Prisvindere 2008: Sangens År - Optakt

· optakt · januar 2008 #01
Musik på tværs
af genrer
Pernille Sejlund er 28 år og komponist. Hun har valgt en uddannelse
som komponist fra et klassisk musikkonservatorium,
men synes egentlig ikke at der bør være skel mellem klassisk
og rytmisk musik Af Cecilie Fabricius Ifversen
”Nej, jeg bryder mig ikke særlig
meget om at blive sat i bås,” siger
Pernille Sejlund.
Selv om Pernille går på komponistlinjen
på et klassisk konservatorium,
er hun langt fra en traditionel
klassisk komponist. Og med så forskellige
inspirationskilder som
Queen, Knut Nysted, Steve Reich og
Debussy, er hendes musik vidtfavnende
og mest af alt utrolig svær at
sætte i bås. Den eksisterer på grænsen
mellem kormusik, minimalisme
og noget der minder en del om pop.
”Altså, ordet komponere betyder
faktisk bare at sætte sammen, der er i
hvert fald ikke nogen rammer, og
man burde kunne sætte sammen
som man har lyst.”
En stærk kærlighed til vokalmusik
og en umiddelbarhed i udtrykket
gør hendes musik let tilgængelig.
Også lettere tilgængelig end musik
fra mange andre af de komponister
der udklækkes fra Det Kongelige
Danske Musikkonservatorium i
København. ”Jeg blev meget forvirret
da jeg kom herind. Det var som om
jeg skilte mig ud. Jeg var i tvivl om
det var det rigtige sted at gå fordi
mange havde en mere systematisk
tilgang til det at komponere,” fortæller
hun og indrømmer at hun ville
ønske at der var mulighed for også at
supplere med andre fag eller undervisere
fra blandt andet det rytmiske
musikkonservatorium.
Morderen afsløres først på
sidste side
Pernille kommer fra et hjem hvor
musik har fyldt meget. ”Jeg tror det
at vi har haft et klaver hjemme, og at
det ikke har været forbudt at gå hen
og larme på det, har haft meget at
sige.” Men også elleve år i Danmarks
Radios Pigekor og en kreativ friskole
mener Pernille har været medvirkende
faktorer til at hun i dag har valgt
at blive komponist.
Inden hun kom på konservatoriet
havde Pernille Sejlund allerede skrevet
massevis af sange og lavet
arrangementer, og den dag i dag har
hun bibeholdt en forholdsvis impulsiv
tilgang til musikken. ”Jeg er
meget intuitiv og holder meget af at
bruge ord, handlinger, stemninger
eller følelser som inspiration, og jeg
improviserer mig tit ind i musikken.
Jeg har selvfølgelig en vis struktur,
men det er helt klart ikke den jeg
først tager fat i,” forklarer hun. ”Det
kan være noget med at synge samtidig
med jeg læser teksten – hvis der
altså er tale om et digt - eller spiller
nogle akkorder. Faktisk har jeg tit en
tilgang som minder om den de rytmiske
sangskrivere har,” siger
Pernille.
Selvom tiden på konservatoriet
har givet hende nogle flere redskaber,
og hun i dag oftere gør sig tanker om
formen, kan hun stadig bedst lide når
det kommer lidt af sig selv. ”Ligesom
da jeg skrev historier i de små klasser.
Der var ikke lagt noget fast, og jeg var
ikke sikker på hvem morderen var før
jeg nåede hen til sidste side.”
Vokal- og filmmusik
Som medlem af Vesterbro Komponistforening
(Komvest), en sammenslutning
af korkomponister, har hun
fået flere af sine værker opført. Ud
over korværker har hun skrevet værker
for større kammermusikalske
besætninger, og for nylig komponerede
hun musik til danseforestillingen
Hvad vil du mere. En forestilling
som blev til i tæt samarbejde med
koreografen Ingrid Tranum og var
baseret på digte af Heinrich Heine.
Forestillingen blev uropført i Den
Sorte Diamant.
De seneste år har inspirationen
fra blandt andre den amerikanske
minimalist Steve Reich og filmkomponisten
Thomas Newman, der
blandt andet har komponeret musikken
til spillefilm som American
Beauty, fyldt en del. Hun er derfor
meget glad for at det endelig lykkedes
filmskolen at skabe kontakt til
konservatoriet og stable et seminar
på benene. ”Jeg synes jo bare at det vi
mangler er en filmkomponistuddannelse,”
siger hun. Forholdet mellem
film og musik der kræver indføling i
en historie og en stemning, synes
Pernille Sejlund nemlig er helt fantastisk.
Og det er netop i samarbejdet
med andre kreative mennesker på
tværs af fag og genrer at hun for
alvor synes det bliver meningsfuldt
at komponere.
■