Prisvindere 2008: Sangens År - Optakt

More documents

Recommendations

Info

· optakt · januar 2008 #01 Syng selv i januar Uddrag af Sangens Års begivenhedsliste for januar. Se nærmere på www.sangensaar.dk om evt. tilmelding og entré. Sang og suppe i Café Kirkevej. Fri entré. Birkerød Sognegård, Kirkevej 2. Birkerød, fredag den 4. januar, kl. 10.30 Syng fra den blå. Fællessang fra højskolesangbogen ved sang- og musiklærer Karen Hanne Munk, Højskolen Østersøen. Højskolen Østersøen, Flensborgvej 48-50. Aabenraa, søndag den 6. januar, kl. 14 Fyraftenssang i caféen. Mød op og deltag i en times fællessang. Helene Lund præsenterer de sange, hun har valgt. Ved flyglet: Erik Broe Christensen. Farum Kulturhus, Stavnsholtvej 3. Farum, tirsdag den 8. januar, kl. 16.30 Fyraftenssang. Kom og syng fra Højskolesangbogen inden aftensmaden. Temaet denne eftermiddag er ”Danmark og danskere”. Frimenighedspræsten sidder ved klaveret. Ågård Frimenighedskirke v/Henrik Jensen, Kirkebakken 6, Ågård. Fri entré. Egtved, onsdag den 9. januar, kl. 17 Syng sammen aften. Der synges efter Arbejder- og Højskolesangbogen m.m. ved klaveret Poul Dreilev. Tag selv kaffe/te og brød med til pausen. Fri entré. Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31, Brøndbyøster. Brøndby, onsdag den 9. januar, kl. 19.30 Syng i den blå. Fællessang og kaffebord Askov Højskole, Maltvej 1. Vejen, onsdag den 9. januar, kl. 20 Seniorsang. Kom og syng med på vore dejlige sange fra bl.a. Højskolesangbogen. Musikalsk ledelse organist Carl Jørgen Nielsen. Holsted Kirke, Holsted Allé 1. Næstved, mandag den 14. januar, kl. 14 Hans Peter Rasmussen kommer og fortæller om Edvard Grieg. Foredrag af Hans Peter Rasmussen om den norske komponist Edvard Grieg, samt underholdning og fællessang. Inkl. kaffe og brød. Gjesing kirke, Ulvevej 110. Esbjerg, tirsdag den 15. januar, kl. 19 Floraklubben - Kolding Harmonika Klub underholder. Musik, sang og fællessang. Midtgården, Den røde sal, Nicolaiplads 10. Fri entré. Kolding, onsdag den 16. januar, kl. 13.30 En hyldest til Lolland. En lollandsk sangbog, fire sangere, en pianist og en Ove H. Nielsen (forfatter til Sange fra Lolland). Dette er ingredienser en festlig aften med foredrag og fællessang. Restaurant Bangs Have, Bangshavevej 23. Fri entré. Maribo, fredag den 18. januar, kl. 20.30 Sangens År åbningskoncert. Sangens År synges i gang til en stor åbningskoncert. Radiohusets Koncertsal, Julius Thomsens Gade 1. Frederiksberg, mandag den 21. januar, kl. 19.30 Sangformiddag. Fællessang for alle. Den første halve time er tilrettelagt af organisten - så er der kaffe - og anden halvdel er en slags ”Ønskekoncert”, hvor vi synger det, der bliver foreslået. Sakskøbing Sognegård, Torvet 10. Fri entré. Sakskøbing, onsdag den 23. januar, kl. 10 Den nordiske salmeskat. Salmesangsaften med Betty og Peter Arendt, der kommer og fortæller os om den nordiske salmeskat, som vi kender den fra bl.a. mange dejlige svenske film. Holsted Kirke, Holsted Allé 1. Næstved, onsdag den 23. januar, kl. 19.30 Trinitatis og Vor Frue Kirkers månedlige sangeftermiddag. Kom og syng med fra højskole- og andre gode sangbøger. En ordstyrer fra Trinitatis Kirke eller Domkirken styrer ordet - Søren Chr. Vestergaard sidder ved flyglet. Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67. København, torsdag den 24. januar, kl. 14.30 Mørkesang på Vangede bibliotek. Vi skyder ”Sangens år” i gang med et par sange i mørket. Gentofte Musikskoles kor synger for. Du behøver ikke at tilmelde dig på forhånd - bare mød op og syng med! Vangede Bibliotek, Vangede Bygade 45. Fri entré. Gentofte, torsdag den 24. januar, kl. 17 Fire store danske salmedigtere. Underviser: Erik Norman Svendsen. Foredragsrække i samarbejde med Søllerød menighedsråd. Vi har i Danmark en stor og rig salmeskat, som alle kender nogle af og enkelte kender mange af. Søllerød Sognegård, Søllerødvej 13. Holte, torsdag den 24. januar, kl. 19.30 Sangaften. Piet Larsen: Danske sange. Vestervang Kirke, Gurrevej 66. Helsingør, fredag den 25. januar, kl. 20 Nytårskoncert med Jeppe Åkjærs viser. Søren Lindgreen Christensen med harmonika og sang, samt violinist. Desuden fælles- sang. En dejlig vinteraften med sang, musik, hygge og et lækkert traktement med ost og vin. Kulturhuset i Holstebro, Nygade 22. Holstebro, lørdag den 26. januar kl. 19.30 Vi synger fra den nye højskolesangbog. Møde i Risskov Kirkes kvindegruppe, der er åben for alle. Deltagerne medbringer mad til 1-2 personer til tag-selv-bord. Efter maden er der fællessang ved musikpædagog Karen Morre Pedersen. Der afsluttes med kaffe. Risskov Kirke og Sognegård, Solbakken 2. Risskov, mandag den 28. januar, kl. 18.30 Sangaften for hele familien. Kender du 30 sange og salmer som er fælles gods i almindelighed? Bør vi ikke have mindst 30 sange og salmer som fælles gods? Udgangspunktet er Moder-selskabets skolekanon. Organist Christian Holdensen spiller og kommenterer sangene. Kirkens kor synger for. Linå kirkes Sognehus, Linåbuen 1, Linå. Fri entré. Silkeborg, tirsdag den 29. januar, kl. 19 Foredrag og sangaften med Georg Metz. Mogens Dahl Koncertsal fortsætter traditionen med Foredrag og Sangaftener. Denne aften får vi besøg af journalist og forfatter Georg Metz, der fortæller om sang, fællesskab, identitet og historier fra hans liv og karriere. Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22. København, tirsdag den 29. januar, kl. 20 Musikalsk rejse for børn i Hvidovre kirke. For børn fra 1,5-7 år fra Hvidovre Norden EsAct med operasanger Christine Schøtt og balletdanser Javier Estrela, der kommer og tager børnene med på en musikalsk rejse med sang og dans. Hvidovre Kirke, Hvidovre Kirkeplads 3. Fri entré. Hvidovre, onsdag den 30. januar, kl. 10 og 11
I borgerskabets kulturelle København blomstrede i 1800-tallet kunsten, teatret, musikken og poesien. I den dengang lille, men dog livlige hovedstad skabte komponisten Emma Hartmann nogle af tidens fineste romancer. Historikeren Lisbeth Ahlgren Jensen der er seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek, har med bogen Det kvindelige spillerum atter kastet lys over en efterhånden glemt del af dansk kulturhistorie. Hun forklarer at studiet af fem kvindelige komponisters vilkår og hvad der har drevet dem til at komponere, giver et interessant indblik i kulturhistorien selv om de ganske vist kun udgør en meget lille del af den. I sin bog har Lisbeth Ahlgren Jensen specielt fokuseret på kvindernes individuelle betingelser og vilkår. Der er nemlig ingen tvivl om at kvinderne har komponeret på nogle præmisser der var ganske forskellige fra dem vi kender i dag. Husmor og komponist Selv om Emma Hartmann levede i et kreativt og kunstnerisk miljø hvor selvudfoldelse var en naturlighed selv for en kvinde, har der været mange forpligtelser forbundet med rollen som hustru og dannet kvinde i 1800-tallets borgerskab. Som hustru til en af Danmarks kendte komponister (J.P.E. Hartmann), mor til ti børn, samt ansvarlig for en husholdning bestående af tjenere og undervisere, har der i hendes hverdag været fuldt op at gøre med mennesker, huslige gøremål og selskabelighed. ”At administrere en husholdning og samtidig sørge for selskabelighed har været krav af et omfang som vi slet ikke forestiller os i dag,” forklarer Lisbeth Ahlgren Jensen. Men hvem var hun egentlig denne Emma Hartmann, udover at være en god mor og dygtig hustru for sin mand? Hun var kvinden bag en række iørefaldende og elegante melodier og samtidig den eneste danske kvindelige komponist man kan dokumentere fandt vej til et kunstmusikalsk repertoire, og som fik et eftermæle i offentligheden. Med sit livlige, charmerende og begavede væsen var hun et naturligt centrum for selskabelighed og er beskrevet som en ’perle’ af sine nærmeste. Lisbeth Ahlgren Jensen fortæller at Emma Emma hartmann, malet af Wilhelm Marstarnd. Privateje januar 2008 #01 · optakt · Emmas dilemma Mor til ti og bestyrer af en større husholdning. Selv om der ikke har været meget tid til fordybelse komponerede Emma Hartmann nogle af 1800-tallets fineste romancer Af Cecilie Fabricius Ifversen Hartmann har været et lidenskabeligt, engageret og bredt favnende menneske der gennem musikken fik afløb for det hendes hverdag ikke kunne give. ”Når man hører hendes musik i dag, handler den om ensomhed og længsel. Hun har haft behov som hun ikke har haft mulighed for at udtrykke på anden vis,” vurderer Lisbeth Ahlgren Jensen. ”Noget som ikke blev tilgodeset i den tilværelse hun levede.” Hun understreger dog at musikken ikke kun var melankolsk, men også afspejler mange andre sider af Emma Hartmann. Blandt andet var klaverstykkerne fulde af liv og lige frem morsomme. Den musikalske skoling Som datter af en storkøbmand tilhørte Emma Hartmann en lille privilegeret del af borgerskabet. Hun voksede op i et kultiveret og dannet hjem der gerne dyrkede soiréer med sang, kammermusik og digtoplæsninger og med en hverdag hvor musikken spillede en stor rolle. Gennem den privatundervisning hun modtog i sang og klaver, opfattede hun tidligt musikken som et udtryksmiddel. Ægteskabet med komponisten J.P.E. Hartmann har formodentlig også haft afgørende indflydelse på hendes ønske om at komponere. J.P.E. Hartmann opfordrede hende endog varmt til at udgive sin musik. Hun fik sin vante gang i inderkredsen af dansk kultur- og musikliv, og hendes omgangskreds bestod af datidens kendte kunstnere og højtstående embedsmænd der uden tvivl har været yderst inspirerende på et kreativt og højt dannet niveau. Blandt andre kom H.C. Andersen i hendes hjem. De svære noder Under navnet Frederik Palmer udgav Emma Hartmann flere nodehæfter med romancer. Hendes ønske om anonymitet har været en kilde til nysgerrighed og forundring. Men Lisbeth Ahlgren Jensen mener ikke at pseudonymet var en nødvendighed, snarere at det skal betragtes som en privat foranstaltning. ”Emma Hartmann kunne gøre som hun havde lyst, men kvaliteten af at være kendt havde en anden betydning dengang,” forklarer hun. Det kulturelle miljø Emma Hartmann levede i, gav hende ikke blot større mulighed for at udfolde sig, men stillede også tilsvarende højere krav til hendes musikalske kundskaber end den traditionelle klaver- og sangundervisning rakte til. ”Hun befandt sig i et musikermiljø hvor man ikke bare kunne lave noget skidt. Musikken skulle leve op til en vis standard,” siger Lisbeth Ahlgren Jensen og forklarer at Emma Hartmann komponerede med udgivelse for øje. Hendes mand vejledte og rådgav hende, men det var vennen Ernst Weis der ivrigst og med størst trofasthed hjalp hende. Selv var hun sig klart bevidst om manglende nodefærdigheder og var Weiss evigt taknemlig, men også dybt afhængig af hans hjælp. ”Hun har kunnet høre akkorderne for sig og har haft en klanglig forestilling om hvordan sangstemmen skulle lyde, men så har det knebet med stemmeføringen og notationen,” forklarer Lisbeth Ahlgren Jensen. Den musikalske uddannelse som kvinderne fik, gjorde det ikke blot svært for dem at notere deres kompositioner, men satte også en begrænsning i forhold til hvad de komponerede. Med det større fokus der kom på koncertsalene, var liedaftener og soiréer på retur, og de sange som Emma Hartmann udgav, er for længst gået i graven sammen med den borgerlige kultur de blev dyrket i. Men størstedelen af hendes udgivne noder er i dag på Det Kongelige Bibliotek. ■ Lisbeth Ahlgren Jensen Det kvindelige spillerum - fem kvindelige komponister i Danmark i 1800-tallet Multivers Illu., 250 sider, vejl. Pris: 248,-
Page 1 and 2: JANUAR 2008 #01 5 Husmor og komponi
Page 3: januar 2008 #01 · optakt · Du bru
Page 7 and 8: CD KVINDELIGE DANSKE KOMPONISTER P
Page 9 and 10: halve land kræver effektivitet. S
Page 11 and 12: ■ hOLLÆNDEREN LÆGGER TIL KAJ I
Page 13 and 14: Hornist Jeppe Rasmussen fra Sønder
Page 15 and 16: glemmer hertugen ofte hans løn. B
Page 17 and 18: dygtig fortæller, både på sin ko
Page 19 and 20: Oboist Andreas Fosdal og baryton Je
Page 21 and 22: CD KVINDER SyNGER Den tjekkiske mez
Page 23 and 24: DVD Omvendt maskespil Carl Nielsens
Page 25 and 26: Januar 2008 Nordjylland En halv tim
Page 27 and 28: Nytårskoncert. Odense Symfoniorkes
Page 29 and 30: Jacob Kullberg og Per Nørgård Dia
Page 31 and 32: Lucio Silla. Det Kongelige Teaters

Prisvindere 2008: Sangens År - Optakt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?