INTRYK

More documents

Recommendations

Info

Foto: Tonny Foghmar KLINISK LABORATORIUM FOR SYGEPLEJE - et forsøg på at effektivisere læring i intensiv sygepleje Kært barn har mange navne og klinisk laboratorium er gennem tiden også blevet kaldt for demonstrationsstue, færdighedslaboratorie o.s.v., men vi har på Intensiv Afdeling valgt et mere internationalt navn. Klinisk laboratorium er af pladshensyn ikke placeret i Intensiv Afdeling, men på en sengestue på det tidligere afsnit B4. 8 Intensiv afdeling For de der ikke kender intensiv afdeling kan jeg kort fortælle, at afdelingen består af 4 intensive afsnit med plads til 20 patienter og et 5. afsnit forventes at åbne først i det nye år. Patienterne er både børn og voksne og hovedparten er indlagt i forbindelse med hjerteoperation. Antallet af plejepersonale er på nuværende tidspunkt godt 200. Tidligere oplæringprogram Rekruttering af sygeplejersker sker løbende over hele året og kan veksle fra 1-10 nyansatte pr. måned. Det betyder, at der gennem mange år har været meget fokus på oplæring af nyt personale. Det tidligere oplæringsprogram tog udgangspunkt i, at alle sygeplejersker i voksenafsnittene 20 og 30 skulle lære at pleje alle patientkategorier i afdelingen
undtagen børn og i børneafsnittet skulle sygeplejerskerne kunne pleje både børn og “lettere” voksne intensive patienter. I hjerteopvågningsafsnittet var målet, foruden hjerteopvågningspatienter, også at kunne pleje de øvrige intensive patienter for at kunne hjælpe til i afsnit 20 og 30, især i weekender. Den nyansatte sygeplejerske blev tilknyttet 2 udvalgte vejledere i dag, aften og nattevagt og vejledningen foregik “bedside”, hvor den nyansatte deltog i plejen som “ekstra person” i de første 8 uger i voksenafsnit og 12 uger i børneafsnit. I perioden fik sygeplejersken 6 dages teoriundervisning med erfarne sygeplejersker som undervisere og efter ca. 3-6 måneder 5 dages teoriundervisning med læger som undervisere. Oplæringsprogrammet fik megen ros, men der var også ulemper, bl.a. var det: 1 ressourcekrævende 2 den nyansatte kunne risikere at få mange nattevagter i oplæringsperioden 3 vejlederen havde ikke altid mulighed for at vejlede, da patienten og pårørende krævede al hendes opmærksomhed 4 afhængig af vejleder og patienter var det forskelligt, hvad sygeplejersken lærte i perioden Nuværende oplæringsprogram Med udgangspunkt i de nævnte ulemper, større specialisering i afsnittene, patienternes stigende kompleksitet og ansættelse af nyuddannede sygeplejersker gik en gammel drøm i opfyldelse om at få et klinisk laboratorium. Klinisk laboratorium er en efterligning af en intensiv sengestue og er indrettet med 2 senge med en voksen- og barne sygeplejedukke, standard monitorering, sprøjtepumper, sprøjtebord, procedurebakker, håndbøger og anden litteratur, tavle og overhead. Stuen bruges i forbindelse med demonstration af intensive plejeprocedurer på sygeplejedukke, så den nyansatte derefter kan øve færdigheder, hvilket kan give en vis sikkerhed inden hun skal udføre handlingen ved den rigtige patient. I hvert afsnit er ansat en introduktions- og oplæringssygeplejerske, som planlægger og underviser på klinisk laboratorium udfra et læringsprogram. Læringsprogrammet er udarbejdet specielt til det afsnit, sygeplejersken er ansat i og med baggrund i at sikre, at oplæringsperioden bliver så målrettet som mulig. Dagene veksler mellem teoretisk undervisning og praktiske øvelser i klinisk laboratorium og “bed-side” vejledning. Oplæringsperioden er afkortet i forhold til det tidligere program. Læringsprogrammet udformes, så der tages udgangspunkt i den enkelte sygeplejerske, således at nyuddannede får en forlænget oplæringsperiode, mens erfarne intensive sygeplejersker får et afkortet program. Programmet er opbygget, så den nyansatte gradvist får undervisning i nye temaer i klinisk laboratorium med øvelser på sygeplejedukken, så der hele tiden opbygges ny viden og færdigheder, som hun derefter kan udføre i den direkte patient pleje. Eksempelvis bliver der en af de første dage undervist i: standardudstyr, basal monitorering, blodprøvetagning og øvelser i at dokumentere observationer, hvilket sygeplejersken så efterfølgende skal koncentrere sig om at øve de næste par dage. Af andre eksempler, hvor sygeplejedukken anvendes, kan nævnes observation af respiratorpatienten, fiksering af tube, sugning og ventilering, medicinadministration og håndtering af teknisk apparatur. Et tæt samarbejde med koordinatorer og afdelingssygeplejersker skal sikre, at den nyansatte kommer ind til den patient, der netop egner sig til det aktuelle læringstema. Den pågældende vejleder skal have grundig information om, hvilke temaer den nyansatte skal vejledes i netop denne dag. I den sidste del af læringsprogrammet vil den nyansatte være tilknyttet 1-2 faste vejledere. Fortsættes næste side
Page 1 and 2: INTRYK SKEJBY SYGEHUS Resultatløn
Page 3 and 4: Kan vi leve op til vores MÅLSÆTNI
Page 5 and 6: “ Målet var dels en besparelse,
Page 7: Vores nye chefsygeplejerske TILTRUK
Page 11 and 12: “NÅR LIVET GØR ONDT” “Når
Page 13 and 14: KEJBY SYGEHUS Adm. overlæge Søren
Page 15 and 16: “ Den samlede verdenspresse (på
Page 17 and 18: Molekylær diagnostik Siden Louis P
Page 19 and 20: der altid fem spørgsmål mere op,
Page 21 and 22: Ultralyd scanninger er et højtekno

INTRYK

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?