Familiesammen- føring i Århus Mange slags Messias - Optakt

More documents

Recommendations

Info

· optakt · december 2007 #02 Skrigere og råbere Det kræver kendskab og øvelse at synge. Det forventer vi, børn får i skolen, men der ventede Mikael Melbye og Frans Rasmussen en slem overraskelse, da de skulle udvælge børn til Tivolis familiemusical Oliver Af Nina Ørum De var så glade, instruktør Mikael Melbye og dirigent Frans Rasmussen. For da de annoncerede efter børn mellem 10 og 14 år til Tivolis juleforestilling Oliver, meldte hele 283 piger og drenge sig til optagelsesprøven. Ud af dem skulle instruktøren og dirigenten bare finde 50 med talent for at synge og danse. Det bliver da ingen sag, tænkte de to erfarne herrer, som havde annonceret i alle de store, danske dagblade og via kor og musikskoler. Skuffende Men de skulle vise sig at blive skuffede. Meget skuffede. Og chokerede og forurolige over børns musikalske tilstand anno 2007. ”Helt bevidst havde jeg valgt, at børnene skulle synge den sværeste melodi fra musicalen, så vi med det samme kunne skille fårene fra bukkene. Og den er svær. Men der var faktisk ingen af de 283, der kunne synge den,” siger Mikael Melbye, der selv havde en karriere som operasanger, inden han begyndte at instruere og lave scenografi til musikdramatik. ”Faktisk kunne forbløffende mange af børnene overhovedet ikke synge. De stod og nærmest råbte og vidste simpelthen ikke, hvad det vil sige at bruge stemmen til sang. Det virkede som om, både børnene og deres forældre lige havde rejst sig fra en omgang Stjerne for en aften på tv, og de troede bare, at man kunne stille sig op på scenen, og så gik det hele af sig selv,” siger Frans Rasmussen, en af landets mest erfarne og respekterede dirigenter. Melbye og Rasmussen har sat sig i hver sit hjørne af en sofa i et øvelokale bag Tivolis Koncertsal. De har pause mellem to Oliver-prøver og fortæller veloplagt. Men begge ser de helt trætte ud, da de mindes, hvor mange optagelsesprøver, de var nødt til at overvære. Holdet bag Oliver hørte godt 500 børn for at finde de 50 egnede. Det oprindelige krav om, at børnene både skulle kunne synge og danse, endte de med at se stort på. Drømmen om at få den rette sammensæt- Tegning: Gitte Skov ning af mange drenge og færre piger gik heller ikke i opfyldelse. ”Når der endelig var en, der kunne synge, sagde vi bare haps – ja tak,” fortæller Mikael Melbye. Råbere Erfaringerne fra Tivoli kan mange nikke genkendende til. Ledere af børnekor og -orkestre fra hele landet fortæller med bekymret mine, hvordan børn i stigende grad dukker op til musikalske aktiviteter uden nogen fornemmelse af, hvad sang og musik drejer sig om. ”Sang er jo noget, der skal udvikles hos børn, fra de er helt små. Ellers kommer det aldrig. Til optagelsesprøverne mødte vi børn på 10, 11, 12 år, som aldrig havde gjort andet end at stå og råbe og skrige foran tv’et eller til en cd. Det betyder, at de rent fysisk ikke er udviklet til at synge,” siger Frans Rasmussen. Førhen sikrede morgensang og musikundervisning i folkeskolen, at alle børn i Danmark lærte at skabe toner med deres stemmer. Det kunne lyde godt eller skidt, de kunne elske sangen eller hade den. Men alle fik et forhold til dét at synge. I dag er morgensangen imidlertid aflyst på langt de fleste skoler – der er ikke tid, der er ingen lærer til at akkompagnere, der er ikke et egnet lokale, lyder nogle af forklaringerne. Samtidig er den obligatoriske musikundervisning indskrænket til timer fra 1. til 6. klasse, og musiklærernes uddannelse på seminariet er stærkt forringet. ”En pinlig prioritering,” siger Frans Rasmussen og Mikael Melbye. Det estiske eksempel I Estland prioriteres musikundervisningen helt anderledes. Børnene møder allerede i børnehaven en musikuddannet pædagog, som både synger med dem og via leg introducerer dem for toner, tempo, rytmer og dyna-
mik. De første tre skoleår er der to musiktimer ugentligt plus en times kor og i 3. klasse også to timers blokfløjteundervisning. Fra 4. til 12. klasse (svarende til den danske 3.g) er der én obligatorisk musiktime om ugen, og så vælger langt de fleste også at fortsætte i et frivilligt kor. Alle musiklærere er specialuddannede og skal kunne spille klaver. ”Grundlæggende lægger al musikundervisning op til, at børnene skal bruge den til noget. At de skal synge til et forældrearrangement eller for andre elever på skolen, at de skal deltage i en af landets mange musikkonkurrencer eller i vores store korfestival i Tallinn. Derfor er børnene meget motiverede. De føler, at de skal nå noget,” fortæller estiske Piret Mägi, der er dansk gift og mor til Morten på 12 år. Hun fornemmer, at børn i Estland er glade for deres musiktimer – netop fordi de arbejder frem mod konkrete mål og konkurrencer. Men samtidig har sang og musik altid været en vigtig og stolt del af den estiske kultur og folkesjæl, og Piret Mägi mener ikke, at børnene rigtig forholder sig til, hvorvidt de bryder sig om at synge og spille eller ej. De gør det bare. Ligesom de regner og læser og cykler og går. ”Som forælder synes jeg, at musikundervisningen er meget væsentlig. Børnene møder den traditionelle musik, som er så vigtig for vores nation og for vores sammenhold. De får noget værdifuldt med sig. De skal jo vide, hvor de kommer fra for at føle sig som del af fællesskabet,” siger Piret Mägi. Den samarbejdende krop Tilbage i øvelokalet bag Tivolis Koncertsal mener Mikael Melbye og Frans Rasmussen tilsvarende, at de danske børn og hele samfundet går glip af noget væsentligt som følge af den manglende fokus på sang. ”Rent fysisk er det jo sundt at synge. Lungerne bliver fyldte, og ilt løbet gennem kroppen, så den på en måde bliver renset. Børn lærer også noget om deres krop, om hvad den formår, når de synger,” siger Mikael Melbye. ”Og så er der hele det sociale aspekt,” tilføjer Frans Rasmussen. ”Man taler så meget om, at børn vel lige så godt kan spille fodbold, som de kan synge. Begge steder optræner de disciplin og samspil. Men det kan ikke sammenlignes. I fodbold går det hele jo ud på at smadre en modstander, og så har du vundet. Når du synger, vinder du kun, hvis du arbejder sammen med de andre om at skabe det bedste resultat. Der er noget helt unikt samlende over at synge.” En ildsjæl i toppen Frans Rasmussen og Mikael Melbye er enige om, at folkeskolen er det centrale sted at sætte ind, hvis sangens vilkår skal forbedres i Danmark. Men de opfordrer også til, at morgensang, og fællessang i det hele taget, bliver mere udbredt på arbejdspladser og ved kulturelle arrangementer. Og i sidste ende lader de bolden lande hos ”mændene på toppen”, som de kalder dem. ”Jamen, vi har mennesker som Plummer og Brian Mikkelsen siddende på nogle af landets vigtigste kulturposter, og de er tilsyneladende bedøvende ligeglade med vores del af kulturlivet. Men kan de ikke se, at de skyder sig selv i foden på den måde? Når de er så uinteresserede i det mere klassiske kulturliv og prioriterer det så lavt, så ender de jo med at overflødiggøre sig selv. Hvorimod en ildsjæl og en begejstret person på toppen ville inspirere hele vejen ned gennem systemet,” siger Frans Rasmussen. ■ ■ MUSIKLÆRERNE MANIFESTERER SIG Når 3.g’erne til sommer kan tage studenterhuen på hovedet, vil de være den første årgang, der siden gymnasieskolens start i 1800-tallet har kunnet tage en studentereksamen uden at møde musikken i løbet af de tre år. Det er ikke gået hen over hovedet på musiklærerne, så de har længe talt om manifest og formandsinitiativ. Og nu er det her: www.musikmanifest.dk, som er et opråb til alle om at styrke musikundervisningen i skolen, fra de små klasser og op gennem ungdomsuddannelserne. Bag hjemmesiden (hvor man kan vise sin støtte med sin underskrift) står de tre musiklærerforeninger – Folkeskolens Musiklærerforening, Dansk Musikpædagogisk Forening og Gymnasieskolernes Musiklærerforening. At det blev et manifest, skyldes det engelske forbillede – www.musicmanifesto.co.uk, som faktisk har fået sat fokus på og styrket musikundervisningen i mange engelske skoler. Oprindeligt var det de tre foreningsformænd, der satte sig sammen. Derfor kælenavnet formandsinitiativet. Men man skal nok ikke forvente sig fysiske blokader, og hvad man ellers forbinder med det ord. Derimod får man på den flotte og overskuelige hjemmeside præsenteret en lang række gode argumenter for at styrke og bevare musikundervisningen. Det samme gjorde korleder John Høybye, da musikmanifest blev præsenteret på et møde på Borups Højskole i København. Han sagde bl.a., at musikken var en stærk menneskelig udtryksform, den var en følelsesforstærker og en fællesnævner. Og så nævnte han, at han som musikpædagog aldrig havde oplevet, at børn, der synger sammen, slår hinanden. december 2007 #02 · optakt · DR Radiosymfoniorkestret og kor 2007 / 2008 Torsdagskoncert Torsdag 20. december kl. 20 DR Radiosymfoniorkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Andreas Brantelid, cello (DR Kunstner 2007) Prokofjev: Sinfonia concertante Per Nørgård: Symfoni nr. 3 Billetter: 295, 255, 215, 175 kr. (U-30 50%) DR Radiopigekorets Julekoncerter Radiohusets Koncertsal Lørdag 1. december kl. 15 Søndag 2. december kl. 15 DR Radiopigekoret, DR Korskolen og DR UngdomsEnsemblet Solist: Marie Carmen Koppel, vokal Billetter: 135 kr. Metrokoncerter Radiohusets Koncertsal Onsdag 19. dec. kl. 17 DR Radiosymfoniorkestret Per Nørgård: Symfoni nr. 3 Billetter: 50 kr. Læs mere om koncerterne på dr.dk/rso Julehygge og tex-mex chili Kendte julesange og -salmer DR Vokalensemblet Dirigent: Paul Hillier Vejleå kirke 5/12 kl. 19.30 Radiohusets Koncertsal 6/12 kl. 20.00 Jægersborg Kirke 8/12 kl. 16.00 Malmö Konserthus 9/12 kl. 18.00 Helligåndskirken, <strong>Århus</strong> 12/12 kl. 19.30 En af julens mange gode traditioner er ”DR jul med Sigurd”. Sigurd Barrett og DR Radiosymfoniorkestret tager rundt i hele landet og afholder julekoncerter. På scenen får de selskab af DR Radiopigekoret og DR Spirekoret samt Bjørnen Bjørn, der har indtaget sin vante plads på Sigurds flygel. Koncerterne foregår i: Ringsted - Holstebro - <strong>Århus</strong> - København - Middelfart - Esbjerg - Flensborg Læs mere om koncerterne på dr.dk/rso
Page 1 and 2: KLASSISK KONCERTKALENDER GRATIS GL
Page 3: december 2007 #02 · optakt · Morg
Page 7 and 8: En pakke til jul ”Ahhh… den bek
Page 9 and 10: Julemusik Vor reporter er et forhæ
Page 11 and 12: adskillige fine værker at gå løs
Page 13 and 14: Jeppe Bjørn Høj, chef for DR Musi
Page 15 and 16: Slagtøjslærer, Henrik Larsen, på
Page 17 and 18: Det passer ikke! Mozarts rekviem ha
Page 19 and 20: NOTER UDLAND ■ CLASSIC FM GRAMOph
Page 21 and 22: BACh: SONATER FOR CELLO OG KLAVER K
Page 23 and 24: En aften med Murmansk Kirkekor. Jul
Page 25 and 26: Per Nielsen Julekoncert. Trompetist
Page 27 and 28: Bachs Magnificat og Händels Dixit
Page 29 and 30: DR Jul med Sigurd og Symfoniorkestr
Page 31 and 32: Metrokoncert - DR Radiokoret 75 år

Familiesammen- føring i Århus Mange slags Messias - Optakt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?