ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER - Brandbevægelsen

ANDERS JENSEN
JANUAR 2010 – REVIDERET UDGAVE MAJ 2010
ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER
I Danmark tester under 40% deres røgalarm(er) inden for en måned i (2005 og 2009) [/23/]. Dog svarer 82% i
2009 at batteriet udskiftes regelmæssigt. Som nævnt tidligere har mange nye boliger højt til loftet, hvilket
besværliggør afprøvning. Endvidere får vi flere og flere ældre i eget hjem, der er svækket af alderdom, og som
derfor ikke selv kan afprøve røgalarmer. Der findes alarmer med fjernbetjeningsmuligheder og decentral
strømforsyning, som er let tilgængelig. Dette kunne være en løsning.
Røgalarmer virker måske lidt for godt. Henholdsvis 44% og 46% har i 2005 og 2009 oplevet at alarmen er gået
i gang uden grund og 32/31% af de adspurgte har af den grund været med til at sætte alarmen ud af funktion
[/23/]. Noget kan altså tyde på at røgalarmerne er placeret forkert og at følsomheden er lidt for høj.
Kun 48% af beboere i lejebolig i Danmark havde røgalarm i 2005. [/23/]. Der findes umiddelbart ingen
forklaring på dette. Man kunne tro at husejere tænker mere over sikkerhed og evt. skader på deres ejendom.
Generelt er holdningen til om man bør have en røgalarm ændret. Det vil sige, at flere er klar over vigtigheden,
men der er stadig få der mener at når man ikke ryger eller har adgang til 2 trapper fra sin lejlighed, så er
røgalarmer unødvendige.
En undersøgelse fra Malmø i 2009 viser at kun halvdelen af røgalarmerne virker. Undersøgelsen peger på at
årsagen kan være at mange ion-baserede røgalarmer ”står af” efter ca. 10 år. Afprøvning og evt. udskiftning af
alarmerne er altså en nødvendighed. [/24/]
Ser vi på røgalarmernes tilstedeværelse ved dødsbrande ser tallene fra 2007 således ud:
Figur 4.4 Røgalarmers tilstedeværelse ved dødsbrande i 2007 [/25/]
Altså var der kun røgalarm ved under 1/5 af alle dødsbrande. Desværre siger statistikken ikke noget om
hvorvidt disse røgalarmer var aktiverede ved den pågældende brand og hvor de var placeret i forhold til
branden. Enkelte af disse røgalarmer/røgalarmanlæg er sandsynligvis automatiske brandalarmanlæg på
plejeinstitutioner, sygehuse eller lign., hvor 12% (2008-tal) af dødsbrandene fandt sted (se afsnit 3.1).
Peter Leth konstaterer at de store risikogrupper såsom alkoholikere, sygdomsramte og ældre i ringe grad vil
have gavn af en røgalarm, da deres sanser er svækket og fysikken dårlig. Dog har placering og afprøvning af
røgalarmer en betydning. Og især for sovende (f.eks. ved sengerygning) vil det i nogle tilfælde have betydning,
vurderer han [/21/].
Sandsynligheden for overlevelse, når man har en eller flere røgalarmer er 33% højere viser en undersøgelse
fra en række brande I North Carolina. Sandsynligheden stiger markant hvis der er flere personer i en bygning
samtidig med der er en eller flere røgalarmer, da der typisk er en person der redder den eller de andre [/26/].
32