Går på grund af kræft - CO-industri

co.industri.dk

Går på grund af kræft - CO-industri

Fem fyringsrunder 10 måneder side 8-9

Rekord-lavt antal industri-job side 14-15

Lønstigninger fra 0 til 15 kr kr.

side 4-7

nr. 06 Juni 2004

Går grund af kræft

side 12-13


Leder

indhold

For nar?

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vil tilsyneladende

genindføre den gammeldags mesterlære. Motivet er angiveligt at

hjælpe de mange unge 2. generationsindvandrere uden hverken

uddannelse eller job til job i erhvervslivet. Og det er der al mulig

grund til.

Flygtninge, indvandrere og ikke mindst deres børn klarer sig rigtigt

dårligt i det danske uddannelsessystem. Alt, alt for mange efterkommere

af indvandrere falder fra en begyndt erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.

Det drejer sig om ca. 60 procent, hvor det

tilsvarende tal for danske unge er omkring 32 procent.

Det er regeringens såkaldte Tænketank, der foreslår at sænke de

boglige krav til en række håndværksuddannelser, så de bliver

mindre teoretiske og mere praktisk betonede.

Det kan der være mange gode grunde til, ikke mindst af hensyn til

de unge, der er skoletrætte og gerne vil ud i det praktiske liv. Men

forudsætningen må helt klart være, at de faglige, håndværksmæssige

krav opretholdes. Vi har ikke brug for anden rangs uddannelser

eller en ny gruppe af unge, der låses fast i et gammeldags og

forældet mønster arbejdspladserne. Med udsigt til de dårligst

betalte job og udsigt til livslang job-usikkerhed og risiko for altid at

blive taberne, når kvalifikationskravene skærpes i takt med den

øgede globale konkurrence.

Tvivl om motiverne

Her kan man have sine stærke tvivl. Det den nuværende regering

hidtil har præsteret omkring erhvervsuddannelserne peger i hvert

fald ikke i den retning. Tværtimod.

Spørgsmålet er også, hvad de reelle motiver bag forslaget er.

Problemet er ikke, at de boglige krav til erhvervsuddannelserne i

dag er for høje. Problemet er, at virksomhederne ikke lever op til

Nye barselsregler 3

Fra 0 til 15 kr. mere 4

Fem fyringsrunder 8

Internet-generalforsamling 10

CO-Magasinet udgives af CO-industri -

Centralorganisationen af industriansatte

i Danmark.

Vester Søgade 12, 2. sal

1790 København V.

Tlf. 33 63 80 00

Fax 33 63 80 99

Fax - redaktionen 33 63 80 90

www.co-industri.dk

e-mail: co@co-industri.dk

Går grund af kræft 12

Færre industri-job 14

Tænketank advarer 16

Unge holdt for nar 17

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ)

Tlf. 33 63 80 14

e-mail: bk@co-industri.dk

Administration: Lise Trampedach

Tlf. 33 63 80 21

e-mail: lt@co-industri.dk

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter,

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer,

ESU-medlemmer og andre

med tillidshverv i industrien, som alle modtager

bladet via registrering i medlemsforbundene.

Adresseændringer skal ikke meddeles til

deres ansvar ved at tage de unge ind i praktik. Der er hvert eneste

år op mod 10.000 unge, der mangler en praktikplads. Det er det

virkelige problem i erhvervsuddannelserne - og har været det i årevis

uden at hverken politikere eller erhvervsliv har turdet eller villet

gøre noget alvorligt for at rette op det.

Det er de manglende praktikpladser og virksomhedernes manglende

vilje til at åbne op for de unge mennesker, der er problemet i

erhvervsuddannelserne. Det rammer både de unge anden generationsindvandrere

og unge med dansk baggrund. Og det er med til

at give det alt for store frafald i erhvervsuddannelserne fra den

gruppe. En genindførelse af den gammeldags mesterlære af hensyn

til anden generationsindvandrerne vil også kræve, at virksomhederne

vil tage mod de unge med indvandrerbaggrund. Og hvorfor

skulle de det, når de i årevis har holdt netop denne gruppe ude fra

arbejdspladserne?

Tarveligt

Dertil kommer, at selv samme regering sammen med Dansk

Folkeparti har opført sig direkte tarveligt over for de unge uddannelsessøgende.

De har stort set afskaffet skolepraktikordningen,

som ikke mindst de unge med en anden baggrund end dansk især

har set som eneste udvej til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Og uden at man samtidig har givet de unge en jordisk chance for

et alternativ. Det er sket ene og alene med det formål at spare en

halv milliard kroner finansloven. På trods af, at netop skolepraktikken

kan være et vigtigt redskab til at få nydanske unge videre i

uddannelsessystemet. Dermed er regeringspartierne reelt med til at

henvise mange unge til et liv uden for arbejdsmarkedet evig

vandring ind og ud af de offentlige kasser.

International fagbevægelse 18

Noter 20

Faglig orientering 22

Gratis aktier til alle 24

CO-industri, men direkte til forbundet.

Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned

undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den

tredje onsdag i måneden.

Oplag 24.800

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret

efter OHSAS 18001

ISSN 1395-9344


Af Bjarne Kjær

Illustration Lise Trampedach

Nye

barselsregler

Den udvidede barselsorlov træder i kraft

1. juli i år – Yderligere fire uger før

fødslen og seks ugers betalt forældreorlov

i forlængelse af de

14 ugers barselsorlov

1. juli i år træder bestemmelser i industriens overenskomster

om udvidet barselsorlov i kraft. Den hidtidige 14

ugers barselsorlov efter fødsel med fuld løn udvides med

fire ugers graviditetsorlov før forventet fødselstidspunkt.

Dertil kommer yderligere seks uger betalt forældreorlov

i umiddelbart forlængelse af de 14 ugers barselsorlov.

Betalingen i de seks ekstra uger svarer til den løn, den

gældende ville have oppebåret i perioden. Der er dog

lagt et loft maksimum 125 kroner pr. time.

Bestemmelsen i op til fire uger før forventet fødsel skal

forstås således, at friheden kan begyndes fire uger

før den forventede fødselstermin med betaling frem til

det faktiske fødselstidspunkt.

Hvis man den 1. juli 2004 befinder sig i fire ugers perioden,

opnår man retten til løn pr. 1. juli 2004 i den

resterende del af fire ugers perioden.

Såfremt de 14 ugers barselsorlov ikke er afsluttet inden

1. juli 2004, indtræder man i retten til de yderligere seks

ugers betalt forældreorlov.

Bestemmelserne om de nye barselsregler fremgår af Industriens

Overenskomst § 34 stk. 1 og 3 og Industriens Funktionæroverenskomst

§ 11 stk. 14.

Længere løn under sygdom

Også reglerne om løn under sygdom ændres 1. juli 2004. Den hidtidige

bestemmelse om fuld løn under sygdom i fem uger udvides

med yderligere fire uger.

Såfremt de fem ugers sygdom med fuld løn ikke er afsluttet inden

1. juli 2004, indtræder man i retten til yderligere fire ugers betalt

sygeløn.

§ 34 Barsel

Stk. 1

Arbejdsgiveren betaler til medarbejderen, der det forventede

fødselstidspunkt har 9 måneders anciennitet, løn under fravær

grund af barsel i indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov). Fra 1. juli

2004 ydes tillige løn under fravær grund af graviditet i op til 4

uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov).

Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse.

Lønnen svarer til den løn, den gældende ville have oppebåret i perioden.

Beløbet indeholder den ved lovgivning fastsatte maksimale dagpengesats.

stk. 2

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under

”fædreorlov”.

stk. 3

Pr. 1. juli 2004 yder arbejdsgiveren i umiddelbar forlængelse af de

14 ugers barselsorlov betaling under fravær i indtil 6 uger.

Betalingen i disse 6 uger svarer til den løn, den gældende ville

have oppebåret i perioden, dog max. kr. 125,00 pr. time.

Denne betaling kan ydes til faderen eller moderen….

Samme bestemmelser står i Industriens

Funktionæroverenskomst § 11 stk. 14 med den eneste

forskel, at loftet over betalingen i de ekstra seks

uger her er sat til max. 20.041 kr. pr. måned.

CO-Magasinet · side 2-3


Af Erik Sandager

0 til 15 kr

Fra nul til 15 kr. pr.

Store variationer i de lokale lønstigninger, viser rundspørge til små

og store virksomheder i industrien foretaget af CO-Magasinet

På Danmarks største industrivirksomhed,

Danfoss med hovedsæde i Nordborg Als

og med ca. 6.500 ansatte i Danmark, er der

indgået en 3-årig lønaftale, der giver de produktionsansatte

en lønstigning 7,35 procent

fordelt over 3 år.

Det første år giver Danfoss-aftalen en løn-

Svend Aage Hansen, Danfoss

stigning 3 procent. Eller 3,95 kr. til

faglærte og 3,44 kr. til ufaglærte. Lønstigningen

er fordelt med 50 procent

grundlønnen og 50 procent personlig løn

efter vurdering. Næste år (2005) lægges der

2,2 pct. den gennemsnitlige løn efter 2004

lønniveauet. Det tredje år gives en lønstigning

2,15 pct. beregnet af 2005-lønnen.

Fællestillidsrepræsentant Svend Aage

Hansen, Danfoss Nordborg, betegner resultatet

som tilfredsstillende. Danfoss’ overskud

oversteg for første gang en milliard kr.

i sidste regnskabsår.

På Grundfos i Bjerringbro er der indgået en

1-årig lønaftale, der omfatter alle faglærte

medarbejdere lige fra Metal-medlemmer,

elektrikere, kokke og gartnere. Fællestillidsrepræsentant

Erik Andersen fra Smedeklubben

oplyser, at der er opnået en lønforhøjelse

4,06 kr. pr. time fordelt med

2,86 kr. grundløn og 1,20 kr. kvalifikationsløn.

Det svarer til en lønfremgang

2,7 procent. Efter lønreguleringen har de

faglærte en timeløn 135,96 kr.

Fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen,

Grundfos, oplyser, at Fællesklubben har

indgået en 1-årig lønaftale der medfører en

lønstigning 1,75 kr. pr. time for de

ufaglærte. Aftalen omfatter ca. 2300 medlemmer

af Fællesklubben.

4,35 kr. mere i timen

Tillidsrepræsentant Jens Hauer fra Kone

Elevator A/s, København NV, oplyser, at der

er indgået en 1-årig lønaftale for faglærte i

nymontage. Aftalen giver en lønstigning

4 kr. timeløn og 35 øre produktivitetstillæg.

Forhandlinger om lokalaftaler - bl. a.

kørselsordning - er ikke afsluttet. Efter de

lokale forhandlinger er timelønnen

164,45 kr. for nymontage.

Fællestillidsrepræsentant Jens Erik Jensen

fra Bosal-Sekura Industries i Randers oplyser,

at der er lagt 3 kr. kvalifikationslønsystemet

efter Pluslønsystemet fra 1. marts.

Aftalen omfatter 110 medarbejdere.

På togfabrikken Bombardier Transportation i

Randers har de ansatte fra Metal, SiD, elektrikere,

malere og fra T|B nedstemt et tilbud

fra ledelsen om en lønstigning 2,50 kr. i år

eller en 3-årig lønaftale, der samlet ville give

8,70 kr. i lønstigning. Derfor er de lokale lønforhandlinger

sendt til fagretlig behandling.

Formand for værkstedsklubben Cheminova

Jørn Sand oplyser, at faglærte og

ufaglærte har fået en lønstigning 2,6 procent.

Ufaglærte får 3,25 kr. lagt timelønnen,

faglærte 3,60 kr. og procesoperatører

3,55 kr.

Fællestillidsrepræsentant Gunnar Krarup

Andersen fra Cheminova ved Harboøre oplyser,

at de ansatte har fået lagt 3,25 kr.

timelønnen og fået reguleret de lokale

satser.

På Micro Matic i Odense er forhandlingerne

gået i hårdknude og ender sandsynligvis i

fagretlig behandling. Parterne er for langt

Lise Schachtschabel, Coloplast

fra hinanden, og der er diskussioner om den

ugentlige varierende arbejdstid, oplyser tillidsrepræsentant

Lars Klokker.

Tunge forhandlinger

På Roulunds Fabriker i Odense og

Lindøværftet i Munkebo, begge virksomheder

er ejet af A. P. Møller, var der stadig

gang i lokale lønforhandlinger i slutningen

af maj.

- Det er de vanskeligste forhandlinger i

mange år, siger fællestillidsrepræsentant

Finn Nielsen, Roulunds.

På Lindø-værftet har 1.700 medarbejdere

efter tunge forhandlinger fået en lønstigning

4 pct., inklusive personalegoder, oplyser

fællestillidsrepræsentant Lars Hansen.

På Coloplast i Thisted, hvor der fremstilles

stomiposer, er der indgået en 1-årig lønaftale

for de faglærte, der gav en lønstigning

3,50 kr. - 2,6 procent - fordelt grundløn

og individuel løn. Det er et utilfredsstillende

og meget skuffende resultat, mener

tillidsrepræsentant Hans Christian Andersen.

De faglærte ved Coloplast Sjælland,

der blev funktionæransatte sidste år, opnåede

en lønregulering 3 procent.


. pr. time

time

De ufaglærte Coloplast i Thisted lavede

en 3-årig lønaftale, der giver i alt 7 kr.

Fællestillidsrepræsentant Lise Schachtschabel,

Coloplast Sjælland, oplyser, at

SiD og KAD har indgået en 3-årig lønaftale,

der giver en samlet lønfremgang 8,50 kr.,

mens industrioperatører samlet opnår 9,75

kr. over 3 år.

Fra nul til 15 kr.

På LEGO i Billund er der indgået en 2-årig

lønaftale. Første år er en nulløsning, hvor

hverken funktionærer eller timelønnede

opnår lønregulering. Det skal ses baggrund

af LEGO´s underskud 1,4 mia. kr.

i sidste regnskabsår. Andet år opnår de

timelønnede en forhøjelse 3,25 kr. Eller

en lønstigning 3,1 procent.

På virksomheden Radiometer i Brønshøj

har de ca. 400 ansatte i produktionen fra

KAD og SiD opnået en lønstigning 4,43

kr. pr. time. Eller 3,2 procent. Det svarer til

en lønstigning 710 kr. pr. måned. Aftalen

har været til afstemning blandt de ansatte

og er blevet godkendt. Tillidsrepræsentant

Thorbjørn Jensen betegner resultatet som

tilfredsstillende.

På Bang & Olufsen i Struer har de ufaglærte

fået 2,1 procent og de faglærte 2,4 procent i

lønstigning 1. marts. Timelønnen stiger

fortsætter næste side

Lars Hansen, Lindø

CO-Magasinet · side 4-5


Fra nul til 15 kr. pr. time

fortsat fra side 5

med 2,10 kr. for ufaglærte og med 2,60 kr.

for faglærte. Fællestillidsrepræsentant Anna

Stokholm er tilfreds med resultatet.

Dansk Metal har fået indberetning om

lokale lønforhøjelser op til 15 kr., mens

den gennemsnitlige lønforhøjelse ligger

2,38 procent.

Lille fald i lønstigninger

- Enkelte ansatte i industrien har opnået op

til 15 kroner i timen som resultat af de

lokale lønforhandlinger, men den gennemsnitlige

stigning ligger 3,43 kr. i timen og

det svarer til en lønstigning 2,38 procent.

Det oplyser forbundssekretær Ole Ibsen,

Dansk Metal, baggrund af indberet-

Gert Steen Nielsen, grundfos

ninger om resultatet

af de lokale

lønforhandlinger

fra i alt 197 virksomheder

med

5061 medarbejdere.

- Hvis de lokale

lønforhandlinger

ender med et gennemsnit

2,38 procent, vil timelønnen i

provinsen ende 141,25 kr. , mens den

fremtidige gennemsnitlige timeløn vil ligge

161,98 kr. i København.

Sammenlignet med sidste år, hvor Metal

modtog indberetning om resultatet af de

Før industriferien tegner der sig tilsyneladende

et lidt lysere billede af beskæftigelsen

i industrien, viser en rundspørge til

en række tillidsrepræsentanter.

Fællestillidsrepræsentant Ruddi Dideriksen

fra køle- og fryseskabsfabrikken

Vestfrost i Esbjerg oplyser, at virksomheden

netop har ansat 90 nye medarbejdere

et nathold.

- Det giver ny optimisme at vi igen kan

ansætte nye medarbejdere, siger han.

Ganske vist er der tale om midlertidige

ansættelser, men det går da den rigtige vej.

På pumpefabrikken Grundfos i Bjerringbro

er medarbejderstaben steget med

137 nye medarbejdere fra december til

maj.

Finn Nielsen, Roulunds

lokale lønforhandlinger 406 virksomheder

med 10.361 ansatte, hvor der blev meldt

om en gennemsnitlig timelønsforhøjelse

3,78 kr. eller 2,68 procent, så er der tale om

et lille fald i de lokale lønstigninger.

Industrien ansætter igen

Ingen jubelsang, men det går tilsyneladende bedre

i industrien. Flere virksomheder ansætter igen

Fællestillidsrepræsentant Gert Steen

Nielsen, Grundfos, oplyser, at der ny er

travlhed i virksomheden, og at der hele

tiden bliver ansat nye medarbejdere.

- Det ser ud til at det går godt i år. Vi har i

hvert fald meget travlt, siger han.

På legetøjsfabrikken LEGO i Billund kan

fællestillidsrepræsentant Berit Flindt

Pedersen melde, at der er ansat ekstra

vikarer i øjeblikket efter at virksomheden

i løbet af det sidste års tid har været igennem

flere fyringsrunder og kom ud af sidste

regnskabsår med et underskud 1,4

mia. kr.

- Vi er ved at få lidt mere travlt, og det er

jo dejligt. Derfor har vi ansat en del vikarer

for tiden, oplyser Berit Flindt Pedersen.


Fritstilles med fuld løn

Usædvanlig aftale om, at timelønsansatte i forbindelse

med fyringsrunder vil få mulighed for at blive fritstillet

med fuld løn

På kemikalievirksomheden Cheminova ved

Harboøre er der indgået en aftale, hvorefter

timelønsansatte i produktionen i forbindelse

med fyringsrunder vil få mulighed for

at blive fritstillet med fuld løn.

Mange medarbejdere med mange års anciennitet

vil gerne væk fra virksomheden lige

så snart de har fået en fyreseddel, viser

erfaringer fra de sidste års fyringsrunder

Cheminova.

Hvis en medarbejder har været ansat

virksomheden i for eksempel 18 år og

dernæst bliver afskediget, kan det knibe

med at bevare arbejdsglæde og loyalitet

over for virksomheden. Måske udløser fyresedlen

en vis bitterhed.

Cheminova har da også i en række tilfælde

givet ledere og funktionærer mulighed for

at blive fritstillet i opsigelsesperioden. Det

vil sige at den opsagte ikke behøver at møde

arbejde og frit kan søge og tage sig

andet arbejde uden at det går ud over lønnen,

i opsigelsesperioden.

For eksempel var der en mester i produktionen

der sidste år blev opsagt og fritstillet,

hvorefter han fik ansættelse som elektriker

Styringsfabrikken Vestas i Lem. Han var der-

for i den position, at han legalt kunne modtage

løn fra to arbejdsgivere i en længere periode.

Fuld løn i 4 måneder

Fællestillidsrepræsentant Gunnar Krarup

Andersen fra Cheminova har indgået en

aftale med virksomheden om, at SiD-ansatte

med lang anciennitet vil kunne forhandle

om at få en lang opsigelse 6 måneder

lavet om til en fritstilling med fuld løn i 4

måneder.

- Det er kun for medarbejdere med lang

anciennitet, og det kan kun ske ved aftale

mellem den afskedigede, tillidsrepræsentant

og virksomheden. Hvis den afskedigede

hellere vil have 6 måneders normal

opsigelse med fuld løn, får han det. Aftalen

er indgået fordi vi har erfaret, at mange

gerne vil herfra lige så snart de har fået en

fyreseddel. Det kan også give en dårlig

stemning arbejdspladsen, hvis man har

for mange opsagte medarbejdere gående i

for lange perioder, siger Gunnar Andersen.

Formanden for Værkstedsklubben Jørn

Sand oplyser, at de faglærte har forsøgt at

indgå en tilsvarende aftale, men det er ikke

lykkedes.

Ferie med løn og feriepenge

- De 12,5 procent, vi skulle have udbetalt i

feriepenge, og de 3,5 procent i søgnehelligdagsbetaling

blev for 4 år siden lagt i én

hat. Og så finansierer de, at vi alle får fuld

løn i alle ferieperioder og søgnehelligdage,

oplyser fællestillidsrepræsentant

Hans Jørgen Vognsen, Viking Life Saving

Equipment i Esbjerg. Det er en stor administrativ

forenkling for virksomheden, for

bemandingen lønkontoret er nedbragt

fra 4 til 1 person.

Efterhånden har de ansatte fået opbygget 6

procent i ekstra ferietillæg, som bliver udbetalt

ved siden af den normale løn, og som

kommer til udbetaling i juni. Pengene til

ekstra ferietillæg kommer fra de årlige

lokale lønforhandlinger.

Egen feriemodel

- Vi er i år blevet enige om en 1-årig lønaftale,

hvor vi har fundet frem til en samlet

sum 2,75 kr. pr. time, men pengene kommer

først til udbetaling ved at vi forhøjer

det ekstra ferietillæg fra 4 til 6 procent, forklarer

Hans Jørgen Vognsen.

Ferieordningen er Esbjerg-virksomhedens

egen model, og der er stort set 100 procent

opbakning til ordningen.

Gunnar K. Andersen, Cheminova

Usædvanlig kreativitet

På Cheminova er der i løbet af det sidste års

tid indgået flere usædvanlige lokalaftaler.

Blandt andet har medarbejderne opnået at

få betaling for at gå i bad ved hjælp af Den

store Badeaftale. I forbindelse med de

lokale lønforhandlinger er der indgået

aftaler om, at produktionsansatte, der har

mindre end 10 km til arbejde, får udbetalt

15 kr. i kørepenge. Desuden er der lavet et

nyt kørselstillæg 5 kr. pr. km, hvis en

medarbejder bliver kaldt arbejde med

kort varsel.

På Viking i Esbjerg kan de ikke alene holde ferie og søgnehelligdage med fuld løn,

men de kan også få udbetalt en større sum i ekstra ferietillæg

Årsagen til, at virksomheden har indført

ferie med fuld løn, men med ekstra

feriepenge, er, at mange ansatte tidligere

havde svært ved at få pengene til at slå til i

og efter sommerferien.

- Med de nye satser 6 procent, der kommer

til udbetaling næste år, vil vi få udbetalt

mellem 6.000 og 7.000 kr. i ekstra lommepenge.

Det er penge der gør det muligt

for os at spille lidt ”smarte” i ferien - og det

kan vi godt lide. Det er en god ordning, som

vi er glade for, siger Hans Jørgen Vognsen.

CO-Magasinet · side 6-7


Af Frank Lauridtsen

Foto Heidi Lundsgaard

giver fru

Fem fyringsrunder

Tillidsfolkene hos Thermo King kæmper for at afb

virkninger af den femte fyringsrunde blot ti m

- Hvad fanden siger man til en gammel

kone 58, når hun med en fyreseddel i

hånden grædende stiller kontoret og

spørger, hvorfor det lige er hende, der skal

ud? Hun havde været her i mange år, og der

var intet i vejen med hende. Intet fravær,

ingenting. Jeg vænner mig aldrig til den situation.

Det er dybt deprimerende og kan ikke

undgå at sætte sig humøret, siger SiDtillidsrepræsentant

Søren Højgård Pedersen,

der har været hos den fynske storproducent

af køleanlæg Thermo King i Langeskov

siden 1997.

Svag dollar, benhård konkurrence og ultra

lave lønninger i Kina har ellers bevirket, at

han det sidste år har haft rige muligheder

for at vænne sig til netop fyringsrunder.

Fem af slagsen er det blevet til blot godt

ti måneder. Det er vel nærmest en slags uofficiel

danmarksrekord, men det til trods er

der ingen garantier for, at maj-runden 2004

er den sidste. Tværtimod lægger Søren

Pedersen ikke skjul , at truslen om total

lukning stadig - trods de mange tilpasninger

- hænger som en sort sky i horisonten.

Fra 350 til 140

For bare halvandet år siden var den fynske

producent af freon-frie køleanlæg til skibscontainere

godt kørende og havde 350

ansatte. De højtprofilerede kvalitetsanlæg

fra Langeskov solgte fint, kundekredsen var

stabil og ordretilgangen fornuftig.

- Vi har haft en utrolig god arbejdsplads,

hvor der var gode aftaler, godt samarbejde

og en fin hverdag. Lige nu er det op ad

bakke, og jeg frygter, at total lukning kan

komme lige efter sommerferien. Vi køber

komponenterne i dyre euro og sælger slutproduktet

i dollar. Som del af en multinational

koncern har vi også en fabrik i Kina,

men selv derude ser det skidt ud. Efter

denne fyringsrunde er vi kun 140 tilbage,

og vi tænker alle sammen meget , hvor

længe vi overlever her i Langeskov, fortæller

Søren Pedersen.

Kollega-støtte i en svær tid

Han lægger ikke skjul , at jobbet som

tillidsmand var noget sjovere for blot et par

år siden, og at han da af og til har haft lyst

til at give op.

- Det virker selvfølgelig humøret, og jeg

kan da godt indimellem sætte mig hen i en

krog og synes, at nu gider jeg ikke mere.

Omvendt har jeg taget mig hvervet som

kollegernes tillidsmand, og herfra er

opbakningen stor. De kan godt se, at jeg

ikke har det godt med det, og de gør hvad de

kan for at støtte mig med en god omgangstone

og deres måde at være over for mig.

Havde det ikke været sådan, havde jeg nok

smidt håndklædet i ringen - nu arbejder vi

sammen videre at afbøde de værste

virkninger, siger han og erkender, at det

naturligvis bliver sværere og sværere at

komme igennem med noget fra fyringsrunde

til fyringsrunde.

Sifu-princip forsøges

Ved fyringsrunderne i januar og marts røg

der 45 kolleger. I maj-runden op mod 70, og

man er for længst nået ind til, at det er

loyale kernemedarbejdere, der denne gang

står for tur.

- Det har ledelsen selv sagt, og vi har derfor

forsøgt at få dem til at fyre efter sifu-princippet

- sidst-ind-først-ud - men det er de

ikke meget for. Det ville ellers lette lidt

det hele, da den slags kriterier umiddelbart

er forståelige for dem, der ryger ud.

Ledelsen fastholder indtil videre, at de mest

fleksible og de med mest brugbare kompetencer

skal blive. Vi slås dog videre for sifu-


strationer

øde de værste

åneder

princippet, for den anden måde bliver

det jo bare dem, der har det bedste forhold

til ledelsen, der overlever, fortæller den 45årige

tillidsmand, der sammen med sin kollega

fra Metal har lavet lister over, hvem der

er fagligt aktive, medlemmer af diverse

klubbestyrelser osv.

- De lister har vi afleveret til ledelsen med

en besked om, at vi ikke vil se de mest

fagligt bevidste fyret - det har man nemlig

ikke holdt sig for gode til tidligere, siger

han.

Omkostningerne er reduceret

Når han i øjeblikket har svært ved at øjne

lyspunkter, skyldes det også, at de fleste

muligheder er opbrugte. Virksomheden har

haft besøg af amerikanske tidsstudieteknikere

og omkostningerne i produktionen

er reduceret så meget, at der ikke er

mere at hente.

- Da vi havde besøg af nogle ret aggressive

amerikanske tidsstudiet-teknikere, blev der

strammet meget op, og vi ansatte medvirkede

positivt til den proces. På den front

er der ikke ret meget mere at hente. Det var

en succes, som reducerede omkostningerne

meget væsentligt, men alligevel ser det

rigtig skidt ud. Markedet for vores kvalitetsprodukt

er simpelthen helt dødt. Vi laver

det bedste produkt i verden, men det koster

naturligvis lidt ekstra, og det synes ingen

lige nu at ville betale for. Derfor frygter jeg

en lukning lige efter ferien, og det er en ren

tragedie - de der mister jobbet har nemlig

ikke andre steder at gå hen, siger Søren

Højgård Pedersen, der også er medlem af

den lokale afdelings bestyrelse.

- Vores medlemstal rasler ganske enkelt ned.

Vi har det sidste år mistet næsten 150 ud af

cirka 1.000 medlemmer - det illustrerer situationen,

siger han.

Søren Højgård Pedersen

CO-Magasinet · side 8-9


Af Bjarne Kjær

Illustration Lise Trampedach

Internet

Internet-generalfors

Medarbejdervalgte kan deltage i A/S-generalforsamlingen og

bestyrelsesmøder hjemme fra dagligstuen – stemme og stille kritiske

spørgsmål til cheferne

De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

kan for fremtiden deltage i virksomhedens

generalforsamling eller i bestyrelsesmøderne

hjemme fra lænestolen, stille kritiske

spørgsmål til cheferne og deltage i

afstemninger ved et klik computeren. Og

slipper samtidig for at spilde tid rejser

frem og tilbage til virksomhedens hovedsæde.

For snart et år siden blev aktieselskabslovgivningen

ændret, så der blev åbnet op for,

at et selskab kan give sine aktionærer

adgang til at deltage elektronisk i generalforsamlinger.

Det betyder, at en aktionær,

der deltager i en elektronisk generalforsamling

ved at anvende f.eks. internettet, kan

deltage og give sin mening til kende og

stemme generalforsamlingen samme

måde, som hvis aktionæren var fysisk til

stede. Samme regel gælder medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer.

Og noget tyder , at danske virksomheder

har taget ideen til sig. Allerede næste år

ventes et større antal børsnoterede danske

virksomheder at benytte sig af de nye

muligheder.

En såkaldt tænketank under Københavns

Fondsbørs med eksperter fra fondsbørsen,

erhvervs- og selskabsstyrelsen, advokater og

en række store selskaber har for nylig

offentliggjort sit bud , hvordan selskaberne

indfører delvis eller fuldstændig elektroniske

generalforsamlinger.

Danmark først

- Danmark er et af de første lande, der tillader

elektroniske generalforsamlinger, og

derfor har vi en unik chance for at blive

førende digital kommunikation mellem

børsnoterede selskaber og deres investorer,

uanset om det er danske eller udenlandske,

siger afdelingschef Margit Hess Thaysen,

Københavns Fondsbørs.

- Vi kan dermed være med til at sætte stan-

Jesper Kragh-Stetting

darden for en mere demokratisk kommunikationsform,

hvilket vil højne investortilliden

og dermed aktiemarkedet. Det er en

spændende udfordring for alle parter, som

vi ser frem til at opleve i de kommende år,

siger hun.

Ved en fuldstændig elektronisk generalforsamling

holdes ikke noget fysisk møde. Den

kan f.eks. holdes fra et studie selskabets

hjemsted, hvorfra der sendes lyd, billede,

slides og telekonference til aktionærerne,

der således udelukkende deltager elektronisk

i generalforsamlingen.

Loven giver desuden mulighed for, at der til

supplement til fysisk fremmøde en generalforsamling

gives adgang til, at aktionærer

deltager elektronisk i generalforsamlingen,

herunder stemmer elektronisk, uden at

være fysisk til stede.

Stemme og ytre sig

Det elektroniske system, der skal anvendes

til elektroniske generalforsamlinger, skal

være indrettet en sådan måde, at

aktionærerne uhindret kan udøve deres ret

til at deltage i, ytre sig og stemme generalforsamlingen.

Alle aktionærer skal have

lige mulighed for at deltage elektronisk i

generalforsamlingen. Bestyrelsen kan således

ikke beslutte, at f.eks. kun nærmere

angivne aktionærer kan deltage elektronisk,

mens andre ikke får den mulighed.

Også en elektronisk generalforsamling skal

ledes af en dirigent, der skal se, at generalforsamlingen

er lovligt indkaldt, og at

generalforsamlingen afvikles lovlig og

hensigtsmæssig vis. Ved en elektronisk generalforsamling

skal dirigenten blandt andet

se, at det anvendte tekniske system lever

op til lovens krav.

Bestyrelsesmøde pc

Og det er ikke alene generalforsamlinger,

men også bestyrelsesmøder, der i fremtiden

kan foregå elektronisk. Det samme gælder

eventuelle repræsentantskabsmøder. Afholdelse

af elektroniske bestyrelsesmøder

forudsætter, at det er foreneligt med

bestyrelsens hverv. Bestyrelsens opgaver og

ansvar er de samme. Det er op til den

Elektronisk

En generalforsamling er ”elektronisk” i

aktieselskabslovens forstand, når aktionærerne

kan udøve deres ret til at deltage i,

ytre sig og stemme generalforsamlingen

ved anvendelse af elektroniske medier uden

at være fysisk til stede generalforsamlingen.

En generalforsamling er derimod ikke ”elektronisk”

blot fordi aktionærerne overværer

generalforsamlingen via elektroniske medier,

eller fordi elektroniske medier anvendes

som hjælpemidler ved afholdelse af en

fysisk generalforsamling.

Den er heller ikke ”elektronisk”, fordi den

afholdes flere forskellige lokaliteter, som

er indbyrdes forbundet via storskærme.


amling

Bestyrelsesmøde nettet

enkelte bestyrelse nærmere at fastlægge –

eventuelt i forretningsordenen – hvornår og

hvordan brugen af elektroniske medier kan

anvendes i bestyrelsens arbejde.

Beslutning om at holde elektroniske bestyrelsesmøder

kan træffes med simpelt

flertal, medmindre vedtægterne bestemmer

noget andet. Ethvert medlem af bestyrelsen

eller direktionen kan dog kræve, at mødet

holdes fysisk.

Som et første skridt vej mod elektroniske

generalforsamlinger foreslår tænketanken,

at selskaberne giver aktionærerne mulighed

for at overvære de fysiske generalforsamlinger

via elektroniske medier, f.eks. webcast

og/eller telekonferencer. Det er både

forholdsvis enkelt og billigt. I første kvartal

2004 havde Fondsbørsen kendskab til 11

børsnoterede selskaber, der enten har webcastet

deres generalforsamling live, lavet

on-demand-version af generalforsamlingen

eller gjort en del af generalforsamlingen

tilgængelig internettet. Næste skridt

vejen kan være at holde generalforsamlingen

fysisk kombineret med, at aktionærerne

elektronisk kan overvære generalforsamlingen

og stemme elektronisk.

Det vil imidlertid ikke være en delvis elektronisk

generalforsamling i lovens forstand.

Det kræver nemlig, at aktionærerne både

kan ytre sig og stemme generalforsamlingen.

Vil lette bestyrelsesarbejdet

Juridisk konsulent i CO-industri Jesper

Kragh-Stetting ser forslaget om elektroniske

generalforsamlinger og bestyrelsesmøder

som et fremskridt. Det viser, at internationaliseringen

også er ved at slå igennem i selskabernes

ledelser. Det bliver derved muligt

for udenlandske aktionærer og bestyrelsesmedlemmer

at deltage i en generalforsamling

eller i et bestyrelsesmøde uden at skulle

bruge mange timer rejser frem og

tilbage. Samtidig er det med til at give øget

åbenhed og demokratisering af arbejdet i

virksomhedernes ledelser, mener han.

- En forudsætning for både elektroniske

generalforsamlinger og bestyrelsesmøder er

naturligvis, at alle de gældende formelle

regler følges.

Han ser det først og fremmest som en

gevinst for bestyrelsesarbejdet, at møderne

i fremtiden kan foregå elektronisk. Og det

vil også rent teknisk være lettere at etablere

elektroniske bestyrelsesmøder. Her vil der

være tale om en mindre personkreds, der

ofte kender hinanden i forvejen, frem for en

generalforsamling med et større antal

aktionærer spredt over hele landet og andre

dele af verden. Det vil være langt mere

teknisk kompliceret, mener han.

- En beslutning om for eksempel at holde

elektroniske bestyrelsesmøder kræver, at

alle i bestyrelsen er enige om, at det skal

ske. Og her har de medarbejdervalgte

samme ret til at stemme som de øvrige

bestyrelsesmedlemmer. Mener medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer, at det vil

være bedst med rent fysiske møder, skal de

holde fast ved det. Mener de f.eks., at de

ikke kan udføre deres hverv som medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer en fornuftig

måde, skal de sige fra. Viser det sig

f.eks. også, at det ikke fungerer, er det ikke

værre, end at beslutningen om elektroniske

møder til enhver tid kan omgøres.

- Det kan måske være et problem, at et

medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i

virkeligheden foretrækker et rent fysisk

bestyrelsesmøde frem for et elektronisk,

hvor vedkommende kan have svært ved at

følge med. Der kan i en sådan situation

måske blive lagt et voldsomt pres de

medarbejdervalgte. Så skal de have mod til

at gøre det klart, at de ikke ønsker at være

med, siger Jesper Kragh-Stetting.

Rapporten

Rapporten ”Elektronisk generalforsamling –

Overvejelser i forbindelse med elektroniske

generalforsamlinger” kan ses

Fondsbørsens hjemmeside:

http://www.cse.dk/kf/kf_pressemeddelelser

CO-Magasinet · side 10-11


Tre år før sit 40 års jubilæum forlader Erik

Klausen telefirmaet TDC med en fratrædelsesordning.

Selv om han i lighed med

ca. 1600 andre ved TDC har søgt om - og

fået - en frivillig fratrædelse med ekstra år

pension, er det alligevel ikke helt frivilligt,

den 57-årige forlader sin arbejdsplads

gennem 37 år:

- Jeg har altid sagt, jeg ville blive, til jeg var

60 år, men for to år siden fik jeg konstateret

en alvorlig kræftsygdom. Det var ondartet

modermærkekræft (malignt melanom) i

nederste del af maven, som jeg blev opereret

for. Det er svært psykisk, og det medfører

mange tanker.

- Hidtil har jeg gået til kontrol hver 3.

måned, men fra april skal jeg kun til kontrol

hver 6. måned. Jeg vil have noget ud af min

pension! Det gjorde indtryk, da jeg i CO-

Magasinet (august 2003) læste om en mand

fra Skive, der for anden gang havde fået

konstateret modermærkekræft. Lægerne

havde ellers raskmeldt ham, og han var

netop fritaget for at gå til kontrol.

- Hvis jeg fortsætter til jeg er 60 år, har jeg

ingen garanti for, at jeg kan fratræde

samme vilkår som nu. Hvis jeg så skal have

en almindelig fratrædelse som 60-årig, mister

jeg 10 procent af pensionen. Ellers skal

jeg fortsætte til jeg er 62 år, det vil jeg under

ingen omstændigheder, det kan jeg ikke

overskue.

5 ekstra pensionsår

Før Erik Klausen blev syg havde han faktisk

forventet, at han ville kunne opnå at holde

sit 40 års jubilæum ved TDC. Han har været

ansat som tjenestemand siden 1. december

Går gru

1967. Alle medarbejdere, der er ansat før

1970, bliver tilbudt 5 ekstra pensionsår.

Aftrædelsesordningen fra TDC er skræddersyet,

så det er mest attraktivt at fratræde for

medarbejdere med højeste anciennitet.

Ifølge Erik Klausen har de politikere, der

taler om ”det grå guld”, om at folk skal forblive

arbejdsmarkedet til de er over 70 år,

fuldstændig mistet jordforbindelsen. For

der er ikke mange virksomheder, der finder

det attraktivt at antage medarbejdere, der

har passeret 50 år.

- Det er bedre, at vi får muligheden for en

frivillig fratrædelse i stedet for en fyreseddel,

konstaterer han.

Afskedigelser uhørt

Selv om Erik Klausen har været tillidsrepræsentant

for kollegerne i Viborg siden

1987, har han aldrig været involveret i en

fyringssag. Han og hans kolleger har indtil

nu oplevet stor tryghed i ansættelsen. Som

tillidsrepræsentant har han mest beskæftiget

sig med spørgsmål om kollegernes

rettigheder i forhold til løn, tillæg, ferie

m.m.

Før den nuværende prikkerunde i 2003 og

2004, hvor TDC ved hjælp af mere eller mindre

frivillige fratrædelsesordninger har

reduceret medarbejderstaben med ca. 10

procent, skulle medarbejderne kvaje sig

”enormt meget”, før de blev afskediget. Det

har Erik Klausen ikke oplevet i sine 37 år i

firmaet.

Prikkerunden

- Min største faglige udfordring som tillidsrepræsentant

i TDC har været at medvirke

Kræftsygdom får Eri

tre år før han kunn

til at få fratrædelser plads. Det har givet

anledning til mange spørgsmål: ”Hvis jeg

søger - får jeg så pension? Hvis jeg ikke

søger, risikerer jeg så alligevel at blive

prikket?” De, der ville blive ”prikket”, blev

opfordret til at søge om en frivillig fratrædelse,

så de fik samme vilkår som os

andre.

Som tillidsrepræsentant har Erik Klausen

støttet sig til fællestillidsrepræsentant og

forretningsudvalgsmedlem Christian A.

Christensen fra Herning og til Dansk Metals

teleafdeling.

- Vi har altid haft god opbakning fra vort

kontor og fra Christian. Han er en utrolig

dygtig og inspirerende fællestillidsrepræsentant.

Har der været noget jeg har

været i tvivl om, har jeg kontaktet Christian.

Jeg har altid fået svar. Og svar jeg kunne

bruge.

- Nogle af dem, der ville blive prikket, ville

jo gerne blive. Derfor har vi tillidsfolk fulgt

op ved at spørge nærmeste leder, om han

havde nogle der skulle prikkes. Hvis han

havde, så har vi fået navn og tjenestenummer.

Og fået det sendt ind til Dansk Metals

teleafdeling. Så kunne de tage aktion de

enkelte sager. Det ser ud til, at der er blevet

gjort et godt stykke arbejde, for det er

lykkedes at få minimeret antallet af

”prikkede” til et absolut minimum.

Fusionen god idé

Erik Klausen var en varm fortaler for fusionen

mellem Telekommunikationsforbundet

og Dansk Metal. Han syntes, det var den

rigtige beslutning, som har vist sig til gavn

for medlemmerne. For Telekommunika-


tionsforbundet var blevet for lille en fagforening

til i fremtiden at kunne servicere

medlemmerne.

Erik Klausen blev opfordret til at tage

sig tillidshvervet for 17 år siden, hvilket

han aldrig har fortrudt. Som tillidsrepræsentant

er det vigtigt at holde hovedet

koldt og ikke forløbe sig i forhold til

overenskomsten. For så kan man hurtigt

komme i klemme, mener han. Erik

Klausen har i god tid før sin fratræden 1.

september sikret sig, at der bliver nyvalgt

en ny tillidsrepræsentant.

Ifølge Erik Klausen kan han - med tjenestemandspension

og dagpenge - oppebære

ca. 240.000 kr. om året. Han siger,

han er heldigere stillet med pension end

de fleste. Han synes, det er en god ordning.

Flere kolleger har reageret hans

frivillige fratræden med et ”tillykke”.

Vil nyde livet

- Når nu tilbudet er der, tager jeg imod det,

men det er bestemt ikke fordi jeg er ked af

min arbejdsplads. Når jeg fratræder, har

jeg arbejdet her i 37 år, og jeg har haft

Af Erik Sandager

Foto Michael Lange

kræft

nd af kræft

Klausen til at søge om frivillig fratrædelse,

e fejre 40 års jubilæum ved telefirmaet TDC

mange gode kolleger, som jeg vil komme

til at savne. Men jeg kommer ikke til at

savne, at jeg ikke næste vinter skal ud i al

slags vejr. Det er kabelfejlfinding og

kabelfejlretning, jeg udfører. Arbejdet

foregår altid udendørs. Uanset om det regner,

sner eller om solen skinner. Jeg kan

godt mærke, jeg er blevet ældre. At sidde

gravet ned i et hul i jorden og splejse

kabler kan godt være surt og en stigende

fysisk belastning.

- Mine fremtidsplaner? Det er at få det

bedste ud af resten af livet. Nej, jeg forventer

ikke, jeg kommer i beskæftigelse igen.

Men jeg tror ikke, jeg kommer til at mangle

opgaver eller kede mig. Jeg har mange

interesser. Jeg er meget aktiv i Viborg

Gymnastikforening, og jeg støtter Det

Danske Spejderkorps og FDF ved, via

Spilopperne, at indsamle og sælge effekter.

Hjemmeværnet har jeg været medlem

af i 32 år, men jeg har ingen planer om at

melde mig ud. Min kone driver hjemmefra

en lille systue. Måske kan jeg få jobbet

som bydreng.

Navn: Erik Klausen

Alder: 57 år

Fødested: Viborg. Opvokset som enebarn ved

enlig dansk mor. Far var engelsk soldat fra Anden

Verdenskrig, der havde været med i ørkenkrigen i

Sahara, med 8. Armé i invasionen i Italien,

Tyskland og hele vejen op i Europa. I september

1945 kom han til Viborg, hvor han mødte Erik

Klausens mor. Den engelske soldat rejste december

1945 hjem til sin engelske hustru i Oldham

ved Manchester - og blev der

Bopæl: Viborg

Arbejdsplads: TDC, Viborg, i 37 år. Som ung dæksdreng

og jungmand i ØK med sejlads

Fjernøsten. Senere FN-soldat Cypern.

Udstationeret af Danida ved ulandsprojekt i

Zambia, Afrika. Udsendt som kabelekspert til

Zimbabwe af Nordisk Kabel og Tråd (NKT).

Arbejdsophold Færøerne

Uddannelse: Montør

Fagforbund: Dansk Metal, tidl. TKF

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant

Familie: Gift med Kirsten - to døtre: Susanne

35 og Mette 31 år

Fritidsinteresser: Viborg Gymnastikforening,

leder og dommer ved idrætsmærkeprøver, aktiv i

Spilopmagerne, medlem af Hjemmeværnet i 32 år,

ulandsforhold, rejser, hus og have

E-mail: Nej.

CO-Magasinet · side 12-13


Af Bjarne Kjær

Foto POL-FOTO

antal indu

Rekord-lavt

Antallet af industrijob er faldet til det laveste niveau siden

2. verdenskrig

Antallet af arbejdspladser i dansk industri er

nu nede 377.400 personer. Det er det

laveste tal siden 2. verdenskrig, og meget

tyder , at vi langtfra har nået bunden.

Alene i de sidste tre måneder af 2003 faldt

antallet af industriarbejdspladser fra

380.600 til 377.400 personer. Tallet er dermed

under den hidtidige bundrekord fra 1981.

I 1981 var det oliekrisen, der fik skylden for

faldet i industriens beskæftigelse. I dag er

globaliseringen og udflytning af traditionelle

danske industriarbejdspladser til

lavtlønslande en væsentlig del af forklaringen.

Stribevis af store danske industrikoncerner

skaber nemlig i tusindvis af nye job

– bare ikke i Danmark, men uden for landets

grænser. Det viser en rapport ”Det globale

Danmark – en nyvurdering af fremtidens

konkurrencevilkår,” som Innovationsrådet

og Mandag Morgen har offentliggjort.

I rapporten forudses, at det gryende opsving

vil udløse et investeringsboom af hidtil

usete dimensioner, hvor endnu flere

danske virksomheder vil skabe nye job i

udlandet.

Formanden for Innovationsrådets strategigruppe,

Danfoss-direktør Jørgen Mads

Clausen, efterlyser en bred samfundsdebat

om problemet med det drastiske fald i

industri-beskæftigelsen.

Samfundet under pres

- Selv om vi har haft globaliseringen længe,

er det jo først nu, den for alvor slår igennem.

Det kommer til at blive stærkere i

fremtiden. Hvis industrijobbene siver væk

fra Danmark, har vi et problem, som ikke

bare kan løses med flere job i serviceerhvervene.

De eksporterer jo meget lidt, og der er

slet ikke samme værditilvækst som i industrien.

Så det er noget, som sætter det danske

samfund under pres. Vi har brug for en samfundsdebat

om det. Også fordi der jo ikke er

nogen, som aner, hvad vi skal gøre ved problemet,

siger han til Mandag Morgen.

Økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Thomas V. Pedersen mener, at Danfossdirektøren

vender tingene hovedet. Det

afgørende er, at produktiviteten er øget i

hele samfundet, siger han til Politiken.

Han siger til bladet, at udflytning af servicefunktioner

fra virksomhederne til specialiserede

servicevirksomheder, der kan gøre

tingene bedre og mere effektivt, er en fordel

for samfundsøkonomien. Groft sagt producerer

hver ansat i industrien i dag tre-fire

gange så meget, som hans eller hendes bedstefar

gjorde for 30-40 år siden, siger han til

bladet.

Underdirektør i Dansk Industri Richard B.

Larsen efterlyser politisk handling.

- Der er brug for satsninger inden for

forskning og udvikling, inden for skat og

især inden for uddannelsespolitikken, siger

han til Mandag Morgen.

Mere forskning og uddannelse

Formanden for CO-industri, Thorkild E.

Jensen, er helt enig.

- Vi har gentagne gange advaret regeringen

mod at skære ned forskning og uddannelse.

Det kan godt være, at mange mennesker

er glade for forårspakken, fordi de

får nogle flere penge mellem hænderne.

Men man kan med god ret spørge, om de

fire milliarder kroner ikke var givet bedre

ud flere forskningsstipendiater, nye

bøger til folkeskoleeleverne og videreuddannelse

af lærerne end til forbrug i nutiden,

siger han til Ritzaus Bureau.

Han fremhæver den danske vindmølleindustri

som et mønstereksempel , hvad

fremsynet erhvervspolitik og målrettede

investeringer kan føre med sig.

Udflytning = arbejdsløshed

I en helt ny rapport fra Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd om globaliseringen

hedder det, at når globaliseringen

fylder så meget i den offentlige debat for

tiden, skyldes det især nok, at vi de sidste to


strijob

år har oplevet faldende beskæftigelse. Vi

har altså været i den situation, at der blev

nedlagt flere job, end der er blevet oprettet.

I 1990’erne var det omvendt. Selv om der

blev nedlagt mange job, blev der – netto –

oprettet flere job, end der blev nedlagt.

Derfor var det også i 1990’erne meget lettere

for lønmodtagere i udflytningsramte

job at finde alternative beskæftigelsesmuligheder.

Lønmodtagerne har i dag ikke

disse muligheder. En udflytning af job er i

dag ofte ensbetydende med arbejdsløshed,

hedder det.

- Globaliseringens indflydelse det danske

arbejdsmarked er meget parallel til den indflydelse,

indførelsen af ny teknologi har

arbejdsmarkedet; det mest standardprægede

og løntunge arbejde forsvinder, og

der stilles store krav til omstilling og

opkvalificering for lønmodtagerne. Selv om

globaliseringen ligesom den nye teknologi

samlet giver anledning til velstandsgevinst,

er det dog ikke det samme som at alle

automatisk vinder.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er

de bedste midler til at maksimere udbyttet

og minimere tabet af såvel globaliseringen

som indførelse af ny teknologi:

- at fastholde et højt beskæftigelsesniveau

- at hver ny ungdomsårgang sikres et højere

Serviceerhverv frem

uddannelsesniveau end tidligere ungdomsårgange

- at de lønmodtagere, der allerede er

arbejdsmarkedet, skal sikres bedre muligheder

for opkvalificering via voksen- og

efteruddannelse

- at arbejdsmarkedsservicen skal sikre bedre

muligheder for støtte og rådgivning til

omskoling samt lette lediges tilbagevenden

til job

- at fremtidens erhverv understøttes via

blandt andet investeringer i forskning og ny

teknologi

- at rummeligheden arbejdsmarkedet

øges

Fald i job 1990-2000 i udvalgte brancher

Papirindustri

Skibsmotorer

Tekstilindustri

Værfter

Beklædningsindustri

Landbrug

2.600

En opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd over de brancher, der i 1990’erne især har stået

for fremgangen i beskæftigelsen viser, at det stort set kun er serviceerhvervene, der er gået frem.

Topscorer er gruppen anden forretningsservice med en fremgang 34.600 nye job i 1990-2000,

fulgt af sociale institutioner m.v. for voksne med 22.600, boligreparation og vedligeholdelse

(18.900), leverancer af konsulentbistand i forbindelse med software (15.600), restauranter

(13.900) og detailhandel med fødevarer (13.400).

3.300

4.700

Helt i bund ligger landbrug, gartneri og skovbrug med et minus 39.000, beklædningsindustri

(- 7.300), jernbane (-6.200), pengeinstitutter, skibsværfter og bådebyggerier (- 5.000), tekstilindustri

(- 4.700), fremstilling af skibsmotorer, kompressorer mv (-3.300), fremstilling af håndværktøj,

metalemballage (-3.300), papirindustri (-2.600) og fremstilling af maskiner til generelle

formål (-2.400).

5.700

7.300

Erhvervsrådet er ikke så bange for udviklingen.

Ifølge erhvervsrådets rapport er der

ingen tendens til, at de danske direkte

investeringer i lavtlønslande er væsentligt

stigende. Investeringerne i Kina og Indien

har været samme niveau de seneste fem

år og investeringerne i Østeuropa har været

faldende. Argumenterne i den offentlige

debat, som går , at danske virksomheder i

disse år i stadig stigende omfang flytter

arbejdspladser til lavtlønslande, harmonerer

således dårligt med de faktiske tal, hedder

det.

39.000

0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 40.000 45.000

Globalisering

Du kan se hele rapporten ”Globalisering –

omfang, effekter og udfordringer”

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds

hjemmeside: http://www.aeraadet.dk/

CO-Magasinet · side 14-15


Tænketank advarer mod

at afskaffe skolepraktik

Regeringen gør ikke det, der er behov for, siger formanden for

regeringens Tænketank, direktør Erik Bonnerup

Tænketankens formand, direktør Erik Bonnerup

tager skarpt afstand fra, at regeringen

sammen med Dansk Folkeparti og Det

radikale Venstre har besluttet at prøve at få

antallet af skolepraktikpladser de tekniske

uddannelser reduceret fra 5.000 sidste

år til 1200.

I en betænkning, Tænketanken har udarbejdet

bestilling af regeringen, bliver

skolepraktikken udpeget som et vigtigt red-

OK 2004 sendt ud

Industriens Overenskomster er nu sendt ud. Der er tale om

seks forskellige versioner af OK 2004-2007:

A: En samlet udgave med spiralryg og plastomslag med både

Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst

og Industriens Organisationsaftaler.

B: Industriens Overenskomst i bogudgave.

C: Industriens Funktionæroverenskomst som pjeceversion.

D: Industriens Organisationsaftaler i pjeceform.

E: Lommeversion af Industriens Overenskomst.

F: Lommeversion af Industriens Funktionæroverenskomst.

Priserne pr. stk. for de nye overenskomster er A: 80,00,

Tillidsfolk svigter

grundkurser

Kun 1 af 4 nyvalgte tillidsfolk har deltaget i SiD´s grundkurser

et år efter de er valgt, viser en opgørelse udarbejdet for SiD´s

Oplysningsafdeling.

Det er en dybt alvorlig udvikling, mener Gunda Røjkjær, leder af

SiD´s Oplysningsafdeling.

For at give de tillidsvalgte et økonomisk incitament til at deltage

har SiD fordoblet det beløb, afdelingerne får til tillidsfolkene,

når de er G 1-2 eller grundkursus i arbejdsmiljø.

Året ud betales 960 kr. pr. dag mod før 480 kr.

skab til at få nydanske unge videre gennem

uddannelsessystemet.

- Vi advarer mod at forringe skolepraktikken.

Regeringen gør ikke det, der er behov

for, siger Tænketankens formand, direktør

Erik Bonnerup til Politiken.

Tænketanken peger , at der skal oprettes

flere skolepraktikpladser i brancher med

gode beskæftigelsesmuligheder.

Erik Bonnerup afviser, at skolepraktik kan

B 16,50, C 7,50, D 6,50, E 6,50 og

F 7,50.

Du kan bestille de nye overenskomster

i CO-industris pjeceafde-ling

tlf. 33 63 80 50 eller direkte

fra din pc´er via CO-industris

hjemmeside.

OK 2004-2007 kommer senere i en

engelsk version.

Arbejdsulykke fører

til lovændring

udvikle sig til andenrangs tilbud.

- Naturligvis er det op toptimale en almindelig

praktikplads, siger han. Men de

pladser er der bare alt for få af. Når muligheden

i form af skolepraktik beskæres, henvises

mange unge til C-holdet kontanthjælp.

Bonnerup understreger, at skolepraktik ikke

er en ideel løsning:

- Men nogle gange er det bedste de godes

fjende, siger han til Politiken.

Efter omtale af en ulykke Århus Havn, hvor politiet ikke

underrettede Arbejdstilsynet, og hvor den tilskadekomne risikerer

at komme til at stå svagere i erstatningssagen, har folketingsmedlem

Bjarne Laustsen (S) taget spørgsmålet op og stillet

spørgsmål til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Claus Hjort Frederiksen skriver i sit seneste svar, at han vil

foreslå justitsminister Lene Espersen (K), at politiet fremover

skal underrette Arbejdstilsynet, når politiet bliver tilkaldt til

arbejdsulykker. Politiets pligt til at underrette Arbejdstilsynet

skal fremgå af et cirkulære om, hvordan de to myndigheder skal

samarbejde med hinanden. Det gældende cirkulære stammer

helt tilbage fra 1958.


nar

nar

Unge holdt for nar

Politikerne opfører sig tarveligt over for unge uddannelsessøgende, og

arbejdsgiverne burde skamme sig, mener formanden for CO-industris

uddannelsesudvalg

Af Erik Sandager

- Jeg forstår ikke den politiske holdning. Det

er en klar devaluering af erhvervsuddannelser.

Det er at holde de unge mennesker

for nar, for akilleshælen i erhvervsuddannelsessystemet

er manglende praktikpladser,

og sådan har det været i 10 år.

Sådan siger forbundssekretær Per H.

Madsen, formand for CO-industris uddannelsesudvalg,

om forslaget fra beskæftigelsesminister

Claus Hjort Frederiksen om

at genindføre gammeldags mesterlære.

- Regeringen, Dansk Folkeparti og de

radikale opfører sig efter min mening

tarveligt over for unge uddannelsessøgende.

For når de fjerner skolepraktikordningen,

fjerner de samtidig uddannelsesgarantien

og muligheden for at færdiggøre en

erhvervsfaglig uddannelse. Og uden at give

de unge en chance eller et alternativ.

- De har sparet skolepraktikken væk alene

med det formål at opnå en halv milliard kroner

i besparelse finansloven. På den baggrund

forekommer det billigt, at

beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen

nu kommer med et forslag om at

genindføre den gammeldags mesterlære.

- Det løser ingen problemer - hverken for de

unge, der gerne vil have en erhvervsuddannelse,

de kan bygge videre - eller for de

ca. 10.000 unge, der hvert år mangler en

praktikplads. Manglende praktikpladser - og

virksomhedernes manglende vilje til at

nar

bevægelsens mål, at vi

åbne op for de unge mennesker - er det

reelle problem i erhvervsuddannelserne.

Bør skamme sig

- Så foreslår de, at vi skal lave korte uddannelser.

Og det er vi så gået i gang med. Det

syntes arbejdsgiverne var en glimrende idé,

da regeringen foreslog det. Men når det

kommer til realiteterne, vil de ikke have de

unge. De vil ikke stille de nødvendige praktikpladser

til rådighed. De kan ikke fortælle,

hvor der er behov for korte uddannelser.

- Begge parter arbejdsmarkedet - både

arbejdstagere og arbejdsgivere - bør spille

med. Men arbejdsgiverne bør skamme sig,

fordi de ikke vil åbne uddannelsespladser

for de unge. Det er det reelle problem, som

den nuværende regering ikke vil tage fat

at løse.

Per H. Madsen stiller sig uforstående overfor

forslaget fra Claus Hjort Frederiksen:

- Mesterlæren har aldrig været afskaffet,

men har eksisteret hele tiden. Det har altid

været muligt at gå i lære som mesterlærling.

Men hvis det er den gammeldags mesterlære,

hvor der blev set gennem fingre med,

at der ikke skulle læres noget bogligt, og

hvor målet er at skabe en uddannelse målrettet

imod en minoritet i samfundet, så

vender jeg mig kraftigt imod det.

Devaluering

- Det har aldrig været fag-

skulle have nogle læsesvage

eller nogle, der er

dummere end andre, til at

stå i det ene hjørne, og de

kloge i det andet hjørne.

Forslag om uddannelse for

særligt læsesvage grupper

vil automatisk medføre en

devaluering af erhvervsuddannelserne

som helhed.

Hvordan pokker vil Per H. Madsen

de tiltrække de bogligt

stærke til erhvervsuddannelser?

- Så vil der ingen prestige være i en

erhvervsuddannelse. De borgerlige politikere

vil af uforståelige grunde gerne

udhule erhvervsuddannelserne. Det er en

klar nedprioritering og nedvurdering af

erhvervsuddannelserne.

- Erhvervsuddannelser er bygget op om en

lov, og den lov gælder for alle. Han kunne

have sagt, vi skulle skabe fornyede forhold.

Men det er virksomhederne, der bestemmer,

hvem de vil ansætte. Så længe virksomhederne

ikke vil stille med praktikpladser,

kan man foreslå alt, for så kommer

vi ikke videre. Derfor synes vi, det er en billig

måde at komme ud med en ny idé ,

siger Per H. Madsen.

Foto: Chili foto

CO-Magasinet · side 16-17


Klip fra fagbladene

International fag

International fagbev

Ingen til at passe de gamle

Mauritius

Sygeplejersker er en mangelvare i mange

tredjeverdenslande, fordi de emigrerer til

udlandet.

- Europa driver krybskytteri vore sygeplejersker

til at passe de gamle i Europa, så

vi har ingen tilbage til at gøre dette arbejde

i Mauritius, siger Zhye Cassan Kurreman,

formand for landets største fagforening

forsygeplejersker, i en rapport, Frie Faglige

Internationale, ICFTU, har lavet om

migrantarbejdere. (vandrende arbejdere).

I Sydafrika har sundhedspersonalets udvandring

til lande med højere lønninger ført til

Sundhedspersonale emigrerer til lande med højere

løn. Det medfører mangel sundhedsarbejdere i

de fattige lande – og det går bl.a. ud over bekæmpelsen

af AIDS.

Foto: ILO

1000 job venter i Norge

»Lige nu oplever vi et svagt fald i

ledigheden, og der er arbejde vej i Norge offshore

området. Det kan nemt blive 1.000 arbejdspladser

eller mere inden for kort tid, og der bliver

først og fremmest brug for svejsere, rørlæggere,

plade- og konstruktionssmede og riggere. Vi er i

fuld gang med at uddanne folk til certifikatsvejsning.

Jeg må endnu en gang bede virksomhederne melde

ud, hvilken arbejdskraft der bliver brug for. Så skal

vi nok sørge for efteruddannelse af medlemmerne.

Vi kan jo ikke alle sammen blive social- og sundhedshjælpere,

som beskæftigelsesministeren sagde

Flextronics. Sådan er verden ikke. Det var naiv

tale.«

Distriktsformand Kurt T. Nielsen, Aalborg, i Metal

(Dansk Metal) om arbejdsløsheden i Nordjylland.

en alvorlig mangel personale et tidspunkt,

hvor behovet for sundhedspersonale

til at bekæmpe HIV/AIDS er meget stort.

Lignende problemer opstår i undervisningssektoren

– især hvis udviklingslandenes

universiteter drænes for undervisere,

der flytter til bedre lønninger i andre lande.

- De rige lande finansierer deres universiteter

denne måde i stedet for at skabe

ordentlige forhold for deres egne undervisere,

så de kunne holde dem, siger generalsekretæren

for Senegals fagforening for

ansatte højere læreanstalter Ibra Diene i

samme rapport.

ICFTU advarer om, at udvandringen bliver

en regulær hjerneflugt, der skaber større

forskel mellem de rige lande i nord og de

fattige i syd.

Stadig straffrihed i Colombia

Colombias regering viser stadig ingen vilje

til at undersøge 3.000 mord fagforeningsfolk

begået inden for de seneste ti år.

Den internationale fagbevægelse kræver, at

Colombias regering undersøger, hvem der

står bag de mange drab. Alene mellem januar

og maj i år er flere end 26 fagforeningsfolk

blevet myrdet i landet.

ICFTUs repræsentanter har tidligere holdt

møde med Colombias ambassadør i Genève,

Clemencia Forero Ucros, hvor de bad om

oplysninger i 20 konkrete sager, og hun

Åben ladeport for

spekulation

»Det burde ikke være muligt at ansætte folk uden

først at tjekke med den sociale sikringsstyrelse,

hvordan de ansatte skal være sikret. Så burde den

sociale sikringsstyrelse i hvert land have mulighed

for at inddrive bidragene hos arbejdsgiveren, selv

om arbejdsgiveren har hjemme i et andet land.

Som det er nu, er det i alt for stort omfang overladt

til lønmodtageren at finde ud af, hvordan han skal

være socialt forsikret. Det er ikke rimeligt, at det er

sådan, da området er uoverskueligt.«

Torben Fischer, SiD´s A-kasse, i Fagbladet (SiD).

Han mener, at forskellige regler i EU-landene giver

arbejdsgiverne mulighed for at spekulere i at spare

penge sociale forsikringer.

lovede at undersøge dem. Svaret fra regeringen

bekræftede imidlertid mistanken om, at

ingen af de skyldige i drabene var hverken

blevet straffet eller retsforfulgt.

- Regeringen har intet gjort for at få disse

forbrydelsers bagmænd straffet, siger

ICFTUs generalsekretær Guy Ryder.

Iran løslader syv

Iran løslod i midten af maj de syv arbejdere,

der, som omtalt i forrige nummer af CO-

Magasinet, blev anholdt under en fredelig

1. maj-demonstration.

Frie Faglige Internationale, ICFTU, og FN’s

arbejdsorganisation ILO protesterede mod

fængslingerne.

En af de anholdte, Mahmood Salehi, er en

kendt faglig leder. Han blev ligeledes

anholdt og var fængslet i ti måneder i 2001.

To dage før fængslingen i år mødtes han

med en delegation fra ICFTU. Dette besøg

var nøje overvåget af sikkerhedspolitiet, og

der er næppe tvivl om, at hans anholdelse

1. maj har sammenhæng med dette møde.

Der blev ikke rejst nogen sigtelser mod de

fængslede.

Protester mod dødsdomme

Dødsdommen over seks bulgarske sygeplejersker

og en palæstinensisk læge i Libyen har

fået Union Network International, UNI, til

Driver den af

til fed hyre

»Det rummelige arbejdsmarked er flot med fine

visioner. Men det er langt forud for sin tid og slet

ikke gearet til virkeligheden.

Arbejdsgiverne er generelt positivt indstillede over

for job særlige vilkår. Men de har heller ikke

noget med det at gøre i det daglige. Jeg oplever

især, at kollegerne kommer med stikpiller om, at

fleksjobberne går og driver den af til en fed hyre.

Der er en tendens til mobning i det. Men det sker

ikke bare, fordi kollegerne er smålige. Ofte ved de

ikke, hvad de skal stille op. De fleste problemer

opstår, fordi der forinden ikke er aftalt, hvem der

gør hvad.«

Socialrådgiver Jane Nielsen i hk privat (HK) baggrund

af en undersøgelse, der viser, at kollegernes

holdning er en væsentlig barriere for medarbejdere

i fleksjob.


evægelse

ægelse

at protestere over for Libyens præsiden,

Muammar Gadaffi.

De syv blev dømt ved kriminalretten i

Benghazi for bevidst at have spredt HIVvirus

et hospital.

I brevet udtrykker UNI sympati med de

libyske familier, der er berørt af smitten,

men fremhæver, at anerkendte internationale

eksperter har vist, at smittespredningen

er sket grund af en intern infektion

i hospitalet, og at de syv udlændinge er

blevet nægtet en retfærdig retssag og at den

virkelige årsag til smittespredningen aldrig

vil blive kendt, hvis man bare dømmer de

syv – uden at undersøge, hvad der virkelig

er sket.

Strejkende i Zimbabwe anholdt

– og løsladt

5000 arbejdere i Zimbabwes telefonselskab,

Tel-One, gik i strejke 17. maj, fordi teleselskabet

nægtede at betale de lønstigninger,

de ansatte har krav efter en aftale om, at

lønnen skal følge leveomkostningerne.

Seks af de strejkende blev anholdt, og telearbejdernes

generalsekretær, Gift Chimanikire,

blev truet med anholdelse, efter han

fik forbud mod at holde en tale til de strejkende

Harares hovedtelefonkontor.

Efter protester fra Union Network International,

UNI blev de seks telefonarbejdere

løsladt.

Tryggere ledighed

»Vi har fulgt situationen tæt,

og vi trækker i alle tråde for at sikre medlemmerne

bedst muligt. Vi har i TL´s hovedbestyrelse et

ambivalent forhold til ledighedsforsikringer, for

principielt burde det etablerede system med akasserne

kunne levere den sikkerhed, der er brug

for. Men det er ikke nogen hemmelighed, at det

ikke lige er de tanker, der vinder genklang

Christiansborg for øjeblikket. Så i stedet for at

række efter månen har vi valgt at gå efter en fleksibel

og kvalitetssikret ordning, så vi har et godt

tilbud til medlemmerne.«

Forbundsformand Ole Skals Pedersen i

TEKNIKEREN (Teknisk Landsforbund) om forbundets

særlige ledighedsforsikring.

200 millioner børnearbejdere

Af de ca. 200 millioner børnearbejdere i verden

er det umuligt at vide, hvor mange, der

bliver udnyttet som tjenestepiger, men FNs

arbejdsorganisation, ILO, vurderer, at piger

under 16 år er den største gruppe arbejdsmarkedet.

Når man taler om børn, der udfører husligt

arbejde, drejer det sig om børn, der arbejder

for en tredjepart – altså uden for familien.

Næsten uden undtagelse bliver de udsat for

misbrug – der kan være tale om tvangsprostitution,

slavelignende situationer eller

arbejde under forhold, der er farlige eller

skadelige for deres psykiske eller fysiske

sundhed.

De bliver udnyttet økonomisk, for de arbejder

mange timer uden betaling eller til

meget lav betaling.

De bliver udnyttet, fordi de som regel ikke

har nogen social eller juridisk beskyttelse,

og de bliver frataget de rettigheder, som

børn har ifølge international lov, herunder

retten til at lege, retten til ikke at blive udsat

for seksuel udnyttelse eller chikane. De har

ingen ret til besøg af deres familie og bliver

ikke beskyttet mod misbrug.

Børn under 18 år bliver også tvunget til et

andet land for at arbejde eller tvunget til at

arbejde som gældsslaver eller under andre

former for slaveri.

Grænser for overvågning

»Der må være klare grænser

for, hvornår ledelsen en virksomhed må

overvåge de ansatte video, mens de arbejder. For

det første må det kun bruges, hvis det sker af hensyn

til produktionen, og for det andet skal det være

aftalt i forvejen, hvem der må se optagelserne. For

det tredje må det kun være kortvarige optagelser,

der efterfølgende skal slettes for at undgå misbrug.

Den bedste måde at undgå misbrug vil være, at

tillidsrepræsentanten får optagelserne efter brug

og sørger for at få dem destrueret.«

Faglig medarbejder Jannie Andersen i Fagbladet

TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg) efter debat

TIB industrikonference om virksomheders videoovervågning

af de ansatte.

12. juni satte den internationale fagbevægelsen

særligt fokus børnearbejde.

Franskmænd strejker mod Falck

Flere franske fagforeninger strejker og truer

med fysiske blokader mod det danskejede

sikkerhedsfirma, Group 4 Falck.

De ansatte ønsker nye forhandlinger med

Falck, efter de foregående var afbrudt i januar

i år, fordi firmastrukturen skulle

ændres.

Tillidsrepræsentant Adrian Leforestier

siger, at Falck aldrig har været i front, når

det drejer sig om sociale forbedringer, og at

firmaet ikke ønsker at forhandle med de

ansatte.

Han siger, at arbejdsklimaet konstant bliver

forringet og at folk bliver fyret ’til højre og

venstre og i midten’, og de ansatte bliver

udsat for urimelige sanktioner som f.eks.

forsinkelser af lønudbetalingen.

Lærlingene bliver ramt

»Det er jo først og fremmest os lærlinge,

der bliver ramt af den manglende

kvalitetssikring, men længere

sigt går det også ud over faget. I

lang tid har de nyudlærte i faget haft en langt

højere ledighed end alle andre, og det kunne måske

blandt andet skyldes, at mestrene også synes, at

mange nyudlærte mangler noget kvalitet. Og så er

det jo fuldstændig vanvittigt, at de fleste firmaer

undlader at kvalitetssikre uddannelsen.«

Formanden for Blik og RørUngdom, Charlotte

Pedersen, i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet).

CO-Magasinet · side 18-19


Noter

Noter

Afviser misbrug af løntilskud

Arbejdsmarkedsstyrelsen afviser de anklager

om misbrug af løntilskud, som Dansk

Metal er kommet med mod Arbejdsformidlingen.

Styrelsen har gennemgået de

første tre sager, som Dansk Metal har afleveret,

og det får direktør Marie Hansen til at

fastslå, at der ikke er hold i anklagerne.

- På baggrund af de redegørelser, jeg har

modtaget, er der intet, der tyder , at virksomhederne

eller AF har misbrugt reglerne.

Så indtil videre er der ikke hold i standene

om udbredt misbrug, siger Arbejdsmarkedsstyrelsens

direktør. Hun medgiver

dog, at dialogen med den ledige i alle tre

sager kunne have været bedre.

Generationsskifte i IDA

Ingeniørforeningen (IDA) har fået helt ny

og yngre ledelse. Lars Bytoft Olsen, 31 år,

har overtaget formandsposten efter Per Ole

Front, 53 år. Per Ole Front har været formand

for IDA i fem år og vender tilbage til

et job i Københavns Amt, hvorfra han har

haft orlov. Lars Bytoft Olsen blev valgt som

ny formand med 33 af 60 stemmer et

repræsentantskabsmøde.

Samtidig er Leif Dyrmose, 47 år, blevet valgt

til formand for Ansattes, Ingeniørers Råd,

og et flertal i IDAs hovedbestyrelse aftalte

samtidig at pege Mia Bacher Olsen, 31 år,

som ny næstformand.

400 flere ledige

Den sæsonkorrigerede ledighed steg i april

med 400, fra 179.000 i marts til 179.400 i

april. Siden årsskiftet er antallet af ledige

faldet med 4.600 personer eller 38 pr. dag.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen

glæder sig over udviklingen.

- Det må ikke føre til panik, at ledigheden er

steget lidt i april. Vi tror fortsat, at ledigheden

vil falde væsentligt i år. Det vil forårspakken

sørge for.

- Situationen lige nu, hvor ledighedstallene

svinger lidt frem og tilbage, bekræfter kun,

at forårspakken var nødvendig. Og langt de

fleste økonomer har da også anerkendt, at

forårspakken vil sætte gang i dansk økono-

mi, så vi for alvor kan få bragt arbejdsløsheden

ned, siger ministeren.

Sikrer flere penge

til arbejdsskadede

Dansk Metal har med en sejr i Højesteret

sikret, at fremtidige arbejdsskadede får

udbetalt flere penge i erstatning for tabt

arbejdsfortjeneste.

- Hidtil har forsikringsselskaberne fratrukket

feriegodtgørelse, før de udbetalte

erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Forsikringsselskaberne har den måde

stukket ca. 10.000 kroner af de arbejdsskadedes

penge i lommen. Metal mener ikke, at

forsikringsselskaberne har ret til at tage de

penge, og det har vi nu fået medhold i ved

en dom i Højesteret, siger sekretær i Metals

miljøsekretariat Peter Poulsen.

Han siger, at dommen ændrer retspraksis,

og at det kommer alle fremtidige arbejdsskadede

til gode. Den nye retspraksis bliver

ikke gennemført med tilbagevirkende kraft.

Det er anden gang inden for et halvt år, at

Dansk Metal vinder en sag i Højesteret. To

dage før jul fik Metal medhold ved en

højesteretsdom, som nu har medført, at

mere end 900 mennesker i et fleksjob har

bedt om at få deres sager om arbejdsskadeerstatninger

genoptaget for at få

erstatningerne forhøjet.

Rigsrevisionen ser

nyt lønsystem

De nye lønsystemer, der i 2003 blev indført

for store personalegrupper i staten, skal

kulegraves nærmere. Dels har Centralorganisationernes

Fællesudvalg og Finansministeriet

i fællesskab iværksat en evaluering,

og dels er Rigsrevisionen i gang med

en undersøgelse. Rigsrevisionen har udvalgt

21 departementer og styrelser, der skal

indberette løndata samt oplysninger om

brugen af systemet i forhold til lønpolitik,

lønstyring og effekt.

Post Danmark ind i DI

Det tidligere statsselskab Post Danmark A/S

har meldt sig ind i Dansk Industri.

Indmeldelsen er ifølge Post Danmark en

konsekvens af, at Post Danmark blev omdannet

til aktieselskab i 2002 og at overenskomsterne

for de ansatte ikke længere

hænger sammen med det statslige aftalesæt.

- Post Danmark har valgt at melde sig ind i

DI, fordi vi herigennem får en tilknytning

til de forhandlinger, der føres om blandt

andet overenskomster det private arbejdsmarked,

siger adm. direktør Helge

Israelsen, Post Danmark. Han peger samtidig

, at DI er den organisation, der bedst

kan varetage Post Danmarks interesser.

I SiD, der er postbudenes faglige organisation,

er holdningen umiddelbart neutral til

postvæsenets valg af arbejdsgiverorganisation.

- Vi har ingen holdning til, hvorvidt Post

Danmark vælger den ene arbejdsgiverforening

frem for den anden. Det afgørende for

os er, at vi får overført alle de aftaler, som vi

i dag har med Post Danmark, til en privat

overenskomst, siger forretningsfører Jens

Bendtsen, SiD-Post, til Net-Redaktionen.

Useriøse firmaer lur

efter ledige

Mange ledige tilbydes job, hvor den helt

eller delvist provisionsbaserede løn er så

lav, at den ledige ikke er berettiget til fulde

dagpenge, hvis de senere bliver fyret eller

siger op. En tredjedel af de ledige sælgere

har siden 1. januar 2003 fået henvendelser

baggrund af det cv, som alle ledige skal

lægge ud www.jobnet.dk. En undersøgelse

blandt 337 sælgere i Danske

Sælgeres A-kasse viser, at de ledige betragter

75 procent af disse henvendelser

som useriøse.

Flemming Kühlmann, formand for a-kassen,

siger, at det kan være en risikabel

affære for de ledige at tage imod et tilbud,

der indebærer hel eller delvis aflønning

provisionsbasis, og at det undergraver

www.jobnet.dk, at tilbudene afgives ad den

vej.


Torben Dam Jensen, A-Kassernes Samvirke,

bakker kritikken af cv-ordningen

www.jobnet.dk op.

- Useriøse firmaer har frit spil. Det er et

slaraffenland for platugler, siger han til

Morgenavisen Jyllands-Posten.

Når lokummet brænder

Med kampagnen ”Når lokummet brænder”

vil LO Ungdom og LO-forbundene skærpe

de unges viden om deres rettigheder

arbejdsmarkedet og samtidig om deres

muligheder for at få en erhvervsuddannelse.

Ud over en nyoprettet web-portal,

www.hvemringerdutil.dk, er det synlige

tegn kampagnen en stor, rød kampagnelastbil,

fyldt med kampagnemateriale, der

er sendt rundt i landet fra LO-hovedkvarteret

Islands Brygge i København.

Peter Røntved Andersen, LO´s ungdomskonsulent,

begrunder kampagnen med, at

alt for mange unge hverken kender regler

arbejdsmarkedet eller fordelene ved at

være medlem af en fagforening.

Mange små og få store

Dansk Erhvervsliv er præget af mange små

og få store arbejdssteder. Arbejdssteder

med under fem ansatte udgjorde i november

2002 hele 62 procent af samtlige arbejdssteder

i Danmark, men kun 10 procent af

alle job var placeret disse arbejdssteder.

Omvendt havde kun fire procent af alle

arbejdspladser 50 eller flere ansatte. Men

disse arbejdssteder fandtes 45 procent af

alle job.

Det viser en opgørelse fra Danmarks

Statistik. De mange små arbejdssteder findes

især inden for landbrug, fiskeri og råstofudvinding,

hvor 89 procent af arbejdsstederne

havde færre end fem ansatte.

Penge at tjene ved at

arbejde i Sverige

Især for danskere med højere lønninger og

lave skattefradrag kan det være en god forretning

at tage over Øresund til det næste

job. Det viser eksempler fra en ny pjece

udgivet af Öresundskomiteen og Øresundsregionens

Arbejdsmarkedspolitiske

Råd.

Når det kan betale sig at bo i Danmark og

arbejde i Sverige skyldes det, at pendlere,

der bor i udlandet – herunder Danmark –

og arbejder i Sverige, kun betaler 25 procent

i skat af deres løn i Sverige. Til gengæld er

der intet fradrag for renteudgifter, transport

eller andet. Derfor kan der specielt for personer

med et vist lønniveau og uden store

gældsposter være penge at tjene ved at

arbejde i Sverige.

Pjecen kan hjælpe Øresundspendlere med

at sammenligne økonomi og andre forhold

ved job i Sverige og Danmark. Du kan

se mere www.oresundsinfo.org el.

www.oresundskomiteen.dk

Lønnen steg med 3,6 procent

Fra 1. kvartal 2003 til 1. kvartal 2004 steg

lønmodtagernes fortjeneste pr. time med

3,6 procent. Heraf udgjorde stigningen i

genebetalinger, pension og betaling til

feriedage samt personalegoder i alt 0,6 procent.

Det viser Dansk Arbejdsgiverforenings

seneste lønstatistik. Resultatet af forårets

overenskomstforhandlinger indgår ikke i

opgørelsen. Årsstigningstakterne for arbejdere

og funktionærer var henholdsvis 3,8

og 3,5 procent i 1. kvartal 2004. I forhold til

4. kvartal 2003 er der for arbejdere tale om

en stigning 0,3 pct. point. For funktionærer

er det et fald 0,1 pct. point.

OK-aftale med Falck

Efter halvanden uges tovtrækkeri i

Forligsinstitutionen er SiD og Falck blevet

enige om en ny treårig overenskomst for

godt 4.000 Falckreddere. Aftalen betyder

blandt andet i alt 24 ugers barselsorlov til

kvinderne, 10,8 procent i arbejdsmarkedspension

i det sidste overenskomstår og en

uges frihed i forbindelse med barns

indlæggelse sygehus samt forbedringer i

lønnen.

Kritik af gyldent håndtryk

Et gyldent håndtryk til en fyret direktør i

J&B Entreprise får formanden for Forbundet

af Offentligt Ansatte (FOA), Dennis

Kristensen, til at overveje, hvad FOA kan

være med til. FOA er medejer af forsikringsselskabet

ALKA, der ejer 5,5 procent af

aktierne i J&B Entreprise A/S, hvor SiD ejer

halvdelen af aktierne.

Den fyrede direktør har fået 4,5 millioner

kroner samtidig med sin opsigelse, og det er

lovlig tung kost for Dennis Kristensen kort

efter sagerne om store fratrædelsesgodtgørelser

til faglige topfolk.

- Jeg bryder mig ikke om den type

fratrædelsesgodtgørelser. Vi er selvfølgelig

nødt til at betale markedsprisen for at få

dygtige folk, men der må være en grænse.

Det er medlemmernes kontingentkroner, vi

investerer for i de virksomheder, siger

Dennis Kristensen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Fratrædelsesgodtgørelsen til den tidl. direktør

Mogens Kongsted fremgik af J&B´s

årsregnskab. Det viste et underskud 44

millioner kroner som følge af tab 50 millioner

kroner kontorbyggeriet for forsikringsselskabet

Codan i København. (Net-

Redaktionen)

CO-Magasinet · side 20-21


Faglig orien

Faglig orientering

Her bringes de seneste informationer om

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,

nye pjecer og tryksager, kurser

og konferencer, faglige voldgiftskendelser,

OK-nyt m.v.

OK-Nyt

Organisationsansvar

CO-industri og Dansk Industri har i forlængelse

af bestemmelserne i OK 2004 om

organisationsansvar indgået et tillægsprotokollat.

Efter OK 2004 skulle sager, hvor

der er nedlagt stand om organisationsansvar

behandles et organisationsudvalgsmøde,

inden sagen i givet fald kunne

indbringes til afgørelse i Arbejdsretten.

Det kan imidlertid være svært at samle

organisationsudvalget så hurtigt og så ofte,

Pjecer og Tryksager

Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien

Træets Arbejdsmiljøudvalg har vegne af

Industriens Branchearbejdsmiljøråd fået

udarbejdet et ringbind med en række værktøjer,

der skal gøre det nemmere for virksomhedernes

ledere og medarbejdere at

overskue de forskellige krav, der stilles til

systematisk styring af arbejdsmiljøindsatsen.

Drikkevarebranchen

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har

udsendt et katalog om arbejdsmiljøproblemer

i drikkevarebranchen. Kataloget er

tænkt som inspiration for virksomhedernes

sikkerhedsudvalg

og rådgivere til løsning af

arbejdsmiljøproblemer.

Yderligere oplysninger ligger CO-industris

hjemmeside www.co-industri.dk

Adgangen til faglige voldgiftskende, OKdelen,

skifteholdsprogram, CO-Meddelelser,

CO/DI-aftaler og A/S-Service under Medlems-

som bestemmelserne i OK2004 kunne give

anledning til. Derfor er der indgået en aftale

med DI, der betyder, at der kan komme hurtige

ad hoc møder i disse sager uden at hele

udvalget deltager. Det hedder i tillægsaftalen,

at det er afgørende, at begge parter er

repræsenteret et niveau, der kan tegne

de to organisationer. Det vil derfor normalt

være CO-industris daglige leder Verner

Elgaard, der leder disse møder. Desuden

deltager en repræsentant for det/de invol-

Det består af en række selvstændige afsnit,

som hver for sig beskriver de krav, som

stilles til virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.

Nogle er lovpligtige, andre er krav,

der stilles, hvis virksomhederne ønsker et

certifikat arbejdsmiljøindsatsen. Her er

medtaget de krav, som stilles i forhold til

akkrediteret inspektion, akkrediteret certificering

og OHSAS 18001.

Materialet kan i begrænset omfang bestilles

Alle branchens virksomheder har haft

mulighed for at bidrage med egne

erfaringer om gode løsninger. Også andre

brancher vil med fordel kunne

bruge de angivne løsningsforslag.

Kataloget kan bestilles i

CO-industris pjeceafdeling

service hjemmesiden er forbeholdt medlemmer

og kræver et særligt password. Du

kan høre nærmere herom i CO-industri

33 63 80 00.

verede forbund, der har nedlagt stand om

organisationsansvar. Det vil være det ordinære

medlem af organisationsudvalget,

suppleanten eller sagsbehandleren – i

nævnte rækkefølge. Vedkommende deltager

i behandlingen af sin sag, og der vil tilgå

referat af mødet til det/de involverede forbund.

Dansk Industri vil normalt deltage

ved Niels Overgaard og yderligere en person.

i CO-industris pjeceafdelng tlf. 33 63 80 50

med angivelse af CO-Meddelelsesnr.

2004/057. Materialet kan også downloades

I-BARs hjemmeside www.i-bar.dk

tlf. 33 63 80 50 med angivelse af CO-

Meddelelsesnr. 2004/059. Kataloget kan

også bestilles direkte CO-industris

hjemmeside www.co-industri.dk under

menupunktet CO-industri/Pjecer og tryksager.

Det kan desuden downloades

www.i-bar.-dk


tering

Kurser og konferencer

Medarbejdervalgte

drøfter globalisering

De årlige konferencer for medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlemmer finder denne

gang sted den 6. oktober, 7. oktober og den

26. oktober. Emnet for de tre konferencer er

Arbejdsmiljømøder

i autobranchen

For Industriens Branchearbejdsmiljøråd

holdt Autobranchens Arbejdsmiljøudvalg

de første 9 af i alt 19 regionale fyraftensmøder

i maj og juni om arbejdsmiljø i autobranchen.

Møderækken fortsættes efter sommerferien.

På møderne vil Autobranchens

Arbejdsmiljøudvalg præsentere nogle værktøjer

og vejledninger, som dels giver et

overblik over de mange myndighedskrav og

dels kan hjælpe virksomhederne med de

arbejdsmiljøemner, som den enkelte virksomhed

vælger at gøre noget ved.

På møderne vil udvalget desuden fortælle

om den nye arbejdsmiljøreform og hvilke

konsekvenser, den kan få for arbejdsmiljøet

i den enkelte virksomhed.

2004/060

OK 2004 - tillægsprotokollat om møder

om organisationsansvar.

2004/059

Drikkevarebranchen - Katalog om sikkerhed,

ergonomi, indeklima, støj, kemi og

psykisk arbejdsmiljø.

globaliseringen set i lyset af EU-udvidelsen.

Der bliver desuden et juridisk emne.

Planen for konferencerne er:

Onsdag den 6. oktober Odense Congress

Center, Ørbækvej 350 i Odense.

Torsdag den 7. oktober hos IDA, Ingeniør-

Det er gratis at deltage i møderne. De starter

alle kl. 16.00 med kaffe, og fra kl. 16.30 til

18.30 præsenteres materialerne og arbejdsmiljøemnerne

debatteres. Kl. 18.30 sluttes

af med servering af et let måltid.

Tilmelding kan ske til CO-industri,

Anne-Marie Andersen, Vester Søgade 12, 2.,

1790 København V, eller fax 33 63 80 91

eller e-mail: ama@co-industri.dk

Spørgsmål vedrørende fyraftensmøderne

kan rettes til Jørgen Moltzen, Dansk Metal,

tlf. 33 63 23 20 eller til Michael Jørgensen,

CO-industri, tlf. 33 63 80 28.

Planen for fyraftensmøderne efter sommerferien

ser således ud:

30. august: Im. Stiholt,

Trafikcenter Sæby Syd 6-7, Sæby.

31. august: AS Autogården,

Løvevej 15, Thisted.

CO-Meddelelser

De senest udsendte meddelelser til medlemsforbundene, anført i den rækkefølge, de er udsendt:

2004/058

DHL Solutions (Denmark) A/S / Sony

Denmark A/S, terminalarbejdere,

Nordhavnsvej 8, 2100 København Ø –

virksomhedsoverdragelse.

2004/057

Arbejdsmiljøcertificering – Arbejdsmiljø i

træ- og møbelindustrien.

2004/056

Sagsbehandling – pensionssager.

foreningens Mødecenter, Kalvebod Brygge

31-33, København.

Tirsdag den 26. oktober SiD´s kursusejendom

Langsøhus, Vester Ringvej 51 i

Silkeborg.

2. september: Skifter Lastbil,

Lundsbjerg Industrivej 1, Åbenrå.

6. september: Nygaards Auto,

Holsted Park 16, Næstved.

13. september: V. Holm Jensen,

Nyborgvej 240-254, Odense,

20. september: N. Kjær Bilcenter,

Odensevej 94, Svendborg.

21. september: ERA Biler,

Rundinsvej 39, Helsinge.

22. september: A. Haargaard,

Bugattivej 4, 7100 Vejle.

23. september: Topsted,

Kløvermarksvej 8, 9500 Hobro.

27. september: American Auto Aarhus,

Hasselager Alle 3, Viby J.

2004/055

Arbejdsmiljømøder i autobranchen.

2004/054

MAN B&W Diesel A/S, Østervej 2,

4960 Holeby – Virksomhedslukning.

2004/053

Organisationsudvalgsmøde 3. maj 2004.

CO-Magasinet · side 22-23


CO-Magasinet

Vester Søgade 12, 2. sal

1790 København V.

Af Erik Sandager

Foto: genrebilleder fra Oticon

Maskinel Magasinpost

ID nr.: 11161

ansatte ved Oticon

Gratis aktier til alle

- Flot jubilæumsgave, synes Hanne Stephensen,

fællestillidsrepræsentant for 750 KAD-medlemmer

ved Oticon i Thisted

- Mine kolleger er glade og overraskede,

fortæller Hanne Stephensen, fællestillidsrepræsentant

og medarbejdervalgt i aktieselskabsbestyrelsen,

om kollegernes reaktion

gaver i form af

gratis aktier, billige aktier,

smykker, bøger og festivitas

i anledning af

høreapparatfabrikken

Oticons 100 års jubilæum.

De 750 KAD-medlemmer,

der arbejder høreapparatfabrikken

Oticon i

Thisted, fejrede virksomhedens

100 års fødselsdag

med en stor fest

jubilæumsdagen - tirsdag

den 8. juni - og det var et

brag af en fest, fortæller Hanne Stephensen.

Alle 4.300 medarbejdere i Oticon får -

uanset stilling og rang - foræret 35 aktier i

anledning af jubilæet. Beregnet efter

dagens kurs Københavns Fondsbørs har

aktierne en samlet værdi knap 29 mio.

kr. Aktierne må først sælges om 8 år i 2012.

Billige aktier

Desuden tilbydes medarbejderne at købe

aktier til kurs 50 pr. aktie i en model, der

tager udgangspunkt i ansættelsestid, og 100

kr. pr. aktie i en model, der går ud fra

medarbejdernes lønindtægt. Selskabets

aktiekurs er for øjeblikket 230 kr.

Udbuddet af billige medarbejderaktier

omfatter i alt 200.000 aktier. Hvis der bliver

udsolgt af billige aktier, vil det indbringe

selskabet 17 mio. kr. De billige aktier må

sælges om 6 år.

Som medarbejdervalgt i A/S-bestyrelsen har

Hanne Stephensen været med til at træffe

beslutningen om at forære aktier bort og

sælge billige aktier til medarbejderne i

anledning af jubilæet. Hertil kommer en

smykkegave til de 750 KAD-ansatte i

Thisted, en gratis bog om Oticons 100 år

samt festen.

- Det er flotte jubilæumsgaver, og det er

blevet positivt modtaget af medarbejderne,

oplyser Hanne Stephensen.

Efter købet af de første medarbejderaktier

for over 10 år siden er Hanne Stephensen

og mange af hendes kolleger blevet ”bidt” af

aktiemarkedet og synes, det er spændende

at følge udviklingen Københavns

Fondsbørs:

- Når det går godt Københavns

Fondsbørs, går det godt for firmaet. Når det

går godt for firmaet, går det også godt for

medarbejderne. Og det er vigtigt for mig og

mine 750 kolleger, fortæller fællestillidsrepræsentanten.

- Alle her i huset, der har mulighed for det,

køber aktier, når de udbydes, fortæller hun.

Aktiekursen har udviklet sig meget, siden

de første medarbejderaktier blev udbudt i

begyndelsen af 90´erne. På grund af stigende

aktiekurser er der lavet flere såkaldte

aktiesplit. Medarbejderne har alle tjent

deres aktier.

Tillidsfolkene Oticon i Thisted har sluttet

de lokale lønforhandlinger. Der er indgået

en 2-årig aftale, der giver en lønfremgang

i alt 6 kr. pr. time for de ufaglærte. Det

første år får de en lønforhøjelse 3,50 kr.,

og det andet år 2,50 kr.

- I lokalområdet er der ingen, der har opnået

større lønstigninger, oplyser fællestillidsrepræsentanten.

(Reportage om de lokale lønforhandlinger

inde i bladet)

More magazines by this user
Similar magazines