Det fremmede i det kendte - OM BYENS RUM

23
filer og spille en aktiv rolle i den lokale arbejdsmarkeds- og socialpolitik. Det
væsentligste for lokalpolitikken er ikke længere at tilvejebringe sociale infrastrukturer,
sådan som det var tilfældet tidligere, men at organisere byrummet
i overensstemmelse med markedets behov. De afgørende træk ved ”iværksætterbyen”
er, at den har forladt det centralmagtsstyrede solidaritetsprincip og
mobiliseringen af rum som en strategisk ressource.
nye territoriale strategier
Det nye fokus i byplanlægningen har også affødt en række nye territoriale
strategier. Derfor fremskynder byplanlægningen nu udviklingen af bymidterne
til en slags kombineret forbrugs- og oplevelseslandskab for de mere velhavende
grupper i befolkningen samt velbeslåede turister. I den forbindelse genoplives
også den europæiske bymodel på en historisk baggrund. Desuden skabes
der nogle meget koncentrerede rumlige enheder rundt om bymidterne,
som på forskellig vis forbinder arbejdsplads, hjem, indkøb og underholdning.
Kommunal planlægning lægger også vægt på disse to dominerende former
for byplanlægning. I mange tilfælde bliver væsentlige byplanlægningsprojekter
nu gennemført i partnerskaber mellem offentlige myndigheder og private
virksomheder og finansieres af såvel myndigheder som private investorer.
Samtidig overgiver kommunerne gradvist deres ansvar for byen som helhed
og koncentrerer deres aktiviteter og ressourcer på specifikke områder, hvorved
de håber at skabe vellykkede projekter, der kan tjene som gode eksempler,
om end det sker på bekostning af en bredere interventionspolitik.
Filosofien bag iværksætterstrategien er, at den voksende økonomiske konkurrence
mellem bycentre skaber hierarkier i det offentlige rum ved at fokusere
på isolerede fragmenter og samtidig sprænge rammerne for moderne byplanlægning,
ved at der gennemføres enorme projekter. Med den nuværende
globalisering og fleksibilisering af økonomien bliver fordismens territoriale
opbygning en forhindring for mere smidige kapital- og informationsstrømme.
Et nyt netværk af privilegerede krydsfelter lægger sig hen over de fordistiske
rumstrukturer og river de omfattende funktionssystemer fra hinanden.
Yderligere to territoriale strategier vinder frem sideløbende med ”de privilegerede
rums politik”. På den ene side forsøger kommunerne ikke blot at
stramme deres kontrol over fragmenterede byrum med en række forskellige
styringsstrategier, men også at klemme eventuelle undermiljøer, som har en
negativ indvirkning på det forbrug, der foregår på centrale pladser og i åbne
områder.