Evaluering af forældreansvarsloven - Familiestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Set i lyset af bl.a. denne indvending og andre bidrag til evalueringen bør det drøftes, om muligheden for at dømme til fælles forældremyndighed er for vidtgående. Det er således af den faglige ekspertgruppe om evalueringen af forældreansvarsloven anbefalet, at bestemmelsen skal levne større rum for at skønne over, om forældrene fremadrettet kan og vil samarbejde til bedste for barnet. Evalueringsundersøgelsen om dom til fælles forældremyndighed peger på, at fælles forældremyndighed er blevet en normal praksis i overensstemmelse med intentionerne i loven, hvilket også understøttes af Familiestyrelsens gennemgang af domspraksis om fælles forældremyndighed. Det kan således formodes, at intentionerne bag bestemmelsen i dag er så indarbejdet en del af systemet, at det vil være muligt at foretage mindre justeringer i bestemmelsen uden derved at udvande den oprindelige intention om at fastholde fællesskabet om barnet efter et samlivsbrud. Udover at bidragene til evalueringen viser en almindelig accept af muligheden for at fastholde den fælles forældremyndighed, så peger bidragene også på, at forældrenes reelle konflikt drejer sig om barnets bopæl/samvær dvs. nærheden til barnet. Evalueringsundersøgelsen om dom til fælles forældremyndighed viser, at der for så vidt angår de nyere samlivsbrud i meget høj grad er tale om, at konflikten vedrører barnets bopæl frem for forældremyndighed. Denne forskydning i konflikten samt det forhold at flere af aktørerne har givet udtryk for, at fælles forældremyndighed mere handler om identiteten som forælder end om det juridiske indhold heraf har ført til drøftelser af, om beslutningsbeføjelserne i lovens § 3 indfrier hensigten om at skabe ro i hverdagen for barnet. Der er i den forbindelse særligt peget på, at det forhold, at beslutningen om, at skolevalg kræver enighed, skaber konflikter, hvorfor denne beslutning ifølge flere af bidragene bør flyttes til bopælsforælderen, som også kan træffe beslutning om valg af børneinstitution. Over for dette forslag er det fremhævet, at netop kravet om enighed ved skolevalg er med til at give den fælles forældremyndighed indhold, hvorfor beslutningen ikke uden videre kan flyttes. Endelig er forældresamarbejdet berørt i evalueringsprocessen. Mange af bidragene peger på, at lovens intention om, at forældre skal samarbejde om barnet, er et godt signal, der ifølge bidragsyderne muligvis over tid vil føre til en prægning af forældrene. Samtidig har flere fremhævet, at samarbejdsproblemer mellem forældrene er et grundvilkår for området, som ikke alene kan afhjælpes gennem lovgivningsmæssige tiltag. Evalueringsundersøgelsen om dom til fælles forældremyndighed finder ikke grundlag for at konkludere, at forældresamarbejdet er blevet bedre efter forældreansvarslovens ikrafttræden, uanset at der ses en udvikling i retning af et mere delt forældreskab, hvorved forstås et mere ligestillet forældreskab. Det fremgår således af undersøgelsen, at der ikke er store forandringer at spore i forekomsten af konflikter om rammerne for og reguleringen af forældreskabet. Ifølge undersøgelsen toner et billede frem, hvor begge forældre er knyttede til og vil tage ansvar for barnet, men ikke magter at samarbejde herom. Det konkluderes derfor, at der er en risiko for, at barnet selv skal skabe sammenhængen mellem de 2 familieliv. EVALUERING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN 14 Aktørerne ønsker et større rum for at skønne over barnets bedste ved stillingtagen til, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte Konflikterne i de nyere samlivsbrud drejer sig i højere grad om barnets bopæl end om forældremyndighed Samarbejdsproblemer mellem forældrene er et grundvilkår på området Forældreansvarsloven har ikke bedret forældresamarbejdet
Disse observationer giver anledning til at overveje, om det er muligt i højere grad eller på andre måder end nu at hjælpe forældrene med at etablere et reelt forældreskab omkring barnet. Betydningen af at informere forældre om og undervise dem i at være en brudt familie er berørt, ligesom det er anført, at der bør sættes ind med en tidlig og forebyggende indsats over for forældrene. Essensen af bidragene ses at vedrøre andet og mere end de eksisterende redskaber til at forlige forældre, der allerede har rejst en sag. 2.3. Barnets perspektiv (inddragelse og initiativret) Hensigten med forældreansvarsloven var bl.a. at sætte barnet i centrum, og barnets perspektiv skal således altid inddrages, når forældre træffer beslutninger om barnet, og når myndighederne træffer afgørelser efter loven. Bidragene til dette tema peger alle på, at barnets perspektiv, og dermed også barnet, fortsat skal inddrages i mindst den udstrækning, det i dag sker ved behandlingen af forældreansvarssager. Der er endvidere bidrag, der peger på, at der kan ske inddragelse af barnet i højere grad end nu, også gerne gennem samtale. Inddragelsen af perspektivet synes at ske på en flerfaceteret vis ud fra en konkret vurdering. De interviewede repræsentanter for systemet og børnene i den kvalitative undersøgelse af belysningen af barnets perspektiv er enige om, at samtalen foregår på en ordentlig og nænsom måde, og at det er en positiv oplevelse at være til samtale. Samtalen opleves således også at have en aflastende funktion for børnene, der under samtalen har følt sig trygge hos den børnesagkyndige. Bidragene til evalueringen viser dog samtidig, at der i et vist omfang og mod intentionerne bag loven afholdes samtaler uden deltagelse af en børnesagkyndig. Dette kan give anledning til drøftelse af, hvordan det sikres, at lovens intention på dette område implementeres fuldt ud. De forskellige evalueringsbidrag giver sammenfattende udtryk for, at forberedelsen af forældrene og barnet forud for samtalen er vigtig, men samtidig at graden af forberedelse er svingende. Der er bl.a. givet udtryk for, at det er en fordel, at der medvirker børnesagkyndige under forberedelsen, idet dette er med til at forbedre kvaliteten af samtalerne. På den baggrund kan det synes nærliggende at drøfte anvendelsen af det tværfaglige møde ved forberedelsen af forældrene. Der er peget på, at brugen af tværfaglige møder i forbindelse med samtaler forud for samtalen og/eller som opfølgende møde er med til at skærme barnet mod ansvarliggørelse. Ifølge undersøgelsen af belysningen af barnets perspektiv er holdningen blandt størstedelen af de interviewede, at det lykkes at skærme barnet mod yderligere ansvarliggørelse gennem samtalen. I sammenhæng hermed skal det fremhæves, at videreformidlingen af samtalen af flere aktører anses for en grundlæggende udfordring i forhold til at friholde barnet for ansvar, idet der også er et retssikkerhedsmæssigt aspekt at tage hensyn til i forhold til forældrene. Børnene er af den opfattelse, at oplysningerne fra samtalen skal videreformidles, men de ønsker at være med til at bestemme, hvad der bliver videregivet. EVALUERING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN 15 Hjælp til forældrene til at etablere et reelt forældreskab omkring barnet Børnene skal inddrages som nu måske endda mere Samtalerne foregår på en ordentlig og nænsom måde Forberedelsen af forældrene på samtalen er vigtig, men svingende
Page 1 and 2: 2011 EVALUERING AF FORÆLDRE- ANSVA
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 7
Page 5 and 6: 6.4.2. AKTØRERS ERFARINGER MED OG
Page 7 and 8: 1. INDLEDNING 1.1. Baggrunden for e
Page 9 and 10: ældrene havde fælles forældremyn
Page 11 and 12: 1.4. Om rapporten En meget væsentl
Page 13: 2. SAMMENFATNING I dette kapitel sa
Page 17 and 18: systemet og interesseorganisationer
Page 19 and 20: etternes kompetence til at behandle
Page 21 and 22: 3. FÆLLES FORÆLDREMYNDIG- HED MOD
Page 23 and 24: sen indebar således også, at den
Page 25 and 26: 3.3. Sagsantal og sagstyper efter f
Page 27 and 28: Sagstilgangen skal ses i en ramme,
Page 29 and 30: mer præsenteres for ved retten, er
Page 31 and 32: Gennemgangen viser, at uenigheden m
Page 33 and 34: synes der således i forhold til §
Page 35 and 36: Undersøgelsen peger på, at ændri
Page 37 and 38: forældre, og mener at finde, at de
Page 39 and 40: positive konsekvenser for forældre
Page 41 and 42: I bemærkningerne til loven er dett
Page 43 and 44: er dømt til fælles forældremyndi
Page 45 and 46: ningsvis, at det kan overvejes, hvo
Page 47 and 48: ske, og at dette bør være udgangs
Page 49 and 50: stemmelsen skal fremgå, at afgøre
Page 51 and 52: forældremyndighed at bevare en ide
Page 53 and 54: prægning over tid. Der peges på,
Page 55 and 56: ter i samspil med forældreansvarsl
Page 57 and 58: 4. BARNETS PERSPEKTIV (INDDRAGELSE
Page 59 and 60: draget i en sag gennem samtale. Und
Page 61 and 62: I tråd hermed fremgår det af bem
Page 63 and 64: ørnene i alderen 0-11 år. Der er
Page 65 and 66:
tillid til, at den udenforstående
Page 67 and 68:
Derudover tilstræbes det, at børn
Page 69 and 70:
skal være en samtale med barnet. I
Page 71 and 72:
ger da også på, at de børnesagky
Page 73 and 74:
På dialogmødet i foråret 2011 bl
Page 75 and 76:
I forlængelse heraf kan det nævne
Page 77 and 78:
4.6. Børnegrupper og rådgivning t
Page 79 and 80:
en sådan initiativret ville børns
Page 81 and 82:
4.8. Opsamling og overvejelser emme
Page 83 and 84:
De forskellige bidrag til spørgsm
Page 85 and 86:
afholdes i statsforvaltningen eller
Page 87 and 88:
Statsforvaltningerne har oplyst, at
Page 89 and 90:
5. SÆRLIGT KONFLIKTFYLDTE SAGER 5.
Page 91 and 92:
gelsen af aktørerne på området,
Page 93 and 94:
ehandlingen og førte til bedre og
Page 95 and 96:
centvise andel er for så vidt ang
Page 97 and 98:
5.5. Særligt om sager, hvor der er
Page 99 and 100:
Med evalueringsundersøgelsen om do
Page 101 and 102:
af barnets rettigheder peget på be
Page 103 and 104:
Styrelsens gennemgang af domspraksi
Page 105 and 106:
sagsoplysningen, og som modsat bør
Page 107 and 108:
etableret samvær ikke fortsætte i
Page 109 and 110:
undersøgelse af barnet i kommunalt
Page 111 and 112:
6. SAMVÆR 6.1. Baggrund Forældrea
Page 113 and 114:
Muligheden for, at myndighederne ka
Page 115 and 116:
Der er ifølge evalueringsundersøg
Page 117 and 118:
Det fremgår af ekspertgruppens dr
Page 119 and 120:
lueringsundersøgelsen om dom til f
Page 121 and 122:
Erfa-gruppen på forældreansvarslo
Page 123 and 124:
Spørgsmålet om transport ses sål
Page 125 and 126:
pertgruppens drøftelser fremgår d
Page 127 and 128:
7. RETTERNES KOMPETENCE I FORÆLDRE
Page 129 and 130:
7.2. Sagernes behandling i statsfor
Page 131 and 132:
ker hinanden. Statsforvaltningens s
Page 133 and 134:
påstand og konfliktens egentlige i
Page 135 and 136:
7.3.2. SÆRLIGT OM OVERVÅGET SAMV
Page 137 and 138:
overvågningen. Parterne må derfor
Page 139 and 140:
forbindelse med en samlivsophævels
Page 141 and 142:
vedspørgsmålet, eller fordi domme
Page 143 and 144:
etternes kompetence i samværssager
Page 145 and 146:
8. ADGANGEN TIL AT REJSE NYE SAGER
Page 147 and 148:
grund af gentagne ansøgninger om f
Page 149 and 150:
gennemføre et (obligatorisk) vejle
Page 151 and 152:
I forlængelse heraf henviser styre
Page 153 and 154:
forvaltningen må ikke videregive o
Page 155 and 156:
APPENDIX: FORÆLDREANSVARSLOVEN (Lo
Page 157 and 158:
Dødsfald § 15. Har forældre fæl
Page 159 and 160:
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte in
Page 161 and 162:
Inddragelse af barnet § 34. Barnet
Page 163:
dens indehaver på egen hånd påta
show all

Evaluering af forældreansvarsloven - Familiestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?