Prisvindere 2008: Sangens År - Optakt

JANUAR 2008 #01 

5 

Husmor og 

komponist 

8 

KLASSISK KONCERTKALENDER GRATIS GLÆDER ANBEFALINGER 

Bjældekor og 

engleklang Vox Aros 

Alsion 

Prisvindere 

Fire dygtige unge mænd . 

side 16, 18 og 19 

2008: 

Sangens År 

Vort indbyggede instrument 

skal på arbejde . 

side 3 

12 

14 

Monteverdi

· optakt · januar 2008 #01 

Optakt – til det nye år! 

Kan man læse musik? Ja, nogen 

kan, men for de fleste giver det 

først rigtig mening når musikken 

klinger. Derfor gør Optakt meget 

ud af at henlede opmærksom- 

heden på alle de mange koncerter 

der foregår rundt omkring i landet. 

Selv i januar, som ellers kunne føles 

lidt tynd ovenpå de mange julekoncerter. 

Se bare på månedens koncertkalender 

i dette nummer, eller 

se vores koncertanbefalinger på 

hjemmesiden www.optakt.com. 

Nu er det jo ikke altid man orker 

at gå ud i vintermørket, man foretrækker 

måske at blive hjemme i 

den lune stue. Så kunne det være 

rart hvis der var en god koncert i 

radioen, og det er der tit. Optakt har 

i det nye år indført en rubrik med 

radiokoncerter, og så vidt det er os 

muligt, vil vi gøre opmærksom på 

radioudsendelser af interesse for 

den klassiske musik. 

Kom du lige for sent til at høre 

koncerten i radioen? Fortvivl ikke, 

det er altid muligt at høre god musik 

på internetradioer, og så får 

man samtidig et sprogligt input 

når der speakes på engelsk, tysk, 

fransk eller hvad det nu kan være. 

Selv har jeg været vældig glad for 

Classic fm som spiller varieret musik 

i gode indspilninger. Radioen er 

ganske vist reklamefinansieret, 

men en engelsksproget reklame 

kan man også lære noget af. 

2008 er sangens år. Optakt markerer 

det ved at sende redaktøren 

på en sanglig mission. Mette Johansen 

har heltemodigt indvilget i 

at modtage sangundervisning for 

første gang i sit liv, og hun vil rapportere 

om sin sanglige udvikling i 

hvert nummer af Optakt. Hvem 

ved, måske får vi resultatet at høre 

på www.optakt.com i slutningen af 

året. 

Hannah Kvetny 

Initiativtager og udgiver 

Foto: Kirsten Bille 

BILLEDER AF DEN KLASSISKE MUSIK 

På denne side i Optakt opfordrer vi læserne til at sende os billeder af 

den klassiske musik. I denne måned har vi modtaget billeder fra Jorge 

Braga der har været i på besøg i Casa da Música, det nye musikhus i 

Porto i det nordlige Portugal. 

Musikhuset er et af de mange musikhuse der er blevet bygget i 

Europa i disse år. Det ligger som en kantet diamant på en gammel 

plads i det centrale Porto. Bygningen er tegnet af den hollandske 

arkitekt Rem Koolhaas. Han har også tegnet det nye mediecenter i 

Peking som skal stå færdigt til Olympiaden dette år. 

Casa da Música blev indviet i 2005 og blev straks af New York Times 

udråbt som en af verdens vigtigste koncertsale. Hvis man er turist i 

Portugal i denne måned kan man f.eks. den 5. januar høre et nordisk 

program med fokus på den finske komponist og pianist Magnus Lindberg. 

Desuden er der værker af Carl Nielsen, Sibelius, Grieg og Alfvén. 

Se flere billeder af den spektakulære bygning (og læs mere hvis 

du kan portugisisk!) på www.casadamusica.com 

INDhOLD 

4 

7 

Syng selvkalender 

21 

Cd’er og 

dvd’er 

Tv Radio 

Kvinde cd’er 

24 

20 

Tegneserie 

25 

Konkurrence 

20 

Koncert- 

32 

kalender 

Svjatoslav 

Richter 

Udgiver 

Hannah Kvetny 

GlobalArtsManagement A/S 

Hauchsvej 14 

1825 Frederiksberg C 

optakt@optakt.com 

Redaktion 

Mette Johansen, redaktør 

mette@optakt.com 

Tlf.: 2938 2624 

Ord 

Birgitte Antonius, Jens Cornelius, 

Cecilie Fabricius Ifversen, Claus Johansen, 

Mette Johansen, Hannah Kvetny og 

Nina Ørum. 

Billeder 

Fotograferne Kirsten Bille, Jorge Braga, 

Henri Cartier-Bresson/ Magnum, 

Omar Ingerslev, Thomas Juul, 

Agnete Schlichtkrull, Gorm Valentin. 

Tegneren Eric Knipper og kobberstik fra 

Archiv für Kunst und Geschichte. 

Forside 

Modtager af ”den lille Sonning-pris” 2007 

Joel Gonzales i Radiohusets Koncertsal. 

Foto: Omar Ingerslev. 

Design 

Kvorning design og kommunikation 

Layout 

ADCO Kommunikation ApS 

Tryk 

SP3 

Annoncer 

Jasmine Junker 

Tlf.: 22 67 39 70 

easywalkingfingers@gmail.com 

Deadline for annoncer til januar-udgaven: 

10. januar 

Web 

www.optakt.com 

Webredaktør: Marianne Ryde 

Design: Enzym 

Hvor finder jeg Optakt 

Optakt er et gratis månedsblad, som du 

kan finde, hvor du finder musikken; på 

spillesteder, musikskoler, musikforretninger 

og musikbiblioteker. Vi vil gerne have 

et så fintmasket og landsdækkende net 

som muligt af distributionssteder. Så 

kender du et godt sted, må du meget 

gerne kontakte os og fortælle, hvor 

mange eksemplarer du skal bruge. Skriv 

til optakt@optakt.com 

Abonnement 

Hvis du selv betaler porto og forsendelsen 

(200 kr. for et år) fremsender vi Optakt 

med posten. Oprettelse af abonnement 

sker på vores hjemmeside, www.optakt. 

com, eller du kan ringe til os. 

Kalender 

Vil du med i vores kalender? Vi byder alle, 

der afholder koncerter, indenfor. Vi skal 

bare vide tid, sted, medvirkende, program 

og om det er gratis eller kræver entre. 

Kirkekoncerter er også velkomne, men vi 

kan ikke annoncere musikgudstjenester. 

Så ville pladsen ikke slå til. 

Når du indtaster dine koncertoplysninger 

i vores elektroniske kalender, kommer de 

automatisk med i den trykte kalender, 

hvis det er inden deadline. 

Deadline for januar-udgaven er 

10. januar. 

Vi tager forbehold for eventuelle forkerte 

oplysninger fra bidragsyderne. 

Tak til 

Sonning Fonden, Kopifon, og Kunstrådets 

Musikudvalg som har støttet udgivelsen 

økonomisk. 

ISNN 1902-8717

januar 2008 #01 · optakt · 

Du brummer jo bare 

Alle kan synge! – siger de hos Sangens År. Jeg stiller mig af bitter 

personlig erfaring tvivlende. Men det skal forsøges. Jeg begynder at 

tage sangtimer Af Mette Johansen 

”Ja, tænk, jeg troede et øjeblik du lavede 

lidt grin med mig,” siger min sanglærer 

da vi mødes første gang. ”I telefonen 

lød du umiddelbart som en 

mand!” Det er ikke første gang jeg 

hører det. Og jeg har da også tænkt på 

hvilket instrument jeg medbringer til 

min første sangtime. Det er i hvert fald 

ikke en lærke jeg gemmer i mit bryst. 

Jeg møder op med nogle grundlæggende 

spørgsmål: Kan alle synge? 

Eller nærmere: Kan jeg synge? Kan jeg 

ramme en tone? Tør jeg synge? Kan 

jeg overvinde min generthed? 

Men jeg har lyst til det. Jeg tror på 

at sangglæden er medfødt, lysten til 

at skrue op for sig selv når glæde og 

sorg ikke længere kan rummes indeni. 

Genertheden bliver nu ikke et problem. 

Det er som hos en ordentlig 

læge, når man først står der, forsvinder 

genertheden. Jeg tvivler mere på 

hvornår jeg vil turde synge i fuld 

offentlighed. Selv om jeg har hørt det 

lidt overraskende udsagn fra efterskoleelever 

at det er fedt at synge sammen 

fordi man er fælles om noget der 

er pinligt. 

Rejs dig op 

Min lærer, Ib Flemming Hansen, har 

et flygel, så det er naturligt at stille sig 

op ved det og følge det første råd til 

kommende sangere: Rejs dig op. Det 

er jo både en fysisk og en psykisk 

handling at synge, så man skal ikke 

sidde og krumme sig sammen over et 

kaffebord. 

Ib Flemming Hansen slår en lille 

tonerække an på klaveret og synger 

til. Så er det min tur. Jeg bemærker et 

næsten umærkeligt lille gys i ham, og 

han afbryder hurtigt: ”Du skal lige 

ramme ... tag den lige en gang til.” Han 

bliver nødt til selv at synge ”damestemme” 

før jeg endelig befinder mig 

samme sted som tonerne. ”Du ramte 

en helt forkert tone simpelthen. Ja, jeg 

siger tingene ligeud..” ”Du skal lige 

finde ud af hvad du skal lytte efter..” 

Jeg begynder at koncentrere mig og 

bliver lutter øre. 

Men så sidder den også hvor den 

skal, og vi tager den op og ned ad flyglet. 

Jeg udvider fra tre toner til ca. otte. 

Nu begynder vi at aktivere blæsebælgen. 

Prøv selv at synge en tonerække 

med en brummen som en motorcykel, 

gå så over til det nasale, en ng-lyd, og 

slut med en i-lyd. Det lukker trinvis 

stemmelæberne sammen så man skal 

bruge bugen mere og mere til at presse 

luft forbi stemmelæberne. 

Jeg kan føle det nu. Lyden befolker 

hele kroppen frem for bare området 

omkring munden. Forunderligt. 

Psykiske reaktioner 

Det fysiske og det psykiske hænger 

sammen, og Ib Flemming Hansen 

fortæller mig at der er nogle sanglærere 

der får folk til at grine så de 

næsten ikke kan stoppe. En anden 

kollega har fortalt ham at hendes 

elever som regel bryder ud i gråd. ”Det 

skal du ikke være bange for her,” 

beroliger han mig. 

Det føler jeg heller ingen trang til. 

Men min sangtime har alligevel aktiveret 

et stykke barndom. Det var i 5. 

klasse, og vores sanglærerinde hed 

frøken Lillelund. Midt under afsyngelsen 

af Blomstre som en rosengård 

stoppede hun klassen. Frøken Lille- 

lund havde det med at gå rundt langs 

bordene mens vi sang. Da alle tav, stod 

hun bag min stol, og jeg anede det 

komme. ”Mette, du brummer jo bare!” 

Jeg får lov at synge en sang til 

sidst. Det var en lørdag aften. ”Ja det er 

faktisk en god klang!” Fremgang! 

”Lige da vi begyndte tænkte jeg: Uha 

nej, da du ramte en helt forkert tone, 

men du skal bare skoles ind i det,” 

beroliger Ib Flemming Hansen mig på 

vej ud. ”Det er faktisk bare nogle 

reflekser der skal indbygges.” 

Jeg glæder mig allerede til næste 

gang. Men mon det vil blive ved? Hvor 

meget kan jeg lære? Tør jeg lægge 

mine resultater ud på optakt.com? Vil 

jeg nogensinde melde mig ind i et kor? 

Vil jeg tilgive frøken Lillelund? Følg 

med i denne spændingsserie i det 

næste nummer af Optakt. 

Månedens sangøvelse: Lad maven 

falde. Hold hånden på maven lidt 

under navlen mens du synger. Mærk 

hvordan maven bliver presset op mod 

rygsøjlen når du synger. Spænd så af 

så du nærmest står med maven i 

hånden. Det er ikke nødvendigt at 

hive luft ind når bugmusklerne slappes, 

luften slipper naturligt ind alligevel 

når der bliver mere plads. Det går 

ud på at gøre det så ubesværet som 

muligt at synge og opleve hvordan 

der er en forbindelse mellem bugmusklerne 

og det der kommer ud af 

munden. Hvordan hele kroppen 

hænger sammen i projekt ”Lær at 

synge”. ■ 

Sangens År blev offentliggjort i 

august sidste år. Det blev fejret 

med en fællessang, hvor bl.a. 

undervisningsminister Bertel 

Haarder og grevinde Alxandra 

deltog. De er begge medlemmer 

af æreskomitéen (”… en gruppe 

af særligt udvalgte personer, 

for hvem det ligger på sinde at 

få sangen udbredt i Danmark). 

Foto: Agnete Schlichtkrull 

Sangens År 2008 er oprettet 

på initiativ af Michael 

Bojesen, korleder 

og chefdirigent for DR 

Radiopigekoret. Projektet 

er blevet til i samarbejde 

med og med støtte fra 

bl.a. Undervisningsministeriet, 

Kulturministeriet 

og DR. Sangens År 2008 

fungerer som en paraplyorganisation 

der udvikler, 

formidler og markedsfører 

alle initiativer der 

omhandler sang i 2008. 

Allerede før det officielle 

startskud gik, var 

der trafik på hjemmesiden. 

På opslagstavlen 

myldrer det med kor og 

sangere der vil i kontakt 

med hinanden. Sekretariatsleder 

Birgit Bergholt 

kan fortælle om nye 

spændende projekter 

som ’Rådhuset synger’ og 

’Opgangskoret’. Altså ikke 

et kor i opgang, men et 

kor organiseret med dem 

man bor i opgang med. 

Læs mere på 

www.sangensaar.dk


Syng selv 

i januar 

Uddrag af Sangens Års begivenhedsliste for 

januar. Se nærmere på www.sangensaar.dk 

om evt. tilmelding og entré. 

Sang og suppe i Café Kirkevej. Fri entré. 

Birkerød Sognegård, Kirkevej 2. 

Birkerød, fredag den 4. januar, kl. 10.30 

Syng fra den blå. Fællessang fra højskolesangbogen 

ved sang- og musiklærer Karen 

Hanne Munk, Højskolen Østersøen. Højskolen 

Østersøen, Flensborgvej 48-50. 

Aabenraa, søndag den 6. januar, kl. 14 

Fyraftenssang i caféen. Mød op og deltag i 

en times fællessang. Helene Lund præsenterer 

de sange, hun har valgt. Ved flyglet: Erik 

Broe Christensen. Farum Kulturhus, Stavnsholtvej 

3. 

Farum, tirsdag den 8. januar, kl. 16.30 

Fyraftenssang. Kom og syng fra Højskolesangbogen 

inden aftensmaden. Temaet 

denne eftermiddag er ”Danmark og danskere”. 

Frimenighedspræsten sidder ved klaveret. 

Ågård Frimenighedskirke v/Henrik 

Jensen, Kirkebakken 6, Ågård. Fri entré. 

Egtved, onsdag den 9. januar, kl. 17 

Syng sammen aften. Der synges efter Arbejder- 

og Højskolesangbogen m.m. ved klaveret 

Poul Dreilev. Tag selv kaffe/te og brød 

med til pausen. Fri entré. Kulturhuset Kilden, 

Nygårds Plads 31, Brøndbyøster. 

Brøndby, onsdag den 9. januar, kl. 19.30 

Syng i den blå. Fællessang og kaffebord 

Askov Højskole, Maltvej 1. 

Vejen, onsdag den 9. januar, kl. 20 

Seniorsang. Kom og syng med på vore 

dejlige sange fra bl.a. Højskolesangbogen. 

Musikalsk ledelse organist Carl Jørgen Nielsen. 

Holsted Kirke, Holsted Allé 1. 

Næstved, mandag den 14. januar, kl. 14 

Hans Peter Rasmussen kommer og fortæller 

om Edvard Grieg. Foredrag af Hans Peter 

Rasmussen om den norske komponist 

Edvard Grieg, samt underholdning og fællessang. 

Inkl. kaffe og brød. Gjesing kirke, 

Ulvevej 110. 

Esbjerg, tirsdag den 15. januar, kl. 19 

Floraklubben - Kolding Harmonika Klub 

underholder. Musik, sang og fællessang. 

Midtgården, Den røde sal, Nicolaiplads 10. 

Fri entré. 

Kolding, onsdag den 16. januar, kl. 13.30 

En hyldest til Lolland. En lollandsk sangbog, 

fire sangere, en pianist og en Ove H. Nielsen 

(forfatter til Sange fra Lolland). Dette er 

ingredienser en festlig aften med foredrag 

og fællessang. Restaurant Bangs Have, 

Bangshavevej 23. Fri entré. 

Maribo, fredag den 18. januar, kl. 20.30 

Sangens År åbningskoncert. Sangens År 

synges i gang til en stor åbningskoncert. 

Radiohusets Koncertsal, Julius Thomsens 

Gade 1. 

Frederiksberg, mandag den 21. januar, 

kl. 19.30 

Sangformiddag. Fællessang for alle. Den 

første halve time er tilrettelagt af organisten 

- så er der kaffe - og anden halvdel er en slags 

”Ønskekoncert”, hvor vi synger det, der bliver 

foreslået. Sakskøbing Sognegård, Torvet 10. 

Fri entré. 

Sakskøbing, onsdag den 23. januar, kl. 10 

Den nordiske salmeskat. Salmesangsaften 

med Betty og Peter Arendt, der kommer og 

fortæller os om den nordiske salmeskat, som 

vi kender den fra bl.a. mange dejlige svenske 

film. Holsted Kirke, Holsted Allé 1. 

Næstved, onsdag den 23. januar, kl. 19.30 

Trinitatis og Vor Frue Kirkers månedlige 

sangeftermiddag. Kom og syng med fra 

højskole- og andre gode sangbøger. En ordstyrer 

fra Trinitatis Kirke eller Domkirken 

styrer ordet - Søren Chr. Vestergaard sidder 

ved flyglet. Trinitatis Sognehus, Pilestræde 

67. 

København, torsdag den 24. januar, kl. 14.30 

Mørkesang på Vangede bibliotek. Vi skyder 

”Sangens år” i gang med et par sange i mørket. 

Gentofte Musikskoles kor synger for. Du 

behøver ikke at tilmelde dig på forhånd - 

bare mød op og syng med! Vangede Bibliotek, 

Vangede Bygade 45. Fri entré. 

Gentofte, torsdag den 24. januar, kl. 17 

Fire store danske salmedigtere. Underviser: 

Erik Norman Svendsen. Foredragsrække i 

samarbejde med Søllerød menighedsråd. Vi 

har i Danmark en stor og rig salmeskat, som 

alle kender nogle af og enkelte kender mange 

af. Søllerød Sognegård, Søllerødvej 13. 

Holte, torsdag den 24. januar, kl. 19.30 

Sangaften. Piet Larsen: Danske sange. 

Vestervang Kirke, Gurrevej 66. 

Helsingør, fredag den 25. januar, kl. 20 

Nytårskoncert med Jeppe Åkjærs viser. 

Søren Lindgreen Christensen med harmonika 

og sang, samt violinist. Desuden fælles- 

sang. En dejlig vinteraften med sang, musik, 

hygge og et lækkert traktement med ost og 

vin. Kulturhuset i Holstebro, Nygade 22. 

Holstebro, lørdag den 26. januar kl. 19.30 

Vi synger fra den nye højskolesangbog. 

Møde i Risskov Kirkes kvindegruppe, der er 

åben for alle. Deltagerne medbringer mad til 

1-2 personer til tag-selv-bord. Efter maden er 

der fællessang ved musikpædagog Karen 

Morre Pedersen. Der afsluttes med kaffe. 

Risskov Kirke og Sognegård, Solbakken 2. 

Risskov, mandag den 28. januar, kl. 18.30 

Sangaften for hele familien. Kender du 30 

sange og salmer som er fælles gods i almindelighed? 

Bør vi ikke have mindst 30 sange 

og salmer som fælles gods? Udgangspunktet 

er Moder-selskabets skolekanon. Organist 

Christian Holdensen spiller og kommenterer 

sangene. Kirkens kor synger for. Linå kirkes 

Sognehus, Linåbuen 1, Linå. Fri entré. 

Silkeborg, tirsdag den 29. januar, kl. 19 

Foredrag og sangaften med Georg Metz. 

Mogens Dahl Koncertsal fortsætter traditionen 

med Foredrag og Sangaftener. Denne 

aften får vi besøg af journalist og forfatter 

Georg Metz, der fortæller om sang, fællesskab, 

identitet og historier fra hans liv og 

karriere. Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 

22. 

København, tirsdag den 29. januar, kl. 20 

Musikalsk rejse for børn i Hvidovre kirke. 

For børn fra 1,5-7 år fra Hvidovre Norden 

EsAct med operasanger Christine Schøtt og 

balletdanser Javier Estrela, der kommer og 

tager børnene med på en musikalsk rejse 

med sang og dans. Hvidovre Kirke, Hvidovre 

Kirkeplads 3. Fri entré. 

Hvidovre, onsdag den 30. januar, kl. 10 og 11

I borgerskabets kulturelle København blomstrede 

i 1800-tallet kunsten, teatret, musikken og poesien. 

I den dengang lille, men dog livlige hovedstad 

skabte komponisten Emma Hartmann nogle af 

tidens fineste romancer. 

Historikeren Lisbeth Ahlgren Jensen der er 

seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek, har 

med bogen Det kvindelige spillerum atter kastet 

lys over en efterhånden glemt del af dansk kulturhistorie. 

Hun forklarer at studiet af fem 

kvindelige komponisters vilkår og hvad der har 

drevet dem til at komponere, giver et interessant 

indblik i kulturhistorien selv om de ganske vist 

kun udgør en meget lille del af den. 

I sin bog har Lisbeth Ahlgren Jensen specielt 

fokuseret på kvindernes individuelle betingelser 

og vilkår. Der er nemlig ingen tvivl om at kvinderne 

har komponeret på nogle præmisser der 

var ganske forskellige fra dem vi kender i dag. 

Husmor og komponist 

Selv om Emma Hartmann levede i et kreativt og 

kunstnerisk miljø hvor selvudfoldelse var en 

naturlighed selv for en kvinde, har der været 

mange forpligtelser forbundet med rollen som 

hustru og dannet kvinde i 1800-tallets borgerskab. 

Som hustru til en af Danmarks kendte komponister 

(J.P.E. Hartmann), mor til ti børn, samt 

ansvarlig for en husholdning bestående af tjenere 

og undervisere, har der i hendes hverdag været 

fuldt op at gøre med mennesker, huslige gøremål 

og selskabelighed. ”At administrere en husholdning 

og samtidig sørge for selskabelighed har 

været krav af et omfang som vi slet ikke forestiller 

os i dag,” forklarer Lisbeth Ahlgren Jensen. 

Men hvem var hun egentlig denne Emma 

Hartmann, udover at være en god mor og dygtig 

hustru for sin mand? Hun var kvinden bag en 

række iørefaldende og elegante melodier og samtidig 

den eneste danske kvindelige komponist 

man kan dokumentere fandt vej til et kunstmusikalsk 

repertoire, og som fik et eftermæle i offentligheden. 

Med sit livlige, charmerende og begavede 

væsen var hun et naturligt centrum for selskabelighed 

og er beskrevet som en ’perle’ af sine nærmeste. 

Lisbeth Ahlgren Jensen fortæller at Emma 

Emma hartmann, malet af Wilhelm Marstarnd. Privateje 


Emmas 

dilemma 

Mor til ti og bestyrer af en 

større husholdning. Selv om 

der ikke har været meget tid 

til fordybelse komponerede 

Emma Hartmann nogle af 

1800-tallets fineste romancer 

Af Cecilie Fabricius Ifversen 

Hartmann har været et lidenskabeligt, engageret 

og bredt favnende menneske der gennem 

musikken fik afløb for det hendes hverdag ikke 

kunne give. ”Når man hører hendes musik i dag, 

handler den om ensomhed og længsel. Hun har 

haft behov som hun ikke har haft mulighed for at 

udtrykke på anden vis,” vurderer Lisbeth Ahlgren 

Jensen. ”Noget som ikke blev tilgodeset i den 

tilværelse hun levede.” Hun understreger dog at 

musikken ikke kun var melankolsk, men også 

afspejler mange andre sider af Emma Hartmann. 

Blandt andet var klaverstykkerne fulde af liv og 

lige frem morsomme. 

Den musikalske skoling 

Som datter af en storkøbmand tilhørte Emma 

Hartmann en lille privilegeret del af borgerskabet. 

Hun voksede op i et kultiveret og dannet 

hjem der gerne dyrkede soiréer med sang, kammermusik 

og digtoplæsninger og med en hverdag 

hvor musikken spillede en stor rolle. Gennem 

den privatundervisning hun modtog i sang og 

klaver, opfattede hun tidligt musikken som et 

udtryksmiddel. 

Ægteskabet med komponisten J.P.E. Hartmann 

har formodentlig også haft afgørende indflydelse 

på hendes ønske om at komponere. J.P.E. Hartmann 

opfordrede hende endog varmt til at udgive 

sin musik. Hun fik sin vante gang i inderkredsen 

af dansk kultur- og musikliv, og hendes 

omgangskreds bestod af datidens kendte kunstnere 

og højtstående embedsmænd der uden tvivl 

har været yderst inspirerende på et kreativt og 

højt dannet niveau. Blandt andre kom H.C. 

Andersen i hendes hjem. 

De svære noder 

Under navnet Frederik Palmer udgav Emma 

Hartmann flere nodehæfter med romancer. 

Hendes ønske om anonymitet har været en kilde 

til nysgerrighed og forundring. Men Lisbeth 

Ahlgren Jensen mener ikke at pseudonymet var 

en nødvendighed, snarere at det skal betragtes 

som en privat foranstaltning. ”Emma Hartmann 

kunne gøre som hun havde lyst, men kvaliteten 

af at være kendt havde en anden betydning 

dengang,” forklarer hun. 

Det kulturelle miljø Emma Hartmann levede i, 

gav hende ikke blot større mulighed for at udfolde 

sig, men stillede også tilsvarende højere krav 

til hendes musikalske kundskaber end den traditionelle 

klaver- og sangundervisning rakte til. 

”Hun befandt sig i et musikermiljø hvor man 

ikke bare kunne lave noget skidt. Musikken skulle 

leve op til en vis standard,” siger Lisbeth Ahlgren 

Jensen og forklarer at Emma Hartmann komponerede 

med udgivelse for øje. 

Hendes mand vejledte og rådgav hende, men 

det var vennen Ernst Weis der ivrigst og med 

størst trofasthed hjalp hende. Selv var hun sig 

klart bevidst om manglende nodefærdigheder og 

var Weiss evigt taknemlig, men også dybt 

afhængig af hans hjælp. 

”Hun har kunnet høre akkorderne for sig og 

har haft en klanglig forestilling om hvordan 

sangstemmen skulle lyde, men så har det knebet 

med stemmeføringen og notationen,” forklarer 

Lisbeth Ahlgren Jensen. Den musikalske uddannelse 

som kvinderne fik, gjorde det ikke blot 

svært for dem at notere deres kompositioner, 

men satte også en begrænsning i forhold til hvad 

de komponerede. 

Med det større fokus der kom på koncertsalene, 

var liedaftener og soiréer på retur, og de sange 

som Emma Hartmann udgav, er for længst gået i 

graven sammen med den borgerlige kultur de 

blev dyrket i. Men størstedelen af hendes udgivne 

noder er i dag på Det Kongelige Bibliotek. ■ 

Lisbeth 

Ahlgren Jensen 

Det kvindelige 

spillerum 

- fem kvindelige 

komponister i 

Danmark i 

1800-tallet 

Multivers 

Illu., 250 sider, 

vejl. Pris: 248,-


Musik på tværs 

af genrer 

Pernille Sejlund er 28 år og komponist. Hun har valgt en uddannelse 

som komponist fra et klassisk musikkonservatorium, 

men synes egentlig ikke at der bør være skel mellem klassisk 

og rytmisk musik Af Cecilie Fabricius Ifversen 

”Nej, jeg bryder mig ikke særlig 

meget om at blive sat i bås,” siger 

Pernille Sejlund. 

Selv om Pernille går på komponistlinjen 

på et klassisk konservatorium, 

er hun langt fra en traditionel 

klassisk komponist. Og med så forskellige 

inspirationskilder som 

Queen, Knut Nysted, Steve Reich og 

Debussy, er hendes musik vidtfavnende 

og mest af alt utrolig svær at 

sætte i bås. Den eksisterer på grænsen 

mellem kormusik, minimalisme 

og noget der minder en del om pop. 

”Altså, ordet komponere betyder 

faktisk bare at sætte sammen, der er i 

hvert fald ikke nogen rammer, og 

man burde kunne sætte sammen 

som man har lyst.” 

En stærk kærlighed til vokalmusik 

og en umiddelbarhed i udtrykket 

gør hendes musik let tilgængelig. 

Også lettere tilgængelig end musik 

fra mange andre af de komponister 

der udklækkes fra Det Kongelige 

Danske Musikkonservatorium i 

København. ”Jeg blev meget forvirret 

da jeg kom herind. Det var som om 

jeg skilte mig ud. Jeg var i tvivl om 

det var det rigtige sted at gå fordi 

mange havde en mere systematisk 

tilgang til det at komponere,” fortæller 

hun og indrømmer at hun ville 

ønske at der var mulighed for også at 

supplere med andre fag eller undervisere 

fra blandt andet det rytmiske 

musikkonservatorium. 

Morderen afsløres først på 

sidste side 

Pernille kommer fra et hjem hvor 

musik har fyldt meget. ”Jeg tror det 

at vi har haft et klaver hjemme, og at 

det ikke har været forbudt at gå hen 

og larme på det, har haft meget at 

sige.” Men også elleve år i Danmarks 

Radios Pigekor og en kreativ friskole 

mener Pernille har været medvirkende 

faktorer til at hun i dag har valgt 

at blive komponist. 

Inden hun kom på konservatoriet 

havde Pernille Sejlund allerede skrevet 

massevis af sange og lavet 

arrangementer, og den dag i dag har 

hun bibeholdt en forholdsvis impulsiv 

tilgang til musikken. ”Jeg er 

meget intuitiv og holder meget af at 

bruge ord, handlinger, stemninger 

eller følelser som inspiration, og jeg 

improviserer mig tit ind i musikken. 

Jeg har selvfølgelig en vis struktur, 

men det er helt klart ikke den jeg 

først tager fat i,” forklarer hun. ”Det 

kan være noget med at synge samtidig 

med jeg læser teksten – hvis der 

altså er tale om et digt - eller spiller 

nogle akkorder. Faktisk har jeg tit en 

tilgang som minder om den de rytmiske 

sangskrivere har,” siger 

Pernille. 

Selvom tiden på konservatoriet 

har givet hende nogle flere redskaber, 

og hun i dag oftere gør sig tanker om 

formen, kan hun stadig bedst lide når 

det kommer lidt af sig selv. ”Ligesom 

da jeg skrev historier i de små klasser. 

Der var ikke lagt noget fast, og jeg var 

ikke sikker på hvem morderen var før 

jeg nåede hen til sidste side.” 

Vokal- og filmmusik 

Som medlem af Vesterbro Komponistforening 

(Komvest), en sammenslutning 

af korkomponister, har hun 

fået flere af sine værker opført. Ud 

over korværker har hun skrevet værker 

for større kammermusikalske 

besætninger, og for nylig komponerede 

hun musik til danseforestillingen 

Hvad vil du mere. En forestilling 

som blev til i tæt samarbejde med 

koreografen Ingrid Tranum og var 

baseret på digte af Heinrich Heine. 

Forestillingen blev uropført i Den 

Sorte Diamant. 

De seneste år har inspirationen 

fra blandt andre den amerikanske 

minimalist Steve Reich og filmkomponisten 

Thomas Newman, der 

blandt andet har komponeret musikken 

til spillefilm som American 

Beauty, fyldt en del. Hun er derfor 

meget glad for at det endelig lykkedes 

filmskolen at skabe kontakt til 

konservatoriet og stable et seminar 

på benene. ”Jeg synes jo bare at det vi 

mangler er en filmkomponistuddannelse,” 

siger hun. Forholdet mellem 

film og musik der kræver indføling i 

en historie og en stemning, synes 

Pernille Sejlund nemlig er helt fantastisk. 

Og det er netop i samarbejdet 

med andre kreative mennesker på 

tværs af fag og genrer at hun for 

alvor synes det bliver meningsfuldt 

at komponere. 

■

CD 

KVINDELIGE DANSKE KOMPONISTER PÅ CD 

Emma hartmann 

I år er det 200 år siden Emma Hartmann blev født. Hun er helt klart den 

af de kvindelige danske komponister hvis musik har haft størst udbredelse. 

Alligevel har ikke et eneste af hendes stykker været indspillet før nu. 

I anledning af det runde år har pladeselskabet Classico udgivet en cd 

med hendes samlede værker. Emma Hartmanns produktion består af 

sange, duetter og klaverstykker der synges og spilles af sangerinderne 

Iben Vestergård og Hetna Regitze Bruun og pianisten Cathrine Penderup 

(Classico CLASSCD 713). 

hilda Sehested 

Godsejerdatteren Hilda Sehested (1858-1936) hørte til kredsen omkring 

Carl Nielsen. De havde fået undervisning af samme teorilærer, den højt 

agtede Orla Rosenhoff, og Carl Nielsen værdsatte hendes kommentarer 

og indsigt. 

Hilda Sehested yndede at udforske utraditionelle instrumentsammensætninger 

og var i en periode optaget af at skrive for trompet og den lidt 

dybere cornet. Solotrompetist Ketil Christensen fra Det Kongelige Kapel 

har indspillet Sehesteds Septet for kornet, klaver og strygere (Rondo RCD 

8351) og hendes Suite for trompet og orkester (Rondo RCD 8359). 

Sidstnævnte plade blev endda omtalt i TV-avisen da den i sin tid udkom. 

Nancy Dalberg 

Også Nancy Dalberg (1881-1949, fornavnet udtales ”Nangsi”) var vokset 

op på et gods og omgikkes Carl Nielsen, men det var som hans elev. 

Hun skrev sine værker i mellemkrigsårene og blev i 1917 den første 

danske kvinde der komponerede en symfoni. Hun blev så dygtig at hun 

kunne assistere for Carl Nielsen, og dele af Nielsens berømte Fynsk 

Forår er orkestreret af Nancy Dalberg. 

Man får et godt indblik i hendes musik på en cd fra Dacapo 

(8.224138) som rummer kammerværker, sange og et par orkesterstykker. 

Hendes symfoni er desværre aldrig blevet indspillet. 

Else Marie Pade 

Den nu 83-årige Else Marie Pade hyldes i dag som Danmarks ”electronicabedstemor”. 

Den tidligere frihedskæmper og kompositionsstuderende fik 

efter krigen arbejde i Danmarks Radio som producer. I 1950’erne begyndte 

hun at lave eksperimenterende kompositioner med elektronisk lyd. Et 

hovedværk er Symphonie magnetophonique fra 1958 der med sammenklippede 

og bearbejdede lydoptagelser beskriver et døgn i København. 

Værkerne blev udsendt i radioen og eksisterede indtil for få år siden 

kun i form af originalbåndene i DR’s arkiver. Nu fås hendes skelsættende 

lydkompositioner på cd, og det har gjort hende til lidt af en kultfigur 

i unge computermusik-kredse (Dacapo 8.224209 og 8.224233). 

Else Marie Pade er helt i tråd med den nye remix- og sample-kultur og 

deler gerne sine værker med andre. På det virtuelle musikbibliotek 

findes en fornem samling af hendes musik til direkte afbenyttelse. Se 

http://www.dvm.nu/hierarchy/theme/emp/index.tkl?type=theme 

Januar 2008 

Alena Baeva spiller 

Prokofiev 

Harmonien, Haderslev 

11. 1. kl. 20.00 

Deutsches Haus, Flensborg 

12. 1. kl. 19.30 

Vladimir Ziva, dirigent 

Alena Baeva, violin 

Mozart: Ouverture til 

Don Giovanni 

Prokofiev: Violinkoncert 1 

Franck: Symfoni, d-mol 

Aftensange 

Se meget mere på sdjsymfoni.dk 

Nicolai Kirche, Eckernförde 

17.1. kl. 20.00 

Christuskirche, Niebüll 

14. 12. kl. 20.00 

Joseph Wolfe, dirigent 

Sai Kai, obo 

Bach: Brandenburgkoncert 3 

Mozart: Obokoncert 1 

Brahms: Serenade 2 

Find OS på www.odensesymfoni.dk


Stemmen fra Århus 

Aldrig har man set så veltilpasse mænd. De skal til korprøve. 

Uden kvinder. Og de elsker det Af Jens Cornelius 

De mødes fredag aften i en kirke i 

udkanten af Århus, og kl. 19.15 lukker 

de lyd ud første gang. En tæt og varm 

klang, fyldig og præcis. Rig på overtoner 

i højden, overvældende i dybden. 

Havde man en forestilling om 

mandskor som noget med gråt hår og 

gulnede studenterhuer, så er den væk 

nu. Her drejer det sig om tjekkede 

unge sangere der skaber musik på et 

højt plan. 

Koret kalder sig Vox Aros – ”Århus’ 

stemme” – og hvis der ikke er så 

mange der har hørt om det endnu, er 

det fordi koret kun har eksisteret i 4-5 

år og kun samles i perioder. Til hverdag 

er sangerne spredt ud over hele 

landet, og de fleste har travlt med 

deres arbejde eller studier. At synge i 

mandskor foregår i koncentrerede 

projekter, denne gang en forlænget 

weekend hvor Vox Aros skal indspille 

musik til sin første cd. 

Sang ved Napoleons grav 

Da de samles en mørk vinteraften i 

Århus, har korsangerne ikke set 

hinanden siden de var på koncertrejse 

til Paris for halvanden måned 

siden. Og nær var blevet arresteret 

fordi de brød ud i sang ved Napoleons 

grav. I forhold til den oplevelse er den 

moderne gulstenskirke tydeligvis en 

hjemmebane. Kaffemaskinen hvæser, 

og der er stillet småkager frem – 

præcis som når alle andre kor holder 

hverdagsprøve. Men der er noget i 

luften. Forbindelserne mellem del- 

tagerne danner et stadig mere sammenfiltret 

net for hver person der 

dumper ind i flokken. Stor selvsikkerhed 

og tryghed i en behagelig blanding. 

Sangerne ved at de tilsammen 

udgør et kor der ikke er som de andre. 

Uden distraherende kvinder 

Det begyndte en aften i 2003. 

Mændene fra et af de jyske elitekor, 

Akademisk Kor Århus, havde aftalt at 

mødes efter prøven for at drikke og 

spise uden distraherende kvinder. 

Nogen medbragte en stak noder for 

mandskor. Og det lød overraskende 

godt. For det var rigtig gode sangere 

der hang ud den aften i en toværelses 

lejlighed på Ringgade. 

Den ene ”Herreaften” tog den 

anden. Befriende at drikke og larme 

uden at skulle tage hensyn til hvad 

sopranerne og alterne syntes. Og en 

dag kontaktede mændene fra Århus 

en dirigent så de kunne give officiel 

debutkoncert med deres nye kor. 

Gejsten var stor, og publikum noget 

paf. Danmarks eneste skolede 

mandskor var født. 

Pladeindspilning 

Denne aften står 27 udgaver af den 

danske mand i en halvcirkel for at indspille 

en plade. 1. tenorerne har generelt 

det længste hår, 2. basserne den 

mest tilbagelænede holdning. De fleste 

har cowboybukser på. Og alle har stor 

koncentration. Det drejer sig om fysisk 

og musikalsk kontrol, om at gøre det 

man er god til. Fornemmelsen er selvforstærkende 

når man er i en flok der 

samarbejder om et fælles resultat. 

Den erfarne dirigent Uffe Most 

ved at det ikke er et aftenskolehold 

han har foran sig. Det er sangere der 

ikke skal have ret meget forklaret, og 

som udmærket ved hvornår noget er 

godt eller ej. Uffe kan nøjes med 

stikord: ”Vi skal have nogle ting frem 

fra mølposen, og så skal vi øve på 

noget af det vi sang i Paris: Nystedt, 

Milhaud og Poulenc.” Han markerer 

begyndelsestonerne og slår an. 

”Seigneur, je vous en prie…” 

Poulencs særlige blanding af from 

katolicisme og fræk melodisk charme 

smyger sig rundt i kirkerummet, og 

næsten 30 par ører strækker sig ud 

for at lytte efter de fineste nuancer i 

musikken. 

Som et orkester af celloer 

I mandskorsang ligger de fire forskellige 

stemmer tæt. Det kræver at man 

synger pinligt rent, og at der arbejdes 

detaljeret med balancen mellem 

stemmerne. ”Det er som et orkester 

kun af celloer,” forklarer Uffe Most. 

Han har været korprofessor i Kina, 

arbejder i dag i Odense og træder 

nogle gange om året frem som dirigent 

for Vox Aros’ projekter. Han får 

ingen løn for det – også for ham er 

det con amore at arbejde med mandskorsang 

på professionelt niveau. 

”Det gode ved Vox Aros er at vi 

kan synge de værker der ikke er inden 

for et almindeligt mandskors rækkevidde,” 

siger Uffe. ”Det er superlækkert 

at der findes et ensemble der kan 

honorere de krav.” Denne aften er det 

avanceret kirkemusik fra det 20. århundrede. 

Kommende repertoire er af 

Vagn Holmboe og måske Arnold 

Schönberg hvis 12-tonemusik for 

mandskor aldrig er blevet sunget i 

Danmark før. Det har simpelthen 

været for svært. 

Vox Aros ryster ikke på hænderne. 

Eller stemmerne. De 27 mænd er ikke 

bange for om de kan deres ting i 

aften. De har overskud til at nyde 

situationen. 

Thomas: ”Jeg synger i Vox Aros 

fordi det er skægt. Fordi det er mellem 

mænd. Og der er skidegode tenorer 

og basser med, det er en fornøjelse at 

høre på de stemmer.” 

Erik: ”Mandskorsang er en klang 

man ikke har mulighed for at arbejde 

med så tit. Og vi er enige om at der er 

en mission med det her repertoire.” 

Begge: ”Kraften får det til at løfte 

sig, men det skal også lyde lækkert, 

ellers kan det være lige meget. Repertoiret 

skal være godt, og vi skal synge 

det godt.” 

Thomas: ”Mange synes at Herreaftenerne 

efter koncerterne er noget 

af det vigtigste, men sådan er det ikke 

for mig. Jeg kommer her fordi jeg 

synes mandsstemmen lyder flot.” 

Fra hele landet 

At få samlet 30-40 sangere fra det

halve land kræver effektivitet. Søren 

er en af de tre sangere der kører 

butikken organisatorisk. Til daglig bor 

han på Fyn og arbejder for Kræftens 

Bekæmpelse. Han er 42 år, en af de 

ældste i koret. Alene det faktum gør 

at Vox Aros adskiller sig markant fra 

alle andre danske mandskor. 

”Vores gennemsnitsalder er omkring 

de 30. De fleste har forbindelse 

til musiklivet i Århus, men der kommer 

også folk fra Fyn og Sønderjylland 

og fem-seks stykker fra København. 

Vi har alle sammen erfaring fra 

blandede kor, og når man tror at man 

har prøvet at synge alt, er det fantastisk 

at opdage sådan en skatkiste af 

mandskormusik! Vores publikum 

bliver tit overrasket over musikken, og 

også rørt, f.eks. når vi synger Carl 

Nielsens Aftenstemning.” 

En mur af lyd 

Sammenlignet med vores nabolande 

er Danmark et tilbagestående mandskorland. 

Vox Aros stræber efter at 

synge så godt at mandskorsangen får 

sin status tilbage. 

”Koret består af sangere med 

musikalske ambitioner,” forklarer 

Søren, ”så det er meget vigtigt, at vi i 

Vox Aros kan opbygge nye udfordringer. 

Det er gode sangere og dygtige 

nodelæsere, og tempoet er højt når vi 

prøver. Hvis man er dirigent for os, 

har man en chance der aldrig vil komme 

igen her i Danmark! Et velsyngende 

kor af 30-40 mand med en tæt 

wall-of-sound.” 

Mange års dårligt image har 

kostet stilstand inden for det danske 

repertoire. ”Mandskor er jo lidt forkætret 

i Danmark, og derfor er der 

ikke skrevet ret meget nyt herhjem- 

me sammenlignet med f.eks. Sverige. 

Men Per Nørgård, Ib Nørholm, Vagn 

Holmboe og Jan Maegaard har da 

skrevet for mandskor. Det er en guldgrube 

der aldrig bliver brugt til noget 

som helst. Vi ville elske hvis flere 

danske komponister fik lyst til at 

skrive nye værker for mandskor.” 

Mand og mand imellem 

Foreløbig er der mesterværker af 

Poulenc, Milhaud og Knut Nystedt at 

vise frem for det danske publikum. 

Det skal gøres ordentligt. Musikkens 

dissonanser bliver professionelt plejet 

som aftenen skrider frem. Optagelsen 

skal finde sted næste morgen. 

Som afbræk bliver det tid til et 

nummer sangerne kan til perfektion: 

Niels W. Gades Morgensang fra 

”Elverskud”. Kun få sangere ser ned i 

noderne nu, og mange har smøget 

ærmerne op. Første gennemsyngning 

er glimrende, den giver blod på tanden, 

og man lægger an til endnu en 

omgang. Mikrofonerne står på deres 

pladser og aner at næste version kan 

blive den der havner på cd’en. 

Morgensangen er i kassen kl. 21.10. 

Veltilfredse sætter man sig ned og 

bladrer efter de næste noder. En livlig 

fløjten bryder ud. Den melodi kender 

jeg godt – det er ”Kommer der ikke 

snart en Tuborg til mig”. Der bladres 

stadig, og efter første vers begynder 

de fleste at synge i stedet for at fløjte. 

Men hov, ”Tuborg” er skiftet ud med 

en velkendt, obskøn glose. 

Søren trækker på skuldrene. ”Tja, 

det er jo et mandskor,” mumler han 

ikke særlig angerfuldt. Og Thomas 

slår fast: ”Her er plads til at være løssluppen. 

Bare der træder én pige ind 

af døren, så er det hele ødelagt.” ■ 

■ MANDSKOR PÅ NODER 

Det danske kernerepertoire for mandskor er skrevet af Kuhlau, J.P.E. Hartmann 

og Heise. Et bredt udvalg kan man finde i Studenter-Sangforeningens sangbøger. 

Den seneste udgave, ”Sange for mandskor”, udkom i 2000. 

CD 

MANDSKOR PÅ CD 

Vox Aros’ første cd indspilles færdig til efteråret og forventes på gaden i 

begyndelsen af 2009. Hold øje på www.voxaros.dk. 

Den danske Studenter-Sangforening har indspillet seks cd’er, bl.a. en 

udmærket samling tysksproget musik af Schubert, Mendelssohn m.fl. 

(Classico CLASSCD 352). 

I Sverige troner kæmpekoret Orphei Drängar der består af 80 sangere. 

Koret har altid tiltrukket Sveriges bedste dirigenter, bl.a. guruen Eric 

Ericson. Der er kø langt ned ad gaden, når billetsalget til korets koncerter 

åbner. Koret har indspillet mange cd’er på pladeselskabet BIS. De kan 

studeres på www.od.se. 

Lunds Studentsångförening er 60 mand høj og synger våren ind i svensk tv 

hver den 1. maj. Koret har stor succes med pladeindspilninger, og cd’en 

Sköna Maj har solgt ufattelige 60.000 eksemplarer i Sverige (Naxos 

8.557994). Studenterkoret medvirker også på DR Radiosymfoniorkestrets 


Et mandskor består af tenorer og basser, som regel inddelt 

i fire stemmegrupper: 1. og 2. tenorer, 1. og 2. basser. 

Toneomfanget er mindre end i kor med både mænd og 

damer (et ”blandet kor”). Det kompenserer man for ved 

at lade stemmerne strække sig mod yderområderne. 1. 

tenorerne skal kunne op på det høje b og 2. basserne 

ned til det dybe c. 

Det første mandskor opstod i Tyskland i 1809. I 1820’erne 

hørte man dansk mandskorsang på Regensen i København, 

og 1839 dannedes Studenter-Sangforeningen, som 

stadig eksisterer. 

Senere stiftede andre grupper også mandskor, bl.a. håndværkere, 

politi, afholdsbevægelsen og religiøse grupper. 

Mandskorenes udbredelse toppede i Danmark omkring 1. 

verdenskrig hvor musikforlagene udgav hundredvis af 

mandskornoder, og tidens danske komponister med selvfølge 

skrev for mandskor. 

Mange danske mandskor forsvandt i anden halvdel af 

1900-tallet pga. utilstrækkeligt musikalsk niveau, og fordi 

grupper som håndværkerlaug og akademisk elite mistede 

betydning. I stedet blev blandet korsang mere almindelig 

og fællessangen helt dominerende. Den omvæltning skete 

ikke i f.eks. Sverige og Finland der i dag er blandt verdens 

store mandskornationer. 

Der findes stadig en del amatørmandskor i Danmark, men 

Vox Aros er det eneste der består af uddannede sangere 

og musikfolk. Korets målsætning er ”at være Danmarks 

ubetinget bedste mandskor.” 

indspilning af et centralt mandskorværk, Vølvens Spådom af J.P.E. Hartmann 

som er en del af den danske kulturkanon (Dacapo 8.226061). 

Svanholm Singers er et nyt svensk mandskor i verdenseliten. Dette kammerkor 

har vundet internationale priser og har på sin første cd indsunget 

musik af den moderne estiske nationalkomponist Veljo Tormis (Toccata 

Classics TOCC0073). Svanholm Singers ledes af en kvinde, 35-årige Sofia 

Söderberg Eberhard. 

Finland har et af verdens kendteste mandskor, ”YL”, som er en praktisk 

forkortelse for Ylioppilaskunnan Laulajat. Koret har uropført over 100 

mandskorværker alene de sidste 20 år og solgte sidste år 12.000 billetter 

til sine julekoncerter i Helsinki. 

En specialitet er mandskorpartiet i Sibelius’ vokalsymfoni Kullervo. YL har 

indspillet Kullervo for både EMI, Sony og BIS, og man ringer gerne fra 

Amerika eller Japan for at få koret fløjet over til en opførelse. Læs mere på 

www.yl.fi.

10 · optakt · januar 2008 #01 

NOTER 

■ NyT VINTERKVARTER 

De sidste aftaler er ikke på plads endnu, men det er næsten ganske vist: 

Sjællands Symfoniorkester (der hver sommer tager navneforandring til Tivolis 

Symfoniorkester) får vinterkvarter i Radiohusets Koncertsal på Frederiksberg. 

Vilhelm Lauritzens Radiohus der stod færdigt i 1945 og som med fuld ret er 

blevet fredet, skal ikke længere rumme Danmarks Radio der er flyttet til 

Amager. Men huset vil stadig være et tempel for lyd; Det kgl. Danske Musikkonservatorium 

flytter ind når huset er blevet renoveret efter DR. De studerende 

skal naturligvis også bruge koncertsalen, men både rektor for konservatoriet, 

Bertel Krarup, og musikchef for Sjællænderne, Søren Bojer, ser frem til et 

intenst samvær og et musikalsk samarbejde. 

■ OVERSKUELIG INTRODUKTION TIL WAGNER 

Henrik Nebelungs mangeårige passion for Richard Wagner har affødt en 

række bøger om selv samme Wagner og hans operaer. Siden 2002 har forlaget 

Vandkunsten udgivet en række Wagnerbøger og med Den flyvende Hollænder, 

Tristan og Isolde og Lohengrin, som de tre sidste skud på stammen af nu i alt 

otte bøger, må ringen siges at være sluttet. 

Henrik Nebelong giver med sin oversættelse af librettoen, en kortere værkintroduktion 

samt gennemgang af musikken, en kort, letlæselig og overskuelig 

indføring i Wagners univers. www.forlagetvandkunsten.dk cfi 

Radiohusets Koncertsal kobbertag – Foto: Agnete Schlichtkrull 

■ KUN FOR BUxTEhUDENøRDER 

300-årsfejringen sluttede nytårsaften, og den dansk/ 

tyske barokmester bliver aldrig den samme. Ukendte 

værker er opført, nye fortolkninger er prøvet af. Masser 

af hans musik er nu indspillet for første gang. Skulle du 

tilhøre kredsen af virkelige Buxtehudenørder, kan vi 

anbefale dig at få fingre i augustnummeret af det 

engelske blad Early Music (fås på - eller kan skaffes af 

alle ordentlige musikbiblioteker). David Yeasleys artikel 

”I Buxtehudes Fodspor” skal tages helt bogstaveligt, for det er en kortlægning 

af komponistens brug af orglets pedaler. I Nordtyskland brugte man tilsyneladende 

fødderne helt anderledes end de gjorde sydpå, og det kan aflæses i 

Buxtehudes manuskripter. Geoffrey Webber har skrevet om Buxtehudes 

brug af kirketonearter og andre tonearter. Peter Wollney 

fortæller om de mange manuskripter og afskrifter af mesterens værker som 

befinder sig i den svenske universitetsby Uppsala. Det er ikke småting han 

uddrager af håndskrifter og papirkvalitet der giver signaler om opførelsesforhold 

og ægthed – en ren musikalsk detektivhistorie. Og endelig har Peter 

Holman skrevet en gedigen og meget vidende artikel om Buxtehude på cd 

hvor han påviser hvor forskelligt kammermusik, kirkemusik, cembalo- og 

orgelværker er blevet opfattet bare gennem de sidste 30 år. Han stiller mellem 

linjerne det begavede spørgsmål om man skal opfatte Buxtehudes 

musik forfra eller bagfra, altså se det som et resultat af det der var før, eller 

som avantgarde der peger frem mod det som kommer. Artiklerne er både 

videnskabelige og på engelsk, men de er skrevet i den britiske tradition hvor 

klarhed og forståelighed går forud for alt. cj 

Early Music Vol. XXXV/3. august 2007 (læs mere om magasinet på 

www.em.oxfordjournals.org) cj 

■ BUSTUR TIL NANGIJALA 

Der findes et godt lokalt klassisk netværk i Kolding-området der hedder 

klassisk-pt. De udgiver et blad hvert kvartal med lokale nyheder og koncertlister. 

De findes selvfølgelig også på nettet (www.klassisk-pt.dk). 

Klassisk.pt arrangerer operature til Holmen i København. I øjeblikket kan 

man melde sig til operaen Brødrene Løvehjerte som har premiere på Holmen 

sidst i marts. Joachim Holbek har sat musik til Astrid Lindgrens berømte 

børnebog der foregår i de to brødres fælles fantasirige, Nangijala, så klassiskpt 

vil gerne have bussen fyldt op med børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre. 

Bussen er bestilt til forestillingen den 5. april. Man kan tilmelde sig 

turen på mail@klassisk-pt.dk

■ hOLLÆNDEREN LÆGGER TIL KAJ I ÅRhUS 

Den jyske Opera har nu løftet sløret for sæsonen 2008/09. Den byder på 

Mozarts Tryllefløjten, Donizettis Elskovsdrikken og urpremiere på operaudgaven 

af Jeppe på Bjerget som Bent Lorentzen har skrevet musik til. 

Sæsonen bliver indledt i august med Wagners Den flyvende Hollænder 

som Peter Langdal skal instruere, og Giordano Bellincampi dirigere. De to 

har tidligere arbejdet sammen om operaerne I-K-O-N og Tosca på Det kgl. 

Teater, men det er første gang de begge giver sig i kast med Wagner full 

scale. 

Peter Langdal fortalte grinende til pressemødet at det var lækkert at 

være politisk ukorrekt. Historien om Senta der ofrer sit liv for kærligheden 

til den hollandske søkaptajn og dermed løser hans forbandelse, havde nok 

haft det sværere i midt-halvfjerdserne. Men, som Langdahl bemærkede, så 

var Lars von Trier jo sluppet godt af sted med filmen Breaking the Waves 

der også handler om en kvinde der ofrer sit liv for at frelse sin mand. 

Moderne forskere har da også udlagt Senta som andet end lutter selvopofrelse. 

(En avanceret, musikalsk og raffineret tolkning af kvindeskikkelsen 

Senta kan man finde i Nina Parlys nyudgivne Absolut Sang om klang, køn 

og kvinderoller i Wagners værker.) 

Operaens handling bygger på den gamle legende om spøgelsesskibet 

der sejler hvileløst omkring til evig tid fordi kaptajnen har udfordret de 

himmelske magter. Hvert syvende år får han lov at gå i land, og kun hvis 

han her vinder en kvindes kærlighed, kan han løses af sin forbandelse. I 

operaen møder han skipperen Daland og hans datter Senta underdrejet i 

en norsk fjord – og så er spillet kørende. Hollænderen synges af John 

Lundgren, Daland synges af Sten Byriel, og Majken Bjerna synger Senta. 

Operaen har premiere den 21. august i Musikhuset Århus. 

■ TIDLIG MUSIK I ESBJERG 

En fælles interesse for tidlig klassisk musik og hygge på den lokale café. 

Sådan startede det nye ensemble i Esbjerg som har specialiseret sig i musik 

fra ca. år 1610 – 1720. De seks musikere har alle før i tiden beskæftiget sig med 

tidlig musik, og to af dem har spillet i en duo. De medvirkende er i øvrigt alle 

tilknyttet musikkonservatoriet i Esbjerg, VMK. Her har de også fået meget 

opbakning fra to af docenterne, Jørgen Mortensen og Jørgen Bjørslev. 

Sidstnævnte medvirker selv på barokguitar. Lige nu leder ensemblet efter en 

barokviolinist, men de er allerede i gang med at give koncerter. De spiller 

værker af bl.a. Buxtehude, Couperin, Castello og Corelli. Ensemblet kan bl.a. 

høres til en gratis koncert på VMK, fredag den 8. februar kl. 12.10. ba 

NOTER UDLAND 

januar 2008 #01 · optakt · 11 

■ NyT FUND AF PROKOFIEV-NODER 

I 70 år har et aldrig færdiggjort partitur af Prokofiev ligget gemt og glemt på 

et universitetsbibliotek i London. Nu bliver noderne hentet frem, færdiggjort 

og brugt i en ny ballet der får premiere på Covent Garden i foråret. 

Russiske Prokofiev blev i 1936 bestilt til at skrive musikken til en film 

med titlen Spardame. Men filmen blev aldrig til noget, og komponisten 

afsluttede derfor ikke værket. For nylig læste danske Kim Brandstrup, der 

arbejder som koreograf i London, så om det ufærdige filmpartitur i en 

biografi om Prokofiev og fandt frem til at en kopi af partituret lå på musikbiblioteket 

på London University. Han fik det udleveret, og i samarbejde 

med Royal Ballet bad han komponisten Michael Berkeley om at færdiggøre 

partituret. 

Musikken minder efter sigende dels om Prokofievs 5. symfoni, dels om 

hans musik til balletten Romeo og Julie. Samtidig skulle det været tydeligt at 

værket er tænkt til en film. 

Kim Brandstrup fortæller at den nye ballet til Prokofievs musik kommer 

til at vare ca. 35 minutter. Balletten er baseret på et afsnit af Dostojevskijs 

roman Idioten. nø 

■ CALLAS’ KÆRLIGhEDSEFFEKTER 

INDBRINGER MILLIONER 

En stor samling af stjernesopranen Maria Callas’ personlige ejendele blev 

solgt på auktion i Milano midt i december og indbragte omkring 2 millioner 

Euro (ca. 15 millioner kr.). Der var bl.a. tøj, smykker, malerier, fotografier, 

breve og noder under hammeren. Alle genstandene havde siden Callas’ død 

i 1977 været opbevaret på hendes første ægtemands, Giovanni Battista 

Meneghinis ejendom. 

Callas forlod Meneghini i 1959 da hun mødte den græske rigmand 

Aristotle Onassis. Meneghini affandt sig imidlertid aldrig med skilsmissen, 

og han hægede om Callas’ ejendele. 

Blandt de mest populære 

auktionsgenstande var en 

samling på 63 kærlighedsbreve 

fra Callas til Meneghini og også 

parrets vielsesringe med deres 

navne graveret på indersiden. 

Selv parrets separationspapirer 

havde Meneghini gemt. På 

auktionen blev de solgt for 1000 

Euro. nø 

Maria Callas mellem to af 

mændene i hendes liv. Til højre 

hendes daværende ægtemand, 

den italienske industrimagnat 

Giovanni Battista Meneghini, og 

til venstre hendes daværende 

elsker, den græske skibsreder 

Aristotle Onassis. 

Har du ideer og kommentar til bladet så gå 

ind på optakt.com 

Tilmeld dig Optakts nyhedsbrev på 

optakt.com 

Send din koncert til vores kalender via 

optakt.com 

Gå ind på optakt.com og tegn et abonnement


1001 

siddepladser 

I Sønderborg bor musikken sammen 

med forskning og uddannelse i 

Alsion. Koncertsalen, der er blevet 

berømmet for sin akustik, har ikke 

problemer med at afsætte sæderne. 

Forudbestillingen er steget 100 

procent Af Birgitte Antonius 

Musikerne øver flittigt i den ene ende 

af huset på store klassiske værker 

mens der et andet sted bliver forsket i 

software eller studeret økonomi og 

sprog. Sådan er hverdagen for brugerne 

af Alsion i Sønderborg. Alsion blev 

indviet af dronningen den 30. oktober 

2007 og huser både Syddansk Universitet, 

Forskerparken og Sønderjyllands 

Symfoniorkester. Orkestret har faste 

øvelokaler i Alsion og spiller mange 

koncerter i salen. Koncertsalen er bl.a. 

kendt for sin specielle akustik der er 

velegnet til især klassisk musik. 

Alsion, der er tegnet af tegnestuen 

3 x Nielsen A/S, ligger ved havnen 

og er delt op i 10 blokke med store 

glasfacader ud til Alssund. Sønderborg 

har dermed samlet egnens 

attraktioner på ét sted. Men planlægningen 

har også været længe undervejs. 

Lokale ildsjæle 

Ideen til Alsion opstod for mange år 

siden, og dengang var der ikke tænkt 

på koncertsalen endnu. Realdania, 

fonden der støtter almennyttige 

byggeprojekter i Danmark, ville 

igangsætte nogle større byggeprojekter 

i fire sønderjyske købstæder. 

Møder mellem kommunen, Danfoss 

og Syddansk Universitet førte til 

ideen om at samle Syddansk Universitet 

og forskningen ét sted. Men byrådet 

i Sønderborg var også interesseret 

i at byen fik en koncertsal. Så hvorfor 

ikke samle det hele under ét tag? A. P. 

Hansen, der dengang var borgmester i 

Sønderborg kommune, var en af idémændene 

bag salen: 

”Frøet til koncertsalen var sået, og 

det begyndte at spire. Vi fik tegnet et 

forslag til en koncertsal. Derefter 

måtte tegningen som arkitekten 

havde lavet til Syddansk Universitet, 

rives over!” 

Kun det sublime 

Koncertsalen skulle ifølge tegningen 

placeres lige midt i bygningen. Toiletter, 

caféer m.m. var der på forhånd, så 

det var selve koncertsalen der nu 

skulle søges penge til. 

Sønderborg kommune og Realdania 

var heldigvis med på idéen og 

bevilligede penge til projektet. Men 

der skulle også være et formål med at 

bygge koncertsalen i Sønderborg. Og 

her kom Sønderjyllands Symfoniorkester 

ind i billedet. A. P. Hansen og 

resten af byrådet ville gerne have et 

hjemsted til byens orkester. Derfor 

skulle koncertsalen også tilgodese 

musikerne. ”Vi var enige om at forkæle 

orkestret. Der skulle tages hensyn 

til akustikken. Derfor henvendte 

vi os til arkitektfirmaet Arup Acoustics 

i London og sagde: ”Lav det 

sublime”! 

Samarbejdet med firmaet førte til 

at Alsion fik en af Europas fineste 

koncertsale til symfonisk musik. A. P. 

Hansen nyder selv godt af akustikken 

og går ofte til koncerter. Han mindes 

en koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester 

hvor de spillede værker 

af bl.a. Ravel og Gershwinn. ”Akustikken 

er fænomenal. Det udvikler 

orkestret, og til denne lejlighed blev 

hver instrumentgruppe fremhævet 

rent lydmæssigt. Det var et brag af en 

koncert!”. 

Designmål for akustik 

Informationschef i Sønderjyllands 

Symfoniorkester, Morten Leth Jacobsen, 

er også glad for koncertsalen. 

Salen dækker nemlig kravene til 

akustik, de såkaldte designmål: ”Det 

kvantitative mål er efterklangen. Det 

kvalitative mål er den rent subjektive 

oplevelse. Og målene ligger langt over 

forventning.” Salen er ifølge Morten 

Leth også velegnet til opera, og salen 

bliver flittigt brugt til teater og musicals. 

Det har også betydet meget at 

orkestret har fået et hjemsted. ”Forsalget 

til vores koncerter er steget med 

100 procent selv om vi har sat priserne 

på billetter op og fjernet pensionistrabatten,” 

fortæller Morten Leth. 

Specielle øvelokaler 

Seks øvelokaler som rent akustisk kan 

dæmpes på forskellige måder. Sådan 

er hverdagen for musikerne i Sønderjyllands 

Symfoniorkester. Jeppe 

Rasmussen, der er hornist i orkestret, 

kan sammen med de andre musikere 

glæde sig over de fine forhold. Han er 

fuldtidsansat musiker i orkestret og 

er glad for at man flyttede ind i Alsion 

i marts. ”Forholdene er tænkt specielt 

til klassisk musik selv om vi deler 

stedet med andre arrangementer,” 

siger han. 

Men lokalerne bliver flittigt brugt. 

Foruden koncertsalen og øvelokalerne 

er der også et instrumentrum, 

dirigentrum, nodearkiv og magasiner. 

Med ca. 25 koncerter om året er bygningen 

blevet det daglige tilholdssted 

for musikerne. Lige nu øver de julekoncerter 

for børn og nytårskoncerter. 

En turné rundt i det sydslesvigske er 

også under opsejling. Men Jeppe Rasmussen 

og de andre musikere oplever 

ikke så meget forbindelse til de to 

andre institutioner i bygningen. ”Det 

var selvfølgelig noget man kunne 

håbe kommer med tiden,” siger han. 

Byens stolthed 

Det er meningen at byens erhvervsliv 

skal samarbejde så meget som muligt 

med Alsion. Studerende fra universitetet 

er for eksempel meget efterspurgte 

i byens virksomheder. Sønderjyllands 

Symfoniorkester bidrager 

ikke direkte med arbejdskraft til byen, 

men orkestret oplever stor opbakning 

fra politikere og byråd. Koncertsalen 

er da også drevet af en koncertsalsfond 

hvor den største aktionær er 

kommunen. 

Musikken har vinden i ryggen ved 

Alssund. ■ 

A. P. hansen – Fotos: Thomas Juul

Hornist Jeppe Rasmussen fra Sønderjyllands Symfoniorkester glæder sig 

over de nye arbejdsforhold. Salen er specielt velegnet til klassisk musik, selv 

om den også bliver brugt til andre genre. Foto: Thomas Juul 

ORKESTRET: 

Sønderjyllands Symfoniorkester har eksisteret i 40 år. 

Siden marts har orkestret lejet sig ind i Alsion og har 

fast arbejdsplads i bygningen. Lige nu er der 65 musikere 

tilknyttet orkestret. Derudover er der 10 ansatte 

til administrative og tekniske opgaver. Chefdirigent er 

russeren Vladimir Ziva som netop har forlænget sin 

kontrakt. Orkestret kan høres til nytårskoncerterne i 

Alsion den 2., 3., 4. og 5. januar kl. 19.30. 

AKUSTIKKEN: 

Det engelske firma Arup Acoustics fungerede som akustisk 

rådgiver ved konstruktion af salen. Salen er bygget 

efter klassisk shoebox-konstruktion. Dvs. med en 

begrænset stigning på gulvet. Efterklangstiden er ca. 

1,9 sekunder. Den gode basfylde giver gode vilkår for 

klassisk musik. Samtidig forbedres akustikken mellem 

musikerne også. 

UNIVERSITETET: 

På Syddansk Univsersitet i Alsion kan man studere 

europæiske studier, økonomi og sprog, ingeniør og 

HD. Den syddanske forskerpark har specialiseret sig i 

mekatronik (mekanik/elektronik), mekanik, elektronik 

og software. 

DET KONGELIGE BIBLIOTEK 

Den Sorte Diamant • Søren Kierkegaards Plads 


MUSIK I DIAMANTEN 

fredag 11. januar kl. 20 

DIAMANTENSEMBLET: 

NYTÅRSKONCERT! 

Funklende lys, musik af bl.a. Mozart, 

Dvorák, Piazzolla og Bach. 

Og naturligvis perler i glasset! 

MINIFESTIVAL: 

MOZART OG PARIS 


Kammermusik af Mozart. Marianna 

Shirinyan, Tanja Zapolski, klaver. 

Erik Heide, violin 


DR RadioUnderholdningsOrkestret. 

Adam Fischer, dirigent m.fl. 

Mozart-koncerter og arier 

lørdag 19. januar kl. 15 

Foredrag ved Claus Johansen 


Kammermusik af Mozart. Marianna 

Shirinyan, Tanja Zapolski, klaver. 

Julie Eskær, violin 


DR RadioUnderholdningsOrkestret. 

Adam Fischer, dirigent, m.fl. 

Mozart-symfonier og -arier 

lørdag 26. jan kl. 20.30 

MARILYN MAZUR ELIXIR 

Vinterjazz I Diamanten med 

Jan Garbarek, sax, Marilyn Mazur, 

percussion og Eivind Aarset, guitar 

Læs mere på www.kb.dk • Forsalg i Diamanten og på BILLETnet 

Design: Apelspendapel


Claudio 

Monteverdi 

Den 13. januar har Det kgl. Teater premiere på Poppeas Kroning, 

en opera som er mere end næsten 366 år gammel. Optakt tegner et 

lille portræt af en stor komponist Af Claus Johansen 

Han hedder Claudio Monteverdi og 

han betragtes som en af de første af 

de helt store. Men helt store hvad? 

Han står med et ben i hver lejr. 

Renæssance på den ene side, barok 

på den anden. 

Født 1567 og død 1643. I de unge 

dage komponerer han kunstfærdige 

mangestemmige sange med intellektuelle 

tekster om den svære 

kærlighed. De kaldes madrigaler og 

deres superforfinede virkemidler 

kan bedst værdsættes af adelsmænd 

og damer med stort kørekort 

til mytologi, græsk, italiensk, dans, 

ridning, retorik, fægtning, høvisk 

elskov og lettere ulykkelig kærlighed. 

50 år senere sidder han som 

Venedigs store gamle stjernekomponist 

og skriver barokoperaer til et 

betalende publikum, der helst vil 

have gang i den, virtuose sangere, 

spændende historier og i øvrigt så 

mange gode melodier som muligt. 

En fattig kapelmester 

Han er født i musikbyen Cremona, 

hvor de laver god mad og bygger de 

bedste violiner. Han udgiver sine 

første ting i 1580erne og slår igennem 

for alvor, da fyrstefamilien 

Gonzaga ansætter ham ved hoffet i 

Mantua. Fyrsten er mildt sagt interesseret 

i moderne kultur og videnskab. 

På hans lønningslister finder 

vi sammen med Monteverdi maleren 

Rubens, videnskabsmanden 

Galilei og forfatteren Tasso. Hertugen 

er til avantgardekunst og i 

øvrigt lidt af hvert, og hans kærlighedsliv 

sætter gang i sladderen over 

hele Europa. 

Der er ikke kedeligt i Mantua og 

hertugens kapel er et af Italiens 

bedste ensembler. Da den gamle 

kapelmester dør, får Monteverdi 

hans stilling, men løn ser han kun 

sjældent og altid først efter adskil- 

lige desperate rykkere. Han udgiver 

samlinger af sære nye madrigaler, 

hvor han bryder de fleste vedtagne 

regler for ordentlig musik. Det giver 

kritik, men næsten alle er enige om, 

at han kan noget med kombinationen 

af det italienske sprog og 

musik, og han har en helt moderne 

fornem-melse for at beskrive 

følelser ved hjælp af toner. Nye 

madrigaler kommer til år efter år, 

samtidig med at hans musik bliver 

mere og mere svær at synge. De 

sofistikerede værker er skrevet af 

en helt desperat mand, for selv om 

han nu er berømt og anerkendt, 

Marcuspladsen i Venedig. Kobberstik fra 1600-tallet/AKG

glemmer hertugen ofte hans løn. 

Børnene sulter, mens far 

komponerer. Så bliver han selv syg 

af overarbejde, hertugen er ligeglad, 

og midt i alle ulykkerne skriver 

Monteverdi sin Orfeo, som mange 

betragter som verdens første opera. 

Det er den ikke, og det kan diskuteres, 

om den overhovedet er en opera. 

Men det ændrer ikke ved, at den 

musikalsk set er en mesterlig beskrivelse 

af liv, død, kærlighed og 

kunstens evige kamp mod den 

uafvendelige skæbne. 

Fyret og forarmet 

Orfeo blev et gennembrud for 

Monteverdi, hvorefter skæbnen slog 

ham selv i gulvet. En måned senere 

døde hans kone. Han var på grænsen 

af et sammenbrud og fra hertugen 

modtog han ikke andet end 

en ordre om at levere flere nye operaer. 

I maj 1608 var der premiere på 

Arianna skrevet af en fortvivlet 

mand, der manglede penge og dertil 

var begyndt at lide af migræneanfald. 

Efterhånden skyldte hoffet ham 

enorme summer, men han komponerede 

videre alligevel. Mariavesper, 

et af den tidlige baroks mest gribende 

stykker kirkemusik, blev begyndt 

i 1610. To år efter døde hertugen 

og hans efterfølger fyrede 

Orkesterefterskolen inviterer til 

Forårsstævne 29.-30. marts 08 

Alle 12-15 årige, som er glade for at spille klaver, synge i kor eller spille i symfoni- 

orkester kan komme på gratis weekendbesøg på OrkesterEfterskolen. 

Kom og oplev stemningen og få et indblik i vores dagligdag og det helt særlige fællesskab 

og kammeratskab, som musikken giver. 

Brug weekenden som appetizer, og se om du vil tilbringe 9. eller 10. klasse sammen 

med 50 andre, der er vilde med at synge og spille klassisk musik. Du kan vælge 

mellem vores 3 linier: Orkester, klaver og vokal. 

Under forårsstævnet vil du deltage i: 

· Orkester- og korprøver eller klavermesterklasse sammen med de nuværende elever 

· Fælles måltider 

· Aftensang og hygge ved pejsen 

· Overnatning på skolen 

Tilmelding og information på orkesterefterskolen.dk/kalender eller 97 12 11 28. 

Bisgårdmark 18 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 12 11 28 

www.orkesterefterskolen.dk · mail@orkesterefterskolen.dk 

Monteverdi. Han forlod byen med 

en belønning på 25 scudi – med 

andre ord ingenting. Med sig havde 

han sine børn og håbet om en fremtid 

i Venedig, og det fik han faktisk. 

Undervejs blev han, sønnerne og 

tjenestepigen overfaldet af røvere, 

så de ankom til byen i lagunen helt 

uden ejendele. I Markuskirken stod 

til gengæld et kor på 30 mand og 6 

topprofessionelle musikere, der 

længtes efter både ny musik og en 

ny kapelmester. Efter en del prøver 

fik Monteverdi stillingen, lønnen var 

god og oven i den kom en luksuslejlighed 

samt rigelige forsyninger af 

brænde og vin. Det lunede i de kolde 

vintermåneder. 

International anerkendelse 

Helt problemfrit blev livet aldrig i 

1600-tallet. En af hans sønner blev 

inde på fastlandet taget af inkvisitionen, 

fordi han havde læst i en 

forbudt bog, men ude i lagunen tog 

man ikke inkvisitionen så alvorligt 

som i Rom. Monteverdis nye adelige 

venner greb ind og hjalp den unge 

mand fri. I Venedig havde man 

respekt for en ordentlig forretningsmand. 

Så længe Monteverdi leverede 

den kirkemusik, han skulle, kunne 

han ved siden af komponere, 

hvad han ville. Det blev til adskillige 

moderne madrigalsamlinger. Hans 

sange blev sunget på kanalerne og 

de kostbare nodeudgaver nåede helt 

frem til York, Dubrovnik og Augsburg. 

Han tjente pænt, men kun få 

af hans værker blev trykt, langt det 

meste er gået tabt. 

Verdens første operahus 

Han var ved at være gammel, da 

Francesco Manelli ændrede musikhistorien 

ved at åbne Venedigs 

første rigtige operahus. Det blev 

opkaldt efter den nærmeste kirke og 

den hed San Cassiano. Her kunne 

adelsfamilierne leje loger i vintersæsonen 

og borgerne kunne købe 

almindelige billetter til gulvet. Det 

var ikke billigt, men det var et af 

verdens første offentlige operahuse. 

I 1639 opførte de den 72-årige 

Monteverdis gamle opera Arianna. 

Succesen var så stor, at man bad 

ham skrive en ny. Det blev til hans 

mesterværk Poppeas Kroning. 

En ond opera 

Den pæne mand skrev en forrygende 

forestilling, hvor ondskaben for 

en gangs skyld sejrer. Emnet er ikke 

helt historisk, men det er nok en af 

de første operaer, der (til dels) bygger 

på historiske begivenheder fra 

romerrigets storhedstid. Det drejer 

sig om, hvordan tyrannen Nero 

skaffer sig af med sin kone (og 

Læs mere om koncerterne på: 

www.dr.dk/ruo 


andre), så han kan få Poppea, der er 

nogenlunde ligeså led som ham 

selv. Operaen slutter med en af 

musikhistoriens smukkeste kærlighedsduetter 

sunget af de to sataniske 

magtmennesker. Kynismen bag 

de smukke toner er aldeles rystende, 

for det er ondskabens flammer som 

slikker op ad den pragtfulde melodi. 

Poppeas Kroning er ikke bevaret i 

den oprindelige venezianske udgave. 

Nogle af orkestermellemspillene 

findes, men uden et ord om, 

hvilke instrumenter komponisten 

ønsker hvor. Sangstemmerne findes 

og der er også et akkompagnement 

for basinstrumenter, men resten er 

gået tabt. Når man opfører Poppeas 

Kroning i dag, er der så godt som 

altid tale om en eller anden form for 

rekonstruktion. Der findes for tiden 

mindst 10 nyere versioner, og de 

lyder godt nok forskelligt. De fleste 

af hemmelighederne omkring udførelse 

og valg af instrumenter tog 

Monteverdi med sig på sin egen 

vandring mod dødsriget. Samtiden 

så det som en sensation, da han 

passerede de 80, men meget længere 

blev han hel-ler ikke i den venezianske 

republik. Han døde den 29. 

november 1643. 

MOZART 

OG PARIS 

Mozartfestival i 

Den Sorte Diamant med 

DR RadioUnderholdningsOrkestret 

DR RadioUnderholdningsOrkestret 

spiller både kammermusik og orkesterkoncerter 

fra Mozarts tid i Paris 

- kom og hør dem og de indbudte solister 

Fredag d. 18. og lørdag d. 19. januar. 

■


Indenfor i varmen 

At komme fra en landsby i Mexico og slå sig ned 

som klassisk musiker midt i København er ikke ligetil. 

Men det er lykkedes for den 28-årige Joël González, 

kontrabassist og nyslået vinder af ”Ungdommens 

Sonningpris” Af Nina Ørum 

Sveden drev af ham i lufthavnens 

ankomsthal. ”Og jeg stank nok 

rimelig dårligt,” siger Joël González 

med et grin da han tænker tilbage på 

vinterdagen i 2001 hvor han første 

gang landede i Kastrup Lufthavn. 

Han var iført tyk trøje, dynejakke og 

kraftige snowboots - for nordpå var 

det koldt, havde han hørt. Med sig 

havde han sin kontrabas og de noder 

han skulle bruge til optagelsesprøven 

på musikkonservatoriet i 

København. 

Joël González var 21 år den gang 

og havde aldrig før været i Danmark. 

Faktisk havde han aldrig været uden 

for Mexicos grænser. Men opholdet i 

det kolde nord skulle vise sig at blive 

længere end som så. Til optagelsesprøven 

på konservatoriet fik han 

nemlig 13 og dermed adgang til en 

musikeruddannelse langt væk 

hjemmefra. 

”Da jeg kom til Danmark, troede 

jeg at alle mennesker her i Vesteuropa 

vidste en hel masse om klassisk 

musik. Modsat i Mexico hvor kun få 

kender til det. Derfor gik jeg ind til 

optagelsesprøven med den indstilling 

at nu skal jeg nok liiige vise jer 

hvad jeg som mexicaner kan ... Og så 

fik jeg 13. Rektor kom ud og sagde 

tillykke og sagde så tallet. Jeg anede 

ikke hvad det betød, men de andre 

forklarede mig at det var topkarakter,” 

siger Joël González. 

En god pris 

I dag er han for længst igennem 

konservatorieuddannelsen. Han er 

blevet fortrolig med både det danske 

karaktersystem, det kolde danske 

klima og vesteuropæernes ikke altid 

lige store kendskab til klassisk musik. 

Joël González har også lært at drikke 

te i Danmark og har derfor foreslået 

at vi mødes i Sing Tehus i det indre 

København. Og så er han blevet udråbt 

som en af landets bedste kontrabassister. 

Midt i november modtog 

han således ”Ungdommens Sonningpris” 

på 200.000 kroner - en pris han 

er lykkelig for. 

”At få et dansk legat af den størrelse 

betyder at jeg føler mig endnu 

mere inkluderet af danskerne nu,” 

Joël González – Fotos: Omar Ingerslev 

siger han og kigger lidt rundt på 

tehusets andre gæster. 

Desuden var det en stor glæde 

for Joël González at fortælle sine 

mexicanske forældre om prisen. For 

de har mange gange tvivlet på hvorvidt 

deres søn overhovedet kunne 

overleve som musiker. 

Basguitar 

Joël González er født på Yucatánhalvøen 

i Mexico for 28 år siden. 

Hans farfar spillede trompet, guitar, 

mandolin m.m. når der var brug for 

en musiker i den lille landsby. 

Professionelle musikere var der imidlertid 

ingen af i familien González, og 

ingen hverken i landsbyen eller familien 

forestillede sig at man bare sådan 

kunne spille og så kalde det et arbejde. 

Som barn klimprede Joël lidt på 

en spansk guitar der lå hjemme. Især 

de dybe strenge holdt han af, og i 

skolen begyndte han at spille elbas i 

forskellige rockbands. Da Joël 

González så ville med i skolens folkemusikorkester, 

gav læreren ham en 

kontrabas, og det faldt teenageren 

meget nemt at få lyd ud af det store 

instrument når han knipsede på 

strengene. 

Et par år senere besøgte et 

strygeorkester byen, og Joël González 

kontaktede orkestret for at spørge 

om de mon kunne vise ham hvordan 

man brugte en bue på bassen. 

Musikerne svarede med et ”velkommen 

til”. De stod netop og manglede 

en kontrabassist. 

”For mig var det åbningen til en 

stor verden. Jeg arbejdede med teknik 

i et par måneder, og så tog jeg 

med orkestret rundt i hele Mexico. 

For første gang oplevede jeg et klassisk 

musikmiljø i Mexico City, og jeg 

var til en jazzfestival hvor jeg hørte 

Michal Stadnicki spille. Og dér gik 

det op for mig... Han lavede musik på 

kontrabassen. Virkelig musik. Jeg var 

næsten ved at græde som jeg stod og 

lyttede til ham. Og så vidste jeg bare 

at jeg skulle være musiker. Men der 

var et problem,” siger Joël González. 

Farvel til ingeniøruddannelsen 

Med alvorlig mine puster han til den 

varme, indiske chai han lige har fået 

serveret. Så griner han og gentager 

”et problem, et stort problem,” inden 

han drikker af teen. Gonzáles er en

dygtig fortæller, både på sin kontrabas 

og siddende på café, og han 

nyder åbenlyst at bygge en spænding 

op. 

Efter endnu en tår te afslører han 

problemet: Han havde allerede taget 

en bachelor i matematik og skulle til 

optagelsesprøve på en ingeniøruddannelse 

ugen efter han kom hjem 

fra festivalen. Forældrene krævede 

det. Men dagen efter optagelsesprøven 

meddelte Joël at han ikke var 

taget af sted til prøven. Nu måtte de 

enten have ham gående derhjemme 

og lave ingenting eller sende ham på 

musikkonservatoriet. Efter et par 

dage accepterede de med stor bekymring 

musikeruddannelsen. Joël 

González tog af sted til Xalapa og 

begyndte på konservatoriet der. 

Snowboots og dynejakke 

Et par år senere mødte han igen kontrabassisten 

Michal Stadnicki og 

spillede for ham. Stadnicki var begejstret 

og foreslog at den unge 

mexicaner kom til København hvor 

han underviste på konservatoriet. 

Joël González afslog. Han havde ikke 

råd, og han havde en kæreste i 

Xalapa. Men i 2001 modtog González 

to store legater i Mexico, og så var 

det at han anskaffede dynejakke, 

snowboots og et pas og satte sig i 

flyveren mod det kolde København 

og en skræmmende optagelsesprøve. 

”Ja, og resten er historie. Er det 

ikke sådan, man siger? Altså, siden er 

jeg jo bare blevet uddannet her og 

spiller i orkester, og jeg har undervist 

som så mange andre gør det,” siger 

Joël González. 

Hvilket nu ikke er helt korrekt. 

Kontrabassistens historie begyndte 

utraditionelt, og den fortsætter 

heller ikke helt almindeligt. 

Efter Joël González’ første år på 

konservatoriet udløb den økonomiske 

støtte fra Mexico. Derfor var han 

nødt til at søge arbejde ved siden af 

sin uddannelse. DR Radiosymfoniorkestret 

annoncerede netop da efter 

to nye kontrabassister. Og vel vidende 

at orkestret er et af landets bedste, 

gik González til konkurrence og 

vandt den ene plads. 

”Det var ret hårdt, faktisk, både at 

studere og spille i orkester samtidig. 

Især fordi jeg har en soloplads i 

orkestret, så jeg følte et pres og en 

forventning hele tiden. Samtidig 

kunne jeg ikke rigtig tale dansk, og 

jeg vidste ikke hvordan kulturen i 

orkestret - og i resten af Danmark - 

fungerede endnu. Og så det allersværeste 

ved at rejse væk... Jeg savnede 

min familie meget. Det gør jeg stadig. 

Og jeg savner den stemning, den 

spirit der er i Mexico. Folk er meget 

åbne og fysiske, de knuser dig når du 

møder dem på gaden. Desuden 

improviserer man meget. Det hele 

går ikke efter en kalender, man 

handler spontant,” fortæller Joël 

González og indrømmer at det første 

halve år på konservatoriet kom han 

”rimelig tit” for sent til sin undervisning. 

Han indrømmer imidlertid også 

at når han kommer til Mexico i dag, 

savner han den danske orden og den 

velorganiserede hverdag. 

Den stolte mor 

Da Joël González spillede sin diplomeksamen 

på konservatoriet, sad hans 

mor blandt publikum. For første 

gang nogensinde var hun udenlands. 

Og hun var stolt, dybt rørt og følte sig 

som i en drøm, fortæller sønnen. 

Han selv var derimod urolig. 

Hvad skulle han nu? Ville han blive 

optaget i konservatoriets solistklasse? 

Var det nok bare at spille i 

orkester? For en sikkerheds skyld 

søgte han arbejde som musikskolelærer, 

blev ansat i Hørsholm Musikskole 

og blev i øvrigt også optaget i 

solistklassen. Igen var der lige rigeligt 

at se til. 

”Men musikskole-jobbet var rigtig 

godt. Det var først her jeg rigtig 

lærte dansk. Børnene talte jo ikke 

andet, så mens jeg rettede på deres 

fingre, rettede de på min ordstilling 

og udtale”. 

Sidste efterår afsluttede Joël 

González solistklassen med en fornem 

debutkoncert. Kort tid efter fik 

han besked om at han ville modtage 

200.000 kroner fra Aennchen og 

Eigil Harbys Fond, den såkaldte 

”Ungdommens Sonningpris”. 

Hvad nu? Efter fem travle år i 


Danmark følte den mexicanske 

musiker sig for alvor anerkendt i sit 

nye land. Men han følte også et 

behov for at tage ud og indsamle nye 

indtryk og havde pludselig økonomisk 

mulighed for at gøre det. Lige 

nu har Joël González således et års 

orlov fra Radiosymfoniorkestret og 

har flyttet sin faste adresse til Berlin 

hvor han studerer hos musikere i 

Berlinerfilharmonien. Han har også 

planer om at opsøge lærere i Italien, 

Argentina og USA, og han forbereder 

forskellige koncertprogrammer som 

solobassist. 

”Jeg står et vigtigt sted i mit liv. 

Både i Mexico og i Danmark har jeg 

fået så meget. Nu prøver jeg at rejse 

ud og få alt hvad der er muligt, så jeg 

kan give endnu mere tilbage. Det 

værste vil være hvis jeg på et tidspunkt 

står og synes at jeg burde have 

gjort noget som jeg ikke nåede. Hvis 

jeg føler at jeg burde kunne give 

mere end jeg gør. Og her tænker jeg 

både musikalsk og helt personligt. 

Altså, jeg vil jo gerne have familie og 

børn en gang”, siger Joël González. 

Men hvor ligger din fremtid - i 

Danmark eller Mexico eller et helt 

andet sted? 

”Foreløbig regner jeg med at 

vende tilbage til Danmark og Radiosymfoniorkestret 

i oktober 2008. 

Mere kan jeg ikke sige. Jeg ved det 

simpelthen ikke. Men når mine forældre 

spørger, så svarer jeg Mexico.” 

■ 

Aennchen og Eigil Harbys 

Fond uddeler hvert 

år to legater à 200.000 

kroner til unge, talentfulde 

solister, som det 

hedder. Legaterne er 

blandt landets største 

og kaldes også ”Ungdommens 

Sonningpris”. 

I 2007 var det - udover 

Joël González - saxofonisten 

Troels Rømer 

Rasmussen der modtog 

legatet.


Tættere på målet 

På café med prisvinderen Toke Møldrup Af Claus Johansen 

Han er energisk. Han læner sig frem 

over bordet, han ser mig lige ind i 

øjnene, han taler klart og tydeligt hen 

over larmen fra cappuccinomaskiner, 

raslende glas, idiotisk baggrundsmusik 

og hvinende kvindestemmer på en 

café i det inderste København en regnvåd 

vinterdag omkring kl. 15. Når han 

taler, bruger han sine hænder, hans 

overkrop taler med, øjnene er rolige og 

venlige, stemmen tydelig og lige tilpas 

i tempo. Her går spontanitet og kontrol 

hånd i hånd. Når jeg siger noget, 

hører han efter og prøver at forstå mig 

før han reagerer. Den mand er vant til 

at lytte og reagere på det han hører. 

Toke Møldrup er kammermusiker, 

regn med det. 

Pris i Bratislava 

Han er lige kommet hjem fra Den 

Europæiske Radiounions talentkonkurrence 

i Bratislava. Han kæmpede 

sig frem til finalen, endte med at spille 

Dvoraks cellokoncert med orkester 

foran et entusiastisk publikum, et 

kritisk dommerpanel og omkring 2 

millioner europæiske radiolyttere. 

Ved prisoverrækkelsen var det endnu 

ikke gået op for ham at han havde 

vundet. Han troede at han skulle 

have tredjeprisen. Bifaldet var godt 

nok stort, men han ventede alligevel 

at det ville vokse yderligere når de to 

andre finalister skulle have deres 

priser. Men da det - som han siger - 12 

kg tunge, grimme, men imponerende 

glastrofæ blev båret ind, gik det op 

for ham at han havde vundet. 

Toke er 27, bor i en billig lejlighed 

på Østerbro, holder af at løbetræne, 

drømmer om tid til maraton, har en 

kæreste som skal være sygeplejerske, 

og lever et næsten normalt københavnerliv. 

Men han skiller sig alligevel ud, 

for han spiller cello – i topklasse. Han 

var bare 15 da han blev optaget på Det 

Jyske Musikkonservatorium, han 

fortsatte sine studier på konservatoriet 

i København, og hans debut i 2005 

vakte opsigt. Siden da har han gjort sig 

yderst fordelagtigt bemærket, både 

som solist og som kammermusiker. 

Fra elev til jævnbyrdig 

Priserne er væltet ned over ham, og 

nu har han hjembragt nok et besynderligt 

trofæ. Hvad kan man bruge 

det til? Priser skaber opmærksomhed, 

og der følger skam også lidt penge 

med, men engagementerne kommer 

altså ikke væltende af den grund. Så 

foreløbig er alt nogenlunde som det 

var: Han underviser på konservatoriet 

hvor han selv gik, han spiller koncerter 

både her og i udlandet, og han 

tager af og til timer hos erfarne 

cellister. I Zagreb besøger han Valter 

Despalj som bl.a. kan noget med 

bueteknik. 

Mulighederne er mange, men 

hvor vigtig er undervisning for en 

færdiguddannet cellist? Toke tænker 

sig om og forklarer at det ikke drejer 

sig så meget om undervisning som 

om udveksling af idéer og inspiration. 

Lærerne er efterhånden holdt op med 

at give ordrer, nu er de begyndt at 

stille spørgsmål: ”Hvorfor vælger du 

denne frasering? ”Hvad tempo kunne 

du tænke dig?” De behandler ham 

som en kollega. 

Helst ikke noget fast 

Yndlingskoncerter? Jo da, de store 

cellokoncerter – der ligger en 5-6 

lagret i hans hjerne som han nok ville 

kunne fyre af med få dages varsel. 

Yndlingskoncerten? Lige for tiden 

Dvoraks superromantiske cellokoncert, 

måske fordi den er så fuld af 

kammermusik. Orkesterarbejde? Ja 

gerne, men helst ikke noget fast. Toke 

kan i år opleves gennem tre forårsmåneder 

forrest i Sjællands Symfoniorkesters 

cellogruppe. Sådan en kontrakt 

giver penge og mulighed for mere 

undervisning og fordybelse, men han 

siger foreløbig nej tak til længere 

orkesterjobs. 

Før nytår var han i Brasilien for at 

spille ny musik, snart følger kvartetkoncerter 

i Tyskland med Paizokvartetten 

hvor han spiller kammermusik 

på internationalt niveau. De fire strygere 

kender efterhånden hinanden 

ud og ind, og det kan høres. Til sommer 

kan københavnerne også møde 

ham med cellosonater ved kammermusikfestivalen 

på Charlottenborg. 

Toke er langsomt på vej ind i den 

Toke Møldrup – Foto: Gorm Valentin 

eksklusive klub af danske strygere 

med internationalt ry. Talent er godt i 

den forbindelse, undervisning og 

konstant øvning er endnu bedre. Man 

skal have råstyrke, lidt held skader 

ikke, og så hører der oven i alt det 

andet en del papirarbejde til en 

international karriere. Administration 

er besværlig når man hellere vil spille, 

derfor har Toke fået sig en agent. Så 

venter vi bare på at telefonen ringer. 

Indtil da: Mere fordybelse. 

Ikke tid til tv 

Fjernsynet er blevet forvist til loftet. 

Skal man se film, skal det være for 

alvor, og de siger at man nu kan få 

Bunuels gamle film på dvd. Der ligger 

en del bøger som venter på at blive 

læst, men hvem har ro til at læse når 

lommebogen er fuld af prøver og 

koncerter, og der skal sættes 4-5 

timer af til øvning hver dag. Det er 

faktisk lettest at slappe af på 

turneerne. Det fredeligste sted i 

verden er et hotelværelse når man er 

alene, og mobilen ellers lader være at 

ringe. 

Indtil for få år siden forsøgte han at 

efterligne og kopiere berømte cellister 

som Rostropovich eller Yo-Yo Ma. Nu er 

han i fuld gang med at blive sig selv. 

Dengang drejede det sig om at give 

lærerne og dommerne det de forventede 

og kunne acceptere, nu handler 

det om at finde sin egen fortolkning. 

Men det udelukker jo ikke at man af og 

til får lyst til at låne en god idé. Man 

hører en jævnt kedelig tysk kollega 

spille en cellokoncert helt almindeligt, 

og pludselig er der ti takter som lykkes 

for ham; hvorfor ikke kopiere sådan en 

detalje når den fungerer godt? Tidligere 

kopierede han så meget som muligt, 

men det er han gået væk fra. 

”Meget er faldet på plads, jeg er kommet 

tættere på målet,” siger han, og 

ingen af os behøver at bore i hvad målet 

egentlig er. ”Det vigtigste lige nu er 

at være sig selv,” siger han. ”Man skal 

spille som den man er.” 

Hans entusiasme er ægte, og hans 

energi smitter. Han er en af dem som 

ikke taler med mad i munden, men 

under vores samtale, der mest er en 

monolog, har han næsten ubemærket 

spist en temmelig stor italiensk sandwich 

og drukket både en enkelt og en 

dobbelt cafe latte. Han er vant til at 

koordinere diskret og har let ved at 

komme i kontakt. Hans virkemidler er 

kammermusikalske: Ikke det mindste 

dominerende, men han får det som han 

vil have det - i al venskabelighed. ■

Oboist Andreas Fosdal og baryton Jens Søndergaard har fået 

en kvart million hver til studierne Af Nina Ørum 

Anne Marie Mortensens legat på 

250.000 kr. uddeles en gang årligt til 

en ung musiker. Der er strenge krav 

til modtageren: Vedkommende skal 

være dansk statsborger og under 30 

år, det unge talent skal desuden have 

aflagt diplomeksamen fra Det Kongelige 

Danske Musikkonservatorium 

(DKDM) ”med et smukt resultat”, som 

det hed-der, og have afholdt en bemærkelsesværdig 

debutkoncert samme 

sted. Pengene gives til studier hos 

en anerkendt pædagog, som på 

forhånd har indvilget i at undervise 

legatmodtageren. 

På grund af de strenge betingelser 

blev legatet ikke uddelt sidste år. I år 

er der til gengæld to unge musikere, 

der er blevet 250.000 kroner rigere. 

Nemlig oboisten Andreas Fosdal og 

barytonen Jens Søndergaard, som 

debuterede fra DKDM i henholdsvis 

2005 og 2006. 

Optakt har talt med de to legatmodtagere. 

Andreas Fosdal 

Hvornår og hvorfor begyndte du at 

spille obo? 

Min far var hornist i DR Radiosymfoniorkestret. 

Han tog mig tit med til 

prøver og koncerter, og allerede da jeg 

var fire år, var jeg sikker på, at jeg ville 

spille obo. Jeg var - og er stadig - så 

fascineret af solooboist Bjørn Carl 

Nielsens klang. Han får om nogen det 

sangbare og varme frem i instrumentet. 

Så når det jo ind og rammer nogle 

følelser. 

Jeg begyndte at få oboundervisning, 

da jeg var ni år og var blevet så 

stor, at jeg kunne håndtere instrumentet, 

Før spillede jeg violin, klaver 

og trompet, men det tiltalte mig slet 

ikke. Altid har jeg været sikker på, at 

jeg ville musiker. Efter 9. klasse overvejede 

jeg at søge ind på konservatoriet, 

Men mine forældre og jeg blev 

enige om, at det var sundt også lige at 

få noget ind mellem ørerne. Så jeg 

blev student, og så søgte jeg ind. 

Hvilket værk holder du mest af at 

spille? 

Jeg har ikke nogen værker, som jeg 

sådan vender tilbage til igen og igen. 

Der findes jo ikke det store udvalg af 

obokoncerter. Men som solooboist i 

Sjællands Symfoniorkester elsker jeg, 

når vi spiller Brahms Violinkoncert, 

fordi den rummer en kæmpe obo-solo. 

Men ellers må jeg sige, at den 

bedste musik er efter min mening 

slet ikke skrevet for obo. Jeg holder 

meget mere af værker som Schuberts 

Winterreise (sangcyklus, red), og Beethovens 

seneste strygekvartetter. 

Din karriere lige nu og i fremtiden? 

Ja, jeg sidder jo som solooboist i 

Sjællands Symfoniorkester, jeg er 

med i Athelas Sinfonietta og spiller 

også en del ved siden af de to ensembler. 

Og egentlig går jeg ikke og drømmer 

om den store karriere som solist. 

Den bedste obomusik spilles jo 

primært i et orkester. Ind imellem 

hører jeg cd’er, hvor en oboist har 

samlet alle mulige og umulige, 

ukendte obokoncerter for at fylde 

cd’en. Og så forstår man altså godt, 

hvorfor man ikke lige kender så 

mange af værkerne - de er det ikke 

værd. 

Længe har jeg gået og tænkt på, at 

jeg på sigt gerne vil være dirigent. 

Men så er det jo godt at have erfaring 

med at sidde i et orkester. Jeg har nok 

lyst til at styre lidt mere, end jeg har 

mulighed for nu. Som orkestermusiker 

er der ikke plads til alle ens 

musikalske ideer, man er nødt til at 

rette ind efter de andre og efter 

dirigenten. 

Hvad har det betydet at modtage 

Anne Marie Mortensens Legat? 

Som orkestermusiker er det svært at 

finansiere rejser til udlandet og løn til 

gode lærere. Det har jeg pludselig fået 

mulighed for nu. Jeg regner med at 

tage nogle timer hos Albrecht Mayer, 

solooboist i Berlinerfilharmonikerne. 

Ham har jeg spillet for før. Desuden 

finder jeg mere og mere ud af, at det 

er vigtigt og meget givende at opsøge 

andre musikere end oboister. Jeg skal 

jo ikke undervises så meget teknisk 

mere, men jeg vil gerne blive ved med 

at udvikle mig musikalsk. Og her kan 

det være rigtig fint at spille for en 

violinist eller en anden musiker, som 

ikke kender oboens begrænsninger - 

ikke ved, hvad der er svært og næsten 

umuligt på mit instrument - men 

som bare kommer med forslag til den 

musikalske fortolkning. Det rykker 

mig virkelig, kan jeg mærke. 

Hvor kan man høre dig de næste 

måneder? 

I Sjællands Symfoniorkester spiller vi 

bl.a. en koncert 30. og 31. januar med 

Carl Nielsens 5. Symfoni og Beethovens 

Klaverkoncert nr. 4. 

Som solist spiller jeg Bachs 

Dobbeltkoncert sammen med Druen 

(DR Ungdoms Ensemblet, red.) og 

Morten Ryelund den 31. marts og 2. 

april i henholdsvis Mantziusgården i 

Birkerød og i Dronningesalen i København. 

Jens Søndergaard 

Hvornår og hvorfor begyndte du at 

synge? 

Da jeg var 10 år, begyndte jeg i 

Herning Kirkes Drengekor under 

ledelse af Mads Bille. Det var virkelig 

lærerigt. Her blev jeg præsenteret for 

den klassiske musik, som skolernes 

almindelige musikundervisning jo går 

rimelig let henover. Jeg fik også en helt 

grundlæggende opdragelse i, hvordan 

stemmen fungerer i klassisk sang og 

fik en interesse for det. Og så oplevede 

jeg et fantastisk kammeratskab. 

Til at begynde med var det mest 

mine forældre, der syntes, at det var 

interessant med drengekor. Min far 

tog mig med til en koncert, og så var 

jeg også solgt. Da min stemme gik i 

overgang, måtte jeg holde pause. For 

mit vedkommende tog det temmelig 

lang tid. Men i gymnasiet begyndte 

jeg at synge igen og medvirkede i et 

par musicals, og her fandt jeg ud af, at 

jeg ville fortsætte med at synge. Jeg 

havde nemt ved det, og det føltes 

rigtigt. 

Hvem er dine forbilleder? 

Åh, jeg har mange. Der er f.eks. en 

gammel italiener, Tito Gobbi (1913- 

1984, red.). Jeg er meget fascineret af, 

hvordan han arbejder dramatisk. Han 

forstår virkelig at give teksterne 

betydning, når han synger. Af samme 


… og endnu et par 

legatmodtagere 

årsag beundrer jeg også den walisiske 

baryton Bryn Terfel. 

Hvilket værk holder du mest af at 

synge? 

Som regel holder jeg mest af det 

værk, jeg er i gang med. Når du 

spørger mig i dag, kommer jeg først 

til at tænke på Bachs Juleoratorium, 

for det har jeg lige sunget ved 

koncerter i Viborg og Silkeborg. Jeg 

havde helt glemt, hvor meget jeg 

holder af Bach. 

Din karriere lige nu? 

Jeg er næsten lige kommet tilbage til 

Danmark efter tre år i Tyskland, på 

Das Deutsche Nationaltheater i 

Weimar. Her i efteråret medvirkede 

jeg i Verdis Rigoletto på Den Jyske 

Opera, og jeg har forskellige engagementer 

i 2008. Men ellers står jeg 

egentlig et sted i livet, hvor jeg glæder 

mig til at videreuddanne mig. Jeg har 

været ude og få en masse erfaring - 

jeg har fundet ud af, hvad jeg mangler. 

Nu skal jeg finde mennesker, som 

kan hjælpe mig med at udvikle mig 

yderligere. Jeg har det nok lidt som en 

sportsudøver - jeg vil gerne hæve mit 

bundniveau og blive endnu mere 

stabil i mine præstationer. 

Hvad har det betydet at modtage 

Anne Marie Mortensens Legat? 

Det giver mig mulighed for at søge 

den allerbedste hjælp til min udvikling. 

Jeg kan møde de allerbedste 

lærere og rejse ud for at knytte nye 

kontakter. Som sanger er det utrolig 

vigtigt hele tiden at møde nye mennesker, 

som kan give dig et eller 

andet. Legatet skal bl.a. bruges til 

timer hos den engelske sangcoach 

Fiona McSherry. 

Hvor kan man høre dig de næste 

måneder? 

I januar og februar har jeg en lille 

rolle i Monteverdis Poppeas Kroning 

på Det Kongelige Teater. I marts medvirker 

jeg i en opførelse af Bachs hmol 

messe. Og i september synger jeg 

Papageno i Tryllefløjten på Den Jyske 

Opera. 

■


Mozartfestival Optakt-rabat 

Der er god grund til at male kalenderen 

over både 18. og 19. januar. På de 

to dage afholder DR Radiounderholdningsorkestret 

hele fem Mozartarrangementer 

i Diamanten på Det 

kgl. Bibliotek i København. Festivalen 

bygger på tekster og musik fra 

Mozarts fatale ungdomsrejse til Paris. 

Han var 22 år gammel, blev først 

kommanderet ud på en omfattende 

turné og derefter nærmest tvunget 

væk fra sit livs kærlighed. Han var 

rasende både over sin skæbne og 

over det overfladiske franske musikliv, 

og så var han dødtræt af at have 

sin mor på slæb. 

Da turen var overstået, havde han 

mistet sin mor og pådraget sig en 

depression. Kæresten måtte han 

opgive enhver tanke om. Langsomt 

begyndte han den besværlige rejse 

Mozart-konkurrence 

hjem til Salzburg. I bagagen var en 

række pragtfulde værker, og det er 

dem man kan høre i løbet af de to 

dage. En hel række Mozart-kendere 

medvirker: Først og fremmest det 

velspillende DR Radiounderholdningsorkester 

hvis chefdirigent Adam 

Fischer har sin helt personlige 

Mozart-opfattelse som vækker opsigt 

og beundring overalt. Dertil kommer 

solister som pianisterne Katrine 

Gislinge, Marianna Shirinyan og Tanja 

Zapolski. Sopranen Kristina Hansson 

synger nogle af de pragtfulde arier 

Mozart skrev til sin elskede, og 

musikere fra orkestret spiller den 

fortryllende koncert for fløjte og 

harpe. Dertil kommer både balletmusik, 

symfonier og kammermusik. Som 

tillægsgevinst får man et foredrag om 

Pariser-rejsen hvor komponisterne 

Vil du vinde billetter til Mozart-festivalen på Diamanten, 

så frem med paratviden og opslagsbøger 

Optakt udlodder 15x2 billetter til 

DR RadioUnderholdningsOrkestrets 

Mozart-festivalen ”Mozart og Paris”. 

Besvar de nedenstående spørgsmål og 

sende dem ind til Optakt 

GlobalArtsManagement A/S 

Hauchsvej 14 

1825 Frederiksberg C. 

Leopold og Wolfgang Amadeus 

Mozarts breve bliver læst af skuespillerne 

Jens og Søren Sætter-Lassen. 

Flere informationer på www.ruo.dk 

cj 

Fredag 18. januar kl. 17: 

Kammerkoncert 

Fredag 18. januar kl. 20: 

Orkesterkoncert 

Lørdag 19. januar kl. 15: 

Foredrag 


Kammerkoncert 


Orkesterkoncert 

Koncerter og foredrag finder sted i 

Diamanten på Det Kgl. Bibliotek, 

Søren Kierkegaards Plads 1, København. 

Eller gå ind på vores hjemmeside og besvar spørgsmålene elektronisk (og spar frimærket). 

Besvarelserne skal være os i hænde den fredag den 11. januar, hvor vi trække lod blandt indsenderne. 

Så husk afsenderadresse, så vi kan fremsende gevinsten. 

Hvem skrev ”Haydns børnesymfoni”? 

Hvor bosatte Mozarts enke sig? 

Hvor blev Mozart født? 

Hvilket instrument spillede Mozart ud over klaver cembalo? 

Hvor gammel var Mozart da han døde? 

Det blad, du sidder med i 

hånden, kan være penge 

værd, selv om det er en 

gratis-avis! For vi har arrangeret 

en trøstepræmie 

for de ulykkelige mennesker, 

der ikke vinder en af 

udloddede billetter. Der 

er en særlig rabat til Optakts 

læsere, hvis de køber 

billetter til Mozartfestivalen 

i DR-butikken (i 

Ørestaden). 

Tag dette nummer af 

Optakt med og fortæl 

personalet, at du skal 

have Optakt-rabat. Det 

betyder at et dagspas til 

den 18. januar koster 440 

kr. (normalpris 515 kr.), et 

dagspas til den 19. januar 

koster 535 kr. (normalpris 

625 kr.) og et weekendpas 

tour-de-Paris: 975 kr. 

(normalpris 1.140 kr.)

CD 

KVINDER SyNGER 

Den tjekkiske mezzosopran Magdalena Kožená har en af tidens smukkeste 

stemmer som hun bruger med udsøgt smag. En fabelagtig egalitet og cremet 

blødhed parret med musikalsk elegance og intellektuelt klarsyn. Siden sin 

debut har hun fået flottere højde og mørkere dybde, kort sagt mere farve i 

kinderne, og det præger hendes nye Händel-cd der er hendes hidtil mest 

eksperimenterende. 

Udvalget af arier har overvægt af det alvorlige og tragiske, med et par korte 

muntre numre som sorbet’er mellem retterne. En lynhurtig ”Oh! Had I Jubal’s 

lyre” fra oratoriet Joshua er en sangteknisk triumf! 

I Händels vanvidsscener vover Kožená sig ud i vrængen, snerren, knurren 

og uhyggelige dybe toner i tenorlejet. En scene fra oratoriet Hercules kan ikke 

bære det, måske fordi sproget er engelsk, men ellers går hun akkurat så langt 

som hun kan stå inde for. Kožená udfordrer også sig selv i mødet med Venedigs 

Barokorkester der har hang til ekstreme tempi. Men sikke koloristiske 

mirakler orkestret tryller frem. Heldigt for Magdalena Kožená og for os at hun 

på toppen af sin vokale ydeevne er så kunstnerisk ambitiøs. 

Der er ”mikrofonstemmer” som f.eks. Koženás, og så er der dem der er sværere 

at få tag på. F.eks. Danielle de Niese, ung australsk-amerikansk sopran af 

hollandsk-tamilsk afstamning. Hun er ikke i nærheden af Koženás forfinelse, 

men har så noget andet. En temmelig ustyrlig stemme med smældende højde 

og kraftigt vibrato. Hun er ikke en stor stilist som Kožená, men en udadvendt 

performer der kan kommunikere ned til allerbagerste række. 

På sin debut-cd pudser Danielle de Niese den 300 år gamle musik af på 

moderne præmisser, og det er lige det de store pladeselskaber tørster efter. 

Hun er klart bedst i de hurtige arier, dem er der mange af på cd’en, og de er så 

teatralske at de blæser en bagover. Musicalagtigt og sexet og helt i overensstemmelse 

med operaens natur som sin tids vildeste underholdning. 

Danielle de Niese slog igennem som Cleopatra i en uortodoks opsætning af 

Händels Julius Cæsar. To af arierne er med på cd’en, men den fulde sandhed 

finder man på youtube.com hvor man kan se klip med Danielle de Niese i 

mærkelig Bollywood-dans foran en kulisse af zeppelinere. Meningen er svær 

at greje, men publikum skriger af jubel, og det havde jeg sikkert også gjort. 

Hedwig Rummel er en af Danmarks mest rutinerede sangsolister, gennem 

mange år medlem af DR Radiokammerkoret og nu medlem af det nye eliteensemble 

DR Vokalensemblet. Hun har før indspillet kirkemusik og præsenterer 

på sin nye cd et ret eventyrlystent program af religiøs musik med 

orgelledsagelse. Temaet er fred, og værkerne af senromantikeren Max Reger, 

forskellige franske komponister og den tidligt afdøde kirkekomponist Jesper 

Madsen. Ikke et eneste stykke kan kaldes velkendt, og stykkerne er af naturlige 

årsager holdt i farveskalaer fra en anden planet end den musik f.eks. Danielle 

de Niese præsenterer på sin cd. Men som en meget gennemført kirkekoncert 

er cd’en vellykket, og Jesper Madsens små stykker fra 1990’erne lyder allerede 

som klassikere. jc 

Magdalena Kožená: Ah! Mio cor 

Venedigs Barokorkester 

Dirigent: Andrea Marcon 

Archiv 477 6547 

Danielle de Niese: händel arias 

Les Arts Florissants 

Dirigent: William Christie 

Decca 475 8746 

hedwig Rummel: Forlen os freden 

Karsten Jensen, orgel 

Classico CLASSCD 735 


MÆND SyNGER 

Tre bud på hvordan den mandlige stemme kan lyde – vi starter fra toppen: 

29-årige Philippe Jaroussky er kontratenor, altså en sanger der dyrker falsetregistret. 

Som sådan er hans stemme usædvanlig høj, og han har nok 3-4 toner 

mere i toppen end en almindelig kontratenor. Det placerer ham i samme leje 

som barokkens beundrede kastratsangere der havde en sopran-agtig brillians i 

det øverste leje. 

På cd’en går Jaroussky i fodsporene på kastratsangeren Carestini der var en 

af barokkens største, headhuntet af tidens operakomponister til at forgylde 

musikken med skønhed. Det er virtuos musik med store kontraster mellem 

koloratur-passager og blide, forførende afsnit. Den slags skift mestrer Jaroussky 

suverænt. Hans specielle stemme understreger det ualmindelige ved 

musikken, netop den faktor komponisterne spekulerede i når de skrev for 

kastrater. Alligevel er det en af cd’en langsomme arier der er mest betagende, 

Händels Scherza, infida fra operaen Ariodante. En dybt bevægende sorgscene. 

Også den franske tenor Jean-Paul Fouchécourt går i en fortidig kollegas 

fodspor. Han synger partier som Rameau skrev til en tenor ved navn Jélyotte. 

Deres fælles stemmetype kalder man i fransk barokmusik for haute-contre – 

og hermed byder vi velkommen til den højere begrebsforvirring: Haute-contre 

(”kontrahøj”) er ikke det samme som en kontratenor der slet ikke er en tenor. 

En fransk haute-contre er simpelthen en naturligt høj tenor der synger under 

knækket og kun af og til mixer falsettoner ind i sin spændvidde. Dertil har 

Jean-Paul Fouchécourt en rigtig fransk klang, nasal og lidt skarp. 

En haute-contre er ikke nødvendigvis til helteroller, og det udnyttede 

Rameau. I hans opera Platée er hovedpersonen en komisk vandnymfe af 

meget begrænset skønhed. Det labber Fouchécourt i sig. Glem alt om stadionkoncerter 

og galla: Rameaus musik er legende, snakkende, kvækkende 

musikteater, 1700-tals fantasy. ”Je crois, je crois, je crois” er lige noget at synge 

for en fransk frø. 

Er man bassanger vil karrieren sjældent give anledning til at synge gode 

melodier. I opera er en bas som regel castet som konge eller bedstefar, og i 

korsang må basserne nøjes med at tage sig af de essentielle grundtoner som 

de andre sangere træder på. Den amerikanske Joel Frederiksen tager hævn på 

sin nye cd. Og den er et fund! 

Frederiksens stemme er smidig, smuk og utrolig mandig, og hans foredrag 

af engelske og amerikanske viser fra 15/1600-tallet smyger sig om lytteren. 

Greensleeves og Scarborough Fair er de kendteste, men i Frederiksens renæssance-arrangementer 

lyder de ikke som de plejer. Han har en fortid som 

musikforsker og ved hvad han gør når han realiserer sangene for lut og 

stilfærdig tamburin. Af og til også for flerstemmig sang - der breder sig en 

dejlig Robin Hood-stemning når de lyse tenorer i Frederiksens ensemble 

blander sig som lystige svende i den 16 vers lange vise om Lord Darly. 

Jeg har prøvespillet cd’en for et par kvindelige testpersoner, den ene var lidt 

afskrækket og fandt en farlig kant i mørket, den anden smeltede hen på sin 

kontorstol som om George Clooney lige havde sendt hende en mail. Bas- 

Frederiksen bliver kult, det er sikkert. jc 

Philippe Jaroussky: Carestini 

– the story of a castrato 

Le Concert d’Astrée 

Dirigent: Emmanuelle haïm 

Virgin Classics 3 95242 2 

Jean-Paul Fouchécourt: 

Opera-arier af Rameau 

Opera Lafayette 

Dirigent: Ryan Brown 

Naxos 8.557993 

Joel Frederiksen: The Elfin Knight 

Ensemble Phoenix 

harmonia Mundi hMC 901983


CD 

MINIMALISME I øST OG VEST 

Enkle midler til enkle budskaber er holdningen hos den lettiske komponist 

Peteris Vasks. En bøn til Herren om fred kan siges med ordene ”Dona nobis 

pacem” og behøver heller ikke meget mere end tre akkorder og tre meloditoner. 

Vasks er præstesøn, født 1946, og vokset op i en sovjetstat hvor man 

skulle kæmpe for at få lov til at tro. De sidste knap 20 år har han kunnet tale 

frit, og i sin kirkemusik gør han det i minimalistisk stil. 

Dona nobis pacem har ikke uden grund været indspillet flere gange 

allerede. Det er et meget virkningsfuldt værk der folder sig smukt og organisk 

ud i løbet af sine 16 minutter, formet som én stor opspænding og afspænding. 

Cd’ens største værk, Missa, viser desværre at den enkelhed som er betagende 

og holdbar i Dona nobis pacem, kan blive irriterende. Der er ganske vist 

tydelige forskelle på messens fem led, men materialet og klangverdenen er 

meget ensartet, og Vasks’ karakteriseringer helt traditionelle: En desperat 

Kyrie eleison (Herre, forbarm dig), en kraftfuld Gloria (Ære være Gud i det høje) 

og en fredfyldt Agnus Dei (Guds lam). Mest original er Sanctus-satsen, som 

skinner af baltisk folkemusik og glade englebasser. 

Vasks binder ikke sin musik op på et selvpinerisk system som sin 

ældre kollega Arvo Pärt fra Estland. Styrken i Vasks’ musik kommer fra dens 

dynamiske volumen og de lidenskabeligt voksende melodier. Det er korstogsmusik 

der går til kamp for harmonien ved at bruge velklang som våben - og 

ved at hægte sig på den århundredgamle brug af treklangen som symbol på 

den hellige treenighed. 

Cd’ens lettiske radiokor er i verdensklasse og synger absolut 

strålende. Men Vasks’ vej inden for den berømte baltiske modernisme fører 

næppe meget længere. Enkelheden i hans musik er ikke resultatet af en søgen, 

men snarere en udelukkelse af spørgsmål. Det er “folke-minimalisme”: For lidt 

og for meget på samme tid. 

Helt historisk er det at lytte til en ny cd med et af de værker der 

kickstartede den amerikanske afart af minimalismen, Steve Reichs Piano 

Phase fra 1967. Stykket består af små moduler der repeteres igen og igen af to 

klaverer. Undervejs forskubber instrumenterne sig rytmisk fra hinanden i 

bittesmå skridt. Processen fører til at musikken som et optisk bedrag skiftevis 

er i hak og blafrer og skurrer. En slags ekstrem kanon der ruller derudaf på 

samme grundtone og med samme puls i et kvarter. Et benhårdt eksperiment. 

Næsten 20 år senere havde Reichs musik fået flere farver som blomstrer op i 

cd’ens største værk, Sextet, fra 1984. Et værk på en halv time, domineret af 

marimbaer og vibrafoner der skifter tempo fem gange som en bil skifter gear. 

Reichs udfordringer kræver koncentration af lytteren, men uendeligt meget 

mere af musikerne. The London Steve Reich Ensemble har ikke gjort andet end 

at tilføje navnet på deres by til det band Steve Reich selv spillede i. De unge 

musikere kunne næsten være hans børnebørn, men de har en fabelagtig 

dedikation og et lækkert, menneskeligt swing. Deres debut-cd er et godt sted 

at hoppe ud i musikkens skelsættende rytmiske orgier. jc 

Peteris Vasks 

Letlands Radiokor & Sinfonietta Riga 

Dirigent: Sigvards Klava 

Ondine ODE 1106-2 

Steve Reich 

The London Steve Reich Ensemble 

CPO 777 337-2 

5. Masterclass i Unge Stemmer 

Den Jyske Sangskole, Herning 

fredag den 7. marts til søndag den 9.marts 2008 

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER 

www.ungestemmer.dk

DVD 

Omvendt maskespil 

Carl Nielsens opera Maskarade fyldte 100 år i 2006. 

Man fejrede den med en jubilæumsopsætning i det 

nye operahus og efterlod den gamle luvslidte 

opsætning på Kongens Nytorv. Desuden var partituret 

i mellemtiden blevet nyudgivet og ført tilbage 

til originalen. Musikalsk set var der altså mulighed 

for at komme helt tæt på Nielsens oprindelige idéer, 

men paradoksalt valgte man at lave en iscenesættelse, 

som river sig fuldstændig løs fra operaens 

manuskript. Den kan nu ses på en flot dvd fra Dacapo. 

Maskarade er en komedie bygget på Holbergs 1700-tals univers med 

tjenestefolkene Henrik og Pernille, den unge herre Leander, den gnavne 

Jeronimus og hans trivelige kone Magdelone. Carl Nielsen fik litteraturforskeren 

Vilhelm Andersen til at skrive teksten, som blev en ret bizar efterligning i 

overdreven Holberg-stil på 150 års afstand. 

Med Kasper Bech Holtens opsætning i 2006 blev der lagt et tredje lag på, 

for han lader operaen udspille sig i nutiden. Det er i det hele taget en omvendt 

Maskarade. I den nye opsætning bærer personerne hæmmende masker til 

hverdag, men smider dem til karnevallet, hvor de endelig kan få lov til at stå 

ved deres indre kriger, handyr, lolita eller dominatrice. I modsætning til Carl 

Nielsens original ender forestillingen med at personerne får deres kedelige 

hverdagsmaske på igen, når ballet slutter. En skarp men bæredygtig pointe – 

et coup de théatre hed det på Holbergs tid. 

Ligesom sine figurer er også instruktøren Kasper Bech Holten sig selv nær, 

når han flipper ud. Jo mindre autoritetstro desto bedre går det. De fleste af 

indfaldene giver dog kun mening, hvis man på forhånd kender den original, 

Holten spiller bold op af. 

Den traditionelle opfattelse af Maskarade er, at operaens 1. akt er bedst, og 

så går det ned af bakke. Det gælder ikke her, hvor 1. akt er delvist meningsløs, 2. 

akt interessant mystificerende og 3. akt en virtuos håndtering af de forvirrende 

enkeltscener mellem mand og kvinde, der opstår i løbet af maskeradens kaos. 

Forestillingen har fremragende sangere, allerbedst Niels Jørgen Riis, der må 

To meget forskellige bud på en klassisk musikdvd 

Der sidder en gruppe mennesker på en delikat og moderne restaurant. Nogle 

venter, nogle er på vej til at gå, nogen ankommer alene, nogen venter alene. 

Man aner konflikterne, de bortvendte ansigter, de pludselige rasende bevægelser, 

fortvivlelsen bag det nydelige ydre, når den anden ser væk. På 

lydsiden er det Monteverdis fjerde madrigalbog, en verdslig tekst fyldt til 

randen af skønhed og kærlighedssmerte. Polyfon musik med mange stemmer, 

men iscenesat så at hver sanger er parret med en skuespiller. Skuespilleren er 

den tavse modtager, den der bliver talt til. Skuespillet er gennemført, men 

minimalistisk, der er ingen slagsmål, men afstand og mennesker, der stille 

lukker en dør. 

Koret – I Fagiolini – har opført madrigalerne sådan på scenen rundt om i 

verden. Placeret væk fra hinanden og i samspil med skuespillere. Nu er det 

lavet til en musik-dvd. Den er vellykket, fordi den bygger på den musikalske 

ide, at dramaet handler om ensomhed og afsked, selvom det bliver sunget af 

mange stemmer sammen. 

Der er rigeligt med lovlig lækre boliger, kvalitetsbeklædning og polerede 

krystalglas, men det giver også billedsiden en ensartet diskretion, som ikke 

overdøver musikken. 

Det er en hel anden billedverden, man møder i Haydns Skabelsen med 

Academy of Ancient Music og solisterne Emma Kirkby, Anthony Rolfe Johnson 

og Michael George dirigeret af Christopher Hogwood. Musikken og fremførelsen 

er fornem, lydefri og betagende. 

Billedsiden er derimod ikke blevet til en særlig sammenhængende 

fortælling eller dialog med værket om, hvordan Gud skabte verden. 

Den er stukket sammen af tre hovedingredienser; realoptagelser fra opførelsen 

i Gloucester Cathedral, hvor kameraene dvæler ved søjler, glasmalerier, 

orkester, kor og solister, som jævnligt får indkopieret stjernetåger og anden 

astronomi bag sig. Tilsæt dertil et udvalg af engelsk billedkunst, fx Turner og 

William Blake. Og så massevis af naturfilm. Zebraer, vandfald, lavastrømme, 

fisk og fjerkræ, kryb og kvæg. 

De fleste af os ser levende billeder næsten hver dag. Og derfor har vi ubarmhjertigt 

meget at sammenligne med. Koncertoptagelsen er fra 1990 og det ses. 

Bedre linser og flere og mere bevægelige kameraer har overtaget siden da. 

Skabelsen er et langt værk, og når man for tredje gang ser den samme due i 

slowmotion og for anden gang ser græsset gro i superhurtig optagelse, gribes 


være den mest velsyngende Leander i operaens historie, og Susanne Resmark 

som Magdelone. Stephen Milling skaber en fantastisk stumfilmskarakter ud 

af Jeronimus, og hans stunt i sidste akt, hvor han vælter ned i orkestergraven 

og kravler ud blandt publikum med sit skummende ølkrus, må give ham 

udvidede beføjelser i fremtiden! 

Dvd’en er indbydende produceret med godt ekstramateriale, bl.a. en 

dokumentarfilm om vejen mod premieren og præcise, indsigtsfulde introduktioner 

til musikken, spontant fortalt af Michael Schønwandt. 

Maskarade har hidtil undgået nyfortolkninger, og denne opsætning ville nok 

ikke virke så abrupt, hvis der havde været lavet alternative produktioner de 

sidste 20-30 år. Nu er det take it or leave it: En dansk-sproget Maskarade på 

dvd er lig med dette omvendte maskespil, der bevidst skaber en afgrund 

mellem den sungne handling og den sceniske fremstilling. En distancerende 

oplevelse helt for sig selv. jc 

Carl Nielsen: Maskarade 

Johan Reuter (henrik), hanne Fischer (Pernille), Niels Jørgen Riis 

(Leander), Gisella Stille (Leonora), Stephen Milling (Jeronimus), 

Susanne Resmark (Magdelone) m.fl. 

Det Kgl. Kapel og Det Kgl. Operakor, Dirigent: Michael Schønwandt 

Instruktion: Kasper Bech holten - Dacapo 2.110407 

Vil man hellere nøjes med lyden af Maskarade, findes der 

tre forskellige indspilninger på cd, alle med DR Radiosymfoniorkestret: 

En tjekket, men umorsom indspilning dirigeret 

af Ulf Schirmer (Decca 475 214-2), en mere traditionel udgave 

med Ib Hansen som Jeronimus, dirigeret af John Frandsen 

(Dacapo 6.220507-08) og en interessant historisk - og 

forkortet - version fra 1954 (Danacord DACOCD 357-59), 

dirigeret af Launy Grøndahl, der kendte Carl Nielsen. 

man af rastløshed. Og når man kommer til strofen: And God created great 

whales og bliver præsenteret for et Greenpeace-fraklip med en muntert 

springende spækhugger, giver man op. 

Det er indlysende, at den klassiske musik ikke skal holde sig tilbage fra de 

levende billeder som udtryksmiddel, især ikke når det drejer sig om musikdramatik. 

Men det er den rytmiske musik, der er blodsbeslægtet med 

musikvideoen, med den raffinerede og fabulerende billedside, med lys og 

sceneshow. Derfor kan man gå galt, meget galt, i byen, når man sætter billeder 

på den klassiske musik. For også mennesker, der hører klassisk musik, kan 

aflæse billedkoder og kende forskel på en gennemarbejdet produktion båret af 

en idé og et sammenstukket sammensurium af standardbilleder fra billedarkiverne. 

mj 

The full Monteverdi 

A film by John La Bouchardière 

Monteverdi’s Fourth Book of Madrigals 

Featuring: I Fagiolini 

Naxos 2.110224 

haydn: The Creation 

Kirkby, Rolfe Johnson, George. The Choir of 

New College, Oxford. The Academy of 

Ancient Music Orchestra & Chorus. 

Christopher Editions. 

Editiond de l’Oiseau – Lyre 0t1 1269


Radioens 

P2 


Russisk med Sjællands Symfoniorkester. 

Sjostakovitj: Festouverture. Rakhmaninov: 

Paganini-variationer. Prokofiev: Symfoni nr. 

5. Sjællands Symfoniorkester. Olga Kern, 

klaver. Dirigent: Cristian Mandeal. (Koncert i 

Radiohusets Koncertsal, 24. november). 

Tirsdag den 1. januar kl. 20 

Torsdagskoncert med Tetzlaff som violinsolist. 

Haydn: Symfoni nr. 88. Joachim: 

Violinkoncert i ungarsk stil. Solist: Christian 

Tetzlaff. Beethoven: Symfoni nr. 2. DR Radiosymfoniorkestret. 

Dirigent: Thomas Dausgaard. 

(Genudsendelse fra 22. marts 2007). 

Torsdag den 3. januar kl. 20 

Giuseppe Verdis Maskeballet - direkte fra 

The MET. Med bl.a. Michele Crider, Salvatore 

Licitra, Dmitri Khvorstovskij og Stephanie 

Blythe. Metropolitan Operaens Kor og Orkester. 

Dirigent: Gianandrea Noseda 

Lørdag den 5. januar kl.19.30 

Sacre du Printemps fra Canada. Montreal 

Symfonikerne dirigeret af Zubin Metha. 

Tjajkovskij: Symfoni nr. 6. Stravinskij: Sacre 

du Printemps. (Koncert fra Canada) 

Mandag den 7. januar kl. 20 

Nytårskoncert fra Ålborg. Populære toner af 

bl.a. Glinka, Strauss, Bernstein og Gershwin. 

Solist og konferencier: Jesper Buhl, baryton. 

Solister: Majken Bjerno, sopran, Søren Rastogi, 

klaver. Ålborg Symfoniorkester. Dirigent: 

Matthias Aeschbacher. (Koncert 6. januar, 

Ålborghallen). 

Tirsdag den 8. januar kl. 19.30 

Niklas Sivelöv Trio. Ludwig van Beethoven: 

Variationer over Ich bin der Schneider Kakadu. 

Niklas Sivelöv: The NY Trio. Peter Tjajkovskij: 

Trio i a-mol. (Koncert i Mogens Dahl 

Institut, København 20. november). 

Onsdag den 9. januar kl. 19.30 

Torsdagskoncert med Capucon-brødrene. 

Brahms: Dobbeltkoncert. Bruckner: Symfoni 

nr. 9. DR Radiosymfoniorkestret Dirigent: 

Manfred Honeck. Solister: Renaud Capucon, 

violin; Gautier Capucon, cello. 

(Koncert i Radiohuset 29. november) 

Torsdag den 10. januar kl. 19.30 

Danske stemmer i Hamburg - direkte fra 

Hamborg, Laeisz Halle. Beethoven: Symfoni 

nr. 4. Mendelssohn: Die erste Walpurgisnacht. 

DR Radiokoret, DR Vokalensemblet. NDR Chor 

Hamburg og Sinfonie Orchester Hamburg 

med solister. Dirigent: Thomas Hengelbrock. 

Fredag den 11. januar kl. 19 

Verdis Macbeth - direkte fra the MET. Medvirkende: 

Lado Ataneli, John Relyea, Maria Guleghina, 

Roberto Aronica. Metropolitan Operaens 

Kor og Orkester. Dirigent: James Levine. 

Lørdag den 12. januar kl. 19.30 

Buxtehude og Lars Ulrik Mortensen. Vokal-og 

kammermusik af Buxtehude, Förster og Kirchoff. 

Anders J. Dahlin, tenor. Jakob Bloch Jespersen, 

bas. Dir: Lars Ulrik Mortensen. Concerto 

Copenhagen. (Koncert Garnisons Kirke 30.12.) 

Søndag den 13. januar kl. 19.30 

A World Requiem af John Foulds (1880-1939). 

Jeanne-Michelle Charbonnet. Catherine 

Wynn-Rogers. Stuart Skelton, Gerald Finley. 

BBC’s Symfoniorkester og Kor m.fl. Dirigent: 

Leon Botstein (Koncert 11. november, Royal 

Albert Hall, London). 


Odense Symfoniorkester med Kristóf 

Baráti som violinsolist. Bartok: Violinkoncert 

nr.2. Tjajkovskij: Symfoni nr.5. Kristóf 

Baráti, violin. Dirigent: Paul Mann. (Koncert i 

Carl Nielsen salen, Odense 6. december). 


Guillaume de Machaut - direkte fra Garnisons 

Kirke, København. Messe de Nostre 

Dame og chanson’er. ARS NOVA Copenhagen. 

Andrew Lawrence-King, accomp. Paul 

Hillier, dirigent og sang. 

Onsdag den 16. januar kl. 20 

Gidon Kremer 

har i årtier 

været en af de 

største personligheder 

blandt 

tidens violinister. 

Han har en 

særlig tilknytning 

til det 

danske kunstmuseumLouisiana 

hvor han 

er Artist-inresidence. 

Ved årets første torsdagskoncert 

spiller han en moderne klassiker, russiske 

Gubajdulinas violinkoncert Offertorium, 

sammen med DR Radiosymfoniorkester 

dirigeret af Thomas Dausgaard. 

Torsdagskoncert med Kremer - direkte fra 

Radiohusets Koncertsal. Gubajdulina: Offertorium. 

Sibelius: Symfoni nr. 2. DR Radiosymfoniorkestret. 

Dirigent: Thomas Dausgaard. 

Solist: Gidon Kremer, violin. 


Mozart og Paris I - direkte fra Diamanten i 

København. Koncert for 3 klaverer. Solister: 

Katrine Gislinge, Marianna Shirinyan, Tanja 

Zapolsky. Koncert- og operaarier: Alexandra 

Lubchansky. Koncert for fløjte og harpe. 

Solister: Dora Seres og Lillian Törnquist. Uddrag 

af Les Petits Riens. DR RadioUnderholdningsOrkestret 

dirigeret af Adam Fischer. 

Fredag den 18. januar kl. 20 

Puccinis La Bohème med gyldne stemmer. 

Medvirkende: Renata Scotto, Luciano Pavarotti, 

Marylyn Niska, Ingwar Wixell. Metropolitan 

Operaens Kor og Orkester. Dirigent: James 

Levine (arkivoptagelse fra The Met 1977). 

Lørdag den 19. januar kl. 19.30 

Mozart og Paris II. Arier. Symfoni nr. 31, 

Paris. Symfoni nr. 33. DR RadioUnderholdningsOrkestret, 

Dirigent: Adam Fischer. 

Solist: (Alexandra Lubchansky) (Koncert den 

19. januar, Diamanten, København). 

Søndag den 20. januar kl. 20 

Martin Brygmann synger for. Læs mere på 

www.sangensaar.dk 

Sangens år, åbningskoncert direkte fra 

Radiohusets Koncertsal. Sangens År 2008 

handler om at få alle danskere til at synge 

igen og sammen – og der er tale om alle 

typer af sang – rytmisk, klassisk, etnisk, jazz, 

viser, børnesange og meget mere. Sangens 

Års Åbningskoncert vil byde på sang på alle 

måder – fællessang, indisk, italiensk, kinesisk, 

afrikansk og dansk sang. Der vil være alt lige 

fra skoleklasser, Fangekoret fra Vridsløselille 

til en række kendte solister der synger for. 

Martin Brygman er komponist til den officielle 

Sangens År-sang som han også opfører for 

første gang ved koncerten. Kom og syng med 

i salen eller hjemme foran radioen! 

Mandag den 21. januar kl. 19.30 

Dvorak og Sjostakovitj. Dvorak: Cellokoncert 

h-mol. Alisa Weilerstein, cello. Sjostakovitj: 

Symfoni nr. 5. Det nordtyske radiosymfoniorkester. 

Dirigent: Manfred Honeck. (Koncert 

fra Laeiszhalle, Hamborg den 21. januar). 

Tirsdag den 22. januar kl. 19.30. 

Trio Con Brio. Haydn: Klavertrio i C-dur Hob. 

XV:27. Ravel: Klavertrio i a-mol. Bent Sørensen: 

Phantasmagoria, Brahms: Klavertrio i Hdur 

opus 8. (Koncert fra Mogens Dahl Institut, 

København 20. januar). 

Onsdag den 23. januar kl. 19.30 

Torsdagskoncert med Robert Levin som 

klaversolist. Beethoven: Symfoni nr. 6, 

Pastorale. Beethoven: Klaverkoncert nr. 4. 

Beethoven: Symfoni nr. 5, Skæbnesymfonien. 

DR Radiosymfoniorkestret. Dirigent: Thomas 

Dausgaard. 


Sydamerikansk koncert med DR Vokalensemblet. 

Paul Patterson: Time Piece. Piazzolla: 

Tango Piazzolla: Verano Porteno. Ariel Ramirèz: 

Missa criolla. DR Vokalensemblet / Titicaca 

Ensemblet. Dirigent: Fredrik Malmberg. Solister: 

Emil Lykke, tenor; Adam Riis, tenor. (Koncert 

Radiohusets Koncertsal 18. januar). 

Fredag den 25. januar kl. 19.30 

Beethoven Maraton - direkte fra Radiohusets 

Koncertsal. En gentagelse af en af musikhistoriens 

mest berømte koncerter. Den 

22. december 1808 stod Beethoven i spidsen 

for en koncert der varede 5-6 timer og bestod 

af Symfoni nr. 6: Pastorale, Koncertarie: Ah, 

perfido, uddrag af Messe i C-dur, opus 86: 

Gloria, Klaverkoncert nr. 4., Symfoni nr. 5, 

Skæbnesymfonien, af Messe C-dur: Sanctus 

og Benedictus, improvisationer for klaver, og 

Korfantasi, opus 80. DR Radiosymfoniorkestret, 

DR Radiokoret og DR Vokalensemblet. 

Dirigeret af Thomas Dausgaard. Solister: 

Inger Dam-Jensen, sopran; Robert Levin, 

klaver; Klaudia Kidon, sopran; Ulla Munch, 

alt; Adam Riis, tenor; Steffen Bruun, bas. 

Lørdag den 26. januar kl. 16-21.30 

Det franske Nationalorkester. Dirigent: 

Alain Altinoglu. Stravinskij: Fireworks, opus 

4. Prokofjev: Symfoni-koncert i e-mol for cello 

og orkester. Gautier Capucon, cello. Chausson: 

Symfoni B-dur.(Koncert fra 24.01 i 

Théâtre des Champs-Elysées, Paris). 

Søndag den 27. januar kl. 19.30 

Stjernekoncert med Schiff og Andsnes - 

direkte fra Radiohuset Koncertsal. Beethoven: 

Cellosonate i A-dur. Janácek: Pohadka. 

Debussy: Cellosonate i d-mol. Chopin: Cellosonate 

i g-mol, opus 65. Solister: Heinrich 

Schiff, cello; Leif Ove Andsnes, klaver. 


Folkemusik i klassisk 1:6. Klement Slavicky´: 

Moravian Dance Fantasies(1951). Zdenek 

Lukás: Dulcimer Concerto. Dalibor Strunc, 

dulcimer. Dvorák: Vandnymfen, Middagsheksen. 

Tjekkisk Filharmonisk Orkester, Brno. 

Petr Altrichter.(Koncert den 28. januar fra 

Janácek Teatret, Brno) 


Esbjerg Ensemblet - direkte fra Vestjysk 

Musikkonservatorium. Carl Nielsen: Ved en 

ung kunstners båre for strygekvintet. Morten 

Olsen: Uropførelse for oktet og slagtøj. 

Franz Schubert: Oktet i F-dur. 

Onsdag den 30. januar kl. 20 

Torsdagskoncert med europæisk 1. opførelse. 

Poul Ruders: Light Overture Europæisk 1. opførelse. 

Brahms: Klaverkoncert nr. 2. Schubert: 

Symfoni i C-dur, Den store. DR Radiosymfoniorkestret. 

Dirigent: Michael Schønwandt. 

Nelson Freire, klaver. Radiohusets Koncertsal. 


Fjernsynets 

DR2 


Interview med Anna Netrebko. Den russiske 

superstjerne er på ganske få år blevet 

hele operaverdenens kæledægge. I et eksklusivt 

interview med DR fortæller hun om sit 

liv i operaverdenens superliga og om aftenens 

forestilling Manon. 


Manon. Komisk opera i 5 akter af Jules Massenet. 

Stjerneparret Anna Netrebko og 

Rolando Villazón synger rollerne som de to 

unge elskende. En anmelderrost forestilling 

fra Staatsoper Unter den Linden 2007. Dirigent: 

Daniel Barenboim. 


Mestermøder 1:6 Strygerne. Nogle af Danmarks 

bedste strygere tilbringer en dag 

sammen på det smukke Fuglsang Gods på 

Lolland. Tim Frederiksen, Anne Søe Iwan, 

Phillipe Skow og Gert Von Bülow er tilsammen 

en ualmindelig stærk strygekvartet, 

men de har aldrig spillet sammen før. Programmets 

vært, dirigenten Frans Rasmussen, 

byder på halsbrækkende musikalske 

udfordringer og hemmelige gæster. 


Mestermøder 2:6 Sangerne. Fire af landets 

største og flotteste stemmer mødes på 

Fuglsang Gods. Stephen Milling, Eva Johansson, 

Gisela Stille og Bo Bøje Skovhus har 

tilbragt en hel dag sammen hvor de har 

sunget for hinanden, udfordret hinanden, 

lavet mad sammen og ikke mindst talt 

sammen. Dirigenten Frans Rasmussen er 

programmets vært. 


Mestermøder 3:6. Pianisterne. Vi har sat fire 

af landets dygtigste pianister stævne på 

Fuglsang Gods på Lolland. I de stemningsfulde 

omgivelser tilbringer Katrine Gislinge, 

Søren Rastogi, Mogens Dalsgaard og Elisabeth 

Vestenholz en uforglemmelig dag 

sammen. Dirigenten Frans Rasmussen er 

programmets vært. 


Mestermøder 4:6 Torsdag den 24. januar kl. 20 

Mestermøder 5:6 Torsdag den 31. januar kl. 20 

Et anderledes P2 

P2’s sendeflade forandrer sig fra det 

nye år. Væk er magasinprogrammerne 

Bolero, Lyt til nyt, Pling, Musikalsk 

krydsord og mange flere. Det samme 

gælder kulturprogrammerne. Fra 7/1 

kommer der udelukkende klassisk 

musik om eftermiddagen. Om aftenen 

udgår teater og jazz, men så bliver der 

til gengæld hver eneste aften sendt en 

hel koncert fra koncertsale i Danmark, 

Europa og Nordamerika med de store 

solister, dirigenter og orkestre. Om 

lørdagen er der opera, ofte direkte fra 

Metropolitan i New York. 

Koncertaftenen begynder kl. 19.00, 

hvor der er nyt om det klassiske 

koncertliv og minikoncerter inden 

aftenens hovedkoncert(kl. 20 eller 

19.30) som P2’s værter følger direkte, 

tæt på kunstnerne, publikum og den 

enkelte koncertsal. 

Optakt har valgt at bringe oplysninger 

om de daglige aftenkoncerter 

og fortælle hvad der bliver sendt om 

klassisk musik på fjernsynet i DR 2.

Januar 

2008 

Nordjylland 

En halv times blæserkoncert. Nytårskoncert 

med Blæserorkestret PUST. Gratis entré. 

Hobro Kirke, Adelgade 52 B. 

Hobro, lørdag den 5. januar kl. 11 

Nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester. 

Værker af Glinka, Strauss, Bernstein og 

Gershwin. Solister: Majken Bjerno, sopran, 

Jesper Buhl, baryton og Søren Rastogi, klaver. 

Dirigent Matthias Aeschbacher Aalborg 

Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4. 

Aalborg, lørdag den 5. januar og søndag den 

6. januar kl. 15 





Dirigent Matthias Aeschbacher. 

Morsø Teater, Limfjorsvej 95. 

Nykøbing M, tirsdag den 8. januar kl. 19.30 





Dirigent Matthias Aeschbacher. Dronning 

Ingrid Hallerne, Jeppe Aakjærs Vej 27. 

Farsø, fredag den 11. januar kl. 20 

Prinsens Musikkorps giver nytårskoncert. 

Sangsolister: Jette Torp og Dario Campeotto. 

Thyholm Hallen, Rughavevej 5, Hvidbjerg. 

Thyholm, fredag 11. januar kl. 19.20 

Nytårskoncert. Koncert med sopran Pernille 

Bogø Bach, trompetist Morten Grønborg 

Larsen og pianist Christian Vestergaard 

Nielsen. Gratis entré. 

Herregården Bratskov, Fredensdal 8. Brovst, 

søndag den 13. januar kl. 14 

Mød komponisten. Komponisten Bent 

Astrup fylder 75 år. Det fejres med et bredt 

udvalg af hans værker fremført af bl.a. violinisten 

Jens Astrup, Nordjyske Blæsere og 

Hjørring Kammerkor. Dirigent Anne Mette 

Vennegaard. Vendsyssel Kunstmuseum, P. 

Nørkjærs Plads 15. Hjørring, søndag den 13. 

januar kl. 19.30 

Violinbygger 

Medl. Mesterlauget 

• Reparation 

• Nybygning 

• Køb 

• Salg 

Erik 

Hoffmann 

Hyltebjerg Allé 87 

2720 Vanløse 

tlf. 38 71 83 96 

violin@mail.dk 

www.violinbygger.dk 



Tinghallen, Tingvej 1. 

Viborg, søndag den 13. januar kl. 19.30 

Nytårskoncert. Randers Kammerorkester 

spiller det nye år ind i selskab med sopranen 

Susanne Elmark. Programmet indeholder 

bl.a. opera og operetter af Johann Strauss, 

Lumbye, Gounod og Grieg. Dirigent David 

Riddell. Det Musiske Hus, Rådhus Allé 98. 

Frederikshavn søndag den 13. januar kl. 19.30 



Bjørnshøjhallen, Gartnerparken. 

Trige, tirsdag den 15. januar kl. 14.30 

Athelas Sinfonietta og Helene Gjerris. 

Værker af Per Nørgaard, arrangeret i 

samarbejde med Nordjyllands Unge 

Tonekunstnere. Nordjyllands Kunstmuseum, 

Kong Christians Allé 50. 

Aalborg, tirsdag den 15. januar 

kl. 19.30 



Vestjysk Fritidscenter, Sportsvej 1. 

Ulfborg, onsdag den 16. januar kl. 19.30 

Nikolaj Znaider. Koncert med Ålborg Symfoniorkester. 

Værker af Hillburg, Sjostakovitj og 

Beethoven. Solist Nikolaj Znaider. Dirigent 

Stefean Solyom. 

Aalborg Kongres og Kultur Center, Europa 

Plads 4. 

Aalborg, torsdag den 17. januar kl. 19.30 

Pro-Musica. Koncert med Christina Rudan, 

violin, Kirsten Martinsen, cello og Jørgen 

Hald Nielsen, klaver. Værker af bl.a. Beethoven 

og Dvorak. Nordjyllands Kunstmuseum, 

Kong Christians Allé 50. 

Aalborg, lørdag den 19. januar kl. 14 

Kirkekoncert. Musik af de fire store salmedigtere: 

Kingo, Brorson, Ingemann og 

Grundtvig. Hanne Sørensen, sang og Jørgen 

Søby, guitar. Gratis entré. Øster Vrå Kirke, 

Vrængmosevej 43. 

Øster Vrå, søndag den 20. januar kl. 16 



Bjerringbrohallen, P.E. Eriksensvej 2. 

Bjerringbro, søndag den 20. januar kl. 19.30 



Kulturcenter Limfjorden A/S, Skyttevej 12-14. 

Skive, onsdag den 23. januar kl. 19.30 



Aalestrup Idrætscenter, Skolevænget 17. 

Aalestrup, torsdag den 24. januar kl. 19.30 



Ejsing Egebjerg Hallen, Gl. Landevej 22,Ejsing. 

Vinderup, søndag den 27. januar kl. 19.30 



Teatersalen, Nordvestjysk Handelsgymnasium, 

Limfjordsvej 95. 

Nykøbing M, mandag den 28. januar kl. 19.30 

Midtjylland 

Athelas – Foto: elevator-design.dk 

Nytårskoncert. Århus Symfoniorkester 

spiller værker af bl.a. Strauss og Lumbye. 

Medvirkende: Elsebeth Dreisig, sopran og 

konferencier og David Danholt, tenor og 

konferencier. Dirigent Tobias Ringborg. 

Musikhuset Århus, Thomas Jensens Allé 2. 

Århus, fredag den 4. januar kl. 19.30 







Århus, lørdag den 5. januar kl. 19.30 

Tonica’s Nytårskoncert. Tonica præsenterer 

solister fra Det Kongelige Teater, Louise Fribo 

og Guido Paevatalu, samt dansere fra Århus 

Sportsdanserforening. Dirigent Michael 

Deltchev. Musikhuset Århus, Thomas Jensens 

Allé 2. 

Århus, søndag den 6. januar kl. 15 

Nytårskoncert. Operasangerne Jesper Brun- 

Jensen og Hans Dueholm samt Midtjysk Kor 

optræder med et program, der spænder over 

opera, operette, filmmusik mv. Koret dirigeres 

af Frode Lovmand. Kjellerup Bibliotek og 

Mosaikken, Tinghusvej 16. 

Kjellerup, søndag den 6. januar kl. 15 

Nytårskoncert med Randers Kammerorkester 

der spiller det nye år ind i selskab med 

sopran Susanne Elmark. Programmet indeholder 

bl.a. opera og operetter af J. Strauss, 

Lumbye, Gounod og Grieg. Dirigent David 

Riddell. Værket, Musik– og Teaterhus, Mariagervej 

6. 

Randers, søndag den 6. januar kl. 15 og 19.30 

Den traditionsrige nytårskoncert. 

Radiounderholdningsorkestrets Wienertrio 

bestående af Helle Sørensen, cello, Peter 

Ettrup Larsen, flygel og Walter Gaffron, 

violin. Desuden medvirker Det Syngende 

Selskab bestående af sopran Mette Sveistrup, 

mezzosopran Pia Schnack og tenor Ernst 

Soldum Dalsgård. Lemvig Gymnasium, 

Romvej 30. 

Lemvig, søndag den 6. januar kl. 15. 30 








Århus, mandag den 7. januar kl. 19.30 







Århus, tirsdag den 8. januar kl. 19.30 

Syng, syng, syng og vær glad! Korleder 

Hanne Koorsgård Nielsen vil akkompagnere 

og lære publikum nye sange fra Højskolesangbogen. 

Der vil også blive lejlighed til at 

synge fra den gamle sangskat. Gratis entré. 

Horsens Bibliotek, Tobaksgården 12. 

Horsens, tirsdag den 8. januar kl. 19 







Århus, onsdag den 9. januar kl. 19.30 


spiller det nye år ind i selskab med sopran 

Susanne Elmark. Programmet indeholder 

bl.a. opera og operetter af J. Strauss, Lumbye, 

Gounod og Grieg. Dirigent David Riddell 

Værket, Musik– og Teaterhus, Mariagervej 6. 

Randers, onsdag den. 9. januar kl. 15 og 19.30 







Århus, torsdag den 10. januar kl. 19.30 






Kulturhuset Skanderborg, Parkvej 10. 

Skanderborg, fredag den 11. januar kl. 19.30 

Nybarberet i Sevilla – Rossini med 

shaver. Operaen af Figaro forkortet 

ned til 75 min. Solister Hans Dueholm 

og Jakob Næslund Hansen inklusive 

kor. Herning Kongrescenter, Østergade 

37. Herning, fredag den 11. januar 

kl. 19.30 

Nytårskoncert med Den Jyske Sinfonietta. 

Nytårskoncert med fire sangere og en pianist 

fra Den Jyske Sinfonietta. Kulturhuset 

InSide, Dalvej 1. 

Hammel fredag den 11. januar kl. 19.30 

Nytårskoncert. ”Wiener bonbons” med 

Odense Symfoniorkester. Solist Louis Gentile, 

tenor. Dirigent Johannes Wildner. Konferencier 

Jesper Rosenkilde. Wienervalsen præsenteres 

af dansere fra Juliussens Danseinstitut. 

Forum Horsens, Langmarksvej 53. 

Horsens, søndag den 13. januar kl. 15


Nytårskoncert med Promenadeorkestret 

Lauseniana med Elinor Fryklund, sopran og 

Lars Møller, baryton. Dirigent Jørgen Fuglebæk 

Herning Kongrescenter, Østergade 37. 

Herning, søndag den 13. januar kl. 15 

Nytårskoncert. Med Helle Hansens gospelkvartet 

bestående af: Helle Hansen, Ulrik 

Spang-Hanssen, Jesper Carlsen og Martin 

Klausen. Gratis entré. Vor Frelsers Kirke, 

Torvet. 

Horsens, søndag den 13. januar kl. 16 

J.S. Bach Juleoratorium del 4- 6. Århus Sct. 

Pauls Cantori og Orkester. Dirigent Thomas 

Kristian Nielsen. Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls 

Kirkeplads. 

Århus, tirsdag den 15. januar kl. 19.30 


spiller nytåret ind i selskab med sopranen 

Susanne Elmark. Dirigent David Riddell. 

Sløjfen, Evald Tanges Allé 45. 

Hadsten, onsdag den 16. januar 19.30 

Nytårskoncert. Sæsonåbning med Horsens 

Harmoniorkester ”Nord for Alperne”. Musikken 

leveres af spillemænd fra Horsens og 

opland. Som sædvanlig bydes der på flere 

overraskelser. Juelsminde Skole, Vejlevej 7. 

Juelsminde, onsdag den 16. januar 

kl. 19.30 

Symfonikoncert. Klaverkoncert af Schumann 

og Bruckners 3. symfoni. Pianist Amalie 

Malling, dirigent Giancarlo Andretta. 


Århus, torsdag den 17. januar kl. 19.30 

Musikskolematiné. Med elever fra Horsens 

Musikskole. Gratis entré. Vor Frelsers Kirke, 

Torvet. 

Horsens, lørdag den 19. januar kl. 11 

Kammerkoncert. Solistklassestuderende 

Therese Andersen, violin og Maria Charlotta 

Nyrén, obo. Gratis entré. Musikhuset Århus, 

Thomas Jensens Allé 2. Århus, tirsdag den 

22. januar kl. 19.30 

Kammerkoncert. Solistklassestuderende 

Annana Lützhøft, cello. Gratis entré. Musikhuset 

Århus, Thomas Jensens Allé 2. Århus, 

lørdag den 26. januar kl. 15 

Verdensberømt sanger. Koncert med værker 

af Brahms, Grieg og Peter Heise. Randi Stene, 

mezzosopran, Marie Rørbech, klaver og 

Henrik Brendstrup, cello. Værket, Musik– og 

Teaterhus, Mariagervej 6. Randers, søndag 

den 27. januar kl. 15 

Kammerkoncert. Barokmusik i Musikhusets 

Lille Sal med et kammerensemble bestående 

af musikere fra Århus Symfoniorkester. 


Århus, søndag den 27. januar kl. 15 

Operetter og musicals – en eftermiddag i 

cafémiljø. Ensemble spiller et varieret program 

fra Sommer i Tyrol og Flagermusen til 

Chess. Kulturhuset Skanderborg, Parkvej 10. 

Skanderborg, søndag den 27. januar kl. 15 

Pilgrimskoncert. Musikalsk rejse med Via 

Artis Konsort under ledelse af Poul Udby 

Pock-Steen. Koncerten bevæger sig tekstmæssigt 

og musikalsk ned igennem Europa. 

Gratis entré. Tamdrup Kirke, Tamdrup Kirkevej 

1. Horsens, søndag den 27. januar kl. 19 

Orgelmusik og sange. Jeppe Aastrup, basbaryton 

og Christian Præstholm, orgel. 

Værker: J. S. Bachs solokantate nr. 82 og sange 

af Christian Præstholm til tekster af K.L. 

Aastrup. Sct. Mortens Kirke, Vester Kirkestræde 

7. Randers, tirsdag den 29. januar 

kl. 19.30 

Kammerkoncert. Frederik Jerichau Malmqvist, 

klaver og Cecilie Højgaard Nielsen, 

fløjte. Gratis entré. Musikhuset Århus, Thomas 

Jensens Allé 2. Århus C, tirsdag den 29. 


Forførende blæsere. Sergei Prokofiev: Romeo 

og Julie arrangeret for blæserkvintet, Charles 

Gounod: Petite Symphonie og Emil Hartmann: 

Serenade for blæsere, cello og kontra- 

• Meget mere end marcher 

• Musikoplevelser i særklasse 

• Militærmusik med glimt i øjet 

bas. Værket, Musik – og Teaterhus, Mariagervej 

6. Randers, onsdag den 30. januar kl. 19.30 

Klavermusikkens Historie 3. Koncert 3 i 

rækken af i alt 5 koncerter med romantiske 

komponister, Chopin, Mendelssohn, Schumann, 

Brahms og Liszt. Pianist David Strong. 

Viborg Musiksal, Gravene 25. Viborg, torsdag 

den 31. januar kl. 19.30 

Sydlige Jylland 

Prinsens Musikkorps kan kontaktes via orkesterchef Henrik Thorngaard på tlf. 2272 5517 

Se musikkorpsets koncertkalender på: www.prinsensmusikkorps.dk 

Prinsens Musikkorps - Kasernen - Sdr. Boulevard 15 - 7800 Skive - plr-muk@mil.dk 

Nytårskoncert. Sønderjyllands Symfoniorkester 

inviterer til nytårskoncert. Solister er 

Nina Pavlovski og Poul Elming. Dirigent 

David Riddell. Musik af Strauss, Lehár, Lumbye 

m.fl. Koncertsalen Alsion, Dybbølgade 2. 

Sønderborg onsdag den 2. januar kl. 20 





m.fl. Kolding Teater, Kongres– og Kulturhus, 

Skovbrynet 1. Kolding, torsdag den 3. 

januar kl. 20 





m.fl. Musik- og Teaterhuset – Sønderjyllandshallen, 

H.P. Hansens Gade 7. 

Aabenraa, fredag den 4. januar kl. 20 





m.fl. Kolding Teater, Kongres- og Kulturhus, 

Skovbrynet 1. 

Kolding, lørdag den 5. januar kl. 16 

Musikalsk punktum for julen. Steen Wrensted 

Jensen spiller 100-års fødselaren Olivier 

Messiaens orgelklassiker ”La Nativité du 

Seigneur/Herrens fødsel”. Gratis entré. Tønder 

Kristkirke, Kirkepladsen 2. 

Tønder, lørdag den 5. januar kl. 15 

Nytårskoncert 2008. Vestjysk Symfoniorkester 

inviterer til nytårskoncert. Dirigent 

Børge Wagner. Musikhuset Esbjerg, Havnegade 

18 Esbjerg, lørdag den 5. januar kl. 19.30 

Nytårskoncert 2008. Promenadeorkestret 


Lars Møller, baryton. Vejle Centret – Idrættens 

Hus, Willy Sørensens Plads 5. 

Vejle, lørdag den 5. januar kl. 15 

Nytårskoncert 2008. Promenadeorkestret 


Lars Møller, baryton. Vejle Centret – Idrættens 

Hus, Willy Sørensens Plads 5. 

Vejle, søndag den 6. januar kl. 15 

Du skal elske din fjende. Erik Haumann, 

orgel og Frode Stengaard, flygel uropfører 

Erik Haumanns Meditationer over Bjørn 

Nørgaards alterprojekt Du skal elske din 

fjende. Desuden medvirker Elin Skoven, 

recitation. Gratis entré. Christianskirken, 

Christiansvej 4. 

Fredericia, søndag den 6. januar kl. 16 

Nytårskoncert 2008. Vestjysk Symfoniorkester 

inviterer til nytårskoncert. Dirigent 

Børge Wagner. Musikhuset Esbjerg, Havnegade 

18. 

Esbjerg, søndag den 6. januar kl. 16 

Valsedrømme. Fredericia Teaterforening. 

Operettenbühne Wien opfører Oscar 

Strauss´ velkendte operette om en ikke helt 

frivilligt gift løjtnant der har det vanskeligt 

med at blive en god ægtemand. Den genstridige 

ægtefælles valsedrømme forvandler sig 

til rigtige kærlighedsdrømme. Fredericia 

Teater, Prinsessegade 29. 

Fredericia, søndag den 6. januar kl. 19.30 

Helligtrekongerskoncert. Snoghøjkoret fra 

Fredericia med solist Christina Dahl og 

dirigent Niels Erik Aggesen. Gratis entré 

Trinitatis Kirke, Kongensgade/Danmarksgade 

61. 

Fredericia, mandag den 7. januar kl. 19 

PRINSENS MUSIKKORPS 

Nytårskoncerter med Prinsens Musikkorps i 2008 

Solister: Jette Torp & Dario Campeotto 

Dirigent: Frans Rasmussen 

11 Januar kl. 1930 Thyholm Hallen 

13 Januar kl. 1930 Tinghallen, Viborg 

15 Januar kl. 1430 Bjørnshøjhallen, Trige 

16 Januar kl. 1930 Vestjysk Fritidscenter, Ulfborg 

20 Januar kl. 1930 Bjerringbrohallen, Bjerringbro 

23 Januar kl. 1930 Kulturcenter Limfj orden, Skive 

24 Januar kl. 1930 Aalestrup Idrætscenter, Aalestrup 

27 Januar kl. 1930 Ejsing Egebjerg Hallen, Ejsing 

28 Januar kl. 1930 Teatersalen, Nykøbing Mors

Nytårskoncert. Odense Symfoniorkester. 

Johannes Wildner der dirigerede nytårskoncerten 

i 2006, vender tilbage som dirigent. 

Også denne gang tager han en solist og et 

program med sig fra Wien. Fredericia Teater, 

Prinsessegade 29. 

Fredericia, torsdag den 10. januar kl. 20 

Alena Baeva. Symfonikoncert med dirigent 

Vladimir Ziva og violinisten Alena Baeva. 

Værker af Mozart, Prokofiev og César Franck. 

Kulturhus Harmonien, Gåskærgade 19. 

Haderslev, fredag den 11. januar kl. 20 

Paul Hillier på Askov. Kor 72 stævnekoret 

synger gammel musik af Monteverdi, Gesualdo 

samt nyere musik af den estiske 

komponist Arvo Pärt. Dirigent Paul Hillier, 

kendt fra The Hilliard Ensemble og dirigent 

for Ars Nova-koret. Gratis entré. Askov Højskole, 

Maltvej 1. 

Vejen, søndag den 13. januar kl. 15 

Klavermatiné. Rune Maahn Christensen, 

klaver, spiller værker af Bach, Mozart, Beethoven, 

Grieg og Chopin. Vestjysk Musikkonservatorium 

(VMK), Kirkegade 61 


Nytårskoncert. Michala Petri og Lars Hannibal 

spiller koncert i Taulov Kirke. Taulov 

Kirke, Taulov Kirkevej 50. 

Fredericia, søndag den 13. januar kl. 16 

Koncert med Kim Sjøgren. Lejrskov Kirke, 

Lejrskov Kirkevej 9. 

Lunderskov, torsdag den 17. januar kl. 19.30 

Messian 100 år: De tidlige orgelværker. 

Mikkel Andreassen spiller bl.a. Olivier Messiaens 

tidlige mesterværk L’Ascension. Gratis 

entré. Vor Frelsers Kirke, Kirkegade 24. 


Prædebut. Pianisten Malwina Gahrn’s 

prædebut fra solistklassen på Vestjysk 

Musikkonservatorium (VMK). Programmet 

for aftenens koncert er en 

sjældent hørt modstilling af amerikansk 

og europæisk musik fra starten 

af det 20. århundrede. Værker af Ives, 

Schoenberg, Webern og Alban Berg. 

Gratis entré. Vestjysk Musikkonservatorium 

(VMK), Kirkegade 61. Esbjerg, 

onsdag den 23. januar kl. 19.30 

Opera-aftener med Susanne Waage. Gounod: 

Faust. Vejle Bibliotek, Willy Sørensens 

Plads 1. 

Vejle, torsdag den 24. januar 

Ensemble Nordlys. Den skandinavisk sammensatte 

kvartet – violin, cello, klaver og 

klarinet – spiller nordisk musik. Museum 

Sønderjylland, Kunstmuseet i Tønder, Kongevej 

51. 

Tønder, søndag den 27. januar kl. 15 

Fløjte og orgel. Fløjtenisten Kirsten Dahlgaard 

ledsaget af Hans Christian Hein på 

orgel spiller værker af J.S. Bach, C.P.E. Bach, 

Frank Martin og Jehan Alain. Gratis entré. 

Treenighedskirken, Grådybet 23. 


To trompeter og orgel. Bo Fuglsang og John 

Frederiksen på trompeter og Helge Granum 

på orgel. Augustenborg Slot og Slotspark, 

Storegade 2. 

Augustenborg, torsdag den 31. januar kl. 

19.30 

Fyn 

Lørdagskoncert. Ny musik til et nyt år – en 

halv times koncert. Folder med årsoversigt 

over alle lørdagskoncerter i 2008 præsenteres. 

Gratis entré. Sct. Nicolai Kirke, Kirkestræde 

3. Svendborg, lørdag den 5. januar kl. 11.30 

Nyårskoncert. ”Wiener bonbons” med 

Odense Symfoniorkester. Med Louis Gentile, 

tenor og Jesper Rosenkilde, konferencier. 

Værker af Strauss, Lehar og Reznicek. Dirigent 

Johannes Wildner. Odense koncerthus, 

Claus Bergs Gade 9. 

Odense, lørdag den 5. januar kl. 16 og 20 





Johannes Wildner. Haarby Hallerne, 

Svinget 1. 

Haarby, mandag den 7. januar kl. 20 





Johannes Wildner. Ejby Hallen, Halvej 

5. 

Ejby, tirsdag den 8. januar kl. 20 




Værker af Strauss, Lehar og Reznicek. Nordfyns 

Efterskole (NFE), Klaus Berntsensvej 19, 

Særslev. 

Søndersø, onsdag den 9. januar kl. 20 

The Great Johann Strauss Galla. Odense 

Koncerthus, Claus Bergs Gade 9. 

Odense, onsdag den 9. januar kl. 20 




Værker af Strauss, Lehar og Reznicek. Odense 

Koncerthus, Claus Bergs Gade 9. 

Odense, fredag den 11. januar kl. 20 

Symfonikoncert med Odense Symfoniorkester. 

Musik af Ljadov, Prokofiev, Sjostakovitj. 

Chloë Hanslip, violin, dirigent Petr 

Altrichter. Odense Koncerthus, Claus Bergs 

Gade 9. 

Odense, torsdag den 17. januar kl. 20 


Musik af Ljadov, Prokofiev, Sjostakovitj. 

Chloë Hanslip, violin, dirigent Petr Altrichter. 

Odense Koncerthus, Claus Bergs Gade 9. 

Odense, fredag den 18. januar kl. 20 

Koncert – Ny komposition af Jan-Inge Wijk. 

Uropførelse af docent Jan-Inge Wijks nye 

komposition Il fuoccco e il fiume – ilden og 

floden. Fyns Kunstmuseum, Jernbanegade 13. 

Odense, lørdag den 19. januar 

kl. 16.15–17.30 

Nytårskoncerten 2008. Odense Congress 

Center, Ørbækvej 350. 

Odense, lørdag den 19. januar kl. 20 

Elsebeth Dreisig og Thomas Rischel. Liederkoncert 

med Schumanns Frauenlibe und 

leben samt sange af Strauss og Heise. Musikbiblioteket 

Odense, Pantheonsgade 15. 

Odense C, søndag den 20. januar kl. 15 

Nytårskoncert. Kiki Brandt, sopran, Jesper 

Buhl, baryton og Hanne Bramsen Buhl, 

klaver, giver nytårskoncert i Helios- Teatret. 

Helios Teatret, Banegårdspladsen 7. 

Faaborg, søndag den 20. januar kl. 15.30 

Jutlandia Saxofonkvartet. Værker af: Rossini: 

Barberen i Sevilla. Poulemc: Suite Francaise. 

Piazolla: Tango Suite. Hindemith: 

Konzertstück für zwei Altsaxophone. 

Brahms: Variationer over et tema af Haydn. 

Borgerforeningen Svendborg, Fruestræde 5. 

Svendborg, søndag den 20. januar kl. 15.30 

Familiekoncert med Odense Symfoniorkester. 

”Crash Bang Beethoven” med 

skuespilleren Anders Holst som ”Beethoven”. 

Program: Beethovens 5. symfoni og Für Elise. 

Dirigent Jesper Nordin. Desuden medvirker 

elever fra Odense Musikskole. Odense Koncerthus, 

Claus Bergs Gade 9. 

Odense, lørdag den 26. januar kl. 11.30 

Korkoncert. Svendborg Gymnasiums kor 

med solister under ledelse af Janne Olrik 

opfører Faurés Reguiem. Sct. Nicolai Kirke, 

Kirkestræde 3. 

Svendborg, tirsdag den 29. januar 

Kammerkoncert. Musikere fra Odense 

Symfoniorkester og gæster spiller kammermusik 

af Poulenc og Dvorak samt argentinsk 

tango. Odense Koncerthus, Claus Bergs Gade 9. 

Odense,tirsdag den 29. januar kl. 20 

Malwina Gahrn 

Antikvariat BogTikken 

www.bogtikken.dk 

 

 

 


Musikalsk 

Grundkursus i Helsingør


Fyraftenskoncert med Martin Norddal. 

Martin Norddal der studerer på Det Kgl. 

Danske Musikkonservatorium i København, 

spiller orgelmusik af Sweelinck, Buxtehude, 

Mendelssohn og Olivier Messian. Vor Frue 

Kirke, Frue Kirkestræde 4. Svendborg, torsdag 

den 31. januar kl. 16. 15 


Program: Mozart: klaverkoncert nr. 20 i 

d-mol og Bruckner: Symfoni nr. 5. Tonya 

Lemoh, klaver. Dirigent Theodor Guschlbauer. 

Odense Koncerthus, Claus Bergs Gade 9, 

Odense, torsdag den 31. januar kl. 20 

Sjællans 

Nytårskoncert. Audun Iversen, baryton og 

Storstrøms Kammerensemble. Værker af bl.a. 

Strauss, Grieg og Offenbach. Sognets Hus, kirkestræde 

6. Maribo, fredag den 4. januar kl. 20 

Nytårskoncert. Rødovre Koncert Band spiller. 

Værker af Mozart, Lumbye, Strauss m.fl. 

Dirigent Jørgen Misser Jensen. Boholte Kirke, 

Boholtevej 97. Køge, lørdag den 5. januar kl. 16 

Nytårskoncert. Med operetteparret Thomas 

Peter Koppel og Sofie Ottosen. Nytårskoncert 

med tilhørende champagne. Jyllinge Skole, 

Planetvej 30. Jyllinge, lørdag den 5. januar 

kl. 20 

Nytårskoncert med Sjællands Symfoniorkester. 

Under ledelse af den østrigske dirigent 

Peter Guth. Wiener bonbons – musik af 

Strauss og Lumbye. Sangsolist: Ann Petersen. 

Borup Kultur- og Idrætscenter, Hovedgaden 

65. Borup, mandag den 7. januar kl. 19.30 


Under ledelse af den østrigske dirigent 

Peter Guth. Wiener bonbons - musik af 

Strauss og Lumbye.Sangsolist: Ann Petersen. 

Nakskov Idrætscenter, A. E. Hansensvej. 

Nakskov, fredag den 11. januar kl. 19.30 

Nytårskoncert. Et møde mellem europæisk 

og sydamerikansk musik. Tresafinado består 

af Pia Kaufmanas, tværfløjte, Torsten Borbye 

Nielsen, guitar og Afonso Correa, percussion. 

Gratis entré. Sct. Jørgensbjerg Kirke, Kirkegade 

26. Roskilde, søndag den 13. januar kl. 15 

Operasangerne Tina Kiberg og Niels Jørgen 

Riis akkompagneret af Tove Lønskov. 

Programmets første afdeling vil bestå af 

svenske, danske, italienske og spanske lieder 

og anden afdeling er udelukkende med 

italiensk opera. Holsted Kirke, Holsted Allé 1. 

Næstved, søndag den 20. januar kl. 15. 30 

Sjællands Symfoniorkester. Medvirkende: 

4elements. Værker af Schnittke, Bruhn og C. 

Franck. Dirigent Morten Ryelund. Roskilde 

Hallerne, Kongres- og Idrætscenter, Møllehusvej 

15. Roskilde, onsdag den 23. januar kl. 19.30 

Kamæleonkoncert: Jacob Nielsen – 

Klassisk klaver med meget meget 

mer’. Se og hør bl.a. Musiklagkagen, 

Chopins Hundevals og Carneval/ 

Pjerrot. For børn fra 4 – 9 år og forældre. 

Gimle, Helligkorsvej 2. Roskilde, 

søndag den 27. januar kl. 12–13 

Gladsaxe Symfoniorkesters nytårskoncert. 

Dorthe Zielke er solist i Hummels Trompetkoncert. 

Desuden værker af bl.a. Offenbach, 

Rodgers og Hammerstein, Elgar, Lumbye og 

Strauss-familien. Køge Kirke, Sct. Nicolai, 

Kirkestræde 29, Køge, søndag den 27. januar 

kl. 15 

Music for the Mysteries. Hanne Tofte Jespersens 

musik til Vision of Enoch samt 

uropførelse af hendes The 7 Natures. Agnethe 

Christensen, sang, Hanne Tofte Jespersen, 

sang og klaver, Kuno Kjærbye, violin, Ida 

Bach Jensen, kontrabas og Anders Hvidberg, 

slagtøj. Gratis entré. Ny Vor Frue Kirke, Vor 

Frue Hovedgade 63. Roskilde, søndag den 27. 


Nytårskoncert med Køge Harmoniorkester. 

Under ledelse af Bo Skjold Christensen. Den 

traditionelle nytårskoncert med værker af 

bl.a. Lumbye, Mascagni, Loewe, Williams og 

Strauss. Gratis entré. Solrød Strandkirke, 

Mosevej 1. Solrød, mandag den 28. januar 

kl. 19.30 

Cellist Jakob Kullberg fra ”Trio Aristos” 

spiller to af Bachs solo-sonater og 

et værk for solo-cello af Per Nørgård. 

Gammelkjøgegaard, Gl. Køgegård 3. 

Køge, fredag den 1. februar kl. 20.00 

Den Kgl. Livgardes Blæserkvintet. Musik af 

bl.a. Händel, Telemann og Mozart. Boholte 

Kirke, Boholtevej 97. 

Køge, fredag den 1. februar kl. 20 

København og 

Nordsjælland 

Nytårsdags Musikgudstjeneste i Christians 

Kirke. Musikgudstjeneste med Selma Ravn 

og organisten Jens E. Christensen. Leopold 

Mozart og Eberlins kalenderstykker til årets 

gang i Salzburg. Gratis entré. Vor Frelsers 

Kirke, Sankt Annæ Gade 29. 

København, tirsdag den 1. januar kl. 14 

Festlige nytårskoncerter. Nytårskoncerter 

med De Nordiske Spillemænd og klg. operasanger 

Gitta-Maria Sjöberg. Kastrupgårdsamlingen 

– Tårnby Kommunes Kunstmuseum, 

Kastrupvej 399. 

Kastrup, onsdag den 2. januar kl. 17 og kl. 20 

Opera oplevelser i 


Tag eks. med til Paris - Rom & Napoli - 

Wroclaw i Polen - Savonlinna i Finland - 

Amsterdam - Arenaen i Verona eller 

til Puccinifestival i Italien. 

Start oplevelsen på www.riisrejser.dk 

Tlf. 45 280 280 Tlf. 96 64 00 46 

Jacob Nilsen 

Lucio Silla. Det Kongelige Teaters udgave af 

Mozarts ungdomsværk skabt af Mozartinstruktør 

Christof Loy. Det Kongelige Teater 

– Gl. Scene, Kongens Nytorv. 

København, onsdag den 2. januar kl. 19.30 

Don Carlos. Kasper Bech Holtens opsætning 

af Verdis opera byder på foruroligende 

billeder af en verden hvor religion og politik 

er vævet sammen i et farligt net. Operaen, 

Ekvipagemestervej 10. 

København, torsdag den 3. januar kl. 15 

Nytårskoncert. Stig Rossen sammen med 

den canadiske musicalstjerne Sarah Pacheco. 

Parret akkompagneres af dirigent Bjørn 

Hyrups 16 mands store Gallaorkester. Hvidovre 

Medborgerhus, Hvidovrevej 280. 

Hvidovre, torsdag den 3. januar kl. 19.30 

Musik i Gågaden. Dan Kær, orgel. Værker af 

Bach, Bert Matter og Elgar. Gratis entré. 

Trinitatis Kirke, Købmagergade 52 A. 

København, fredag den 4. januar kl. 16.30 

Lucion Silla. Det Kongelige Teaters udgave 

af Mozarts ungdomsværk skabt af Mozartintruktør 

Christof Loy. Det Kongelige Teater 

– Gl. Scene, Kongens Nytorv. 


Vi har en ledestjerne. Helligtrekongersfejring 

i Natkirken. Salmer og hymner sunget af 

mezzosopran Elisabeth Ørsnes om de tre vise 

mænd og deres vej til Kristus. Gratis entré. 

Helligåndskirken, Niels Hemmingsens Gade 

5. København, fredag den 4. januar kl. 21 


Under ledelse af den østrigske 

dirigent Peter Guth. Wiener bonbons - musik 

af Strauss og Lumbye. Sangsolist: Ann Petersen. 

Taastrup Teater, Kjeld Abells Plads 1. 

Taastrup, lørdag den 5. januar kl. 19.30 

Helligtrekongers Aften. Koncert med Holmens 

Barokensemble og Jakob Lorentzen. 

Værker af Couperin, Leclair, J.S. Bach og 

Mozart. Læsninger ved Peter Thyssen. Gratis 

entré. Holmens Kirke, Holmens Kanal 21. 

København, lørdag den 5. januar kl. 19.30 

Kammerkoncert. TRIO ZELESTE bestående af 

Stine Hasbirk, Maria Kontra og Søren Pedersen. 

Værker af bl.a. Brahms og Bridge. Gjethuset, 

Gjethusgade 5. 

Frederiksværk, søndag den 6. januar, kl. 16 

Orgelkoncert med Hanne Kuhlmann. 

Programmet er specielt rettet mod Helligtrekongers 

søndag. Gratis entré. Oppe Sundby 

Kirke, Roskildevej 187. 

Frederikssund, søndag den 6. januar kl. 16 

Nytårskoncert 2008 med Royal Danish Brass. 

Musik af bl.a. Lumbye, Kuhlau og Tjajkovskij. 

Støberihallen, Nordstensvej 1. 

Hillerød, søndag den 6. januar kl. 16 

Helsingør Koncerten Nytår 2008. 

Solister Andrea Pellegrini og Jan Lund 

sammen med et klassisk salonorkester. 

Dirigent Nenia Zenana. LO-skolen, Gl. 

Hellebækvej 70. 

Helsingør, søndag den 6. januar kl. 17.30 

Sang og Kammermusik. Pia Gruwier Larsen, 

sang, Valeria Zanini, klaver, Flemming Lave, 

bratsch. Værker af bl.a. Schumann og 

Brahms. Gratis entré. Skt. Jakobs Sognegård, 

Østerbrogade 59. 

København, søndag den 6. januar kl. 20 

The Song Club #3. The Song Club er et nyt 

initiativ for professionelle sangere og viderekomne 

studerende. Her udforskes liedrepertoiret 

i en uformel atmosfære. Gratis entré. 

Garnisons Menighedssal, Sankt Annæ Plads 4. 

København, mandag den 7. januar kl. 19.30 

Wiener Johann Strauss Koncert. K&K 

Philharmonikerne, Det Østrigske K&K 

Ballet. Musikalsk ledelse: Matthias Georg 

Kendlinger. Sopraner: Ute Ziemer og Ira 

Lauren. Tivolis Koncertsal, Vesterbrogade 3. 

København, torsdag den 10. januar kl. 

19.30 

Musik i Gågaden. Rikke Lender, mezzosopran, 

Søren Chr. Vestergaard, orgel. Værker af 

Bach og Peter Møller. Gratis entré. Trinitatis 

Kirke, Købmagergade 52 A. 


Wiener Johann Strauss Koncert. K&K Philharmonikerne, 

Det Østrigske K&K Ballet. 

Musikalsk ledelse: Matthias Georg Kendlinger. 

Sopraner: Ute Ziemer og Ira Lauren. 

Tivolis Koncertsal, Vesterbrogade 3. 


Symfonikoncert. Bruckner: Symfoni nr. 8. 

Dirigent: Dietfried Bernet. Det Kongelige 

Kapel. Operaen, Ekvipagemestervej 10. 

København, fredag den 11. januar kl. 19.30

Jacob Kullberg og Per Nørgård 

DiamantEnsemblets nytårskoncert. Værker 

af bl.a. Mozart, Piazolla, Bach og Dvorak. Det 

kongelige Bibliotek/Den Sorte Diamant, 

Søren Kierkegaards Plads 1. 

København, fredag den 11. januar kl. 20 

Hildegard af Bingen (1098- 1178). Musikandagt 

med middelaldermystikeren, abberdisse 

Hildegard af Bingens hymner, sunget af 

mezzosopran Elisabeth Ørsnes. Gratis entré. 

Helligaandskirken, Niels Hemmingsens 

Gade 5. 


Vinøs Matiné. Nytårskoncert med De Fire 

Tenorer: Thomas Præstegaard, Jens Jacob 

Honoré, Magnus Vigilius, Torben Nielsen. 

Pianist Irene Hasager. Helligaandshuset 1. 

sal, indgang Valkendofsgade 23. Niels Hemmingsens 

Gade 5. 

København, lørdag den 12. januar kl. 14 

Sound the Trumpet. Kristina Schjelde, 

trompet, Rasmus Eskesen, trompet, Monica 

Stevns, sopran og Benjamin Nielsen, orgel. 

Værker af J.S. Bach, Händel, Scarlatti m.fl. Gratis 

entré. Sct. Thomas Kirke, Rolighedsvej 16. 

Frederiksberg, lørdag den 12. januar kl. 16 

Koncert med Mogens Dalsgård. Der er 

nærmest tradition for at pianisten Mogens 

Dalsgård besøger Herlev og giver prøver på 

alt fra Bach til Boogie-woogie. Herlev Medborgerhus, 

Herlevgårdsvej 18-20. 

Herlev, søndag den 13. januar kl. 15 

Poppeas kroning. Opera af Monteverdi. En 

af verdens tidligste operaer om kærlighed 

og bedrag i det antikke Rom. Operaen, 

Ekvipagemestervej 10. 

København K, søndag den 13. januar kl. 15 

1. orgelindvielseskoncert. Mads Høck 

spiller en times koncert på kirkens nye 

orgel. Værker af Bach, Dupré og Friis. 

Gratis entré Nathanaels Kirke, Holmbladsgade 

19. København, søndag den 

13. januar kl. 16 

Kammerkoncert. TRIO DANIA fremfører 

værker af Sjostakovitch, Beethoven og 

Dvorak. Medvirkende: Anne Holm-Nielsen, 

klaver, Annana Lüthøft, cello og Helena 

Højgaard Nielsen, violin. Gratis entré. Sankt 

Andreas Kirke, Gothersgade 148. 


Nytårskoncert. Vestervang Kirkes Kor, 

Ensemble Felix. Værker af bl.a. Rossini og 

Sjostakovitch. Dirigent Martin Nagashima 

Toft. Vestervang Kirke, Gurrevej 66. 

Helsingør, søndag den 13. januar kl. 16 

Lyngby Taarbæk Symfoniorkester. Mantziusgården, 

Johan Mantziusvej 7A. 

Birkerød, søndag den 13. januar kl. 16 

Gladsaxe Kammerkor synger 4-, 6- og 8stemmige 

værker af Mendelssohn og Grieg. 

Solist Niels Bo Emgren. Dirigent Stefan Haugland. 

Gratis entré. Bagsværd Kirke, Taxvej 16. 

Bagsværd, søndag den 13. januar kl. 16 

Kirkekoncert. Line Most, violin og Marie 

Ziener, orgel. Værker af Rheinberger, Jensen 

og Lloyd Webber. Gratis entré. Davidskirken, 

Koldinggade 11. 


Taastrup Musikforening. Storstrøms Kammerensemble 

giver nytårskoncert. Værker af 

Tchaikovskij, Gade og Lumbye. Taastrup 

Kulturcenter, Poppel Allé 12. 

Taastrup, mandag den 14. januar kl. 19.30 

Nytårskoncert. Pauline Sæther, sopran og 

Aase Morling, orgel og klaver. Musik af bl.a. 

Kai Normann Andersen. Gratis entré. Anna 

Kirke, Bjelkes Allé, 19–21. 



af verdens tidligste operaer om kærlighed og 

bedrag i det antikke Rom.. Operaen, Ekvipagemestervej 

10. 

København, tirsdag den 15. januar kl. 19.30 


Mozarts ungdomsværk skabt af Mozart- 

instruktøren Christof Loy. Det kongelige 

Teater – Gl. Scene, Kongens Nytorv. 

København, tirsdag den 15. januar kl. 19.30 

Guillaume de Machaut. Ved denne koncert 

er der lejlighed til at høre et af 1300tallets 

mest centrale korværker: Guillaume 

de Machauts Messe de Nostre Dame. 

Værket får følgeskab af andre af komponistens 

verdslige chanson’er. Medvirkende: 

ARS NOVA Copenhagen. Dirigent Paul 

Hillier. Garnisonskirken, Sankt Annæ 

Plads 4. 

København, onsdag den 16. januar, kl 20 

Maskarade. Carl Nielsens opera i Kasper 

Bech Holten og Morten Allings iscenesættelse. 

Operaen, Ekvipagemestervej 10. 

København, onsdag den 16. januar kl. 20 



bedrag i det antikke Rom. Operaen, Ekvipagemestervej 

10. 




Mozarts ungdomsværk skabt af Mozartinstruktøren 

Christof Loy. Det Kongelige 


København, torsdag den 17. januar, kl. 19.30 

Torsdagskoncert. DR Radiosymfoniorkestret. 

Værker: Gubajdulina: Offertorium for 

violin og orkester og Sibelius: Symfoni nr. 

2. Solist Gidon Kremer, violin. Dirigent 

Thomas Dausgaard. Introduktion kl. 19. 

Radiohusets Koncertsal, Julius Thomsens 

Gade 1. 

Frederiksberg, torsdag den 17. januar kl. 20 

Musik i Gågaden. Jonas Nørgaard, orgel. 

Værker af Bach, Bruhns og Buxtehude. 

Gratis entré. Trinitatis Kirke, Købmagergade 

52 A. 


Mozart og Paris. RadioUnderholdningsOrkestret 

dirigeret af Adam Fischer. Det Kongelige 

Bibliotek/Den Sorte Diamant, Søren 

Kirkegaards Plads 1. 

København, fredag den 18. januar, kl. 17 

og kl. 20 





Guldsmediens musikvedhæng 

Se alle mulighederne på www.guldsmedien.dk 

-når der skal sættes 

toner på gaverne! 

Din håndværksguldsmed... 

Kirkegade 18 - 6700 Esbjerg 

Tlf. 75 12 88 25 - www.guldsmedien.dk


DR Vokalensemblet – Foto: DR 

Fra regnskov til betonjungle. 

DR Vokalensemblet, Titicana 

Ensemblet. Solister: Emil Lykke, 

tenor, Adam Riis, tenor. Værker af bl.a. 

Paul Patterson: Time Piece, Reich: 

Proverb, Piazzolla: Verano Porteno, 

Ramirèz: Missa Criolla. Dirigent Fredrik 

Malmberg. Radiohusets koncertsal, 

Julius Thomsens Gade 1. 

Fredriksberg, fredag den 18. januar kl. 20 

Når mit øje, træt af møje, vådt og mørkt af 

tåreregn. Musikandagt med salmer af H.A. 

Brorson. Gratis entré. Helligaandskirken, 

Niels Hemmingsens Gade 5. 


Mad og opera. Radioens wienertrio spiller op 

til wienerbal med musik fra bl.a. Den glade 

Enke og Flagermusen. Solister: Merete Sveistrup, 

sopran, Pia Schnack, mezosopran og 

tenor Ernst Dalsgaard. Kulturkajen Docken, 

Færgehavnsvej 35, Kalkbrænderihavnen. 


Mad og opera. Radioens wienertrio spiller op 

til wienerbal med musik fra bl.a. Den glade 

Enke og Flagermusen. Solister: Merete Sveistrup, 

sopran, Pia Schnack, mezosopran og 

tenor Ernst Dalsgaard. Kulturkajen Docken, 

Færgehavnsvej 35, Kalkbrænderihavnen. 


Nytårskoncert med Hafnia Brass Band og 

kor. Luther Kirke, Randersgade 3. 




bedrag i det antikke Rom. Operaen, Ekvipagemestervej 

10, 

København K. Lørdag den 19. januar kl. 19 




Teater – Gl. Scene, Kongens Nytorv, 

København K. Lørdag den 19. januar kl. 19.30 

Mozart og Paris. RadioUnderholdningsOrkestret 

dirigeret af Adam Fischer. Det Kongelige 

Bibliotek/Den Sorte Diamant, Søren 

Kirkegaards Plads 1. København, lørdag den 

19. januar kl. 17 og 19.30 

Nytårskur med Elverhøjkoret. Koncert med 

Elverhøjkoret med dirigent Julie Smed Jensen. 

Lyngby Kulturhus, Klampenborgvej 

215B.Kgs.Lyngby, lørdag den 19. januar kl. 20 

Pål Lindtner Eide. Bortkiewicz: Fra Andersens 

Eventyr. Maurice Ravel. Gaspard de la 

nuit. David M. Johansen: Nordlandsbilleder. 

Modest Musorgsky: Udstillingsbilleder. 

Vestervang Kirke, Gurrevej 66. 

Helsingør, søndag den 20. januar kl. 16 

West over sea. Agnethe Christensen, sopran 

og kantele og Helen Davis, harpe. 

Gentlesongs fra bl.a. Shetlandsøerne. 

Gratis entré. Sct. Thomas Kirke, 

Rolighedsvej 16. 

Frederiksberg, søndag den 20. 

januar kl. 16 

Nytårskoncert med Gitta-Maria Sjöberg. 

Operagalla med Københavns Kantatekor, 

Gitta-Maria Sjöberg, sang, Jørgen Ellegård 

Frederiksen og Torkil Steinaa, klaver og orgel. 

Dirigent og konferencier Torben H.S. Svendsen. 

Store Magleby Kirke, Kirkevej 6. 

Dragør, søndag den 20. januar kl. 16 

M 

G 

K 


Koncert med 

Com Ombo. 

Charlotte H. Andersson, saxofon og Mads 

Høck, orgel. Gratis entré. Bistrup Kirke, 

Birkebakken 1. 

Birkerød, søndag den 20. januar kl. 16 

Kammerkoncert med Trio con Brio. 

Koncertåret 2008 i Mogens Dahl 

Koncertsal åbnes af Trio con Brio. 

Værker af bl.a. Haydn, Ravel, Brahms 

og Bent Sørensen. Mogens Dahl Koncertsal, 

Snorregade 22. 





Teater – Gl. Scene – Kongens Nytorv. 


Musikalsk Grundkursus (MGK) 

Ryelund/4Elements. 

Solister: 4Elements. Dirigent: Morten 

Ryelund. Værker af bl.a. Schnittke, Bruun og 

Franck. Tivolis Koncertsal, Vesterbrogade 3. 





København, tirsdag den 22. januar kl. 20 

Metrokoncert. DR Radiosymfoniorkestret, 

DR Vokalensemblet, DR Radiokoret. Solist: 

Robert Levin, klaver. Værker: Beethoven: 

Korfantasi og Beethoven: Skæbnesymfoni. 

Dirigent Thomas Dausgaard. 

Radiohusets Koncertsal, 


Frederikberg, onsdag den 23. januar kl. 17 

Jens Elvekjær, klaver. Program: Beethoven, 

Ravel og Schubert. Lyngby Torv. Kgs. Lyngby 

onsdag den 23. januar kl. 19.30 

Et statsstøttet gratis 3-årigt undervisningsforløb (rytmisk/klassisk) med 

konservatorieforberedende indhold 

For unge mellem 14-25 år. 

Vær selv medbestemmende om valg af hovedfagslærer 

Optagelsesprøver finder sted i perioden 5. marts – 11. april 2008 

Tilmeldingsfrist fredag den 1. februar 2008 på www.musikskolen.kk.dk 

Orienteringsmøde om MGK i København tirsdag den 29. januar 2008 kl.19 

Københavns Kommunes Musikskole, 

Staldgade 29, 1699 København V, tlf. 35 43 70 73, 

www.musikskolen.kk.dk, e-mail: mail@musikskolen.kk.dk 

Musikskoleleder Ebbe Lund Nielsen

Lucio Silla. Det Kongelige Teaters udgave 

af Mozarts ungdomsværk skabt af Mozartinstruktøren 



København, onsdag den 23. januar 

kl. 19.30 

Palestrina samt nyere nordisk kormusik. 

Kammerkoret Euphonia under ledelse af Ole 

Reuss Schmidt synger uddrag af Palestrinas 

Missa Papae Marcelli samt nyere nordiske 

korværker af bl.a. Vagn Homboe og Knut 

Nystedt. Gratis entré. Vangede Kirke, Vangede 

Bygade 135. 

Gentofte, onsdag den 23. januar kl. 20 





Torsdagskoncert. DR Radiosymfoniorkestret, 

DR Vokalensemblet og DR Radiokoret. Solist: 

Robert Levin. Værker: Beethoven: Symfoni nr. 

6, Beethoven: Klaverkoncert nr. 4 og Beethoven: 

Symfoni nr. 5. Dirigent Thomas Dausgaard. 

Introduktion kl. 19. Radiohusets koncertsal, 


Fredriksberg, torsdag den 24. januar kl. 20 

Musik i Gågaden. Trunte Aaboe, mezzosopran, 

Søren Chr. Vestergaard, orgel. 

Værker af Bach og Thybo. Gratis entré. 

Trinitatis Kirke, Købmagergade 52 A. 

København, fredag den 25. januar kl. 

16.30 

Fyraftenskoncert i Gentofte Kirke. Italiensk 

og spansk renæssancemusik for lut 

og barokguitar. Med lut- og guitarspilleren 

Frederik Bock. Gratis entré. Gentoftegade 

23. 

Gentofte, fredag den 25. januar kl. 17 

Eric Le Sage. Den franske pianist Eric Le 

Sage spiller i perioden 2006 – 2010 Schumanns 

samlede værker for klaver. Louisiana, 

Museum for Moderne Kunst, Gl. 

Strandvej 13. 

Humlebæk, fredag den 25. januar kl. 20 

Huskoncert. Johan-René Schmidt, klaver, 

spiller nogle af Beethovens klaversonater. J. 

R.S. Koncertbureau, Hamletsgade 15, st. th. 


Sjove ord og nye toner. Koncert med LINensemble 

og skuespilleren Linnea Voss der 

fortæller en Pippi Langstrømpe-historie. 



Sønderjysk Pigekor. Koret består af sangere fra 

hele det øst-sønderjyske område. Under ledelse 

af Mette Rasmussen synger koret bl.a. værker 

af Poulenc, Nystedt, Rutter og Carl Nielsen. 

Gratis entré. Esajas Kirke, Malmøgade 14. 


Gladsaxe Symfoniorkesters nytårskoncert. 

Dorthe Zielke er solist i Hummels Trompetkoncert. 

Desuden musik af Offenbach, Rodgers 

and Hammerstein, Lumbye og familien 

Strauss. Gladsaxe Rådhus, Rådhus Allé. 

Søborg, lørdag den 26. januar kl. 15 

Beethoven Maraton – Rekonstruktion af 

akademi-koncert. DR Radiosymfoniorkestret, 

DR Vokalensemblet, DR Radiokoret. 

Værker af Beethoven. Dirigent Thomas 

Dausgaard. Radiohusets koncertsal, Julius 

Thomsens Gade 1. 

Frederiksberg, lørdag den 26. januar, 

kl. 16–22.30 

Operakoncert. Elever fra Operaakademiet 

opfører sammen med Det Kongelige Danske 

Musikkonservatoriums Symfoniorkester 

uddrag fra en lang række af operalitteraturens 

mest berømte værker. Det Kongelige Teater, 

Gl. Scene, Kongens Nytorv. 

København, lørdag den 26. januar kl. 19.30 





Festkoncert. MUSICA FICTA opfører flerkorige 

værker af bl.a. Lassus og Marenzio. Dirigent 

Bo Holten. Gratis entré. Bagsværd Kirke, 

Taxvej 16. 

Bagsværd, søndag den 27. januar kl. 14 

Kammermusik for violin og klaver. Koncert 

med Henryka Tronek, violin og Marianna 

Aivazona, klaver. Musik af Händel, Rachmaninov, 

Rimskij-Korsakov, Dvorak m.fl. Gratis 

entré. Brøndby Strand Kirke, Brøndby Strand 

Centrum 90. 

Brøndby Strand, søndag den 27. januar kl. 15 

Trio con Brio 

Korkoncert. Med Sankt Annæ Pigekor og 

Sønderjysk Pigekor. Værker af Fauré, Bojesen 

og Mendelssohn. Dirigenter Mette Rasmussen 

og Claus Vestergaard Jensen. Helligaandskirken, 

Niels Hemmingsens Gade 5. 


2. orgelindvielseskoncert. Ida Borup 

spiller en times koncert på kirkens nye 

orgel. Værker af Bach, Vivaldi og 

Vierne. Gratis entré. Nathanaels Kirke, 

Holmbladsgade 19. 


Liedkoncert. Amelié Renglet, sopran, Astrid 

Denis. klaver. Værker af Clara Schumann og 

Philippe Verly (uropførelse). Vestervang 

Kirke, Gurrevej 66. Helsingør, søndag den 27. 

januar kl. 16 

Operakoncert. Elever fra Operaakademiet 

opfører sammen med Det Kongelige Danske 

Musikkonservatoriums Symfoniorkester 

uddrag fra en lang række af operalitteraturens 

mest berømte operaer. Det Kongelige 

Teater, Gl. Scene, Kongens Nytorv. 

København, søndag den 27. januar kl. 19.30 

Koncert i Helsingør Sct. Mariæ Kirke. I 

anledning af Auschwitz-dagen i januar 2008 

fremføres Holocaust-kantaten Skøn er krigen 

for den uerfarne af Henrik Fibiger Nørfelt. 

Medvirkende: Sct. Mariæ Kirkes Pigekor, 

Jürgen Schoop, baryton og oplæser, Henrik 

Fibiger Nørfelt, orgel og dirigent Anne Marie 

Steen. Gratis entré. Sct. Mariæ Kirke. 

Helsingør, mandag den 28. januar kl. 15 

“Denne roman er en af de 

mest fascinerende, undertegnede 

har mødt i lange tider.” 

Lars Bonnevie i 

Weekendavisen, oktober 2007 

Fås hos boghandlere 

eller på www.oerby.dk 


Foyerkoncert. Med medlemmer af Radiosymfoniorkestret. 

Radiohusets Koncertsal, 

Julius Thomsens Gade 1. Frederiksberg, 

mandag den 28. januar kl. 11 






Stjernekoncert. Heinrich Schiff, cello, Leif 

Ove Andsnes, klaver. Beethoven: Cellosonate, 

A-dur; Janácek: Pohadka; Debussy: Cellosonate 

i d-mol; Chopin: Cellosonate i g-mol. Radiohusets 

koncertsal, Julius Thomsens Gade 1. 

Frederiksberg, mandag den 28. januar 

kl. 19.30 

Takacs Kvartetten. Program: Strygekvartetter 

af Haydn, Bartok og Brahms. Hørsholsm 

Kirke, Kirke Allé 1. 

Hørsholm, mandag den 28. januar kl. 20 

Debutkoncert. Pianisten Malwina Gahrn 

debuterer fra solistklassen på Vestjysk Musikkonservatorium 

(VMK). Programmet fra 

aftenens koncert er en sjældent hørt modstilling 

af amerikansk og europæisk musik 

fra starten af det 20. årh.: Ives, Schoenberg, 

Webern og Alban Berg. Mogens Dahl Koncertsal, 

Snorregade 22. 

København, mandag den 28. januar kl. 20 

Koncert i Holmens Kirke. Musikgudstjeneste 

i anledning af internationalt militærpræstemøde. 

Medvirkende: Holmens Kirkes 

kantori, DR Radiopigekoret, Holmens Barokensemble. 

Orgel: Jakob Lorentzen. Dirigent: 

Michael Bojesen. Gratis entré. Holmens Kirke. 

København, onsdag den 30. januar kl. 17 

Korkoncert. Vesterbro Provstis Ungdomskor 

under ledelse af Lotte Smith-Petersen synger 

værker af Eigil Hovland, Trond Kverno, Duke 

Ellington og Knut Nystedt. Gratis entré. Sct. 

Matthæus Kirke, Matthæusgade 31. 

København, onsdag den. 30. januar kl. 20 

Nybarberet i Sevilla. Ny udgave af Barberen i 

Sevilla. Viften Kulturhus, Rødovre Parkvej 130. 

Rødovre, onsdag den 30. januar kl. 20 

Torsdagskoncert. DR Radiosymfoniorkestret. 

Dirigent: Michael Schønwandt, solist: Nelson 

Freire, klaver. Værker af Ruders, Brahms og 

Schubert. Introduktion kl. 19. Radiohusets 

koncertsal, Julius Thomsens Gade 1. 

Frederiksberg, torsdag den 31. januar kl. 20 





København, fredag den 1. februar kl. 19.30 

Fredag før Kyndelmisse. Natten før årets 

koldeste dag holdes Natkirke efter gammel 

tradition en lysindvielsesceremoni. Med 

sopran Tine Ann Gaardsdal. Gratis entré. 

Helligaandskirken, Niels Hemmingsens Gade 5. 

København, fredag den 1. februar kl. 21 

Violinbygger - Thomas Hansen 

www.violin.dk


Karl-Aage Rasmussen har skrevet en biografi om den sovjetiske pianist 

Svjatoslav Richter. Den blændende pianist der forblev en hemmelighed i 

mange år, både på grund af jerntæppet og hans egen utilbøjelighed til at 

åbne for sit komplicerede privatliv Af Jens Cornelius 

Svjatoslav Richter var en myte før nogen i Vesten 

endnu havde hørt ham spille. Da den sovjetiske 

pianist som 45-årig endelig fik lov til at optræde på 

den anden side af jerntæppet, havde rygterne om 

en grænseoverskridende musiker allerede pisket 

en heftig stemning op. 

Myten varede til Richters død i 1997 – og 

længere end det. En følge af hans uberegnelighed, 

hans kommen og gåen og et spil der var søgende 

og ofte teknisk blændende. 

Richters person var lukket land, og Karl Aage 

Rasmussens biografi ville ikke kunne være skrevet 

hvis ikke hovedpersonens syn på sig selv var blevet 

afsløret for nogle år siden i Bruno Monsaingeons 

dokumentarfilm Richter – The Enigma. I filmen (og 

i en posthum udgave af Richters dagbøger) blotter 

den udslidte, døende pianist sig totalt i depressiv 

selvkritik. En lang livsgerning stemples som en 

fiasko. Karl Aage Rasmussens bog er langt hen ad 

vejen en fortolkning af filmen og dagbøgerne, med 

hovedvægten lagt på det åbenlyse misforhold 

mellem Richter oplevet udefra og indefra. 

En plaget mand 

Richter var stort set selvlært som pianist og levede 

et enspænderliv. Øvede sig skiftevis manisk eller 

slet ikke. Kunne forsvinde i dagevis eller sidde en 

uge på et hotelværelse og stirre ind i tapetet. 

Søjlerne i hans liv viser sig ikke overraskende 

at være stærkt krogede. Afgørende var den 

Hamlet-agtige affære hvor Richters mor stak af til 

udlandet med sin elsker efter at Stalins agenter 

havde henrettet Richters gamle far på en losseplads. 

Taktfuldt behandles pianistens mørklagte 

homoseksualitet og det særprægede, livslange 

samliv med sopranen Nina Dorliak der var lesbisk. 

Og til sidst affyrer bogen en virkelig bombe: At 

Nina Dorliak livet igennem lænsede Richter for 

penge for at forsørge sin alkoholiske og uduelige 

nevø som hun var besat af. Et besynderligt forhold 

der førte til at Dorliak giftede sig med Richter to 

måneder efter hans død for at sikre sig indtægterne 

fra hans pladeindspilninger. Historien er 

meget andet end pikant fordi den både viser 

Richters ligegyldighed over for praktiske forhold 

og eksemplificerer de urimeligheder han privat og 

politisk levede under. 

En fremragende tekniker 

Under hele fortællingen ligger en næsegrus beundring 

for Richter som musiker. ”Fortolker” var et 

ord Richter hadede, og Rasmussen påviser hvor 

speget et forhold han havde til sin rolle som 

performer. Ifølge Karl Aage Rasmussen var Richter 

”second to none” hvad angår spilleteknik og 

fingerfærdighed – en påstand der ikke alene kan 

diskuteres, men vel også måles, og som næppe er 

sand. Richters ufrivilligt store diskografi der vokser 

med ukendte koncertoptagelser år for år, viser 

ham fra alle sider, inklusive fejlskud og dårlige 

dage. Den afsluttende liste med anbefalede 

optagelser er derfor vældig relevant. 

Som så mange andre sovjetiske kunstnere er 

To Sonning-pris-modtagere i New 

York, 1960, Richter og dirigenten 

Leonard Bernstein. Da Richter endelig 

fik lov til at optræde udenfor 

Sovjetunionen, fik han mulighed 

for at spille sammen med de største 

i Vesten, da hans ry var løbet i forvejen. 

Foto: Henri Cartier-Bresson/ 

Magnum 

Den gådefulde pianist 

Richters liv og værk uhyre spændende, men dårligt 

dokumenteret. Karl Aage Rasmussen har 

samlet alle tilgængelige kilder og supplerer med 

interviews af personer fra kredsen omkring 

Richter. Han har det med at gå i detaljer (vi får 

citater fra Richters fars karakterbog og bemærkninger 

om den ukrainske hvedeeksport i 1800tallet), 

og også den flydende skrivestil er med til at 

gøre bogen på små 100 sider for tyk. To kapitler 

om Sjostakovitj og Prokofjev er nærmest en bog-ibogen, 

og der burde redaktøren have anbefalet at 

Rasmussen i stedet kunne skrive sin næste bog om 

dem. 

Men først og fremmest er det virkelig usædvanligt 

at en dansker på en beundrers afstand har 

skrevet så autoritær en biografi. Bogen er som 

skabt til at blive oversat til hovedsprogene som 

den hidtil bedste beskrivelse af det uudgrundelige 

klavergeni. ■ 

Karl Aage 

Rasmussen: 

Svjatoslav Richter, 

pianist 

Gyldendal 

408 sider, 299 kroner

Prisvindere 2008: Sangens År - Optakt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?