Det fremmede i det kendte - OM BYENS RUM
Det fremmede i det kendte - OM BYENS RUM
Det fremmede i det kendte - OM BYENS RUM
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Helen G. Welling<br />
DEN STRANDEDE<br />
HAVN<br />
-<br />
ET RESERVOIR<br />
AF MULIGHEDER<br />
“The Floating Pool made my summer. I met people from all over<br />
the city and all over the world. It was a wonderful experience. Oh,<br />
how wonderful it would be if she could return next summer!”<br />
Weblog Floating Pool Lady 1<br />
105<br />
For nylig mønstrede et flydende svømmebassin Manhattans East River Waterfront<br />
2 . <strong>Det</strong> giver umiddelbart associationer til Rem Koolhaas’ The Story of the<br />
Pool, som afslutter hans retroaktive manifest over metropolen New York 3 . I et<br />
tilbageblik på perioden 1890-1940 ser han byen som ét stort laboratorium –<br />
et kollektivt eksperiment – hvor metropolens livsstil og arkitektur blev udviklet<br />
og testet. Grid<strong>det</strong> gav byen dens faste grundstruktur, mens van<strong>det</strong> var <strong>det</strong><br />
grænseløst frie element, hvor alt var midlertidigt og bevægeligt. I 1890’erne lå<br />
der 15 flydende badeanstalter i Hudson-flodens udmunding omkring Manhattan.<br />
De blev brugt af fabriks- og havnearbejderne.<br />
I samme periode lå der ca. samme antal badeanstalter i Københavns Havn.<br />
<strong>Det</strong> var ikke flydende badeanstalter, men de var dog lige så flygtige. Københavns<br />
Havn var i transformation og kommunen tillod kun badeanstalter, hvis<br />
de kunne blive revet ned med én dags varsel. Byens transformation har bety<strong>det</strong><br />
en stadig reduktion af vandarealet. Kun i ganske få tilfælde har der i Københavns<br />
vandhistorie været tale om en udgravning af landmasser til vandformål.<br />
I de senere år har der været stor fokus på, hvilken vej vi skal med <strong>det</strong>te<br />
vandelement, som er blevet så betydningsfuldt i takt med ændringerne i vores<br />
livsstil. Der er mange tiltag i denne urbane ’ursuppe’. Kan vi måske nærme os<br />
alkymien, så vi kan måle os med de udviklinger, Manhattan gennemgik i <strong>det</strong><br />
nittende århundrede? Og hvad med kroppen? Har vi den med os?<br />
den moderne forestilling om havvan<strong>det</strong>s<br />
virkning og muligheder: et kort historisk rids<br />
Holdningen til ba<strong>det</strong> i havvand har gennemgået en række markante skift gennem<br />
tiderne. Vikingerne kunne svømme, bl.a. for at de kunne redde sig, og der<br />
er beretninger i sagaerne om træning og konkurrencer. Men indtil 1750’erne<br />
var de kollektive forestillinger om havet farvet af de jødisk-kristne overleveringer<br />
i Bibelen 4 . Havets evige buldren, susen og vredesudbrud erindrede i<br />
forlængelse af syndflodstanken om menneskets permanente syndighed. Sømandsberetninger<br />
var med til at udbrede forestillinger om, at havet var et<br />
gemmested for drager, søslanger, havfruer og andre undervandsuhyrer.<br />
En række grundlæggende forhold kom til at bryde med disse forestillin-<br />
1. Kommentar af Mona Bregman, kørestolsbruger, den 12.10.07 i Blog: http://cityroom.blogs.nytimes.<br />
com/2007/07/05/a-short-history-of-the-floating-pool-lady/<br />
2. Op.cit.<br />
3. Koolhaas, Rem, Delirious New York. A Retroactive Manifesto for Manhattan, 010-Publishers, 1994, opr.<br />
Monacelli Press, New York, 1978.<br />
4. Corbain, Alain. The Lure of the Sea. The discovery of the Seaside 1750-1840, Polity Press, 1994.