ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER - Brandbevægelsen
ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER - Brandbevægelsen
ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER - Brandbevægelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5. FULDSKALA-FORSØG<br />
ANDERS JENSEN<br />
JANUAR 2010 – REVIDERET UDGAVE MAJ 2010<br />
<strong>ANALYSE</strong> <strong>AF</strong> <strong>RØGALARMANLÆG</strong> I <strong>BOLIGER</strong><br />
”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri” [/7/] angiver at det er hensigtsmæssigt hvis røgalarmer<br />
”placeres i forbindelse med de værelser, hvor personer sover”. Det er derfor interessant at vide hvad en<br />
lukket dør, dør på klem eller et åbent dørhul betyder for detektering af brand på modsatte side af døren. Det<br />
samme gør sig gældende for lydtrykniveauet. Tidligere undersøgelser har vist at lydtrykniveauet fra<br />
røgalarmer ikke må blive for lavt, da flere vil sove fra dette. Så hvad betyder det at lyden skal igennem en dør<br />
eller måske igennem to? Endvidere vi det være muligt at få et indtryk af hvilken sigtbarhed, der er i rummene,<br />
når røgalarmen aktiveres.<br />
5.1 Brandforsøg<br />
Formål<br />
Forsøgene havde flere formål:<br />
1. Bestemme og vurdere tid til aktivering af røgalarm i naborum til brandrummet ved forskellige<br />
brande.<br />
2. Vurdere forskelle herunder fordele og ulemper ved de to detekteringsprincipper: Ion- og optisk<br />
detektering<br />
3. Vurdere røgalarmens placering i rummet i forhold til aktiveringstiden<br />
Til forsøgene anvendtes et brandhus ved Horsens Brand & Redning. Huset er i et plan med 4 lige store rum og<br />
er opbygget af beton både som elementer og letklinker. Der anvendtes to rum til selve forsøgene og et tredje<br />
til aflæsning af målinger og videooptagelse.<br />
Tanken var at brandrummet skulle ses som soveværelse/opholdsrum og naborummet som entré/gang/alrum.<br />
Baggrund<br />
Et vigtigt element i dette forsøg er døren mellem de to rum. Hvor røgtæt er denne dør og hvilken betydning<br />
har det hvis der er personer i det ene eller andet rum. Den aktuelle dør vurderes at være forholdsvis tæt<br />
sammenlignet med almindelige døre i boliger, der opføres i dag. Derfor laves også forsøg hvor døren er på<br />
klem.<br />
Brandtestede og brandklassificerede døre kan heller ikke anses for røgtætte. Der tillades op til 6 mm luft<br />
under branddøre uden anslag. Dette er relevant i etageboligbyggeri, hvor døre ind til lejligheder er<br />
brandklassificerede EI 30. Er der røg i opgangen vil denne røg kunne trænge ind i lejlighederne. Dog er der fra<br />
Bygningsreglementet krav om minimering af støj, ligesom der skal hensyn til varmetabet fra lejligheden,<br />
hvorfor disse døre ofte er tætnet i sådan en grad at de vil være tætte over for en del røg.<br />
I den første udgave af Bygningsreglement 1995 og frem til december 2004 fremgik definitionen af en røgtæt<br />
dør således:<br />
En røgtæt dør er en sidehængt dør, der har fuger mellem dørplade og karm som foreskrevet i DS<br />
1070, og hvor dørpladen kan betegnes som tæt overfor kold røg.<br />
[/38/ 6.2.2 stk. 1]<br />
Det fremgår i DS 1070, at røgtætte døre skal forsynes med tætningslister, såfremt fugebredden mellem<br />
dørplade og karmstykke overstiger 3 mm (sidestykker og overstykke). Her menes egentlige tætningslister og<br />
ikke en eventuelt indfræset brandpasta.<br />
38