ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER - Brandbevægelsen

Resumé
ANDERS JENSEN
JANUAR 2010 – REVIDERET UDGAVE MAJ 2010
ANALYSE AF RØGALARMANLÆG I BOLIGER
Indhold
Denne brandtekniske projektopgave beskæftiger sig primært med de nugældende krav til lovpligtige
røgalarmanlæg, som er krævet i nyopførte boliger i Danmark, efter en ændring af Bygningsreglementerne i
2004. Det ønskes undersøgt om kravet er tilstrækkeligt eller om der bør ske en skærpelse.
Røgalarmers virkemåde gennemgås og der fremlægges statistik for dødsbrande med særligt fokus på
røgalarmers tilstedeværelse og personers reaktionsmønster ved erkendelse af brand.
For at opnå mere viden og data omkring røgalarmers virkemåde og effekt blev der gennemført flere
fuldskalaforsøg. Den ene forsøgsrække havde til formål at bestemme røgalarmers detekteringstid i naborum
til branden, vurdere betydning af røgalarmers placering og vurdere forskellige detekteringsprincipper. Den
anden forsøgsrække var en serie lydmålinger. Lydtrykniveauet fra røgalarmer blev målt i selve rummet, hvor
røgalarmen var placeret, og i tilstødende rum uden røgalarmer. Dette var med henblik på, om det er
tilstrækkeligt til at personer vil kunne høre og/eller vågne for derefter at kunne redde sig selv eller evt.
slukke/afbryde kilden til røgudviklingen.
I sidste del af rapporten udføres brandtekniske beregninger, hvor fuldskalaforsøgene anvendes som inddata.
Med udgangspunkt i ”Information om brandteknisk dimensionering” [/33/] vurderes personsikkerheden ved
brand i boliger med røgalarmer som brandsikringselement. Endvidere diskuteres myndighedernes fortolkning
af anvendelseskategorier.
Konklusioner
Det nuværende krav til røgalarmanlæg i boliger er efter min mening utilstrækkeligt. Både med hensyn til tid til
detektering og det lydtrykniveau, der skal opnås for at kunne vække personer. Antallet af røgalarmer i boliger
bør øges og der skal være mere specifikke krav til placeringen.
Læsevejledning
Kilder fremtræder altid i kantet parentes [kilde] – enten i rapporttekst eller som vist nedenunder lige efter et
afskrift.
Direkte afskrivninger er blå tekst med større venstre margin.
Eksempel
Anvendelseskategori 4 omfatter bygningsafsnit til natophold, hvor de personer, som opholder sig
i afsnittet, har kendskab til afsnittets flugtveje og er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i
sikkerhed.
[/2/ 5.5.1 stk. 1]
Kilder er noteret i rækkefølge efter anvendelse i kildefortegnelsen side 64.
Tabeller og figurer er nummeret og navngivet således:
Tabel 1.1 Definition af anvendelseskategorier
6