D anske - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk
D a n s k eOfficerer
Linieofficerernes Fagblad
Nr. 12
„Bjørnene“ klar til isvinter
December 2002

eOfficerer
D a n s k
Linieofficerernes Fagblad
Danske Officerer
Linieofficerernes Fagblad
Nr. 12-2002, 11. årgang
ISSN 1399-7572
Udgivet af
Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
(HOD)
Olof Palmes Gade 10, 2100 København Ø.
Tlf. +45 33 15 02 33.
Fax: +45 33 14 46 26.
HOD’s website:
http://www.hod.dk
Redaktionens E-mailadresse:
lahrmann@hod.dk
Redaktion:
Informationschef Henning Lahrmann, Djfb.
Privat tlf.: 3331 0441
Mobil: 4053 1810
E-mail: lahrmann@hod.dk
Oberst Steen G. Martinussen (ansv.h.)
Privat tlf.: 3555 0984
Mobil: 2087 3326
E-mail: steen@hod.dk
Redaktionsudvalg:
Oberst Steen G. Martinussen
Kommandørkaptajn Chris T. Sørensen
Privat tlf.: +45 98 42 96 07
E-mail: chris.kirsten@mail.tele.dk
Major Alan B. Richter
Tj. tlf.: +45 56 90 12 00
Pr. tlf.: +45 49 14 15 63
E-mail: AlanRichter@mail.dk
Major Bjarne Terkelsen
Tj. tlf.: +45 98 19 42 22
Privat tlf.: +45 98 24 34 86
E-mail: terkel@email.dk
Oberstløjtnant Erik B.M. Andersen
Tj. tlf.: +45 57 61 04 33
Privat tlf.: +45 35 35 61 44
E-mail: ebm@city.dk
Grafisk design: WoerIGregorius
Prepress : Digital XPress as
Tryk : Phønix-Trykkeriet A/S, Århus
ISO 14001 miljøcertificeret og Emas- godkendt.
Abonnement: 720,- kr. pr. år.
Kontrolleret oplag: 6.257
i perioden 1. januar – 30. juni 2002
Danske Officerer er mærket med
det nordiske miljømærke, Svanen,
fordi vi tænker på miljøet. Svanen
er en garanti for at fagbladet er
541 006
produceret under miljøkontrollerede
forhold, og at der kun er anvendt materialer,
som lever op til skrappe miljøkrav.
NORDISK MILJØMÆRKNING
Skriv til Danske Officerer
Indlæg til Danske Officerer skal være redaktionen i
hænde senest den 30. i den forudgående måned.
Indlæg, der fremkommer under navn eller mærke,
udtrykker forfatterens mening og kan ikke
tages som udtryk for organisationens eller bladets
opfattelse.
INDHOLD
:
Leder:
En særdeles fornuftig pengeanbringelse . . . . . . . . . . . . 3
Nye karrieremuligheder på blot et år . . . . . . . . . . . . . . . 5
Captain’s Network . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Tank tænker tanker! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Statens Isbryderdivision klar til iskampagne . . . . . . . . . 10
Nyt fra HOD. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Forsvaret og Pressen:
- Pressens kamp mod forsvaret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
- Få styr på pressen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Det nye NATO. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 31. oktober 2002:
- Det dynamiske HOD. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
- Hovedbestyrelsen vil informere hurtigere . . . . . . . . . . 20
Debat:
- Brev fra Krigen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
- Værnepligt i Danmark – andet og mere
end værnepligt i forsvaret! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
De overvandt systemets stop-klodser . . . . . . . . . . . . . . 24
FORSIDEN: „Bjørnene“ klar til isvinter
(Foto: Poul Anker)
10
Efter overstået forskole i
november er Statens Isbryderdivision
klar til livtag med
Kong Vinter
6
I tæt samarbejde sælger den maritime
markedsføringsklub Naval
Team Denmark og søværnet
danskbygget forsvarsmateriel ude
i den store verden
14
Tema: Forsvaret og Pressen –
Eller historien om dengang en
forsvarsminister forbød journalister
job i forsvaret. Og dengang der var
kaotiske journalister og koleriske
officerer til
18
Efter NATO topmødet i Prag den 21.-22. november
står Forsvaret foran store forandringer. Chefen for
Forsvarsstaben, viceadmiral Tim Sloth Jørgensen,
giver sit bud på „et nyt NATO“

LEDER:
En særdeles fornuftig
pengeanbringelse…
Julen og det nye år står for døren, og der
kan være god grund til at gøre status.
Er det lykkedes for HOD at påvirke udviklingen
af løn- og arbejdsvilkårene for officererne
på en tilfredsstillende måde? Denne
temperaturmåling kan foretages mange
forskellige steder, og der vil blandt medlemskredsen
være forskellige tolkninger.
Men på de mere betydningsfulde og perspektivrige
områder for HOD's medlemmer
vover vi at tolke de resultater, der er
opnået i årets løb.
HOD kom hæderligt ud af forårets overenskomstforhandlinger.
Vi accepterede de
vilkår, arbejdsgiverne bød os i forbindelse
med NyLøn-aftalen og glæder os, over at
begyndelseslønningerne på alle niveauer i
ledergruppen har fået et tiltrængt løft. Vi
glæder os sammen med arbejdsgiverne
over, at afgangen af officerer er på et historisk
lavt niveau, og vi tror på, at de lønmæssige
vilkår fra 1. april 2003 har været
en væsentligt medvirkende årsag hertil. For
såvel arbejdsgiveren som HOD er omkostningerne
ved NyLøn-aftalen en særdeles
fornuftig pengeanbringelse!
Chefgruppen kom på NyLøn fra årsskiftet
2001/2002, og netop her ved afslutningen
af 2002 begynder de konkrete resultater
at udmønte sig. Det må være de første
skridt på vejen til en tiltrængt lønudligning
i forhold til sammenlignelige grupper uden
for Forsvaret.
HOD er på det idémæssige niveau enig
med arbejdsgiversiden om en fremtidig
lønstrategi for LR36-LR38 niveauet. Hovedlinien
er, at vi bevæger os fra de stillingsmæssige
tillæg til personlige tillæg i overensstemmelse
med NyLøn-konceptet. I
sammenhæng med en fornuftig overgangsordning
ser HOD dette som en begyndelse
til en frigørelse fra de „elevatorlønninger“,
der har været en konsekvens af
forflyttelsesproblematikken. Vi ser frem til -
sammen med Forsvarsministeriet – at drøfte
de konceptuelle forhold for gruppen i LR
39 og derover.
Samlet set er situationen på chefområdet
ikke tilfredsstillende, men der er taget de
første konkrete skridt til flere forbedringer
af området.
Forsvarets økonomiske situation, herunder
årets diskussioner om lønsumsområdet,
kunne vi godt have undværet. HOD anerkender
naturligvis arbejdsgiverens ret til at
lede og fordele arbejdet, herunder også at
fordele den ramme, der følger af Finanslovens
udmeldinger. Men vi har det dårligt
med, at der ikke afsættes midler nok til løn.
Uanset de mange – og prisværdige – forsøg
på at komme til bunds i denne problematik,
må det give anledning til undren, at Forsvaret
kommer i en situation, hvor udgifterne
til løn kommer bag på arbejdsgiveren, og
naturligvis er det bekymrende, at Forsvarets
økonomiske situation i al almindelighed
kan friste til at beskære lønsummen mere
end summen af aftaler berettiger.
HOD føler sig ingenlunde sikker på, at
2003 bliver uden problemer på dette område,
selv om der er givet en række mundtlige
garantier på området.
Værnepligten er på dagsordenen i mange
europæiske lande. Det kan næppe
undre, at denne debat også rammer Danmark,
og der skal ikke være tvivl om, at
HOD støtter en fortsat værnepligt. For bladets
læserkreds er argumenterne velkendte,
og HOD opfordrer indtrængende til, at
politikerne bliver præsenteret for gennemanalyserede
beslutningsforslag frem for
spontant trufne beslutninger om længden
af en kommende værnepligt.
HOD støtter en opretholdelse af „værnepligt
med den nødvendige kvalitet“, og vi
forudsætter, at der i et kommende forsvarsforlig
vil blive afsat tilstrækkelige ressourcer
– herunder officerer – til at sikre en god og
velmotiverende værnepligtsperiode for
Danmarks mest værdifulde råstof.
Sikkerhedspolitisk glæder HOD sig sammen
med resten af den danske befolkning
over udsigterne til et fredeligt nyt år i vort
nærområde. Beslutningerne på Prag-topmødet
stiller store krav til strukturudviklingen
af dansk forsvar, og vi ved, at de mange
veluddannede og kompetente officerer, der
udgør HOD’s medlemskreds, både kan og
vil præstere det arbejde, der gør det muligt
at træffe de rigtige politiske beslutninger.
HOD ønsker læserne af Danske Officerer
en glædelig jul og et godt nytår.
Med venlig hilsen
Steen G. Martinussen
3

Trænger du til ferie?
Deltag i MasterCard-konkurrencen og vind
et rejsegavekort på 10.000 kr.
Konkurrencespørgsmål:
Kan man bruge MasterCardet til at hæve kontanter? ___ Ja ___ Nej
Jeg vil gerne ringes op og høre mere om Offi cersBankens tilbud
Jeg vil gerne have tilsendt ansøgningsskema til MasterCard
Navn:
Adresse:
Postnr./by:
Telefon privat: mellem kl. og
Telefon arbejde:
E-mail:
mellem kl. og
Takket være samarbejdet mellem Hovedorganisationen af
Offi cerer i Danmark og Lån & Spar Bank har du mulighed
for at få et gratis MasterCard. Kortet kan bruges ca. 20 mio.
steder verden over – fx. til kontanthævning, billeje, bookning
af hotel, køb af fl ybilletter og shopping i al almindelighed.
Sammen med kortet følger en kredit på 30.000 kr. og op til
42 dages gratis kredittid. Alt i alt et godt kort at have på
hånden – ikke mindst, når du skal ud at rejse. Send os nedenstående
kupon, hvis du vil høre mere om de mange fordele og
deltage i konkurrencen om et rejsegavekort på 10.000 kr. Vi
trækker lod den 31. januar, vinderen får direkte besked.
Kreditten gives på baggrund af en almindelig kreditvurdering.
Offi cersBanken
Højbro Plads 9-11
+++ 2708 +++
1045 København K

Nye karrieremuligheder
på blot et år
Copenhagen Business School tilbyder fra næste år en helt ny fuldtids MBA-uddannelse, der åbner
for nye karrieremæssige muligheder for bl.a. officerer
Uddannelsen henvender sig således
til alle med en videregående uddannelse
på minimum bachelor-niveau,
der vil supplere deres baggrund med
en lederuddannelse. Den nye internationale
MBA er meget anderledes i
forhold til f. eks. i Paris og London –
bl.a. ved at tage udgangspunkt i
videnbaserede virksomheder.
For at blive optaget på MBA'en
skal ansøgerne opfylde en række
specifikke krav til uddannelse og
erfaring:
• Bachelorgrad eller tilsvarende
kvalifikationer
• 2-3 års relevant erhvervserfaring
• En acceptabel GMAT-score (klassegennemsnit
600)
• Tre anbefalinger
• Samtale
Optagelse udenom disse retningslinier
er mulig for specielle kandidater.
Undervisningsafgiften er kr.
175.000.
Etårig fuldtids MBA
Går man med drømmen om et radikalt
karriereskift eller måske blot om
at udvikle sine personlige kompetencer,
er den nye fuldtids MBAuddannelse
en nærliggende mulighed.
Fra september 2003 udbyder
Copenhagen Business School (CBS)
en engelsksproget etårig fuldtids
MBA, hvor fokus vil blive lagt på
individuel udvikling, team-kompetencer,
ledelse gennem andre og
ledelse som en afbalancering af
moralsk og forretningsmæssig dømmekraft.
MBA'en vil aktivt involvere projekter
fra det virkelige liv, hvor deltagerne
vil få mulighed for kritisk at
forholde sig til teorier, koncepter og
metoder samt til at træffe ledelsesmæssige
beslutninger. MBA-kurserne
vil blive struktureret i kortere
moduler, og internationale virksomheder
vil bidrage med deres
egen ledelsespraksis, ligesom en
række inviterede internationale
eksperter vil bidrage til oplevelsen. Kurset vil naturligvis
også indeholde en kombination af eksamener, skriftlige
opgaver, gruppearbejde, præsentationer og klasseundervisning.
Vækst indenfor videnintensive virksomheder
Undervisningsforløbet bliver meget intensivt, og for at
sikre det bedst mulige undervisningsmiljø har man derfor
valgt kun at optage 65 deltagere. Målet er, at mere
end 30 forskellige nationaliteter skal være repræsenteret
på holdene. Forskellighederne i både kultur og uddannelsesbaggrund
skal, udover at medvirke til at udvikle
deltagernes „bløde færdigheder“, også skabe en dybere
forståelse for ledelsen af forskelligartede virksomheder.
Den nye MBA-uddannelse er specielt udviklet med
sigte på videnbaserede virksomheder og deres ledere.
Væksten indenfor videnintensive virksomheder har
været en af de mest bemærkelsesværdige forandringer i
den globale økonomi i de seneste år. Disse virksomheder
vil sandsynligvis fortsætte med at ekspandere og
udgøre en stigende andel af beskæftigelsesmulighederne
for højtuddannede.
Skræddersyede MBA-kurser
Gennem årene har CBS udviklet en unik forståelse for de
spørgsmål, der optager de mange videnintensive virk-
somheder i de skandinaviske lande.
F.eks. at de opererer i et miljø kendetegnet
ved nye markedstrends, dynamiske
produkter og arbejdsmarkeder
samt teknologi under hurtig udvikling.
Desuden udvikler de komplekse
og innovative interne og eksterne
forhold, som kan være en model for
andre organisationer.
Disse særlige organisatoriske kendetegn
udfordrer de traditionelle
måder at organisere på og rejser en
lang række spørgsmål om, hvilke
ledelsesmetoder der egner sig i denne
sammenhæng. Dette tyder på, at
udfordringerne ved at lede videnintensive
virksomheder adskiller sig
fra de traditionelle virksomheder,
som de fleste MBA-uddannelser
fokuserer på.
Det er denne kompetence, der er
central i den nye fuldtids MBA. Kurserne
er skræddersyede til at give
deltagerne den nødvendige viden
til at varetage ledelsesopgaver i denne
type virksomheder.
5

Captain’s Network
I tæt samarbejde sælger den maritime markedsføringsklub Naval Team Denmark og søværnet
danskbygget forsvarsmateriel ude i den store verden
Af journalist Freddie Ottenheim
6
Mindre en 50 skridt fra Tivolis hovedindgang
i København – i en bygning på 4. sal – sidder
en lille „edderkop“ og trækker i sine tråde i et
net, der er spundet ud over store dele af verden.
Ikke så sjældent indfanges en person –
oftest en militærperson – i spindet. Og når det
sker, tjener edderkoppen penge hjem til Danmark.
Edderkoppen hedder Naval Team Denmark
(NTD), og faktisk er det en „eksportklub“
med 17 danske medlemmer og fire
udenlandske.
Kontoret i København drives til daglig af
kun én mand og en sekretær. Fælles for medlemsvirksomhederne
er, at de er leverandører
af forsvarsmateriel til dansk forsvar, i hovedsagen
til søværnet. Det er skibsværfter, maskinfabrikker,
skibskonstruktører, producenter af
redningsudstyr, radarudstyr, skibsmotorer,
våbensystemer, elektronik- og softwareudstyr
samt ikke mindst dansk knowhow på alle de
nævnte områder.
Ny chef for NTD – han tiltrådte den 1. september
i år – er kommandør Arne Stihøj
Pedersen, der på en tre-årig orlov fra søværnet
er „udlånt“ til NTD. Nu rejser han rundt til
fjerne dele af verden, holder foredrag, arrangerer
udstillinger og markedsfører dansk forsvarsmateriel
produceret i medlemsvirksomhederne.
Dansk maritimt udstyr er på vej ud i
den ganske verden, og i al ubemærkethed
kunne NTD i sommer fejre sit 10 års jubilæum.
Standard Flex-skibene
– En meget vigtig funktion for NTD er at modtage
besøg fra udlandet og bringe de besøgende
i kontakt med de rigtige folk i såvel vore
medlemsvirksomheder som i søværnet eller
det øvrige forsvar, hvor vore besøgende kan få
lejlighed til at se medlemsvirksomhedernes
produkter i funktion. Vi har besøg af ganske
mange forsvarsministre og admiraler eller
andre højtstående personer på beslutningsniveau,
og det er overordentlig vigtigt, at disse
personer bliver betjent på højeste niveau på
den korte tid, de normalt har til rådighed, fortæller
Arne Stihøj Pedersen, der for få dage
siden fik besøg af en admiral fra Filippinerne.
– En af årsagerne til, at NTD blev oprettet, er
ikke mindst den danske succés med Standard
Flex-skibene. Altså idéen om at containermodulere
et skib, så det kan armeres til vidt
forskellige opgaver, alt afhængig af
hvilket containerindhold (kanon,
minerydning, hospital, troppetransport
eller andre containermoduler),
der på et givet tidspunkt er
anbragt i det „nøgne“ skib. Hver
form for armering af skibet giver
hver sin opgaveløsning. Danmark
er endnu alene i verden med dette
princip.
Det begyndte faktisk med Flex
300-skibene, altså Flyvefisken-klassen,
der var så opsigtsvækkende for
udlandet, at de på et tidspunkt
nærmest kimede Søværnets Materielkommando
(SMK) ned, så medarbejderne
dårligt nok kunne få tid
til at gøre andet end at besvare nysgerrige
opkald.
Interessen for Danmark bredte
sig også til andre danske maritime
produkter, og en håndfuld forsvarsindustrielle
virksomheder i Danmark
besluttede derfor at oprette
Naval Team Denmark som en fælles
marketing-edderkop, der på den
ene side bringer budskabet om danske
forsvarsprodukters fortræffeligheder
og dansk våbenekspertise ud
i den store verden og på den anden
side sætter udenlandske besøg i
Danmark i system, så kunderne bliver
betjent bedst muligt. Det har nu
fungeret i 10 år, og antallet af opgaver
er støt stigende, fortæller Arne
Stihøj og fortsætter:
Den førerløse minerydder
– Lad mig som eksempel blot nævne
et spændende lille produkt som
„Damdic“ – en lille fjernstyret drone,
som man sender ned på havbunden,
hvor der ligger en mine.
Ved siden af minen lægger dronen
så et lille „æg“ – en sprængladning.
Efter at fartøjet – dronen – er dirigeret
væk fra stedet, kan sprængladningen
aktiveres, og minen er
neutraliseret. Smart, enkelt og effektivt!
Damdic (DAnish Mine DIsposal
Charge) fremstilles af Nordic
Defence Industries A/S i Nørre-
Kommandør Arne Stihøj
Pedersen fra Naval Team
Denmark markedsfører
danske marineskibe og
maritimt udstyr over hele
verden.
(Foto: Peter Eilertsen)
sundby i tæt samarbejde med
søværnet, og det er blot et enkelt af
de mange produkter fra den danske
forsvarsmaterielbranche, som
det store udland er interesseret i,
siger Arne Stighøj og fortsætter:
– Damdic var bl.a. med i den store
succés i Adriaterhavet, som
dansk minestrygning med Standard
Flex 300 opnåede efter bombardementerne
i Kosovo. Blandt
en styrke på 15 NATO-minestrygere
opnåede den danske enhed at
lokalisere og destruere 47 pct. af
alle minerne i løbet af de første
måneder. Her med et skib produceret
for næsten kun halvdelen af prisen
for en ordinær minestryger!
Samtidig kan skibet forsvare sig
under operationer, med en tretommer
kanon og Sea Sparrow, og
så kan skibet i fart skyde hele 30

Den fjernstyrede drone, „Damdic“ fra den nordjyske virksomhed Nordic Defence Industries A/S, var bl.a. med
i den store succés i Adriaterhavet, som dansk minestrygning med Standard Flex 300 opnåede efter
bombardementerne i Kosovo. (Foto: NDI)
knob. Med det klarede en dansk
enhed halvdelen af minerydningsarbejdet!
Det er da flot klaret!
Er der noget at sige til, at udlandet
bliver interesseret? Her kan
man også nævne de nye Fleksible
Støtteskibe – de koster kun lidt over
halvdelen af prisen for en moderne
fregat! Det må være interessant for
mange landes forsvar, når de opdager,
at der eksisterer et sådant
besparelsespotentiale, mener Arne
Stihøj.
Effektiv dansk „networker“
NTD og Arne Stihøjs indsats i de
næste tre år bliver at iværksætte
eksportfremstød mod lande, som
kan forventes at opnå politisk godkendelse
som aftagere af dansk forsvarsmateriel.
Indsatsen bliver rettet
mod f.eks. New Zealand på Fleksible
Støtteskibe-området, industrisamarbejde
og teknologioverførsel.
NTD's indsats rettes også
mod den amerikanske flåde og
USA’s kystbevogtning, som interesserer
sig for det danske modulære
koncept og materielsamarbejde.
Canada interesserer sig for Standard
Flex-skibene samt opbygning
af en maritim løftekapacitet. Og
endnu en række NATO-lande, Sverige
og enkelte lande i Mellem- og
Fjernøsten samt også Chile interesserer
sig for Standard Flex, minerydning
og kystbevogtning o.m.m.
I løbet af det kommende års tid
vil man se Naval Team Denmark og
Arne Stihøj repræsenteret på enten
udstillinger eller ved foredragsturnéer
i Sverige, London, Paris, Chile
og Singapore og mange andre lande
og storbyer.
NTD – nu med Arne Stihøj som
„edderkop“ – er blevet en effektiv
dansk „networker“ og opbygger af
forretningsforbindelser overalt i
den store verden, hvor det kan lade
sig gøre.
NTD skaber forbindelserne –
medlemsvirksomhederne klarer
selv kontrakter og salg. Men på
denne måde går danske virksomheder
og søværnet hånd i hånd ud
i den store verden. Så bliv ikke
overrasket, hvis du en dag falder
over et dansk-designet krigsskib på
den anden side af kloden. I så fald
har Naval Team Denmark formentlig
været på banen…
Naval Team Denmarks medlemmer er:
DANYARD Aalborg A/S
Odense Stålskibsværft Ltd.
Terma A/S
Mærsk Data Defence AS
MT Højgaard a/s
DESMI A/S
Logimatic A/S
Lyngsø Marine A/S
CUBIC-Tavleproduktion A/S
RESON A/S
Nordic Defence Industries A/S
EIVA A/S
FORCE Technology
Maridan AS
VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S
HMK-Group
Systematic A/S
Hertil kommer fire associerede medlemmer
i udlandet:
ENMACO Motors/Caterpillar
EADS Deutschland GmbH
ADI Limited
SAAB Bofors Underwater Systems AB
7

tænker tanker!
Tænketank Fastholdelse retter sine aktiviteter mod at fastholde alle Forsvarets medarbejdere
Af oberstløjtnant Mogens Bech, fung. formand for Tænketank Fastholdelse Tank
8
Den af Forsvarschefen nedsatte Tænketank
vedrørende fastholdelse har nu
arbejdet i knap to år.
Hvor fokus indledningsvis var rettet
mod den relativt store afgang af specielt
yngre officerer i 1999 og 2000, er fokus
nu ikke alene rettet mod yngre officerer,
men mod at fastholde alle de kompetente
medarbejdere, Forsvaret råder
over.
Hvad er så status i Tænketankens
arbejde her ved udgangen af 2002?
Det er Tænketankens opfattelse, at
alle myndigheder i Forsvaret i det forløbne
år fortsat har haft fokus på at fastholde
dygtige og kompetente medarbejdere
på alle niveauer. De tilbagemeldinger,
vi har modtaget gennem 2002,
indikerer, at dialog, medarbejdersamtaler
og udarbejdelse af langsigtede personelplaner
har været et fokusområde
overalt. Der er dog heller ingen tvivl
om, at der fortsat er noget at arbejde
med i fremtiden. Specielt vedrørende
personelplaner er der stadig plads til
forbedringer!
Hvad er på vej?
Tænketanken har gennem 2002 fremsat
et antal idéer til basisorganisationen
vedrørende tiltag, der kan optimere de
generelle arbejdsforhold – og dermed
forhåbentlig virke fastholdende. Tænketanken
er nu i en fase, hvor vi i en kort
periode primært vil monitere de allerede
iværksatte ideer. Hensigten er så i
løbet af forår/sommer 2003 at fremsætte
forslag til nye fastholdelsestiltag.
Hvad er det så, der er på vej?
Efterfølgende nævnes nogle af de tiltag,
der er under yderligere bearbejdelse.
– Den forsøgsvise mentorordning bliver
ultimo 2002/primo 2003 evalueret i
samarbejde mellem Forsvarskommandoen
(FKO) og Institut for Militærpsykologi
(IMP). Forslag til evt. forbedringer
udarbejdes med henblik på beslutning
om, ordningen skal gøres permanent.
– Pendlerordningen evalueres tilsvarende
for at vurdere om, hvorvidt ordningen
skal videreføres.
– VUT-I/L justeres. Som en forsøgsordning
gennemføres VUT-I i hæren
som et 11 måneders kursus. Første kur-
Tænketanken er nu i en fase, hvor vi i en kort periode
primært vil monitere de allerede iværksatte idéer, skriver
oberstløjtnant Mogens Bech, som er fungerende formand
for Tænketank Fastholdelse.
sus med ændret indhold og varighed
starter januar 2003.
– En lokal modtageordning for
Forsvarets personel og deres familier
i forbindelse med flytning til nyt
tjenestested. Ordningen iværksættes
i et tæt samarbejde mellem den
enkelte myndighed, Forsvarets Rådgivning
om Omstilling (FRO), kommuner
og evt. lokale firmaer (Interforce).
– For yderligere uddannelse og
udvikling af personelforvaltere ved
NIV III MYN er det besluttet, at der i
2003 gennemføres et værnfælles
personelseminar for alle CHA/CHP
ved NIV III. Seminaret gennemføres
2.-3. september 2003 på Høveltegård.
– Fridøgnsbank: En aftale om
mulighed for at placere optjent frihed
i „banken“ er på trapperne.
Endvidere vurderer Tænketanken,
at NyLøn, der allerede er implementeret
for visse dele af Forsvarets
ansatte og er på vej for resten af Forsvarets
ansatte fra 2003, kan være et
positivt fastholdelseselement.
Topplacering til Forsvaret
Det af Dagbladet Børsen offentliggjorte
medarbejderindeks har i
efteråret 2002 haft fokus på, hvorledes
virksomheder kan fastholde og

120
100
80
60
40
20
0
0
Premierløjtnant Christian Busch, som er medlem af Tænketank Fastholdelse og tillige
hovedbestyrelsesmedlem i HOD, afprøver den nye 11 måneders VUT-I i hæren.
tiltrække kvalificerede medarbejdere.
I et European Employee Index
har 2.850 danske medarbejdere vurderet
deres arbejdsplads. I denne
vurdering har Forsvaret opnået en
topplacering, når det gælder medarbejderes
vurdering af virksomhe-
Oversigt visende uforudset afgang af officerer 1995 - 2002
3. kvt
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Flyvevåbnet
Søværnet
Hæren
dens image, hvilket må betragtes
som en positiv udvikling for dansk
Forsvar.
Nedenstående oversigt viser den
uforudsete afgang af officerer fra
1995 og frem til udgangen af tredje
kvartal 2002. I de første tre kvartaler
af 2002 har netto-afgangen af officerer
fra alle tre værn således været
på 18 personer, hvor tilsvarende tal
for de første tre kvartaler 2001 var
67 personer. Med denne udvikling
forventes den uforudsete afgang af
officerer i 2002 at blive den laveste
de seneste ti år.
Dette får dog ikke Tænketanken
til at gå i stå. Vi bør fortsat alle arbejde
for at gøre vores arbejdsplads
endnu bedre. Har I forslag til, hvorledes
vi kan optimere fastholdelse af
kompetente medarbejdere – så er
Tænketanken fortsat interesseret i
gode idéer og forslag.
9

Statens Isbryderdivision
klar til iskampagne
10
Efter overstået forskole i november er „Bjørnene“ klar til livtag med Kong Vinter..
Af Leif O. Nørgaard, Dj
Fotos: Poul Anker, PF
Den måske smukkeste af isbryderne – Elbjørn fra 1953 – er kun en skygge af sig selv efter et motorhavari
under sidste iskampagne. Men endnu ligger den oplagt sammen med de øvrige Bjørne i Frederikshavn.
– Får vi isvinter denne gang? Og er det relevant at privatisere
istjenesten?
Første spørgsmål kan besvares med et muligvis.
Det andet er tvivlsomt, ifølge chefen for Statens Isbryderdivision,
som søværnet bemander!
Så støt som en nu hedengangen Storebæltsfærge i
magsvejr krydser den samlede eskadre af statsisbrydere
– Danbjørn, Isbjørn og Thorbjørn – rundt øst for Flådestation
Frederikshavn på den årlige forskole. Dagen
igennem og natten over testes udstyr, skibe og mandskaber
for at sikre, at alt og alle er „fit for fight“, hvis det
skulle komme så vidt, at Kong Vinter forsøger at lægge
låg på skibstrafikken i Bælterne.
Og hvem ved?
Midt i november, mens Bjørnene er på prøve med
skiftende A- og B-besætninger, meldes om begyndende
isdannelse i bunden af Den Botniske Bugt. Isvintrene
har det med at bryde frem med syv-otte års mellemrum,
og den sidste havde vi i 1995/96. Det år, det politisk var
blevet besluttet at overføre istjenesten fra Erhvervsministeriet
til Forsvarsministeriet – og isbrydningen blev en
opgave for søværnet med den første „Full Scale“ iskampagne
siden vinteren 1986/87.
Rent statistisk begynder tampen at brænde.
Observerer
– Allerede 1. december begynder vi at måle vandtempe-
Major Byrnak i samtale med en gammel
„isbryder“, maskinchef Helge Christensen, 68,
som straks trådte til, da Danbjørns maskinchef
blev nedlagt af nyresten.
raturen i overfladen og i fem meters dybde syv forskellige
steder i danske farvande, fortæller chefen for Abesætningen
på Danbjørn – og chef for alle isbryderne,
når de ligger på flådestationen i Frederikshavn – kommandørkaptajn
Chris T. Sørensen, som nok skal vare sig
for at spå og da ikke mindst om vejret.
Til gengæld er han ikke bleg for at melde sig som tilhænger
af en iskampagne.
– Fra et samfundsmæssigt synspunkt „nej“, fordi det
gør alting dyrere og besværligere, når infrastrukturen be-

Isbryderne klar til forskole.
lastes i den grad. Det er det samme, som når vi får snestorm,
og det hele pludselig går ned.
Men ud fra et professionelt synspunkt vil jeg gerne ud
at bryde is, og det vil svendene også, siger han tidligt på
aftenen efter en lang dag på broen, mens andre har
taget vagten. Chris T. Sørensen er til daglig chef for
Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole med domicil
i bakkerne ved Frederikshavn og udsigt ned over de
isbrydere, der altså er en slags bibeskæftigelse, som
udmærket kan kræve fuld arbejdsindsats.
Fremmed fugl
Major Tage Byrnak fra Forsvarskommandoen er med på
en kigger på Danbjørn. Iført sin hæruniform skiller han
sig markant ud fra besætningen af søens folk, officerer,
befalingsmænd, konstabler og værnepligtige, som
mestendels kommer fra minelæggeren Møen, og de fire
civile, som til daglig passer og vedligeholder isbryderen.
Det har sin forklaring:
– Vi arbejder på en rapport med henblik på isbrydernes
udfasning omkring 2015. Hvad skal erstatte dem?
Mange kan ikke forstå, at vi har skibe, som ligger uvirksomme
hen og kun bruges hvert 7. år, når issituationen
kræver det. Det er en vurdering af opgavesættet, vi foretager.
Skal vi have flerformålsskibe, som kan løse miljøog
inspektionsopgaver, når de ikke bruges til at bryde is,
siger Byrnak, som interesseret følger slagets gang fra bro-
Kommandørkaptajn Chris T. Sørensen håber på egne og
svendenes vegne, at vi får isvinter over Danmark.
en og livet ombord i øvrigt. En ganske
anden, men ikke mindre interessant
verden end den, han kommer
fra.
God afveksling
Officerer, befalingsmænd og konstabler,
som til daglig har trange forhold
på Møen, som også er skoleskib
med masser af elever ombord,
er glade for skiftet til Danbjørn og
forskolen og endnu gladere, såfremt
der skal brydes is i en måneds turnus
med B-besætningen. Bjørnene er
store skibe med enkeltmandslukafer
til alle, udmærkede faciliteter og
en omgangstone præget af skibenes
fortid som civile arbejdspladser.
– Tingene glider på en anden
måde, og vi følger ikke tidsskemaerne
så slavisk. Når vi først har været
fire timer ombord og personellet
11
fortsættes…

12
har fået udstukket deres opgaver, så
kører det hele igen, siger banjemester
med mere, oversergent Vagn D.
Nielsen, som sammen med kommandørkaptajn
Chris T. Sørensen
var med på den første iskampagne i
søværnets regi.
Næstkommanderende, orlogskaptajn
P. Graugaard, er også næstkommanderende
på Møen og forklarer:
– Her har du en del af din
egen besætning. Folk, du kender fra
hverdagen; gamle rutinerede konstabler.
På et skoleskib som Møen er
man vant til at håndtere 130-140
mand, mange er helt nye, totalt ukendte
med systemet, og samtidig
skal du håndtere værnepligtige,
som skifter to gange om året. Stemningen
på Danbjørn er løsere uden
at være løsagtig. Jeg kan godt lide en
kammeratlig og positiv tone. Vi
respekterer hinanden og ved, hvor
hinandens styrke og svagheder er.
Om det er konstabler, officerer eller
befalingsmænd, er jeg sådan set lige
glad med, bare de kan deres job. Det
er tredje gang, jeg er med på Danbjørn,
én gang som operationsofficer
og nu 2. gang som næstkommanderende.
Natmad
Danbjørn stamper ind i natten.
Ombord er der blevet stille. Klokken
22 serveres hotdogs efter en lang
dag. Maskineriet får lov at køre i
døgndrift og skal bevise, at det kan
klare mosten, også når der kommer
fast is i farvandet.
Og så til sidst et vend tilbage til
spørgsmålet om en eventuel „privatisering“
af istjenesten, som Forsvarsministeriet
overtog i januar
1996, og hvis daglige ledelse varetages
af Søværnets Operative Kommando,
som også har ansvaret for
ismeldetjenesten og ledelsen af
isbryderne under iskampagne.
– Jeg tror ikke, at man vender tilbage
til den tidligere ordning. Jeg
tvivler på, at det kan laves billigere
for staten, end det er tilfældet i dag,
siger Chris T. Sørensen og peger på
et lavt vedligeholdelsesbudget. Til
at passe „de fire bjørne“ til daglig er
der en fast stab på 11 civile i et godt
samarbejde med Flådestation Frederikshavn.
– Folk siger, de store skibe er for
dyre at have liggende, når de kun er
ude at sejle hvert 8. år. Det kan jeg
godt forstå, men det kan sammenlignes
med ambulanceberedskabet.
Danmark er en søfartsnation og
som sådan kan vi ikke holde til at
være uden isbryder, siger Chris T.
Sørensen, som sammen med sin
besætning nu er i beredskab.
I fald Danmark skulle få isvinter!
Når vinteren sådan for alvor strenges, er det, at der opstår en skarp
situation, og at Bjørnene sættes ind efter behov, som her Thorbjørn i
sit rette element. (Foto: Flådestation Frederikshavn)
Næstkommanderende P. Graugaard – med på
Danbjørn for tredje gang.
Isbryderne på vej mod havn efter endt forskole –
her ses den oplagte Elbjørn.

Prisstigning på HOD’s
frivillige gruppelivsforsikring
Skadesprocenten for dækningen af kritisk sygdom er
desværre ikke blevet mindre end beregnet i år 2002. Derfor
sættes præmien op pr. 1. januar 2003 fra de nuværende
135,- pr. måned til kr. 170,- pr. måned, i lighed
med, hvad der blev orienteret om i Danske Officerer nr.
3/2002, side 14.
På trods af de nødvendige prisstigninger har HOD's
gruppelivsforsikring stadig en særdeles konkurrencedygtig
pris. En tilsvarende forsikring med dækning for
kritisk sygdom koster for en 40-50 årig på individuelle
vilkår ca. 500,- kr. om måneden, hvilket svarer til en
årlig præmie på ca. 6.000 kr.
Formandens juleog
nytårshilsen
HOD har i år besluttet at reducere
kraftigt i antallet af personlige juleog
nytårshilsner. Derfor vil vi gennem
medlemsbladet, hjemmesiden,
nyhedsbreve m.m. sende vore
varme ønsker om en glædelig jul og
et godt nytår til alle HOD's venner,
forhandlingspartnere m.fl..
I stedet for at udsende de mange
julekort har HOD valgt at donere et
beløb til velgørende formål.
Med venlig hilsen
Steen G. Martinussen
Ekspedition:
Major John Alstrup-Andersen
Hovedorganisationen af
Officerer i Danmark
Olof Palmes Gade 10
2100 København Ø.
E-mail: alstrup@hod.dk
Tlf. 3315 0233
Besøg fra Euromil
I forbindelse med den europæiske organisation for militære
personelorganisationer, Euromil’s Miljøseminar i
Danmark fik HOD besøg i det nye domicil på Østerbro den
11. november.
Det var Euromil's generalsekretær, fhv. admiral Ulrich A.
Hundt og direktøren for den tyske „Karl Theodor Molinary
Fond“ Andreas Prüfert. HOD's formand, oberst Steen G.
Martinussen, orienterede om aktuelle forhold.
På billedet ses fra venstre Ulrich A. Hundt, Steen G. Martinussen
og Andreas Prüfert.
Sekretariatet holder
jule- og nytårslukket
HOD's sekretariatet er lukket for henvendelser i perioden fra
mandag den 23. december 2002 til fredag den 3. januar
2003 (begge dage inkl.)
Sekretariatets medarbejdere ønsker alle HOD's medlemmer,
lokalafdelingsformænd, samarbejdspartnere, forretningsforbindelser,
leverandører m.fl. en glædelig jul samt et
godt nytår.
Annoncematerialet må være
bladet i hænde senest den 25.
i måneden forud for annoncens
indrykning.
Bladet forbeholder sig at kunne
afvise annoncer, der strider
mod bladets tone og ånd.
ANNONCER
Annoncepriser:
1/1 side: kr. 4.800,-
3/4 side: kr. 4.000,-
1/2 side: kr. 2.500,-
1/4 side: kr. 1.500,-
1/8 side: kr. 900,-
Farvetillæg: 1 farve kr. 1.200,-
13

14
Forsvaret og pressen:
Pressens kamp mod forsvaret
Eller historien om dengang en forsvarsminister forbød journalister job i forsvaret.
Og dengang der var kaotiske journalister og koleriske officerer til
Af Christian Brøndum, „Militær-Medarbejder“, Berlingske Tidende
„Formandens beretning var meget
kort. Godkendtes tillige med regnskabet,
der blev aflagt af kassereren,
der dog havde glemt bøgerne derhjemme“.
Kassereren uden regnskabsbøger
på denne generalforsamling i 1954
var arbejderavisen Aftenbladets
daværende forsvarsmedarbejder,
Lasse Budtz, senere TV-journalist,
socialdemokratisk folketingsmedlem
og hovedforfatter af Danmarks
NATO-fodnoter i 1980érne.
Sammen med et dusin andre forsvarsjournalister
var han medlem af
en noget særegen, nu for længst
glemt journalistklub med det flot
svungne navn: „Militærmedarbejder-Foreningen“.
Den blev stiftet 15. november i
befrielsesåret 1945 hos Davidsen,
Aaboulevarden 1. sal, blandt andet
efter opfordring fra dansk forsvar.
Nu skulle der samarbejdes med pressen
efter krigen, hvor militær og forsvarspolitik
stod højt på dagsordenen.
Journalisternes forening skulle
være „faglig og kammeratlig“.
Foreningens historie blev ret tit
dramatisk. Det kammeratlige forsvandt
til tider i indædte „slagsmål,
enten i verbal kamp med forsvaret
eller også indbyrdes. Pengekassen
var oftest tom, og foreningens evne
til at organisere og arrangere var –
pænt sagt – af svingende kvalitet.
Med andre ord: En ægte journalistforening
fra dengang, der var kaotiske
journalister og koleriske officerer
til, suppleret med en forsvarsminister,
der gav blanke fanden i pressen.
Hvilket ministrene med enkelte
undtagelser har gjort lige siden, men
det er en anden historie.
De historieløse…
Foreningens historie står at læse i
dens forhandlingsprotokol, som
dens sidste formand, Den Liberale
Presses mangeårige Christiansborgredaktør
Tage Jensen, for nylig overlod
til overtegnede med henblik på
protokollens overlevelse samt foreningens
genoplivelse.
„God ide“, lød presseofficer,
major Torben Schackingers naive
svar, da Forsvarskommandoens presse-
og informationsafdeling fik
idéen om foreningens genopstandelse
forelagt. Den positive reaktion
bekræfter, at de – som tilforn –
ikke aner, hvad de taler om derude i
forsvarets førerbunker i Vedbæk.
Ingen presseofficer ved sine fulde
fem kan ønske sig en ny „Militær
Medarbejder Forening“ på halsen.
Uvidenhed blandt embedsmænd
er virkelig en samfundssvøbe. De
anede såmænd ikke heller ikke, at
der har eksisteret en „Forsvarets
Pressetjeneste“ engang, længe før
forsvarets moderne image-plejende,
story-tellende Internet-fikserede
presseofficerer blev opfundet.
Og så taler man om historieløse
journalister. Gud-fader-bevares.
Telefonsamtalen fortsatte i form
af tilråb ude fra baglokalet fra oberstløjtnant
og informationschef Kim
Enevoldsen: „Du kan helt demokratisk
blive både formand, kasserer og
sekretær og selv bestemme sommerudflugten
i den nye forening. Der er
jo ikke andre militærmedarbejdere
end dig“, lød det uhøvisk.
„Omsvøbsdepartementer“
Lidt sandt er det imidlertid, at der
ikke er så mange journalister med
Forsvaret som speciale. Det halve af
dansk Forsvar er over alle bjerge, og
resten har forskanset sig bag skriveborde
og presseofficerer, hvis antal
er vokset proportionalt med den
aftagende medieinteresse. Desuden
er politikerne til det kedsommelige
enige om det meste militære. Men
nogen skal tage det sure slid og
kæmpe med officersmagten. Det er
der nemlig stolte traditioner for.
„Militær Medarbejdernes“ slagsmål
med Forsvaret begyndte, allerede
inden foreningen havde holdt
stiftende generalforsamling. Hær-
ens daværende presseofficer, en
kaptajn, havde i en ganske kort periode
været medlem af det danske
nazistparti, så foreningens første,
udstrakte hånd til forsvaret bestod i
en beklagelse af, at presseofficeren
ikke selv var gået sin vej eller var blevet
fyret. Journalisterne havde ikke
noget personligt imod ham – „der
var i øvrigt absolut Tilfredshed med
Kaptajnens personlige Form og
Optræden overfor Pressen“, skriver
Militærmedarbejder-Foreningens
første formand, Poul Hansen fra
Berlingske Tidende, i protokollen.
Forholdet mellem officererne og
pressen blev i det hele ikke præget af
stor hjertelighed, selvom nogle
presseofficerer synes at have været
medlem af foreningen i perioder:
Generalforsamling 30. november
1946: „Formanden udtalte, at de
pressetjenester, der var oprettet, virkede
som omsvøbsdepartementer“.
Generalforsamling 12. november
1947: „Formanden fandt, at
Hærens Pressetjeneste ikke fungerede
helt godt. Aarsagen var sikkert,
at Officererne ikke havde den
rette indstilling“.
„Rasmus Jetjager“ fyrer pressen
Men mistilliden var åbenbart gensidig.
I 1955 besluttede den daværende
forsvarsminister, Rasmus Hansen
(S) – i pressen kaldt „Rasmus Jetjager“,
at nedlægge Forsvarets Pressetjeneste,
hvor der på det tidspunkt
var en del journalister ansat.
Militærmedarbejdernes formand
gik bodsgang til ministeren for at
overtale ham til at beholde en presseservice,
men Rasmus Hansen var
stålsat.
„Årsagen var vistnok, at han blev
kritiseret en del i pressen. Det kan
selvfølgelig også have været besparelser“,
fortæller én af Berlingske
Tidendes datidige forsvarsmedarbejdere,
Mogens Auning.
Under alle omstændigheder måtte
Militærmedarbejdernes formand

meddele sine medlemmer ministerens
besked:
„Ingen Journalist vil (fra 1. april
1955) blive ansat som Presse- eller
Informationsmand i Forsvaret. Forslag
eller Ønsker fra militære Stabe i
denne retning vil absolut ikke blive
gennemført“.
Ministerens bandbulle holdt dog
ikke evigt, thi det er med ministre
som med chefredaktører: De kommer
og går som vinter og vår. I dag
har to journalister sikret sig en plads
på Forsvarets lønningsliste, nemlig
en pressesekretær i Forsvarsministeriet
og en informationsmand i Flyvematerielkommandoen.
Dertil kommer
en håndfuld i det mere uafhængige
„Forsvarets Oplysnings- og
Velfærdstjeneste“, der producerer
nyhedsbreve og „Forsvarets TV“, der
laver militære TV-nyheder på Internettet
og har produceret TV-reportager
til bl.a. TV Danmark.
Men de officerer, der erstattede
journalisterne som formidlere mellem
Forsvar og presse, var dog ikke
helt håbløse alle sammen. Lasse
Budtz nævner major K. Brøns-Hansen,
der i omkring tre årtier, frem
til sin pension i 1991, fra sin pind i
Forsvarskommandoen betjente
pressen:
„Bare man havde færten af en
historie, fortalte han det hele. En
meget venlig mand“, fortæller Lasse
Budtz.
En anden, sagnomspunden figur
var Preben Borberg. Han var presseofficer,
og samtidig højt placeret i
Forsvarets Efterretningstjeneste.
Men beskæftigelsen i den hemmelige
tjeneste var kendt blandt journalisterne,
så det gjorde ikke noget.
Foreningens langsomme død
Når Militærmedarbejderne ikke sloges
med Forsvaret, sloges de med
hinanden. I 1957 vedtog foreningen
på årets generalforsamling en „misbilligelse“
overfor en kollega fra
Politiken, som havde refereret fra et
fortroligt møde med en udenlandsk
admiral. Misbilligelsen blev refereret
i Berlingske, hvorefter Politikens
chefredaktør klagede til Journalistforbundet.
Affæren, der nåede fagbladet
„Journalistens“ forside, kom til at
handle om „Militær Medarbejder-
Foreningens“ love. Referatet fra den
famøse generalforsamling afslører,
at journalisterne ikke praktiserede
lovdisciplin i egne rækker med stor
nidkærhed:
„Ved generalforsamlingens
begyndelse oplyste formanden, at
der ikke eksisterede love for Militærmedarbejderforeningen…,
og han
fremsatte forslag til vedtægter. Under
dette punkt fremdrog foreningens
tidligere formand imidlertid
eksemplarer af bestående love. Der
var derefter på generalforsamlingen
enighed om, at disse love måtte
være foreningens vedtægtsmæssige
grundlag“.
Medlemskartoteket – der var sjældent
over tyve medlemmer – var
heller ikke nemt at overskue.
„Har forhandlet med Lasse Budtz
om medlemslisten, da der er tvivl
om, hvem der er medlemmer. Det
er der stadig“, noterede sekretæren i
protokollen i 1954.
I 1952 afstod foreningen fra at
opkræve kontingent mod at medlemmerne
selv betalte generalforsamlings-frokosten.
I 1954 moderniseredes
regnskabspraksis således,
at kontingentet blev opkrævet ved
frokosten og brugt til betaling for
samme. Ved generalforsamlingen i
1955 oplyste kasserer Lasse Budtz, at
kassen var tom. Regnskabet blev
godkendt.
„Det var ikke min skyld, at kassen
var tom, når vi ikke havde
opkrævet kontingent“, hævder Lasse
Budtz i dag.
På generalforsamlingen op til
julen 1958 – på den foretrukne
restaurant „Grønningen“ – var det
hensigten at opløse foreningen og
spise frokost for kassebeholdningen.
„Imidlertid kom man til det
Resultat, at en Forening, der kunne
give Frokost, måtte have sin Eksistensberettigelse“,
noterede sekretæren
i protokollen.
I 1962 drev det omsider mod klippeskær
og forlis. Da var det to år
siden, foreningen sidst havde holdt
generalforsamling, og formanden
påtog sig det fulde ansvar. „Jeg skal
spare medlemmerne for at høre på
undskyldninger, de er – i al deres
mangfoldighed – kun undskyldnin-
ger“, lød det fra den mismodige formand. Han påpegede,
at kun 11 medlemmer havde været villige til at betale
kontingent ved den seneste opkrævning tre år tidligere.
Ifølge redaktør Tage Jensen, der blev formand samme
år, holdt foreningen op „fordi folk døde omkring mig“,
siger han. Sidste notat i protokollen er fra 1963.
Men gammelt nag mellem Forsvar og presse forgår
ikke så let, forening eller ej. I år er det blevet til to
ombudsmandssager, rejst af journalister mod Forsvarskommandoen,
som årligt modtager en halv snes krav
om aktindsigt fra journalister og andre, der ikke kan få
forsvaret til at hoste op med oplysninger på anden måde.
En enkelt journalist fra DR har opnået at blive sortlistet.
Ordet „landsskadelig“ er brugt af en højtstående
officer som beskrivelse af pressens oplysningsvirksomhed
i indeværende kalenderår, ligesom forsvarschef
Christian Hvidt i et læserbrev i sommer mente, at Berlingske
Tidende „holdt paprøret for det blinde øje“ i
kritiske artikler om Forsvarets VIP-flyvninger med
statsministeren.
Der er nok slet ikke sket så meget siden 1945.
Socialdemokraten Rasmus Hansen – også kaldt
„Rasmus Jetjager«“ – var forsvarsminister i Hans
Hedtofts regering fra 30. sept. 1953 og senere i
H.C. Hansens fra 1. februar 1955 til 25. maj
1956, hvor han måtte gå af på grund af sygdom.
Han blev afløst af Poul Hansen. På billedet ses
Rasmus Hansen, som vender hjem efter en rejse til
Paris i juli 1954.
(Foto: POLFOTO)
15

16
Forsvaret og pressen:
Få styr på pressen
Filip Ulrichsen er linjeofficer fra Hærens Officersskole. Fra september 2001 har han
studeret journalistik på Syddansk Universitet som alternativ til videreuddannelsestrin I
Af premierløjtnant Filip Ulrichsen
Premierløjtnant Filip Ulrichsen studerer
journalistik på Syddansk Universitet som
alternativ til VUT I.
Forsvaret er en statslig virksomhed,
hvor borgerne køber tryghed for 16
milliarder kroner om året. Folk har
naturligvis krav på, at Forsvaret
informerer åbent om alle forhold,
der ikke kompromitterer evnen til
at kæmpe.
Af den grund optræder Forsvarets
personel ofte i medierne. Er der
nogen fare ved det? Tja, journalister
regnes for at have meget lav troværdighed.
Kun en tåbe frygter ikke
mediehavet, har nyhedschef på
TV2 Jens Gaardbo sagt. Men i denne
artikel håber jeg at kunne afmystificere
medierne så meget, at officerer
føler sig bedre klædt på til det
oftest ganske ufarlige møde med
journalister.
Emners vej til avisspalter og tvindslag
kan være yderst tilfældig. En
deltidsansat lærer i tv-journalistik
arbejder også på en nyhedsredaktion.
En dag brokkede han sig til klas-
sen over, at han netop havde fået
stjålet sin cykel foran stationen. I
næste dags nyhedsudsendelse er der
et indslag om stigning i cykeltyverier.
For indslaget stod læreren. Og
han speakede foran den selv samme
banegård, hvor hans egen cykel
blev stjålet.
Eksemplet viser, at medierne ikke
er så strømlinede og effektive vagthunde,
som nogen måske går og
tror. Det er virksomheder, der skal
tjene penge; med redaktører, der
desperat søger abonnenter og annonceindtægter,
og journalister,
der er skrækslagne for, at deres kreativitet
en dag hører op.
Beskidte kneb
En journalists fornemste dyd er
evnen til at undre sig, at blive
indigneret, og derigennem få gode
idéer at skrive om. Faktisk kan det
føles som en tung byrde at skulle
være kreativ på kommando. Mange
journalister har et bestemt stofområde,
der gør, at de oparbejder ekspertviden
og får et stort kildenet.
Denne rutinering har gjort det
nemt for journalisten at bedømme
et emnes egnethed i forhold til
nyhedskriterierne. Men der stilles
stigende krav om, at journalisten
kan arbejde med mange emner på
flere medier. F.eks. tager Ritzaus
medarbejdere båndoptageren med i
marken, så de både kan lave historier
på tryk og til radio.
Udviklingen i retning af generelister
(flermedialitet), mener jeg, gør
det nemmere for eksperter at sætte
dagsordenen. Det er formentlig blevet
nemmere at påvirke en lidt usikker
journalist til at vælge den vinkel,
Forsvaret gerne vil have frem.
Der findes beskidte kneb, som jeg
ikke vil opfordre til at benytte. For
eksempel universalmidlet imod kritiske
journalister: Påstå, at vinklen
har været brugt mange gange før.
For er der noget journalister hader,
så er det at være uoriginale.
Journalister er ofte talblinde. De
er for dårlige til statistik og kildekritik,
mener mange eksperter. Aviserne
er fulde af vildledende statistik
og pseudovidenskabelige årsagssammenhænge.
Kan man derfor
underbygge sine synspunkter med
en tabel eller graf, bliver det sværere
for journalisten at forholde sig kritisk
til informationerne.
De kildekritiske journalister skal
have noget lokkemad. Hvis de får
lov at se originale dokumenter, virker
det hele mere autentisk. Med et
originaldokument stukket i hånden
bliver journalisten straks mere
modtagelig overfor Forsvarets påvirkning
af valg af vinkel.
Skarpe vinkler
Alle journalister lærer at tilstræbe
objektiviteten. Alligevel kan mange
artikler synes farvede. Det skyldes
ofte begrebet vinkling. Undersøgel-

ser viser, at læserne kun magter at
overskue en historie, hvis alle oplysninger
peger i samme retning. Det
udsnit af virkeligheden, som journalisten
har valgt at præsentere for
læseren, er artiklens vinkel.
Hvis en artikel handler om problemer
i Forsvaret, kan den virke
overdrevent negativ, fordi kravet til
skarp-vinkling gør det nødvendigt
at udelade (mindre vigtige) detaljer,
der kunne have fremstillet sagen i et
lidt mere nuanceret lys.
Denne virkelighed må Forsvaret
lære at leve med og udnytte til egen
fordel. I kritiske artikler med en
anerkendelsesværdig pointe står
man sig bedst ved at lade sig citere
for taknemmelighed over, at nogen
har bragt sagen frem, så de utilfredsstillende
forhold kan blive rettet. Er
artiklen behæftet med alvorlige fejl,
har man ret til genmæle efter medieansvarslovens
paragraf 36.
Man kan sagtens insistere på at
godkende citater, før man vil lægge
navn til dem. I dansk presse er der
ikke som i USA tradition for, at kun
nøjagtigt gengivne udsagn forsynes
med citationstegn. I Danmark anses
det ofte for en dyd at citere personer
for det, de mener – og ikke hvad de
siger. En uvidende eller uetisk journalist
risikerer derfor at give sin kilde
et chok, når avisen udkommer
næste dag. Derfor bør man altid
bede journalisten sende eller oplæse
det, man citeres for med henblik
på godkendelse.
Det er dog vigtigt ikke at være for
stiv og insistere på, at Forsvarets fagsprog
kommer ud i spalterne. Journalistens
opgave er at bygge bro mellem
almindelige mennesker og eksperter.
Hvis man holder fast i kedeligt
fagsprog, risikerer man enten, at
journalisten forkaster citatet, eller at
læseren ikke forstår budskabet.
Skjulte budskaber
Et vigtigt dogme indenfor journalistik
er metoden show – don’t tell.
Journalisten skal forsøge at liste sit
budskab ind med fakta-oplysninger,
som folk selv konkluderer ud
fra. Pointen må ikke skovles ind på
en direkte måde, der kan blive tolket
som subjektiv. I stedet for at
gokke folk i nødden, kaster man
dem op i luften, så de selv falder
ned og slår sig.
Med den fremgangsmåde kan
man forestille sig historier om Forsvaret,
der har som reelt formål at
vise, at værnepligtige bliver dårligt
behandlet. Det er ikke sikkert, presseofficeren
opdager den kritiske
vinkel, når forespørgslen om at
optage fra den seneste Nato-øvelse
lyder ret uskyldig. Det er derfor vigtigt,
at en årvågen presseofficer følger
journalisterne og forsøger at
præsentere dem for et miljø, der
afspejler de faktiske forhold i Forsvaret.
Af samme grund er det altid vigtigt,
at Forsvarets repræsentanter
fremstår på en måde, der virker normal
for folk på den civile side af
hegnet. Den aggressive kampsoldat
kan misbruges i mange sammenhænge.
Derfor bør man overveje at
formalisere udtalelser til pressen,
sådan at budskaber i vid udstrækning
formidles af personer, der udstråler
de værdier, Forsvaret ønsker
at signalere. Det vil også støtte Forsvarets
Værnepligt og Rekrutterings
arbejde.
Forsvaret som subjektiv aktør
Mange potentielle risici ved mødet
med medierne kan begrænses, hvis
Forsvaret insisterer på en objektiv
rolle.
Samfundet betaler for en kerneydelse,
der kan sikre statens selvstændighed
– intet andet. Og til at træffe
politiske beslutninger om Forsvarets
rolle i samfundet har vi folkevalgte
politikere. Forsvarets holdninger
må således være befolkningen
uvedkommende i ethvert
omfang, der ikke kan karakteriseres
som rådgivning. En rådgivning, der
må være bygget på empiri eller teori
begrundet i det ene hensyn, at Forsvaret
skal kunne kæmpe.
Med det mål for øje er hele Forsvarets
organisation, pædagogik og
ledelse opbygget. Der kan altså til
hver en tid argumenteres rationelt
for Forsvarets ret til at fastlægge et
værdisæt, som alene vedrører organisationens
interne procedurer, og
som har betydning for de ansatte.
Spørgsmål af politisk art adskiller
sig imidlertid ved rækkevidden for
samfundet som helhed. Argumenter kan pege i flere retninger,
som kan tolkes af mennesker med forskelligt ideologisk
udgangspunkt. Ved at udtrykke en klar holdning
til politiske spørgsmål risikerer Forsvaret at skade
samarbejdet til en folkevalgt regering med et andet syn
på Forsvarets opgaver.
Medmindre Forsvarets holdninger kan indpakkes
som rådgivning og begrundes detaljeret, risikerer de at
blive tolket som udtryk for en reaktionær holdning, der
savner rationelt grundlag, og som kun er antaget for
konventionens egen skyld. Hvis offentlige myndigheder
politiserer, kan det nemt blive opfattet som et uetisk
og udemokratisk forsøg på at sikre egen eksistens. Og
det argument vinder næppe gehør hos skatteyderne.
Derfor er det yderst vigtigt at skelne klart mellem
synspunkter, man fremsætter som privatperson, og
synspunkter, som er udtryk for Forsvarets officielle
holdning.
Med denne korte artikel håber jeg, at officerer i fremtiden
vil være endnu bedre til at optræde i medierne. De
to vigtige formål er: Befolkningens ret til åben information
og styrkelse af Forsvarets profil.
Nyhedskriterier
1. Sensation
2. Konflikt
3. Aktualitet
4. Væsentlighed
5. Identifikation
6. Nærhed
(7. Celebrity)
Jo flere nyhedskriterier en historie opfylder,
des mere sandsynligt er det, at den bliver
trykt i avisen.
17

Det nye NATO
18
Efter NATO-topmødet i Prag den 21.-22. november står Forsvaret foran store forandringer.
Chefen for Forsvarsstaben, viceadmiral Tim Sloth Jørgensen, giver sit bud på „et nyt NATO“
Det såkaldte „familiefoto“ fra NATO-mødet i Prag den 21. november, hvori deltog de
kommende medlemslande. Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen ses i
bageste række yderst til venstre. (Foto: AFP, STEPHEN JAFFE)
Vi må gøre os klart, at vi lever i en tid med strategisk uforudsigelighed.
Hvem kunne i foråret 1989 forudse Murens
fald i november samme år – og de konsekvenser dette fik
for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik – og hvem kunne
den 10. september 2001 forudse 11. september og de konsekvenser,
denne terrorhandling fik både globalt og for
indsættelse af danske militære styrker.
Udviklingen siden 1989 demonstrerer med al tydelighed,
hvor vanskeligt det er med nogenlunde sikkerhed
at se 15-20 år, ja blot 10 år eller mindre frem i tiden. Det
betyder for de militære styrker og strukturer, at de må
indeholde en betydelig grad af fleksibilitet, så de hen
over materiellets levetid kan løse de opgaver, der nu
engang måtte dukke op. Udviklingen efter 11. september
har således klart understreget behovet for fleksible
og bredt anvendelige styrker, der både kan håndtere de
kendte og vedvarende risici og de asymmetriske trusler.
Disse risici er nu især ustabilitet kommende fra aktuelle
og potentielle konflikter på kanten af eller fjernt fra
NATO’s territorium, herunder risiciene fra international
terrorisme og fanatiske religiøse grupper samt fra
spredning af masseødelæggelsesvåben. Hertil kommer
risiciene fra masseudvandring, narkotikasmugling og
organiseret grænseoverskridende kriminalitet.
Syv nye medlemslande
Østersøregionen forventes at forblive et lavspændingsområde.
Den tidligere trussel fra øst indebærende et
direkte militært angreb på et eller flere lande i Alliancen
er stort set forsvundet. Efter udvidelsen vil Danmark i
konventionel territorialforsvarsmæssig
henseende blive endnu
mere „bagland“, end vi allerede er
blevet siden ophøret af Den Kolde
Krig. Forbedringen af NATO’s forhold
til Rusland vil yderligere
bestyrke denne udvikling. Allerede i
dag er den militære trussel fra
Rusland mod NATO’s territorium,
herunder Danmark, minimal. Med
et stabilt Rusland i samarbejde med
NATO vil denne minimale potentielle
trussel blive reduceret endnu
mere. Ultimativt – og det er lige ved,
at vi allerede er der i dag – vil det
klassiske rationale for NATO-alliancen
forsvinde. Dermed forsvinder
også begrundelsen for dele af Alliancens
nuværende styrker. De er
ikke længere relevante!
På Prag-topmødet fortsatte NATO
sin omstilling efter den Kolde Krig.
Alliancen udvides med syv nye
medlemslande og bliver derved en
mere blandet forsamling, end vi
hidtil har været vant til. To udviklinger,
som vi har set komme gennem
de senere år, er det voksende
kapacitetsgab mellem USA og de
europæiske NATO-lande, og at
Chefen for Forsvarsstaben, viceadmiral
Tim Sloth Jørgensen, talte
på CS-kongressen i Nyborg den 1.
december 2002.
(Foto: Mikael Hjuler)
NATO udvikler sig i retning af at
være „coalition enabler“ for „coalitions
of the willing and capable“.
Uanset om NATO indsættes som
helhed eller støtter koalitioner, er
militær interoperabilitet den
afgørende forudsætning.
Af mere konkrete tiltag kan nævnes
udviklingen af kommandostrukturen,
hvor antallet af hovedkvarterer
reduceres fra de nuværende 20 til
formentlig 11. Det går primært ud
over det tredje niveau i kommandostrukturen,
hvor blandt andet Joint
Headquarter North East i Karup
befinder sig. Det har været uomgængeligt,
og det har hele tiden været
Danmarks holdning, at vi gerne vil
beholde JHQ NE, men kun hvis der
findes konkrete, sunde, militære
opgaver. Vi skal ikke opretholde en
struktur, der ikke har reelle opgaver.
Vi må i så fald søge vores indflydelse
på anden vis, blandt andet ved
bemanding af chefposter i de tilbageværende
hovedkvarterer. Det er
endnu uafklaret, om vi beholder
Combined Air Operations Center 1 i
Finderup, men der er truffet principbeslutning
om, at der fremover skal

være 4 stationære og 2 deployérbare luftrumskontrolcentre
i NATO mod i dag 10.
Danske tilmeldinger til PCC
Kriteriet for topmødets succés var Alliancens evne til hurtigt
at tilvejebringe de militære kapaciteter, der er behov
for i dag. Forud for topmødet var et NATO-„tæskehold“
på højt niveau på rundtur, herunder i Danmark, for at få
nationerne til at forøge deres tilmeldinger af nye kapaciteter
til Alliancen væsentligt udover det, nationerne allerede
har givet tilsagn om i styrkemålsprocessen.
Kapacitetsinitiativet, der udløber af det tidligere
Defence Capabilities Initiative (DCI), benævnes nu
Prague Capabilities Commitment (PCC). Sammen med
det sideløbende Weapons of Mass Destruction (WMD)initiativ
identificerer PCC et antal fokusområder for
Alliancens kapacitetsudvikling. Disse er forsvar mod
masseødelæggelsesvåben, effektivt engagement, udholdenhed
og logistik samt kommunikationssystemer.
Substantielle bidrag til det nye initiativ vil være et middel
til at fremstå som en seriøs alliancepartner, medvirke
til at bevare den transatlantiske forbindelse samt til at
opnå merit og indflydelse i Alliancen. Lad mig derfor
kort knytte et par kommentarer til de forventede danske
tilmeldinger til PCC:
Strategisk søtransport. Her arbejdes med, at Danmark
bidrager til at udvikle et koncept for anvendelse af civile
skibe ved brug af beredskabskontrakter. Der er etableret
et stærkt samarbejde med Mærsk, og vi har store forventninger
til, at Danmark på dette område kan bidrage med
delvist eller helt at tilvejebringe alliancens manglende
kapaciteter. Danmark har sammen med Norge „lead“ på
dette område.
Strategisk lufttransport. Her undersøges mulighederne
for at indgå i en midlertidig multinational løsning, der
sigter på leje eller leasing af „oversize“ transportfly.
Præcisionsvåben (PGM) til skibe. Her ses på anskaffelsen
af de to 5 tommer-kanoner, inkl. ammunition, til de
fleksible støtteskibe.
Præcisionsvåben (PGM) til fly. Her forventes tilmeldt
anskaffelsen af GPS-styret ammunition (Joint Direct
Attack Munitions (JDAM)) og laserstyret ammunition
(Paveway III). Yderligere anskaffelse af præcisionsvåben
på længere sigt vil også kunne medtages.
„Alliance Ground Surveillance“ (AGS). Her anbefales,
at den nuværende deltagelse i projektet følges op af en
fortsat deltagelse og bidrag til finansiering af projektet.
Vaccine. Her vil indkøb af koppevaccine til vore
deployérbare styrker kunne indgå som et bidrag.
Lufttankning (AAR). Her undersøges og overvejes en
multinational løsning.
Kollektiv ABC-beskyttelse. Her overvejes at tilmelde
en fremskyndet anskaffelse af kollektive ABC-beskyttelsesfaciliteter.
Det er vel næsten overflødigt at sige, at broderparten
af disse bidrag p.t. ikke er indarbejdet i vores seksårsplanlægning.
Omprioriteringer kan derfor meget hurtigt
presse sig på, når der skal frigøres midler hertil.
NATO Response Force
Et sidste væsentligt resultat fra topmødet, som jeg vil
omtale, er oprettelsen af en NATO
Response Force. Forslaget er lanceret
af USA. Styrken skal være en
samarbejdet og slagkraftig indsatsstyrke
med multinationalitet på lavt
niveau på op til 21.000 mand, der
med 5-30 dages varsel kan indsættes
globalt, samlet eller delt – skræddersyet
– over hele opgavespektret.
Hovedkvarterer og styrker fra alle
værn indgår i en periode på op til 6
måneder med 2 års forudgående struktureret
opstilling og uddannelse.
NRF trænes og godkendes af
NATO som en samlet enhed, før
den indgår i beredskabet.
Konceptet forener kommandostrukturen,
herunder CJTF-konceptet,
styrkestrukturen og kapacitetsinitiativerne.
Fra amerikansk side
fremhæves specielt, at styrken skal
virke som katalysator for Alliancens
og de enkelte nationers transformationsproces.
Hertil kommer, at den
forener militær effektivitet med
mulighed for relevante styrkebidrag
fra alle medlemslande. Konceptet er
ikke uden politiske vanskeligheder.
FREMTIDENS MILITÆRSTØVLE:
COMBAT 2000
Model 6010/GA
Kampstøvle med 100% vand- og
kemikalietæt GORE-TEX® membran.
Støvlen er bl.a. testet i Bosnien/Kosovo
og derefter videreudviklet til den idag
førende kampstøvle.
Leveres med fuldnarvet læder med
hele stabile skindstykker i siderne for
optimal beskyttelse og stabilitet.
Blød kalveskindspolstring ved
achillessenen for optimal flexibilitet,
samt indbygget stødabsorbering og
slidstærke varmebestandige
såler som standard.
Unikt låsesystem:
Vejl. udsalgspris
kr. 2.395,-
LEBOCK-pris
kr. 1.599,-
(incl. moms)
BESTIL DINE STØVLER PÅ www.lebock.dk
ELLER RING EFTER ORDREFORMULAR PÅ 62 68 27 27.
Nogle lande ser det som udmøntning
af USA’s nye nationale sikkerhedsstrategi
om forebyggende
handling. Konceptet er nu under
behandling i NATO. Hovedlinjerne
blev „velsignet“ under topmødet i
Prag. Danmark støtter dannelsen af
NRF og har til hensigt at bidrage
hertil. Nærmere overvejelser om
konkrete bidrag vil ske sideløbende
med konceptets færdiggørelse. Det
synes oplagt at bruge NRF som et af
værktøjerne til en balanceret udvikling
af dansk forsvar ved løbende at
lade nye enheder fra alle værn indgå,
fx. de nye fleksible støtteskibe,
når de er klar.
Endelig bør nævnes, at visse fundamentale
forhold, fx. Artikel 5-forpligtelsen
og konsensusprincippet,
er uændrede efter Prag. Desuden er
der stadig en række opgaver for
dansk forsvar, som NATO ikke blander
sig i, men som skal løses sideløbende
med vort allianceengagement,
fx. suverænitetshåndhævelse
og miljøovervågning m.v.
EN 347 03
Lebock Fodtøj ApS · Højstræde 16 A · Falsled · 5642 Millinge
Tlf. 62 68 27 27 · Fax 62 68 17 86 · lebock@lebock.dk · www.lebock.dk
GORE-TEX® is a registered trademark of W.L. Gore & Associates
19

HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN DEN 16. 31. august oktober 2001 2002
20
Det dynamiske HOD
Sekretariatets IT-funktioner opdateres med
FIIN-opkobling, Ekstranet og Intranet
Under dagsordenpunktet „Meddelelser“
orienterede formanden,
Steen G. Martinussen om følgende:
– Der har været afholdt møde i
Forsvarskommandoen om årsværk
og lønsumsforbrug. Det blev bl.a.
oplyst, at der er et prognosticeret
overforbrug på officerssiden på 85
årsværk, svarende til 102,2 pct., på
stampersonelsiden 100,4 pct.. og på
værnepligtig- og civilsiden 95 pct..
Det svarer til et ekstra lønsumsbehov
på 150 mio. kr., som overføres
fra materieldriftsbudgettet. Der
blev fra personelorganisationernes
side fremsat spørgsmål om årsværksforbrugets
størrelse set i relation
til de godkendte stillings- og normeringsoversigter,
hvilket ikke blev
besvaret.
– FKO har udsendt skrivelse vedr.
fordeling af Protokollat 1-tillæg i
Forsvaret.
– Fridøgnsbank forventes iværksat
i januar 03.
Siden sidste hovedbestyrelsesmøde
er der indgået følgende aftaler
med Forsvarsministeriet:
– Aftale om klassificering af midlertidig
stilling som KK/OL, Chief of
Staff ved NORDCAPS i LR 36 tillæg 0
– Aftale om klassificering af stilling
som OB/KD, der numerisk
dækker såvel stillingen som Chief
Joint Implementation Cell (JIC)
som Deputy Chief, Joint Implementation
Cell ved HQ KFOR i LR
38. Når stillingen som JIC besættes,
tillægges stillingsindehaveren
midlertidig grad som BG/FA
samt tillæg sats 39
– Aftale om godtgørelse på
1.786 kr. til officerer, der deltager
i beordret gas-rensevagt
Det dynamiske HOD
Fra Sekretariatet orienterede Bent
E. Carlsen om, at næste møde
vedr. militærtillæggets dækningsområde
er den 21. november 02.
Under punktet „Øvrige sager,
Formandskonference 2002“ orienterede
formanden om den forestående
formandskonference.
Hovedbestyrelsen tiltrådte forslaget
til det ændrede kommissorium
for PU-udvalget.
Under „Orientering: Danske
Officerer/HOD-NEWS/NetMagasinet“
orienterede Henning
Lahrmann om „det dynamiske
HOD“, som søges opnået som en
effekt af de IT-investeringer, der
er foretaget i HOD.
Der er anskaffet en ny og større
server til sekretariatet, som giver
mulighed for at etablere et intranet
for sekretariatet og et VPN
(Virtual Private Network) med
firewall for ansatte og folkevalgte
m.h.p. at give adgang til en lang
række af HOD's informationer
på serveren (et ekstranet).
Den største udnyttelse af ekstranettet
opnås ved, at sekretariatet
hverken skal udsende papirversioner
eller elektroniske versioner
af referater, mødeindkaldelser,
HOD-NEWS m.v. I stedet udsendes
en mail med et resumé og
information om, at der ligger nyt
materiale på serveren.
Primo januar vil FIIN-tilkoblingen
være etableret med syv
arbejdsstationer.
mj/hl
Hovedbestyrelsen
vil informere hurtigere
Drøftelse af HOD's fremtidige
kommunikationspolitik
Under dagsordenpunktet „Interne
udvalg“ orienterede Jan Brinck fra
møde 18. oktober 02 i PU-udvalg
(Personel- og uddannelsespolitisk
udvalg):
For at sikre en aktiv information
af medlemmerne indstiller udvalget
til hovedbestyrelsen, at highlights
fra HB-møder o.lign. med
indhold af væsentlig betydning for
medlemmerne hurtigst muligt lægges på hjemmesiden i
kortfattet form. Udvalget skal i den kommende tid
behandle HOD's fremtidige kommunikationspolitik. Dette
vil foregå i samarbejde med Henning Lahrmann.
Fra TMB-udvalg (Teknologi- og medbestemmelsesudvalg)
orienterede Søren Nørgaard fra møde 9. september,
hvor teknologiområdet blev drøftet.
Formanden for Ø-udvalg (Økonomiudvalg), Lars Mikkelsen,
gav en grundig gennemgang af budgetter. Konklusionen
er, at det budgetterede underskud i 2002 er uændret.
Der påregnes yderligere udgifter iforb.m. flytning m.v.
Legaterne er gennemgået, og der skal påregnes tilført midler
til 2 af disse legater i 2003.
HOD's formand orienterede fra 2. møde 21. oktober 02 i
AG/ REO RG 2004 (Arbejdsgruppe til revision af organisationens
vedtægter):
Der er udtrykt ønske om, at hovedbestyrelsen i større
udstrækning deltager i lokalafdelingernes medlemsmøder.
Fremover vil der ved hvert HB-møde blive fordelt en oversigt
over kommende medlemsmøder med deltagelse af formand/
sekretariat. HB-medlemmer opfordres til at deltage i
disse møder i det omfang, de har mulighed herfor.
Arbejdsgruppe om rusmidler
Næstformand/søværnet, Chris Sørensen, oplyste, at der
under FÆLSU/SOK (Fællessamarbejdsudvalget ved Søværnets
Operative Kommando) nedsættes en arbejdsgruppe
m.h.p. at udarbejde en politik omkring indtagelse af
rusmidler blandt værnepligtige.
Under hovedbestyrelsesmødets dagsordenpunkt „Grupper
vedr. forhandlingsområdet“ orienterede Bent E. Carlsen
fra møde 29. oktober 02 i FORGRU/VF (Ad hoc Forhandlingsgruppe
Værnfælles Område), hvor Forsvarets
Boligforvaltning blev drøftet.
Formanden, Steen G. Martinussen orienterede under
punktet „AC (bestyrelse, udvalg m.v.)om sin deltagelse i
seminar omkring NyLøn-udviklingen.
AC's nye vedtægter medfører, at ny formand vælges af
bestyrelsen, idet Kongressen er nedlagt.
Under „Eventuelt“ oplyste Søren Nørgaard, at der er
indkaldt til ekstraordinært møde på arbejdstagersiden i
BAR ST den 13. november 02.
Steen Martinussen er udpeget som AC's repræsentant i
Centralrådet.
mj/hl

Af premierløjtnant Jesper Askov Bonde Petersen
Debat
Brev fra Krigen
Til hvem, der måtte finde interesse heri
„Der er en krig derude!“, sagde en
ældre skrivebordsmajor til holdet
på det logistiske kursus og fortsatte:
„...Og hver dag er en kamp for at få
tingene til at hænge sammen og få
underafdelingen til at køre“. Han
har desværre ret, omend jeg ikke
brød mig om hans patriotiske og
drømmende blik i øjet, som var det
en spejling af en svunden tid i hans
liv. Et ungt liv der forjættende var
blevet kogt ind til troen på, at livet
på den anden side af den grå reglementskrivning
blot var valget mellem
enten at gå højre eller venstre
om bakken. Se, dér tager han fejl:
Livet ved underafdelingen er i dag
mere som de første timer i taktik på
Hærens Officersskole. Dér væltede
de taktiske overvejelsers konstante
friktioner, umulige men ønskelige
M’er og altid klare justeringer rundt
i hovedet på de kadetter, der var i
ilden. Og for majoren var der kun
kaos i [Punkt 4 – Faglig tjeneste].
Sikke et let liv han levede...
Krigen er ødelæggende. Jeg er
rykket et trin op ad funktionsstigen,
derfor kurset hos de gæve soldater i
Aalborg. Nu ser jeg klart, at det ikke
kun er i befalingsteknikken, at friktionerne
som en anden mafia bremser
de gode magters vilje. Min vilje
til engang at blive chef for min
elskede underafdeling er, som hos
majoren, et udslag af patriotisme og
også en blanding af korpsånd, billedet
af den ypperligste enhed og troen
på, at jeg kan gøre en forskel – og
gøre det bedre. Netop det sidste
lever krigen af; ja, den snylter på alle
unge officerer, som stadig har idealerne
i behold.
Min chef gør det ellers godt. Hans
problem er blot, at han er patriot
som de fleste andre fra konstabel og
op i underafdelingen, og det kræver
sin tid. Min chef prioriterer sin tid;
det er vigtigt at planlægge, tilrettelægge
og gennemføre enhedsuddannelsen,
så han kan se sig selv og
sine soldater i øjnene. Gennem dette
viser chefen, at han mestrer forberedelsens
mange facetter og brugen
af de taktiske principper – dét
der gør, at han kan kalde sig underafdelingschef
med stolthed. Og det
kan han. Han husker også, at efter
gennemførsel kommer kontrol, og
det er magtpåliggende for ham at
udføre en god kontrol, men endnu
mere vigtigt er det at give en struktureret
og vedkommende tilbagemelding
til soldaterne efter en hård
dag i felten. Men det tager tid, og
han har allerede brugt over 100
dage for meget. Han har også et parforhold
med en dejlig og flot pige.
Gad vide hvor meget de ser til hinanden?
Gad vide hvad hun synes
om hans patriotisme (chefen sidder
ofte til kl. 20 og 22 og kæmper med
papirer, kontrolskemaer, øvelsesplaner,
e-mail, og afhøringer – og han
er ikke langsom på tastaturet)? Det
er ikke fordi det kommer bag på
hverken ham eller mig, for det er
præcis som den forrige i hans stol...
Jeg tænker bare: „Er det den stol jeg
har lyst til at sidde i om nogle år?
Hvad er det der, lokker? Får han
løn? Hvad laver han i fritiden?“ Krigen
er ødelæggende...
Krigen er nedslidende. Den slider
på soldaterne, den slider på materiellet.
I krig er det kun de stærkeste,
der overlever! Eller også er det de
stærkeste, der deserterer? Eller skal
„stærkeste“ byttes ud med „svageste“?
Nej, det kan ikke være det sidste.
For når jeg betragter arbejdsindsatsen
hos underafdelingens dygtige
og engagerede kadre, er det ikke
svage folk, jeg ser. Jeg ville personligt
ikke undvære nogen af dem, for
det er kadren, der gør forskellen i
uddannelsen. Uden dem, eller blot
svækket, ville resultatet efter de sølle
10 måneder være katastrofalt.
Men kadren er også træt, præcis
som de værnepligtige sergenter og
løjtnanter, som krigen i den grad
tærer på og udsulter. De sidste er
dog kun i ilden i kort tid, men kan
underafdelingen så tilbyde kadren
noget andet? Næ, underafdelingen
kan jo ikke undvære den, kan ikke
sende den ud, kan ikke gøre den
dygtigere. Enheden får jo ingen
erstatning i perioden, og korthuset
vælter, hvis blot der pustes lidt til bare ét kort. Det er et
skrøbeligt korthus, for det består af næsten helt nye og
glatte kort. Ikke som før i tiden, da kortene var gamle og
let flossede i kanterne. Kort der var blevet brugt, kort der
kunne holde korthuset stående, selvom nogle blev byttet
ud med nye og glatte. Men gammelt forgår forholdsvis
hurtigere end nyt; specielt fordi der ikke gøres nok
for at holde de gamle kort i spillet i længere tid.
Det kan man så ikke sige er tilfældet for materiellet!
Næh, det er så godt som nyt, det skal bare have en overhaling
en gang imellem, og krigen fortsætter jo, om så
der kun var kæppe til at holde fjenden på afstand med!
Skrønen om et gevær ved navn „M/95“ er jo snart
manet i jorden her i det Herrens år 2002, for den slags
rygter er jo som at fodre æsler med blår – gulerødder er
der i alt fald ikke nogen af. Ikke engang soldaterne, som
jo siges at være berøringsfladen og kontaktbroen til den
omgivende civile verden, er der gulerødder til. Nogle af
dem kunne kontaktlaget ellers blive styrket og frisket
med, hvis bare man kunne få dem til at melde sig. Men
nej, for hvem gider være soldat, når det på handlebanen,
det ypperste værktøj at uddanne en soldat med, er
mere effektivt at kaste med sten mod skiverne end at forcere
den med utallige råb om funktionsfejl og flere bandeord
end en skaldet rocker fra Nørrebro kan have tatoveret
på kroppen i pitch 12.
Så er det jo godt at have masser af afspadsering, så
man kan komme til hægterne igen, efter at krigen har
opbrugt alle kræfter og energi. Tiden er min egen, men
hvor er min familie? De er på arbejde og passer deres
professionelle liv ligesom alle andre. Så jeg kan ikke bruge
min afspadsering til at gøre det godt igen for de to
foregående uger, hvor jeg var på øvelse. Men så er det
godt at afspadseringsbyrden kun er ligefrem proportional
med arbejdsbyrden i anden, idet ugen fra fronten
blot skal indhentes i den næstfølgende uge. Arbejdsbyrden
skubbes konstant foran én, og det selvom underafdelingens
næstkommanderende planlægger arbejdstid
på livet løs. Når han siger: „Skrub hjem med dig, du
er ikke på arbejde i dag“, blot fordi jeg i mit civile tøj
ansvarsbevidst er ude på kommandostationen og hente
post, så ved man, hvor hårdt et job han har. Kanonen er
brugt, og soldaten der betjener den er træt – Krigen er
nedslidende...
Krigen er forskønnet. Engang imellem sker det, at
underafdelingen skal vises frem; der kommer fine herrer
og ser på os. Det er vi glade for! Det er hyggeligt, det er
spændende, for vi vil gerne vise, hvor gode vi er – og vi
er gode! Det fornemmes, at der er stor interesse at spore
i publikums øjne, og det er godt, for så har vi et lille håb
om, at de vil tage indtrykkene med hjem og bearbejde
dem til hele frontens bedste. Men det sker kun sjældent,
for vi viser ikke helt uden slør, hvordan tingene står til.
Vi ved godt, at der er meget små midler at gøre godt
med, og fronten ikke er helt fleksibel og fungerer ikke-
21
fortsættes…

22
Debat
optimalt. Men vi vil naturligvis helst give fornemmelsen
af en succésoplevelse. Vi er nok
bare inderst inde urolige for at kalde en spade
for en spade. Urolige for konsekvenserne af en
opvisning, der virkelig viser, hvad vi og materiellet
er værd. Og vi er ikke sikre på, at vores
argumenter om primært for lidt tid, penge og
materiellets reelle stand vil have effekt. Nogle
gange er det, som om at publikum har glemt,
da de selv var i trøjen og på vores niveau. Tiderne
skifter, billeder kan manipuleres: Krigen er
forskønnet...
Krigen er spændende og udfordrende.
Måske ER jeg svag? Måske ER jeg martyr? Nej,
men krigen er forførende. Stående mellem alle
skuddene og bragene er der formentlig intet
sted, der er mere frit, hvor frihed under ansvar
synes at være mottoet. Et mere afvekslende
landskab findes sikkert ikke at skue. Éns succés
med at løse opgaver er ligefrem proportional
med indsatsen i terrænet. Sådan har jeg det, og
sådan burde det være ideelt set! Idealerne fejler
intet hos min chef, næstkommanderende eller
hos mig selv – jeg vil også være chef! Jeg er ikke
sur. Det er krigen, der er sur, og baglands-operationerne
er ikke tilstrækkelige, de er simpelthen
ikke gode nok. De giver ikke engang en
følelse af opbakning. Majoren fra Aalborg
mente, at hvis ballonen virkelig gik op, ville
logistikken, som den er struktureret og tilrettelagt
i dag, ikke kunne følge med. Nej, det tror
f....., når der selv her i vores relativt rolige verden
ikke engang kan skabes en følelse af bare
lettere sløret fornyelse og forandring til det
bedre. Hvorfor skal min chef, og måske senere
jeg, sidde og kæmpe med samme utilstrækkelighed
af tid og midler samtidig med kæmpe
byrder af administration, som vores mange forgængere
gjorde? Det må kunne gøres bedre.
Jeg har en lille bog inde i hovedet. I den skriver
jeg plusser og minusser. Der er nogle meget
store plusser, som er svært definérbare, men
som for mig, og brugt rigtigt, er principper for
ild og bevægelse. De er for mig våbnene og viljen
til at være en god officer i de 2 1/2 år jeg HAR
været i underafdelingen, og som forhåbentlig
også fremover skal være basis for min gerning.
Jeg har det godt her, men udsigten til at tiltræde
nye funktioner med måske endnu færre midler,
og blot erkendelsen af at underafdelingen p.t.
mangler 2-3 linieofficerer, har fået mig til at
skrive mange minusser i min lille bog. Der er
virkelig mange, og der kommer hele tiden flere
til, eller også vokser de sig bare større. Uendelig
masse vil i sidste ende slå ild og bevægelse, og
krigen står mellem plusser og minusser. Krigen
er der ude. Den er ødelæggende, nedslidende,
forskønnet, men den er spændende og udfordrende.
Krigens udfald er et tveægget sværd.
Af sektionschef Claes Mørch, medlem af Hovedorganisationen af Beredskabsofficerer i Danmark Værnepligt
i
– andet og mere
„…Det er på høje tid, at Forsvarets
rekruttering tilpasses virkelighedens
verden. Målet må være et professionelt
Forsvar med et fast personel….“.
„ …værnepligten som en
afgørende faktor for bevarelse af viljen
til at sikre et troværdigt Forsvar
af Danmark“. „ Værnepligten skal
fastholdes, mener forsvarsminister
Svend Aage Jensby (V)…“. Og mange
andre med ham.
I den senere tid har der været
adskillige, der har ytret sig i debatten
om værnepligt i Forsvaret, og hver
gang har der været sat lighedstegn
mellem værnepligten i Danmark og
værnepligt i Forsvaret. Men værnepligten
i Danmark er andet og mere
end værnepligt i Forsvaret!
Det til trods foregår den intense
debat om værnepligten med de
gammelkendte argumenter for og
imod værnepligten og med udgangspunkt
i, at værnepligten i
Danmark er lig med værnepligten i
Forsvaret. Argumenterne i debatten
må derfor nødvendigvis blive noget
unuancerede. Glemmer debattørerne
da helt, at værnepligtige i Danmark
– ud over til tjeneste i Forsvaret
– også udskrives til tjeneste i det
statslige redningsberedskab/Beredskabskorpset?
Beredskabskorpsets værnepligtige
indgår med andre ord slet ikke i
debatten. Derfor giver debatten om
værnepligten et ufuldstændigt billede
af, hvilke konsekvenser en evt.
afskaffelse af værnepligten vil medføre
for det danske samfund.
Mener debattørerne, at afskaffelse
af værnepligten kun berører Forsvaret,
tager de grueligt fejl. En afskaffelse
af værnepligten vil få konsekvenser
for befolkningens daglige
beskyttelsesniveau.
Fra 2003 indkaldes der årligt 750
værnepligtige til Beredskabskorpset,
som skal aftjene 6 måneders værne-
pligtstjeneste. Kvantitativt set er
Beredskabskorpset således „lillebror“
i denne sammenhæng, men
hvis de ærede debattører kunne
motiveres til også at bruge lidt krudt
på Beredskabskorpsets værnepligtige,
ville de også finde ud af, hvilken
betydning en afskaffelse af værnepligten
vil medføre for befolkningens
daglige beskyttelsesniveau.
Det er væsentligt at hæfte sig ved,
at værnepligtige i Beredskabskorpset
ikke længere blot uddannes til
en mobiliseringsfunktion, som der
forhåbentlig aldrig bliver brug for.
Nej, Beredskabskorpset er et moderne
assistanceberedskab, som udgør
en væsentlig del af det danske niveaudelte
beredskab.
Tidligere, da Beredskabskorpset
hed Civilforsvarskorpset, var opgaverne
ganske anderledes end i dag.
Civilforsvarskorpset skulle løse krigstidsopgaver.
Desuden skulle korpset i
fredstid yde bistand i katastrofetilfælde
og under andre forhold, der gjorde
offentlig indgriben nødvendig. Civilforsvarskorpset
var som udgangspunkt
et krigsmæssigt beredskab.
Uddannelsen af de værnepligtige sigtede
direkte imod dette.
I beredskabsloven, der med få
ændringer har været gældende
siden 1. januar 1993, fastlægges
Beredskabskorpsets opgavesæt. Det
anføres, at det statslige regionale
redningsberedskab – dvs. Beredskabskorpset
– skal yde assistance til
det kommunale brandvæsen, hvis
det skønnes påkrævet på grund af
karakteren eller omfanget af en
ulykke eller katastrofe, herunder
krigshandlinger, og at Beredskabsstyrelsen
kan indgå aftaler med
offentlige myndigheder, virksomheder
og andre, der har ansvar for
beredskab og indsats eller opretholdelse
af vigtige samfundsfunktioner
i tilfælde af ulykker eller katastrofer.

Danmark
end værnepligt i Forsvaret!
En bred vifte af sådanne aftaler er
indgået med andre myndigheder.
Med den politiske aftale for redningsberedskabet
for perioden 1998
– 2001 (senere forlænget til 2002)
slås det fast, at Beredskabskorpset
udgør en væsentlig del af det niveaudelte
beredskab. Niveau 1 udgøres
af det kommunale brandvæsen, der
skal kunne indsættes mod de
almindeligt forekommende ulykker
i lokalsamfundet. Niveau 1-beredskabet
skal således ikke kunne løse
enhver tænkelig (og utænkelig)
opgave. Som supplement til niveau
1 findes et niveau 2, hvor Beredskabskorpset
sammen med visse
udvalgte kommuner udgør et overbygningsberedskab.
Niveau 2-beredskabet
skal kunne assistere med
primært ekstra vandforsyning, oplysning
af skadesteder, fyldning af
trykluftflasker samt etablering og
drift af venteplads for sårede. På niveau
3 er det alene Beredskabskorpset,
der udgør overbygningsberedskabet.
Herfra kan de kommunale
brandvæsener yderligere rekvirere
bl.a. specielt redningsmateriel og
specialudstyr til forureningsbekæmpelse
samt store mandskabsstyrker.
I den nyligt indgåede politiske
aftale om redningsberedskabet efter
2002, som vel at mærke samtlige
Folketingets partier står bag, er der
ikke sket ændringer i de principper,
der ligger til grund for det niveaudelte
beredskab.
Efter den 11. september 2001 blev
der sat øget fokus på specielt beredskabernes
evne til at håndtere store,
komplekse, længerevarende og
mandskabskrævende indsatser.
Beredskabskorpset løser sine opgaver
i det niveaudelte redningsberedskab
ved brug af værnepligtige,
som har modtaget en uddannelse
inden for brand, redning og miljø.
Under værnepligtstiden modtager
de værnepligtige i Beredskabskorpset således bl.a. en
kompetencegivende brandmandsuddannelse, ligesom
de værnepligtige i korpset har en betydeligt bredere
beredskabsmæssig/faglig uddannelse i forhold til
brandmænd i de kommunale brandvæsener.
De værnepligtige kan derfor efter endt værnepligtstjeneste
f.eks. antages som færdiguddannede brandmænd
i de kommunale brandvæsener. De værnepligtiges
uddannelse i Beredskabskorpset udgør således en
„added value“ til beskyttelsesniveauet i Danmark.
I forbindelse med debatten om værnepligten i Danmark
er det vigtigt ikke at være blind for dette aspekt.
Fortalere for en afskaffelse af værnepligten må vide, at
med en sådan afskaffelse ændres forudsætningerne for
befolkningens beskyttelsesniveau radikalt. Med terrorangrebet
på USA den 11. september 2001 og senest terrorangrebet
på Bali in mente vil afskaffelse af værnepligten
uvægerligt få negative konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Værnepligten udgør grundstenen i Beredskabskorpset.
Afskaffes værnepligten, må det antages, at Beredskabskorpset
nedlægges. Væsentlige dele af beredskabet
på niveau 2 og det samlede beredskab på niveau 3 vil
som konsekvens heraf forsvinde.
En afskaffelse af værnepligten vil betyde, at den danske
befolkning vil få reduceret det nuværende beskyttelsesniveau.
Det daglige beredskab, herunder beredskabet
over for terrorhandlinger, vil blive svækket. Den enkelte
borger stilles herved dårligere. På længere sigt kan konsekvenserne
blive tab af menneskeliv og værdier, og der
vil ikke uden videre kunne udvikles et tilsvarende troværdigt
og passende beskyttelsesniveau mod følgerne af
terrorhandlinger. Med Beredskabskorpsets nedlæggelse
vil redningsberedskab et endvidere blive så svækket, at
en indsats på linje med indsatsen efter oliekatastrofen
ved Grønsund i foråret 2001 ikke kan gennemføres på
samme vilkår i fremtiden. Set i lyset af de russiske planer
om betydeligt forøgede olietransporter gennem danske
farvande er sandsynligheden for, at en tilsvarende eller
større katastrofe kan ske, i alt fald ikke blevet formindsket,
snarere tværtimod.
Det må på den baggrund tilrådes, at rigets kårne
mænd og kvinder i Folketinget nøje overvejer konsekvenserne
af en eventuel afskaffelse af værnepligten,
også for den del af landets beredskab, der ligger uden for
Forsvaret.
23

Adresseændringer meddeles til
det lokale postkontor eller til
HOD’s sekretariat
De overvandt
systemets stop-klodser
Et rationaliseringsforslag til 15,4 millioner kroner udløste Forsvarets hidtil største præmie
Af redaktør Henning Lahrmann, foto: Line Lærkholm, FOV
– Det er en særdeles markant dag i
dag, hvor tre af Forsvarets medarbejdere
modtager en erkendelse for
at have fået gode idéer, indledte forsvarschef,
general Jesper Helsø en
lille reception i Forsvarskommandoen
den 26. november.
De tre medarbejdere var flyverspecialisterne
C. T. Petersen og B. R.
Knudsen samt kaptajn U.D. Raun,
som jævnfør forsvarschefens velkomsttale
alle er mennesker, der har
arbejdet længe med deres idé og
overvundet et hav af stop-klodser
undervejs i systemet.
B. R. Knudsen, tidligere ansat ved
ESK 602, Kontrol- og Varslingsgruppen,
nu hos TV-Syd, modtog den
hidtil største rationaliseringspræmie,
der er udbetalt i Forsvaret på kr.
100.000,- for sit forslag til højdefinderintegration
ved brug af standard
pc-udstyr og et minimum af specialdesignet
hardware. Forsvarets besparelse
beløber sig til kr. 15,4 millioner.
I sammenhæng med B. R. Knudsens
forslag modtog C. T. Petersen
fra ESK 602, Kontrol- og Varslingsgruppen,
en rationaliseringspræmie
på kr. 54.375,- for sit forslag til
en modernisering af HF-drive styresystemet.
Automatisk
vaske- og tappeanlæg
Da kaptajn Uffe Dragsbæk Raun var
ansat ved Trænregimentet som chef
for Drivmiddeldetachementet, Farum
Kaserne, stillede han et forslag
om et containerbaseret anlæg til
automatisk skylning og tapning af
drivmiddeldunke (Jerry Cans). Det
automatiske anlæg kan skylle og fylde
ca. 200 dunke i timen ved anvendelse
af ca. tre mand. Til sammenligning
kan ca. ni mand pr. dag skylle
og fylde ca. 500 dunke på et
manuelt anlæg.
Besparelse på 15,4 mill. kr.
Kaptajn Raun, som i dag er ansat
ved Danilog, modtog kr. 30.000 i
rationaliseringspræmie for sit forslag,
som indebærer en reduktion i
spild af drivmidler i forbindelse
med nedbrydning til dunke. Ligeledes
vil der på arbejdsmiljøsiden
være en forbedring, idet der vil kunne
skylles/tappes dunke på kortere
tid end tidligere, hvorved den tid,
personellet skal bære beskyttelsespåklædning
i form af gummitøj og
åndedrætsværn, reduceres. Det tidligere
anlæg var nedslidt og stod foran
en udskiftning. Det automatiske
anlæg vil endvidere med visse
modifikationer kunne anvendes
under feltforhold.
Forslaget til et automatisk anlæg
udgør en årlige nettobesparelse på
kr. 576.667, og anlægget er allerede
etableret, hvor det har vist sig at
fungere efter hensigten.
Forsvarschefen, general Jesper Helsø (th),
ønsker kaptajn Uffe Dragsbæk Raun til lykke
med rationaliseringspræmien.
De tre præmiemodtagere. F.v. kaptajn U.D.
Raun, flyverspecialist B. R. Knudsen og flyverspecialist
C. T. Petersen.
Fotos: Thomas Rønn
Postbesørget blad (8245 ARC)