 

andre lokalafdelinger, hvis der 

kommer for få deltagere til de almindelige 

møder i afdelingen. Derfor afholder 

Lyngby lokalafdeling en mødeaften 

sammen med tre nabokommuner. 

– Der skal kraftige incitamenter til 

at få folk til at møde op. Normalt kommer 

der 20 faste medlemmer til vores 

mødeaftener her i Lyngby, og vi så 

gerne en større opbakning, siger lokalformand 

Kirsten Vikelsøe. 

Efter at have afholdt et fælles planlægningsmøde 

er Gentofte, Gladsaxe, 

Lyngby og Rudersdal lo-kalafdelinger 

i færd med at planlægge arrangementet 

via mail, og samarbejdet på denne 

måde går ganske godt. 

Det er lykkedes at få to foredragsholdere 

til at komme for at fortælle om 

fremtidens høreapparater, og hvad der 

skal til for at gå med høreapparat. 1. 

foredrag ved audiologpædagog, ph.d. 

Gitte Enge-lund: ”Hvad skal der til for 

at vi vil gå med apparat?”. Efter pausen 

2. foredrag ved civilingeniør, ph.d. 

Christian Binau Nielsen: ”Kan vi få 

processen (mindre synlige apparater) til 

at gå hurtigere?”. 

– Vi mener, at et arrangement bliver 

mere interessant ved at flere lokalafdelinger 

går sammen. Især samarbejde 

www.bernafon.dk 

Bernafon 

Kongebakken 9 2765 Smørum 

Tlf.: 3917 7101 E-mail: info@bernafon.dk 

mellem nabokommuner, som i vores 

tilfælde, er godt, da afstanden mellem 

afdelingerne ikke bliver for stor. Vi får 

på denne måde bredt kendskabet om 

Høreforeningen mere ud i befolkningen, 

siger Marianne Kruse fra Lyngby. 

Derfor skal pressen også involveres. 

Op til arrangementet er planen 

at kontakte alle de lokale medier, lige 

som den lokale synlighedsdag i Lyngby 

Storcenter 1. september blev brugt til 

at reklamere for arrangementet. 

Prøv noget nyt! Vi tror på, at de større 

arrangementer også trækker de unge 

til, og at det i det lange løb giver flere 

medlemmer, lyder det fra Marianne 

Kruse og Kirsten Vikelsøe i Lyngby. 

MOVE – tag det første skridt 

MOVE er designet til mennesker, som 

behøver et høreapparat der automatisk 

tilpasser sig til alle de forskellige 

lyttemiljøer en almindelig hverdag 

rummer. 

Overvind kommunikationsbarriererne 

ved hørenedsættelse og smid 

megafonen i skraldespanden. 

”MOVE fås også som diskret mini BTE 

og alle MOVE fås med fjernbetjening.” 

fællesskab 

fællesarrangementet foregår i Sognegården, Stades 

krog 9, 2800 kgs. Lyngby den 20. oktober kl. 19. 

Hørelsen_halv_side_oktober.indd 1 17-09-2008 14:01:44 

25

26 kortnyt 

Minister vil hjælpe 

hørehæmmede 

Velfærdsminister Karen Jespersen har 

skrevet et direkte svar til 'hørelsen' i 

forbindelse med problemerne omkring 

Det Sociale Tolkeprojekt: 

"I "Hørelsen" – det seneste nummer 

– gør bladet opmærksom på, at mange 

hørehæmmede er kede af, at de ikke 

har mulighed for tolkning til møder og 

arrangementer i lokalforeningerne. 

Det er et problem, som jeg er helt 

opmærksom på og gerne vil gøre noget 

ved i det omfang, at jeg sammen med 

Folketingets partier kan skaffe pengene 

til det. 

Jeg har sammen med folketingets 

partier bestræbt mig på at lave en model 

for 2008. Vi har tilført projektet 

ekstra 10,2 mio. kr., som sikrer videreførelsen 

af tolkeprojektet i år. 

For en varig løsning er der netop 

nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe 

med bl.a. Undervisningsministeriet, 

Beskæftigelsesministeriet og Velfærdsministeriet, 

der skal komme med forslag 

til en fælles tolkeløsning, der dækker 

tolkning på de områder, der i dag 

dækkes af Det Sociale Tolkeprojekt", 

skriver velfærdsministeren. 

McDonnald's har i øjeblikket en særlig 

gave til de børn, der køber kædens 

"happy meal": En lille musikafspiller, 

der mest af alt ligner en mobiltelefon. 

Men ifølge undersøgelser fra Karolinska 

instituttet i Sverige kommer lydniveauet 

helt op på 115 dB, hvilket kan 

give børnene varige høreskader. 

Til sammenligning er støjgrænsen 

på danske arbejdspladser 85 dB. 

Er fremtiden at alle går 

med høreapparater 

Fagbladet Teknikeren, der bl.a. har 

audiologiassistenter som læsere, skriver, 

at den nye høreapparat-teknologi 

med god lyd og små apparater gør 

høreapparater interessante for normalthørende. 

Eneste problem er, at de 

bedste apparater koster op mod 30.000 

kroner. Og det kan man ikke få tilskud 

til, hvis man ikke har et høreproblem 

”Men som bekendt kostede mobiltelefonerne 

også en bondegård i starten. 

Derfor er der al mulig grund til at tro, 

at høreapparaterne kan komme langt 

ned i pris, når normalthørende begynder 

at købe dem, så de kan produceres i 

meget store serier”, skriver Teknikeren. 

Bladet trækker en linie til den trådløse 

mobilteknologi, som allerede får mange 

til at gå rundt med et apparat på øret: 

”Hvis de i stedet brugte dobbelt 

høreapparat, ville de få lyd i begge ører 

og kunne samtidig dæmpe baggrundsstøjen”, 

skriver bladet, og referer i øvrigt 

til ReSound observationer af den 

teknologi amerikanske soldater bruger, 

som gør det muligt at lade høreapparatet 

oversætte sprog på stedet. 

Interessant. Måske ender det med, at 

hørehæmmedes skjulte handicap bliver 

endnu mere skjult, fordi alle går rundt 

med høreapparater! is 

McDonald's legetøj kan skade hørelsen 

Også for to år siden blev McDonnald's 

i Sverige kritiseret for larmende 

legetøj. Dengang var lydniveauet oppe 

på 100 dB. Ifølge den svenske avis Ekonomi 

lovede McDonnald's, at de ikke 

ville benytte sig af støjende legetøj i 

deres "happy meal" igen. 

I Danmark følger Sikkerhedsstyrelsen 

med i de svenske undersøgelser. 

Skuffeapparater skyldes 

manglende rådgivning 

Når mange høreapparater ender på 

bunden af en skuffe, er det som oftest, 

fordi brugerne ikke får den rette vejledning 

– ikke fordi de ikke har behov 

for deres høreapparat. Høreforeningen 

efterlyser bedre opfølgning til borgere, 

der har fået høreapparat. 

De offentlige udgifter til høreapparater 

stiger i disse år, og regningen 

havner i kommunekassen, fordi kommunerne 

har pligt til at betale hele eller 

dele af regningen. 

Men mange apparater ender på 

bunden af en skuffe, fordi brugerne 

ikke får den nødvendige efterfølgende 

tilpasning, justering og undervisning i 

brug af apparaterne. 

Høreforeningen mener ikke, at de 

mange "skuffeapparater" skyldes, at 

nogle i branchen bare er ude på at tjene 

lette penge. Det er da heller ikke forhandlerne, 

der bestemmer, hvem der 

skal have høreapparat med offentligt 

tilskud. For at få sit høreapparat betalt 

helt eller delvist af det offentlige, skal 

man først undersøges af en speciallæge, 

der kan henvise en til høreapparatbehandling. 

– Høreforeningen stoler på speciallægernes 

faglige bedømmelse og er sikre 

på, at når en speciallæge har henvist 

en person til høreapparatbehandling, 

så er det fordi vedkommende har behov 

for et høreapparat, siger Ole Matthesen, 

næstformand i Høreforeningen. 

– Det tager tid at vænne sig til et 

høreapparat, og ofte skal der professionel 

tilpasning og justering til, før apparaterne 

fungerer tilfredsstillende. Der 

er jo ingen, der får høreapparat bare for 

sjov, slutter Ole Matthesen.

Siemens Pure kan 

bruges sammen med 

Tek fjernbetjeningen 

med trådløs Bluetooth 

forbindelse. 

Kan du holde på en hemmelighed? 

Pure fra Siemens er diskret. 

Pure lader din personlighed stråle helt igennem. 

Du har valget imellem den diskrete ørehænger 

med den næsten usynlige slange til højtaleren 

i øret. Eller de diskrete CIC i-øret apparater 

som sidder helt inde i øregangen. 

www.siemens.dk/hørelse 

Answers for life.

28 

SyN S PUNKT 

Hurtighedens pris 

D 

er var engang en ung mand, 

som var lidenskabeligt forelsket 

i en ung pige, hvis lyse 

sind og smukke udseende holdt ham 

vågen hver nat, og når man alligevel 

er vågen og i øvrigt håbløst forelsket, 

så er der kun et at gøre. 

De lange mørke timer kunne anvendes 

til udfoldelse af ens poetiske 

evner, så det gjorde den unge mand 

– det blev til gribende digte til og om 

den udkårne kvinde. 

Den forelskede unge mand var 

romer og hed Horats. Han skrev sit 

digt 23 år f. Kr., og poesiens muse 

hed Leukone, hvilket betyder kvinden 

med det lyse sind. 

Hvis det ikke var for to berømte 

ord, der oftest citeres på latin, er det 

ikke sikkert, at vi havde husket den 

gamle romer med de digteriske evner. 

For Horats var ham, der i sit digt 

skrev om vigtigheden af at leve i nuet, 

tage dagen som den kommer eller 

helt præcist ”carpe diem”, der betyder 

at gribe dagen. 

Carpe kommer af carpere og betyder 

egentlig at plukke noget, og det 

er en pendant til det med forelskelse, 

som er lidt skrøbelig og forgængelig, 

ligesom de roser, man plukker til sin 

elskede. 

Også ungdommen har det med at 

blomstre af, hvorfor det er vigtigt, at 

nyde den tid. 

Men hvordan fastholder vi tiden, 

plukker dagen eller er i øjeblikket, 

som jeg beskrev med en Kierkegaardsk 

tilgang for nogle måneder siden. 

Ja, vi kan naturligvis gøre, som der 

forventes af os, prøve at leve op til de 

krav, der stilles, og være som alle andre, 

men det har ofte sin pris – travlhed, 

hurtighed og overfladiskhed har 

endog sin store pris. 

Jeg har på sjæl og krop erfaret, 

hvad prisen er, når man tror, at livet 

alene er et spørgsmål om at følge med 

de andre. 

Det kan man muligvis en tid, hvis 

man er sund og rask, men når man 

lider af kronisk svimmelhed og har 

en stor hørenedsættelse, kan hurtigheden 

i den grad slå en ud. 

Hvor mange hørehæmmede har 

ikke oplevet, at folk på arbejdspladsen 

har vældig travlt med at få sagt 

nogle ting i gangen eller kopirummet, 

hvor alting i forvejen støjer, og så lige 

give de sidste vigtige beskeder, når 

vedkommende farer ud af døren med 

ryggen til? 

De fleste høre-handicappede kender 

sikkert også følelsen af at stå 

tilbage og tænke: skal jeg nu følge 

efter min kollega, for at sige, at jeg 

ikke hørte ret meget af vores samtale, 

skal jeg, som jeg plejer, stykke det 

sammen og måske tage fejl, eller skal 

jeg (nu melder irritationen sig efterhånden) 

lade dem finde ud af, når jeg 

ikke responderer på det her, at det er, 

fordi, som jeg har sagt 100 gange før, 

at jeg hører dårligt? 

Så går man hjem efter endnu en 

dag med oplevelsen af at være uden 

for fællesskabet, utilstrækkelig på 

arbejdsmarkedet og som sædvanlig 

dødtræt, fordi det kræver enorme ressourcer 

altid at skulle lægge ordpuslespillet 

efter de mange ordvekslinger 

imellem mennesker. 

”Langsomheden skal ses i kontrast 

til hurtigheden” siger den svenske 

professor Owe Wikström, og han har 

skrevet den glimrende bog med titlen 

"Til langsomhedens pris". 

Han siger ligeledes, at ”jaget, telefoner, 

der ringer, mails, der kommer, 

flyet, der lander, trafikkens brusen” – 

alt sammen er sjovt. 

Men han føjer skyndsomt til, at 

”balancen mellem at arbejde hårdt 

og derefter tage den med ro er tippet 

over”, hvorefter han konkluderer, at 

”stressrelaterede sygdomme rammer 

tidligere og tidligere”. 

Det er ikke svært at resonere sig 

frem til, at når de stressrelaterede sygdomme 

får tag i sunde og raske mennesker, 

skal der naturligvis endnu 

mindre til, hvis man i forvejen har 

nogle handicaps. 

Når man dagligt skal kompensere 

for sin nedsatte hørelse ved konstant 

at bruge ekstra kræfter på det, der 

for andre blot er normal anvendelse 

af høresansen, og hvis man så også 

trættes unødigt, fordi man hele tiden 

skal koncentrere sig om at holde balancen, 

tappes man i den grad for den

energi, som mennesket almindeligvis 

er udstyret med. 

Derfor kan ”det sjove” hurtigt 

”tippe over” eller gå over i sin modsætning 

og resultere i en sygemelding 

på grund af stress. 

Man oplever hurtighedens pris i 

anden potens, fordi man både skal 

følge med i de normalthørendes 

tempo og desuden gerne vil yde alt 

det, der forventes af hurtige effektive 

mennesker på arbejdsmarkedet. 

Jeg oplevede alle de onder, som 

hurtighedens pris rummer, men 

konsekvenserne heraf lærte mig til 

gengæld at prise langsomheden. 

Som hørehandicappet og indehavere 

af forskellige ørelidelser 

er det vigtigt at træde i karakter, 

som jeg også beskrev i mit forrige 

synspunkt, og det vil sige at vælge 

livsform, tempo og timing i forhold 

til de kræfter, man har. 

Folk kan ikke se på en, at man 

hører dårligt, at man måske bliver 

svimmel, når de farer rundt i lokalet, 

og derfor er man er nødt til at 

sige det tydeligt – ganske vist med 

fare for at blive ret upopulær. 

Det er nedværdigende at rende 

efter folk, hver gang, man skal opsnappe 

en besked, det er uværdigt, 

når der ikke tages hensyn til ens 

handicap, og det er manglende 

medfølelse, når folk, på trods af 

oplysning herom, alligevel ignorerer 

ens råb om hjælp. 

Jeg plejer gerne at sige, at man jo 

ikke smækker døren i foran en, der 

sidder i rullestol, eller henviser en 

blind til selv at læse på skiltet over 

elevatoren for at vide, hvilken sal 

SyN S PUNKT 

han skal af på. På den ene side bør 

enhver handicappet gøre alvor af 

at fortælle, hvilke skånehensyn der 

er behov for, og på den anden side 

må de mennesker, man omgås tage 

disse hensyn alvorligt. 

Kun ved at give sig tid, sætte 

tempoet ned og tolerancen op, 

opnår vi en gensidig forståelse og 

respekt for hverandre. 

Her kunne Horats gode ord være 

som en platform, vi mødes på – et 

langsomhedens mødested, hvor vi 

ikke alene griber dagen i nuet, men 

også griber hinanden i at falde for 

hurtighedens fristelser, og bogstavelig 

talt finder rum til at høre 

hinanden. 

Amigo – ren lyd i klasseværelset 

Selv om du har mange 

seje venner i skolen, så 

vil Amigo være den 

sejeste ven, fordi den 

har et cool udseende, 

er holdbar og har den 

bedste lyd. 

Unge med nedsat 

hørelse har brug for et 

FM-system i klassen 

men også i fritiden. 

Oticons nye FM-system 

Amigo byder på større 

sikkerhed, fl eksibilitet, 

holdbarhed, samt den 

reneste lyd man hidtil 

har kendt til. Ingen 

forstyrrende støj fra 

f.eks. ventilatorer eller 

computere. 

I Danmark yder vi 3 års 

garanti på Amigo, fordi 

den er konstrueret, så 

den kan tåle at blive 

tabt, eller at man 

spilder en kop kaff e ud 

over systemet. 

De små Amigo-modtagere 

viser om 

systemet fungerer 

og om du er på den 

rigtige kanal. 

Alt sammen noget der 

gør systemet mere 

brugervenligt og giver 

en lettere og tryggere 

hverdag. 

Vil du vide mere: 

www.amigo.oticon.dk 

29 

af liSe Sø e l u n D, 

c a n D. mag i iDéHiStorie

30 kommunikation 

Guldfossen på Island 

Som ordene lyder 

Órarinn Eldjárn er islandsk 

forfatter og holdt åbnings 

talen på Nordisk Audiologsisk 

Selskabs 2008-konference 

i Reykjavik. Han fortæller 

om de mange andre måder 

at forstå hinanden på uden 

at bruge eksakte ord. Beto- 

ninger, indlevelse, mimik og 

kropssprog er mindst ligeså 

vigtige for en harmonisk 

kommunikation mennesker 

imellem. 

af Þórarinn elDjárn 

overSat fra SvenSk af Su S a n n e BiSgaarD 

D 

er var engang en by, hvor der 

ikke var to mennesker, der talte 

samme sprog. Ingen brugte 

det samme ord for noget som helst. Alligevel 

forstod alle hinanden og levede 

i fred og fordragelighed. Indbyggerne 

var kendt for deres gode humør og 

hjertelighed og utroligt nok for deres 

snakkesalighed. Byen lå midt i Europa, 

et sted uden navn. Uden navn, fordi 

stedet næsten altid havde ligget så afsides, 

at det kunne beskrives som en hvid 

plet på landkortet. Som oftest blev det 

dog overhovedet ikke beskrevet. 

Til sidst blev omverdenen dog 

opmærksom på dette særegne sprogfænomen, 

men selv de dygtigste sprog- 

forskere var ude af stand til helt at 

forklare det. 

Og mindst af alt kunne indbyggerne 

selv bidrage med en forklaring. For 

dem føltes det så naturligt og indlysende 

at hvert enkelt menneske havde 

sit eget sprog, at de ikke engang tænkte 

på det. Formentlig er forklaringen dels 

geografisk, dels politisk. Byen har i 

mands minde ligget på grænsen mellem 

mange lande. 

I tidens løb har den politiske karrusel 

i længere eller kortere perioder 

placeret byen i alle disse lande, nogle 

gange mere end én gang. Den har i 

endnu højere grad end andre byer i 

hele verden været et stridsæble mellem 

tilgrænsende folk og stater. På skift har 

den været en del af utallige større og 

mindre politiske enheder, som opstod

og gik til grunde: hertugdømmer, stormagter, 

kejserdømmer, tusindårsriger, 

republikker, fristater samt alle slags alliancer, 

hellige og uhellige, i ældre eller 

nyere tid. 

En historiker med speciale i historiske 

atlas siges engang at have forsøgt 

sig med det håbløse foretagende at 

tegne et kort som skulle vise, hvordan 

grænselinjerne i dette område har udviklet 

sig gennem århundrederne. Efter 

års hårdt arbejde sad han med en uløseligt 

sammenfiltret masse af linjer på 

et stykke papir, som mest af alt lignede 

snitmønstertillægget til et Burdahæfte. 

Kortet landede hos hans kone, som det 

lykkedes at sy en buksedragt, en anorak 

og to selskabskjoler, før hun opdagede 

fejlen. 

Indbyggerne havde derfor mange århundreders 

erfaringer med alle kendte 

styreformers nuancer. De havde levet 

med monarki og diktatur, terrorregimer, 

demokrati og anarki for blot at 

nævne nogle få. I alt det rod som denne 

omskiftelighed havde givet anledning 

til – undertrykkelse, opgør og oprør 

– er det sandsynligt at de på et tidligt 

tidspunkt blev trætte af ustandseligt 

at skifte sprog alt efter hvilket land, 

der regerede. Derved er de sikkert nået 

frem til at det var bedst, at hvert enkelt 

menneske havde sit eget sprog, som 

ingen kunne tage fra dem. Dette kan 

på sin vis forklares som en psykologisk 

forsvarsmekanisme: I en utryg verden 

klamrer alle sig til sin personlige kærne 

og forsøger ubevidst at værne om det 

sprog, som står en nærmere end modersmålet: 

Selvets mål, det sprog man 

tænker på. Hvem har vel også magt til 

at forbyde eller undertrykke det sprog? 

Dette kan have været forklaringen. 

Måske var den en helt anden, muligvis 

fandtes der slet ingen. Indbyggerne 

kendte den i hvert fald ikke, og som 

jeg allerede har nævnt, vidste de ikke 

engang at der var noget at vide. Børns 

indlæring af sprog skete helt smertefrit 

ganske som det skete på andre områder: 

gennem iagttagelse af deres omgivelser. 

Hvert eneste barn, som så småt 

begyndte at være sig selv bevidst som 

individ, opdagede at deres mor talte et 

sprog, faderen et andet. Ældre søskende 

havde hvert sit sprog. Farfar talte 

et sprog, mormor et andet. Barnepiger 

kom og gik med en vuggevise på et nyt 

sprog. Ud af hvert barns pludren udviklede 

sig et helt personligt sprog, som 

barnet instinktivt vidste skilte sig ud 

fra andre sprog. Deri bestod ligheden. 

Sådan havde det altid været. For indbyggerne 

var selve ordene derfor ikke 

det kommunikationsmiddel, som vi 

normalt bruger det. Deres talesprog var 

ikke et system, hvor man var blevet enig 

om hvert ords betydning, men snarere 

en genspejling af den talendes sind og 

en af mange ligeværdige faktorer, som 

man brugte til at formidle sine tanker, 

ønsker, følelser og intentioner til andre. 

Hos dette folk havde ordene derfor 

ingen “bogstavelig” betydning, men 

indholdet blev formidlet til andre gennem 

en indviklet kombination af øjenkontakt, 

ansigtsudtryk, gestikulation 

og stemmenuancer, når man udtalte 

hver klynge fonemer, som i og for sig 

kun havde en fast betydning for den 

talende. Men denne indstilling kom 

givetvis til at påvirke indbyggernes væremåde, 

for de kunne udtrykke alting 

lige så uhindret som andre, men det var 

nødvendigt med en langt dybere indlevelse 

i hele situationen. 

Man kunne ved første blik tro at 

deres måde at leve på kunne føre til 

større afstand mellem mennesker og 

egoisme, men det viste sig altså at være 

stik modsat: Den gensidige "forståelsesbrist" 

bidrog til større forståelse og 

enighed. 

Det fandtes ingen ordbøger og 

faktisk overhovedet ingen bøger eller 

skreven litteratur. Det er klart at alle 

kommunikation 

indbyggerne var analfabeter, og ingen 

ville have kunnet skrive for andre end 

sig selv. Alligevel fandtes der fortællinger, 

digte og teaterstykker. Hvordan 

skulle menneskene også have kunnet 

leve uden dem? Digtekunsten var højt 

agtet, men al offentliggørelse skulle 

være mundtlig, kropslig og håndgribelig. 

Som altid når man udtrykker sig 

mundtligt var kropssproget indholdsrigt. 

Men selvom ordene ikke havde 

nogen præcis betydning for andre end 

skjalden selv, spillede det alligevel en 

stor rolle, hvordan ordene lød. Folk 

var utroligt lydhøre overfor et smukt 

sprog, som især digterne talte. Det vil 

sige at deres sprog indeholdt meget 

klangfulde sammensætninger som de 

fremførte på en smukkere og morsommere 

måde end andre. 

På denne måde levede indbyggerne 

deres liv i glæde og tilfredshed langt 

ind i nittenhundredtallet. De var flittige, 

beskedne og hvilede i sig selv, levede 

hovedsageligt af at dyrke jorden i 

udkanten af byen. Det meste af nittenhundredtallet 

havde de levet under en 

stormagt, som ikke direkte var kendt 

for frihed og demokrati, men de var 

overladt til sig selv, eftersom de forvaltede 

deres liv med omtanke og aldrig 

var til besvær. De havde overhovedet 

ingen tendens til nationalisme. Stormagten 

kunne derfor tage det roligt og 

orkede ikke at påtvinge indbyggerne sit 

sprog. De få observatører, som sendtes 

til byen eller turister, som fandt vej 

dertil, kunne forvisse sig om at disse 

smukke og raske mennesker virkelig 

var analfabeter. Dette forhold stemte 

ikke særlig godt overens med stormagtens 

ideologi, som i det mindste i teorien 

lagde stor vægt på borgernes uddannelse. 

Man forsøgte dog ikke at ændre 

på tingenes tilstand, eftersom det 

ikke var muligt at fremskaffe en eneste 

specialist i det påståede sprog. De fremmede, 

som kom dertil i det århundrede, 

31

32 kommunikation 

og som naturligt nok ikke forstod et 

eneste ord af det der blev sagt, troede 

nemlig at det drejede sig om ET sprog. 

Det var en rimelig antagelse, når de så 

den forståelse og venlighed som herskede 

i byen, eller de overværede den 

livlige “litterære” tradition. 

I mange rejsebøger fra tidligere tid 

kommer forfatterne ind på dette. De 

beklager sig som regel over at det ikke 

lykkedes at forstå det mindste af sproget 

(som de kalder det), som tilsyneladende 

er meget svært og kompliceret 

at få rede på, blandt andet på grund 

af manglen på skriftlige kilder. Alle 

bemærker dog at det er overraskende 

nemt at blive forstået, når man taler sit 

eget modersmål: 

"Af en eller anden grund syntes 

de indfødte dog sagtens at forstå mig, 

når jeg langsomt og tydeligt, med klar 

artikulation og gestikulerende fremlagde 

alle mine ønsker, mens jeg talte 

mit modersmål som jeg havde lært det 

bedst og renest under min opvækst på 

Bredafjordens øer,” siger for eksempel 

Pastor Ketill Thorkelsson Arabiensfareren 

i sin rejsekrønnike fra 1600-tallet 

(København 1907-08). 

Man levede godt. Om aftenen sad 

indbyggerne på caféer og snakkede, 

hver og en på sit sprog. En mands og 

en kvindes øjne mødtes. Han sagde 

"Jeg elsker dig" på sit sprog som for 

eksempel kunne være "lanas na vifrio". 

Hun forstod det straks og svarede med 

samme ord på sit sprog, måske "sangran 

sprjo adver" med en sådan klang 

og eftertryk at intet kunne misforstås. 

Men så skete det en dag i det sidste 

århundredes årti at en sprogforsker 

ankom til byen og bosatte sig der, uden 

at mange var klar over det. Det var ikke 

længe efter at man – ikke for første 

gang – havde oplevet store forandringer 

i det politiske landskab. Stormagten 

var gået i opløsning for siden helt at 

forsvinde. Nye sammenslutninger voksede 

frem og skabte nye forhold. Gamle 

landegrænser blev visket ud og andre 

endnu ældre blev helt eller delvist trukket 

op igen. Byen som længe havde 

ligget i periferien, var nu helt pludselig 

rykket nærmere et centrum som i ældre 

tider. Hånd i hånd med de politiske 

omvæltninger havde en informationsteknologisk 

revolution rystet verden. 

Sprogforskeren var med i front, og da 

han en aften søgte på Internettet efter 

et godt emne til sin doktorafhandling, 

stødte han tilfældigt på en beskrivelse 

af det mystiske og svære sprog. Hans 

interesse blev vakt med det samme, og 

den blev ikke mindre, da han opdagede 

at området for nylig var blevet let tilgængeligt 

for første gang i flere årtier. 

Nogle få dage senere ankom han 

til stedet og kunne påbegynde sin undersøgelse. 

Da han havde indsamlet 

eksempler på talesproget, blev han efterhånden 

til sin store forundring klar 

over, hvordan det var fat. Da han var 

kommet sig over sin første forbløffelse, 

ændrede hans ophold karakter. Formålet 

var ikke længere forskning, men 

han begyndte at betragte sig som byens 

redningsmand. Han ville hjælpe disse 

mennesker over i nutiden. Det lykkedes 

ham at trylle stipendier frem fra hele 

verden og fandt frem til en metode til 

at analysere ordforrådet hos hver enkelt 

person. Han udviklede et oversættelsesprogram, 

som på eksakt vis kunne 

oversætte fra den ene person til den 

anden. På dette grundlag konstruerede 

han et skriftsprog, og alle indbyggerne 

lærte at læse og fik computere. 

Men alt dette havde vel kun positive 

følger? Nej, tværtimod. Nu stolede 

ingen længere på, hvordan ordene lød 

men kun på betydningen. Alting blev 

straks slået op. Man huskede ord som 

var sagt i fortiden og fandt ud af at de 

på den tid var blevet misforstået. "Lanas 

na vifrio" betød ikke præcist "jeg 

elsker dig", men i stedet "jeg synes ret 

godt om dig – måske nogle gange" eller 

noget lignende. Og svaret "sangran 

sprjo adver" viste sig at være helt absurd, 

når man granskede det virkelige 

indhold af hver enkelt stavelse. Familier 

gik i opløsning og følelsesbånd bristede. 

Gamle stridsmål var uløselige og 

genopstod uafladeligt. 

Sprogforskeren blev borgmester, da 

han jo havde en nøgleposition gennem 

sin viden. Samtidig blev han direktør 

for Ordbanken, hvor alle tvister blev afgjort. 

Ingen tvetydighed må bestå. Men 

det står helt klart at stemningen i byen 

er en helt anden og meget mørkere end 

tidligere. Al glæde er forsvundet, intet 

glimt i øjet eller krusning i mundvigen. 

Caféerne er lukket. Hver og en sidder 

med sit pokerfjæs og vogter på alt, 

hvad andre siger. Faktisk er der slet 

ikke nogen by længere. Kun nogle huse, 

hvor der bor en del mennesker, som 

egentlig ikke har noget til fælles andet 

end hang til ordkløveri. De fleste har 

tilmeldt sig et kursus i verdenssproget 

og tænker på af flytte. 

(fra novellsamlingen eins og vax (Som voks) 

(2002). 

originaltitel: orðanna hljóðan.

Vi bad omkring 300 mennesker om at give os deres første indtryk af be by ReSound. 31 procent 

sagde, at det var en mikrofon, 5 procent sagde, at det var et miniature headset, og 4 procent sagde, 

at det var en lampe. Vi er ikke helt sikre på, hvad de 10 procent, der sagde, at det var en gearstang, 

tænkte på. 

Men vi var ikke overraskede. be by ReSound er det første produkt i en helt ny høreapparatkategori, 

som vi kalder for Invisible Open Technology (IOT). Derfor ligner be by ReSound ikke noget andet 

høreapparat, det bæres ikke som noget andet høreapparat og det forsvinder bogstaveligt talt, når det 

sidder i øret. 

Da vi afslørede, at be by ReSound rent faktisk var en helt ny type af høreapparater, sagde 91 procent, 

at det fuldkomment ændrede ved deres opfattelse af, hvordan et høreapparat skulle se ud, og 

hvordan det skulle bæres. 

www.bebyresound.dk

34 

TEKNIK K EN 

Michael Jensen med sin Tek 

fjernbetjening og mobiltelefon. 

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk 

for foreningens officielle holdning. 

Skriv eller ring til Erik Bach. Spørgsmål 

er også velkomne 

Adresse: Postboks 62, 7190 Billund. 

Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19 

mail: ebb@post5.tele.dk 

Michael Jensen fra Odense er blandt de første i Danmark, 

der har fået Siemens Pure med tilhørende Tek fjernbetjen- 

ing og Tek sender, der benytter Bluetooth. 

Nyt hørekoncept 

fra Siemens 

D 

et er ny teknologi, der tilbyder 

vigtige forbedringer for brugere 

af høreapparater. 

Michael Jensen (MJ) har brugt produktet 

hver dag i tre måneder. 

MJ er 52 år. Han fik for tre år siden 

pludselig alvorlig hørenedsættelse. Han 

fik oplyst, at der var to års ventetid på 

at få høreapparater fra den offentlige 

udbyder i Odense. Han benyttede sig 

af, at der er frit valg mellem offentligt 

drevne sygehuse. Han tog til høreklinikken 

på Esbjerg Sygehus. Det 

produkt, han der fik, var ikke tilfredsstillende. 

Efter en lang periode med dårlig 

høreteknik valgte MJ at kontakte Siemens 

i Odense. I samarbejde imellem 

Siemens og høreklinikken i Odense fik 

han tilpasset et sæt Pure høreapparater. 

”Det gjorde en forskel i min hverdag 

for mig og min familie. Jeg kan nu høre 

lyde, jeg ikke har hørt, siden jeg fik mit 

høretab”, fortæller MJ. 

MJ arbejder i et stort finansieringsselskab. 

Han er helt afhængig af at 

kunne høre, hvad kunder og kollegaer 

siger. Det er også vigtigt at kunne benytte 

mobiltelefon. 

Når mobiltelefonen ringer, skal der 

bare trykkes på en knap på fjernbe- 

af erik BacH, freelanceSkriBent 

tjeningen. Så er der tydelig lyd i begge 

høreapparater. Telefonen behøver han 

kun at røre ved, når der skal foretages 

opkald. 

Stereo og misundt af børnene 

I teenagersprog er det fedt, at kunne 

få super stereolyd uden hovedtelefoner 

og ledninger op til ørerne. Det 

er da sjovt at opleve børnenes beundring 

for de muligheder, der følger 

med at skulle benytte høreapparater, 

siger Michael Jensen. Han føler stor 

glæde ved de musikoplevelser, de nye 

høreapparater med stereogengivelse 

tilbyder. 

Det tekniske 

Hvad er det, der er så interessant ved 

det nye koncept fra Siemens? 

Kort fortalt: Det indeholder en 

række muligheder, som jeg har efterlyst 

i mange år. 

1. Fjernbetjening af høreapparater, 

hvor du i et display kan se, hvilket 

program du har valgt, se lydstyrke, 

se batteristatus og om der er telefonopkald. 

2. Fjernbetjening, der kan modtage 

Bluetooth signal og videresende signalet 

til høreapparaterne.

Bluetooth signalet kan komme fra: 

a. mobiltelefon. 

b. Tek senderen. Det er en lille Bluetooth 

senderenhed. 

Den kan med en audiokabel modtage 

og videresende signal fra radio, 

Tv, MP3, computer, navigator og 

alt andet, hvor der kan tilsluttes en 

audiokabel. 

c. andet elektronik, der er forsynet med 

Bluetooth sender 

Tek fjernbetjeningen er beregnet til at 

hænge i en snor omkring halsen. Det 

har flere fordele. 

a. Man glemmer den ikke i en taske eller 

en jakkelomme. 

b. Mikrofonen i Tek fjernbetjeningen 

kan opfange, hvad brugeren siger, 

når der tales i mobiltelefon. Man 

skal ikke holde mobiltelefonen op 

til øret. 

c. Det er let at trykke på telefonknappen 

for at etablere forbindelse, 

når der er opkald til mobiltelefonen. 

d. Tek fjernbetjeningen er tilstrækkelig 

tæt på høreapparaterne til, at signal 

kan sendes fra Tek fjernbetjeningen 

og til høreapparaterne. 

Erstatter teleslyngeteknikken: 

Den omtalte teknologi erstatter i mange 

tilfælde teleslyngeteknikken. 

Der er to vigtige fordele: 

Der er ikke problemer med elektromagnetisk 

støj. 

Der er mulighed for stereo. 

Flere apparattyper og propper 

Det nye Siemens koncept med de 

nævnte egenskaber kan fås både som i 

øret apparater og bag øret apparater. 

Min anbefaling er et lille bag øret apparat 

med den supertynde slange eller 

ledning, næsten usynlig, ind i øret. 

Inde i øret er der igen muligheder. 

Der kan være en åben prop eller en lukket 

prop. I begge tilfælde kan der vælges 

mellem, om højtaleren skal sidde i 

proppen eller i høreapparaterne. 

Der er flere typer af høreapparater 

fra Siemens, der kan styres af og 

modtage Bluetooth signal fra Tek 

fjernbetjeningen. Nogle typer har også 

telespole til brug i f.eks. offentlige bygninger 

med teleslynge. 

Lidt malurt 

Det er sjældent, træerne gror helt ind i 

himlen. Der er et par ting, jeg mener, 

der med fordel kunne være anderledes. 

Når jeg kører bil og vil tale i mobiltelefon, 

så hører den, jeg taler med, meget 

støj fra bilen. Det kan modvirkes ved, 

at jeg holder fjernbetjeningen med mikrofon 

op til munden. Det er bare ikke 

helt efter færdselsreglerne. Den snor, 

fjernbetjeningen hænger i, kunne med 

fordel være fastgjort i den modsatte 

ende af fjernbetjeningen. 

Alle, der benytter teleslynge, kender 

vigtigheden af at kunne vælge mellem 

T for tele, M for mikrofon og kombinationen 

M + T, altså tre programmuligheder. 

Tilsvarende burde det være 

muligt med Tek fjernbetjeningen at 

vælge mellem: 

Kun signal fra Bluetooth. 

Kun signal fra høreapparaternes mikrofoner 

og kombination af signal fra 

mikrofon og Bluetooth. I forbindelse 

med tilpasning af høreapparaterne er 

det nødvendigt at fravælge en af de tre 

programmeringsmuligheder. Søren 

Møller Kristensen fra Siemens oplyser, 

at der arbejdes med at kunne tilbyde 

alle tre programmeringsmuligheder. 

Det vil mange sætte pris på. 

TEKNIK K EN 

Briller: 

Hvis du benytter bag øret høreapparater, 

og du ikke har flyveører, så er det vigtigt at 

være opmærksom på at få et brillestel, der 

kræver mindst mulig plads bag øret. 

PHONAK 

det er ikke kun Siemens, der for nylig har 

markedsført produkter med fjernbetjening, 

display og mulighed for, at Bluetooth 

signal ved hjælp af signalomsætter sendes 

trådløst til høreapparater. 

PHonak har markedsført et produkt, der 

har tilsvarende egenskaber. Jeg glæder mig 

til, at skrive om PHonaks produkt i næste 

nr. af HØreLSen 

Signalets vandring. 

35

36 

Tinnitus seminar 

MK 

MELLEM EDLEMMER 

I dagene 15.-18. Juni afholdtes ”IX International 

Tinnitus Seminar” i Göteborg 

med knap 600 deltagere fra hele 

verden, naturligvis flest fra Sverige. 

En af Sveriges fremmeste forskere på 

tinnitus-området Professor Kajsa Mia 

Holgers stod for den videnskabelige del 

af arrangementet. 

Omgivelserne var smukke: en tidligere 

skibsmonteringshal ombygget til 

udstillinger/ kongresser og lignende 

med alt moderne audiovisuelt udstyr, 

– næsten sammenbygget med et moderne, 

stort hotel og med udsigt over 

Göta-älven til Göteborg by. 

Blandt de ca. 75 mundtlige og 85 

skriftlige indlæg fortrinsvis om tinnitus 

er det nok ikke muligt at pege på 

et enkelt banebrydende indlæg, som 

med ét slag ændrer vilkårene for tinnituspatienterne. 

Snarere er der tale om 

at hvert enkelt forskningsresultat er 

en lille brik i det puslespil, der en gang 

vil løse tinnitussens gåde. Givet er det 

i hvert fald, at fokus er flyttet fra øret 

til hjernen, – det er her man skal søge 

årsagen til den irriterende lyd, og det er 

specielt her man skal søge årsagen til 

at den irriterer. Rent behandlingsmæssigt 

bød kongressen nok ikke på større 

nyheder. 

Den europæiske tinnitusforening 

EUTI, som høreforeningen også er 

medlem af, benyttede lejligheden til at 

holde årsmøde. En gæst fra USA fortalte 

her, at der i øjeblikket i USA bevilges 

store midler til tinnitusforskning, idet 

man forudser, at erstatninger til tinnitusramte 

soldater fra krigene i både 

Irak og Afganistan vil vokse eksplosivt i 

de nærmeste år. 

Frode Larsen 

Formand for tinnitusudvalget. 

Ude på et sidespor 

At være hørehæmmet er en større belastning, 

end folk med en normal hørelse 

kan forestille sig. Da jeg fik mine første 

høreapparater, læste jeg i en pjece, at jeg 

skulle være meget opmærksom på, at jeg 

ikke isolerede mig. Min første tanke var – 

det er der da ingen fare for. Nu er jeg blevet 

meget klogere. Vi er jo i høj grad sociale 

væsener, som fungerer godt sammen 

gennem samtale og samvær. De hørende 

forstår os ikke rigtig. Høreapparatet er jo 

opfundet. Vi bliver derfor af omgivelserne 

ofte puffet ud på et sidespor. 

Jeg kan sidde i en stor forsamling og 

føle mig, som boede jeg på en øde ø. Talende 

og leende venner og bekendte omkring 

mig, men man føler sig udenfor. Jeg 

har måske en anelse om, hvad der bliver 

talt om, men tør ikke deltage i løjerne, da 

jeg ikke er sikker på, jeg har hørt rigtigt. 

Familiefester med taler, skål og bægerklang 

er herligt. Talerne hører jeg 

ikke meget af, og det med bægerklangen 

kan måske tage overhånd, derude 

på sidesporet, hvor man befinder sig. 

Små hyggelige middage med børn 

og børnebørn glæder man sig til, men 

kommer tit bedrøvet hjem, man tror 

man hører noget og spørger. Så falder 

svaret; jamen det har vi jo lige snakket 

om,. Igen ude på et sidespor. 

Tak for et godt grin 

Jeg vil gerne sige tak til Jørn Birkholm 

fot det humoristiske indslag i majnummeret. 

Det var genkendelse det 

meste af vejen med mange grin. Det er 

godt at kunne se sit handicap fra den 

vinkel. Det vil jeg personligt prøve at gå 

100 procent ind for. 

Venlig hilsen 

Kirsten Poulsen, Haderslev 

Engang skulle vi arrangere en større 

familiebegivenhed med mange forskellige 

opgaver. Da jeg spurgte til opgaverne, 

fik jeg at vide, at det skulle jeg ikke 

bekymre mig om, de havde arrangeret 

det hele, men gav sig ikke tid til at forklare 

hvordan – sidesporet igen. 

Engang var hele min familie bedt 

hjem til middag og jeg havde nydt at 

lave rigtig god mad. Da jeg dækkede 

bord, fik jeg den geniale idé ikke at 

dække til mig selv. Som serveringsdame 

var jeg jo med i selskabet, men siddende 

ved bordet var jeg udenfor. Det turde jeg 

ikke, så jeg satte en kuvert til mig selv og 

luskede frivilligt ud på sidesporet! 

På udflugt eller ture med mange kan 

det gå rivende galt. Der bliver givet en 

kollektiv besked, den opfanger man 

ikke, og pludselig står man alene derude 

på sidesporet. 

Men – når jeg efter en fest kommer 

hjem til mig selv, tænder for radio eller 

fjernsyn, slår over på telelsynge og hører 

lydene liste sig ind i øregangene, er 

jeg tilbage på sporet igen og glemmer 

alt om mit handicap. 

Iris Nørlund Troelsen 

Ilskov Hovedgade 24C 

7451 Sunds 

Kontakt-annoncer: 

Glad mand søges 

Glad mand søges til rejseoplevelser. 

God ven i hverdagen. Glad for naturen. 

Høretab betyder ikke noget, for det er 

jo, hvad du indeholder som menneske, 

der er vigtigt. 

Er du omkring 60 år lige som jeg, og 

har du lyst til at skrive til mig, vil det 

være dejligt. Jeg bor på Sjælland og har 

stort høretab. Har sød familie, men savner 

en god ven til at dele oplevelser med 

Billetmærke 193

En god høresnak 

af ma r i a n n e wolff BøtcHer 

BeStyrelSeSmeDlem i allerøD lo k a l f o r e n i n g. 

Hvad får 5 voksne mennesker til at 

bruge det meste af en lørdag med at stå 

i gågaden i Allerød og fortælle om dårlig 

hørelse? Svaret følger! 

Hvert år afholder Allerød Kommune 

en Aktiv Fritid-dag, hvor alle lokale 

foreninger inviteres til at fortælle om 

deres arbejde, og gøre opmærksom på 

hvordan man kan bruge sin fritid konstruktivt. 

Arrangementet afvikles i gågaden i 

Allerød og fandt i år sted lørdag den 

30. august 2008, hvor vejret var med os. 

I Høreforeningens lokalafdeling i Allerød 

fandt vi, at dette kunne bruges til 

at udbrede kendskabet til foreningen 

og til at sætte høresagen på dagsordenen. 

Vi fik hentet en PR-kasse hos Høreforeningen, 

samt en støjkasse og fik 

indkøbt en havepavillon. Så var vi klar. 

I bestyrelsen er vi alle hørehæmmede, 

og tilsammen besidder vi mange 

forskellige kompetencer om høretab, 

som vi aktiv gør brug af. Bl.a. har vi 

viden om børn med hørehandicap, 

erhvervsaktive, tekniske forhold og 

forebyggelse. 

På Aktiv Fritid fik vi brug for al vores 

viden og fik talt med rigtig mange 

borgere i Allerød, som på den ene eller 

anden måde var berørt af at have en 

hørehæmmet i familien, eller selv var 

hørehæmmet. Nu må vi se, om vores 

medlemstal stiger, lige nu har vi 43 

medlemmer. 

Det var kendetegnende, hvor 

mange borgere, der havde problemer i 

”høreapparat-junglen” og følte, at de 

ikke kunne få deres behov opfyldt for 

et velfungerende hjælpemiddel. F.eks. 

MELLEM M EDLEMMER 

når det offentlige ikke kunne hjælpe en 

ældre herre med at få tilpasset sit apparat, 

og han efterfølgende selv havde 

indkøbt et par på en privat klinik, som 

kom til at virke. Det gjorde indtryk. 

Omkring forebyggelse fik vi en god 

snak med de lokale spejderes tamburkorps, 

som underholdt det meste af 

dagen. Vi målte deres lydniveau til 111 

db og med en snak om grænseværdier 

og udlevering af engangsørepropper 

fik de noget at tænke over. Senere så vi 

dem med neongule propper i ørene: det 

havde virket! 

Alle besøgende på vores stand fik en 

god ”høresnak” og vi lagde mærke til, 

at alle gik fra os med et stort smil på 

læben – så derfor stod 5 voksne mennesker 

det meste af en lørdag i gågaden i 

Allerød og fortalte om dårlig hørelse! 

37

38 

MELLEM MK 

EDLEMMER 

Jens Peter Jørgensen og hustru ebba Jørgensens Mindelegat 

uddeler legat-portioner til hørehæmmede børn. 

Legatet uddeles fortrinsvist til fattige, hørehæmmede børn fra Maribo by og opland. Men fundatsen siger også, at hvis Høreforeningen, 

der bestyrer legatet, "ikke på forsvarlig måde at kunne opfylde dette ønske, skal midlerne komme hørehæmmede 

børn i hele landet til gode, idet bestyrelsen frit kan afgøre, i hvor store portioner legatet skal uddeles." 

Ansøgning kan sendes til: Høreforeningen, Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre 

h 

20 05 

Lidelse Dessert 

Det 

samme 

(forkort.) 

Tiltaleform 

Mose 

Luxemborg 

Risiko 

Politisk 

parti 

Stilhed Galop 

By Trænede 

Tysk by 

Neutrum Bank 

Ej 

Drengenavn 

Spanien → 

Væsen → 

Osede Men 

Tone 

Reserverer 

Kendt 

høreapparatfabrikat 

Kongenavn 

Holm 

Nummer 

(forkort.) 

Patina Antal 

→ 

Tone 

Tone 

Apparat 

Ø bogstav 

Organer 

Else 

Hansen 

Tone 

Politisk 

parti 

Del af 

riget 

Drengenavn 

Udtryk 

Roman 

Umoderne Tyskland 

Politisk 

parti 

Snavs 

Damp Rovdyr Sele 

Spanien 

Retning 

Egennavn 

Rumænien 

Tone 

Genier 

Ønske

Deadline for Novembernummeret 

2008: 

D. 4. oktober 2008. 

Indlæg skal sendes på SKE- 

MA til aktivitet@hoereforeningen.dk 

eller pr. post. 

REGION 

NORDJyLLAND 

HB-medlemmer: 

Svend P. Kristensen, 

Klitgårdsvej 1, 9240 

Nibe, tlf. 98350325 

Jens Troldahl, 

Østergade 28, 9690 

Fjerritslev, tlf. 98212262 

e-mail: jens@troldahl.dk 

Keld Hansen, 

Emmersbækvej 32, 

9850 Hirtshals, tlf. 

98941619 

e-mail: kello@ofir.dk 

Emanuel Pechüle-Christensen, 

Engen 2, 7770 Vestervig, 

tlf. 97941033, e-mail: 

emanuel@mail.dk 

Høreforeningen – 

lokalafdelinger 

BRØNDERSLEV 

Formand: Ib Hansen, 

Lindenovsvej 40, 

9330 Dronninglund, 

tlf. 98843682, e-mail: 

lind40@stofanet.dk 

◗ Lørdag d. 4. oktober kl. 

14 – 17 mødes vi på P-pladsen 

v. Sømosen, Kirkevej i 

Dronninglund til Skovtur i 

Dronninglund Storskov m. 

naturguide Niels Gravesen, 

der har stor viden om naturen/historien 

for området. 

Fornuftige sko og påklædning, 

det er en gåtur på ca. 

3 km. Tilmelding til Åse 

eller til Ib på tlf. 98841155 

(dag) – 98843682 (aften) 

senest d. 30. september. 

◗ Onsdag d. 29. oktober kl. 

19 – 21 i Hjallerup Kulturhus, 

Nørre Alle 3, i Hjallerup 

har vi et foredrag med 

Henrik Ellesøe. Henrik er 

hørepædagog og tinnitusekspert 

fra Høreinstituttet 

i Aalborg, og er en meget 

spændende fortæller med 

en meget stor viden omkring 

høreproblemer. Så 

kom og oplev Henrik Ellesøe 

på slap line. 

FREDERIKSHAVN 

Formand: Jørgen S. Hansen, 

Skræddervej 19, Gærum, 

9900 Frederikshavn, tlf. 

98486475 

◗ Onsdag d. 22. oktober 

kl. 19 – 21 på Dagcentret 

på Ingeborgvej i Frederikshavn 

kommer salgschef i 

Phonic Ear Palle Sørensen, 

og fortæller om og viser os 

høretekniske hjælpemidler. 

Alle er velkomne. Der er 

teleslynge. Kaffe/te og brød 

kan købes: 25 kr. 

HJØRRING 

Formand: Keld Hansen, 

Emmersbækvej 32, 9850 

Hirtshals, tlf. 98941619 

Fast mødested, når andet 

ikke er angivet.: Forsamlingsbygningen, 

Østergade 

9 i Hjørring. 


15 – 17 er der demonstration 

af forskellige teleslyngetyper. 

Vi kan oplyse ventetider 

på høreapparater, offentlig 

og privat. Udlån af 

teleslynge, FM-udstyr m.m. 

Hør hvordan du selv får installeret 

teleslynge hjemme. 

Du kan også komme med 

forslag til aktiviteter. 

JAMMERBUGT 

Formand: Jens Troldahl, 

Østergade 28, 9690 

Fjerritslev, tlf. 98212262, 

e-mail: jens@troldahl.dk 

MARIAGER FJORD 

Formand: Ruth Pedersen, 

Rosenparken 8, 9500 

Hobro, tlf. 98521216, 

e-mail: rosenparken8@ 

webspeed.dk 

◗ Tirsdag d. 28. oktober kl. 

19 i Hobro Kirkecenter mødes 

vi med socialudvalgsformand 

Poul Bergmann 

for at høre, hvordan Mariagerfjord 

kommune opfylder 

loven vedrørende høreapparater 

og andre hjælpemidler 

til hørehæmmede 

samt teleslynge i offentlige 

lokaler samt skrivetolkning 

AKTIVITETER & ADRESSER 

for døvblevne til foreningsmøder. 

Der kan købes kaffe 

med brød til 25 kr. 

MORSØ 

Formand: Jens Peder Dalgaard, 

Enghavevej 8, 7900 

Nykøbing Mors, 

tlf. 97725290, 

e-mail: j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk 

REBILD 

Formand: Helmuth Jørgensen, 

Hjedsbækvej 473, 9541 

Suldrup, tlf. 98653047 

◗ Mandag d. 27. oktober 

kl. 19 – 21 på Terndrup 

Ældrecenter afholder vi 

debataften med Regionsformand 

Ulla Astman. Hun 

orienterer om hjælpemidler 

og ventelister. Hurtigere behandling 

– kortere ventetid. 

Herefter hyggeligt samvær 

med kaffe/te. Der er teleslynge, 

og vi forsøger at 

skaffe en skrivetolk. Tilmelding 

senest d. 22. oktober 

på tlf. nr.: 98 65 30 47 

THISTED 

Formand: Aase Jensen, 

Nørregade 51, st. th., 

7700 Thisted, tlf. 97921894 


ikke er angivet.: Aktivitetsstedet 

HOPLA, Vestervigvej 112, 

Bedsted. 


19 i Hestestalden kommer 

forfatter og foredragsholder 

Lotte Rømer. Vi har, 

i samarbejde med Ældresagen, 

inviteret hende til 

at komme og fortælle om: 

”Hva’ så!”. Entré og kaffe: 

60 kr. Taxaordning: 20 kr. 

Tilmelding var senest d. 26. 

september til formanden. 

VESTHIMMERLAND 

Formand: Richard Rudbæk, 

Aalborgvej 37 B, Hornum, 

9600 Aars, tlf. 96983111, 

e-mail: rr@imri.dk 

AALBORG 

Formand: Svend P. 

Kristensen, Klitgårdsvej 1, 

9240 Nibe, tlf. 98350325, 

e-mail: 

s.p.kristensen@mail.dk 

◗ Søndag d. 19. oktober 

efter den tekstede gudstjenesten 

i Ulsted Kirke skal 

vi til frokost i Konfirmandstuen. 

Pris 25 kr. Tilmelding 

til formanden. 


Kontaktpersoner – 

Klubber 

Ménière og tinnitus 

Kontakt: Ib Hansen, 

Lindenovsvej 40, 

9330 Dronninglund, 

tlf. 98843682, 

e-mail: lind40@stofanet.dk 

Kontaktpersoner: 70104929 

Hørehæmmede Børns 

Forældre 

Kontakt: Kenneth Holmager, 

Terpsvej 12, 9440 Åbybro, 

tlf. 98243839, 

e-mail: holmager@mil.dk 

REGION 

MIDTJyLLAND 

HB-medlemmer: 

Jens Præstegård, 

Toftegårdsvej 11, 8722 

Hedensted, tlf. 75893356, 

e-mail: jkp11@os.dk 

Sanne Lauridsen, 

Engdraget 27A, 8381 

Tilst, tlf. 86243345, 

e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk 

Preben Fruelund, 

Æblerosevej 27, 8500 

Grenaa, tlf. 86300479 

e-mail: 

prebencooper@tiscali.dk 

Bjarne Dueholm, 

Mosevænget 5, 7330 

Brande, tlf. 97180530, 

mobiltlf. 23715130, e-mail: 

bjarne.dueholm@mail.tele.dk 

Høreforeningen - 


HEDENSTED 

Formand: Jens Præstegård, 

Mejsevej 15, Øster Snede, 

8723 Løsning, tlf. 

75893356, 

e-mail: jkp11@os.dk 

39 

HERNING 

Formand: Elisabeth Frølund 

Kjærgaard, Fenrisvej 4, 

7400 Herning, tlf. 97120478 

◗ Onsdag d. 8.oktober kl. 

19 – 21.30 i Sct. Johannes 

Kirke, Gl. Landevej i Herning, 

har vi i samarbejde 

med kirken arrangeret en 

’komsammen’: ”Kan du 

høre hvad præsten siger?” 

Præst for hørehæmmede 

Søren Johansen og Erik 

Brodersen causerer over 

dette emne. Hør hvilke 

muligheder der er for at få 

mere ud af gudstjenester/ 

møder. Kaffe/te og brød: 

20 kr. 

HOLSTEBRO 

Formand: Gunnar Kristensen. 

Kobberupvej 95, 

Mejrup, 7500 Holstebro, tlf. 

97428613, e-mail: gunnar. 

kristensen@mvb.net 


ikke er angivet.: Laden, 

Brogårdsvej 4 i Holstebro. 


19 (OBS! Fejl i programmet 

i Hørerøret, der står torsdag) 

ALTSÅ ONSDAG har 

vi et foredrag v/ Inge-Dorte 

Kaasgaard : ”Arbejdet som 

Arresthuspræst”. Tilmelding 


til Petra på tlf. 97422594 

eller Inga på tlf. 97429120. 

Kaffe m. brød kan købes: 

35 kr. 

HORSENS 

Formand: Thøger Jeppesen, 

Vestervænget 5A, Tvingstrup 

8700 Horsens, tlf. 

75667116, 

e-mail: tb_jeppesen@mail. 

tele.dk 

◗ Torsdag d. 2. oktober kl. 

14 i Klostergården, Havneallé 

12A får vi besøg af 

Anna og Jørgen Hansen. De 

vil fortælle og vise lysbilleder 

fra deres tur til Kina, 

hvor de besøgte kristne 

kirker. Pris inkl. Kaffe og 

brød: 25 kr. Tilmeldingsfrist 

er overskredet. 


14 på Kildebakken, Kildegade 

23 i Horsens holder 

vi Bankospil. 1 kort: 10 kr.

40 


3 kort: 25 kr. Lotteri: 4 stk. 

10 kr. Kaffe m. brød/kage: 

30 kr. Tilmelding senest 1 

uge før på tlf. 75646460. 

IKAST-BRANDE 

Formand: Bjarne Dueholm 

Mosevænget 5, 7330 

Brande, tlf. 97180530, 

e-mail: bjarne.dueholm@ 

mail.tele.dk 

LEMVIG 

Formand: Annelise Lund 

Pedersen, Toldbodgade 

5, 2., 7620 Lemvig, tlf. 

97823399 

NORDDJURS 

Formand: Erling Jensen, 

Klibovænget 11, 8963 

Auning, tlf. 86484474, 

e-mail: 

klibo@vestdjursnet.dk 


ikke er angivet: Kulturhuset 

/pavillonen, Kærvej i Grenå. 

◗ Onsdag d. 7.oktober kl. 

19 -21 holder vi Tinnitusaften. 

Formanden for Tinnitus-udvalget 

Frode Larsen 

fortæller om tinnitus, 

som mange døjer med. Det 

vil bl.a. omhandle: hvad er 

tinnitus - hvad kan man 

gøre - og ny forskning. Der 

er mulighed for spørgsmål. 

Der serveres kaffe m/kage: 

30 kr. Der er teleslynge. Af 

hensyn til kaffe, gerne tilmelding 


◗ Onsdag d. 5. november 

kl. 19 – 21 kommer Lotte 

Rømer med sit foredrag 

”Hva”. Hun vil også synge 

lidt for os. Tag venner og 

bekendte med til en særlig 

go’ aften. Af hensyn til kaffe/kage, 

der koster 30 kr., 

gerne tilmelding inden d. 

31. oktober til formanden. 

ODDER 

Formand: Johnny Kiim, 

Lethenborgvej 1, 8355 

Ny Solbjerg, mobiltlf. 

51924902, e-mail: 

jk@famkiim.dk 


19.00-22 i Kirkecentret, Kirkestien 

3 i Odder afholder 

Høreforeningen Odder lokalafdeling 

ekstraordinært 

årsmøde m. dagsorden iflg. 

vedtægter + evt. et punkt 

der hedder: ”Hvilken afdeling 

vil vi lægges ind under, 

hvis vi ikke får valgt en 

bestyrelse”. Det ikke lykkes 

i februar, at finde en eller 

to suppleanter, derfor skal 

vi have et nyt stormøde. 

Tag andre, du kender med 

høre/øreproblem med. 

RANDERS 

Formand: Sven Aage Busk, 

Mariagervej 1 A, 2. 

th., 8900 Randers, tlf. 

86425244, træffes 

bedst formiddag, e-mail: 

sv.aa.busk@oncable.dk 


ikke er angivet: Fritidscentret, 

Vestergade 15 i 

Randers. (Elevator i gården) 

◗ D. 2. og 3. torsdag i hver 

måned fra kl. 14 til 16 i 

Sundhedshuset på Vestervold 

i Randers har vi åben 

rådgivning i Caféen. Dog 

ikke i juli og august, og 

ikke på helligdage. 

Derudover 

◗ Torsdag d. 16. oktober 

kl. 19 – 22 får vi besøg af 

Susanne Christensen fra 

Jobcenter Randers, som 

vil fortælle om sit arbejde 

med at aktivere mennesker 

i flex- og skånejob. Vi vil 

samtidig tage vores nye 

transportable teleslynge i 

brug. Kaffe: 20 kr. 

RINGKØBING/SKJERN 

Formand: Ole Matthesen, 

Snebærvej 4, 6950 Ringkøbing, 

tlf. 97324652, e-mail: 

olematthesen@webspeed.dk 

SAMSØ 

Formand: Grethe Buhr, 

Byvejen 21, Haarmark, 8305 

Samsø, tlf. 86593267 

SILKEBORG 

Formand: Kirsten Jensen, 

Marsvej 6, Gjessø 8600 

Silkeborg, tlf. 86820389, 

e-mail: ki.jensen@mail.dk 


ikke er angivet: Frivilligcentret, 

Vestergade 81 i Silkeborg. 

◗ Den sidste tirsdag i hver 

måned, kl. 17 – 18 har vi 

Rådgivning for ALLE med 

høreproblemer. 

Derudover 

SKANDERBORG 

Formand: Preben Larsen, 

Rugmarken 13, 8362 

Hørning, tlf. 86922669, 

Mobil, kun SMS: 20791939 

e-mail: preben@larsen.dk 


19 i Skanderborg Bowlingcenter 

holder vi bowlingaften. 

1 times bowling, og 

så er der kaffe og kage, og 

hvad vi ellers kan finde på. 

70 kr. pr. person. Af hensyn 

til bestilling af baner og 

kaffe tilmelding senest d. 


SKIVE 

Formand: Stinne Andersen, 

Lyngbakken 1, Sdr. Thise, 

7870 Roslev, e-mail: 

skive@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Aktivitetscentret, 

Odgårdsvej 15 i 

Skive. 

STRUER 

Formand: Jens Kvist, 

Kløvenhøj 5, 7600 Struer 

tlf. 97865210 

SYDDJURS 

Formand: Jan Arndt, 

Strandvejen 5, 8400 

Ebeltoft, tlf. 86373809, 

e-mail: syddjurs@hoereforeningen.dk 

VIBORG 

Formand: Inge Madsen, 

Anemonevej 22, 8850 

Bjerringbro, tlf. 86688274 


ikke er angivet: Oasen, 

Brogade 5 i Bjerringbro 

ÅRHUS 

Formand: Sanne Lauridsen, 

Engdraget 27a, 8381 Tilst, 

tlf. 86243345, e-mail: 

aarhus@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Klostergade 

37, 8000 Århus C 

◗ Mandag d. 6.oktober kl. 

18 – 21.30 i Engtoftecentrets 

kantine, Engtoften 7 

A i Viby J. har vi Debataften 

med relevante fagpersoner 

og politikere over emnet: 

”Kommunalreformens 

konsekvenser for de hørehandicappede 

borgere i 

Århus kommune”. Der er 

teleslynge samt skrivetolke 

i salen. Tilmelding til den 

forudgående spisning senest 

d. 24. september til 

formanden. 

◗ Lørdag d. 25. oktober 

kl. 14 – 17 kommer Jørgen 

Johansson kommer med et 

humoristisk causeri med 

titlen ”Hurra jeg er gammel”. 

Kaffe/te med brød: 

20 kr. 

Der er teleslynge i salen. 

Tilmelding senest d.15. 

oktober til Bent Jensen på 

tlf. 86980596 eller e-mail: 

bent-jensen@stofanet.dk 

◗ Tirsdag d. 4. november 

kl. 19 – 21.30 er der besøg 

for vores erhvervsaktive 

hørehæmmede på Tegn- 

Kom, Skejbygårdsvej 13-17, 

8240 Risskov. Arbejdsmarkedscenter 

Nord driver et 

forsøgsprojekt med tegnsprogstolkning 

via videotelefon. 

Der er begrænset 

deltager antal, arrangementet 

er gratis, kaffe/te i 

pausen. Tilmelding og kontakt 

vedr. arrangementet 

senest d. 24. oktober til Sep 

Thalwitzer på tlf. 30242207 

eller e-mail: absalon49@ 

gmail.com 


Kontaktpersoner - 

Klubber 


Kontakt: Kaj Strømgaard 

Jensen, Sennelsvej 145, 

Hov, 7700 Thisted, tlf./fax. 

97985219 

Kontaktperson: 70104929 

Kontakt: Ole Madsen, 

Herluf Trolles Vej 2, 

7400 Herning, tlf. 

97120388 

Kontakt: Tlf. 70 10 49 29 

SELVHJÆLPSGRUPPEN 

Keld Nielsen, Grønnegade 3, 

8620 Kjellerup, tlf. 

86884319, 

e-mail: boppin@mail.dk 

Fast mødested og tid: 

De Frivilliges Hus, Vestrebrogade 

1 i Viborg, hver 

onsdag, kl. 15 – 17, dog ikke 

i skoleferierne. Vi er nogle 

personer, der har de samme 

problemer som dig, vi kender 

derfor en del til hvordan 

du har det. Vi er ikke læger, 

og du må derfor ikke forvente 

at vi kan helbrede dig. 

Det er, hvis det kan lade sig 

gøre, lægens opgave, men vi 

kan ved snak og forståelse, 

måske hjælpe dig til en bedre 

dagligdag. Du er hjerteligt 

velkommen, og vi glæder 

os til at hilse på dig. 


Forældre 

Kontakt: Vibeke Christensen, 

Silkeborgvej 65, 8641 

Sorring, tlf: 86957296, 

mobil: 22927296, e-mail: 

kathrinedal@os.dk 

Kontakt: Nelly Thorsen, 

Ydunsvej 5, 8981 Spentrup, 

tlf. 86479400, e-mail: 

thorsen1@mail.dk 

◗ Torsdag d. 27., kl. 15 – 

søndag d. 30. november, kl. 

12 er der Juleweekendtur 

til SeaWest i Nymindegab 

med både foredrag af Erik 

Brodersen, Castberggård og 

Anne Haven og Vibeke Rødsgård. 

Der ud over masser af 

hygge, musik og dans. 

Pris: Voksen: 600 kr. 

Ung(12-16) 350 kr. Barn(< 

11) 175 kr. Tilmelding/betaling 


tilmelding til Vibeke på tlf. 

86957296/22927296 eller 

e-mail: kathrinedal@os.dk 

Døvblevne 

Klub 98-Vestjyden 

Formand: Trine Gaarsdahl, 

Engbjerg 144, 7400 Herning, 

SMS. 60224080, 

e-mail: trine.benny@email.dk 

Århus Døvblevne Klub 

Formand: Bent Jensen, Sonnesgade 

14, lejl. 5515, 8000 

Århus C, 

tlf./fax: 86980596, 

e-mail: bent-jensen@stofanet.dk. 

Fast mødested, når 

andet ikke er angivet: Klostergade 

37, 2. sal, 8000 

Århus C 

◗ Torsdag d. 9. oktober, kl. 

19 har vi hygge- og spilleaf-

ten, så kom og vær med, vi 

har det altid sjovt. 

◗ Torsdag d. 23. oktober, kl. 

19 er klubbens fødselsdag. 

Det skal fejres! Vi håber, at 

se RIGTIG mange medlemmer 

denne aften, så må vi 

se, hvad vi kan finde på af 

løjer. 

Hørehæmmede Unge 

UHA - Unge hørehæmmedes 

Aktivitetsklub i Århus 

(men dækker hele Midtjylland) 

Hjemmeside: http:// 

www.hoereforeningen.dk/ 

uha Formand: Merete Budde, 

Ringkøbingvej 33 1.tv., 

8000 Århus C, mobiltlf. 22 

44 05 60, e-mail: uha@hoereforeningen.dk 

◗ Lørdag d. 25. oktober kl. 

16 skal vi have afsat UHA’s 

vandrepokal, så mød op og 

ta’ kampen op. Vi mødes 

udenfor Racehall, Hasselager 

Centervej 30, 8260 

Viby J. Spørg efter fælleskørsel 

ved tilmelding. Efter 

gocart-racet drøner vi ned 

i Århus midtby og sætter 

tænderne i Valhallas buffet. 

Pris medlemmer af Høreforeningen: 

150 kr. Gæster 

betaler fuld pris. 

REGION 

SyDDANMARK 

HB-medlemmer: 

Boris Hemmingsen, 

Kogtvejhøj 141, 5700 

Svendborg, e-mail: 

nata@webnetmail.dk 

Kristian Hansen, 

Kirkegade 16, 6623 

Vorbasse, tlf. 75333314, 

e-mail: kristiankhansen@ 

hotmail.com 

Karl Erik Jensen, 

Hans Jacobsvej 5, 6760 

Ribe, tlf. 75423851, e-mail: 

karlerikjensen@gmail.com 

Fritz Larsen, 

Møsvråvej 30, 6051 

Almind, tlf. 75561804, 

mobiltlf. 21767201, 

e-mail: fl@pc.dk 



ASSENS 

Formand: Lars Juul Sørensen, 

Ny Adelgade 42A, 5610 

Assens, tlf. 48412669, 

e-mail: lars.juul.sorensen@ 

ofir.dk 

AABENRAA 

Formand: Elsebeth Hansen, 

Lendemark 52, 6372 

Bylderup-Bov, tlf. 

74762490, 

e-mail: lendemark@get- 

2net.dk 

◗ Lørdag d. 8. november, 

kl. 12 – 19 på Ribelund, 

Kastaniealle i Ribe har vi, 

i samarbejde med 3 andre 

lokalafdelinger, arrangeret 

STORE HØREDAG. Bl.a. 

med Paneldiskussion med 

politikere fra kommuner 

og regionen om høreomsorg, 

kæmpe udstilling 

og fremvisning samt råd/ 

vejledning af professionelle. 

Foredrag ved ørelæger og 

indlæg om tekniske nyheder. 

Se det fulde program 

på www.horeforeningen. 

dk ”Det Sker”. Alle er velkomne 

– ta’ familie, venner 

og naboer med. 

BILLUND 

Formand: Kristian Hansen, 

Kirkegade 16, 6623 Vorbasse 

tlf. 75333314, e-mail: kristiankhansen@hotmail.com 

ESBJERG/FANØ 

Formand: Karl Erik Jensen, 

Hans Jacobs Vej 5, 6760 

Ribe, tlf. 75423851, 

e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Fritidshuset, 

Kirkegade 51, 6700 Esbjerg. 





















FREDERICIA 

Formand: Henning Noer, 

Sofiendalsvej 51, 5500 

Middelfart, tlf. 64406599 

(kl. 17 – 18), e-mail: noer@ 

stribnet.dk 

Fast mødetid og sted: 

Fredericia Skolen, 

Mercurvænget 2 i Fredericia 

◗ Hver onsdag kl. 19.30 

– 21.30 (dog ikke i skoleferierne) 

mødes vi. I kantinen 

til f. eks. kortspil, 

kriblekryds eller bare en 

hyggesnak over en kop 

kaffe, en øl/vand til billige 

priser. I gymnastiksalen til 

badminton og bordtennis, 

og i svømmehallens varmtvandsbassin 

svømmes eller 

slappes af. Alle aktiviteter 

er gratis for medlemmer, 

også fra andre lokalafdelinger, 

og i er meget velkomne. 

Derudover 


ikke er angivet: Pensionistcentret, 

Jyllandsgade 8 B i Fredericia 


19 -22 afholder vi Bankospil 

om 8 gavekort á 100 

kr. til et supermarked samt 

8 fl. rødvin. Der er også 

en lille sidegevinst til både 

højre og venstre. Pris pr. 

plade: 10 kr. kaffe m. brød: 

15 kr. Tilmelding senest d. 


FÅBORG-MIDTFYN 

Formand: Poul Jørgensen, 

Banevænget 25, 

5750 Ringe, tlf. 62623963 

e-mail: poj@5750.dk 

HADERSLEV 

Formand: Irene Schmidt, 

Hjortøvej 3, Starup. 

6100 Haderslev, mobiltlf. 

21669457, e-mail: 

irene@lildholdt.dk 


ikke er angivet: Lokale 1 i Bi- 

spen i Haderslev. 




















KERTEMINDE 

Formand: Ejner Øbo, 

Blommehaven 3, 

5350 Rynkeby, tlf. 

65391548 

ejbi@dbmail.dk 

KOLDING 

Formand: Arne Jessen, 

Julivænget 6, 6000 

Kolding, tlf. 75518886, 

e-mail: arnesj@stofanet.dk 

Fast mødested: 1. sal, 

Slotsgade 22, 1. Kolding. 

Café 1. sal: 

◗ Den 2. tirsdag i hver måned 

(undtaget i juni & juli) 

fra kl. 17.00- 19.00, SAMT 

◗ Den 2. fredag i hver måned 

(undtaget i juni & juli) 

fra kl. 10 - 12 er der socialt 

samvær Der er mulighed 

for en hyggesnak, men 

også en mere fortrolig i et 

andet rum. Tag gerne en 

gæst med, med eller uden 

høreproblemer. Der er altid 

kaffe på kanden. 

OBS! Fredag d. 10. oktober 

kl. 10 - 12 er førte fredagsåbent 

i Café 1. sal. 

Derudover 


ikke er angivet: KUC, Ågade 

27 i Kolding. 

◗ Mandag d. 20. oktober kl. 

19 mødes vi i Kvarterhuset, 

Junghansvej 121 i Kolding, 

så vi kan lære, hvordan 

man sender SMS’er på 

mobilen. Det er en god mulighed 

for at kommunikere, 

når hørelsen ikke er god. 

Husk at tage mobilen med. 

Tilmelding senest d. 13. oktober 


LANGELAND 

Formand: Herluf Lykkegaard, 

Peløkkevej 84, 5900 

Rudkøbing, tlf. 62513060, 

e-mail: herluf@mail.dk 

MIDDELFART 

Formand: Aïda Regel Poulsen, 

Lyøvænget 31, 5500 

Middelfart, tlf. 64416967, 

mobil: 51291167, 

bedst efter kl. 18. 


ikke er angivet: Sognegården 

v. Middelfart Kirke, Algade 

7, Middelfart. 

◗ Fredag d. 24. oktober 

mødes vi ½ time før billetsalgsstart 

ved biografen 

Panorama i Kulturhuset 

i Middelfart. Vi skal til 

premiereforestilling på 

”Frygtelig lykkelig”. Biografen 

har både teleslynge og 

Phonaks FM-system, så alle 

hørehæmmede med mulighed 

for tele- eller multifrekvent 

FM kan høre med. 

Bagefter tager vi en drink 

i Café Oscar. For egen regning. 

For tidspunkt se annoncering 

i dagspresse ca. 

14 dage før. Yderligere oplysninger 

hos formanden. 

NYBORG 

Formand: Anna Bettina 

Hansen, Svanedamsgade 

22, st. 5800 Nyborg, tlf. 

65302090, e-mail: nyborg@ 

hoereforeningen.dk 

ODENSE 

Formand: Claus Hansen, 

Carl Blochsvej 145, 3. tv., 

5230 Odense M, tlf. 

66137732, fax. 66137732 

Træffes bedst efter kl. 

17.00. e-mail: 

cha145cb@hotmail.com 


ikke er angivet: Bolbro 

Ældrecenter, Stadionvej 50, 

5200 Odense 

SVENDBORG 

Formand: Ellen Marie 

Rosengren, Tvedhaven 

115, 5700 Svendborg, 

tlf. 62216375 

41

42 



ikke er angivet: Skallen, 

Møllergade 99 i Svendborg 


13.30 – 16 kommer Phonic 

Ear og fortæller om og viser 

os høretekniske hjælpemidler, 

hvilke problemer 

de kan løse, og hvordan 

man får dem. Vi har også 

inviteret en medarbejder fra 

Hjælpemiddelcentralen i 

Svendborg. Der er teleslynge. 

Kaffe m. brød: 25 kr. 


13 – 15.30 kommer Aggi 

Jensen med foredraget 

”Baggårdsbørn har også 

drømme”. Aggi fortæller 

levende og personligt om 

sin og søstrenes opvækst på 

Nørrebro i tredivernes fattigdom 

og arbejdsløshed. 

Hør hvordan det siden gik 

hende, og hør om hendes 

bøger. Pris inkl. kaffe: 50 

kr. Der er teleslynge. Tilmelding 



SØNDERBORG 

Formand: H. Harry Sønnichsen, 

Østerkobbel 

36, 6400 Sønderborg, 

tlf. 74423037, mobiltlf. 

40826919, e-mail: 

harry@stofanet.dk 

◗ Lørdag d. 11. oktober, kl. 

13 på Alléen er der Lotto 

med de gode gevinster. 

◗ Lørdag d. 25. oktober, kl. 13 

på Alléen ses vi igen til Lotto, 

stadig med de gode gevinster. 

TØNDER 

Formand: Ingeborg Pedersen, 

Søndergade 16, 6780 

Skærbæk, tlf. 74752916 








politikere fra kommuner og 

regionen om høreomsorg, 

kæmpe udstilling og fremvisning 

samt råd/vejledning 

af professionelle. Foredrag 

ved ørelæger og indlæg om 

tekniske nyheder. Se det 

fulde program på www.horeforeningen.dk 

”Det Sker”. 

Alle er velkomne – ta’ familie, 

venner og naboer med. 

VARDE 

Formand: Søren Peder 

Sørensen, Langhedevej 12, 

6800 Varde, tlf. 75261006 


ikke er nævnt: Medborgerhuset, 

Storegade 57, 1. sal, 

6800 Varde 

VEJEN 

Formand: Lars Bang 

Jeppesen, Kongeåvej 

28, Skibelund, 6600 

Vejen, tlf. 75362201, 

fax. 75362205, e-mail: 

mette@bangjeppesen.dk 

VEJLE 

Formand: Fritz Larsen, 

Måsvråvej 30, 6051 Almind, 

tlf. 75561804, e-mail: 

fl@pc.dk. Fast mødested, når 

andet ikke er nævnt: Vejle 

Handicapcenter, Kirkegade 

11 (gennem porten) eller indgang 

fra Grønnegade 7, Vejle 

Café Méni-Susen, 

Åbningstid:Onsdag i den 

første ulige uge i hver måned 

fra kl. 16.00 til 18.00. 

Sæson: Forår fra jan.-maj 

og efterår fra sept.-dec. 

Cafevært: Annelise Madsen 

og Johnna Kyed. 

HyggeCafé, hvor berørte af 

Ménière, tinnitus eller andre 

høreproblemer kan komme 

og få en snak. I øvrigt er alle 

interesserede er velkomne. 

◗ Onsdag d. 8. oktober er 

der hyggecafé og kaffe. 

ÆRØ 

Formand: Susan Kromann, 

Enighedsstræde 2, 5960 

Marstal, mobil.tlf. 

40258477, e-mail: susankromann@tdcadsl.dk 


Kontaktpersoner – 

Klubber 


Kontakt: Anders Lund, 

Holmevej 6, 6700 Esbjerg, 

tlf. 75451322, e-mail: 

holmevej6@mail.dk 

Kontakt: Else Hansen, 

Hans Jensens Vej 7, 7160 

Tørring, tlf. 75 80 18 80 

Kontaktpersoner: 

tlf.70104929 

Vil du høre mere om 

Ménière, tinnitus eller 

lydoverfølsomhed?Åben 

anonym rådgivning på 

Center for Kommunikation 

og Hjælpemidler, Vestre 

Engvej 56, 7100 Vejle. 

Døvblevne 

MHS-klubben 

Kontakt: Mette Bang 

Jeppesen, Kongeåvej 

28, 6000 Vejen, tlf./ 

teksttlf. 75362201, 

Fax 75362205, e-mail: 

mette@bangjeppesen.dk 

MHS-klubben Fredericia 

Formand: Kirsten Brandt, 

Annavej 29, 7000 Fredericia, 

fax. 75912406, e-mail: 

75929235@mail.tele.dk 


Forældre 

HBF-Klubben Sydvest 

Kontaktperson: Lars Bjørnhardt, 

Torvegade 126, 6700 

Esbjerg, tlf. 75134999, 

Mobil. 20264999, e-mail: 

bjornhardt@email.dk 

HBF-klubben Sydøst 

Kontaktperson: Unni Bjertnæs 

Maegaard, Kongshøj 

Allé 61, 5300 Kerteminde, 

tlf. 65324733, e-mail: 

unni@maegaard.dk 

REGION 

HOVEDSTADEN 

HB-medlemmer: 

Judith Hansen, 

Lundeparken 7, st. mf., 

3600 Frederikssund, tlf. 

60470235, e-mail: hansenju@webspeed.dk 

Bolette Østberg, 

Madvigs Allé 13, 2.th. 

1829 Frederiksberg C., 

tlf. 33310762, e-mail: 

bolette@ofir.dk 

Jan Krogsaa, 

Boeslundevej 2, 1.sal 

2700 Brønshøj, tlf. 

39661551, mobil/SMS. 

20887209, e-mail: krogsaa@gmail.com 

Lisbeth Persson, 

Midgårdsvej 51, 3700 

Rønne, tlf. 56955664 

Høreforeningen 

Lokalafdelinger 

ALBERTSLUND 

Formand: Christian Desfeux, 

Galgebakken-Skrænt 4 

– 5 B, 2620 Albertslund, tlf. 

43624437. e-mail: albertslund@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Frivilligt 

Centret, Bygangen 25, 1. 

sal, Albertslund 

◗ Den 2. onsdag i hver 

måned mellem kl. 19 – 21 

har vi ÅBENT HUS m. bl.a. 

HØRESNAK, hvor du kan 

blive informeret om alt vedr. 

høreproblemer, høreapparater, 

hjælpe-midler, øresygdom, 

m.m. Dette er også 

træffetid- og sted til formanden. 

Har du gode ideer, 

som andre kan have glæde 

af, så lad os høre om dem 

under hyggelige og uformelle 

forhold. Vi serverer 

kaffe og te. Der er mulighed 

for at købe øl og vand. 

ALLERØD 

Formand: Lonneke Nørrung, 

Pinievangen 23, 3450 

Allerød, SMS: 40112201, 

e-mail: lonneke@edb.dk 


ikke er angivet: Pensionisthuset, 

Skovensvej 6 i Allerød 


14 – 16 skal vi, i samarbejde 

med Ældresagen, møde 

chefredaktør Jan Cortzen, 

som fortæller om myten 

Mærsk Møller. Han har 

personligt baseret viden om 

skibsrederens virke og ikke 

mindst dennes holdning 

og meninger om det danske 

samfund. Foredraget 

kommer også ind på de 

mere ukendte sider af A.P. 

Møller. 


14 – 16 stadig i samarbejde 

med Ældresagen, kommer 

Byrådsmedlem Kurt Hansen. 

HananHan kalder sit 

foredrag ”Allerøddrengens 

erindringer”. 

◗ Tirsdag d. 28. oktober 

kl. 14- 16 skal vi, sammen 

med Ældresagen, se den 

prisbelønnede dokumentarfilm 

”På vej til paradis”, 

der skildrer Inge og Holger 

Thomasens liv. Anmeldere 

skrev: ”Dvælende, politisk 

og inderligt portrætfilm 

om to charmerende mennesker, 

der gør status over 

deres livs op-og ned-ture. 

Kontaktperson på alle arrangementerne 

er Carsten 

Hussing på tlf. 48176228 

eller e-mail: carsten@hussing.dk 

BALLERUP 

Formand: Jørn Christensen, 

Egebjerg Vang 5, 2750 

Ballerup, tlf. 60710874, 

e-mail: k50orama@gmail. 

com 


ikke er angivet: Ballerup 

Præstegård, 

Præstevænget 2 A i Ballerup 


19 kan du finde ud af hvad 

CROSLink er for noget! 

Kan du høre med det døve 

øre? Nej, vel? Måske kan du 

komme til det. Kom og hør 

hvordan, når Søren Hougaard 

fra Phonak kommer 

og fortæller om deres produkter. 

Kaffe/te m. brød: 

20 kr. Alle er velkomne. 

BORNHOLM 

Formand og hørevejleder: 

Lisbeth Persson, Midgårdsvej 

51, 3700 Rønne, tlf. 

56955664. 

e-mail: lisbeth.persson@ 

privat.dk 


ikke er angivet: Sagahuset, 

Sagavej i Rønne. 


19-22 i Sagahuset, Sagavej 2 

i Rønne inviterer vi til foredrag 

med projektmedarbejder 

i Høreforeningen, Joan 

Johansen. Hun kommer og 

fortæller ”Netværksgrupper", 

hvor formålet bl.a. 

er, at samle ligestillede til 

udveksling af erfaringer om 

at klare arbejdsliv og hverdag 

med tinnitus, Meniere 

og/eller hørenedsættelse.

Høreforeningen er vært ved 

kaffe og kage. Der er teleslynge. 

Arrangementet er 

åbent for alle. 

BRØNDBY 

Formand: Rita Hørdam Petersen, 

Højkær 39, 2605 

Brøndby, tlf. 36755411, email:broendby@hoereforeningen.dk 

◗ Tirsdag d. 14. oktober 

kl. 12 – 15 i Møllesalen, 

Brøndby Møllevej 25 afholder 

vi, i samarbejde med 

Seniorrådet (Ældrerådet) i 

Brøndby, en Temadag om 

høreproblemer. Du kan 

møde bl.a. landsformanden 

for Høreforeningen Søren 

Dalmark, - Tale-Høreinstitutet, 

- samt høre et foredrag 

om hjælpemidler. Der 

serveres kaffe/te. Alle er 

velkommen. 

EGEDAL 

Formand: Bruno Jensen, 

Sigridsvej 25, 3650 Ølstykke, 

tlf. 47101430, e-mail: 

bruno.connie@mail.dk 

FREDERIKSBERG 

Formand: Bolette Østberg, 

Madvigs Allé 13, 2. th., 

1829 Frederiksberg C, tlf. 

33310762, e-mail: 

frederiksberg@hoereforeningen.dk 


13.30 på Cafe Kram, Peter 

Bangs Vej 1, indgang G kan 

du høre om Fangekoret i 

Vridsløselille. Leder af koret, 

Louise Adrian, fortæller 

om koret og dets betydning 

for fangerne. En tidligere 

fange fortæller om korets 

betydning for ham. Der 

serveres kaffe og kage. Pris: 

25 kr. Tilmelding senest 8. 

oktober til formanden 


19 -21 i Medborgerhuset, 

Danasvej 30B, 1910 Frederiksberg 

C kan du møde 

musiker Henrik Strube, 

som har tinnitus på begge 

ører. Kom og hør om tinnitus 

og evt. behandlingsmuligheder. 

Mulighed for 

spørgsmål. Der serveres 

en forfriskning. Der er 

teleslynge, men ingen skri- 

vetolk. Arrangementet er 

gratis og tilmelding ikke 

nødvendig. 

FREDERIKSSUND 

Formand: Ole Thinghøj, 

Tulipanvej 6, 3600 

Frederikssund, tlf. 

47315504, 

e-mail: ole.thing@mail.dk 

FURESØ 

Formand: Alma Vang, 

Mølledalen 35, Jonstrup, 

3500 Værløse, tlf. 

44660950 

GENTOFTE 

Formand: Grethe Boisen, 

Ordrup Jagtvej 40 B, st. th., 

2920 Charlottenlund, tlf. 

39641967, mobiltlf. SMS 

27633401 


19 i Sognegården, Stades 

Krog 9 i Lyngby har 4 lokalafdelinger 

et fællesarrangement. 

Foredrag v. to forskere 

ved Center for Design 

Thinking, Oticon auiologpædagog, 

ph.d. Gitte Engelund 

og civilingeniør, ph.d. 

Christian Binau Nielsen. 

Bl.a. om, forskning og fremskridt, 

hvad der skal til, for 

at vi vil gå med høreapparat, 

og om vi kan få processen 

(mindre synlige apparater) 

til at gå hurtigere. Der serveres 

kaffe og kage. 

GLADSAXE 

Formand: John Agerholm, 

Rolf Krakes Allé 23, 2860 

Søborg, tlf. 39562265, 

e-mail: 

jagerholm@webspeed.dk 


ikke er angivet: Forebyggelses-centret, 

Søborg Hovedgade 

200 i Gladsaxe. 


19 mødes vi i Sognegården, 

Stades Krog 9 i Lyngby har 

4 lokalafdelinger et fællesarrangement. 

Foredrag 

v. to forskere ved Center for 

Design Thinking, Oticon 

auiologpædagog, ph.d. Gitte 

Engelund og civilingeniør, 

ph.d. Christian Binau Nielsen. 

Bl.a. om, forskning og 

fremskridt, hvad der skal 

til, for at vi vil gå med høreapparat, 

og om vi kan få 


processen (mindre synlige 

apparater) til at gå hurtigere. 

Der serveres kaffe og kage. 


14 på Forebyggelsescentret 

i Søborg kommer Den 

Tværfaglige Sundhedsklinik 

til os. Vi skal høre om 

Tinnitus, Menière, høretab 

og lydoverfølsomhed. 

Kom og få råd af psykolog, 

afspændingspædagog, socialrådgiver, 

hørepædagog, 

akustiker og ligestillede om 

hvordan du kan tackle dine 

øre/høre-problemer. 

GLOSTRUP 

Formand: Asta Holm, 

Diget 39, 1. tv., 2600 

Glostrup, tlf. 6043 1271, 

e-mail: glostrup@hoereforeningen.dk 

GREVE 

Formand: Marianne 

Carlsen, 

Bakkeager 6, 2670 Greve, 

mobil. 21666149, e-mail: 

marianne@juul.mail.dk 

GRIBSKOV 

Formand: Birgitte Thorsmøll, 

Langdraget 126, 

3250 

Gilleleje, tlf. 48355528, 

e-mail: thorsmol@mail.dk 


ikke er angivet: Frivillighedscentret, 

Holtvej 8 i Græsted. 

HALSNÆS 

Formand: Finn Østervig 

Christiansen, Hillerødvej 

102, 3300 Frederiksværk, 

mobiltlf. 23449656, e-mail: 

elmhillfinn@post.tele.dk 

HELSINGØR 

Formand: Hans Lind-Madsen, 

Mølledammen 7 J, 

2980 

Kokkedal, tlf. 49193976, 

e-mail: helsingoer@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Fællessalen i 

Fiolen, Fiolgade 17 A, Helsingør 


14 kommer museumschef 

Kenno Pedersen fra Bymuseet 

og fortæller om det 

gamle Helsingør. Sidst han 

gæstede os for nogle år siden, 

var det en stor succes. 

For yderligere oplysninger 

kontakt Niels Garboe på 

tlf. 27357510 eller e-mail: 

niels@garboe.eu 

HERLEV 

Formand: Edy Leerbeck, 

Vindebyvej 22A, st. tv., 

2730 Herlev, tlf. 44911593, 

fax. 44911596, e-mail: 

e.leerbeck@mail.dk 


ikke er angivet: Sognehuset, 

Herlev Bygade 38, 1. (elevator) 


19 – 22 holder vi en festlig 

aften med musiker og 

intertainer Ivan Liljebæk. 

Vi kommer bagom ”baggårdspumaen” 

Otto Brandenburg, 

og med rundt i 

de genre Otto, i ca. 50 år, 

bevægede sig i – musik – 

sang – film og teater. Otto 

døde i 2007, 72 år gammel. 

Pris inkl. kaffe m. brød: 50 

kr. Tilmelding senest d. 13. 

oktober til formanden. 

HVIDOVRE 

Formand: Niels Jensen- 

Stroch, 

Brostykkevej 24, 2650 

Hvidovre, tlf. 36785106, 

e-mail: hvidovre@hoereforeningen.dk 


kl. 19 – 22 i Aktivitetssal 2, 

Lille Friheden 1 i Hvidovre 

skal du gribe chancen for at 

komme med i en netværksgruppe. 

Du har måske læst 

om Joan og netværksgrupper. 

Nu kommer Joan til 

os i Hvidovre, og fortæller 

om: Netværksgrupper – en 

mulighed for dig med høreproblemer. 

Mød op og hør 

om dine muligheder. Der er 

teleslyngeanlæg, og kaffe/ 

te og brød. Pris: 20 kr. Vi 

glæder os til at se jer. 

HØJE-TAASTRUP 

Formand: Bent Wilsen, 

Rødkælkevej 23, 2630 

Taastrup, tlf. 43522516, 

e-mail: wilsen@mail.dk 


ikke er angivet: Medborgerhuset, 

Taastrup Hovedgade 

71 i Taastrup 


10 – 12 på Træningscente- 

ret, Espens Vænge er bestyrelsen 

og Emma Jøhl igen 

klar med ”Høreomsorg og 

rådgivning”. Her kan du få 

dit høreapparat renset og 

skiftet slanger og gode råd 

om brugen. Du kan få oplysninger 

om anskaffelse af 

nyt og reglerne om tilskud. 


19 mødes vi på Blåkildegård 

Byhistorisk Samling 

og Arkiv, Skolevej 54 i Taastrup 

for at høre historien 

om ”Det gamle Taastrup”. 

Der kan købes øl og vand. 

HØRSHOLM 

Formand: Pt. ingen. 

43 

ISHØJ 

Formand: Carl Bjerre, 

Bødkerpladsen 25, 

2635 Ishøj, tlf. 43535658, 

mobil. 23240158, e-mail: 

ishoej@hoereforeningen.dk 

KØBENHAVN 

Formand: Eva Baunsgaard, 

Glentemosen 22, 2.tv, 2605 

Brøndby, tlf. 43451218 


ikke er angivet: 

Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 

1903 Frederiksberg C, 

tlf./fax 33247547, e-mail: 

LBH.KK@mail.dk , Telefon- 

og ekspeditionstid: 

Mandag til torsdag, mell. kl. 

10-12. Udenfor kontortid 

modtager tlf.-svarer besked. 

◗ Lørdag d. 25.oktober kl. 

14 afholder vi Bankospil. 

Pladerne koster pr. stk. 15. 

kr. Der kan medtages én 

gæst til en entré af 30 kr. 

Tilmelding/betaling senest 

d. 16. oktober. 

LYNGBY-TÅRBÆK 

Formand: Kirsten Vikelsøe, 

Hasselvej 69, 2830 Virum, 

tlf. 22970252, e-mail: 

k.vikelsoe@fasttvnet.dk 


ikke er angivet: Sognegården, 

Stades Krog 9, 2800 

Kgs. Lyngby 







Thinking, Oticon auiolog-

44 


pædagog, ph.d. Gitte Engelund 










RUDERSDAL 

Formand: Noëlle Morin Frederiksen, 

Nørrevang 34, st. tv., 3460 

Birkerød, tlf. 45810221 







Thinking, Oticon auiologpædagog, 

ph.d. Gitte Engelund 










RØDOVRE 

Formand: Knud Poulsen, 

Valhøjs Allé 79, 5. th., 

2610 Rødovre, tlf. 

36414471, 

e-mail: rkpo@webspeed.dk 

Hørerådgivningen 

◗ Hver tirsdag fra kl. 11 – 12, 

på Cafébiblioteket Milestedet, 

Nørrekær 8 i Rødovre af 

frivillige med egne erfaringer 

og viden om høreproblemer. 

Der gives oplysninger om 

mulighed for at søge hjælp 

hos ørelæge, tale- og høreinstitut, 

samt evt. til kommunen. 

Kontaktperson: Lokalafdelingsformanden. 

Derudover 


ikke er angivet: Ørbygård, 

Medelbyvej 6, lokale U208, 

Rødovre. 


19 - 21.30 har vi arrangeret 

demonstration af høreapparater 

o.a. fra Phonic Ear 

– der er vært denne aften. 

Alle er velkomne, men tilmelding 

nødvendig senest 

d. 6. oktober til formanden. 

TÅRNBY 

Formand: Liselotte Nielsen, 

Hørby Allé 8, 2770 

Kastrup, tlf. 32509061, 

e-mail: hh@nielsen.mail.dk 


19 i Foreningscentret ”Postkassen”, 

Amager Landevej 

71 kommer høreapparatfirmaet 

Widex og fortæller 

om og fremviser høretekniske 

hjælpmidler. Der kan 

købes kaffe, te, øl og vand. 

VALLENSBÆK 

Formand: Hanne Jespersen, 

Tandrupvej 7, 2665 

Vallensbæk Strand, 

tlf.43734265,e-mail: 

vallensbaek@hoereforeningen.dk 


– Klubber - 

Kontaktpersoner 

FILMKLUBBEN 

Fredage kl. 14.30 - 17.30 på 

Skt. Knudsvej 36, 1., 1903 

Frederiksberg. 

Kontaktperson: Arne Blessing, 

Jernbane Allé 16, st. th., 

2720 Vanløse, 

tlf. 38790150, 

SMS. 24262033 

◗ Fredag d. 3. oktober 

kl. 14.30 – 17.30: ”Skovbrande”. 

Naturens kræfter, 

50 min. 

◗ Fredag d. 17. oktober kl. 

14.30 – 17.30: ”Vejrgudernes 

vilde arena”. Videnskabens 

verden, 50 min. 

Døvblevne 

Klub Hellerupperne 

Formand: Flemming Madsen, 

Ordrupvej 32, 2920 

Charlottenlund, e-mail: 

ma.flemming@hotmail.com. 

Klubbens formål er at 

samle døvblevne og svært 

hørehæmmede samt pårørende 

i alle aldre til samvær 

med ligestillede. Har du lyst 

til at indgå i det sociale samvær, 

er du velkommen i vor 

klub – kontakt venligst bestyrelsen. 

Et minimum af kendskab 

til tegn-støttetkommunikation 

(TSK) er påkrævet. 

Klub Beethoven 

Formand: Niels Garboe, 

Hyrdevej 8, 3060 Espergær- 

de, tlf. 27357510, 

fax. 32120615 

e-mail: niels@garboe.eu 


ikke er angivet: Kommunikationscenteret, 

Skansevej 2D, 

lokale 223, plan 2, 

1.t.v., 3400 Hillerød 


19 -22 er vi kommet godt 

i gang, så vores fingre er 

bøjelige til TSK. Bagefter 

er der lidt kaffe/te og brød 

samt efterfølgende snak. 

Torsdagsklubben 

En klub for alle med interesse 

for Mund- og Håndsystemet 

samt visuel kommunikation 

(støttetegn 

m.m.) Formand: Karin Sørup 

Rasmussen, Ruten 173, 

1. dør 4, 2700 Brønshøj, tlf. 

38817485, (helst aften), 

SMS. 61466530, e-mail: 

karinsrasmussen@hotmail. 

com Kontaktperson: Lisbeth 

Strange Johansen, 

Ringtoften 51, st.tv., 

2740 Skovlunde, SMS: 

21247903, e-mail: lsjoh@ 

mail.dk Fast mødested, når 

andet ikke er angivet: Frankrigsgade 

4, 2300 Kbh. S. 

Møde i ulige uger torsdag 

kl. 18.30 – 21.30, hvis ikke 

andet er angivet. 

◗ Torsdag d. 9. oktober vil 

Connie vise en film fra år 

tilbage. 


hygger vi os med medbragte 

madpakker. 

Erhvervsaktive 

hørehæmmede 

Klub EH 

Kontakt: Marianne 

Karas, Solparken 6, 3320 

Skævinge, tlf. 48210623, 

e-mail: mkaras@mail.dk 


ikke er angivet:: Kommunikationscentret, 

Skansevej 

2D, 3400 Hillerød. Lokalenummer 

ændres fra gang 

til gang- se under aktuelt 

arrangement. 

Club 88 (for hørehæmmede 

i den erhvervsaktive alder). 

Kontakt: Inge-Lise Blixt, 

Bodilsgade 6, 4. tv., 1732 

Kbh. V, tlf. 33228314, 

e-mail: inge-lise.blixt@abbisp.dk 

og Kirsten Sørensen, 

Store Møllevej 20, 1. tv., 

2300 Kbh. S, tlf. 32577853. 


ikke er angivet: Sankt Knuds 

Vej 36, 1, kl. 19.00, tirsdag 

i lige uger, hvis ikke andet 

er oplyst. 


18 mødes vi på Mosedalsvej 

14 i Valby til en rundvisning 

på Nordisk Film med 

efterfølgende kaffe. Pris: 

75 kr. Tilmelding senest d. 

30. september. Husk også 

tilmelding til bowling. 


19 kommer Margit Svenstrup 

og Anette Madsen og 

viser fine smykker, man kan 

sætte på høreapparaterne. 


Kontakt: Bent Wilsen, 

Rødkælkevej 23, 2630 

Taastrup, tlf. 43522516, 

e-mail: wilsen@mail.dk 

Kontaktpersoner: tlf. 

70104929 


Forældre 

Kontakt: Ulrik Sørbye Friis, 

Stærevej 7, 2970 Hørsholm, 

tlf. 45761904, e-mail: usf@ 

hbf-kbh.dk 

REGION 

SJÆLLAND 

HB-medlemmer: 

Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 4300 Holbæk, 

tlf. 59440023, e-mail: 

kalinga@mail.tele.dk 

Svend Stennicke Larsen, 

Lyngevej 34, Ny Fløng, 

2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 

46560337, e-mail: 

stennick@post5.tele.dk 

Lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 49, 4700 

Næstved, tlf. 55440956, 

e-mail: lba@post9.tele.dk 

Ib Petersen, Blåbærvej 14, 

4735 Mern, 

mobil: 40 86 74 82 

e-mail: taxaib@mail.tele.dk 



FAXE 

Formand: Jørgen Solmose, 

Ådalen 9, 4690 Haslev, 

tlf. 56315064, e-mail: 

gjsolmose@stofanet.dk 

GREVE 

Formand: Susanne Baunsgaard, 

Lundegårdsparken 9, Tune, 

4000 Roskilde, 

tlf. 46137771 

GULDBORGSUND 

Formand: Pt. ukendt. 

HOLBÆK 

Formand: Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 4300 Holbæk, 

tlf. 59440023, e-mail: 

holbaek@hoereforeningen.dk 


ikke er angivet: Elisabethcentret, 

Carl Reffsvej 2 – 4 

i Holbæk. 


14 besøger Jan Lyngdorff os 

med en interessant oplevelse 

fra Borneo "Næsehornsfuglen 

og Hovedjægernes 

fortryllende land", ledsaget 

af gode billedoptagelser. Vi 

kan se hen til endnu et besøg 

af Jan. Kaffe m. brød: 30 kr. 

Tilmelding ikke nødvendig. 

◗ Tirsdag d. 28. oktober, kl. 

19 – 20.30 i Svinningehallens 

lille mødelokale er 

alle med forskellige Øre- 

Høreproblemer, Tinnitus, 

Ménnière, velkommen til 

en uformel samtale-cafe. 

Der vil blive mulighed for 

at træffe ligestillede, og få 

vejledning om, hvor man 

eventuelt kan henvende sig 

for at få lettet sin lidelse. 

Gratis adgang for alle. 

KALUNDBORG 

Formand: Rosa Abrahamsen, 

Nyvangsvej 28, st. 

th., 4400 Kalundborg, tlf. 

59516945 


14 - 16 i Nyvangskirken 

kommer formanden for 

Odsherred Lokalafdeling 

Kirsten Terp Hansen og 

fortæller om en rejse hun 

har gjort til Israel, Jordan 

og Ægypten.

KØGE 

Formand: Inge Boisen, 

Gymnasievej 81,3, th., 

4600 Køge, tlf. 56660989, 

e-mail: boiseni@mail.tele.dk 


ikke er angivet: Teaterbygningen, 

Bag Haverne 1 i Køge 


19 – 21.30 kommer høreapparatfirmaet 

Bernafon og 

fortæller om det sidste nye 

inden for høreapparat området. 

Bernafon er vært ved 

kaffen. Der er teleslynge og 

skrivetolk. Alle er velkomne. 

LOLLAND 

Formand: Henning Johansen, 

Reimersgade 1, 4900 

Nakskov, tlf. 54951501, fax. 

54951511 

NÆSTVED 

Formand: Lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 49, 

4700 Næstved, 

tlf. 55440956, 

e-mail: lba@post9.tele.dk 

ODSHERRED 

Formand: Kirsten Terp Hansen, 

Bispevej 30, 4500 Odsherred, 

tlf. 59912350 


ikke er angivet: Pakhuset i 

Nykøbing Sjælland. 


19 skal du komme og opleve 

Brdr. Kjærsgård, når de underholder 

med deres finurlige 

sange og historier. Det bliver 

garanteret ikke kedeligt. 

RINGSTED 

Formand: Kurt Christensen 

Vilhelm Andersensvej 20, 

1. tv., 4100 Ringsted, tlf. 

57611141, Fast mødested, 

når andet ikke er angivet: 

Sognegården, Klostervænget 

2 A, Ringsted 


14 – 16 kommer høreapparatfirmaet 

Phonak og 

fortæller om og viser og 

høretekniske hjælpemidler, 

som henvender sig til både 

yngre og ældre. Om høreapparattyper, 

hvordan de fungerer, 

om hørenedsættelse, 

årsager, hvordan det opleves, 

samt typiske problemer 

med høreapparat. Der kan 

stilles spørgsmål. Der kan 

købes kaffe/te + kage, samt 

øl/vand. I alt: 20.kr. 

ROSKILDE 

Formand: Svend Stennicke 

Larsen, Lyngevej 34, Ny 

Fløng, 2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 

46560337, e-mail: 

stennick@post5.tele.dk 


ikke er angivet: Sct. Maria 

Park, Frederiksborgvej 2 i 

Roskilde. 


15 – 17 i kælderen på Sct. 

Maria Park siger vi velkommen 

til ”Møde i Hyggeklubben. 

Kom og vær med denne 

eftermiddag, hvor vi igen 

hygger os sammen, som 

altid på hørehæmmedes betingelser. 

Der serveres kaffe/ 

te og kager – pris 15 kr. 


19 – 21.30 har vi arrangeret 

et informationsmøde ved 

Marketingschef Rene Kongedam 

fra høreapparatfirmaet 

Phonak. Du kan høre om 

og se det sidste nye indenfor 

høreapparater og høretekniske 

hjælpemidler. Mød op til 

denne garanterede interessante 

og udbytterige aften. 

Tag gerne familie og venner 

med. Kaffe, te og kage kan 

købes til kun 15 kr. 

SLAGELSE 

Formand: Agnes Munkhøj 

Nielsen, Kildevænget 4, 

4200 Slagelse, tlf. 98143045 

e-mail: flemagnes@stofanet. 

dk Fast mødested, når andet 

ikke er angivet: Bibliotekets 

store sal, Stenstuegade 

3 i Slagelse. 

SOLRØD 

Konstitueret formand: 

Britt Nissen, Boghvedemarken 

58, 2680 Solrød, 

mobil. Kun SMS 

e-mail: solroed@hoereforeningen.dk 

SORØ 

Formand: Finn Grønholt, 

Søndergade 25, 2. tv., 

4180 Sorø, tlf. 57820620 


ikke er angivet: Kaarsbergcentret, 

Dr. Kaarsbergvej 3 i Sorø 


STEVNS 

Formand: Eva Nielsen, 

Storedalsvej 3, Tommestrup, 

4660 St. 

Heddinge, tlf. 56502063, 

e-mail: klinthytten@mail.dk 

VORDINGBORG 

Formand: Jørn Nielsen, 

Ildervænget 4, Nyråd, 

4760 Vordingborg. 

tlf. 55372186, 

e-mail: jejoe@nyraad.net 


19 – 21 i Hollænderhavens 

Forsamlingshus, Fuglebakken 

3, Vordingborg kommer 

specialkonsulent Henrik 

Mors, VISP, og taler om 

”Den hørehæmmedes kommunikationssituation”; 

herunder om, hvad både 

den hørehæmmede selv og 

omgivelserne kan gøre for at 

forbedre den. Kaffe, te mm. 

Kan købes. Tilmelding senest 

d. 19. oktober til Mogens 

Østergård-Nielsen på tlf. 

55370711, eller e-mail: oestergaard-nielsen@webspeed.dk 


Kontaktpersoner - 

Klubber 


Kontakt: Grethe Hassø, 

Egevej 14, 4220 Korsør, 

tlf. 58380595, e-mail: 

g.hassoe@mail.dk 

Kontakt: Mogens Østergård-Nielsen, 

Aagaardsvej 

29, 4760 Vordingborg, 

tlf. 55370711, e-mail: 

oestergaard-nielsen@webspeed.dk 

Kontaktperson: 

tlf. 70104929 

Døvblevne 

Kontakt: Jørgen Føhns, 

Boholtevej 15, 2.tv., 4600 

Køge, teksttlf. 56654386, 

e-mail: foehnsebasse@mail. 

tele.dk 


Forældre 

Kontakt: Helle Larsen, 

Fredensvej 7, 4200 Slagelse, 

tlf. 58267175, 

e-mail: pelle@larsen.mail.dk 

Gudstjenester 

Øst for Storebælt 

København – gudstjeneste – søndag den 05. oktober 

(20. sø. e. Trinitatis) kl. 14 

Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148, 

1123 København K. 

Peter Hansen 

Kaffe efter gudstjenesten. 

Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirkekontor, 

Tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18), 

e-mail: sctandreas.sogn@km.dk 

Lyngby – gudstjeneste – Søndag den 19. oktober 

(22. sø. e. Trinitatis) kl. 14.00 

Lyngby Kirke, Lyngby Hovedgade 3, 2800 Lyngby. 

Peter Hansen 

kaffe efter gudstjenesten 

transport: henv. t. Lyngby Kirkes kontor, Lyngby Kirkestræde 10 A, 

2800 Lyngby, tlf. 45 87 53 76. 

Vest for Storebælt 

45 

Aulum - søndag, den 12. oktober 2008 

kl. 10:00 i Aulum kirke (Kirkegade 20, 7490 Aulum) 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken, TSK-tolkning. 

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Leif Hankelbjerg 

Mortensen og kontaktpræst Asger Grove Korsholm. 

Frokost efter gudstjenesten (25 kroner) foregår i Kirkehuset ved 

siden af kirken. 

Tilmelding til frokost og gratis transport, tlf. 96 41 02 44 eller 

fax. 65 92 30 64 eller e-post: lhm@km.dk eller SMS: 29 66 06 50. 

Ulsted - søndag, den 19. oktober 2008 kl. 10:00 i Ulsted kirke 

(Sønderlundsvej 2, Ulsted, 9370 Hals) 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst Kirsten Staghøj 

Sinding og Høreforeningen Aalborg Lokalafdeling. 

Frokost efter gudstjenesten i præstegården på 

Houvej 196, Ulsted, 9370 Hals (20 kroner). 

Tilmelding til frokost og gratis transport, tlf. 98 35 03 25 eller 

fax. 65 92 30 64 eller e-post: s.p.kristensen@mail.dk eller 

SMS: 29 66 06 50. 

Odense - søndag, den 19. oktober 2008 kl. 10:00 

i Vollsmose kirke 

(Vollsmose Allé 8, 5240 Odense NØ) 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

Prædikant: Kontaktpræst Tommy Hegner 

Kirkebil, tlf. 66 10 32 78 eller e-post: vollsmose.sogn@km.dk 

– senest fredag. 

Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af Kontaktpræst Tommy Hegner

46 


Foreningen varetager interesser for mennesker med 

høreproblemer og sygdomme i øret både på landsplan 

og lokalt. Høreforeningen har medlemmer i 

alle aldersgrupper. Formålet er også gennem forebyggende 

arbejde at virke for bevarelse af hørelsen. 

Foreningen er stiftet den 7. marts 1912. Den omfatter 

hele landet og er i øjeblikket under omstrukturering 

til afdelinger i hver af de nye kommuner. 

Høreforeningen er tilsluttet Danske Handicaporganisationer. 

Kontingent: 

Kontingent: 250 kr. årligt. 

Familiemedlemsskab: 375 kr. årligt 

Landsformand: Søren Dalmark 

Sekretariatet: 

Kløverprisvej 10 B, 

2650 Hvidovre, 

e-mail: mail@hoereforeningen.dk 

Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 

Teksttelefon: 36 38 85 72 

Giro: 7 00 20 17 

Telefontid: hverdage kl. 10-14 

www.hoereforeningen.dk 

■ Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X) 

■ Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen 

Fulde navn: 

Fulde adresse: 


Sekretariatets medarbejdere: 

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

Lisbeth Helgogaard, regnskab 

Helle Simonsen, medlemsafdelingen 

Birgitte Colberg, kontorassistent 

Ane Schneidermann, netværksgrupper 

Joan Klindt Johansen, netværksgrupper 

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær 

Mette Lundgaard, webmaster 

Mette Bønneland, kommunikationsmedarbejder 

Tolkeformidlingen: 

Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76, 

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80. 

E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk 

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14 

Postnr. og by: Kommune: 

E-mail: Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr: 

Cpr. nr: (adgangskode til hjemmeside) 

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) er hørehæmmet : er svært hørehæmmet/døvbleven: har CI: har Tinnitus: har Mènière: 

er støjfølsom: er pårørende: er i arbejde: er under uddannelse: er arbejdsledig: er førtidspensionist: er på efterløn: 

er folkepensionist: andet: 

Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående: 

Ægtefælles/samlevers navn cpr. nr: 

Har hørehæmmet barn/børn: barn/børn har CI: 

hørelsen 

er medlemsblad for 

Høreforeningen. 

Bladet udkommer omkring 

den 1. hver måned undtagen 

juli og august. Synspunkter i 

bladet står for forfatterens 

egen regning og deles ikke 

nødvendigvis af foreningen. 

Redaktionen forbeholder sig 

ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. 

Redaktør: Irene Scharbau 

Barnets navn: cpr. nr: høretab: db 

Andre børn: Navne: cpr. nr: cpr.nr: 

dato: Underskrift: 

Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre

Har din hørelse mistet nuancerne? 

www.oticon.dk 

Delta 1: 1:1 

Fås i 19 

fl otte farver 

Delta Lifestyle 

Fra fuglekvidder til sludren i 

sensommeren – at befi nde sig 

i naturen er en livsstil. 

Men at anstrenge sig til det 

yderste for at høre, kan tage 

pippet fra de fl este! 

Går det ud over din yndlingshobby 

eller går du glip af de 

gode stunder? 

Læg ører til din passion! 

Delta er et unikt høreapparat, 

som kombinerer et diskret, 

moderne design med avanceret 

teknologi for optimal 

komfort og ydelse. Med Delta 

er det nemmere at forstå 

samtalen. 

Kontakt din høreklinik 

eller klik ind på 

www.oticon.dk for at 

læse mere om hvilke 

muligheder Delta 

Lifestyle kan give dig. 

Hørelsen_Delta_LS_have_265hx205b_09.2008.indd 1 16-09-2008 09:43:20

id-nr. 42049 uMM 

hørelsen 

al henvendelse til: 


kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre 

Phonak informerer 

Om at blæse 

og have mel i munden 

Skal vi starte med det oplagte: vi er alle forskellige! 

Det betyder f.eks. på høreapparatområdet, at nogle brugere 

ønsker sig apparater, hvor automatikken sørger for det hele. De 

skal bare sætte apparaterne i ørerne om morgenen og så glemme 

alt om dem, til de skal ud igen om aftenen. Andre bliver vanvittige 

ved tanken om at give sig automatikken i vold. De ønsker 100% 

kontrol over alt, hvad apparaterne foretager sig. 

Men man KAN faktisk godt blæse og have mel i munden. I de fleste 

af Phonaks nyere apparater finder man en fremragende automatik, 

kaldet SoundFlow, som ikke bare skruer lidt op og ned, men 

effektivt indstiller lyden præcis efter forholdene 

og den enkeltes helt personlige behov. 

Automatikfunktionen bevæger 

sig gnidningsløst rundt mellem 

de relevante programmer 

og indstillinger, uden at 

brugeren behøver at gøre 

noget som helst. 

Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887 

Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk 

Men samtidig kan man også kombinere disse apparater med 

en høj grad af brugerkontrol. Dels ved hjælp af omskiftere på 

apparaterne, men ikke mindst ved hjælp af den nye fjernbetjening, 

myPilot. Ved hjælp af den kan brugeren dels indstille sine apparater 

præcis, som det ønskes, dels hele tiden aflæse apparaternes 

status (programvalg, lydstyrke, batteriniveau, osv.). På nogle 

apparater kan brugeren sågar selv styre høreapparaternes 

retningsmikrofoner i den retning, man ønsker at høre. 

Spørg din høreapparattilpasser om de muligheder, der findes. Og 

hvis nogen fortæller dig, at man ikke både kan blæse og have mel 

i munden, så ved du nu, at det gælder i hvert fald 

ikke for høreapparaterne fra Phonak. 

Læs mere på www.phonak.dk 

© 2008 Phonak Danmark Bibow Design

Hørelsen oktober 2008 - Høreforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?