Hefte 5, side 121-152 - Bedsted Sogns

123
indeholder smeltevandsaflejringerne sand og grus. Af samme grund var der i lange tider grusgravdrift i
den sydøstlige skrænt på arealerne syd for forsamlingshuset.
Bedsted Bjerg er den næststørste bakkeø, men kun ca. halvt så stor som Terp. Bedsted Bjerg har
sognets højeste punkt på 39 meter, men har ellers kun en lille topflade og ligesom Terp stærkt
markerede skrænter i nordsiden mod de lavere liggende engflader. Mod vest flader det helt ud og består
her overvejende af smeltevandssand, medens materialet i østsiden er moræneler.
Den tredje og sidste bakkeø inden for sognets område er Mårbæk Bjerg, med en største højde på 37
meter. På den lille topflade har Geodætisk Institut en trigonometrisk station opstillet. Skrænterne er også
her stærkt markerede mod den omkringliggende slette, mens de mod vest flader ud i et med hedesletten.
Mårbæk Bjerg består overvejende af smeltevandsaflejringer, hvorfor man da også her har haft grusgravdrift.
En overgang i 197o'erne så det ellers ud til at bjerget helt ville forsvinde ved den udgravning der
fandt sted. I dag er driften helt stoppet efter at Mårbæk Bjerg blev erklæret for fredet.
Anderledes gik det "Højholm", en lille isoleret bakkeø lige nord for sognet ved vejen mod
Bovlund. Den var oprindelig 36 meter høj og blev fuldstændig bortgravet. Lige uden for sognets
vestgrænse skal også lige nævnes "Visbjerg", der er 26 meter højt.
Hvor højt kirkebjerget har været vides ikke, men helt sikkert er det, at der har ligget en lille beskeden
bakkeø, hvor plantagen øst for kirken ligger. Ujævnheder i terrænet vidner herom.
I øvrigt er sandet fra alle bakkeøerne ikke det allerbedste som bestanddel i mørtel på grund af et mindre
indhold af humussyre.
Selve den flade smeltevandsslette har dog en svag hældning mod vest, idet sognet i den østlige
ende ligger i 29 meter-niveauet og falder jævnt til 18 meter i den vestlige del; et fald på i alt 11 meter,
svarende til 0,2 %.
Sletten er dog trods nogenlunde ensartethed i oprindelse meget forskellig i den nordlige og sydlige
del. Det skyldes først og fremmest at afvandingsforholdene i den nordlige del i modsætning til den sydlige
del, hvor Arnåen eller Arndrup Å, som den også kaldes, har formået at afvande de omkringliggende
arealer.