Det fremmede i det kendte - OM BYENS RUM
Det fremmede i det kendte - OM BYENS RUM
Det fremmede i det kendte - OM BYENS RUM
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
122 123<br />
iscenesættelser gøres der op med <strong>det</strong> trygge og vel<strong>kendte</strong>.<br />
I romanværket På sporet af den tabte tid beskriver Marcel Proust opdagelsen<br />
af en tidsbro, der forbinder fortid med nutid igennem erindringen. Han beskriver<br />
ihærdigt, hvordan en flygtig sansepåmindelse kan indeholde kraft nok<br />
til at løfte vores bevidsthed ind i en af disse klare, stærke og fuldstændige erindringsbilleder<br />
af en for længst glemt fortid.<br />
Hvad er <strong>det</strong>, der gør, at disse tilsyneladende tilfældige øjeblikke lagres med<br />
en sådan latent kraft, at de kan folde sig ud i en næsten 3-dimensionel virkelighed<br />
blot ved antydningen af en duft, smag eller bevægelse? Og måske endnu<br />
mere interessant: Hvordan kan vi bruge <strong>det</strong> i formidlingen af en oplevelse?<br />
i sansernes vold<br />
Hos Madeleines bruger vi <strong>det</strong> iscenesatte måltid som et medie og en ny scene,<br />
hvor vi kan fortælle historier, der aktivt involverer hele kroppen.<br />
Igennem målti<strong>det</strong>s unikke evne til at påvirke samtlige sanser – se, høre,<br />
føle, smage og lugte – kan vi opnå den totale vekselvirkning mellem sanserne,<br />
deres kognitive forståelse og analyse i hjernen og ikke mindst de følelser, som<br />
derefter sættes i bevægelse.<br />
Som udgangspunkt finder vi mennesker tryghed i vanen. Vi har igennem<br />
årtusinder lært at tilpasse os nye udfordringer og får hurtigt for vane at vende<br />
tilbage til <strong>det</strong> trygge. På samme måde adapterer vores sanser også til regelmæssige<br />
gentagne indtryk. Oplevelsen ender med at køre på autopilot og<br />
overflødig information filtreres let fra.<br />
I bund og grund handler <strong>det</strong> om drift. <strong>Det</strong> er de sidste rester af urmennesket,<br />
der forsøger at finde vej i en overflod af indtryk. Ifølge vores overlevelsesinstinkt<br />
vil <strong>det</strong> altid være en nødvendighed at kunne sorterer unødig information<br />
fra for at kunne opretholde et konstant alarmberedskab over for eventuelt<br />
truende farer.<br />
Derfor ligger udfordringen som oplevelsesformidler i hele tiden at finde<br />
nye måder at fortælle gamle vel<strong>kendte</strong> historier på – at introducere <strong>det</strong> <strong>fremmede</strong><br />
i <strong>det</strong> <strong>kendte</strong>.<br />
Men skal vi kunne hjælpe vores publikum til en større opmærksomhed<br />
og sanselig modtagelighed igennem en leg med <strong>det</strong> farlige – angsten for <strong>det</strong><br />
u<strong>kendte</strong> – kræver <strong>det</strong>, at vi gør <strong>det</strong> i den rette rækkefølge.<br />
målti<strong>det</strong>s scene<br />
I efteråret 2006 blev Madeleines Madlaboratorium bedt om at definere ”Den<br />
Gode Hverdagsmad” for Kost & Ernæringsforbun<strong>det</strong>. <strong>Det</strong> var et led i deres