Prisvindere 2008: Sangens År - Optakt

10 · optakt · januar 2008 #01
NOTER
■ NyT VINTERKVARTER
De sidste aftaler er ikke på plads endnu, men det er næsten ganske vist:
Sjællands Symfoniorkester (der hver sommer tager navneforandring til Tivolis
Symfoniorkester) får vinterkvarter i Radiohusets Koncertsal på Frederiksberg.
Vilhelm Lauritzens Radiohus der stod færdigt i 1945 og som med fuld ret er
blevet fredet, skal ikke længere rumme Danmarks Radio der er flyttet til
Amager. Men huset vil stadig være et tempel for lyd; Det kgl. Danske Musikkonservatorium
flytter ind når huset er blevet renoveret efter DR. De studerende
skal naturligvis også bruge koncertsalen, men både rektor for konservatoriet,
Bertel Krarup, og musikchef for Sjællænderne, Søren Bojer, ser frem til et
intenst samvær og et musikalsk samarbejde.
■ OVERSKUELIG INTRODUKTION TIL WAGNER
Henrik Nebelungs mangeårige passion for Richard Wagner har affødt en
række bøger om selv samme Wagner og hans operaer. Siden 2002 har forlaget
Vandkunsten udgivet en række Wagnerbøger og med Den flyvende Hollænder,
Tristan og Isolde og Lohengrin, som de tre sidste skud på stammen af nu i alt
otte bøger, må ringen siges at være sluttet.
Henrik Nebelong giver med sin oversættelse af librettoen, en kortere værkintroduktion
samt gennemgang af musikken, en kort, letlæselig og overskuelig
indføring i Wagners univers. www.forlagetvandkunsten.dk cfi
Radiohusets Koncertsal kobbertag – Foto: Agnete Schlichtkrull
■ KUN FOR BUxTEhUDENøRDER
300-årsfejringen sluttede nytårsaften, og den dansk/
tyske barokmester bliver aldrig den samme. Ukendte
værker er opført, nye fortolkninger er prøvet af. Masser
af hans musik er nu indspillet for første gang. Skulle du
tilhøre kredsen af virkelige Buxtehudenørder, kan vi
anbefale dig at få fingre i augustnummeret af det
engelske blad Early Music (fås på - eller kan skaffes af
alle ordentlige musikbiblioteker). David Yeasleys artikel
”I Buxtehudes Fodspor” skal tages helt bogstaveligt, for det er en kortlægning
af komponistens brug af orglets pedaler. I Nordtyskland brugte man tilsyneladende
fødderne helt anderledes end de gjorde sydpå, og det kan aflæses i
Buxtehudes manuskripter. Geoffrey Webber har skrevet om Buxtehudes
brug af kirketonearter og andre tonearter. Peter Wollney
fortæller om de mange manuskripter og afskrifter af mesterens værker som
befinder sig i den svenske universitetsby Uppsala. Det er ikke småting han
uddrager af håndskrifter og papirkvalitet der giver signaler om opførelsesforhold
og ægthed – en ren musikalsk detektivhistorie. Og endelig har Peter
Holman skrevet en gedigen og meget vidende artikel om Buxtehude på cd
hvor han påviser hvor forskelligt kammermusik, kirkemusik, cembalo- og
orgelværker er blevet opfattet bare gennem de sidste 30 år. Han stiller mellem
linjerne det begavede spørgsmål om man skal opfatte Buxtehudes
musik forfra eller bagfra, altså se det som et resultat af det der var før, eller
som avantgarde der peger frem mod det som kommer. Artiklerne er både
videnskabelige og på engelsk, men de er skrevet i den britiske tradition hvor
klarhed og forståelighed går forud for alt. cj
Early Music Vol. XXXV/3. august 2007 (læs mere om magasinet på
www.em.oxfordjournals.org) cj
■ BUSTUR TIL NANGIJALA
Der findes et godt lokalt klassisk netværk i Kolding-området der hedder
klassisk-pt. De udgiver et blad hvert kvartal med lokale nyheder og koncertlister.
De findes selvfølgelig også på nettet (www.klassisk-pt.dk).
Klassisk.pt arrangerer operature til Holmen i København. I øjeblikket kan
man melde sig til operaen Brødrene Løvehjerte som har premiere på Holmen
sidst i marts. Joachim Holbek har sat musik til Astrid Lindgrens berømte
børnebog der foregår i de to brødres fælles fantasirige, Nangijala, så klassiskpt
vil gerne have bussen fyldt op med børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre.
Bussen er bestilt til forestillingen den 5. april. Man kan tilmelde sig
turen på mail@klassisk-pt.dk