Det fremmede i det kendte - OM BYENS RUM

Hasle Bakker før og efter.
49
Man kan beskrive disse overskudslandskabers ophav som en uforudset refleks
af ambitionerne om at kontrollere den byvækst, som kun kan lade sig gøre i
relativt begrænsede bidder. Det bliver en slags hjemsøgelse af både planlæggeren
og byen. En byvækst med en rå, materiel bagside, der slår igen og viser
overraskende og nogle gange dominerende træk, som ikke har været intenderede.
Jeg studerede disse overskudslandskaber i perioden fra 1997 til 2000 og beskrev
dem i bogen Formløs (2001). Jeg forstod dem netop i et sådan fremmedheds-
og heterogenitetsperspektiv. I forbindelse med seminaret ’Det fremmede
i det kendte’ har jeg kort genbesøgt tre af mine primære cases og ud fra
disse genbesøg lagt endnu et lag til forståelsen af den dynamik, som disse bagsider
er en del af. En dynamik som betyder, at det der kan opfattes som fremmed
i forhold til en bestemt situation, bystruktur eller tid konstant forskyder
sig og flyttes. Det er en proces, der betyder at bagsider konstant, men i forskellige
hastigheder, vendes til forsider.
Det er interessant, at alle disse tre eksempler har ændret grundlæggende karakter
på knap 10 år.
Pointen, jeg vil fremhæve med disse eksempler er ikke at begræde, at heterogeniteten
forsvinder, og at det der kunne opleves som klare og distinkte
byrumskvaliteter for 10 år siden nu kun delvist kan genkendes. Tværtimod
er overskudslandskabernes kvaliteter og egenskaber som ’fremmede’ netop
knyttet til deres rolle som ’glemt’. Når de opdages og udvikles bevidst, forskubbes
dette – måske i en grad så fremmedheden forsvinder. Til gengæld vil der
hele tiden dukke nye overskudslandskaber op andre steder, hvor byen udvikles,
og hvor der etableres nye ’forsider’.
En anden pointe er, at man kan tænke nogle af de overskudslandskabelige
byrumskvaliteter ind i stedets nye inkarnation, selv om man forbruger overskuddet
og vender det til forsider i byen, jf. Hasle Bakker-eksemplet.
midlertidige byrum
En midlertidig by forstår jeg som et byrum, hvis primære kvalitet og attraktion
er baseret på en tidsafgrænset iscenesættelse. Det kan være julebyen, festivalbyen,
sommerbyen og mange andre former. 6
6. Jeg har beskæftiget mig med dette emne i forskningsprojektet ’Nye byer’. Læs evt. mere i artiklerne:
Århus Shopping City, Arkitekten, Nr. 11, 2005, s. 15-19 og “Turismen som forandringskraft”, Arkitekten,
Nr. 13, 2006, s. 44-51 (m. Jens Christian Leth Pasgaard).