Det fremmede i det kendte - OM BYENS RUM

16
Og arkitekten Helen Welling viste fotos og tegninger af en overraskende række
af badeanstalter og svømmebassiner langs Københavns havneløb i slutningen
af 1800- og første tredjedel af 1900-tallet. Legemskulturen indvarslede
både den temporære brug af byens rum og den kommende modernisme.
Så lad Poul Henningsen få de sidste ord i denne oversigtlige indledning til de
enkelte indlæg – om døgnets og tidens uafladelige gang i byens rum:
Det er meget muligt byen har tårne på
men det mor´ mig altså mer´ en mor´n at gå
i de dæmringslyse gader hjem fra Adlon
møde første morgenmand og sidste natvogn
En fuld mand med sin sang
en ismand med sin stang
da´en igang
Ta´ og kys det hele fra mig...
De første nette pi´er
de sidste lette pi´er
frække pi´er
Ta´ og kys det hele fra mig
Jeg syns at dagen netop ender så kønt
sådan med morgenstemning sollys og grønt
Byens konkyliesang
den københavnske klang
da´en i gang
Ta´ og kys det hele fra mig...
Kilder:
Rabalderstræde: Larsen – Jönsson / Gasolin’ - M. Mogensen,
Gas5, CBS, 1975.
Tag og kys det hele fra mig: Poul Henningsen, PH-revyen 1932.
Klaus Ronneberger
FRA
REGULERING
TIL
MODIFICERING
Når folk taler om vore dages byrum, gør de det ofte ud fra en forudsætning
om, at vores model for byplanlægning ikke længere er en helhed
splan udtænkt på et tegnebord, men snarere midlertidige funktioner
på et bestemt sted og programmer, der er udviklet i en særlig kontekst
– ”oprindeligt” så at sige – med deltagelse af lokalbefolkningen.
Der synes faktisk ikke at være nogen mulighed for at vende tilbage
til en stor, overordnet plan, i alt fald ikke hvad angår de involverede
politiske institutioner og byplanlægningen. Der er en række
årsager til denne forandrede strategi. Før jeg kommer nærmere
ind på den, vil jeg gerne placere udtrykket ”midlertidige funktioner”
i en historisk sammenhæng.