ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER - Brandbevægelsen

ANDERS JENSEN
JANUAR 2010 – REVIDERET UDGAVE MAJ 2010
ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER
Figur 6.3 ”Brandtrekanten”
I en bolig vil der altid være ilt og ofte brændbare materialer i form af diverse indbo. Det er den tilstrækkelig
høje temperatur der starter branden, det vil sige opvarmning i defekt elektrisk udstyr, madlavning eller
igangværende forbrændinger (stearinlys, cigaretter, varmefyr mv.), der får forbindelse med yderlige
brændbare materialer. Brandudviklingen afhænger bl.a. af antændelse, flammespredning og
brandhastigheden. [/17/ s. 219 10.2] I denne rapport arbejdes kun med såkaldte kontrollerede antændelser,
da selvantændelse i boligbrande forekommer meget sjældent.
Til dimensionering kan anvendes en ”medium” brandtilvækst på 0,012 kW/s² jf. [/33/] når der regnes på
boliger. Denne brandudvikling er én af 4 standard brandtilvækster, der kan anvendes ved brandteknisk
dimensionering.
Diagram med brandtilvækster
kW
Q
langsom
( t)
Q
medium
( t)
Q
hurtig
( t)
Q
megethurtig
( t)
Q 1000kW
4000
3000
2000
1000
Figur 6.4: Diagram med de 4 standard brandtilvækster
0 100 200 300 400 500 600
For en brændstofkontrolleret brand angiver [/33/] 250 kW/m² brændende areal som dimensionerende i
boliger, hvor man ikke har yderligere kendskab til det/de brændende materialer. Hvis man antager at det
brændende areal er 4 m² og den maksimale brandeffekt bliver 1000 kW så nås dette loft til henholdsvis 577,
289, 146 og 73 sekunder (illustreret på diagrammet ovenover), afhængigt at brandtilvækstfaktoren.
Den maksimale brandenergi kan sættes til 780 MJ/m² jf. [/33/ bilag 1.12]. Dette vil ikke have den store
betydning her, da der fokuseres på de første stadier i en brand.
t
sek
50