Familiesammen- føring i Århus Mange slags Messias - Optakt

december 2007 #02 · optakt ·
Morgensang i 200 år
Optakt træder til med en kort, historisk gennemgang af
kulturfænomenet morgensang, fra rå skrig til fællesskab
Af Jens Cornelius
I 1790 kunne den tyske komponist J.
A.P. Schulz konstatere, at der blev
sunget meget dårligt i Danmark.
Kirkesangen var ”rå skrig” og det
måtte bunde i, at landet befandt sig
på et lavt kulturelt niveau. ”Hvorledes
kan hos et Folk Musiken giøres
bekiendt og almindelig? Ved Skolerne”,
tordnede han i en pamflet.
Schulz blev ikke smidt ud af
landet, tværtimod blev han ansat som
syngemester på Det Kgl. Teater, og
hans gerning i Danmark blev afgørende
for den danske sangkultur. De
første danske seminarier blev grundlagt
i 1790’erne, og på baggrund af
Schulz’ tanker blev sang i 1814 et
skolefag. Danmark havde nu for første
gang musiklærere og en bevidsthed
om, at det er udviklende at synge.
Sangbøgerne
I de første år med musik som
skolefag blev der arbejdet på at finde
ud af, hvilke sange, der duede til
skolebrug, og allerede i 1815 kom den
første danske skolesangbog, Sange for
Ungdommen af begge Kiøn til Brug i
Kiøbstad og Landsbyskoler. Tre år
efter kom 266 lystige og alvorlige
Viser og Sange for brave Skolelærere
og flinke Skolebørn. Skolesange blev
en ny musikalsk genre, som Weyse
og Ingemann forgyldte i de udødelige
Morgen- og Aftensange (I Østen stiger
solen op, m.fl.). I 1838 skriver Weyse
med tilfredshed, at ”Sangene blive
flittigt sjungne baade af Unge og
Gamle. I Vaisenhuus- og Nybodersskolen
synge Børnene dem fiirstemmigt”.
Fædreland, natur og kirke
Både fællessang og skolekor levede
uantastet i generationer. Hvadenten
man sang stående i skolegården, i
aulaen, i gymnastiksalen eller klasseværelset,
var repertoiret nogenlunde
det samme i trekvart århundrede.
Fokus var på fædrelandet, naturen og
kirken. Et vidne årgang 1937 hævder,
at der på en skole i Næstved hver
eneste dag blev afsunget samme
sang, nemlig Carl Nielsens Frihed er
det bedste guld, men det er nok et
ekstremt tilfælde. Optakt hører gerne
fra læsere med minder om fortidens
morgensang!
De gamle og voksne sange kunne
dog ikke stå imod de pædagogiske
forandringer, der slog igennem i
1970’erne. Fanemarch, skolebal og
morgensang måtte vige, og i
1980’erne blev morgensang erindret
på linje med spanskrør og at rejse sig
for læreren.
Det kommer igen
Hvordan og hvorfor morgensangen i
slutningen af 1990’erne langsomt
vendte tilbage til de danske skoler, er
ikke blevet belyst. Men morgensangen
lever i dag stærkere end de sidste
30-40 år. Hvor mange af partiernes
kulturordførere er klar over det?
Rundt omkring i landet eksperimenterer
skolerne med, hvordan
man kan afholde morgensang, og
hvad der skal synges. Mange steder
består repertoiret af nyere børnesange
blandet med traditionelle
årstidssange og hits af Kim Larsen og
Sebastian. Det, der mangler, er ofte
praktiske forhold: Ordentlige sale,
veluddannede musiklærere og en
daglig opbakning. Hvis der aldrig
synges derhjemme, kan morgensang
virke fremmedgørende for både børn
og voksne. Derfor får forældrene
nogle steder lov til at deltage, for der
er en generation af voksne danskere,
der aldrig har oplevet, hvilken start
på dagen, fællessang kan være. Og
man må håbe, at skolerne tør bruge
10-15 minutter om dagen på morgensang
uden at frygte anklager om at
forsømme de skolediscipliner, der
måles og vejes i statistikker og tests.
■
Eleverne
forsamlet
i aulaen
på Marielyst
Skole i
Gladsaxe,
1946.
Foto:
Marielyst
Skoles Arkiv.
EN POLITISK SAG
Morgensangen fik en
plads i valgkampen.
Den nyslåede konservative
kandidat Paula
Larrains første mærkesag
blev genindførelse
af morgensangen i
skolerne, og tidligere
har Dansk Folkeparti
og kulturminister Brian
Mikkelsen slået på
tromme for sangen i
skolerne. Uagtet at der
ikke er nogen, der har
forbudt den.
Men nedprioriteringen
af musik som obligatorisk
fag har resulteret
i en generation af
lærere, der ikke kan
akkompagnere sangen
på hverken klaver eller
violin.