Det fremmede i det kendte - OM BYENS RUM

106
ger. Årene 1750-1850 markerer gennembruddet for en anden oplevelse af havet
end den hidtidige. Omkring 1750’erne begyndte kurgæster i den vestlige
del af Europa at opholde sig ved havet. Lægerne var enige om, at havvand indeholdt
grundlæggende sundhedsmæssige kvaliteter. I Danmark opstod ligefrem
en ’vandvidenskab’, hvor selve havvandet blev analyseret for sine kemiske
bestanddele. Når det kolde havvand havde en temperatur mellem 12 og 16
grader, kunne det stimulere huden, og man var overbevist om, at bølgeslagets
turbulens havde en yderligere gavnlig virkning på såvel psyke som krop.
I diskursen om sundheden blev der argumenteret for en ny hygiejne, en
form for renselsesproces af kroppens indre og ydre for at opnå en sund levevis:
en diætetik. I litteraturen var denne oplysning i første omgang forbeholdt
aristokratiet, men i Danmark var der også et socialt aspekt forbundet
til sundhedsoplysningen, og man bestræbte sig på at udbrede kendskabet om
sundhed og hygiejne til langt bredere befolkningslag 5 . Badelæger begyndte at
foreskrive månedlange kure, som viste sig at have en gavnlig virkning på såvel
psykiske som fysiske lidelser 6 . Søbadet blev betragtet som et universalmiddel
mod det, man dengang kaldte melankoli, hysteri, tungsind og livslede.
Ved søbadeanstalterne var der derfor opsyn af uddannet personale, der
kontrollerede, at de foreskrevne kure blev overholdt. Anstalterne var flygtige
bygningsværker, da havnen var under konstant transformation og tilladelse til
opførelse af badeanlæg blev som oftest kun udstedt for et år ad gangen – ofte
med den klausul, at nedrivning skulle påbegyndes med blot en dags varsel.
Militæret havde fra 1820’erne en uddannelse i bjergning og svømning. Dette
foregik fra flere søbade placeret i tilknytning til Holmen.
I midten af 1800-tallet udviklede landliggerlivet sig, og det blev mere almindeligt
for middelklassen at tage turen op ad Strandvejen til de mange badehoteller
i bl.a. Hellerup, Klampenborg, Taarbæk, Rungsted og Marielyst. Også
Dragør havde sit eget badehotel. Det kunne blive til en flerdages udflugt med
drosche, og opholdet var en kombination af kur og kultur med koncerter og
soirées dansantes.
Under industrialiseringen kom den sunde og spændstige krop i fokus, og
træning og konkurrencesvømningen blev udviklet. Oven på en hård arbejdsdag
skulle kroppen regenereres med fysisk udfoldelse i stedet for hvile. Svømning
blev en international konkurrencesport, og skolesvømningen blev sat
i værk. Helgoland ved Svanemøllen blev Nordeuropas største badeanstalt.
5. Mellemgaard, Signe. Kroppens natur. Sundhedsoplysning og naturidealer i 250 år, Museum Tusculanums
Forlag, København 1998.
6. Heger, Jens Stephan. Om Badnings Gavnlighed og Søbadets Nytte og Brug: Samlet og uddraget af fremmede
Skrifter, Kjøbenhavn 1825.
Københavns havn fra 1650 til 2002. Strandarealerne indsnævres med
tiden til Københavns største byrum.