ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER - Brandbevægelsen

ANDERS JENSEN
JANUAR 2010 – REVIDERET UDGAVE MAJ 2010
ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER
Under flugt
Her må det være muligt at redde flere. Gangtiden er normalt meget lille i forvejen. Så når man først er på vej
er man meget hurtigt i sikkerhed. Og i teorien vil alle under flugt være i sikkerhed, hvis de har uendelig lang
tid. Det er naturligvis en forudsætning at varslingen starter tidligt i forhold til brandudviklingen. Rapporten
antager at alle under flugt vil kunne reddes hvis de får mere tid. Men det må jo også afhænge af hvilke forhold
man bliver udsat for under flugten – f.eks. giftige røggasser, begrænset sigtbarhed, høje temperaturer m.v.
Redning af andre/brandslukning
Dette er en lidt speciel gruppe. For der er ingen tvivl om at for disse personer har kroppen været i
forsvarsposition og adrenalinen har pumpet rundt i kroppen. Nogle har måske forsøgt at redde
familiemedlemmer og andre har måske forsøgt at redde familiens hus. Det er et eller andet sted meget
naturligt for mennesket at reagere sådan, men ved bygningsbrande kan det koste livet.
Nogle af disse personer kunne måske henføres til kategorien ”Irrationel handling” da man måske er gået
tilbage i en bygning, hvor man udefra ville kunne konstatere at brandens omfang var uforeneligt med
overlevelse. Eller måske har adrenalin og stærke følelser for personer/værdier i bygningen medført, at man
ikke kom i sikkerhed, men omkom. Umiddelbart vil længere evakueringstid ikke have stor betydning på disse
tilfælde, da personerne i stedet for at bruge tiden på redning og slukning i de fleste tilfælde kunne have været
gået ud. Omvendt kan man sige at hvis personerne var blevet varslet tidligere i brandforløbet var muligheden
for både personredning og brandslukning (eller begrænsning af branden) betydeligt højere. Rapporten anslår
at 75% af de døde og skadede kunne være sparet.
Sovende
58% af de branddøde og 40% af dem, der havde pådraget skader ved brand havde ingen røgalarm. Der laves i
rapporten en grov beregning på at yderligere 35% vil kunne reddes hvis de havde røgalarmer samt (deraf)
mere tid til evakuering. Her er der altså mulighed for at redde liv, hvis der kan opnås længere evakueringstid.
Personer der har fysiske eller svære psykiske handicap eller er påvirkede af narkotika eller alkohol vil i store
træk ikke kunne reddes, selvom der bliver givet mere tid.
Irrationel handling
Begrebet dækker flere forskellige handlinger såsom at flygte til et andet, indeliggende rum (f.eks.
badeværelse) i stedet for at komme ud. Det kan være et barn, der gemmer sig eller en alkohol- eller
narkopåvirket, der ikke ved hvad der er op eller ned. Tallene dækker også over personer, der er i direkte
kontakt med branden, da den opstår. Altså et decideret uheld, hvor ingen brandtekniske anlæg ville kunne
have gjort en forskel. Denne gruppe vil have meget lidt gavn af længere evakueringstid. Rapporten antager at
ingen vil have gavn af længere evakueringstid.
Ikke i stand til at reagere
I denne gruppe findes udover fysisk handicappede også ældre (funktionsnedsættelser pga. alder) og
spædbørn. Der indgår også personer, der ikke turde springe. Denne gruppe vil naturligvis ikke have gavn af
længere evakueringstid. Denne gruppe er afhængige af ”reddere” ved siden af sig eller brandtekniske anlæg,
der øjeblikkeligt kan tilkalde en ”redder”.
Konklusion
En reduktion på 50% af alle branddøde og 66% af alle skader ved brand er rapportens bud på, hvad der kan
spares, hvis personerne fik mere tid. Det er mulig,t at en del af denne tid kan opnås med en tidlig detektering
og alarmering ved hjælp af røgalarmer.
4.3 Hvor ofte opdager røgalarmen en brand?
5% tilkendegiver at de har været udsat for brand i boligen hvor Brandvæsnet måtte tilkaldes [/23/]. I boliger
med røgalarm har 4-5% (2005-2009)oplevet at alarmen har været med til at forhindre udbredelsen af en
brand. [/23/]. At røgalarmer i hver 20.-25. bolig med røgalarm har forhindret udbredelsen af en brand må
siges at være endnu et godt argument for røgalarmer/røgalarmanlæg.
34