Familiesammen- føring i Århus Mange slags Messias - Optakt

Julemusik
Vor reporter er et forhærdet tidselgemyt, der ikke lader
sig røre af meget i juletiden. Men der er undtagelser Af Claus Johansen
Hvem kan vise mig en cd med Beethovens julemusik?
Eller for den sags skyld Mozarts og Haydns?
De har vel alle foretaget sig et eller andet
musikalsk i slutningen af december, bare ikke
noget, som satte sig spor. Bjældekor og engleklang
var ikke blandt deres spidskompetencer, som man
siger. Heldigvis. Til listen over utænkelige juleplader
kunne vi føje ”Jul med Maria Callas”,
”Stockhausens største julehits” eller ”Toscaninis
jul” – den er svær at høre for sig.
De rigtige ingredienser
For at producere rigtig julemusik, som kan sælges i
vores forvirrede århundrede, må man have sans for
det naive, og det havde de. Man skal også helst
beherske det spektakulære, og det gjorde de i høj
grad. Men især må man kunne skrive, spille eller
synge sentimentalt, og der kan de dårligt være
med. Naive, troskyldige, ja måske, men sentimentale
bliver de aldrig. Komponister som Stockhausen
og Beethoven sender ganske enkelt på en frekvens,
hvor skinnende barneøjne, matrostøj og blævrende
tenorer føles så dejligt overflødige.
Flere af deres kolleger kan dog vrides på plads i
julekonceptet. Tag en god sang af Schubert, arranger
klaverstemmen for symfoniorkester (husk
harper!) og få en tredjerangsforfatter til at lave en
kvalmende juletekst. Opfør den med en fed tenor
og nogle tynde drenge i matrostøj, hvor svært kan
det være? Når de nu er i gang, så giv dem et Ave
Maria af Gounod i bedste operastil. Og slut af med
et musicalagtigt medley over de værste engelske
Carols (husk bjælder og rørklokker, som ikke stemmer).
Du kan også samle et effektivt slovakisk eller
tjekkisk kammerorkester og indspille en masse
melodiøs barokmusik (en trompetkoncert skader
bestemt ikke). På den sidste skæring indspiller du
Corellis såkaldte julekoncert, giv hele indspilningen
en titel på engelsk, og pengene er hjemme!
Det sikre hit
Hvis du er koncertarrangør, så lav Händels Messias
og bliv ved år efter år. Oratoriet blev vel skrevet
som passionsmusik og er nok tænkt til påsken,
men her i landet har Messias været et julehit siden
1946. Det år opførte den fine dirigent Walter
Mayer-Radon den i Københavns Domkirke med
mere end 200 amatører. Den har gået for udsolgte
huse jul efter jul lige siden. Og i vores tid har
Messias-epidemien bredt sig ud over byen og
resten af landet. Den virker – ingen tvivl om det. I
de gode år i Domkirken var der mange, som medbragte
kaffe og kager til pausen. Da man efter
engelsk tradition ikke måtte klappe efter det guddommelige
Halleluja-kor, rejste man sig op i stedet.
Den tradition er i Danmark blevet til, at man rejser
sig op under Halleluja-koret og bagefter klapper af
sig selv, de medvirkende og Händel. Hyggeligt,
folkeligt og helt i julens ånd.
Et ægte alternativ til de stående ovationer er
Bachs tre første kantater fra Juleoratoriet, som er
Maleren Paul
Fischer (1860-
1934) malede ofte
efter fotografier,
hvilket nedladende
blev kaldt
”illustrationer
i olie”. Hans
mange stemningsbilleder
af
det sneklædte
København
stod tit i fare
for at virke
sentimentale og
forskønnende.
Men der var
også noget ægte
i dem. Billedet
viser komponisten
N.W. Gades
statue på St.
Annæ Plads (nu
i Østre Anlæg),
1900 (Øregaard
Museum). Bagved
statuen ses
Garnisons Kirke,
hvor Sokkelund
Sangkor traditionen
tro opfører
Händels Messias
den 7. og den 8.
december i år.
mere sjældne hos os, fordi de kræver adskillige
dygtige musikere på en række soloinstrumenter og
dermed flere prøver og mange flere penge.
Salmerne
Men hvad er ægte julemusik? I de rette omgivelser
– det må jeg indrømme – fungerer de gamle julesalmer
fremragende. De danner forbindelseslinje
direkte til afdøde forældre og bedsteforældre og
(oftest) lykkelige oplevelser i barndommen, som
bliver så mærkeligt levende, når man synger dem,
især foran et træ med lys. Og de virker faktisk også
på folk som mig, der ikke tror.
I øvrigt må jeg må indrømme, at når det kommer
til julestemning, er jeg et forhærdet tidselgemyt,
men klump i halsen og julelys i øjnene er
det da blevet til et par gange ude på gaden.
Englesang og messingsuppe
Der var en episode med nogle yderst velsyngende
musikstuderende på Købmagergade. De var unge
og glade, og de sang jo som engle. Engle og hyrder
december 2007 #02 · optakt ·
synger altid udendørs, det er derfor i fri luft, man
møder den ægte julemusik.
For mange år siden: Blæst og rusk-regn, stressede
mennesker, drankere og narkomaner på
Vesterbrogade. Men derhenne ved kirken på
Vesterbros Torv: Et nypudset messingensemble fra
Frelsens Hær. De spillede så smukt og ægte, at
maven blev blød og brillerne duggede. Troende,
gravalvorlige, men venlige mænd i uniformer. Det
svingede, og deres musik dansede og sendte bølger
af velklang og glæde ud over en grå by.
En vinter i Rom. To hyrder med skægstubbe var
vandret ind fra bjergene. Der stod de foran et
udendørs alter iklædt lammeskind med strikkede
huer og blæste på sækkepibe og et lille kraftigt
instrument, som hedder ciaramella. De VAR
hyrderne fra dengang, de spillede dansemusik for
Jomfru Maria og det lille barn. Det var nu og 2000
år siden på en gang. Folk gav dem penge, og de
luskede videre til næste hjørne, hvor der stod en
mand og solgte kastanjer. Det var jul, det var Rom
og det var ægte. ■