Når du kan lide dit tv rigtig sprødt - ORDET

Af Henrik Uth Jensen, ekstern lektor Film og Medievidenskab
I siderækken Panorama ved dette års
Berlin Film Festival gav John Crowleys
drama om skyld og soning, Boy A, anledning
til at reflektere over betydningen
af et navn.
Har man sagt A, må man også sige betydning. Et
enligt bogstav rækker altid ud over sig selv, som
en kortform af et ord eller et navn. Men tænk hvis
bogstavet var beregnet til at skjule det, det henvi-
ser til. Det er netop tilfældet i John Crowleys Boy
A, hvor A’et skal anonymisere hovedpersonen og
sløre hans identitet. Hvilket på ingen måde gør
bogstavet betydningsløst.Tværtimod, for idet Boy
A (Andrew Garfield) berøves sit fødenavn, bliver
han alene synonym med den forbrydelse, han er
dømt for. Og dermed et let mål for tabloid-aviser-
nes hetz og hadekampagner.
Dette er forhistorien for det britiske drama Boy A,
der begynder med hovedpersonens navngivning.
Boy A er netop blevet løsladt, og det navn er ulø-
seligt knyttet til hans brøde. Nu fortjener han en
ny chance og dermed et nyt navn. Sammen med
tilsynsværgen Terry (Peter Mullan) vælger han
navnet Jack Burridge. Jack er omkring tyve år, og
Terry har på forhånd skaffet ham bolig og arbejde
på et lager. Her ved alle, at han har siddet inde, men
ingen, hvad han sad inde for. Terry minder flere
gange Jack om nødvendigheden af aldrig at røbe
årsagen til de mange år bag tremmer. Det gælder
hans egen sikkerhed, for man kan aldrig vide, om
nogen skulle ønske at hævne det drab, han i sin
tid blev dømt for.
Rendyrket ondskab
Jack bliver hurtigt afholdt blandt kollegerne, og
på kontoret falder den bramfri Michelle (Katie
Lyons) for den tilbageholdende unge mand, som
med største varsomhed viser, at han gengælder
hendes interesse. Det er igennem forholdet til
Michelle, man begynder at få en fornemmelse af
Jack. Selvudslettende, pligtopfyldende, påpasse-
lig med aldrig at fortælle om sin fortid. Man kan
ikke undgå at holde af ham.
Parallelt med at vi lærer den unge Jack nærmere at
kende, får vi i tilbageblik hans barndom. Hvordan
han bliver forfulgt og terroriseret af andre drenge,
indtil han slår sig sammen med en anden outsider,
den aggressive og dominerende Philip. Vi følger
udviklingen af deres venskab frem mod den for-
brydelse, som deres dommer kun kan forstå som
udsprunget af rendyrket ondskab.
Boy A er tydeligt inspireret af Bulger-sagen, hvor to
10-årige drenge i 1993 myrdede en dreng på to år.
De to drenge sad inde, til de i 2001 blev løsladt som
18-årige og udstyret med nye navne og livshisto-
rier, mens medierne fik forbud mod at publicere
noget, der kunne afsløre deres ny identitet. Flere
bøger og film har kredset om mordet, men irsk-
fødte John Crowley retter i Boy A i stedet opmærk-
somheden mod gerningsmandens rehabilitering
og resocialisering. I rollen som Jack Burridge giver
Andrew Garfield et stærkt nedtonet udtryk for den
skyldfølelse og det selvhad, som forfølger ham. Alt
det,Jackforsøgeratlæggebagsig,kanopsumme-
res i det bogstav, som er blevet hans åg.
Et bogstav kommer sjældent alene
Forbindelsen mellem bogstavet A og den sociale
fordømmelse og forstødelse genkender vi fra
Nathaniel Hawthornes ”Det flammende bogstav”,
hvor Hester Prynne i Bostons puritanske samfund
dømmes til at bære et broderet A på sit bryst. Som
offentlig advarsel for andre og straf for hende selv.
Hvad A’et i grunden står for, er op til den enkelte
læser: Hun er dømt for Adultery, men med sin
knejsende værdige måde at bære det sirligt bro-
derede bogstav forvandler hun sit A til et adels-
mærke. A’et sætter hende uden for fællesskabet,
men hendes overbevisning om kun at have fulgt
sit hjerte gør hende skyldfri. Den skam, hun måtte
føle, kastes tilbage på det samfund, som er funde-
ret i rigide regler.
I begge fortællinger bliver bogstavet A et stigma
og et tegn for påpegning af skyld, men ellers kan
de to situationer næsten ikke være mere forskelli-
ge. Hvor A’et hos Hawthorne er tænkt som en straf
for at overtræde det religiøse fællesskabs dogmer,
bliver det i Crowleys drama til det, som skal beskyt-
te Boy A mod en medieoppisket lynch-stemning.
Da hans kammerat bliver fundet hængt, er det
sigende, at ingen med sikkerhed kan konkludere,
at det er selvmord. Om motivet er mængdens had
eller den skyldiges selvhad kan ikke afgøres.
Under broen
Hester Prynne vender tegnets betydning gen-
nem måden, hun bærer det. Det overskud har
Jack Burridge ikke, og dermed bliver A’et for ham
det fortrængte. Det, som han ikke kan meddele
sig omkring, og som derfor kiler sig ind mellem
ham og Michelle, hvor intimiteten ellers skulle
have følge af fortroligheden. Ikke at hun føler det
som et problem, for hun mærker bare hans næn-
somme uskyld, men Jack selv martres af sin hem-
melighed over for Michelle. Psykologisk handler
det om at forlige de to påtagne identiteter, Boy
A og Jack Burridge. Drengen, som begik et drab,
og den unge mand, der bringer sig i mediernes
søgelys, da han redder en ung piges liv.
Men hvis A har betydning, hvad så med det navn,
han vælger at erstatte det med, Jack Burridge. No-
get skjuler sig i efternavnet, nemlig ordene bury
og bridge. Det, som Boy A ikke formår at begrave,
er det, der mange år før skete under broen. Philip
slæber offeret skrigende bort, ind under broen,
ude af syne. Hovedpersonen tøver i tydelig vild-
rede, inden han samler en sten op fra grunden og
følger efter. Synet af, hvad der videre sker, skåner
kameraet os for, men det efterlader os også med
en usikkerhed om skyldsspørgsmålet, da vi såle-
des reelt kun har de to drenges modstridende
forklaringer på, hvad der hændte under broen.
MED ET A SOM ÅG
2