ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER - Brandbevægelsen

1.7 Lovkrav i andre lande
ANDERS JENSEN
JANUAR 2010 – REVIDERET UDGAVE MAJ 2010
ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER
Jeg har valgt kun at fokusere på de 4 nedenstående lande, da det er lande Danmark normalt sammenligner sig
med i andre sammenhænge, og det er lande hvorfra det har været muligt at skaffe oplysninger og statistisk
materiale.
Norge I 1991 indførte man et krav om at alle boliger, også eksisterende, skulle have røgalarm. Ejeren er
ansvarlig for alarmen og montering, mens brugeren har ansvaret for afprøvning og batteri-skift.
[/10/]
Sverige I 1998 indførte Sverige lovkrav om røgalarmer i nye boliger.
Samtidig kom ”Lagen om skydd mot olyckor”, altså en lov, der har til hensigt at forebygge
ulykker. Heri er ikke et direkte krav om røgalarmer, men man skal følge de almene råd, der gives
af myndighederne. Man kan sige at der er tale om et indirekte krav til røgalarmer i eksisterende
boliger (opført før 1998). [Hans Anderson, Brandskyddsföreningen Sverige, emailkorrespondance]
Finland Har i 1999 indført krav om mindst én røgalarm på hver etage i boligen. Dette omfatter også
eksisterende boliger. Alarmerne kan være på batteri eller på fast strøm.
I 2009 indføres krav til at røgalarmer i nye boliger skal være tilsluttet bygningens elinstallation.
Fra 2010 skal der være én røgalarm pr. 60 m² bolig. Dvs. en 70 m² lejlighed skal have 2
røgalarmer. [Kilde: Esa Kokki, Pelastusopisto (svarende til en af den danske Beredskabsstyrelses
skoler), email-korrespondance]
England Her blev der i 2000 indført krav om røgalarmanlæg (tilsluttet bygningens elinstallation) i nye
boliger. Anlæggene gradueres efter boligens størrelse og antal etager. Der er krav til placering i
forhold til dækning og vedligeholdelse [/11/ + Harris Granville, London Fire Brigade, emailkorrespondance].
Tabel 1.4 Krav til røgalarmer i lande, vi normalt sammenligner os med
1.7 Krav i ”Driftsmæssige forskrifter”
”Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler,
daginstitutioner og butikker” [/12/] er betegnelsen for det regelsæt som skal efterleves i den daglige drift og
som er det bekendtgørelsen om brandsyn [/13/] lægger til grund for brandsynet.
Anvendelsesområdet for ”Driftsmæssige forskrifter” er defineret som
Hoteller m.v. med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser.
Plejeinstitutioner med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser.
Forsamlingslokaleafsnit til flere end 150 personer.
Undervisningsafsnit til flere end 150 personer.
Daginstitutionsafsnit til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovende.
Butikker til flere end 150 personer.
[/12/ bilag 1 1.1.1]
I disse forskrifter er også beskrevet kravene til midlertidig overnatning.
Virksomheder, som ikke er indrettet til hotel m.v., kan anvendes til midlertidig overnatning i
indtil 5 døgn efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde, når bestemmelserne
i kapitel 1 – 10 samt i dette kapitel overholdes.
[/12/ bilag 1 11.1]
14