Går på grund af kræft - CO-industri

Fem fyringsrunder på 10 måneder side 8-9 

Rekord-lavt antal industri-job side 14-15 

Lønstigninger fra 0 til 15 kr kr. 

side 4-7 

nr. 06 Juni 2004 

Går på grund af kræft 

side 12-13

Leder 

indhold 

For nar? 

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen vil tilsyneladende 

genindføre den gammeldags mesterlære. Motivet er angiveligt at 

hjælpe de mange unge 2. generationsindvandrere uden hverken 

uddannelse eller job til job i erhvervslivet. Og det er der al mulig 

grund til. 

Flygtninge, indvandrere og ikke mindst deres børn klarer sig rigtigt 

dårligt i det danske uddannelsessystem. Alt, alt for mange efterkommere 

af indvandrere falder fra en påbegyndt erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. 

Det drejer sig om ca. 60 procent, hvor det 

tilsvarende tal for danske unge er omkring 32 procent. 

Det er regeringens såkaldte Tænketank, der foreslår at sænke de 

boglige krav til en række håndværksuddannelser, så de bliver 

mindre teoretiske og mere praktisk betonede. 

Det kan der være mange gode grunde til, ikke mindst af hensyn til 

de unge, der er skoletrætte og gerne vil ud i det praktiske liv. Men 

forudsætningen må helt klart være, at de faglige, håndværksmæssige 

krav opretholdes. Vi har ikke brug for anden rangs uddannelser 

eller en ny gruppe af unge, der låses fast i et gammeldags og 

forældet mønster på arbejdspladserne. Med udsigt til de dårligst 

betalte job og udsigt til livslang job-usikkerhed og risiko for altid at 

blive taberne, når kvalifikationskravene skærpes i takt med den 

øgede globale konkurrence. 

Tvivl om motiverne 

Her kan man have sine stærke tvivl. Det den nuværende regering 

hidtil har præsteret omkring erhvervsuddannelserne peger i hvert 

fald ikke i den retning. Tværtimod. 

Spørgsmålet er også, hvad de reelle motiver bag forslaget er. 

Problemet er ikke, at de boglige krav til erhvervsuddannelserne i 

dag er for høje. Problemet er, at virksomhederne ikke lever op til 

Nye barselsregler 3 

Fra 0 til 15 kr. mere 4 

Fem fyringsrunder 8 

Internet-generalforsamling 10 

CO-Magasinet udgives af CO-industri - 

Centralorganisationen af industriansatte 

i Danmark. 

Vester Søgade 12, 2. sal 

1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00 

Fax 33 63 80 99 

Fax - redaktionen 33 63 80 90 

www.co-industri.dk 

e-mail: co@co-industri.dk 

Går på grund af kræft 12 

Færre industri-job 14 

Tænketank advarer 16 

Unge holdt for nar 17 

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) 

Tlf. 33 63 80 14 

e-mail: bk@co-industri.dk 

Administration: Lise Trampedach 

Tlf. 33 63 80 21 

e-mail: lt@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, 

sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, 

ESU-medlemmer og andre 

med tillidshverv i industrien, som alle modtager 

bladet via registrering i medlemsforbundene. 

Adresseændringer skal ikke meddeles til 

deres ansvar ved at tage de unge ind i praktik. Der er hvert eneste 

år op mod 10.000 unge, der mangler en praktikplads. Det er det 

virkelige problem i erhvervsuddannelserne - og har været det i årevis 

uden at hverken politikere eller erhvervsliv har turdet eller villet 

gøre noget alvorligt for at rette op på det. 

Det er de manglende praktikpladser og virksomhedernes manglende 

vilje til at åbne op for de unge mennesker, der er problemet i 

erhvervsuddannelserne. Det rammer både de unge anden generationsindvandrere 

og unge med dansk baggrund. Og det er med til 

at give det alt for store frafald i erhvervsuddannelserne fra den 

gruppe. En genindførelse af den gammeldags mesterlære af hensyn 

til anden generationsindvandrerne vil også kræve, at virksomhederne 

vil tage mod de unge med indvandrerbaggrund. Og hvorfor 

skulle de det, når de i årevis har holdt netop denne gruppe ude fra 

arbejdspladserne? 

Tarveligt 

Dertil kommer, at selv samme regering sammen med Dansk 

Folkeparti har opført sig direkte tarveligt over for de unge uddannelsessøgende. 

De har stort set afskaffet skolepraktikordningen, 

som ikke mindst de unge med en anden baggrund end dansk især 

har set som eneste udvej til at gennemføre en erhvervsuddannelse. 

Og uden at man samtidig har givet de unge en jordisk chance for 

et alternativ. Det er sket ene og alene med det formål at spare en 

halv milliard kroner på finansloven. På trods af, at netop skolepraktikken 

kan være et vigtigt redskab til at få nydanske unge videre i 

uddannelsessystemet. Dermed er regeringspartierne reelt med til at 

henvise mange unge til et liv uden for arbejdsmarkedet på evig 

vandring ind og ud af de offentlige kasser. 

International fagbevægelse 18 

Noter 20 

Faglig orientering 22 

Gratis aktier til alle 24 

CO-industri, men direkte til forbundet. 

Bladet udkommer 11 gange årligt – hver måned 

undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den 

tredje onsdag i måneden. 

Oplag 24.800 

Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S 

Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret 

efter OHSAS 18001 

ISSN 1395-9344

Af Bjarne Kjær 

Illustration Lise Trampedach 

Nye 

barselsregler 

Den udvidede barselsorlov træder i kraft 

1. juli i år – Yderligere fire uger før 

fødslen og seks ugers betalt forældreorlov 

i forlængelse af de 

14 ugers barselsorlov 

1. juli i år træder bestemmelser i industriens overenskomster 

om udvidet barselsorlov i kraft. Den hidtidige 14 

ugers barselsorlov efter fødsel med fuld løn udvides med 

fire ugers graviditetsorlov før forventet fødselstidspunkt. 

Dertil kommer yderligere seks uger betalt forældreorlov 

i umiddelbart forlængelse af de 14 ugers barselsorlov. 

Betalingen i de seks ekstra uger svarer til den løn, den 

pågældende ville have oppebåret i perioden. Der er dog 

lagt et loft på maksimum 125 kroner pr. time. 

Bestemmelsen i op til fire uger før forventet fødsel skal 

forstås således, at friheden kan påbegyndes fire uger 

før den forventede fødselstermin med betaling frem til 

det faktiske fødselstidspunkt. 

Hvis man den 1. juli 2004 befinder sig i fire ugers perioden, 

opnår man retten til løn pr. 1. juli 2004 i den 

resterende del af fire ugers perioden. 

Såfremt de 14 ugers barselsorlov ikke er afsluttet inden 

1. juli 2004, indtræder man i retten til de yderligere seks 

ugers betalt forældreorlov. 

Bestemmelserne om de nye barselsregler fremgår af Industriens 

Overenskomst § 34 stk. 1 og 3 og Industriens Funktionæroverenskomst 

§ 11 stk. 14. 

Længere løn under sygdom 

Også reglerne om løn under sygdom ændres 1. juli 2004. Den hidtidige 

bestemmelse om fuld løn under sygdom i fem uger udvides 

med yderligere fire uger. 

Såfremt de fem ugers sygdom med fuld løn ikke er afsluttet inden 

1. juli 2004, indtræder man i retten til yderligere fire ugers betalt 

sygeløn. 

§ 34 Barsel 

Stk. 1 

Arbejdsgiveren betaler til medarbejderen, der på det forventede 

fødselstidspunkt har 9 måneders anciennitet, løn under fravær på 

grund af barsel i indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov). Fra 1. juli 

2004 ydes tillige løn under fravær på grund af graviditet i op til 4 

uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov). 

Til adoptanter udbetales løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. 

Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden. 

Beløbet indeholder den ved lovgivning fastsatte maksimale dagpengesats. 

stk. 2 

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under 

”fædreorlov”. 

stk. 3 

Pr. 1. juli 2004 yder arbejdsgiveren i umiddelbar forlængelse af de 

14 ugers barselsorlov betaling under fravær i indtil 6 uger. 

Betalingen i disse 6 uger svarer til den løn, den pågældende ville 

have oppebåret i perioden, dog max. kr. 125,00 pr. time. 

Denne betaling kan ydes til faderen eller moderen…. 

Samme bestemmelser står i Industriens 

Funktionæroverenskomst § 11 stk. 14 med den eneste 

forskel, at loftet over betalingen i de ekstra seks 

uger her er sat til max. 20.041 kr. pr. måned. 

CO-Magasinet · side 2-3

Af Erik Sandager 

0 til 15 kr 

Fra nul til 15 kr. pr. 

Store variationer i de lokale lønstigninger, viser rundspørge til små 

og store virksomheder i industrien foretaget af CO-Magasinet 

På Danmarks største industrivirksomhed, 

Danfoss med hovedsæde i Nordborg på Als 

og med ca. 6.500 ansatte i Danmark, er der 

indgået en 3-årig lønaftale, der giver de produktionsansatte 

en lønstigning på 7,35 procent 

fordelt over 3 år. 

Det første år giver Danfoss-aftalen en løn- 

Svend Aage Hansen, Danfoss 

stigning på 3 procent. Eller 3,95 kr. til 

faglærte og 3,44 kr. til ufaglærte. Lønstigningen 

er fordelt med 50 procent på 

grundlønnen og 50 procent på personlig løn 

efter vurdering. Næste år (2005) lægges der 

2,2 pct. på den gennemsnitlige løn efter 2004 

lønniveauet. Det tredje år gives en lønstigning 

på 2,15 pct. beregnet af 2005-lønnen. 

Fællestillidsrepræsentant Svend Aage 

Hansen, Danfoss Nordborg, betegner resultatet 

som tilfredsstillende. Danfoss’ overskud 

oversteg for første gang en milliard kr. 

i sidste regnskabsår. 

På Grundfos i Bjerringbro er der indgået en 

1-årig lønaftale, der omfatter alle faglærte 

medarbejdere lige fra Metal-medlemmer, 

elektrikere, kokke og gartnere. Fællestillidsrepræsentant 

Erik Andersen fra Smedeklubben 

oplyser, at der er opnået en lønforhøjelse 

på 4,06 kr. pr. time fordelt med 

2,86 kr. på grundløn og 1,20 kr. på kvalifikationsløn. 

Det svarer til en lønfremgang på 

2,7 procent. Efter lønreguleringen har de 

faglærte en timeløn på 135,96 kr. 

Fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen, 

Grundfos, oplyser, at Fællesklubben har 

indgået en 1-årig lønaftale der medfører en 

lønstigning på 1,75 kr. pr. time for de 

ufaglærte. Aftalen omfatter ca. 2300 medlemmer 

af Fællesklubben. 

4,35 kr. mere i timen 

Tillidsrepræsentant Jens Hauer fra Kone 

Elevator A/s, København NV, oplyser, at der 

er indgået en 1-årig lønaftale for faglærte i 

nymontage. Aftalen giver en lønstigning på 

4 kr. på timeløn og 35 øre på produktivitetstillæg. 

Forhandlinger om lokalaftaler - bl. a. 

kørselsordning - er ikke afsluttet. Efter de 

lokale forhandlinger er timelønnen på 

164,45 kr. for nymontage. 

Fællestillidsrepræsentant Jens Erik Jensen 

fra Bosal-Sekura Industries i Randers oplyser, 

at der er lagt 3 kr. på kvalifikationslønsystemet 

efter Pluslønsystemet fra 1. marts. 

Aftalen omfatter 110 medarbejdere. 

På togfabrikken Bombardier Transportation i 

Randers har de ansatte fra Metal, SiD, elektrikere, 

malere og fra T|B nedstemt et tilbud 

fra ledelsen om en lønstigning på 2,50 kr. i år 

eller en 3-årig lønaftale, der samlet ville give 

8,70 kr. i lønstigning. Derfor er de lokale lønforhandlinger 

sendt til fagretlig behandling. 

Formand for værkstedsklubben på Cheminova 

Jørn Sand oplyser, at faglærte og 

ufaglærte har fået en lønstigning på 2,6 procent. 

Ufaglærte får 3,25 kr. lagt på timelønnen, 

faglærte 3,60 kr. og procesoperatører 

3,55 kr. 

Fællestillidsrepræsentant Gunnar Krarup 

Andersen fra Cheminova ved Harboøre oplyser, 

at de ansatte har fået lagt 3,25 kr. på 

timelønnen og fået reguleret de lokale 

satser. 

På Micro Matic i Odense er forhandlingerne 

gået i hårdknude og ender sandsynligvis i 

fagretlig behandling. Parterne er for langt 

Lise Schachtschabel, Coloplast 

fra hinanden, og der er diskussioner om den 

ugentlige varierende arbejdstid, oplyser tillidsrepræsentant 

Lars Klokker. 

Tunge forhandlinger 

På Roulunds Fabriker i Odense og på 

Lindøværftet i Munkebo, begge virksomheder 

er ejet af A. P. Møller, var der stadig 

gang i lokale lønforhandlinger i slutningen 

af maj. 

- Det er de vanskeligste forhandlinger i 

mange år, siger fællestillidsrepræsentant 

Finn Nielsen, Roulunds. 

På Lindø-værftet har 1.700 medarbejdere 

efter tunge forhandlinger fået en lønstigning 

på 4 pct., inklusive personalegoder, oplyser 

fællestillidsrepræsentant Lars Hansen. 

På Coloplast i Thisted, hvor der fremstilles 

stomiposer, er der indgået en 1-årig lønaftale 

for de faglærte, der gav en lønstigning 

på 3,50 kr. - 2,6 procent - fordelt på grundløn 

og individuel løn. Det er et utilfredsstillende 

og meget skuffende resultat, mener 

tillidsrepræsentant Hans Christian Andersen. 

De faglærte ved Coloplast på Sjælland, 

der blev funktionæransatte sidste år, opnåede 

en lønregulering på 3 procent.

. pr. time 

time 

De ufaglærte på Coloplast i Thisted lavede 

en 3-årig lønaftale, der giver i alt 7 kr. 

Fællestillidsrepræsentant Lise Schachtschabel, 

Coloplast på Sjælland, oplyser, at 

SiD og KAD har indgået en 3-årig lønaftale, 

der giver en samlet lønfremgang på 8,50 kr., 

mens industrioperatører samlet opnår 9,75 

kr. over 3 år. 

Fra nul til 15 kr. 

På LEGO i Billund er der indgået en 2-årig 

lønaftale. Første år er en nulløsning, hvor 

hverken funktionærer eller timelønnede 

opnår lønregulering. Det skal ses på baggrund 

af LEGO´s underskud på 1,4 mia. kr. 

i sidste regnskabsår. Andet år opnår de 

timelønnede en forhøjelse på 3,25 kr. Eller 

en lønstigning på 3,1 procent. 

På virksomheden Radiometer i Brønshøj 

har de ca. 400 ansatte i produktionen fra 

KAD og SiD opnået en lønstigning på 4,43 

kr. pr. time. Eller 3,2 procent. Det svarer til 

en lønstigning på 710 kr. pr. måned. Aftalen 

har været til afstemning blandt de ansatte 

og er blevet godkendt. Tillidsrepræsentant 

Thorbjørn Jensen betegner resultatet som 

tilfredsstillende. 

På Bang & Olufsen i Struer har de ufaglærte 

fået 2,1 procent og de faglærte 2,4 procent i 

lønstigning 1. marts. Timelønnen stiger 

fortsætter næste side 

Lars Hansen, Lindø 


Fra nul til 15 kr. pr. time 

fortsat fra side 5 

med 2,10 kr. for ufaglærte og med 2,60 kr. 

for faglærte. Fællestillidsrepræsentant Anna 

Stokholm er tilfreds med resultatet. 

Dansk Metal har fået indberetning om 

lokale lønforhøjelser på op til 15 kr., mens 

den gennemsnitlige lønforhøjelse ligger på 

2,38 procent. 

Lille fald i lønstigninger 

- Enkelte ansatte i industrien har opnået op 

til 15 kroner i timen som resultat af de 

lokale lønforhandlinger, men den gennemsnitlige 

stigning ligger på 3,43 kr. i timen og 

det svarer til en lønstigning på 2,38 procent. 

Det oplyser forbundssekretær Ole Ibsen, 

Dansk Metal, på baggrund af indberet- 

Gert Steen Nielsen, grundfos 

ninger om resultatet 

af de lokale 

lønforhandlinger 

fra i alt 197 virksomheder 

med 

5061 medarbejdere. 

- Hvis de lokale 

lønforhandlinger 

ender med et gennemsnit 

på 2,38 procent, vil timelønnen i 

provinsen ende på 141,25 kr. , mens den 

fremtidige gennemsnitlige timeløn vil ligge 

på 161,98 kr. i København. 

Sammenlignet med sidste år, hvor Metal 

modtog indberetning om resultatet af de 

Før industriferien tegner der sig tilsyneladende 

et lidt lysere billede af beskæftigelsen 

i industrien, viser en rundspørge til 

en række tillidsrepræsentanter. 

Fællestillidsrepræsentant Ruddi Dideriksen 

fra køle- og fryseskabsfabrikken 

Vestfrost i Esbjerg oplyser, at virksomheden 

netop har ansat 90 nye medarbejdere 

på et nathold. 

- Det giver ny optimisme at vi igen kan 

ansætte nye medarbejdere, siger han. 

Ganske vist er der tale om midlertidige 

ansættelser, men det går da den rigtige vej. 

På pumpefabrikken Grundfos i Bjerringbro 

er medarbejderstaben steget med 

137 nye medarbejdere fra december til 

maj. 

Finn Nielsen, Roulunds 

lokale lønforhandlinger på 406 virksomheder 

med 10.361 ansatte, hvor der blev meldt 

om en gennemsnitlig timelønsforhøjelse på 

3,78 kr. eller 2,68 procent, så er der tale om 

et lille fald i de lokale lønstigninger. 

Industrien ansætter igen 

Ingen jubelsang, men det går tilsyneladende bedre 

i industrien. Flere virksomheder ansætter igen 

Fællestillidsrepræsentant Gert Steen 

Nielsen, Grundfos, oplyser, at der på ny er 

travlhed i virksomheden, og at der hele 

tiden bliver ansat nye medarbejdere. 

- Det ser ud til at det går godt i år. Vi har i 

hvert fald meget travlt, siger han. 

På legetøjsfabrikken LEGO i Billund kan 

fællestillidsrepræsentant Berit Flindt 

Pedersen melde, at der er ansat ekstra 

vikarer i øjeblikket efter at virksomheden 

i løbet af det sidste års tid har været igennem 

flere fyringsrunder og kom ud af sidste 

regnskabsår med et underskud på 1,4 

mia. kr. 

- Vi er ved at få lidt mere travlt, og det er 

jo dejligt. Derfor har vi ansat en del vikarer 

for tiden, oplyser Berit Flindt Pedersen.

Fritstilles med fuld løn 

Usædvanlig aftale om, at timelønsansatte i forbindelse 

med fyringsrunder vil få mulighed for at blive fritstillet 

med fuld løn 

På kemikalievirksomheden Cheminova ved 

Harboøre er der indgået en aftale, hvorefter 

timelønsansatte i produktionen i forbindelse 

med fyringsrunder vil få mulighed for 

at blive fritstillet med fuld løn. 

Mange medarbejdere med mange års anciennitet 

vil gerne væk fra virksomheden lige 

så snart de har fået en fyreseddel, viser 

erfaringer fra de sidste års fyringsrunder på 

Cheminova. 

Hvis en medarbejder har været ansat på 

virksomheden i for eksempel 18 år og 

dernæst bliver afskediget, kan det knibe 

med at bevare arbejdsglæde og loyalitet 

over for virksomheden. Måske udløser fyresedlen 

en vis bitterhed. 

Cheminova har da også i en række tilfælde 

givet ledere og funktionærer mulighed for 

at blive fritstillet i opsigelsesperioden. Det 

vil sige at den opsagte ikke behøver at møde 

på arbejde og frit kan søge og påtage sig 

andet arbejde uden at det går ud over lønnen, 

i opsigelsesperioden. 

For eksempel var der en mester i produktionen 

der sidste år blev opsagt og fritstillet, 

hvorefter han fik ansættelse som elektriker på 

Styringsfabrikken Vestas i Lem. Han var der- 

for i den position, at han legalt kunne modtage 

løn fra to arbejdsgivere i en længere periode. 

Fuld løn i 4 måneder 

Fællestillidsrepræsentant Gunnar Krarup 

Andersen fra Cheminova har indgået en 

aftale med virksomheden om, at SiD-ansatte 

med lang anciennitet vil kunne forhandle 

om at få en lang opsigelse på 6 måneder 

lavet om til en fritstilling med fuld løn i 4 

måneder. 

- Det er kun for medarbejdere med lang 

anciennitet, og det kan kun ske ved aftale 

mellem den afskedigede, tillidsrepræsentant 

og virksomheden. Hvis den afskedigede 

hellere vil have 6 måneders normal 

opsigelse med fuld løn, får han det. Aftalen 

er indgået fordi vi har erfaret, at mange 

gerne vil herfra lige så snart de har fået en 

fyreseddel. Det kan også give en dårlig 

stemning på arbejdspladsen, hvis man har 

for mange opsagte medarbejdere gående i 

for lange perioder, siger Gunnar Andersen. 

Formanden for Værkstedsklubben Jørn 

Sand oplyser, at de faglærte har forsøgt at 

indgå en tilsvarende aftale, men det er ikke 

lykkedes. 

Ferie med løn og feriepenge 

- De 12,5 procent, vi skulle have udbetalt i 

feriepenge, og de 3,5 procent i søgnehelligdagsbetaling 

blev for 4 år siden lagt i én 

hat. Og så finansierer de, at vi alle får fuld 

løn i alle ferieperioder og på søgnehelligdage, 

oplyser fællestillidsrepræsentant 

Hans Jørgen Vognsen, Viking Life Saving 

Equipment i Esbjerg. Det er en stor administrativ 

forenkling for virksomheden, for 

bemandingen på lønkontoret er nedbragt 

fra 4 til 1 person. 

Efterhånden har de ansatte fået opbygget 6 

procent i ekstra ferietillæg, som bliver udbetalt 

ved siden af den normale løn, og som 

kommer til udbetaling i juni. Pengene til 

ekstra ferietillæg kommer fra de årlige 

lokale lønforhandlinger. 

Egen feriemodel 

- Vi er i år blevet enige om en 1-årig lønaftale, 

hvor vi har fundet frem til en samlet 

sum på 2,75 kr. pr. time, men pengene kommer 

først til udbetaling ved at vi forhøjer 

det ekstra ferietillæg fra 4 til 6 procent, forklarer 

Hans Jørgen Vognsen. 

Ferieordningen er Esbjerg-virksomhedens 

egen model, og der er stort set 100 procent 

opbakning til ordningen. 

Gunnar K. Andersen, Cheminova 

Usædvanlig kreativitet 

På Cheminova er der i løbet af det sidste års 

tid indgået flere usædvanlige lokalaftaler. 

Blandt andet har medarbejderne opnået at 

få betaling for at gå i bad ved hjælp af Den 

store Badeaftale. I forbindelse med de 

lokale lønforhandlinger er der indgået 

aftaler om, at produktionsansatte, der har 

mindre end 10 km til arbejde, får udbetalt 

15 kr. i kørepenge. Desuden er der lavet et 

nyt kørselstillæg på 5 kr. pr. km, hvis en 

medarbejder bliver kaldt på arbejde med 

kort varsel. 

På Viking i Esbjerg kan de ikke alene holde ferie og søgnehelligdage med fuld løn, 

men de kan også få udbetalt en større sum i ekstra ferietillæg 

Årsagen til, at virksomheden har indført 

ferie med fuld løn, men med ekstra 

feriepenge, er, at mange ansatte tidligere 

havde svært ved at få pengene til at slå til i 

og efter sommerferien. 

- Med de nye satser på 6 procent, der kommer 

til udbetaling næste år, vil vi få udbetalt 

mellem 6.000 og 7.000 kr. i ekstra lommepenge. 

Det er penge der gør det muligt 

for os at spille lidt ”smarte” i ferien - og det 

kan vi godt lide. Det er en god ordning, som 

vi er glade for, siger Hans Jørgen Vognsen. 


Af Frank Lauridtsen 

Foto Heidi Lundsgaard 

giver fru 

Fem fyringsrunder 

Tillidsfolkene hos Thermo King kæmper for at afb 

virkninger af den femte fyringsrunde på blot ti m 

- Hvad fanden siger man til en gammel 

kone på 58, når hun med en fyreseddel i 

hånden grædende stiller på kontoret og 

spørger, hvorfor det lige er hende, der skal 

ud? Hun havde været her i mange år, og der 

var intet i vejen med hende. Intet fravær, 

ingenting. Jeg vænner mig aldrig til den situation. 

Det er dybt deprimerende og kan ikke 

undgå at sætte sig på humøret, siger SiDtillidsrepræsentant 

Søren Højgård Pedersen, 

der har været hos den fynske storproducent 

af køleanlæg Thermo King i Langeskov 

siden 1997. 

Svag dollar, benhård konkurrence og ultra 

lave lønninger i Kina har ellers bevirket, at 

han det sidste år har haft rige muligheder 

for at vænne sig til netop fyringsrunder. 

Fem af slagsen er det blevet til på blot godt 

ti måneder. Det er vel nærmest en slags uofficiel 

danmarksrekord, men det til trods er 

der ingen garantier for, at maj-runden 2004 

er den sidste. Tværtimod lægger Søren 

Pedersen ikke skjul på, at truslen om total 

lukning stadig - trods de mange tilpasninger 

- hænger som en sort sky i horisonten. 

Fra 350 til 140 

For bare halvandet år siden var den fynske 

producent af freon-frie køleanlæg til skibscontainere 

godt kørende og havde 350 

ansatte. De højtprofilerede kvalitetsanlæg 

fra Langeskov solgte fint, kundekredsen var 

stabil og ordretilgangen fornuftig. 

- Vi har haft en utrolig god arbejdsplads, 

hvor der var gode aftaler, godt samarbejde 

og en fin hverdag. Lige nu er det op ad 

bakke, og jeg frygter, at total lukning kan 

komme lige efter sommerferien. Vi køber 

komponenterne i dyre euro og sælger slutproduktet 

i dollar. Som del af en multinational 

koncern har vi også en fabrik i Kina, 

men selv derude ser det skidt ud. Efter 

denne fyringsrunde er vi kun 140 tilbage, 

og vi tænker alle sammen meget på, hvor 

længe vi overlever her i Langeskov, fortæller 

Søren Pedersen. 

Kollega-støtte i en svær tid 

Han lægger ikke skjul på, at jobbet som 

tillidsmand var noget sjovere for blot et par 

år siden, og at han da af og til har haft lyst 

til at give op. 

- Det påvirker selvfølgelig humøret, og jeg 

kan da godt indimellem sætte mig hen i en 

krog og synes, at nu gider jeg ikke mere. 

Omvendt har jeg påtaget mig hvervet som 

kollegernes tillidsmand, og herfra er 

opbakningen stor. De kan godt se, at jeg 

ikke har det godt med det, og de gør hvad de 

kan for at støtte mig med en god omgangstone 

og deres måde at være på over for mig. 

Havde det ikke været sådan, havde jeg nok 

smidt håndklædet i ringen - nu arbejder vi 

sammen videre på at afbøde de værste 

virkninger, siger han og erkender, at det 

naturligvis bliver sværere og sværere at 

komme igennem med noget fra fyringsrunde 

til fyringsrunde. 

Sifu-princip forsøges 

Ved fyringsrunderne i januar og marts røg 

der 45 kolleger. I maj-runden op mod 70, og 

man er for længst nået ind til, at det er 

loyale kernemedarbejdere, der denne gang 

står for tur. 

- Det har ledelsen selv sagt, og vi har derfor 

forsøgt at få dem til at fyre efter sifu-princippet 

- sidst-ind-først-ud - men det er de 

ikke meget for. Det ville ellers lette lidt på 

det hele, da den slags kriterier umiddelbart 

er forståelige for dem, der ryger ud. 

Ledelsen fastholder indtil videre, at de mest 

fleksible og de med mest brugbare kompetencer 

skal blive. Vi slås dog videre for sifu-

strationer 

øde de værste 

åneder 

princippet, for på den anden måde bliver 

det jo bare dem, der har det bedste forhold 

til ledelsen, der overlever, fortæller den 45årige 

tillidsmand, der sammen med sin kollega 

fra Metal har lavet lister over, hvem der 

er fagligt aktive, medlemmer af diverse 

klubbestyrelser osv. 

- De lister har vi afleveret til ledelsen med 

en besked om, at vi ikke vil se de mest 

fagligt bevidste fyret - det har man nemlig 

ikke holdt sig for gode til tidligere, siger 

han. 

Omkostningerne er reduceret 

Når han i øjeblikket har svært ved at øjne 

lyspunkter, skyldes det også, at de fleste 

muligheder er opbrugte. Virksomheden har 

haft besøg af amerikanske tidsstudieteknikere 

og omkostningerne i produktionen 

er reduceret så meget, at der ikke er 

mere at hente. 

- Da vi havde besøg af nogle ret aggressive 

amerikanske tidsstudiet-teknikere, blev der 

strammet meget op, og vi ansatte medvirkede 

positivt til den proces. På den front 

er der ikke ret meget mere at hente. Det var 

en succes, som reducerede omkostningerne 

meget væsentligt, men alligevel ser det 

rigtig skidt ud. Markedet for vores kvalitetsprodukt 

er simpelthen helt dødt. Vi laver 

det bedste produkt i verden, men det koster 

naturligvis lidt ekstra, og det synes ingen 

lige nu at ville betale for. Derfor frygter jeg 

en lukning lige efter ferien, og det er en ren 

tragedie - de der mister jobbet har nemlig 

ikke andre steder at gå hen, siger Søren 

Højgård Pedersen, der også er medlem af 

den lokale afdelings bestyrelse. 

- Vores medlemstal rasler ganske enkelt ned. 

Vi har det sidste år mistet næsten 150 ud af 

cirka 1.000 medlemmer - det illustrerer situationen, 

siger han. 

Søren Højgård Pedersen 



Illustration Lise Trampedach 

Internet 

Internet-generalfors 

Medarbejdervalgte kan deltage i A/S-generalforsamlingen og 

bestyrelsesmøder hjemme fra dagligstuen – stemme og stille kritiske 

spørgsmål til cheferne 

De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer 

kan for fremtiden deltage i virksomhedens 

generalforsamling eller i bestyrelsesmøderne 

hjemme fra lænestolen, stille kritiske 

spørgsmål til cheferne og deltage i 

afstemninger ved et klik på computeren. Og 

slipper samtidig for at spilde tid på rejser 

frem og tilbage til virksomhedens hovedsæde. 

For snart et år siden blev aktieselskabslovgivningen 

ændret, så der blev åbnet op for, 

at et selskab kan give sine aktionærer 

adgang til at deltage elektronisk i generalforsamlinger. 

Det betyder, at en aktionær, 

der deltager i en elektronisk generalforsamling 

ved at anvende f.eks. internettet, kan 

deltage og give sin mening til kende og 

stemme på generalforsamlingen på samme 

måde, som hvis aktionæren var fysisk til 

stede. Samme regel gælder medarbejdervalgte 

bestyrelsesmedlemmer. 

Og noget tyder på, at danske virksomheder 

har taget ideen til sig. Allerede næste år 

ventes et større antal børsnoterede danske 

virksomheder at benytte sig af de nye 

muligheder. 

En såkaldt tænketank under Københavns 

Fondsbørs med eksperter fra fondsbørsen, 

erhvervs- og selskabsstyrelsen, advokater og 

en række store selskaber har for nylig 

offentliggjort sit bud på, hvordan selskaberne 

indfører delvis eller fuldstændig elektroniske 

generalforsamlinger. 

Danmark først 

- Danmark er et af de første lande, der tillader 

elektroniske generalforsamlinger, og 

derfor har vi en unik chance for at blive 

førende på digital kommunikation mellem 

børsnoterede selskaber og deres investorer, 

uanset om det er danske eller udenlandske, 

siger afdelingschef Margit Hess Thaysen, 

Københavns Fondsbørs. 

- Vi kan dermed være med til at sætte stan- 

Jesper Kragh-Stetting 

darden for en mere demokratisk kommunikationsform, 

hvilket vil højne investortilliden 

og dermed aktiemarkedet. Det er en 

spændende udfordring for alle parter, som 

vi ser frem til at opleve i de kommende år, 

siger hun. 

Ved en fuldstændig elektronisk generalforsamling 

holdes ikke noget fysisk møde. Den 

kan f.eks. holdes fra et studie på selskabets 

hjemsted, hvorfra der sendes lyd, billede, 

slides og telekonference til aktionærerne, 

der således udelukkende deltager elektronisk 

i generalforsamlingen. 

Loven giver desuden mulighed for, at der til 

supplement til fysisk fremmøde på en generalforsamling 

gives adgang til, at aktionærer 

deltager elektronisk i generalforsamlingen, 

herunder stemmer elektronisk, uden at 

være fysisk til stede. 

Stemme og ytre sig 

Det elektroniske system, der skal anvendes 

til elektroniske generalforsamlinger, skal 

være indrettet på en sådan måde, at 

aktionærerne uhindret kan udøve deres ret 

til at deltage i, ytre sig og stemme på generalforsamlingen. 

Alle aktionærer skal have 

lige mulighed for at deltage elektronisk i 

generalforsamlingen. Bestyrelsen kan således 

ikke beslutte, at f.eks. kun nærmere 

angivne aktionærer kan deltage elektronisk, 

mens andre ikke får den mulighed. 

Også en elektronisk generalforsamling skal 

ledes af en dirigent, der skal påse, at generalforsamlingen 

er lovligt indkaldt, og at 

generalforsamlingen afvikles på lovlig og 

hensigtsmæssig vis. Ved en elektronisk generalforsamling 

skal dirigenten blandt andet 

påse, at det anvendte tekniske system lever 

op til lovens krav. 

Bestyrelsesmøde på pc 

Og det er ikke alene generalforsamlinger, 

men også bestyrelsesmøder, der i fremtiden 

kan foregå elektronisk. Det samme gælder 

eventuelle repræsentantskabsmøder. Afholdelse 

af elektroniske bestyrelsesmøder 

forudsætter, at det er foreneligt med 

bestyrelsens hverv. Bestyrelsens opgaver og 

ansvar er de samme. Det er op til den 

Elektronisk 

En generalforsamling er ”elektronisk” i 

aktieselskabslovens forstand, når aktionærerne 

kan udøve deres ret til at deltage i, 

ytre sig og stemme på generalforsamlingen 

ved anvendelse af elektroniske medier uden 

at være fysisk til stede på generalforsamlingen. 

En generalforsamling er derimod ikke ”elektronisk” 

blot fordi aktionærerne overværer 

generalforsamlingen via elektroniske medier, 

eller fordi elektroniske medier anvendes 

som hjælpemidler ved afholdelse af en 

fysisk generalforsamling. 

Den er heller ikke ”elektronisk”, fordi den 

afholdes på flere forskellige lokaliteter, som 

er indbyrdes forbundet via storskærme.

amling 

Bestyrelsesmøde på nettet 

enkelte bestyrelse nærmere at fastlægge – 

eventuelt i forretningsordenen – hvornår og 

hvordan brugen af elektroniske medier kan 

anvendes i bestyrelsens arbejde. 

Beslutning om at holde elektroniske bestyrelsesmøder 

kan træffes med simpelt 

flertal, medmindre vedtægterne bestemmer 

noget andet. Ethvert medlem af bestyrelsen 

eller direktionen kan dog kræve, at mødet 

holdes fysisk. 

Som et første skridt på vej mod elektroniske 

generalforsamlinger foreslår tænketanken, 

at selskaberne giver aktionærerne mulighed 

for at overvære de fysiske generalforsamlinger 

via elektroniske medier, f.eks. webcast 

og/eller telekonferencer. Det er både 

forholdsvis enkelt og billigt. I første kvartal 

2004 havde Fondsbørsen kendskab til 11 

børsnoterede selskaber, der enten har webcastet 

deres generalforsamling live, lavet 

on-demand-version af generalforsamlingen 

eller gjort en del af generalforsamlingen 

tilgængelig på internettet. Næste skridt på 

vejen kan være at holde generalforsamlingen 

fysisk kombineret med, at aktionærerne 

elektronisk kan overvære generalforsamlingen 

og stemme elektronisk. 

Det vil imidlertid ikke være en delvis elektronisk 

generalforsamling i lovens forstand. 

Det kræver nemlig, at aktionærerne både 

kan ytre sig og stemme på generalforsamlingen. 

Vil lette bestyrelsesarbejdet 

Juridisk konsulent i CO-industri Jesper 

Kragh-Stetting ser forslaget om elektroniske 

generalforsamlinger og bestyrelsesmøder 

som et fremskridt. Det viser, at internationaliseringen 

også er ved at slå igennem i selskabernes 

ledelser. Det bliver derved muligt 

for udenlandske aktionærer og bestyrelsesmedlemmer 

at deltage i en generalforsamling 

eller i et bestyrelsesmøde uden at skulle 

bruge mange timer på rejser frem og 

tilbage. Samtidig er det med til at give øget 

åbenhed og demokratisering af arbejdet i 

virksomhedernes ledelser, mener han. 

- En forudsætning for både elektroniske 

generalforsamlinger og bestyrelsesmøder er 

naturligvis, at alle de gældende formelle 

regler følges. 

Han ser det først og fremmest som en 

gevinst for bestyrelsesarbejdet, at møderne 

i fremtiden kan foregå elektronisk. Og det 

vil også rent teknisk være lettere at etablere 

elektroniske bestyrelsesmøder. Her vil der 

være tale om en mindre personkreds, der 

ofte kender hinanden i forvejen, frem for en 

generalforsamling med et større antal 

aktionærer spredt over hele landet og andre 

dele af verden. Det vil være langt mere 

teknisk kompliceret, mener han. 

- En beslutning om for eksempel at holde 

elektroniske bestyrelsesmøder kræver, at 

alle i bestyrelsen er enige om, at det skal 

ske. Og her har de medarbejdervalgte 

samme ret til at stemme som de øvrige 

bestyrelsesmedlemmer. Mener medarbejdervalgte 

bestyrelsesmedlemmer, at det vil 

være bedst med rent fysiske møder, skal de 

holde fast ved det. Mener de f.eks., at de 

ikke kan udføre deres hverv som medarbejdervalgte 

bestyrelsesmedlemmer på en fornuftig 

måde, skal de sige fra. Viser det sig 

f.eks. også, at det ikke fungerer, er det ikke 

værre, end at beslutningen om elektroniske 

møder til enhver tid kan omgøres. 

- Det kan måske være et problem, at et 

medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i 

virkeligheden foretrækker et rent fysisk 

bestyrelsesmøde frem for et elektronisk, 

hvor vedkommende kan have svært ved at 

følge med. Der kan i en sådan situation 

måske blive lagt et voldsomt pres på de 

medarbejdervalgte. Så skal de have mod til 

at gøre det klart, at de ikke ønsker at være 

med, siger Jesper Kragh-Stetting. 

Rapporten 

Rapporten ”Elektronisk generalforsamling – 

Overvejelser i forbindelse med elektroniske 

generalforsamlinger” kan ses på 

Fondsbørsens hjemmeside: 

http://www.cse.dk/kf/kf_pressemeddelelser 


Tre år før sit 40 års jubilæum forlader Erik 

Klausen telefirmaet TDC med en fratrædelsesordning. 

Selv om han i lighed med 

ca. 1600 andre ved TDC har søgt om - og 

fået - en frivillig fratrædelse med ekstra år 

på pension, er det alligevel ikke helt frivilligt, 

den 57-årige forlader sin arbejdsplads 

gennem 37 år: 

- Jeg har altid sagt, jeg ville blive, til jeg var 

60 år, men for to år siden fik jeg konstateret 

en alvorlig kræftsygdom. Det var ondartet 

modermærkekræft (malignt melanom) i 

nederste del af maven, som jeg blev opereret 

for. Det er svært psykisk, og det medfører 

mange tanker. 

- Hidtil har jeg gået til kontrol hver 3. 

måned, men fra april skal jeg kun til kontrol 

hver 6. måned. Jeg vil have noget ud af min 

pension! Det gjorde indtryk, da jeg i CO- 

Magasinet (august 2003) læste om en mand 

fra Skive, der for anden gang havde fået 

konstateret modermærkekræft. Lægerne 

havde ellers raskmeldt ham, og han var 

netop fritaget for at gå til kontrol. 

- Hvis jeg fortsætter til jeg er 60 år, har jeg 

ingen garanti for, at jeg kan fratræde på 

samme vilkår som nu. Hvis jeg så skal have 

en almindelig fratrædelse som 60-årig, mister 

jeg 10 procent af pensionen. Ellers skal 

jeg fortsætte til jeg er 62 år, det vil jeg under 

ingen omstændigheder, det kan jeg ikke 

overskue. 

5 ekstra pensionsår 

Før Erik Klausen blev syg havde han faktisk 

forventet, at han ville kunne opnå at holde 

sit 40 års jubilæum ved TDC. Han har været 

ansat som tjenestemand siden 1. december 

Går på gru 

1967. Alle medarbejdere, der er ansat før 

1970, bliver tilbudt 5 ekstra pensionsår. 

Aftrædelsesordningen fra TDC er skræddersyet, 

så det er mest attraktivt at fratræde for 

medarbejdere med højeste anciennitet. 

Ifølge Erik Klausen har de politikere, der 

taler om ”det grå guld”, om at folk skal forblive 

på arbejdsmarkedet til de er over 70 år, 

fuldstændig mistet jordforbindelsen. For 

der er ikke mange virksomheder, der finder 

det attraktivt at antage medarbejdere, der 

har passeret 50 år. 

- Det er bedre, at vi får muligheden for en 

frivillig fratrædelse i stedet for en fyreseddel, 

konstaterer han. 

Afskedigelser uhørt 

Selv om Erik Klausen har været tillidsrepræsentant 

for kollegerne i Viborg siden 

1987, har han aldrig været involveret i en 

fyringssag. Han og hans kolleger har indtil 

nu oplevet stor tryghed i ansættelsen. Som 

tillidsrepræsentant har han mest beskæftiget 

sig med spørgsmål om kollegernes 

rettigheder i forhold til løn, tillæg, ferie 

m.m. 

Før den nuværende prikkerunde i 2003 og 

2004, hvor TDC ved hjælp af mere eller mindre 

frivillige fratrædelsesordninger har 

reduceret medarbejderstaben med ca. 10 

procent, skulle medarbejderne kvaje sig 

”enormt meget”, før de blev afskediget. Det 

har Erik Klausen ikke oplevet i sine 37 år i 

firmaet. 

Prikkerunden 

- Min største faglige udfordring som tillidsrepræsentant 

i TDC har været at medvirke 

Kræftsygdom får Eri 

tre år før han kunn 

til at få fratrædelser på plads. Det har givet 

anledning til mange spørgsmål: ”Hvis jeg 

søger - får jeg så pension? Hvis jeg ikke 

søger, risikerer jeg så alligevel at blive 

prikket?” De, der ville blive ”prikket”, blev 

opfordret til at søge om en frivillig fratrædelse, 

så de fik samme vilkår som os 

andre. 

Som tillidsrepræsentant har Erik Klausen 

støttet sig til fællestillidsrepræsentant og 

forretningsudvalgsmedlem Christian A. 

Christensen fra Herning og til Dansk Metals 

teleafdeling. 

- Vi har altid haft god opbakning fra vort 

kontor og fra Christian. Han er en utrolig 

dygtig og inspirerende fællestillidsrepræsentant. 

Har der været noget jeg har 

været i tvivl om, har jeg kontaktet Christian. 

Jeg har altid fået svar. Og svar jeg kunne 

bruge. 

- Nogle af dem, der ville blive prikket, ville 

jo gerne blive. Derfor har vi tillidsfolk fulgt 

op ved at spørge nærmeste leder, om han 

havde nogle der skulle prikkes. Hvis han 

havde, så har vi fået navn og tjenestenummer. 

Og fået det sendt ind til Dansk Metals 

teleafdeling. Så kunne de tage aktion på de 

enkelte sager. Det ser ud til, at der er blevet 

gjort et godt stykke arbejde, for det er 

lykkedes at få minimeret antallet af 

”prikkede” til et absolut minimum. 

Fusionen god idé 

Erik Klausen var en varm fortaler for fusionen 

mellem Telekommunikationsforbundet 

og Dansk Metal. Han syntes, det var den 

rigtige beslutning, som har vist sig til gavn 

for medlemmerne. For Telekommunika-

tionsforbundet var blevet for lille en fagforening 

til i fremtiden at kunne servicere 

medlemmerne. 

Erik Klausen blev opfordret til at påtage 

sig tillidshvervet for 17 år siden, hvilket 

han aldrig har fortrudt. Som tillidsrepræsentant 

er det vigtigt at holde hovedet 

koldt og ikke forløbe sig i forhold til 

overenskomsten. For så kan man hurtigt 

komme i klemme, mener han. Erik 

Klausen har i god tid før sin fratræden 1. 

september sikret sig, at der bliver nyvalgt 

en ny tillidsrepræsentant. 

Ifølge Erik Klausen kan han - med tjenestemandspension 

og dagpenge - oppebære 

ca. 240.000 kr. om året. Han siger, 

han er heldigere stillet med pension end 

de fleste. Han synes, det er en god ordning. 

Flere kolleger har reageret på hans 

frivillige fratræden med et ”tillykke”. 

Vil nyde livet 

- Når nu tilbudet er der, tager jeg imod det, 

men det er bestemt ikke fordi jeg er ked af 

min arbejdsplads. Når jeg fratræder, har 

jeg arbejdet her i 37 år, og jeg har haft 


Foto Michael Lange 

kræft 

nd af kræft 

Klausen til at søge om frivillig fratrædelse, 

e fejre 40 års jubilæum ved telefirmaet TDC 

mange gode kolleger, som jeg vil komme 

til at savne. Men jeg kommer ikke til at 

savne, at jeg ikke næste vinter skal ud i al 

slags vejr. Det er kabelfejlfinding og 

kabelfejlretning, jeg udfører. Arbejdet 

foregår altid udendørs. Uanset om det regner, 

sner eller om solen skinner. Jeg kan 

godt mærke, jeg er blevet ældre. At sidde 

gravet ned i et hul i jorden og splejse 

kabler kan godt være surt og en stigende 

fysisk belastning. 

- Mine fremtidsplaner? Det er at få det 

bedste ud af resten af livet. Nej, jeg forventer 

ikke, jeg kommer i beskæftigelse igen. 

Men jeg tror ikke, jeg kommer til at mangle 

opgaver eller kede mig. Jeg har mange 

interesser. Jeg er meget aktiv i Viborg 

Gymnastikforening, og jeg støtter Det 

Danske Spejderkorps og FDF ved, via 

Spilopperne, at indsamle og sælge effekter. 

Hjemmeværnet har jeg været medlem 

af i 32 år, men jeg har ingen planer om at 

melde mig ud. Min kone driver hjemmefra 

en lille systue. Måske kan jeg få jobbet 

som bydreng. 

Navn: Erik Klausen 

Alder: 57 år 

Fødested: Viborg. Opvokset som enebarn ved 

enlig dansk mor. Far var engelsk soldat fra Anden 

Verdenskrig, der havde været med i ørkenkrigen i 

Sahara, med 8. Armé i invasionen i Italien, 

Tyskland og hele vejen op i Europa. I september 

1945 kom han til Viborg, hvor han mødte Erik 

Klausens mor. Den engelske soldat rejste december 

1945 hjem til sin engelske hustru i Oldham 

ved Manchester - og blev der 

Bopæl: Viborg 

Arbejdsplads: TDC, Viborg, i 37 år. Som ung dæksdreng 

og jungmand i ØK med sejlads på 

Fjernøsten. Senere FN-soldat på Cypern. 

Udstationeret af Danida ved ulandsprojekt i 

Zambia, Afrika. Udsendt som kabelekspert til 

Zimbabwe af Nordisk Kabel og Tråd (NKT). 

Arbejdsophold på Færøerne 

Uddannelse: Montør 

Fagforbund: Dansk Metal, tidl. TKF 

Tillidshverv: Tillidsrepræsentant 

Familie: Gift med Kirsten - to døtre: Susanne på 

35 og Mette på 31 år 

Fritidsinteresser: Viborg Gymnastikforening, 

leder og dommer ved idrætsmærkeprøver, aktiv i 

Spilopmagerne, medlem af Hjemmeværnet i 32 år, 

ulandsforhold, rejser, hus og have 

E-mail: Nej. 



Foto POL-FOTO 

antal indu 

Rekord-lavt 

Antallet af industrijob er faldet til det laveste niveau siden 

2. verdenskrig 

Antallet af arbejdspladser i dansk industri er 

nu nede på 377.400 personer. Det er det 

laveste tal siden 2. verdenskrig, og meget 

tyder på, at vi langtfra har nået bunden. 

Alene i de sidste tre måneder af 2003 faldt 

antallet af industriarbejdspladser fra 

380.600 til 377.400 personer. Tallet er dermed 

under den hidtidige bundrekord fra 1981. 

I 1981 var det oliekrisen, der fik skylden for 

faldet i industriens beskæftigelse. I dag er 

globaliseringen og udflytning af traditionelle 

danske industriarbejdspladser til 

lavtlønslande en væsentlig del af forklaringen. 

Stribevis af store danske industrikoncerner 

skaber nemlig i tusindvis af nye job 

– bare ikke i Danmark, men uden for landets 

grænser. Det viser en rapport ”Det globale 

Danmark – en nyvurdering af fremtidens 

konkurrencevilkår,” som Innovationsrådet 

og Mandag Morgen har offentliggjort. 

I rapporten forudses, at det gryende opsving 

vil udløse et investeringsboom af hidtil 

usete dimensioner, hvor endnu flere 

danske virksomheder vil skabe nye job i 

udlandet. 

Formanden for Innovationsrådets strategigruppe, 

Danfoss-direktør Jørgen Mads 

Clausen, efterlyser en bred samfundsdebat 

om problemet med det drastiske fald i 

industri-beskæftigelsen. 

Samfundet under pres 

- Selv om vi har haft globaliseringen længe, 

er det jo først nu, den for alvor slår igennem. 

Det kommer til at blive stærkere i 

fremtiden. Hvis industrijobbene siver væk 

fra Danmark, har vi et problem, som ikke 

bare kan løses med flere job i serviceerhvervene. 

De eksporterer jo meget lidt, og der er 

slet ikke samme værditilvækst som i industrien. 

Så det er noget, som sætter det danske 

samfund under pres. Vi har brug for en samfundsdebat 

om det. Også fordi der jo ikke er 

nogen, som aner, hvad vi skal gøre ved problemet, 

siger han til Mandag Morgen. 

Økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 

Thomas V. Pedersen mener, at Danfossdirektøren 

vender tingene på hovedet. Det 

afgørende er, at produktiviteten er øget i 

hele samfundet, siger han til Politiken. 

Han siger til bladet, at udflytning af servicefunktioner 

fra virksomhederne til specialiserede 

servicevirksomheder, der kan gøre 

tingene bedre og mere effektivt, er en fordel 

for samfundsøkonomien. Groft sagt producerer 

hver ansat i industrien i dag tre-fire 

gange så meget, som hans eller hendes bedstefar 

gjorde for 30-40 år siden, siger han til 

bladet. 

Underdirektør i Dansk Industri Richard B. 

Larsen efterlyser politisk handling. 

- Der er brug for satsninger inden for 

forskning og udvikling, inden for skat og 

især inden for uddannelsespolitikken, siger 

han til Mandag Morgen. 

Mere forskning og uddannelse 

Formanden for CO-industri, Thorkild E. 

Jensen, er helt enig. 

- Vi har gentagne gange advaret regeringen 

mod at skære ned på forskning og uddannelse. 

Det kan godt være, at mange mennesker 

er glade for forårspakken, fordi de 

får nogle flere penge mellem hænderne. 

Men man kan med god ret spørge, om de 

fire milliarder kroner ikke var givet bedre 

ud på flere forskningsstipendiater, nye 

bøger til folkeskoleeleverne og videreuddannelse 

af lærerne end til forbrug i nutiden, 

siger han til Ritzaus Bureau. 

Han fremhæver den danske vindmølleindustri 

som et mønstereksempel på, hvad 

fremsynet erhvervspolitik og målrettede 

investeringer kan føre med sig. 

Udflytning = arbejdsløshed 

I en helt ny rapport fra Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd om globaliseringen 

hedder det, at når globaliseringen 

fylder så meget i den offentlige debat for 

tiden, skyldes det især nok, at vi de sidste to

strijob 

år har oplevet faldende beskæftigelse. Vi 

har altså været i den situation, at der blev 

nedlagt flere job, end der er blevet oprettet. 

I 1990’erne var det omvendt. Selv om der 

blev nedlagt mange job, blev der – netto – 

oprettet flere job, end der blev nedlagt. 

Derfor var det også i 1990’erne meget lettere 

for lønmodtagere i udflytningsramte 

job at finde alternative beskæftigelsesmuligheder. 

Lønmodtagerne har i dag ikke 

disse muligheder. En udflytning af job er i 

dag ofte ensbetydende med arbejdsløshed, 

hedder det. 

- Globaliseringens indflydelse på det danske 

arbejdsmarked er meget parallel til den indflydelse, 

indførelsen af ny teknologi har på 

arbejdsmarkedet; det mest standardprægede 

og løntunge arbejde forsvinder, og 

der stilles store krav til omstilling og 

opkvalificering for lønmodtagerne. Selv om 

globaliseringen ligesom den nye teknologi 

samlet giver anledning til velstandsgevinst, 

er det dog ikke det samme som at alle 

automatisk vinder. 

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er 

de bedste midler til at maksimere udbyttet 

og minimere tabet af såvel globaliseringen 

som indførelse af ny teknologi: 

- at fastholde et højt beskæftigelsesniveau 

- at hver ny ungdomsårgang sikres et højere 

Serviceerhverv frem 

uddannelsesniveau end tidligere ungdomsårgange 

- at de lønmodtagere, der allerede er på 

arbejdsmarkedet, skal sikres bedre muligheder 

for opkvalificering via voksen- og 

efteruddannelse 

- at arbejdsmarkedsservicen skal sikre bedre 

muligheder for støtte og rådgivning til 

omskoling samt lette lediges tilbagevenden 

til job 

- at fremtidens erhverv understøttes via 

blandt andet investeringer i forskning og ny 

teknologi 

- at rummeligheden på arbejdsmarkedet 

øges 

Fald i job 1990-2000 i udvalgte brancher 

Papirindustri 

Skibsmotorer 

Tekstilindustri 

Værfter 

Beklædningsindustri 

Landbrug 

2.600 

En opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd over de brancher, der i 1990’erne især har stået 

for fremgangen i beskæftigelsen viser, at det stort set kun er serviceerhvervene, der er gået frem. 

Topscorer er gruppen anden forretningsservice med en fremgang på 34.600 nye job i 1990-2000, 

fulgt af sociale institutioner m.v. for voksne med 22.600, boligreparation og vedligeholdelse 

(18.900), leverancer af konsulentbistand i forbindelse med software (15.600), restauranter 

(13.900) og detailhandel med fødevarer (13.400). 

3.300 

4.700 

Helt i bund ligger landbrug, gartneri og skovbrug med et minus på 39.000, beklædningsindustri 

(- 7.300), jernbane (-6.200), pengeinstitutter, skibsværfter og bådebyggerier (- 5.000), tekstilindustri 

(- 4.700), fremstilling af skibsmotorer, kompressorer mv (-3.300), fremstilling af håndværktøj, 

metalemballage (-3.300), papirindustri (-2.600) og fremstilling af maskiner til generelle 

formål (-2.400). 

5.700 

7.300 

Erhvervsrådet er ikke så bange for udviklingen. 

Ifølge erhvervsrådets rapport er der 

ingen tendens til, at de danske direkte 

investeringer i lavtlønslande er væsentligt 

stigende. Investeringerne i Kina og Indien 

har været på samme niveau de seneste fem 

år og investeringerne i Østeuropa har været 

faldende. Argumenterne i den offentlige 

debat, som går på, at danske virksomheder i 

disse år i stadig stigende omfang flytter 

arbejdspladser til lavtlønslande, harmonerer 

således dårligt med de faktiske tal, hedder 

det. 

39.000 

0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 40.000 45.000 

Globalisering 

Du kan se hele rapporten ”Globalisering – 

omfang, effekter og udfordringer” på 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds 

hjemmeside: http://www.aeraadet.dk/ 


Tænketank advarer mod 

at afskaffe skolepraktik 

Regeringen gør ikke det, der er behov for, siger formanden for 

regeringens Tænketank, direktør Erik Bonnerup 

Tænketankens formand, direktør Erik Bonnerup 

tager skarpt afstand fra, at regeringen 

sammen med Dansk Folkeparti og Det 

radikale Venstre har besluttet at prøve at få 

antallet af skolepraktikpladser på de tekniske 

uddannelser reduceret fra 5.000 sidste 

år til 1200. 

I en betænkning, Tænketanken har udarbejdet 

på bestilling af regeringen, bliver 

skolepraktikken udpeget som et vigtigt red- 

OK 2004 sendt ud 

Industriens Overenskomster er nu sendt ud. Der er tale om 

seks forskellige versioner af OK 2004-2007: 

A: En samlet udgave med spiralryg og plastomslag med både 

Industriens Overenskomst, Industriens Funktionæroverenskomst 

og Industriens Organisationsaftaler. 

B: Industriens Overenskomst i bogudgave. 

C: Industriens Funktionæroverenskomst som pjeceversion. 

D: Industriens Organisationsaftaler i pjeceform. 

E: Lommeversion af Industriens Overenskomst. 

F: Lommeversion af Industriens Funktionæroverenskomst. 

Priserne pr. stk. for de nye overenskomster er A: 80,00, 

Tillidsfolk svigter 

grundkurser 

Kun 1 af 4 nyvalgte tillidsfolk har deltaget i SiD´s grundkurser 

et år efter de er valgt, viser en opgørelse udarbejdet for SiD´s 

Oplysningsafdeling. 

Det er en dybt alvorlig udvikling, mener Gunda Røjkjær, leder af 

SiD´s Oplysningsafdeling. 

For at give de tillidsvalgte et økonomisk incitament til at deltage 

har SiD fordoblet det beløb, afdelingerne får til tillidsfolkene, 

når de er på G 1-2 eller på grundkursus i arbejdsmiljø. 

Året ud betales 960 kr. pr. dag mod før 480 kr. 

skab til at få nydanske unge videre gennem 

uddannelsessystemet. 

- Vi advarer mod at forringe skolepraktikken. 

Regeringen gør ikke det, der er behov 

for, siger Tænketankens formand, direktør 

Erik Bonnerup til Politiken. 

Tænketanken peger på, at der skal oprettes 

flere skolepraktikpladser i brancher med 

gode beskæftigelsesmuligheder. 

Erik Bonnerup afviser, at skolepraktik kan 

B 16,50, C 7,50, D 6,50, E 6,50 og 

F 7,50. 

Du kan bestille de nye overenskomster 

i CO-industris pjeceafde-ling 

tlf. 33 63 80 50 eller direkte 

fra din pc´er via CO-industris 

hjemmeside. 

OK 2004-2007 kommer senere i en 

engelsk version. 

Arbejdsulykke fører 

til lovændring 

udvikle sig til andenrangs tilbud. 

- Naturligvis er det op toptimale en almindelig 

praktikplads, siger han. Men de 

pladser er der bare alt for få af. Når muligheden 

i form af skolepraktik beskæres, henvises 

mange unge til C-holdet på kontanthjælp. 

Bonnerup understreger, at skolepraktik ikke 

er en ideel løsning: 

- Men nogle gange er det bedste de godes 

fjende, siger han til Politiken. 

Efter omtale af en ulykke på Århus Havn, hvor politiet ikke 

underrettede Arbejdstilsynet, og hvor den tilskadekomne risikerer 

at komme til at stå svagere i erstatningssagen, har folketingsmedlem 

Bjarne Laustsen (S) taget spørgsmålet op og stillet 

spørgsmål til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). 

Claus Hjort Frederiksen skriver i sit seneste svar, at han vil 

foreslå justitsminister Lene Espersen (K), at politiet fremover 

skal underrette Arbejdstilsynet, når politiet bliver tilkaldt til 

arbejdsulykker. Politiets pligt til at underrette Arbejdstilsynet 

skal fremgå af et cirkulære om, hvordan de to myndigheder skal 

samarbejde med hinanden. Det gældende cirkulære stammer 

helt tilbage fra 1958.

nar 

nar 

Unge holdt for nar 

Politikerne opfører sig tarveligt over for unge uddannelsessøgende, og 

arbejdsgiverne burde skamme sig, mener formanden for CO-industris 

uddannelsesudvalg 


- Jeg forstår ikke den politiske holdning. Det 

er en klar devaluering af erhvervsuddannelser. 

Det er at holde de unge mennesker 

for nar, for akilleshælen i erhvervsuddannelsessystemet 

er manglende praktikpladser, 

og sådan har det været i 10 år. 

Sådan siger forbundssekretær Per H. 

Madsen, formand for CO-industris uddannelsesudvalg, 

om forslaget fra beskæftigelsesminister 

Claus Hjort Frederiksen om 

at genindføre gammeldags mesterlære. 

- Regeringen, Dansk Folkeparti og de 

radikale opfører sig efter min mening 

tarveligt over for unge uddannelsessøgende. 

For når de fjerner skolepraktikordningen, 

fjerner de samtidig uddannelsesgarantien 

og muligheden for at færdiggøre en 

erhvervsfaglig uddannelse. Og uden at give 

de unge en chance eller et alternativ. 

- De har sparet skolepraktikken væk alene 

med det formål at opnå en halv milliard kroner 

i besparelse på finansloven. På den baggrund 

forekommer det billigt, at 

beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen 

nu kommer med et forslag om at 

genindføre den gammeldags mesterlære. 

- Det løser ingen problemer - hverken for de 

unge, der gerne vil have en erhvervsuddannelse, 

de kan bygge videre på - eller for de 

ca. 10.000 unge, der hvert år mangler en 

praktikplads. Manglende praktikpladser - og 

virksomhedernes manglende vilje til at 

nar 

bevægelsens mål, at vi 

åbne op for de unge mennesker - er det 

reelle problem i erhvervsuddannelserne. 

Bør skamme sig 

- Så foreslår de, at vi skal lave korte uddannelser. 

Og det er vi så gået i gang med. Det 

syntes arbejdsgiverne var en glimrende idé, 

da regeringen foreslog det. Men når det 

kommer til realiteterne, vil de ikke have de 

unge. De vil ikke stille de nødvendige praktikpladser 

til rådighed. De kan ikke fortælle, 

hvor der er behov for korte uddannelser. 

- Begge parter på arbejdsmarkedet - både 

arbejdstagere og arbejdsgivere - bør spille 

med. Men arbejdsgiverne bør skamme sig, 

fordi de ikke vil åbne uddannelsespladser 

for de unge. Det er det reelle problem, som 

den nuværende regering ikke vil tage fat på 

at løse. 

Per H. Madsen stiller sig uforstående overfor 

forslaget fra Claus Hjort Frederiksen: 

- Mesterlæren har aldrig været afskaffet, 

men har eksisteret hele tiden. Det har altid 

været muligt at gå i lære som mesterlærling. 

Men hvis det er den gammeldags mesterlære, 

hvor der blev set gennem fingre med, 

at der ikke skulle læres noget bogligt, og 

hvor målet er at skabe en uddannelse målrettet 

imod en minoritet i samfundet, så 

vender jeg mig kraftigt imod det. 

Devaluering 

- Det har aldrig været fag- 

skulle have nogle læsesvage 

eller nogle, der er 

dummere end andre, til at 

stå i det ene hjørne, og de 

kloge i det andet hjørne. 

Forslag om uddannelse for 

særligt læsesvage grupper 

vil automatisk medføre en 

devaluering af erhvervsuddannelserne 

som helhed. 

Hvordan pokker vil Per H. Madsen 

de tiltrække de bogligt 

stærke til erhvervsuddannelser? 

- Så vil der ingen prestige være i en 

erhvervsuddannelse. De borgerlige politikere 

vil af uforståelige grunde gerne 

udhule erhvervsuddannelserne. Det er en 

klar nedprioritering og nedvurdering af 

erhvervsuddannelserne. 

- Erhvervsuddannelser er bygget op om en 

lov, og den lov gælder for alle. Han kunne 

have sagt, vi skulle skabe fornyede forhold. 

Men det er virksomhederne, der bestemmer, 

hvem de vil ansætte. Så længe virksomhederne 

ikke vil stille med praktikpladser, 

kan man foreslå alt, for så kommer 

vi ikke videre. Derfor synes vi, det er en billig 

måde at komme ud med en ny idé på, 

siger Per H. Madsen. 

Foto: Chili foto 


Klip fra fagbladene 

International fag 

International fagbev 

Ingen til at passe de gamle 

på Mauritius 

Sygeplejersker er en mangelvare i mange 

tredjeverdenslande, fordi de emigrerer til 

udlandet. 

- Europa driver krybskytteri på vore sygeplejersker 

til at passe de gamle i Europa, så 

vi har ingen tilbage til at gøre dette arbejde 

i Mauritius, siger Zhye Cassan Kurreman, 

formand for landets største fagforening 

forsygeplejersker, i en rapport, Frie Faglige 

Internationale, ICFTU, har lavet om 

migrantarbejdere. (vandrende arbejdere). 

I Sydafrika har sundhedspersonalets udvandring 

til lande med højere lønninger ført til 

Sundhedspersonale emigrerer til lande med højere 

løn. Det medfører mangel på sundhedsarbejdere i 

de fattige lande – og det går bl.a. ud over bekæmpelsen 

af AIDS. 

Foto: ILO 

1000 job venter i Norge 

»Lige nu oplever vi et svagt fald i 

ledigheden, og der er arbejde på vej i Norge på offshore 

området. Det kan nemt blive 1.000 arbejdspladser 

eller mere inden for kort tid, og der bliver 

først og fremmest brug for svejsere, rørlæggere, 

plade- og konstruktionssmede og riggere. Vi er i 

fuld gang med at uddanne folk til certifikatsvejsning. 

Jeg må endnu en gang bede virksomhederne melde 

ud, hvilken arbejdskraft der bliver brug for. Så skal 

vi nok sørge for efteruddannelse af medlemmerne. 

Vi kan jo ikke alle sammen blive social- og sundhedshjælpere, 

som beskæftigelsesministeren sagde 

på Flextronics. Sådan er verden ikke. Det var naiv 

tale.« 

Distriktsformand Kurt T. Nielsen, Aalborg, i Metal 

(Dansk Metal) om arbejdsløsheden i Nordjylland. 

en alvorlig mangel på personale på et tidspunkt, 

hvor behovet for sundhedspersonale 

til at bekæmpe HIV/AIDS er meget stort. 

Lignende problemer opstår i undervisningssektoren 

– især hvis udviklingslandenes 

universiteter drænes for undervisere, 

der flytter til bedre lønninger i andre lande. 

- De rige lande finansierer deres universiteter 

på denne måde i stedet for at skabe 

ordentlige forhold for deres egne undervisere, 

så de kunne holde på dem, siger generalsekretæren 

for Senegals fagforening for 

ansatte på højere læreanstalter Ibra Diene i 

samme rapport. 

ICFTU advarer om, at udvandringen bliver 

en regulær hjerneflugt, der skaber større 

forskel mellem de rige lande i nord og de 

fattige i syd. 

Stadig straffrihed i Colombia 

Colombias regering viser stadig ingen vilje 

til at undersøge 3.000 mord på fagforeningsfolk 

begået inden for de seneste ti år. 

Den internationale fagbevægelse kræver, at 

Colombias regering undersøger, hvem der 

står bag de mange drab. Alene mellem januar 

og maj i år er flere end 26 fagforeningsfolk 

blevet myrdet i landet. 

ICFTUs repræsentanter har tidligere holdt 

møde med Colombias ambassadør i Genève, 

Clemencia Forero Ucros, hvor de bad om 

oplysninger i 20 konkrete sager, og hun 

Åben ladeport for 

spekulation 

»Det burde ikke være muligt at ansætte folk uden 

først at tjekke med den sociale sikringsstyrelse, 

hvordan de ansatte skal være sikret. Så burde den 

sociale sikringsstyrelse i hvert land have mulighed 

for at inddrive bidragene hos arbejdsgiveren, selv 

om arbejdsgiveren har hjemme i et andet land. 

Som det er nu, er det i alt for stort omfang overladt 

til lønmodtageren at finde ud af, hvordan han skal 

være socialt forsikret. Det er ikke rimeligt, at det er 

sådan, da området er uoverskueligt.« 

Torben Fischer, SiD´s A-kasse, i Fagbladet (SiD). 

Han mener, at forskellige regler i EU-landene giver 

arbejdsgiverne mulighed for at spekulere i at spare 

penge på sociale forsikringer. 

lovede at undersøge dem. Svaret fra regeringen 

bekræftede imidlertid mistanken om, at 

ingen af de skyldige i drabene var hverken 

blevet straffet eller retsforfulgt. 

- Regeringen har intet gjort for at få disse 

forbrydelsers bagmænd straffet, siger 

ICFTUs generalsekretær Guy Ryder. 

Iran løslader syv 

Iran løslod i midten af maj de syv arbejdere, 

der, som omtalt i forrige nummer af CO- 

Magasinet, blev anholdt under en fredelig 

1. maj-demonstration. 

Frie Faglige Internationale, ICFTU, og FN’s 

arbejdsorganisation ILO protesterede mod 

fængslingerne. 

En af de anholdte, Mahmood Salehi, er en 

kendt faglig leder. Han blev ligeledes 

anholdt og var fængslet i ti måneder i 2001. 

To dage før fængslingen i år mødtes han 

med en delegation fra ICFTU. Dette besøg 

var nøje overvåget af sikkerhedspolitiet, og 

der er næppe tvivl om, at hans anholdelse 

1. maj har sammenhæng med dette møde. 

Der blev ikke rejst nogen sigtelser mod de 

fængslede. 

Protester mod dødsdomme 

Dødsdommen over seks bulgarske sygeplejersker 

og en palæstinensisk læge i Libyen har 

fået Union Network International, UNI, til 

Driver den af 

til fed hyre 

»Det rummelige arbejdsmarked er flot med fine 

visioner. Men det er langt forud for sin tid og slet 

ikke gearet til virkeligheden. 

Arbejdsgiverne er generelt positivt indstillede over 

for job på særlige vilkår. Men de har heller ikke 

noget med det at gøre i det daglige. Jeg oplever 

især, at kollegerne kommer med stikpiller om, at 

fleksjobberne går og driver den af til en fed hyre. 

Der er en tendens til mobning i det. Men det sker 

ikke bare, fordi kollegerne er smålige. Ofte ved de 

ikke, hvad de skal stille op. De fleste problemer 

opstår, fordi der forinden ikke er aftalt, hvem der 

gør hvad.« 

Socialrådgiver Jane Nielsen i hk privat (HK) på baggrund 

af en undersøgelse, der viser, at kollegernes 

holdning er en væsentlig barriere for medarbejdere 

i fleksjob.

evægelse 

ægelse 

at protestere over for Libyens præsiden, 

Muammar Gadaffi. 

De syv blev dømt ved kriminalretten i 

Benghazi for bevidst at have spredt HIVvirus 

på et hospital. 

I brevet udtrykker UNI sympati med de 

libyske familier, der er berørt af smitten, 

men fremhæver, at anerkendte internationale 

eksperter har påvist, at smittespredningen 

er sket på grund af en intern infektion 

i hospitalet, og at de syv udlændinge er 

blevet nægtet en retfærdig retssag og at den 

virkelige årsag til smittespredningen aldrig 

vil blive kendt, hvis man bare dømmer de 

syv – uden at undersøge, hvad der virkelig 

er sket. 

Strejkende i Zimbabwe anholdt 

– og løsladt 

5000 arbejdere i Zimbabwes telefonselskab, 

Tel-One, gik i strejke 17. maj, fordi teleselskabet 

nægtede at betale de lønstigninger, 

de ansatte har krav på efter en aftale om, at 

lønnen skal følge leveomkostningerne. 

Seks af de strejkende blev anholdt, og telearbejdernes 

generalsekretær, Gift Chimanikire, 

blev truet med anholdelse, efter han 

fik forbud mod at holde en tale til de strejkende 

på Harares hovedtelefonkontor. 

Efter protester fra Union Network International, 

UNI blev de seks telefonarbejdere 

løsladt. 

Tryggere ledighed 

»Vi har fulgt situationen tæt, 

og vi trækker i alle tråde for at sikre medlemmerne 

bedst muligt. Vi har i TL´s hovedbestyrelse et 

ambivalent forhold til ledighedsforsikringer, for 

principielt burde det etablerede system med akasserne 

kunne levere den sikkerhed, der er brug 

for. Men det er ikke nogen hemmelighed, at det 

ikke lige er de tanker, der vinder genklang på 

Christiansborg for øjeblikket. Så i stedet for at 

række efter månen har vi valgt at gå efter en fleksibel 

og kvalitetssikret ordning, så vi har et godt 

tilbud til medlemmerne.« 

Forbundsformand Ole Skals Pedersen i 

TEKNIKEREN (Teknisk Landsforbund) om forbundets 

særlige ledighedsforsikring. 

200 millioner børnearbejdere 

Af de ca. 200 millioner børnearbejdere i verden 

er det umuligt at vide, hvor mange, der 

bliver udnyttet som tjenestepiger, men FNs 

arbejdsorganisation, ILO, vurderer, at piger 

under 16 år er den største gruppe på arbejdsmarkedet. 

Når man taler om børn, der udfører husligt 

arbejde, drejer det sig om børn, der arbejder 

for en tredjepart – altså uden for familien. 

Næsten uden undtagelse bliver de udsat for 

misbrug – der kan være tale om tvangsprostitution, 

slavelignende situationer eller 

arbejde under forhold, der er farlige eller 

skadelige for deres psykiske eller fysiske 

sundhed. 

De bliver udnyttet økonomisk, for de arbejder 

mange timer uden betaling eller til 

meget lav betaling. 

De bliver udnyttet, fordi de som regel ikke 

har nogen social eller juridisk beskyttelse, 

og de bliver frataget de rettigheder, som 

børn har ifølge international lov, herunder 

retten til at lege, retten til ikke at blive udsat 

for seksuel udnyttelse eller chikane. De har 

ingen ret til besøg af deres familie og bliver 

ikke beskyttet mod misbrug. 

Børn under 18 år bliver også tvunget til et 

andet land for at arbejde eller tvunget til at 

arbejde som gældsslaver eller under andre 

former for slaveri. 

Grænser for overvågning 

»Der må være klare grænser 

for, hvornår ledelsen på en virksomhed må 

overvåge de ansatte på video, mens de arbejder. For 

det første må det kun bruges, hvis det sker af hensyn 

til produktionen, og for det andet skal det være 

aftalt i forvejen, hvem der må se optagelserne. For 

det tredje må det kun være kortvarige optagelser, 

der efterfølgende skal slettes for at undgå misbrug. 

Den bedste måde at undgå misbrug vil være, at 

tillidsrepræsentanten får optagelserne efter brug 

og sørger for at få dem destrueret.« 

Faglig medarbejder Jannie Andersen i Fagbladet 

TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg) efter debat på 

TIB industrikonference om virksomheders videoovervågning 

af de ansatte. 

12. juni satte den internationale fagbevægelsen 

særligt fokus på børnearbejde. 

Franskmænd strejker mod Falck 

Flere franske fagforeninger strejker og truer 

med fysiske blokader mod det danskejede 

sikkerhedsfirma, Group 4 Falck. 

De ansatte ønsker nye forhandlinger med 

Falck, efter de foregående var afbrudt i januar 

i år, fordi firmastrukturen skulle 

ændres. 

Tillidsrepræsentant Adrian Leforestier 

siger, at Falck aldrig har været i front, når 

det drejer sig om sociale forbedringer, og at 

firmaet ikke ønsker at forhandle med de 

ansatte. 

Han siger, at arbejdsklimaet konstant bliver 

forringet og at folk bliver fyret ’til højre og 

venstre og i midten’, og de ansatte bliver 

udsat for urimelige sanktioner som f.eks. 

forsinkelser af lønudbetalingen. 

Lærlingene bliver ramt 

»Det er jo først og fremmest os lærlinge, 

der bliver ramt af den manglende 

kvalitetssikring, men på længere 

sigt går det også ud over faget. I 

lang tid har de nyudlærte i faget haft en langt 

højere ledighed end alle andre, og det kunne måske 

blandt andet skyldes, at mestrene også synes, at 

mange nyudlærte mangler noget kvalitet. Og så er 

det jo fuldstændig vanvittigt, at de fleste firmaer 

undlader at kvalitetssikre uddannelsen.« 

Formanden for Blik og RørUngdom, Charlotte 

Pedersen, i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet). 


Noter 

Noter 

Afviser misbrug af løntilskud 

Arbejdsmarkedsstyrelsen afviser de anklager 

om misbrug af løntilskud, som Dansk 

Metal er kommet med mod Arbejdsformidlingen. 

Styrelsen har gennemgået de 

første tre sager, som Dansk Metal har afleveret, 

og det får direktør Marie Hansen til at 

fastslå, at der ikke er hold i anklagerne. 

- På baggrund af de redegørelser, jeg har 

modtaget, er der intet, der tyder på, at virksomhederne 

eller AF har misbrugt reglerne. 

Så indtil videre er der ikke hold i påstandene 

om udbredt misbrug, siger Arbejdsmarkedsstyrelsens 

direktør. Hun medgiver 

dog, at dialogen med den ledige i alle tre 

sager kunne have været bedre. 

Generationsskifte i IDA 

Ingeniørforeningen (IDA) har fået helt ny 

og yngre ledelse. Lars Bytoft Olsen, 31 år, 

har overtaget formandsposten efter Per Ole 

Front, 53 år. Per Ole Front har været formand 

for IDA i fem år og vender tilbage til 

et job i Københavns Amt, hvorfra han har 

haft orlov. Lars Bytoft Olsen blev valgt som 

ny formand med 33 af 60 stemmer på et 

repræsentantskabsmøde. 

Samtidig er Leif Dyrmose, 47 år, blevet valgt 

til formand for Ansattes, Ingeniørers Råd, 

og et flertal i IDAs hovedbestyrelse aftalte 

samtidig at pege på Mia Bacher Olsen, 31 år, 

som ny næstformand. 

400 flere ledige 

Den sæsonkorrigerede ledighed steg i april 

med 400, fra 179.000 i marts til 179.400 i 

april. Siden årsskiftet er antallet af ledige 

faldet med 4.600 personer eller 38 pr. dag. 

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen 

glæder sig over udviklingen. 

- Det må ikke føre til panik, at ledigheden er 

steget lidt i april. Vi tror fortsat, at ledigheden 

vil falde væsentligt i år. Det vil forårspakken 

sørge for. 

- Situationen lige nu, hvor ledighedstallene 

svinger lidt frem og tilbage, bekræfter kun, 

at forårspakken var nødvendig. Og langt de 

fleste økonomer har da også anerkendt, at 

forårspakken vil sætte gang i dansk økono- 

mi, så vi for alvor kan få bragt arbejdsløsheden 

ned, siger ministeren. 

Sikrer flere penge 

til arbejdsskadede 

Dansk Metal har med en sejr i Højesteret 

sikret, at fremtidige arbejdsskadede får 

udbetalt flere penge i erstatning for tabt 

arbejdsfortjeneste. 

- Hidtil har forsikringsselskaberne fratrukket 

feriegodtgørelse, før de udbetalte 

erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. 

Forsikringsselskaberne har på den måde 

stukket ca. 10.000 kroner af de arbejdsskadedes 

penge i lommen. Metal mener ikke, at 

forsikringsselskaberne har ret til at tage de 

penge, og det har vi nu fået medhold i ved 

en dom i Højesteret, siger sekretær i Metals 

miljøsekretariat Peter Poulsen. 

Han siger, at dommen ændrer retspraksis, 

og at det kommer alle fremtidige arbejdsskadede 

til gode. Den nye retspraksis bliver 

ikke gennemført med tilbagevirkende kraft. 

Det er anden gang inden for et halvt år, at 

Dansk Metal vinder en sag i Højesteret. To 

dage før jul fik Metal medhold ved en 

højesteretsdom, som nu har medført, at 

mere end 900 mennesker i et fleksjob har 

bedt om at få deres sager om arbejdsskadeerstatninger 

genoptaget for at få 

erstatningerne forhøjet. 

Rigsrevisionen ser 

på nyt lønsystem 

De nye lønsystemer, der i 2003 blev indført 

for store personalegrupper i staten, skal 

kulegraves nærmere. Dels har Centralorganisationernes 

Fællesudvalg og Finansministeriet 

i fællesskab iværksat en evaluering, 

og dels er Rigsrevisionen i gang med 

en undersøgelse. Rigsrevisionen har udvalgt 

21 departementer og styrelser, der skal 

indberette løndata samt oplysninger om 

brugen af systemet i forhold til lønpolitik, 

lønstyring og effekt. 

Post Danmark ind i DI 

Det tidligere statsselskab Post Danmark A/S 

har meldt sig ind i Dansk Industri. 

Indmeldelsen er ifølge Post Danmark en 

konsekvens af, at Post Danmark blev omdannet 

til aktieselskab i 2002 og at overenskomsterne 

for de ansatte ikke længere 

hænger sammen med det statslige aftalesæt. 

- Post Danmark har valgt at melde sig ind i 

DI, fordi vi herigennem får en tilknytning 

til de forhandlinger, der føres om blandt 

andet overenskomster på det private arbejdsmarked, 

siger adm. direktør Helge 

Israelsen, Post Danmark. Han peger samtidig 

på, at DI er den organisation, der bedst 

kan varetage Post Danmarks interesser. 

I SiD, der er postbudenes faglige organisation, 

er holdningen umiddelbart neutral til 

postvæsenets valg af arbejdsgiverorganisation. 

- Vi har ingen holdning til, hvorvidt Post 

Danmark vælger den ene arbejdsgiverforening 

frem for den anden. Det afgørende for 

os er, at vi får overført alle de aftaler, som vi 

i dag har med Post Danmark, til en privat 

overenskomst, siger forretningsfører Jens 

Bendtsen, SiD-Post, til Net-Redaktionen. 

Useriøse firmaer på lur 

efter ledige 

Mange ledige tilbydes job, hvor den helt 

eller delvist provisionsbaserede løn er så 

lav, at den ledige ikke er berettiget til fulde 

dagpenge, hvis de senere bliver fyret eller 

siger op. En tredjedel af de ledige sælgere 

har siden 1. januar 2003 fået henvendelser 

på baggrund af det cv, som alle ledige skal 

lægge ud på www.jobnet.dk. En undersøgelse 

blandt 337 sælgere i Danske 

Sælgeres A-kasse viser, at de ledige betragter 

75 procent af disse henvendelser 

som useriøse. 

Flemming Kühlmann, formand for a-kassen, 

siger, at det kan være en risikabel 

affære for de ledige at tage imod et tilbud, 

der indebærer hel eller delvis aflønning på 

provisionsbasis, og at det undergraver 

www.jobnet.dk, at tilbudene afgives ad den 

vej.

Torben Dam Jensen, A-Kassernes Samvirke, 

bakker kritikken af cv-ordningen på 

www.jobnet.dk op. 

- Useriøse firmaer har frit spil. Det er et 

slaraffenland for platugler, siger han til 

Morgenavisen Jyllands-Posten. 

Når lokummet brænder 

Med kampagnen ”Når lokummet brænder” 

vil LO Ungdom og LO-forbundene skærpe 

de unges viden om deres rettigheder på 

arbejdsmarkedet og samtidig om deres 

muligheder for at få en erhvervsuddannelse. 

Ud over en nyoprettet web-portal, 

www.hvemringerdutil.dk, er det synlige 

tegn på kampagnen en stor, rød kampagnelastbil, 

fyldt med kampagnemateriale, der 

er sendt rundt i landet fra LO-hovedkvarteret 

på Islands Brygge i København. 

Peter Røntved Andersen, LO´s ungdomskonsulent, 

begrunder kampagnen med, at 

alt for mange unge hverken kender regler 

på arbejdsmarkedet eller fordelene ved at 

være medlem af en fagforening. 

Mange små og få store 

Dansk Erhvervsliv er præget af mange små 

og få store arbejdssteder. Arbejdssteder 

med under fem ansatte udgjorde i november 

2002 hele 62 procent af samtlige arbejdssteder 

i Danmark, men kun 10 procent af 

alle job var placeret på disse arbejdssteder. 

Omvendt havde kun fire procent af alle 

arbejdspladser 50 eller flere ansatte. Men på 

disse arbejdssteder fandtes 45 procent af 

alle job. 

Det viser en opgørelse fra Danmarks 

Statistik. De mange små arbejdssteder findes 

især inden for landbrug, fiskeri og råstofudvinding, 

hvor 89 procent af arbejdsstederne 

havde færre end fem ansatte. 

Penge at tjene ved at 

arbejde i Sverige 

Især for danskere med højere lønninger og 

lave skattefradrag kan det være en god forretning 

at tage over Øresund til det næste 

job. Det viser eksempler fra en ny pjece 

udgivet af Öresundskomiteen og Øresundsregionens 

Arbejdsmarkedspolitiske 

Råd. 

Når det kan betale sig at bo i Danmark og 

arbejde i Sverige skyldes det, at pendlere, 

der bor i udlandet – herunder Danmark – 

og arbejder i Sverige, kun betaler 25 procent 

i skat af deres løn i Sverige. Til gengæld er 

der intet fradrag for renteudgifter, transport 

eller andet. Derfor kan der specielt for personer 

med et vist lønniveau og uden store 

gældsposter være penge at tjene ved at 

arbejde i Sverige. 

Pjecen kan hjælpe Øresundspendlere med 

at sammenligne økonomi og andre forhold 

ved job i Sverige og Danmark. Du kan 

se mere på www.oresundsinfo.org el. 

www.oresundskomiteen.dk 

Lønnen steg med 3,6 procent 

Fra 1. kvartal 2003 til 1. kvartal 2004 steg 

lønmodtagernes fortjeneste pr. time med 

3,6 procent. Heraf udgjorde stigningen i 

genebetalinger, pension og betaling til 

feriedage samt personalegoder i alt 0,6 procent. 

Det viser Dansk Arbejdsgiverforenings 

seneste lønstatistik. Resultatet af forårets 

overenskomstforhandlinger indgår ikke i 

opgørelsen. Årsstigningstakterne for arbejdere 

og funktionærer var henholdsvis 3,8 

og 3,5 procent i 1. kvartal 2004. I forhold til 

4. kvartal 2003 er der for arbejdere tale om 

en stigning på 0,3 pct. point. For funktionærer 

er det et fald på 0,1 pct. point. 

OK-aftale med Falck 

Efter halvanden uges tovtrækkeri i 

Forligsinstitutionen er SiD og Falck blevet 

enige om en ny treårig overenskomst for 

godt 4.000 Falckreddere. Aftalen betyder 

blandt andet i alt 24 ugers barselsorlov til 

kvinderne, 10,8 procent i arbejdsmarkedspension 

i det sidste overenskomstår og en 

uges frihed i forbindelse med barns 

indlæggelse på sygehus samt forbedringer i 

lønnen. 

Kritik af gyldent håndtryk 

Et gyldent håndtryk til en fyret direktør i 

J&B Entreprise får formanden for Forbundet 

af Offentligt Ansatte (FOA), Dennis 

Kristensen, til at overveje, hvad FOA kan 

være med til. FOA er medejer af forsikringsselskabet 

ALKA, der ejer 5,5 procent af 

aktierne i J&B Entreprise A/S, hvor SiD ejer 

halvdelen af aktierne. 

Den fyrede direktør har fået 4,5 millioner 

kroner samtidig med sin opsigelse, og det er 

lovlig tung kost for Dennis Kristensen kort 

efter sagerne om store fratrædelsesgodtgørelser 

til faglige topfolk. 

- Jeg bryder mig ikke om den type 

fratrædelsesgodtgørelser. Vi er selvfølgelig 

nødt til at betale markedsprisen for at få 

dygtige folk, men der må være en grænse. 

Det er medlemmernes kontingentkroner, vi 

investerer for i de virksomheder, siger 

Dennis Kristensen til Morgenavisen Jyllands-Posten. 

Fratrædelsesgodtgørelsen til den tidl. direktør 

Mogens Kongsted fremgik af J&B´s 

årsregnskab. Det viste et underskud på 44 

millioner kroner som følge af tab på 50 millioner 

kroner på kontorbyggeriet for forsikringsselskabet 

Codan i København. (Net- 

Redaktionen) 


Faglig orien 

Faglig orientering 

Her bringes de seneste informationer om 

blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene, 

nye pjecer og tryksager, kurser 

og konferencer, faglige voldgiftskendelser, 

OK-nyt m.v. 

OK-Nyt 

Organisationsansvar 

CO-industri og Dansk Industri har i forlængelse 

af bestemmelserne i OK 2004 om 

organisationsansvar indgået et tillægsprotokollat. 

Efter OK 2004 skulle sager, hvor 

der er nedlagt påstand om organisationsansvar 

behandles på et organisationsudvalgsmøde, 

inden sagen i givet fald kunne 

indbringes til afgørelse i Arbejdsretten. 

Det kan imidlertid være svært at samle 

organisationsudvalget så hurtigt og så ofte, 

Pjecer og Tryksager 

Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien 

Træets Arbejdsmiljøudvalg har på vegne af 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd fået 

udarbejdet et ringbind med en række værktøjer, 

der skal gøre det nemmere for virksomhedernes 

ledere og medarbejdere at 

overskue de forskellige krav, der stilles til 

systematisk styring af arbejdsmiljøindsatsen. 

Drikkevarebranchen 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd har 

udsendt et katalog om arbejdsmiljøproblemer 

i drikkevarebranchen. Kataloget er 

tænkt som inspiration for virksomhedernes 

sikkerhedsudvalg 

og rådgivere til løsning af 

arbejdsmiljøproblemer. 

Yderligere oplysninger ligger på CO-industris 

hjemmeside www.co-industri.dk 

Adgangen til faglige voldgiftskende, OKdelen, 

skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, 

CO/DI-aftaler og A/S-Service under Medlems- 

som bestemmelserne i OK2004 kunne give 

anledning til. Derfor er der indgået en aftale 

med DI, der betyder, at der kan komme hurtige 

ad hoc møder i disse sager uden at hele 

udvalget deltager. Det hedder i tillægsaftalen, 

at det er afgørende, at begge parter er 

repræsenteret på et niveau, der kan tegne 

de to organisationer. Det vil derfor normalt 

være CO-industris daglige leder Verner 

Elgaard, der leder disse møder. Desuden 

deltager en repræsentant for det/de invol- 

Det består af en række selvstændige afsnit, 

som hver for sig beskriver de krav, som 

stilles til virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. 

Nogle er lovpligtige, andre er krav, 

der stilles, hvis virksomhederne ønsker et 

certifikat på arbejdsmiljøindsatsen. Her er 

medtaget de krav, som stilles i forhold til 

akkrediteret inspektion, akkrediteret certificering 

og OHSAS 18001. 

Materialet kan i begrænset omfang bestilles 

Alle branchens virksomheder har haft 

mulighed for at bidrage med egne 

erfaringer om gode løsninger. Også andre 

brancher vil med fordel kunne 

bruge de angivne løsningsforslag. 

Kataloget kan bestilles i 

CO-industris pjeceafdeling 

service på hjemmesiden er forbeholdt medlemmer 

og kræver et særligt password. Du 

kan høre nærmere herom i CO-industri på 

33 63 80 00. 

verede forbund, der har nedlagt påstand om 

organisationsansvar. Det vil være det ordinære 

medlem af organisationsudvalget, 

suppleanten eller sagsbehandleren – i 

nævnte rækkefølge. Vedkommende deltager 

i behandlingen af sin sag, og der vil tilgå 

referat af mødet til det/de involverede forbund. 

Dansk Industri vil normalt deltage 

ved Niels Overgaard og yderligere en person. 

i CO-industris pjeceafdelng tlf. 33 63 80 50 

med angivelse af CO-Meddelelsesnr. 

2004/057. Materialet kan også downloades 

på I-BARs hjemmeside www.i-bar.dk 

tlf. 33 63 80 50 med angivelse af CO- 

Meddelelsesnr. 2004/059. Kataloget kan 

også bestilles direkte på CO-industris 

hjemmeside www.co-industri.dk under 

menupunktet CO-industri/Pjecer og tryksager. 

Det kan desuden downloades på 

www.i-bar.-dk

tering 

Kurser og konferencer 

Medarbejdervalgte 

drøfter globalisering 

De årlige konferencer for medarbejdervalgte 

bestyrelsesmedlemmer finder denne 

gang sted den 6. oktober, 7. oktober og den 

26. oktober. Emnet for de tre konferencer er 

Arbejdsmiljømøder 

i autobranchen 

For Industriens Branchearbejdsmiljøråd 

holdt Autobranchens Arbejdsmiljøudvalg 

de første 9 af i alt 19 regionale fyraftensmøder 

i maj og juni om arbejdsmiljø i autobranchen. 

Møderækken fortsættes efter sommerferien. 

På møderne vil Autobranchens 

Arbejdsmiljøudvalg præsentere nogle værktøjer 

og vejledninger, som dels giver et 

overblik over de mange myndighedskrav og 

dels kan hjælpe virksomhederne med de 

arbejdsmiljøemner, som den enkelte virksomhed 

vælger at gøre noget ved. 

På møderne vil udvalget desuden fortælle 

om den nye arbejdsmiljøreform og hvilke 

konsekvenser, den kan få for arbejdsmiljøet 

i den enkelte virksomhed. 

2004/060 

OK 2004 - tillægsprotokollat om møder 

om organisationsansvar. 

2004/059 

Drikkevarebranchen - Katalog om sikkerhed, 

ergonomi, indeklima, støj, kemi og 

psykisk arbejdsmiljø. 

globaliseringen set i lyset af EU-udvidelsen. 

Der bliver desuden et juridisk emne. 

Planen for konferencerne er: 

Onsdag den 6. oktober på Odense Congress 

Center, Ørbækvej 350 i Odense. 

Torsdag den 7. oktober hos IDA, Ingeniør- 

Det er gratis at deltage i møderne. De starter 

alle kl. 16.00 med kaffe, og fra kl. 16.30 til 

18.30 præsenteres materialerne og arbejdsmiljøemnerne 

debatteres. Kl. 18.30 sluttes 

af med servering af et let måltid. 

Tilmelding kan ske til CO-industri, 

Anne-Marie Andersen, Vester Søgade 12, 2., 

1790 København V, eller på fax 33 63 80 91 

eller e-mail: ama@co-industri.dk 

Spørgsmål vedrørende fyraftensmøderne 

kan rettes til Jørgen Moltzen, Dansk Metal, 

tlf. 33 63 23 20 eller til Michael Jørgensen, 

CO-industri, tlf. 33 63 80 28. 

Planen for fyraftensmøderne efter sommerferien 

ser således ud: 

30. august: Im. Stiholt, 

Trafikcenter Sæby Syd 6-7, Sæby. 

31. august: AS Autogården, 

Løvevej 15, Thisted. 

CO-Meddelelser 

De senest udsendte meddelelser til medlemsforbundene, anført i den rækkefølge, de er udsendt: 

2004/058 

DHL Solutions (Denmark) A/S / Sony 

Denmark A/S, terminalarbejdere, 

Nordhavnsvej 8, 2100 København Ø – 

virksomhedsoverdragelse. 

2004/057 

Arbejdsmiljøcertificering – Arbejdsmiljø i 

træ- og møbelindustrien. 

2004/056 

Sagsbehandling – pensionssager. 

foreningens Mødecenter, Kalvebod Brygge 

31-33, København. 

Tirsdag den 26. oktober på SiD´s kursusejendom 

Langsøhus, Vester Ringvej 51 i 

Silkeborg. 

2. september: Skifter Lastbil, 

Lundsbjerg Industrivej 1, Åbenrå. 

6. september: Nygaards Auto, 

Holsted Park 16, Næstved. 

13. september: V. Holm Jensen, 

Nyborgvej 240-254, Odense, 

20. september: N. Kjær Bilcenter, 

Odensevej 94, Svendborg. 

21. september: ERA Biler, 

Rundinsvej 39, Helsinge. 

22. september: A. Haargaard, 

Bugattivej 4, 7100 Vejle. 

23. september: Topsted, 

Kløvermarksvej 8, 9500 Hobro. 

27. september: American Auto Aarhus, 

Hasselager Alle 3, Viby J. 

2004/055 

Arbejdsmiljømøder i autobranchen. 

2004/054 

MAN B&W Diesel A/S, Østervej 2, 

4960 Holeby – Virksomhedslukning. 

2004/053 

Organisationsudvalgsmøde 3. maj 2004. 


CO-Magasinet 

Vester Søgade 12, 2. sal 

1790 København V. 


Foto: genrebilleder fra Oticon 

Maskinel Magasinpost 

ID nr.: 11161 

ansatte ved Oticon 

Gratis aktier til alle 

- Flot jubilæumsgave, synes Hanne Stephensen, 

fællestillidsrepræsentant for 750 KAD-medlemmer 

ved Oticon i Thisted 

- Mine kolleger er glade og overraskede, 

fortæller Hanne Stephensen, fællestillidsrepræsentant 

og medarbejdervalgt i aktieselskabsbestyrelsen, 

om kollegernes reaktion 

på gaver i form af 

gratis aktier, billige aktier, 

smykker, bøger og festivitas 

i anledning af 

høreapparatfabrikken 

Oticons 100 års jubilæum. 

De 750 KAD-medlemmer, 

der arbejder på høreapparatfabrikken 

Oticon i 

Thisted, fejrede virksomhedens 

100 års fødselsdag 

med en stor fest på 

jubilæumsdagen - tirsdag 

den 8. juni - og det var et 

brag af en fest, fortæller Hanne Stephensen. 

Alle 4.300 medarbejdere i Oticon får - 

uanset stilling og rang - foræret 35 aktier i 

anledning af jubilæet. Beregnet efter 

dagens kurs på Københavns Fondsbørs har 

aktierne en samlet værdi på knap 29 mio. 

kr. Aktierne må først sælges om 8 år i 2012. 

Billige aktier 

Desuden tilbydes medarbejderne at købe 

aktier til kurs 50 pr. aktie i en model, der 

tager udgangspunkt i ansættelsestid, og 100 

kr. pr. aktie i en model, der går ud fra 

medarbejdernes lønindtægt. Selskabets 

aktiekurs er for øjeblikket på 230 kr. 

Udbuddet af billige medarbejderaktier 

omfatter i alt 200.000 aktier. Hvis der bliver 

udsolgt af billige aktier, vil det indbringe 

selskabet 17 mio. kr. De billige aktier må 

sælges om 6 år. 

Som medarbejdervalgt i A/S-bestyrelsen har 

Hanne Stephensen været med til at træffe 

beslutningen om at forære aktier bort og 

sælge billige aktier til medarbejderne i 

anledning af jubilæet. Hertil kommer en 

smykkegave til de 750 KAD-ansatte i 

Thisted, en gratis bog om Oticons 100 år 

samt festen. 

- Det er flotte jubilæumsgaver, og det er 

blevet positivt modtaget af medarbejderne, 

oplyser Hanne Stephensen. 

Efter købet af de første medarbejderaktier 

for over 10 år siden er Hanne Stephensen 

og mange af hendes kolleger blevet ”bidt” af 

aktiemarkedet og synes, det er spændende 

at følge udviklingen på Københavns 

Fondsbørs: 

- Når det går godt på Københavns 

Fondsbørs, går det godt for firmaet. Når det 

går godt for firmaet, går det også godt for 

medarbejderne. Og det er vigtigt for mig og 

mine 750 kolleger, fortæller fællestillidsrepræsentanten. 

- Alle her i huset, der har mulighed for det, 

køber aktier, når de udbydes, fortæller hun. 

Aktiekursen har udviklet sig meget, siden 

de første medarbejderaktier blev udbudt i 

begyndelsen af 90´erne. På grund af stigende 

aktiekurser er der lavet flere såkaldte 

aktiesplit. Medarbejderne har alle tjent på 

deres aktier. 

Tillidsfolkene på Oticon i Thisted har sluttet 

de lokale lønforhandlinger. Der er indgået 

en 2-årig aftale, der giver en lønfremgang 

på i alt 6 kr. pr. time for de ufaglærte. Det 

første år får de en lønforhøjelse på 3,50 kr., 

og det andet år 2,50 kr. 

- I lokalområdet er der ingen, der har opnået 

større lønstigninger, oplyser fællestillidsrepræsentanten. 

(Reportage om de lokale lønforhandlinger 

inde i bladet)

Går på grund af kræft - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?