ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER - Brandbevægelsen

ANDERS JENSEN
JANUAR 2010 – REVIDERET UDGAVE MAJ 2010
ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER
sandsynligheden er meget lille og sandsynligheden for at mange omkommer, som i Göteborg, er forsvindende
lille.
3.2 Personkarakteristik af branddøde
I dette afsnit forsøges at give et overblik af de persongrupper, der omkommer ved brand. Der fokuseres også
på hvordan de er omkommet og hvor de helt præcist omkom. I afsnittet anvendes Peter Leth’s Ph.D.
afhandling [/21/] med tal fra perioden 1988-1992 og Beredskabsstyrelsens dødsbrandstatistik fra 2008
[http://www.brs.dk/fagomraade/tilsyn/sta/statistikbank/Branddoede.htm 21. september 2009]
Alder og køn
Der er en klar tendens til at det er ældre der omkommer. 77% af de omkomne er over 50 år og personer over
66 år udgør 42% (2008 tal). Mænd udgør 66% og kvinderne 34% (BRS 2008-tal). Da mange ældre har
funktionsnedsættelser i form af nedsat hørelse, syn, mobilitet, sygdomme mv. må det formodes at de for sent
registrerer brand eller alarmering af f.eks. røgalarm. Desto ældre man bliver, desto mere sårbar er man
overfor forbrændinger.
Alkohol, medicin og narkotika
Peter Leth konstaterer i sin Ph.D. afhandling at 1/3 af de omkomne i perioden 1988-92 var påvirket af alkohol.
Meget få var påvirket af narkotika og medicin eller kombinationer af alkohol, medicin og narkotika.
Funktionsnedsættelser
37% af alle omkomne i Ph.D. afhandlingen 1988-1992 var bevægehandicappede i svær (bundet til seng eller
kørestol) eller middelsvær grad (bevæge sig med krykker). De primære årsager var tobaksrygning og uheld
med stearinlys. Kun meget få var både påvirkede af alkohol og havde funktionsnedsættelse.
30% led af psykiatriske sygdomme (tidligere indlæggelser på psykiatriske afdelinger, tidligere selvmordsforsøg,
demente mv).
Institutionsbrande
17% af de omkomne i analysen i 1988-1992 var på en instituion (plejehjem, sygehus mv.), det, som man i dag
vil kalde anvendelseskategori 6 bygninger. Hovedårsagen var rygning, sekundært stearinlys. I alle tilfælde var
der ikke personale til stede i rummet. I 8 ud af 58 brande blev en røgalarm eller brandalarm (sandsynligvis
ABA-anlæg) aktiveret. Det er umiddelbart ikke ret mange alarmer, men det kan være fordi der har været tale
om institutioner uden nogen form for røgalarm-/brandalarmanlæg eller at anlægget har været opbygget med
termodetekterring, som detekterer noget senere i et brandforløb. Dette forhold tages op senere i denne
rapport.
I 2008 var tallet 12% (se evt. afsnit 3.1). Andelen af branddøde ved disse brande er stort set uændret de
seneste 10 år. Der har dog været et lille fald, der kan skyldes bedre brandalarmanlæg, forebyggende tiltag mv.
Der vurderes ikke at være tilstrækkelig grundlag for en egentlig forklaring af dette forhold.
Opdagelse af branden
Dødsbrande blev i 45% af tilfældene opdaget af naboer og næsthyppigst af plejepersonale (17%). I 9% af
tilfældene havde den omkomne alarmeret.
I 76% af brandene var den omkomne alene.
28