Det fremmede i det kendte - OM BYENS RUM

50 51
Et klart og illustrativt eksempel er Roskilde Festival, der i en uge om året er
Danmarks femtestørste by med over 100.000 indbyggere.
Roskilde Festivalen er en veldefineret, højt profileret kulturel enklave, der primært
fungerer på det urbaniserede territoriums skala, ligesom den nutidige
bymetapol. 7
Det er i denne sammenhæng interessant, at der i mange af de beskrivelser
der gives af festivalen fremhæves, at den opleves som ’et andet’ sted. 8 Som en
positiv undtagelsestilstand, der opleves som frisættende og fremmed midt i
den kendte og trivielle hverdag.
Den vigtigste forudsætning for denne oplevelse hos deltagerne er knyttet
til den meget voldsomme organisering af et territorium, som Roskilde Festivalen,
er karakteriseret af. Den er knyttet til hegnet. Det er hegnet, der gør, at
alle disse oplevelser af fællesskab, af individuel frigørelse, af mangfoldighed og
noget andet kan opstå. Det er med andre ord hegnet, der retfærdiggør de vidtløftige
beskrivelser af festivalen som en ’utopi’. 9
En anden central egenskab ved hegnet er, at det (delvist i hvert fald) er et
mobilt eller midlertidigt hegn. Det gør Roskilde Festival til en begivenhed.
Denne flygtighed definerer det andet centrale forhold i forståelsen af Roskilde
Festival som by.
Et helt centralt tema, der ligger i forlængelse af ideen om ’grænsen’ som det,
der grundlægger festivalen, er forholdet mellem planlægning og frigørelse.
Atmosfæren i den midlertidige by er uformel, men holdt sammen af et meget
kontrolleret, gennemtænkt og velafprøvet formelt system.
Der er altså et konstituerende forhold mellem inde og ude og et forhold mellem
frihed og planlægning, som hænger sammen med dette hegn. Frirummet
opstår som resultat af planlægningen. Det er interessant at lære for planlæggere
og arkitekter, der ellers ofte fremstår som dem, der med ordensprincipper
ødelægger det frie og vildtgroende.
Denne slags midlertidige iscenesættelser har altid været en meget vigtig
del, også af det som vi forstår som det klassiske eller traditionelle byrum. Som
Roskilde Festival-eksemplet viser, er der dog ikke længere nødvendigvis et
sammenfald mellem det geografiske rum, som festivalen foregår i, og hver-
7. Men også som en del af en global byform. Roskilde Festival har optrædende og deltagere fra hele verden,
og er en velkendt midlertidig by på internationalt niveau.
8. Se fx Kristine Holten-Andersen ”Utopia - 4000 Roskilde”, kronik i Information, 21.06.2002, eller Erik
Jensen: På Roskilde, Politikens Forlag, København 2003.
9. Rem Koolhaas har beskrevet denne relation med ordene: ”Around every Utopia, a garland of barbed
wire” p. 393 i artiklen ”Utopia Station” om arkitektoniske utopier og deres realisering. Content, ed. OMA/
AMO/Rem Koolhaas, Taschen 2004.
dagslivets primære rum, sådan som det var tidligere, hvor fx byens torv var
ramme om det hele. Roskilde Festival, men også mange andre af de midlertidige
byer, opstår på områder, der er overskydende og fungerer ikke umiddelbart
som socialt centrale og intense byrum uden for den periode, hvor iscenesættelsen
pågår.
konkluderende bemærkninger om
strategispørgsmålet
Jeg har her forsøgt at levere begreber og ideer, der kan bruges i forhold til formuleringen
af mulige strategier, der bruger byrummet som udviklingsmotor i
byen. Det er vigtigt at påpege, at arbejdet med de andre typer af byrum, man
finder i det urbaniserede territorium, er ligeså væsentligt som arbejdet med
overskudslandskaberne og de midlertidige byrum.
Pointerne er langtfra fuldt udfoldede, og stoffet er her præsenteret i en
overordnet og lettere fragmenteret form. Hvis der skal fremhæves nogle begyndende
konklusioner til det videre arbejde med at bruge byrum som udviklingsstrategi,
vil det være følgende:
Det må være vigtigt at huske, at det midlertidige, og det at tænke det midlertidige
ind, altid har været centralt for byrummenes liv. Ligeledes er det vigtigt
at tænke planlægning som noget, der som det primære arbejder for frirum.
Disse frirum kan både opstå i overskudslandskaberne imellem byernes primære
– internt differentierede, men udadtil lukkede – enklaver, eller som
midlertidige byenklaver, der forskyder og redefinerer rammerne og de muligheder
for udfoldelse, som ellers findes generelt i byen.
I forhold til overskudslandskaberne kan det strategiske element handle om
at åbne og delvist bevare noget af den mangel på entydighed, som de rummer.
Det kan evt., som i Hasle Bakker, handle om at dosere design- og ordensambitionerne
med lempe og være bevidst om, på hvilke niveauer og skalaer arkitekten
opererer.
I forhold til midlertidige byenklaver kan det strategiske element dels handle
om at skabe steder, der har helt almene kvaliteter og dermed rummer en
åbenhed og fleksibilitet. En god opkobling på byens infrastruktur er afgørende
for at etablere midlertidige byrum. Samtidig er alt ikke midlertidigt i den
midlertidige by. I en by som Roskilde Festival er der en nøje balance mellem
det permanente og det flygtige. De grundlæggende permanente kvaliteter kan
sikres gennem planlægning.