F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

IDnr. 42753
reolens bedste
I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening
de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres.
Anna Grue, 53 år (S), forfatter til seks krimier, heraf fire i
serien om den skaldede detektiv, Dan Sommerdahl.
Medlem af panelet i DR2’s ’Smagsdommerne’.
Jeg kan lige så godt tilstå med det
samme: Jeg er bibliopat. Det betyder,
at jeg ikke bare kan nøjes med
at læse mange bøger, jeg er nødt til at eje
dem – hvilket naturligvis kan aflæses på
mængden af bogreoler i vores hjem. Omkring
halvdelen af hyldemeterne er optaget
af fiktion – og heraf udgør krimierne en
ikke helt ringe andel. Gode krimier, vel at
mærke. Hvis en krimiforfatter keder mig,
gemmer jeg sjældent mere end et enkelt
referencebind.
Til gengæld kan jeg læse kvalitetskrimierne
igen og igen. Det generer mig ikke
det fjerneste, at jeg ved, hvem morderen er.
Således har jeg tygget mig igennem hele
Ruth Rendell/Barbara Vines forfatterskab
(i alt 80 romaner) både fire og fem gange.
Hun er mit store idol. Hendes motiver
er gennemtænkte og troværdige, hendes
sprog er præcist, hendes person- og miljøskildringer
i særklasse.
Og så er hun – som mange andre
britiske krimiforfattere – særdeles velbevandret
i klassisk litteratur. Uden hende
og hendes kollega, P. D. James, havde jeg
næppe haft så varmt et forhold til Jane
Austen, E. M. Forster og Henry James,
ligesom jeg aldrig havde kastet mig over
Ezra Pound og Philip Larkin uden Colin
Dexters Morse-romaner. Uden krimierne
havde jeg måske heller ikke forelsket mig
helt så stormende i Charles Dickens og
Brontë-søstrene. Faktisk kan man sige, at
min generelle interesse for britisk litteratur
stammer fra krimierne – og det er da
20 FORFATTEREN·1·2011
ikke noget helt ringe resultat af det, der af
nogle affejes som tyndbenet underholdning.
Helt andre – og mere sentimentale –
grunde har jeg til at værne om min næsten
komplette (og ret tyndslidte) Agatha
Christie-samling. Hun var min indgang til
krimierne, og jeg slugte hendes bøger, fra
jeg var en ti-elleve år. Jeg opfatter hende
stadig som dronningen over de sindrige
plots, ligesom hendes næsten samtidige,
Dorothy L. Sayers, med sin blanding af
kølig, akademisk tankegang og en udpræget
sans for humor skabte en helt ny niche
i genren.
De skandinaviske krimier? Tjoh. De
ti bind Sjöwall & Wahlöö læser jeg stadig
igennem med jævne mellemrum, og jeg
er meget glad for Håkan Nesser, Leif GW
Persson, Gunnar Staalesen og Arnaldur
Indridason. Ellers må jeg tilstå, at jeg
holder mig til briterne. De ved, hvordan
man skruer en god puslespilskrimi sammen
– uden indviklede torturmetoder og
usandsynlige seriemord. It’s all in the brain,
you know·