Hefte 5, side 121-152 - Bedsted Sogns

122
Bovlund. Her er der i dag stadig lave engdrag, hvor der synes at have løbet en bred smeltevandsflod,
som har haft afløb vestpå gennem det nuværende Brede Å-system. Et andet bevis er de stejle
erosionsskrænter op til Toftlund Bakkeø ved f.eks. Hellevad. Senere i afsmeltningstiden er
strømhastigheden sandsynligvis taget af, hvilket kan skyldes en ny kuldeperiode, som gav sig udslag
i et nyt isfremstød ind gennem Østersøen og derfra op i Lillebælt. Her skar en istunge sig ind til
Aabenraa, hvorved fjorden udformedes.
Samtidig hermed er nedbrydningen i Bedsted-området sandsynligvis ophørt, og i stedet tog en
aflejring fat af materialer. Da afsmeltningen igen forøgedes måtte smeltevandsfloden derfor finde nye
veje, idet den herefter sandsynligvis løb syd om Svejlund Bjerg, hvor den hovedsagelig fulgte
Arnåens forløb. Dens afløb videre mod vest foregik vist nok stadig gennem Brede Å, men spærredes
dog også her på et eller andet tidspunkt, hvorefter den fik afløb gennem Vidå-systemet. Efter isens
endelige afsmeltning tog flodens vandmængde af, alt imens vandet eroderede sig ned i hedesletten på
grund af underlagets langsomme optøen efter det daværende polare klima.
Stadier af indlandsisens afsmeltning. 1 Isen står langs hovedopholdslinien. 2 Afsmeltningen er begyndt i det
nordvestlige Danmark. 3 Senere i afsmeltningen, hvor et nyt isfremstød er skudt frem gennem Lillebælt.
(Efter "Danmarks Natur", side 301).
Hele Bedsted-området var nu i det store og hele færdigdannet. Den flade slette, bestående af lagdelt
sand og grus dannet af den til de forskellige tider skiftende vandføring, lå nu hen, mens enkelte "øer"
ragede op hårdt medtaget efter i så lang tid at have været udsat for isens og vindens påvirkninger.
Af disse bakkeøer er Øster Terp den største, ca. 3 km 2 stort og med 36 meter over havets overflade
som højeste punkt. Den består for størstedelens vedkommende af moræneler, mens den i den østlige ende