Mellem helte og bødler
Mellem helte og bødler
Mellem helte og bødler
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Mellem</strong> <strong>helte</strong> <strong>og</strong> <strong>bødler</strong><br />
Från Film-magasinet Ekko 48 - 2010<br />
Danmark har mistet sin uskyld som krigsførende nation, mener instruktør Janus Metz,<br />
der igennem et halvt år har været embedded ved fronten i Helmand-provinsen i<br />
Afghanistan. Nu er lige nu ved at klippe sin film – Armadillo – der forsøger at skildre<br />
soldaternes fællesskab <strong>og</strong> følsomme sider over for krigens kyniske mekanismer.<br />
Af René Fredensborg<br />
Som alle de soldater, der er draget i krig, har Janus Metz <strong>og</strong>så, teknisk set, prøvet at dø. For<br />
selv om instruktører kun skyder med film, bliver de inddraget i de overgangsriter, som helt<br />
almindelige danske soldater skal igennem, når de for alvor spænder hageremmen <strong>og</strong> griber til<br />
våben.<br />
Ligesom resten af regimentet skrev Metz et afskedsbrev til sin kæreste <strong>og</strong> familie. Det er en<br />
slags ”jeg er nu død / her er mine sidste ord”-note. Altså en blanding af et takkekort til dem,<br />
man husker <strong>og</strong> savner, <strong>og</strong> dem, der husker <strong>og</strong> savner tilbage, <strong>og</strong> et testamente med praktiske<br />
beskeder om, hvad der skal ske ved begravelsen, hvem der skal arve bilen, <strong>og</strong>, i Janus Metz’<br />
tilfælde, hvad der skulle blive af hans film.<br />
Heldigvis kom instruktøren, der indtil nu mest er kendt for Fra Thailand til Thy- filmene,<br />
tilbage i ét stykke. Han kan derfor bruge de næste par måneder på at klippe det omfangsrige<br />
råmateriale sammen til, hvad der bliver den første danske dokumentarfilm, hvor vi for alvor<br />
kommer med ud i majsmarken <strong>og</strong> ser talibanerne i øjnene. B<strong>og</strong>stavelig talt.<br />
I en afgørende scene kommer en deling danske soldater fra det i forvejen hårdtprøvede Hold 7<br />
helt tæt på. Det lykkes dem at dræbe en flok talibanere. Sådan er krig. N<strong>og</strong>en skal dø. Det er<br />
dem eller danskerne. Denne gang var det en halv snes hellige krigere, der fik brug for deres<br />
eventuelle afskedsbrev. Det kunne lige så godt have været en dansk soldat. Det har det før<br />
været.<br />
Derfor er der sejrsstemning i den danske lejr. Det ligner jubelscener fra et omklædningsrum<br />
efter en vigtig fodboldsejr. Det er high fives <strong>og</strong> høj musik <strong>og</strong> bad ass-attituder. Ren eufori.<br />
Eller ”forløsning”, som Janus Metz kalder det. Syndefald <strong>og</strong> forløsning.<br />
En misforstået stamme<br />
Præcis et år før står instruktøren midt i en helt anden slags rus på Roskilde Festival 2008.<br />
Midt i festivaludskejelserne møder Janus Metz journalisten Mads Ellesøe.<br />
Sidstnævnte skal i gang med en film om at være såkaldt missionsbums. Det kalder man<br />
soldater, der bliver ved med at vende tilbage til fronten <strong>og</strong> en ny mission. Den film er en del<br />
af en pakke, som er udtænkt af Kasper Torsting, der er redaktør på Fridthjof Film. Selskabet<br />
vil lave seks film til TV 2 på baggrund af den militære operation i Afghanistan. Med seks<br />
forskellige vinkler <strong>og</strong> seks forskellige instruktører under det samme tema: Vores krig. Der<br />
skal sættes følelser på danskernes krig, så vi bedre kan forholde os til den.
Kasper Torsting er <strong>og</strong>så tilfældigvis på Roskilde. Metz møder ham <strong>og</strong> melder sig til at lave<br />
frontberetningen. Faktisk havde den 35-årige instruktør ikke helt gennemtænkt, at en film fra<br />
fronten i sagens natur ville indebære, at det så var ham, der skulle lære at løbe ”slangeløb” <strong>og</strong><br />
lave ”pandekage” <strong>og</strong> et år senere finde sig selv i en muddergrøft <strong>og</strong> være alt for godt bekendt<br />
med lyden af hvislende kugler.<br />
”Hjemturen fra slaget” <strong>og</strong> ”2. deling besøger felthospitalet” er blot et par af arbejdstitlerne på<br />
de hundredvis af filmfiler, som instruktøren skal have strikket sammen til en dokumentarfilm<br />
med titlen Armadillo – navnet på en af de danske forposter i Helmand-provinsen. Materialet<br />
er så overbevisende, at Janus Metz ikke længere skal holde sin film nede på en halv time. Han<br />
får spillefilmlængde <strong>og</strong> bi<strong>og</strong>rafvisninger til foråret, for Armadillo ligner et flagskib i rækken<br />
af Fridthjofs følelsesladede krigsfortællinger.<br />
Når man besøger instruktøren i klipperummet <strong>og</strong> får lov at se disse uredigerede optagelser, er<br />
man da heller ikke i tvivl om, at han har haft sit kamera tændt på afgørende tidspunkter.<br />
Han er til stede under voldsomme kamphandlinger. Han er <strong>og</strong>så på pletten, når den<br />
førstegangsudsendte Mini siger farvel til sine svært bekymrede forældre i det pæne<br />
nordsjællandske hjem. Og når de plørefulde soldater holder afskedsfest med en stripper<br />
ombord, der pludselig forsøger at overtale de krigsklare drengerøve til at blive hjemme <strong>og</strong><br />
redde sig selv.<br />
”Det lykkedes, fordi jeg havde viljen til at være der på samme vilkår som soldaterne <strong>og</strong> sige:<br />
’Jeg gør det her sammen med jer <strong>og</strong> vil forsøge, så godt jeg kan, at fortælle jeres historie.’ Jeg<br />
gjorde det klart, at det ikke var en reklamekampagne, men et forsøg på at fortælle om krigen,<br />
som den virkelig er. På godt <strong>og</strong> ondt. Den nuancerede historie <strong>og</strong> ikke bare den hurtige<br />
skarpvinklede fortælling, man som soldat måske ofte bliver offer for. De føler sig jo lidt som<br />
en misforstået stamme,” tilføjer han med et løftet øjenbryn.<br />
– Hvordan?<br />
”Fordi soldaterne tit føler, at mange er lidt for hurtige i deres bedømmelse af krigen. Enten<br />
bliver den romantiseret eller <strong>og</strong>så forsimplet. Soldaterne var for eksempel meget fortørnede<br />
over Ekstra Bladet <strong>og</strong> en overskrift, der lød: ’Endnu et liv spildt i Afghanistan.’ Den slags<br />
synes de er for letkøbt. Pressen har ikke sat sig ind i, hvad de egentlig prøver at opnå<br />
dernede.”<br />
Soldatens syndefald<br />
Janus Metz <strong>og</strong> fot<strong>og</strong>rafen Lars Skree mødte da d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så en vis skepsis. En soldat kaldte dem<br />
for ”krigsturister” <strong>og</strong> mente, de velmenende filmfolk skulle skride hjem igen.<br />
”Dem, vi ikke kendte gennem vores research, var usikre på, hvad vi ville <strong>og</strong> bange for at<br />
blotte sig,” forklarer Janus Metz.<br />
”Vendepunktet er den første gang, de kommer i kamp. Og får forløsningen. Det hele var lidt<br />
fjernt for soldaterne, indtil de på klos hold slår fjenden. Det er den dag, de alle sammen stadig<br />
taler om. Den dag, hvor den fjerne krig for alvor kom tæt på, sammen med frygten <strong>og</strong><br />
kynismen.”
Når en soldat slår ihjel for fred, er det forbundet med ikke så få modsatrettede følelser. Janus<br />
Metz taler i samme sætning om både angst, forråelse, eufori, stolthed <strong>og</strong> alle de medaljer, der<br />
bliver uddelt for de drabelige slag.<br />
”Man skal forstå, at euforien kommer af det mentale pres <strong>og</strong> den psykol<strong>og</strong>iske udvikling,<br />
soldaterne undergår. Det er selvfølgelig en stor forløsning at nedkæmpe fjenden, når du gang<br />
på gang bliver beskudt. Vi taler jo om folk, der har været i kamp ti til tyve gange. Pludselig<br />
ligger fjenden dér, tæt på, <strong>og</strong> er døde. Det er da forløsende,” understreger han.<br />
De fleste kender den slags scener fra amerikanske krigsfilm, men i virkelighedens verden gør<br />
de større indtryk. Det er Janus Metz klar over.<br />
”Krig handler jo om at dræbe. Sort på hvidt. Det må vi se i øjnene. Jeg mener, at hvis en film<br />
gør det godt, så vil den <strong>og</strong>så et langt stykke ad vejen nuancere problematikken <strong>og</strong><br />
karaktererne i en grad, at man måske forstår soldaternes handlinger. Man behøver ikke<br />
nødvendigvis sympatisere med dem, men man forstår i hvert fald den mekanisme, der får dem<br />
til at gøre, som de gør,” pointerer han.<br />
”Som nation er vi ret uskyldige, når det handler om krigsfortællinger, <strong>og</strong> derfor er filmen <strong>og</strong>så<br />
en slags syndefald. Vi er uskyldige på den måde, at vi ikke er vant til at forholde os til, hvad<br />
det betyder at sende folk i krig. Og vi har ikke rigtig set billederne endnu, fordi den danske<br />
presse endnu ikke har fået lov at fot<strong>og</strong>rafere den rigtige krig,” mener instruktøren.<br />
Mange i hæren er i sagens natur bekymrede for, hvordan krigens reelle billeder vil påvirke<br />
folk hjemme i stuerne.<br />
”N<strong>og</strong>le af de billeder, vi kommer til at vise i Armadillo, vil være nye <strong>og</strong> voldsomme for<br />
mange i Danmark. Men det er vigtigt, at vi tager stilling <strong>og</strong> tager et medansvar, når vi sender<br />
vores soldater i krig med daglige kamphandlinger, hvor ikke alene soldater bliver sårede <strong>og</strong><br />
dør, men <strong>og</strong>så de civile dør.”<br />
Vi laver ikke Kellys <strong>helte</strong><br />
Instruktøren hentyder her til en hændelse, hvor en afghansk pige ved et uheld bliver dræbt af<br />
dansk morterild. I militærjargon kalder man den slags hændelser for ”colleteral damage”<br />
(skader, som man må påregne tilfældigvis sker), selv om intet er mere tragisk, end når civile<br />
<strong>og</strong> især helt uskyldige børn bliver dræbt af bomber. Men det sker i alle krige <strong>og</strong> for alle parter.<br />
Også for de danske styrker.<br />
Men hvor amerikanerne har taget et opgør med egen brutalitet i film som Battle for Haditha,<br />
tv-serien Over There <strong>og</strong> den dvd-aktuelle miniserie Generation Kill (baseret på en embedded<br />
journalists b<strong>og</strong> af samme navn), så er benhård fiktion <strong>og</strong> rå dokumentar om danskere i krig<br />
stadig n<strong>og</strong>et, vi har til gode. Det skyldes krigens indbyggede kompleksitet, mener Janus Metz.<br />
”Krig er sammenbrud <strong>og</strong> samtidig lige præcis dér, hvor man allermest stringent prøver på<br />
netop at opretholde n<strong>og</strong>le internationale regler. Og alligevel går det galt. Så for mig er det et<br />
spørgsmål om at vise virkeligheden, som den er, <strong>og</strong> ikke pakke den så meget ind, at den bare<br />
bliver ord, vi ikke kan forholde os til. Det er jo ikke Kellys <strong>helte</strong>, vi laver her,” smiler han <strong>og</strong><br />
fortsætter:
”For mig er soldaten som stereotyp splittet i to. På den ene pol har du <strong>helte</strong>n. På den anden<br />
side har du bødlen – ham, som systemet har gjort kynisk. N<strong>og</strong>le vil gerne holde <strong>helte</strong>billedet<br />
oppe. Det er oftest, når vi begraver vores døde. Andre går efter bødlen. Det snakker vi jo om,<br />
hver gang vi har dræbt civile. Soldatens arbejde handler jo om at slå ihjel for at skabe fred.<br />
Det paradoks <strong>og</strong> den dobbelthed interesserer mig. En lille pige, der dør som konsekvens af<br />
n<strong>og</strong>le danske morternedslag, er desværre en uomgængelig del af krigsførelsen dernede.”<br />
Når danske basser har optur<br />
Janus Metz skal lige besvare et telefonopkald fra en tolk, der vil kigge forbi <strong>og</strong> hjælpe med at<br />
tekste afghanerne i filmen. Da mobilen er slukket, nævner han en række af sine filmiske<br />
yndlingsreferencer. Der er de klassiske, desillusionerede antikrigsfilm såsom Dommedag nu,<br />
The Deer Hunter, Platoon <strong>og</strong> Full Metal Jacket, der netop handler om forråelse,<br />
fremmedgørelse <strong>og</strong> syndefald. Han fremhæver <strong>og</strong>så den mere ironiske Jarhead, der<br />
portrætterer den moderne soldats mangel på fysisk forløsning under den første Irak-invasion,<br />
hvor de laserstyrede bomber ordnede fjenden. Film, som har sat spor i Metz’ arbejde med<br />
Armadillo.<br />
”De handler alle sammen i sidste ende om tabet af uskyld, <strong>og</strong> på mange planer er det religiøse<br />
film. Den fortælling er der <strong>og</strong>så i vores krig. Vi har måske en oplevelse af, at vi er i<br />
Afghanistan for at hjælpe. For det gode. Den historie giver <strong>og</strong>så mening et godt stykke ad<br />
vejen, men det er <strong>og</strong>så en historie, som hele tiden slås med sin egen legitimitet. For hvad vil<br />
afghanerne have? Giver det mening at tale om afghanerne som et samlet folk? Hver gang<br />
n<strong>og</strong>en bliver slået ihjel, især civile, popper de der spørgsmål op <strong>og</strong> bliver sat på spidsen.”<br />
Det er de samme spørgsmål, som er dukket op i samtlige krige siden Anden Verdenskrig, der i<br />
historisk forstand stadig står som en det-gode-mod-det-onde-krig. Det gør den let at forklare.<br />
Modsat verdenssamfundets indblanding <strong>og</strong> især USA’s ofte inkonsekvente indsats i lande<br />
som Korea, Vietnam, Somalia, det tidligere Jugoslavien <strong>og</strong> ikke mindst Irak <strong>og</strong> Afghanistan.<br />
Det er de samme fortællinger, der går igen her. Blot med Danmark i en ledende birolle.<br />
Det kan forekomme ironisk, at de danske soldater dyrker krigsfilm som afslapning <strong>og</strong><br />
inspiration mellem slagene. At de på computerne spiller shoot ’em up-spil som Delta Force:<br />
Black Hawk Down (baseret på krigen i Somalia), <strong>og</strong> at de i næste sekund sidder som fromme<br />
alterdrenge til gudstjeneste hos feltpræsten. Visse steder ligner Armadillo en ørkenudgave af<br />
Michael Noers knallertdokumentar De vilde hjerter. For eksempel når et par halvnøgne<br />
danske basser har optur <strong>og</strong> stejler rundt på gamle knallerter.<br />
”Jeg har tænkt på det,” kommenterer Janus Metz. ”De her fyre er den borgerlige udgave af<br />
drengene i De vilde hjerter. Det ligner begge dannelsesfortællinger om drenge i tyveårsalderen.”<br />
Køen hjemme i Netto<br />
Instruktøren indrømmer gerne, at han <strong>og</strong>så følte intensiteten, adrenalinkicket <strong>og</strong> dermed<br />
forløsningen, når de danske soldater sl<strong>og</strong> igen <strong>og</strong> fik ram på Taliban.<br />
”Jeg har brugt mine egne følelser som et redskab til at forstå, hvordan soldaterne har det. Jeg<br />
var tvunget til at arbejde embedded, men jeg har gjort en dyd ud af nødvendigheden <strong>og</strong> brugt<br />
det, at jeg faktisk gennemgår n<strong>og</strong>le af de samme følelsesstadier som soldaterne. Jeg skulle jo<br />
<strong>og</strong>så sige farvel til familien <strong>og</strong> kæresten uden dybest set at vide, om jeg kom hjem igen.”
Han indskyder, at dette års mest roste krigsdrama, The Hurt Locker, bærer undertitlen War is<br />
a drug.<br />
”Den film er et virkelig godt portræt af den afhængighed, der kan opstå ved at komme derud,<br />
hvor du selv er i centrum for det hele, <strong>og</strong> hvor alt bliver kastet tilbage på dig selv. Det er<br />
enormt stærkt. I The Hurt Locker får soldaterne <strong>og</strong>så et kick ud af spændingen, men de må<br />
<strong>og</strong>så lukke ned for deres menneskelige side <strong>og</strong> dermed bliver de forråede. Som embedded<br />
måtte jeg håndtere en vanskelig dobbeltrolle: Jeg kunne ikke lukke ned, når det blev hårdt; jeg<br />
var nødt til at holde fast i min åbenhed for at kunne registrere <strong>og</strong> fortælle.”<br />
Janus Metz oplevede d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så en ny form for klarhed, mens han var i Afghanistan.<br />
”Alt bliver så ladet med betydning. Om det er måden, du drikker kaffe på med din gode ven i<br />
felten, eller om det er de ord, som en officer siger, eller den tale, feltpræsten holder. Det er,<br />
fordi du er ude i en helt basal situation. Det handler om basale behov <strong>og</strong> ultimative valg. Hvad<br />
vil det sige at gøre det rigtige? Hvad vil det sige at være en rigtig mand? Hvad vil det sige at<br />
kæmpe for det, man tror på? Når vi er nede i sådan n<strong>og</strong>le grundpiller i vores menneskelige<br />
fundament, oplever man, at verden er afgrundsdyb stor, <strong>og</strong> som soldaterne udtrykker det:<br />
’Intet kan være mere kedeligt end køen hjemme i Netto.’”<br />
”Der er <strong>og</strong>så en interessant intensitet i, at alle folk er bange for at miste én, <strong>og</strong> man er bange<br />
for at miste dem. At man sætter sit liv på spil. Alle ens telefonsamtaler bliver pludselig<br />
vigtige. Og da jeg kom hjem på leave , som det hedder, knaldede jeg med min kæreste mere<br />
intenst end n<strong>og</strong>ensinde før.”<br />
Han griner.<br />
”Ja, det må du sgu gerne skrive. Og nej, jeg skal ikke derned igen.”<br />
For det kræver et nyt afskedsbrev. Og de færreste har lyst til at dø. Eller bare lade som om.<br />
Armadillo får bi<strong>og</strong>rafpremiere i sommeren 2010. De øvrige fem film i serien Vores krig vises<br />
på TV 2 i januar <strong>og</strong> februar<br />
Janus Metz<br />
Født 1974 i Viborg.<br />
Uddannet cand.comm. fra RUC med internationale udviklingsstudier som sidefag.<br />
Debuterer i 2006 med Township Boys, der handler om en ungdomsbande i Johannesburgs<br />
slumkvarterer.<br />
Året efter følger han i Eventyrerne en flok unge afrikanske mænd, som forsøger at komme<br />
illegalt til Europa.<br />
Han hitter i 2008 med dobbeltdokumentaren Fra Thailand til Thy <strong>og</strong> Fra Thy til Thailand, om<br />
ægteskaber mellem thailandske kvinder <strong>og</strong> danske mænd fra Thy.