23.07.2013 Views

Prisvindere 2008: Sangens År - Optakt

Prisvindere 2008: Sangens År - Optakt

Prisvindere 2008: Sangens År - Optakt

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

1 · optakt · januar 2008 #01

1001

siddepladser

I Sønderborg bor musikken sammen

med forskning og uddannelse i

Alsion. Koncertsalen, der er blevet

berømmet for sin akustik, har ikke

problemer med at afsætte sæderne.

Forudbestillingen er steget 100

procent Af Birgitte Antonius

Musikerne øver flittigt i den ene ende

af huset på store klassiske værker

mens der et andet sted bliver forsket i

software eller studeret økonomi og

sprog. Sådan er hverdagen for brugerne

af Alsion i Sønderborg. Alsion blev

indviet af dronningen den 30. oktober

2007 og huser både Syddansk Universitet,

Forskerparken og Sønderjyllands

Symfoniorkester. Orkestret har faste

øvelokaler i Alsion og spiller mange

koncerter i salen. Koncertsalen er bl.a.

kendt for sin specielle akustik der er

velegnet til især klassisk musik.

Alsion, der er tegnet af tegnestuen

3 x Nielsen A/S, ligger ved havnen

og er delt op i 10 blokke med store

glasfacader ud til Alssund. Sønderborg

har dermed samlet egnens

attraktioner på ét sted. Men planlægningen

har også været længe undervejs.

Lokale ildsjæle

Ideen til Alsion opstod for mange år

siden, og dengang var der ikke tænkt

på koncertsalen endnu. Realdania,

fonden der støtter almennyttige

byggeprojekter i Danmark, ville

igangsætte nogle større byggeprojekter

i fire sønderjyske købstæder.

Møder mellem kommunen, Danfoss

og Syddansk Universitet førte til

ideen om at samle Syddansk Universitet

og forskningen ét sted. Men byrådet

i Sønderborg var også interesseret

i at byen fik en koncertsal. Så hvorfor

ikke samle det hele under ét tag? A. P.

Hansen, der dengang var borgmester i

Sønderborg kommune, var en af idémændene

bag salen:

”Frøet til koncertsalen var sået, og

det begyndte at spire. Vi fik tegnet et

forslag til en koncertsal. Derefter

måtte tegningen som arkitekten

havde lavet til Syddansk Universitet,

rives over!”

Kun det sublime

Koncertsalen skulle ifølge tegningen

placeres lige midt i bygningen. Toiletter,

caféer m.m. var der på forhånd, så

det var selve koncertsalen der nu

skulle søges penge til.

Sønderborg kommune og Realdania

var heldigvis med på idéen og

bevilligede penge til projektet. Men

der skulle også være et formål med at

bygge koncertsalen i Sønderborg. Og

her kom Sønderjyllands Symfoniorkester

ind i billedet. A. P. Hansen og

resten af byrådet ville gerne have et

hjemsted til byens orkester. Derfor

skulle koncertsalen også tilgodese

musikerne. ”Vi var enige om at forkæle

orkestret. Der skulle tages hensyn

til akustikken. Derfor henvendte

vi os til arkitektfirmaet Arup Acoustics

i London og sagde: ”Lav det

sublime”!

Samarbejdet med firmaet førte til

at Alsion fik en af Europas fineste

koncertsale til symfonisk musik. A. P.

Hansen nyder selv godt af akustikken

og går ofte til koncerter. Han mindes

en koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester

hvor de spillede værker

af bl.a. Ravel og Gershwinn. ”Akustikken

er fænomenal. Det udvikler

orkestret, og til denne lejlighed blev

hver instrumentgruppe fremhævet

rent lydmæssigt. Det var et brag af en

koncert!”.

Designmål for akustik

Informationschef i Sønderjyllands

Symfoniorkester, Morten Leth Jacobsen,

er også glad for koncertsalen.

Salen dækker nemlig kravene til

akustik, de såkaldte designmål: ”Det

kvantitative mål er efterklangen. Det

kvalitative mål er den rent subjektive

oplevelse. Og målene ligger langt over

forventning.” Salen er ifølge Morten

Leth også velegnet til opera, og salen

bliver flittigt brugt til teater og musicals.

Det har også betydet meget at

orkestret har fået et hjemsted. ”Forsalget

til vores koncerter er steget med

100 procent selv om vi har sat priserne

på billetter op og fjernet pensionistrabatten,”

fortæller Morten Leth.

Specielle øvelokaler

Seks øvelokaler som rent akustisk kan

dæmpes på forskellige måder. Sådan

er hverdagen for musikerne i Sønderjyllands

Symfoniorkester. Jeppe

Rasmussen, der er hornist i orkestret,

kan sammen med de andre musikere

glæde sig over de fine forhold. Han er

fuldtidsansat musiker i orkestret og

er glad for at man flyttede ind i Alsion

i marts. ”Forholdene er tænkt specielt

til klassisk musik selv om vi deler

stedet med andre arrangementer,”

siger han.

Men lokalerne bliver flittigt brugt.

Foruden koncertsalen og øvelokalerne

er der også et instrumentrum,

dirigentrum, nodearkiv og magasiner.

Med ca. 25 koncerter om året er bygningen

blevet det daglige tilholdssted

for musikerne. Lige nu øver de julekoncerter

for børn og nytårskoncerter.

En turné rundt i det sydslesvigske er

også under opsejling. Men Jeppe Rasmussen

og de andre musikere oplever

ikke så meget forbindelse til de to

andre institutioner i bygningen. ”Det

var selvfølgelig noget man kunne

håbe kommer med tiden,” siger han.

Byens stolthed

Det er meningen at byens erhvervsliv

skal samarbejde så meget som muligt

med Alsion. Studerende fra universitetet

er for eksempel meget efterspurgte

i byens virksomheder. Sønderjyllands

Symfoniorkester bidrager

ikke direkte med arbejdskraft til byen,

men orkestret oplever stor opbakning

fra politikere og byråd. Koncertsalen

er da også drevet af en koncertsalsfond

hvor den største aktionær er

kommunen.

Musikken har vinden i ryggen ved

Alssund. ■

A. P. hansen – Fotos: Thomas Juul

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!