ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER - Brandbevægelsen

ANDERS JENSEN
JANUAR 2010 – REVIDERET UDGAVE MAJ 2010
ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER
hurtigt-udviklende brande med mindre sodpartikler end ved en ulme-brand, som den optiske røgalarm skulle
være bedre til at detektere.
Placeringen af røgalarmen i selve rummet er forholdsvis underordnet, da der er tale om et relativt lille rum,
hvor røgen hurtigt fordeles. Det er umiddelbart mere et spørgsmål om at have røgalarmer i flere rum. For selv
i små rum, som i dette forsøg, kan det tage nogen tid for røgalarmer længst væk fra en døråbning at detektere
røgen fra brandrummet. Det er altså ikke ligegyldigt hvad man definerer som ”i forbindelse med de værelser,
hvor personer sover”.
Generelt har de anvendte brande været så små at der ikke nås at dannes et egentlig røggaslag. Det vil også
sige at der har været tæt på 100% sigtbarhed ved aktivering af røgalarmerne, således at eventuelle personer
har haft forholdsvis gode betingelser for at flygte.
Erfaringer
Jeg skal ærligt erkende at det ikke bare er sådan ligetil at lave fuldskala-brandforsøg. Selvom disse forsøg på
papiret er meget simple, så kræver det alligevel en del overvejelse, forberedelse og arbejde med anskaffelse
af udstyr, opsætning og afvikling. Dog mener jeg forsøgene har givet brugbare resultater for dette projekts
vedkommende og altså har været arbejdet værd.
5.2 Lydforsøg
Formål
1. Test af hvorvidt de anvendte og godkendte røgalarmer overholder kravene til det afgivede
lydtrykniveau
2. Undersøge hvor stor lydreduktionen er i forskellige afstande fra røgalarmen og i naborum samt i hvor
høj grad møblering dæmper lyden.
Baggrund
Kravet i EN 14604 [/19/]er mindst 85 dB(A) målt i en afstand på 3 meter efter 1 minut og 82 dB(A) efter 4
minutter. Det højeste lydtryk må være 100 dB(A) målt 3 meter fra alarmen.
I DBI retningslinie 24 ”Varslingsanlæg” [/32/] er der angivet forskellige vejledninger til det minimale lydtryk ud
fra om bygningen er til dagophold eller natophold (Se evt. afsnit 1.1 om anvendelseskategorier). Anlægget
skal som udgangspunkt tilpasses bygningens brug. Ved dagophold anbefales 65 dB(A) og ved natophold 75
dB(A). Lydtrykket skal være mindst 6-9 dB(A) over normal baggrundsstøj. I natopholds-bygninger skal
alarmgivere anbringes i selve rummet, hvor der i dagopholds bygninger blot skal opnås det angivede lydtryk
(f.eks. med alarmgivere på gang). Måling af lydtrykniveauet skal foretages i 1,5 m højde hvor der normalt er
personer i dagopholds-bygninger. Ved natophold måles ved sovepladserne (altså hovedpuden). Lydtrykket må
intet sted overstige 120 dB(A). Dette er ikke udspecificeret nærmere, så om det er målt lige ved lydgiveren, i
1,5 meters højde eller et tredje sted er usikkert.
I bygningsafsnit beregnet til personer med hørenedsættelse er kravet et lydtrykniveauet 90 dB(A) og om
nødvendigt suppleret med optisk eller vibrerende signaler.
Lydtrykniveau måles i decibel (noteres dB), som er en logaritmisk beskrivelse i forhold til en referenceværdi:
pe Lp 20⋅log⋅ pre 20 10
pre 6 −
[dB]
⋅ [Pa]
Det menneskelige øre opfatter forskellige frekvenser med forskellige styrker. Derfor korrigeres skalaen når
man taler lydtrykniveau fra røgalarmer og betegnelsen bliver dB(A). Dette ”filter” anvendes når der måles i
disse forsøg.
44