00 Referat med bilag.pdf - Svendborg Kommune - PolitikerWeb

Ref 

erat 

Udv 

alge 

t 

for 

Bør 

n 

og 

Ung 

e's 

mø 

de 

Man 

dag 

den 

11- 

05- 

200 

9 

Kl. 

15: 

00 

Udv 

algs 

vær 

else 

3 

Delt 

ager 

e: 

Lise 

- 

Lott 

e 

Tilst 

ed, 

Finn 

Olse 

n, S 

ven 

d 

Ros 

ager 

, Ma 

sou 

m 

Mor 

adi, 

Curt 

Søre 

nsen 

, Ha 

nne 

Klit

Afbu 

d: 

Jepp 

e 

Otto 

sen 

Indholdsfortegnelse 

Sag Tekst Sidenr. 

1. Godkendelse af dagsorden .....................................................................................1 

2. Budgetkontrol pr. marts 2009 .................................................................................1 

3. Budget 2010-13....................................................................................................1 

4. Placering af nyt dagtilbud i Gudme ..........................................................................2 

5. Revurdering af de langsigtede løsninger - Dagtilbud...................................................3 

6. Nedlæggelse af Kastanjen - etablering af udflyttergruppe i Wandallsgården ..................4 

7. Kompetencefordeling mellem det politiske niveau og det decentrale niveau...................7 

8. Orientering om principperne for ressourcetildeling for daginstitutionerne ......................9 

9. Ansøgning om ekstra bevilling til Lærkereden..........................................................11 

10. Ansøgning om tillægsbevilling til Børneøen Tåsinge ................................................12 

11. Ny organisering af Direktørområdet for Børn og Unge .............................................14 

12. Dokumentarfilmen "Du ender med nålen i armen...-sagde de" .................................16 

13. Etablering af kollegie for unge, enlige og sårbare mødre .........................................17 

14. Meddelelser ......................................................................................................18

1. Godkendelse af dagsorden 

09/496 

Udvalget for Børn og Unge’s møde den 11-05-2009 

Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den 11-05-2009: 

Godkendt. 

Jeppe Ottosen (V) var fraværende. 

2. Budgetkontrol pr. marts 2009 

09/14514 

Beslutningstema: 

Budgetkontrol pr. marts måned 2009. 

Sagsfremstilling: 

Budgetkontrol pr. marts måned 2009 for Udvalget for Børn og Unge til 

efterretning. 

Indstilling: 

Administrationen indstiller, at 

budgetkontrollen tages til efterretning 

Bilag: 

Åben - Budgetkontrol 2009 - Børn og Unge - marts 


Taget til efterretning. 


3. Budget 2010-13 

09/13942 


Drøftelse af budget 2010-13. 


Drøftelse af udvalgets budget 2010-13. 

Der vedlægges foreløbige udkast på reduktions- og udvidelsesforslag i 

overskriftsform. 

1

Indstilling: 

Administrationen indstiller, at 


sagen drøftes men henblik på genoptagelse på mødet den 10-06- 

2009. 

Bilag: 

Åben - Reduktionsblokke 

Åben - Rammebesparelse 2009-2012 rest 

Åben - Nøgletal ECO dagtilbudsområdet 

Åben - Bilag vedr. ECOnøgletal 2009 - folkeskolen 

Åben - Skabeloner Udvidelsesblokke 




4. Placering af nyt dagtilbud i Gudme 

09/15946 


Igangsætning af analysearbejde med henblik på vurdering af alternativ 

placering af nyt dagtilbud i Gudme. 


Udvalget for Børn og Unge besluttede den 3.9.2008 at fremtidssikre 

dagtilbudene i skoledistrikterne for Gudme, Gudbjerg og Hesselager 

Skole ved etablering af et nyt dagtilbud i Gudme som en del af 

Norddalen. 

Udvalget anbefalede i sin beslutning, at Gudme Rådhus anvendes i 

løsningsmodellen, og at der i tilknytning hertil etableres lokaler for 

anvendelse til fællesaktiviteter for Dagplejen. Anbefalingen er betinget 

af, at flytningen af det administrative personale i tidligere Gudme 

Rådhus kan muliggøres. 

Den 8.1.2009 godkendte styregruppen for anlægsprojekter i Børn og 

Unge kommissorium for projektgruppen. Ved samme lejlighed blev der 

nedsat en projektgruppe med Pia Nørgaard, Byen, som projektleder. 

Projektgruppen har afholdt sit første møde og har planlagt en 

inspirationsaften for Norddalen samt en inspirationstur for 

projektgruppen. 

I april 2009 udarbejdede Børn og Unge Sekretariatet på anmodning et 

notat, der oplister, hvilke oplysninger, der har været tilvejebragt i 

forbindelse med udvælgelsen af det tidligere Gudme Rådhus vs. 

grundstykke ved siden af Rådhuset til indretning af et nyt dagtilbud. 

Notatet forholder sig ikke til helt eller delvist salg af eksisterende 

bygninger, evt. flytning af hjemmeplejen samt kvalitativ vurdering af de 

pædagogiske muligheder, da dette ikke er fundet belyst. Desuden peger 

notatet på andre uafklarede problemstillinger. 

2


En evt. beslutning om at ændre beslutningen til placering af dagtilbudet 

på matr. nr. 12aq, Søndergade 13 kræver derfor en nærmere analyse af 

placeringsmulighederne. 

Økonomiske konsekvenser: 

Udgifterne til analysearbejdet afholdes af anlægssummen. 

Indstilling: 

Det indstilles, at 

udvalget anmoder administrationen om at foretage et 

sammenlignende analysearbejde af de to placeringsmuligheder. 

Bilag: 

Åben - Notat vedr. placering af nyt dagtilbud i Gudme 


Beslutning om renovering/ombygning af Gudme Rådhus fastholdes. 


5. Revurdering af de langsigtede løsninger - Dagtilbud 

09/11436 


Udvalget for Børn og Unge vedtog på mødet den 3/9 2008 en 

prioritering af udbygningsplanerne for de langsigtede løsninger. 

Ved budgetforhandlingerne blev der efterfølgende afsat midler til 

gennemførelsen af de prioriterede udbygninger for 2009 og 2010. 

Udvalget besluttede ligeledes den 3/9 2008, at udbygningsprojekterne 

er en dynamisk og tilbagevendende proces, hvor prioriteringerne tages 

op ved de årlige budgetbehandlinger af investeringsoversigten. 

Prioriteringen skal hvert år sammenholdes med udviklingen i 

efterspørgslen i de ajourførte prognoser. 

Der er nu gennemført en revurdering af udbygningsplanerne, 

sammenholdt med prognose pr. 1/1 2009. 


Prognosen pr. 1/1 2009 udviser samlet set marginale ændringer i 

forhold til prognosen pr. 1/6 2008, som lå til grundlag for udarbejdelsen 

af de langsigtede løsninger. 

Der er foretaget følgende ændringer i forhold til prioriteringen af 3/9 

2008: 

Nyt forslag om udbygning/ny institution i Lundby i 2011, samt 

ombygning af Solsikken, hvor der nedlægges 23 stk. 3-5 års pladser og 

udbygges med 14 stk. 0-2 års pladser. 

3


Samtidig foreslås Gl. Nyby Naturbørnehave udvidet med 23 stk. 3-5 års 

pladser. Er sammen med Solsikken prioriteret i 2012. 

Nyt forslag om udbygning i Kirkeby i 2011, hvor der ses et stigende 

behov. 

Ny institution i Vejstrup udskydes til 2012. 

Ny institution på Thurø udskydes til 2013 eller i forbindelse med byggeri 

af ny skole. 

Der henvises til bilag med yderligere beskrivelse. 


Udvidelserne vedr. budget 2011 overleveres til budgetforhandlingerne. 

Indstilling: 


Anlægsoversigten overleveres til budgetforhandlingerne 2010 

med henblik på at få indarbejdet udgifterne i 

investeringsoversigten. 

Bilag: 

Åben - Revideret oversigt - langsigtede løsninger dagtilbud 

Åben - Ny prioriteret rækkefølge af de langsigtede løsninger - dagtilbud 


Godkendt. 

Masoum Moradi (F), Curt Sørensen (A) og Hanne Klit (A) ønsker, at 

etablering af dagtilbud på Thurø skal vurderes isoleret og ikke i 

sammenhæng med etablering af ny Thurø Skole. 


6. Nedlæggelse af Kastanjen - etablering af udflyttergruppe i 

Wandallsgården 

09/4725 


Forslag om nedlæggelse og salg af Kastanjen, som er en del af område 

Vesterlunden. 

Etablering af udflyttergruppe ved Wandallsgården til imødekommelse af 

udfordringen med at kunne rumme børnehavebørn i foråret 2010. 

Alternativt benyttelse af Kastanjen som fleksibel institution for hele 

Midtbyen. 


Område Vesterlunden: 

4


Børnehaven Kastanjen, som er en del af område Vesterlunden, foreslås 

nedlagt pr. 1. august 2009. Årsagen hertil er et fald i indskrevne børn 

efter sommerferien i Rantzausminde Skoledistrikt. Kastanjen har plads 

til 24 børn med et fysisk maksimum på 28 børn. Pr. 1. august forventes 

der at være indskrevet 11 børn, hvorfor der ikke kan skabes hverken 

økonomisk eller faglig bæredygtighed. 

Naboinstitutionen Rantzausminde Børnehave vil kunne rumme disse 

børn fra Kastanjen, idet der forventes ca. 28 børn indskrevet her pr. 1. 

august. Der er p.t. kun få børn på venteliste. 

Rantzausminde Børnehave har plads til 41 børn med et maksimum på 

48, men med mulighed for yderligere udvidelse i eksisterende bygning. 

Det vurderes, at der er tilstrækkelig kapacitet i Rantzausminde 

Skoledistrikt, isoleret set, selvom Kastanjen lukkes. 

De børn, der er i Kastanjen pr. 1. august tilbydes pladser i 

Rantzausminde Børnehave eller i område Vesterlundens institutioner, 

efter eget valg. 

Det foreslås derfor at Kastanjen lukkes pr. 1. august 2009 og herefter 

sættes til salg. 

Midtbyen: 

I kapacitetssammenhæng ses følgende skoledistrikter i sammenhæng, 

og benævnes "Midtbyen": Hømarken, Vestre, Rantzausminde, Byskolen, 

Nordre og Østre Skole. Det bemærkes, at Rantzausminde i denne 

sammenhæng er en del af "Midtbyen". 

Kommunens samlede kapacitet for Midtbyen udfordres fremadrettet, 

idet behovet for børnehavepladser forventes at være lig med eller større 

end den maksimale kapacitet i foråret 2010. Det samme gør sig 

gældende i forår/sommer 2011 og 2012. 

I foråret 2009 kan en del af Midtbyens institutioner ikke overholde 

fysisk maksimum. 2009 er et overgangsår, hvor det er aftalt, at fysisk 

maksimum må overskrides. 

Fra april 2010 skal fysisk maksimum overholdes, hvilket vil medføre, at 

de integrerede institutioner vil skulle reservere børnehavepladser for at 

kunne rumme egne vuggestuebørn, når de fylder tre år. Dette vil alt 

andet lige fordre flere fysiske 3-5 års pladser. 

Følgende muligheder foreslås derfor i prioriteret rækkefølge: 

A. 

Kastanjen lukkes når Wandallsgården er klar til ibrugtagning. Der 

etableres en midlertidig udflyttergruppe i Wandallsgården, således at 

der bevares det nuværende antal pladser i Midtbyen, selvom Kastanjen 

lukkes. Wandallsgården har været benyttet som børnehave frem til juli 

2007. 

Wandallsgården har en mere hensigtsmæssig placering i forhold til byen 

end Kastanjen, ligesom etablering af en børnehavegruppe vil skabe 

bedre sammenhæng med den opstillede vuggestuepavillon ved 

Wandallsgården. 

Denne er fyldt op, men der er løbende stor udskiftning af børn, idet den 

i dag ikke er tilknyttet nogen bestemt børnehave. 

Grundet Wandallsgårdens fysiske rammer, vil den ikke kunne rumme 

børn med evt. handicaps, da krav om tilgængelighed her ikke vil kunne 

opfyldes. 

5


Der søges dispensation i videst muligt omfang i forbindelse med 

benyttelse af Wandallsgården, idet der er tale om en kortsigtet løsning, 

hvor børnene er meget ude af huset. 

Nødvendige foranstaltninger vil blive foretaget, og forventes afholdt 

indenfor den afsatte pulje på 2 mio. kr. til opretholdelsen af 

pladsgarantien samt sikkerhedsmæssige forhold. 

Der må påregnes opstartsomkostninger, idet der ikke forventes 

indskrevet 20 børn i Wandallsgården pr. 1. august 2009. 

Dette forventes at ske i løbet af foråret 2010. 

Område Vesterlunden garanteres økonomi til minimum 20 børn i 

Wandallsgården, hvilket kan afstedkomme en merudgift i fald der ikke 

indskrives 20 børn i gennemsnit. 

Kastanjen sættes til salg. Der foreligger ikke en selvstændig 

ejendomsvurdering på ejendommen. 

I forbindelse med etablering af Skovlinden var Wandallsgården 

indregnet med en salgsindtægt. Imidlertid har salget ikke kunnet 

effektueres, idet der er opstillet en vuggestuepavillon på 

Wandallsgårdens grund. Salg af Wandallsgården udskydes til 

udbygningsplanerne i Rantzausminde er gennemført. 

B. 

Kastanjen fortsætter som børnehave, evt. som udflyttergruppe, således 

at pladserne gøres anvendelige i et større område. 

Område Vesterlunden garanteres en økonomi til minimum 20 børn i 

Kastanjen, hvilket kan afstedkomme en merudgift i fald der ikke 

indskrives 20 børn i gennemsnit. 


Kastanjens årlige driftsbudget for 2009 er baseret på indgået aftale om 

optag af 24 børn. 

Fremtidige driftsudgifter på bygninger (vedligehold, rengøring 

og forbrugsudgifter) vedr. Wandallsgården forventes afholdt indenfor 

den afsatte økonomi for Kastanjen. 

Model A og B 

Ved nedlæggelse af Kastanjen d. 1/8 2009 forventes en besparelse på 4 

børn, som udgør forskellen mellem Kastanjens aftalegrundlag på 24 

børn og garanteret økonomi til 20 børn i Wandallsgården. Der gælder 

samme garanterede økonomi, såfremt der vælges at opretholde 

Kastanjen i stedet for at anvende Wandallsgården. Mindreudgiften vil i 

2009 forventes at udgøre ca. 97.000. På helårsbasis vil det udgøre ca. 

233.000 kr., der foreslås tilført demografipuljen til dækning af fremtidig 

pladsbehov. 

A 

Det forventede salg af Wandallsgården var oprindelig opført med kr. 

2.000.000. kr. til medfinansiering af opførelse af ny institution 

Skovlinden. På Byrådets møde d. 31/3 2009 blev anlægsregnskabet for 

Skovlinden godkendt med beslutning af den forventede salgsindtægt 

afventer udbygningsplanen for langsigtede løsninger. 

Såfremt provenuet af salget af Kastanjen ikke svarer til den forventede 

afsatte salgsindtægt vedr. Wandallsgården på 2.000.000 kr. må der 

imødeses en merudgift. 

B 

6


Ved benyttelse af Kastanjen som udflytterbørnehave, kan der ikke 

imødeses et salg af bygningen. Salg af Wandallsgården er ikke 

realiserbar, da der er en pavillon i brug på grunden. Den forventede 

salgsindtægt vedr. Wandallsgården, som oprindelig er afsat i budgettet 

med 2.000.000 kr. må derfor afvente udbygningsplanen for langsigtede 

løsninger. 

Indstilling: 

Det indstilles, at: 

A: 

Kastanjen nedlægges som børnehave, når Wandallsgården er 

klar til ibrugtagning. 

Kastanjen sættes umiddelbart herefter til salg. 

Der etableres en udflyttergruppe på minimum 20 børn i 

Wandallsgården. 

Der søges i videst muligt omfang dispensationer i forhold til 

rammerne i Wandallsgården. Miljø og Teknik afdækker pt. hvilke 

dispensationer der kræves herunder bl.a. i forhold til Byggeloven. 

Alternativt og i fald dispensationer i Wandallsgården ikke gives. 

B: 

Kastanjen fortsætter som børnehave med en garanteret økonomi 

til 20 børn, evt. som udflyttergruppe, således at pladserne gøres 

anvendelige for et større område. 


Godkendt. 


7. Kompetencefordeling mellem det politiske niveau og det 

decentrale niveau 

09/7540 


Afklaring omkring kompetencefordeling mellem Udvalget for Børn og 

Unge og forældrebestyrelserne i kommunale dagtilbud. 


Udvalget for Børn og Unge behandlede på sit møde den 4.3.2009 

spørgsmålet omkring kompetencefordelingen mellem Udvalget for Børn 

og Unge og forældrebestyrelserne i kommunale dagtilbud med baggrund 

i konkrete beslutninger truffet af forældrebestyrelser. 

Styrelsesvedtægten for kommunale dagtilbud, der trådte i kraft 

1.1.2007, blev vedtaget af Byrådets Sammenlægningsudvalg 

23.10.2006 med baggrund i Lov og Social Service med maksimal 

7


kompetence til forældrebestyrelserne. Beslutningen om maksimal 

kompetence blev truffet, selvom et flertal af høringssvarene ikke 

ønskede maksimal kompetence. 

Den 1.8.2007 trådte Dagtilbudslovens i kraft. Jævnfør Dagtilbudsloven 

lægges op til, at kommunalbestyrelsen lægger størst mulig kompetence 

ud til forældrebestyrelserne i institutionerne. Bestemmelserne lægger 

derfor op til lokale løsninger, der sikrer forældrene en reel indflydelse på 

deres børns daginstitution ved at tillægge forældrebestyrelsen 

maksimumskompetence. 

I Vejledning til Dagtilbudsloven, der udkom i juni 2008, beskriver 

Kapitel 14, forældreindflydelse i dagtilbud, de forskellige elementer, der 

omhandler forældrebestyrelserne funktioner og ansvar. Kapitel 14 

indgår som bilag. 

For at sikre en mere tydelig og gennemsigtig ansvarsfordeling mellem 

Byrådet, dagtilbuddets ledelse og forældrebestyrelsen herunder 

arbejdsfordeling, beskrivelse af ledelseskompetencer, initiativpligt med 

videre skal ansvarsfordelingen beskrives mere klart og tydeligt i 

styrelsesvedtægten. 

Når forældrebestyrelsen får kompetence eller opgaver delegeret af 

Byrådet, betyder det at forældrebestyrelsen handler på udvalgets 

vegne. Byrådet kan derfor omgøre forældrebestyrelsens beslutninger i 

lighed med mulighederne for at omgøre egne beslutninger. 

Styrelsesvedtægten foreslås udbygget med følgende: 

Nyt § 12, stk. 2: Byrådet kan omgøre forældrebestyrelsens 

beslutninger i lighed med mulighederne for at omgøre egne 

beslutninger i sager, hvor forældrebestyrelsen handler 

på Byrådets vegne. 

Nyt § 13, stk. 6: Forældrebestyrelsen er forpligtet til at informere 

Udvalget for Børn og Unge i forbindelse med igangsætning af 

processer, der vil få konsekvens for institutionens anden 

anvendelse af huse, som er placeret på selvstændige matrikler 

og som varetager en ordinær stuefunktion, ligesom sagen skal 

forelægges udvalget, når forældrebestyrelsen har 

færdigbehandlet sagen og truffet sin beslutning, men før 

beslutningen effektueres. 

Nyt § 14, stk. 3: Forældrebestyrelsen kan ikke inddrages i 

afskedigelsessager. 

§ 18 udbygges med stk. 4: Forældrebestyrelsen fastlægger 

principperne for budgetrammens anvendelse, mens ledelsen 

udmønter de af forældrebestyrelsen fastlagte principper i den 

daglige ledelse og drift af dagtilbuddet. 

Ændringer af den eksisterende styrelsesvedtægt skal fremsendes til 

udtalelse hos forældrebestyrelserne før den kan vedtages endeligt. 

Redaktionelle ændringer kan dog foretages, uden der indhentes 

udtalelse fra forældrebestyrelserne. 

Lovgrundlag: 

Dagtilbudsloven §§ 14, 15 og 16. 

Indstilling: 


Maksimal kompetence fastholdes 

8


Styrelsesvedtægten udbygges, så kompetencen og 

ansvarsfordelingen bliver mere tydelig. 

Der foretages redaktionelle tilpasninger jf. Vejledning til 

Dagtilbudsloven 

De foreslåede ændringer af Styrelsesvedtægten sendes til 

udtalelse hos forældrebestyrelserne. 

Bilag: 

Åben - Styrelsesvedtægt, revideret 2009 

Åben - Kapitel 14, Vejledning til Dagtilbudsloven.tif 


Godkendt. 


8. Orientering om principperne for ressourcetildeling for 

daginstitutionerne 

09/15766 


Kort orientering om principaftale vedr. ressourcetildeling for 

daginstitutionerne. 


I forbindelse med behandling af ansøgning fra Børnebyøsters 

bestyrelse om ekstra midler til Børnehaven Lærkereden besluttede 

Udvalget for Børn og Unge på udvalgsmødet den 11/2 2009, at der i en 

kommende evaluering af ressourcetildelingen til daginstitutionerne 

ønskes drøftet en mulig prioritering af mindre institutionsenheder. 

Der skal her gives en kort orientering om den indgåede aftale på 

området. 

Distriktsteam Børn og Unge har indgået en principaftale med 

institutionerne samt de faglige organisationer BUPL og PMF om 

ressourcetildeling til daginstitutionerne. 

Aftalen er gældende fra 1. januar 2008 til 31. dec. 2010. 

Formålet med aftalen er: 

At skabe en ensartet, forståelig og gennemskuelig tildeling. 

At skabe grundlag for på den enkelte institution at gennemføre 

forhandlinger om lokal løndannelse. 

At sikre den enkelte institution bedre mulighed for at udnytte 

institutionens ressourcer mere fleksibelt, og derigennem sikre et 

fortsat råderum til at udvikle sin egenart i overensstemmelse 

med dagtilbudsloven og Svendborg Kommunes værdigrundlag. 

9


Institutionernes lønbudget er fastsat i henhold til principaftalen og udgør 

et fast kronebeløb pr. barn. Børn under 3 år tæller dobbelt. 

Lønsummen er tilvejebragt ud fra en model, der giver alle institutioner 

samme økonomiske udgangspunkt. 

Kronebeløbet pr. barn er beregnet ud fra følgende: 

En ugentlig åbningstid på 50 timer (huse, der har udvidet 

åbningstid, tildeles ekstra). 

5,80 timer pr. enhed ugentligt. (0-2 årige tæller som to enheder, 

3-5 årige tæller som en enhed). 

Beregnet ud fra løntrin 30 i gennemsnit til alle stillinger pr. 1. 

okt. 2007. Fremskrives jf. KL´s vejledning. 

Ledelsestiden er indeholdt i tildelingen 

Lønsummen er inkl. 5% til vikardækning. 

Herudover tilføres en række tillæg særskilt, f.eks. praktikvederlag, 

ledelsesløn over trin 30 (pr. 1. okt. 2007, fremskrevet jf. KL´s 

vejledning), funktionstillæg til tillidsrepræsentanter m.m. 

Herudover er der centrale lønpuljer, hvor sygdom udover 14 dage samt 

lønudgifter til barsel dækkes. 

Ud fra principaftalen er der udarbejdet et administrationsgrundlag, hvori 

det fremgår hvordan øvrige midler tildeles, herunder budget til kursus, 

administration, beskæftigelse, rengøring m.v. Disse beløb tildeles 

primært som et fast beløb pr. år. pr. barn eller enhed (ved enheder 

tæller børn under 3 år dobbelt). Administrationsgrundlaget revideres én 

gang årligt. 

Samlet set tildeles størstedelen af budgetterne til institutionerne, hvoraf 

mange i dag er samlet i områder, som et beløb pr. barn/enhed. Der 

gives ikke ekstra tildeling til mindre enheder. 

Principaftalen skal evalueres i løbet af 2010, da den udløber pr. 31. dec. 

2010. 

Indstilling: 


Orienteringen tages til efterretning. 

Administrationen udarbejder forslag til ny ressourcefordeling til 

ikrafttrædelse pr. 1/1 2011 med baggrund i en evaluering af den 

indgåede principaftale. Evalueringen påbegyndes primo 2010. I 

de nye forslag skal indgå en model med en differentieret 

ressourcefordeling, der tilgodeser små institutioner. 

Der skal udarbejdes en konsekvensberegning for de øvrige 

institutioner, i fald en ny ressourcemodel tilgodeser små 

institutioner, samtidig med at udgifterne skal holdes indenfor den 

nuværende ramme. 


Godkendt. 

10


Udvalget ønsker et udvidelsesforslag medtaget i budgetproceduren for 

2010, som skal understøtte finansielle udfordringer i institutioner med 

små huse/stuer via en pulje. 


9. Ansøgning om ekstra bevilling til Lærkereden 

09/16032 


Behandling om ekstra bevilling på 226.928 kr. for 2009 til drift af 

Børnehaven Lærkereden. 


Bestyrelsen for Børnebyøster har fremsendt en ansøgning om ekstra 

midler til drift af Børnehaven Lærkereden, kr. 226.928 årligt. 

Udvalget for Børn og Unge besluttede på udvalgsmødet den 11. feb. 

2009, at ansøgningen ikke kunne imødekommes. Samtidig anmodede 

man bestyrelsen for Børnebyøster om at udarbejde alternative 

udviklingsmuligheder for Lærkereden. 

Bestyrelsen udarbejdede en projektbeskrivelse for omlægning af 

Lærkereden, hvoraf det fremgik, at Lærkereden pr. 1. august 2009 

fusioneres med Thurø Børnehave og fortsat anvendes til børnehavebørn 

som naturområde. 

Udvalget for Børn og Unge blev på udvalgsmødet den 1. april 2009 

orienteret herom. 

I den forbindelse besluttede udvalget, at man i dialog med bestyrelsen 

for Børnebyøster vil søge andre løsningsmuligheder for Lærkereden. 

Der er efterfølgende blevet afholdt dialogmøde den 15. april 2009 med 

deltagelse af medlemmer fra Udvalget for Børn og Unge, 

administrationen og bestyrelse og ledelse for Børnebyøster. 

På udvalgsmødet den 29. april 2009 besluttede et flertal, at der skal 

udarbejdes et finansieringsforslag til imødekommelse af ansøgningen. 


Dagtilbudsområdet står overfor store økonomiske udfordringer i de 

kommende år. 

Regnskabet for 2008 udviste således et merforbrug på ca. 8 mio. kr. i 

forhold til opretholdelse af pladsgarantien og for 2009 må forventes et 

merforbrug i samme størrelsesorden, hvorfor der ikke umiddelbart kan 

anvises finansiering uden tilsvarende besparelser/reduktioner. 

En finansiering vil således være at pege på det oprindelige 

rammebesparelsesforslag for budget 2009 der blev reduceret med 

driften af Svendborghallerne i 2009 og 2010. 

Blandt disse reduktionsforslag blev 252.000 kr. på PPRs lønsum ikke 

sparet i 2009 og frem. 

11


Det skal dog bemærkes at dette forslag er medtaget i budget 2010 

materialet. 

Skal finansieringen findes indenfor dagtilbudsområdet, kan der ske en 

harmonisering således at samtlige dagtilbud er medfinansierende af 

beløbet. 

Indstilling: 


ansøgningen ikke imødekommes. 

Bilag: 

Åben - Rammebesparelse 2009-2012 rest 


Et flertal bestående af Masoum Moradi (F), Finn Olsen (Løsgænger), 

Curt Sørensen (A) og Hanne Klit (A) ønsker imødekommelse af 

ansøgningen, hvorfor sagen fremsendes til Økonomiudvalget med 

anmodning om en tillægsbevilling på 226.928 kr. i 2009. Et mindretal 

bestående af Lise-Lotte Tilsted (V) og Svend Rosager (V) ønsker at følge 

indstillingen og begærer sagen til behandling i Byrådet. 


10. Ansøgning om tillægsbevilling til Børneøen Tåsinge 

09/15400 


Forældrebestyrelsen ved Børneøen Tåsinge ansøger om dækning af 

ekstra udgifter i forbindelse med driften af de kortsigtede løsninger ved 

Lundby Børnehave og Naturbørnehaven på Tåsinge. 


Forældrebestyrelsen ved Børneøen Tåsinge har den 23. april 2009 

fremsendt ansøgning om tillægsbevilling på i alt 898.000 kr. til dækning 

af merudgifter ved driften af de kortsigtede løsninger. 

Børneøen Tåsinge består af Solsikken, Sundhøj Børnehus, Vindeby 

Børnehave, Naturbørnehaven i Gl. Nyby, Lundby Børnehave samt de to 

kortsigtede løsninger; en pavillon ved Naturbørnehaven og Melbyhuset. 

Samlet set er der indgået aftale om gennemsnitligt 211 børnehavebørn 

og 13 vuggestuebørn i 2009. 

Tallene dækker over et højt antal børnehavebørn i foråret 2009, hvor 

der benyttes lokaler på Sundhøjskolen, samt lån af en bus til ture ud af 

huset, for at kunne rumme børnene. 

Herefter falder børnetallet markant, idet ca. 80 børn skal starte i skole 

til august. 

Forældrebestyrelsen og ledelsen i Børneøen Tåsinge har derfor besluttet 

at lukke de kortsigtede løsninger ned i en periode for at udnytte 

12


ressourcerne bedst muligt, idet det anføres, at man ikke kan drive disse 

huse med de tildelte ressourcer. 

Der har den 22. april 2009 været afholdt møde med deltagelse af 

medlemmer fra Udvalget for Børn og Unge, administrationen og 

forældrebestyrelsen vedr. udfordringerne på Børneøen Tåsinge. 

Forældrebestyrelsen fremsender nu en ansøgning om tillægsbevilling, 

dels til dækning af en merudgift fra opstart i juni 2007 til årsskiftet 

2008/09 på i alt 415.000,- kr, samt yderligere 138.000,- kr. for 

perioden januar 2009 til sommerferien 2009, i alt en udgift på 

553.000,- kr. 

Hertil kommer beregnet yderligere 138.000,- kr til løbende forbrug af 

løn samt 207.000,- kr. til dækning af forventede tomme pladser i 

Lundby i efterårsperioden for at kunne holde fuld dækning i Lundby i 

hele 2009. 

Samlet set en ansøgning på 898.000,- kr. Beløbet er beregnet af 

bestyrelsen for Børneøen. Der er ikke medsendt dokumentation for 

hvorledes beregningerne er fremkommet. 

Bestyrelsen nævner i sin ansøgning følgende faktorer, som grund til det 

forventede merforbrug: 

De kortsigtede løsninger er for små, idet der hvert sted kan være 

12 børnehavebørn, hvorfor åbningstiden ikke kan 

dækkes indenfor den aftalte økonomiske tildeling. Da de 

kortsigtede løsninger er placeret fysisk adskilt fra moderhusene, 

så det kun i ringe grad er muligt at dække ind for hinanden 

i åbne og lukkesituationerne. 

Selve moderinstitutionerne er små, med maksimum på hhv. 20 

og 25 børn, hvorfor de heller ikke kan rumme børnene fra de 

kortsigtede løsninger i åbne og lukkesituationerne. 

Børneøen Tåsinge har en årlig "vippe" på ca. 30%. Dette store 

udsving gør det vanskeligt at håndtere de små afdelinger. 

Bestyrelsen og ledelsen har besluttet at reducere medarbejderstaben 

med 7 medarbejdere i sidste halvdel af 2009, hvorfor 

personaleressourcerne må samles i færre afdelinger end normalt. 

Der arbejdes p.t. på Tåsinge med muligheden for at indføre rullende 

skolestart, hvilket vil kunne udjævne vippen på de 30% og give 

mulighed for en fast gruppe medarbejdere. Indtil det evt. indføres, vil 

det ifølge bestyrelsen, være nødvendigt med et skiftende antal 

medarbejdere hen over året. 

Distriktsteamet anbefaler, at ansøgningen ikke imødekommes, idet der i 

2008 er indgået en principaftale med institutionerne og de faglige 

organisationer om tildeling af ressourcer, således at alle institutioner 

tildeles et fast beløb pr. barn. Aftalen er gældende til 31. dec. 2010. 

En stor del af kommunens institutioner er desuden samlet i områder, i 

lighed med Børneøen Tåsinge, hvilket forventes at give økonomisk 

bedre råderum for de enkelte områder. 

Udfordringen med små institutioner eksisterer også for flere andre 

områder, ligesom der er flere små institutioner med færre end 40 børn. 

Det vurderes derfor, at Børneøen Tåsinge som udgangspunkt, ikke er 

stillet anderledes end mange af kommunens øvrige 

institutioner/områder. 

13



Børneøen Tåsinge er tildelt budget ud fra samme principaftale som 

andre dagtilbud i Svendborg Kommune. Områdeinstitutionerne er 

organiseret ud fra fokus på faglig og økonomisk bæredygtighed. 

Områdets størrelse giver mulighed for en fleksibel ressourceanvendelse. 

En ekstra bevilling til Børneøen Tåsinge vil betyde uens vilkår for 

områderne/institutionerne i Svendborg kommune med forskelligt 

serviceniveau til følge. Det bemærkes desuden at 

nøgletalsammenligning med kommuner i Region SydDanmark viser, at 

Svendborg Kommune har et beregnet serviceniveau på 

dagtilbudsområdet (ud fra vedtaget budget 2009) samlet set der ligger 

10,4% over Regionens serviceniveau på samme område. 

Der kan ikke anvises finansiering af en ekstra bevilling indenfor 

dagtilbudsområdet, hvorfor der er tale om en tillægsbevilling på 

898.000 kr. såfremt ansøgningen imødekommes. Der henvises 

alternativt til finansieringsforslag under punkt 9. 

Indstilling: 


ansøgningen ikke imødekommes. 

Bilag: 

Åben - Ansøgning om tillægsbevilling 

Åben - Naturbørnehaven holder gryden i kog 090430.pdf 

Åben - Mail fra Ole Lund, Børneøen Tåsinge vedr. brev fra forældre 

Åben - Referat af møde den 22. april 2009 - Børneøen Tåsinge 


Et flertal bestående af Masoum Moradi (F), Finn Olsen (Løsgænger), 

Curt Sørensen (A) og Hanne Klit (A) ønsker imødekommelse af 

ansøgningen, hvorfor sagen fremsendes til Økonomiudvalget med 

anmodning om en tillægsbevilling på 898.000 kr. i 2009. Et mindretal 

bestående af Lise-Lotte Tilsted (V) og Svend Rosager (V) ønsker at følge 

indstillingen og begærer sagen til behandling i Byrådet. 


11. Ny organisering af Direktørområdet for Børn og Unge 

09/12788 


Godkendelse af forslag til ny organisering af Direktørområdet for Børn 

og Unge. 


14


Direktørområdet Børn og Unge har eksisteret siden 1. januar 2007. 

Området har i den forløbne periode været gennem en udfordrende og 

turbulent tid, hvilket har afspejlet sig både i implementeringen af den 

nye organisation og i den løbende varetagelse af opgaverne. 

I løbet af 2008 er udfordringerne vokset, og området står nu over for et 

massivt, økonomisk pres i form af ekspanderende udgifter til børn og 

unge med særlige behov, herunder især udsatte børn og unge. 

Det er med baggrund i disse forhold, at forslag til en ny organisering af 

Direktørområdet for Børn og Unge har været sendt i høring. I 

høringsmaterialet indgår vision, mission, værdier og strategi samt to 

organisationsmodeller - Model X og Model Y. 

Visionen, "Vores fælles børn", er et udtryk for, at der i organiseringen af 

området ligger et fælles ansvar og en fælles forpligtelse over for alle 

børn og unge i Svendborg Kommune, og at ingen børn og unge inden 

for området kan betragtes som "andres børn og unge". Visionen rækker 

ud over områdets interne organisation, idet forældresamarbejde ligger 

som en forudsætning for, at visionen kan opfyldes. Ydermere rækker 

visionen ind i andre direktørområder med tværgående samarbejde og 

dialog. 

Visionen læner sig op ad Svendborg Kommunes grundlæggende 

værdier, og samtidig understøtter visionen den bærende visionssætning 

i kommunens Sammenhængende Børn- og Ungepolitik. 

Visionen indebærer, at missionen er helhedsorienteret - det vil sige, 

at børnene og de unge gives individuelle helhedstilbud ud fra den 

enkeltes behov. Missionen knytter sig til kerneydelserne inden for 

området Børn og Unge. 

Visionen, missionen og værdierne udgør tilsammen udgangspunktet for 

udarbejdelsen af en strategi for organiseringen af Direktørområdet for 

Børn og Unge. I høringsmaterialet udstikkes fem pejlemærker for 

strategiarbejdet: 

Faglig og økonomisk bæredygtighed 

En mere entydig og mere fagligt orienteret basisorganisation 

Tværgående samarbejde 

Fokusering på normalområdet som det fremtrædende og 

bærende element i opgaveløsningen 

"Mange varer på hylderne" 

Høringsmaterialet præsenterer to organisationsmodeller - Model X og 

Model Y. 

Model X, der anbefales af chefgruppen, hviler på tre organisationssøjler 

indeholdende en skoleafdeling, en dagtilbudsafdeling samt en afdeling 

for børn med særlige behov. Sidstnævnte indeholder både bestiller- og 

udførerdelen på opgaver henrørende til rådgivning, specialindsatser og 

udsatte børn og unge. 

Model Y hviler på fire organisationssøjler indeholdende en skoleafdeling, 

en dagtilbudsafdeling, en PPR- og Familieafdeling samt en 

specialafdeling. 

Begge modeller indeholder fire tværgående bånd. Første bånd rummer 

de tværgående grupper, der har til opgave at organisere der tværfaglige 

samarbejde for børn og unge med særlige behov. I bånd to og tre skal 

der arbejdes med netværk gennem "vidensteams" og "projekter". Bånd 

fire, "Integration", henhører til den tværgående opgave, som ligger i 

Direktørområdet for Børn og Unge. De fire tværgående bånd 

supplerer/overlapper hinanden, og det er dermed hensigten at søge 

15


koblinger af netværk, hvor engagement, synergi og dialog er væsentlige 

ingredienser for udlevelsen af visionen. 

Der forventes ikke at blive brug for færre medarbejdere som følge af 

organisationsændringen, men der kan opstå behov for 

personalemæssige rokeringer i forbindelse med den endelige 

implementering af den nye organisation. 

Chefgruppen har i forlængelse af drøftelsen af høringssvar vurderet, at 

det vil være hensigtsmæssigt at iværksætte den nye struktur 

umiddelbart efter en eventuel byrådsbeslutning den 26-05-2009. 


Den nye organisering er udgiftsneutral, idet besparelsen ved 

nedlæggelse af afdelingschefstillinger vil blive brugt til at styrke 

mellemlederniveauet i form af nye afdelings- eller gruppelederstillinger. 

Indstilling: 


Høringssvarene tages til efterretning 

Model X vælges som den nye organisering af Børn og Unge 

Organisationsændringen træder i kraft den 1. juni 2009 

Pædagogisk Central placeres i Administrations- og 

konsulentteamet for skoler og dagtilbud 

Interkulturelt team placeres i Administrations- og 

konsulentteamet for skoler og dagtilbud 

Specialpædagogerne placeres i Dagtilbudsafdelingen 

Heldagsskolerne placeres efter den verserende omstrukturering i 

afdelingen for Børn og Unge med Særlige Behov 

Lederen af Administrations- og konsulentteamet for skoler og 

dagtilbud refererer til skolechefen 

Organiseringen af afdelingen for Børn og Unge med 

Særlige Behov gennemføres efterfølgende. 

Bilag: 

Åben - Sammenskrivning af høringssvarerne 

Åben - Høringssvar 

Åben - Liste over høringssvar 

Åben - Høringsmateriale vedr. Ny organisering af Direktørområdet Børn og Unge 


Indstilles. 


12. Dokumentarfilmen "Du ender med nålen i armen...-sagde de" 

09/14213 


Ansøgning fra AVdesign om udgivelsesstøtte til dokumentarfilmen "Du 

ender med nålen i armen...-sagde de". 

16



AVdesign søger om 15.000 kr. ekskl. moms til udgivelse af 

dokumentarfilmen "Du ender med nålen i armen...-sagde de". Filmen 

handler om narkomisbrug og er udarbejdet med det formål, at den skal 

bruges til undervisning i de ældste klasser i folkeskolen. 

Til gengæld for støtten vil Svendborg Kommune modtage et antal kopier 

af dvd´en svarende til antallet af folkeskoler i kommunen. 

AVdesign er ved at færdiggøre filmen og forventer, at den kan 

distribueres til skolen i juni 2009. 

Social og Sundhed har ligeledes modtaget ansøgningen og har 

administrativt vurderet, at Social og Sundhed ikke har puljer, som vil 

kunne imødekomme AVdesigns ansøgning. 


Der søges om tilskud på 15.000 kr. til udgivelse af dokumentarfilmen. 

Indstilling: 


ansøgningen afvises af budgetmæssige årsager. 

Bilag: 

Åben - Ansøgning om udgivelsesstøtte til dokumentarfilmen "Du ender med nålen i 

armen...-sagde de" 


Godkendt. 


13. Etablering af kollegie for unge, enlige og sårbare mødre 

09/15754 


Orientering om etablering af kollegie for unge, enlige og sårbare mødre i 

Svendborg Kommune efter ansøgning til Velfærdsministeriets pulje om 

tilskud til etablering og drift af servicearealer til kollegie for unge, enlige 

og sårbare mødre. Ansøgningen vil ske i samarbejde med 

Socialudvalget. 


Der orienteres hermed om en fælles ansøgning med Socialudvalget til 

Velfærdsministeriets pulje om tilskud til etablering og drift af 

servicearealer til kollegie for unge, enlige og sårbare mødre. Den 

endelige sagsfremstilling i forhold til ansøgningen vil blive udarbejdet til 

Udvalget for Børn og Unges møde den 10. juni 2009. 

17

Indstilling: 



orienteringen tages til efterretning. 

Bilag: 

Åben - Fællesskrivelse 

Åben - Projektbeskrivelse BUC 

Åben - Dagsordenspunkt fra Social og Forebyggelsesudvalget 




14. Meddelelser 

09/495 


Udvalgsformanden: 

Udvalgsmedlemmerne: 

Direktøren: 


Intet til orientering. 


18

Underskriftsblad: 

Lise-Lotte Tilsted 

Svend Rosager 

Masoum Moradi 

Hanne Klit 


Finn Olsen 

Jeppe Ottosen 

Curt Sørensen 

19

Bilag: 2.1. Budgetkontrol 2009 - Børn og Unge - marts 

Udvalg: Udvalget for Børn og Unge 

Mødedato: 11. maj 2009 - Kl. 15:00 

Adgang: Åben 

Bilagsnr: 88268/09

Budgetkontrol marts 2009 

Udvalget for Børn og Unge 

Økonomisk oversigt 

(Mio. kr.) Løbende priser 

Drift 

+ angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt 

Bevillinger 2009 

Mio. kr. 

Udvalg for Børn og Unge 

Regnskab 

2008 

Tillægsbevillinger i 2009 - Drift Mio. kr. 

Overførsel fra 2008 til 2009 12,6 

KTO midler inkl. seniorpuljer 16,2 

Rammebesparelse - udskydelse af Svendborghallerne 1,1 

Drift konverteret til anlæg - Hesselager skoletoilet -0,3 

Kommunale fleksjob -0,1 

Flere centerklasseelever 5,1 

Finansering EGU 0,2 

Tjenestemandspension, flyttet til Økonomiudvalget -0,4 

Barselsomplaceringer 0,7 

ØKU besparelser, jf. budgetforliget 2009 -0,1 

Driftsbevillinger i alt 35,1 

Tillægsbevillinger i 2009 - Anlæg Mio. kr. 

Overførsel fra 2008 til 2009 51,1 

Konverteret fra drift til anlæg - Hesselager skoletoilet 0,3 

Anlægsbevillinger i alt 51,4 

+ angiver budgetforøgelse, - angiver budgetreduktion 

Vedtaget 

budget 2009 

Side 1 af 23 

Acadresag: 09-10319 

Korrigeret 


Forventet 

regnskab 


Afvigelse i 

forhold til 

korr. Budget 

Skoleområdet 450,7 459,5 474,1 479,3 5,3 

Dagtilbudsområdet 227,2 230,8 234,8 245,8 11,0 

Familie 171,5 159,4 161,3 161,3 0,0 

PPR 76,6 70,9 76,5 82,2 5,7 

UU Center 3,7 4,4 6,8 5,4 -1,4 

Specialundervisning 9,9 9,5 8,8 8,8 0,0 

Specialinstitutioner -13,2 -4,9 -0,1 -1,6 -1,6 

Administration 25,0 22,9 25,8 24,7 -1,1 

Drift i alt 951,4 952,6 988,0 1.005,8 17,9 

Heraf overføres til 2010 

Anlæg: 

Skoleområdet 8,4 18,3 45,4 13,5 -31,9 

Dagtilbudsområdet 16,5 11,9 35,9 31,0 -4,8 

Specialinstitutioner* 3,0 0,0 4,5 0,0 -4,5 

*) Centerafd.Sundhøj er i vedt.budget fejlbudg.under 

skoleområdet 

Anlæg i alt 27,9 30,2 85,8 44,5 -41,2 

Heraf overføres til 2010 

Udvalget for Børn og Unge i alt 979,3 982,7 1.073,7 1.050,3 -23,3 

17,9



Økonomisk redegørelse 

Drift: 

Udvalget generelt 

Børn og Unge udvalgets korrigerede budget udgør 988,0 mio. kr. og indeholder overførsler fra 2008 på 

12,6 mio. kr. , lønbevillinger på 16,2 mio. kr., bevilling til flere centerklasseelever på 5,1 mio. kr. samt 

flere små omplaceringer. 

Det forventede regnskab vil udgøre 1.005,8 mio. kr. og i forhold til det korrigerede budget er der tale om 

en merudgift på 17,9 mio. kr. 

Merforbruget kan primært henføres til skole- og dagtilbudsområdet, med henholdsvis 5,3 mio. kr. som 

skyldes mellemkommunale betalinger for elever og 11,0 mio. kr. som er en direkte virkning af 

pladsgarantien. Herudover forventes en merudgift på 5,7 mio. kr. under PPR der skyldes 

befordringsudgifter. 

Overførslen til 2010 vil herefter udgøre det samlede merforbrug på 17,9 mio. kr. 

Skoleområdet: 

Her forventes et samlet netto merforbrug på 5,3 mio.kr. i forhold til korrigeret budget, bestående af et 

merforbrug på 16,1 mio.kr. og et mindreforbrug på 10,8 mio.kr. Merforbruget skyldes primært de 

mellemkommunale betalinger og overbelægning på heldagsskoler, bidrag til private skoler og efterskoler 

og økonomiske fripladser i skolefritidsordningerne. Mindreforbruget skyldes overskud på demografipulje 

grundet elevtalsfald og på institutionsniveau samt puljer teknisk placeret under skoleområdet. 

Dagtilbudsområdet: 

Det forventede regnskab på driften på dagtilbudsområdet udgør 245,8 mio. kr. I forhold til korr. budget 

på 234,8 mio. kr. resulterer det i et forventet merforbrug på 11,0 mio. kr. Afvigelsen skyldes hovedsagligt 

et forventet merforbrug vedr. opretholdelse af pladsgarantien. 

Familieafdelingen: 

På familieområdet forventes det, at det korrigerede budget på 161 mio. kr. vil blive overholdt. Der 

foreligger store udfordringer på Familieområdet med hensyn til at overholde budgettet. Der er iværksat 

tiltag til at begrænse et merforbrug på 11 mio. kr., hvilket vil være konsekvensen ved uændret drift i 

forhold til de oprindelige forventninger til 2009. Initiativerne er beskrevet i den handlingsplan, der er 

udarbejdet i forlængelse af forvaltningsrevisionen. Antallet af døgnanbringelser er tydeligt nedbragt på 

nuværende tidspunkt. Der er samtidig hermed sket en stigning i udgifterne til forebyggende 

foranstaltninger. 

PPR: 

På PPR området vises en forventet merudgift på 5,7 mio.kr. som kan henføres til ikke tildelt budget for 

befordring og morgenåbning (Kolibrien) samt en negativ overførelse. 

UU Center: 

Det forventede regnskab viser et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. svarende til overførslen fra 2008 der 

overføres til 2010. 

Specialinstitutionerne: 

Området viser en nettomerindtægt på 1,6 mio. kr., hvilket skyldes øgede indtægter i forbindelse med 

overbelægning. 

Side 2 af 23 

Acadresag: 09-10319



Anlæg: 

Skoleområdet: 

På anlægsområdet forventes et mindreforbrug på 31,9 mio.kr., bl.a. fordi både Nordre Skole og Thurø 

Skole fortsat er i analysefasen. Lundby Skole er i licitation og heller ikke her kan byggeriet forventes 

genneført i 2010. 

Dagtilbudsområdet 

Der forventede regnskab vedr. anlæg er 31,0 mio. kr. mod et korr. budget på 35,9 mio. kr., hvilket giver 

en forventet afvigelse på 4,8 mio. kr. 

Specialinstitutionerne: 

Udvidelse af Sundhøjskolens centerklasse. Rådighedsbeløb på 4,5 mio. kr. er ikke frigivet for 2009 og i 

budget 2010 er afsat 24,7 mio. kr.. 

Side 3 af 23 

Acadresag: 09-10319



Skoleområdet 

Skoleområdet omfatter drift af skolerne, herunder undervisning, transport af skoleelever, 

skolefritidsordninger, skolebibliotek (Pædagogisk Central), tilskud til privat- og efterskolelever m.v. 

I kommunen er der 19 folkeskoler med tilknyttede skolefritidsordninger samt 2 heldagsskoler. 

Økonomisk oversigt for området 

(Mio.kr.) Løbende priser 

Drift 

Politikområde Skole 

Regnskab 


Vedtaget 


Side 4 af 23 


Korrigeret 


Forventet 

regnskab 


Afvigelse i 

forhold til 

korr. Budget 

3.22.01 Folkeskoler 334,5 347,8 355,0 353,0 -2,0 

3.22.02 Fællesudgifter 6,6 6,8 7,9 7,3 -0,6 

3.22.03 Syge-/hj.undervisning 0,9 0,6 0,3 0,9 0,6 

3.22.05 Skolefritidsordninger 36,2 35,2 40,4 39,7 -0,7 

3.22.06 Befordring 7,1 7,1 7,1 7,4 0,3 

3.22.08 Kommunale spec.skoler 6,5 4,8 6,3 7,7 1,4 

3.22.10 Bidrag til statsl.skoler 44,9 43,1 43,1 47,8 4,7 

3.22.12 Bidrag til efterskoler 12,3 12,3 12,3 13,9 1,6 

3.38.75 Fritidsakt.udenfor folk. 1,4 1,5 1,4 1,4 0,0 

3.38.78 Komm.tilskud 0,3 0,2 0,2 0,2 0,0 

Drift i alt 450,7 459,5 474,1 479,3 5,3 

Anlæg: 

Skolernes renoveringspulje 5,1 4,1 7,6 4,1 -3,6 

Lundby Skole 0,4 0,0 19,9 5,4 -14,5 

Nordre Skole 0,3 4,1 7,8 0,4 -7,5 

Thurø Skole 0,3 4,1 7,7 0,4 -7,4 

Skårup Skole - hjemkundskab 0,0 1,5 1,5 1,5 0,0 

Hessel. Toiletbygn. (fra 

Renov.pulje) 0,0 0,0 0,0 1,6 1,6 

Diverse* 2,3 4,5 0,7 0,3 -0,4 

Anlæg i alt 8,4 18,3 45,4 13,5 -31,8 

*) NB: Vedtaget budget incl. Centerafd. Sundhøj (fejlplacering) 

Skoleområdet i alt 459,1 477,8 519,5 492,8 -26,5 



Pr. 31. marts udgør korrigeret budget 474,1 mio.kr. mod 459,5 mio.kr. i vedtaget budget. Stigningen på 

14,6 mio.kr. kan henføres til tilførsel af 8,1 mio.kr. i forbindelse med udmøntning af KTO-forlig samt 

driftsoverførsler fra 2008 på i alt netto 6,2 mio.kr.



Budgetkontrollen pr. 31. marts viser samlet set et netto merforbrug på 5,3 mio.kr i forhold til korrigeret 

budget incl. overførsler (svarende til et merforbrug på 11,5 mio.kr. i forhold til korrigeret budget excl. 

overførsler). Nettomerforbruget består af forventet merforbrug på 16,1 mio.kr. og forventet 

mindreforbrug på 10,8 mio.kr. Merforbruget skyldes en række ufinansierede problemområder på 

skoleområdet, jf. oversigten herunder, mens mindreforbruget delvist skyldes puljer der teknisk er placeret 

under skoleområdet, men som faktisk vedrører øvrige dele af børn- og ungeområdet. De væsentligste 

problemområder er nærmere beskrevet under oversigten. 

Generelt er der allerede nu opfordret til økonomisk tilbageholdenhed både centralt og decentralt på 

skoleområdet. 

I forhold til mulighederne for at overholde vedtaget budget skal det bemærkes, at de økonomiske 

problemområder i oversigten også rejses i forbindelse med budget 2010. 

Oversigt: Forventet merforbrug (problemområder) og forventet mindreforbrug 

Syge-/hj.underv. 

og befordring 

0,9 mio.kr. 

Hjemmeundervisning 2009 (0,3), overførsel fra hjemmeuv.2008 (0,3) 

Befordring, Ekstern kørsel (1,2), alm.skolekørsel (-0,9) 

SFO 3,3 mio.kr Fripladser og søsk.tilskud (2,0), forældrebet.(0,5), demografipulje (0,8) 

Ml.komm.bet. 7,6 mio.kr. Primært afledte skoleudg. af Fam.afd.’s anbringelser m.v. i 2009 (2,5), 

overførsel fra 2008 incl. heldagsskoler (5,1) 

Heldagsskoler mv. 2,5 mio.kr. Overbelægn. på Juulgården, Gl.Nyby samt ADHD-klasse, Stenstrup i 2009 

(2,5). Den neg. overførsel fra 2008 (2,5) er plac.ovenfor under ml.komm. 

Private skoler og 

efterskoler 

modregnet 

demografipulje 

1,8 mio.kr. 

I alt merforbrug 16,1 mio.kr. 

Folkeskoler, 

SFO’er, 

heldagsskoler 

Pulje vedr. 

L&Cprogram 

-5,6 mio.kr. 

-1,3 mio.kr. 

Private skoler incl. SFO (4,7) og efterskoler (1,7). Merforbruget kan forventes 

delvist dækket via mindreforbruget på demografipulje bl.a. grundet 

elevtalsfald på 156 elever pr. 1. august 2009 (-4,6 mio.kr.) 

Stort set tilsvarende overførslen fra 2008 til 2009 (som var på 6,1) 

Puljen vedrører øvrige områder under Børn og Unge. Midlerne omplaceres 

eftefølgende. 

Lønpulje -3,9 mio.kr. Puljen vedrører primært øvrige områder under Børn og Unge. Midlerne 

omplaceres efterfølgende. 

I alt mindreforb. -10,8 mio.kr. 

Netto 5,3 mio.kr. 

+: merforbrug, -: mindreforbrug 

Skolefritidsordninger, de centrale konti: 

På SFO-områdets centrale konti ses et merforbrug på de økonomiske fripladser (2 mio.kr.). Desuden ses 

som noget nyt en mindreindtægt på forældrebetalingen (0,5 mio.kr.), som kan begrundes i et fald i antal 

indskrevne i SFO i løbet af skoleåret, jf. nedenstående oversigt. Planlægningstallet for skoleår 2008/2009 

er som anført på 1931 indskrevne, mens det gennemsnitlige antal indskrevne i månederne august 2008 - 

marts 2009 kun er på 1905 indskrevne. Årsagerne til faldet kan evt. begrundes i den forøgede SFO-takst i 

2009, ligesom også idrætsskolerne melder om nedgang i indskrivningstallet i SFO grundet den forlængede 

skoledag på disse skoler. 

Side 5 af 23 

Acadresag: 09-10319



Desuden ligger der en negativ demografipulje på SFO-området, hvorfor der i 2009 må forventes et 

merforbrug her (0,8 mio.kr) 

Antal 

indskrevne 

SFO 

Planlægn. 

tal skoleår 

2008/2009 

Aug08 Sept08 Okt08 Nov08 Dec08 Jan09 Feb09 Mar09 Gn.snit 

augmarts 

Alle moduler 1931 1874 1975 1935 1927 1915 1895 1872 1847 1905 

Mellemkommunale betalinger og heldagsskole-overbelægning 

Merforbruget skyldes primært de afledte skoleudgifter af Familieafdelingens anbringelser og henvisninger, 

og indeholder også den negative overførsel fra 2008 på 5,1 mio.kr. (incl. merforbrug grundet 

overbelægningen på heldagsskolerne i 2008). 

På heldagsskolerne forventes et merforbrug på 2,5 mio.kr. som følge af overbelægning: Juulgården 

forventes at have 7 helårselever mere end budgetteret, Gl. Nyby forventes at have 2 flere +7 flere i Bodilprojektet, 

og ADHD-klassen på Stenstrup Skole forventes at have 2 flere end budgetteret. 

Private skoler og efterskoler samt demografipulje 

På de private skoler ses et merforbrug på 4,7 mio.kr. grundet et forøget elevtal i forhold til det 

budgetlagte (1352 mod budgetlagt 1260), hvilket også er tilfældet for efterskolerne, hvor merforbruget er 

på 1,7 mio.kr. (450 mod 392). Demografipuljen på skoleområdet er derimod positiv i 2009, og da der 

derudover ses et fald i elevtallet pr. 1. august 2009 på 156 elever (5/12’s virkning i 2009), forventes 

demografipuljen at udvise et mindreforbrug i 2009 på 4,6 mio.kr. Dette mindreforbrug foreslås at dække 

merforbruget på de private skoler og efterskoler i 2009, hvorefter der netto forventes at mangle omkring 

1,8 mio.kr. 

Anlæg: 

Pr. 31. marts udgør korrigeret budget 45,4 mio.kr. mod 18,3 mio.kr. i vedtaget budget. Sundhøjskolens 

Centerafdeling har fejlagtigt været budgetlagt under skoleområdet i vedtaget budget (4,5 mio.kr.), 

hvorfor vedtaget budget reelt set kun burde have været på 13,8 mio.kr. Stigningen fra det reelle 

vedtagede budget til korrigeret budget svarer til overførslerne fra 2008, i alt 31,6 mio.kr. 

Budgetkontrollen pr. 31. marts viser et forventet mindreforbrug på 31,8 mio.kr., som overføres til 2010. 

Overførslen til 2010 forventes således at være stort set lig med overførslen fra 2008 til 2009. 

Der pågår fortsat analysearbejde vedrørende både Thurø Skole og Nordre Skole, hvorfor der ikke 

forventes de store anlægsudgifter i 2009 på disse projekter. Lundby Skoles renovering er netop nu i 

licitation, og heller ikke her forventes budgettet (overført fra 2008) forbrugt i 2009. På skolernes 

renoveringspulje forventes ligeledes mindreforbrug i 2009, idet der ses periodeforskydning. Et par mindre 

projekter, herunder toiletbygning på Hesselager Skole og hjemkundskabslokale på Skårup Skole, 

forventes derimod gennemført i 2009. 

Tabeller og nøgletal 

Aktivitetsforudsætninger 

Regnskab 


Regnskab 


Side 6 af 23 


Budget 


Budget 2010 

Antal folkeskolelever* 5865 5765 5940 5875 

Antal privatskoleelever 1286 1350 1260 1260 

Antal efterskoleelever 435 454 392 392 

I alt 7586 7569 7592 7527 

*) Planlægsningstallet er fra demografimodellen, mens regnskabstallene er faktiske tal pr. 1. august ifølge 

elevadministrationssystemet.



ECO nøgletal regnskab 2007, 

Kroner pr. 6-16 årig 

Svendborg Sammenli. 

gruppen 

Side 7 af 23 


Region 

Syddanmark 

Hele landet 

3.22.01 Folkeskoler 40.841 39.133 42.097 41.137 

3.22.01 Bidrag til statslige og private skoler 5.056 4.085 3.472 3.608 

3.22.12 Bidrag til efterskoleelever 3.011 2.602 3.011 2.438 

Kilde: ECO nøgletal (løbende priser) 

ECO nøgletal budget 2009, 

Kroner pr. 6-16 årig 

Svendborg Sammenli. 

gruppen 

Region 

Syddanmark 

Hele landet 

3.22.01 Folkeskoler 43.173 41.481 43.934 43.315 

3.22.01 Bidrag til statslige og private skoler 5.349 4.521 4.066 4.025 

3.22.12 Bidrag til efterskoleelever 2.979 2.715 3.176 2.527 

Kilde: ECO nøgletal




Dagtilbudsområdet omfatter alle former for dagtilbud herunder dagpleje, vuggestuer, børnehaver, 

integrerede institutioner, fritidshjem og klubber svarende til 2 dagplejeområder og 19 dagtilbud samt 

driftsudbetalinger til 7 private institutioner. 

Økonomisk oversigt for dagtilbudsområdet 


Drift 


Regnskab 


Vedtaget 


Side 8 af 23 


Korrigeret 


Forventet 

regnskab 


Afvigelse i 

forhold til 

korr. Budget 

Fælles formål 13,7 28,2 -7,5 13,6 21,1 

Dagpleje 51,5 59,2 61,9 54,1 -7,8 

Vuggestuer 3,6 4,2 4,8 4,0 -0,8 

Børnehaver 21,4 13,6 6,1 3,8 -2,3 

Integrerede institutioner 129,7 117,2 161,1 158,5 -2,6 

Fritidshjem 0,1 0,2 0,2 0,1 -0,1 

Klubber og andre tilbud 1,8 2,0 2,2 2,2 0,0 

Åbne pæd. tilbud 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 

Private dagtilbud 5,4 6,3 6,1 9,6 3,5 

Drift i alt 227,2 230,8 234,8 245,8 11,0 

Anlæg: 

Rådighedspulje B&U 1,2 2,4 2,4 0,0 

Vedligehold Miljø og Teknik 3,7 4,4 4,4 0,0 

Sikkerhedsmæssige tiltag 2,0 2,0 0,0 

Klostervænget (Børnely) 13,1 13,1 0,0 

Mariasøstrene ombygning 1,1 0,1 -1,0 

Ny daginstitution 2009 9,0 9,0 0,0 

Ny daginstitution 2008 6,9 6,9 0,0 -6,9 

Salg af Bulderby -3,0 0,0 3,0 

Anlæg i alt 0,0 11,9 35,9 31,0 -4,9 

Dagtilbudsområdet i alt 227,2 242,6 270,7 276,8 6,1 



Drift: 

Det forventede regnskab på dagtilbudsområdet udgør 245,8 mio. kr. I forhold til korr. budget på 234,8 

mio. kr. resulterer det i et forventet merforbrug på 11,0 mio. kr.



Afvigelsen skyldes hovedsagligt et forventet merforbrug vedr. opretholdelse af pladsgarantien. 

Merforbruget er sammensat af en forventet merafregning til institutionerne vedr. indgåede aftaler om 

kapacitet for 2009 på 7,6 mio. kr., samt afregning for brug af pavilloner til 18,0 mio. kr. og tidlig start i 

SFO med ca. 0,9 mio. kr. . Det modsvares af merindtægter vedr. forældrebetaling på -7,6 mio. kr., 

forventede positive overførsler vedr. institutionerne på -6,4 mio. kr. hvilket svarer til niveauet i 2008 samt 

ubenyttede pladser i dagplejen svarende til -9,4 mio. kr. Herudover er der en negativ overførsel fra 2008 

vedr. pladsgarantien på 8,0 mio. kr. 

Overblik: 

Afregning 

institutioner 

26,5 mio.kr. 

Forældrebetaling -7,6 mio. kr. Flere børn 

Institutionerne -6,4 mio. kr. Forventede overførsler til 2010 

Ubenyttede pladser i 

dagplejen 

Merforbrug i alt 3,1 mio. kr. 

Kapacitetsaftale vedr. antal pladser (7,6), pavilloner (18,0), Tidlig SFO 

(0,9) 

-9,4 mio. kr. Minus-udnyttelse af dagplejen 

Pladsgaranti problem 8,0 mio. kr. Nettooverførsel fra 2008 på fælles formål 

Anlæg: 

Der forventede regnskab vedr. anlæg er 31,0 mio. kr. mod et korr. budget på 35,9 mio. kr., hvilket giver 

et forventet merforbrug på 4,9 mio. kr., som forventes overført til 2010. 

Ny daginstitution på Klostervænget som erstatning af Børnely er under opførelse. Pr. marts budgetkontrol 

forventes et forbrug på 13,1 mio. kr., hvilket svarer til korr. budget. Institutionen forventes klar til 1/1 

2010. 

I budgettet er overført midler fra 2008 vedr. ny daginstitution, hvoraf der er frigivet 1,6 mio. kr. til 

etablering af gæsteplejehus, som forventes klar til opstart efter sommer. 

Bulderby daginstitution er budgetteret med en indtægt ved salg på 3 mio. kr. som er overført fra tidligere 

år. Der pågår pt. overvejelser om anvendelse af institutionen til andre formål. 

Der er udarbejdet vedligeholdelsesaftale med Miljø og Teknik og i budgettet for 2009 er afsat 2,6 mio. kr. 

Der er overført uforbrugte midler fra tidligere år på 1,7 mio. kr. 


Antal 

indskrevne 

børn i dagtilbud 


Netto 

Drifts 

Udgift 

pr. 

plads 

Aftale Max. 

Kap. 

Dagpleje 64.878 713 767 646 685 688 678 

0-2 årige /vug 

st 97.455 522 524 525 521 520 520 

3-5 årige 52.882 1916 2165 1945 1985 2021 1990 

I alt 3151 3456 3116 3191 3229 3188 

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 

Side 9 af 23 

Acadresag: 09-10319



Der er i 2009 stadig øget fokus på at opretholde pladsgarantien samt afvikle kortsigtede løsninger med 

langsigtede og mere fleksible dagpasningstilbud. Der er deraf øget fokus på at tilpasse kapaciteten i 

forhold til befolkningsprognosen overordnet set samt på skoledistriktsniveau. 

Der er i 2009 indgået aftale med dagplejen om at tilvejebringe 767 dagplejepladser svarende til 713 

pladser netto, da alle pladser ikke kan udnyttes 100 % pga. blandt andet på grund af sygdom, opstart og 

afvikling samt udfordringer i at rekruttere dagplejere og fastholde denne personalegruppe. Det ses af den 

faktiske indskrivning fra jan-april at dagplejen til stadighed er udfordret i forhold til at tilvejebringe det 

aftalte antal pladser. Udfordringen i at udnytte dagplejepladserne afspejler sig i en højere indskrivning i 

vuggestuerne. Der er iværksat en udredning af dagplejen inden sommer, hvor blandt andet 

forudsætninger om udnyttelsesgraden revurderes. 

I institutionerne er der tilsvarende indgået aftaler vedr. antal børn i institutionerne/områderne, som er et 

gennemsnit af børn henover året. Aftalerne ligger 9 % under institutionernes maksimumkapacitet for de 

3-5 årige set under et, som angiver hvor mange børn, der maksimalt kan rummes i institutionerne. Fra 

2010 er det aftalt, at maksimumkapaciteten ikke må overskrides. 2009 betragtes i den henseende som et 

overgangsår. I principaftalen på dagtilbudsområdet indgår desuden aftale om, at 

institutionerne/områderne maksimalt kan modregnes med 5 % i forhold til det aftalte niveau i det tilfælde, 

at der ikke er indskrevet gennemsnitligt antal børn over året svarende til det aftalte niveau. 

Tabellen nedenfor er en teknisk beregning af det samlede antal børn i institutionerne set i forhold til antal 

ansatte i dagtilbud (ledere/pædagoger og pædagogmedhjælpere). Forholdstallet er ikke et udtryk for, 

hvor mange timer der tilgår det enkelte barn, men et udtryk for antal børn pr. ansat inkl. ledelse. 

Ansatte i dagtilbud 2009 Januar 08 Januar 09 April Juli Oktober 

Antal ansatte på dagtilbudsområdet * 

482 480 

- heraf ledere/pædagoger 

66,8 % 66,6 % 

- heraf pædagogmedhjælpere 

33,2 % 33,4 % 

Forholdstal 

5,06 5,15 

*Antal ansatte er alle månedslønnede, opgjort i fuldtidsstillinger fordelt på ledere/pædagoger og pædagogmedhjælpere, 

for alle daginstitutioner i kommunen. Dagplejen er således ikke medtaget. Kilde: FLD (Det fælleskommunale 

løndatakontor). 

Prognose/faktiske antal børn 


0 – 2 årige 

3 – 5 årige 

I alt 

Prognose 

for børnetal 

1/1 2009 

Faktiske 

børnetal 


Side 10 af 23 


Faktiske 

børnetal 


Dæk.grad 

Komm. 

Inst. 


Dæk.grad 

Komm. 

Inst. 


1891 1939 1908 63,1 % 61,4 % 

1981 1914 1975 101,3 % 98,5 % 

3872 3858 3883 82,0 % 80,2 % 

Det ses af tabellen, at der for de 0-2 årige er 17 børn flere end forventet i prognosen for 2009. For de 3-5 

årige er der 6 børn færre pr. 1/1 2009 end forventet i prognosen, hvilket svarer til 11 flere børn end 

forventet samlet set i alderen 0-5 årige. 

Det konstateres, at der er 31 færre 0-2 årige pr. 1/1 2009 i forhold til 1/1 2008 samt 61 flere børn i 

alderen 3-5 år, hvilket er 25 flere børn i kommunen pr. denne dato.



Sammenlignes den absolutte dækningsgrad, beregnet pr. 1/1 for de børn, som passes i kommunens 

institutioner (inkl. de selvejende institutioner), er det et udtryk for, hvor stor en andel af børnene, der 

passes i kommunale tilbud og giver et utryk for afledt i pladsbehov. Det ses at dækningsgraden pr. d. 1/1 

er faldet med 1,7 procentpoint for de 0,2 årige, samt med 2,8 procentpoint for de 3-5 årige blandt andet 

på grund af at børn i stigende grad passes i private dagtilbud. 

Der forventes yderligere fald i årsdækningsgraden for de 3-5 årige på grund af ny lovgivning, om at 

børnehaveklassen fra i år bliver obligatorisk for de børn, der fylder 6 år i kalenderåret, og at der skal være 

tungvejende grunde, hvis 6-årige skal forsætte i dagtilbud. 

Nøgletal for dagtilbud regnskab 2007 

Svendborg 

Kommune 

Side 11 af 23 


Sammenligningsgruppen 

Region 

Syddanmark 

Hele landet 

Nettodriftsudgift til børnepasning pr. 0-5 

årige (løbende priser) 

59.504 52.671 52.037 56.818 

Beregnet serviceniveau indeks 

Kilde: Eco Nøgletal 

109,8 96,5 96,3 100 

Nøgletal for dagtilbud budget 2009 



Sammenlignings- 

gruppen 

Region 

Syddanmark 

Hele landet 

Nettodriftsudgift til børnepasning pr. 0-5 

årige 

63.682 57.643 57.562 62.060 

Beregnet serviceniveau indeks 

Kilde: Eco Nøgletal 

107,5 96,7 97,4 100



Familie 

Kommunen sørger for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i 

samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og 

selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den 

målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet 

særligt behov for støtte, jf. servicelovens § 4 stk. 1. 

Målgruppen er børn og unge med særlige behov for støtte, jvf. servicelovens kapitel 1-13, herunder børn 

og unge med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, jf. servicelovens § 41 og 42. 



Drift 

Politikområde 

Familieafdelingen 

Regnskab 


Vedtaget 


Side 12 af 23 


Korrigeret 


Forventet 

regnskab 


Afvigelse i 

forhold til 

korr. Budget 

SSP 1,3 1,1 1,1 1,2 0,1 

Dagtilbud til børn og unge 2,3 3,5 3,5 2,8 -0,7 

Plejefamilier og opholdssteder 68,4 61,4 63,4 63,9 0,5 

Forebyggende foranstaltninger 46,6 41,5 41,9 45,9 4,1 

Døgninstitutioner 38,2 38,6 38,6 34,4 -4,2 

Sikrede institutioner 3,3 3,0 3,0 3,2 0,3 

Rådgivningsinst. m.m. 0,5 0,5 0,5 0,6 0,1 

Kontante ydelser 10,9 9,8 9,3 9,3 0,0 

Drift i alt 171,5 159,4 161,3 161,3 0,0 

Familieafdelingen i alt 171,5 159,4 161,3 161,3 0,0 



Familieafdelingen har i 2009 et vedtaget budget på 159 mio. kr. Dertil er tilført 1,9 mio. kr., der fordeler 

sig således: 0,5 mio. kr. er overført fra sekretariatsområdet som følge af ændrede regler for opkrævning 

af udgifter til tilsyn på opholdssteder. 0,9 mio. kr. vedrører KTO forlig og ny løn og 1 mio. kr. til 

anbringelser på eget værelse (budget, der fejlagtigt var placeret ved Specialinstitutionerne). Der er 

overført 0,5 mio. kr. til sekretariatets udgifter vedr. løn til ergoterapeut og løn til vikar vedr. 

sagsgennemgang af tabt arbejdsfortjeneste. Det korrigerede budget udgør herefter 161 mio. kr. 

I budget 2009 er der indregnet besparelser på 3 mio. kr., der fordeler sig med 2 mio. kr. vedr. 

anbringelse i nærmiljø samt 1 mio. kr. vedr. heldagsskoleanbringelser. 

Det forventes, at Familieafdelingen overholder budgettet for 2009, og som initiativ til budgetoverholdelse 

har der været gennemført en forvaltningsrevision, der kunne belyse mulige indsatsområder. Herefter blev 

der udarbejdet en handlingsplan, hvilken omfatter initiativer til reducering af forventet merforbrug på 11 

mio. kr. (opgjort i november 2008 såfremt der ikke ville blive iværksat initiativer til at begrænse 

merforbruget). 

Initiativerne fokuserer på billigere – tilstrækkelige – anbringelser, herunder vandrehjemspladser og 

hjemtagelser. Optimering af aflastningsordning, heldagsskoler (kommunale og private).



Samlet er der forskydninger mellem de enkelte områder. Oversigten nedenfor viser de væsentligste 

forskydninger 

Område Afvigelse 


Særlige dagtilbud og klubber Mindreforbrug -0,7 mio. kr. 

Plejefamilier og opholdssteder Merforbrug 0,5 mio. kr. 

Forebyggende foranstaltninger Merforbrug 4,1 mio. kr. 

Døgninstitutioner Mindreforbrug -4,2 mio. kr. 

Sikrede institutioner, abonnement Merforbrug 0,3 mio. kr. 

Kontante ydelser Merforbrug - 

I 2008 blev der tilført Familieafdelingen tillægsbevilling på 28,0 mio. kr. De 20,3 mio. kr. er ført ud i 

overslagsårene. 


Tabel: Udviklingen i anbringelser 2009 


for 2009 

Socialpædagog. 

Opholdssteder 

Gnsn. 

helårsanbr. 


Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnsn. 

helårsanbr. 


60 53 51 49 48 48 48 47 47 44 44 44 43 47 

Familiepleje 78 76 80 82 81 80 79 79 79 79 79 79 79 79 

Netværksfam.pl. 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 

Døgninstitutioner 31 21 22 24 25 25 25 25 25 25 25 23 23 24 

Døgn. Fam.inst. 3 1 1 2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 

Kost- og efterskoler 12 9 10 10 10 10 8 4 4 4 4 4 4 7 

Eget værelse 15 16 17 16 15 15 15 15 14 14 14 14 14 15 

Døgninst. 

Handicappede 

15 14 15 13 14 14 14 13 13 13 12 12 11 13 

Mellemkomm. netto 1 -1 -1 -1 -2 -2 -2 -1 -1 -1 -1 -1 1 -1 

I alt 218 192 198 198 195 194 191 186 185 182 181 179 179 188 

Note: Tabellen viser antal personer omregnet til helårspersoner ud fra anbringelsesdøgn. Det faktuelle antal sager vil 

således være højere. 

Aktivitetsniveauet er faldet fra 218 i 2008 til 198 ultimo marts, et fald på 20 helårspersoner. Med de 

forhold, der er kendte på nuværende tidspunkt forventes, at der vil være et yderligere fald på 10 

helårspersoner henover året. 

Side 13 af 23 

Acadresag: 09-10319



Tabel: Procentfordeling af anbringelser 

Procentfordeling af 

anbringelser 

Note: Kilde ECO nøgletal samt Svendborg kommunes egne nøgletal. 

Som det fremgår af ovenstående, skiller Svendborg Kommune sig ud for så vidt angår anvendelse af 

familiepleje og socialpædagogiske opholdssteder. Region Syddanmark og hele landet anbringer færre 

procentvis på socialpædagogiske opholdssteder, og flere procentvis i plejefamilier. 2007 tallene er de 

nyeste fra ECO`s nøgletal. 

Familieafdelingen satte i slutningen af 2008 fokus på dette, og der er sket en tydelig ændring for så vidt 

angår i højere grad anvendelse af familiepleje frem for socialpædagogisk opholdssteder og 

døgnanbringelser. Antallet af døgnanbringelser er faldet væsentligt, og Svendborg har nu den laveste 

andel herpå. Antallet på socialpædagogiske opholdssteder er reduceret i forhold til 2008. Ændringen er i 

tråd med initiativerne til at overholde budgettet. 

Svendborg ligger fortsat højere end sammenligningskommunerne med hensyn til andelen på 

socialpædagogiske opholdssteder, og der er fortsat fokus på anbringelse i familiepleje og kollegielignende 

forhold, frem for socialpædagogiske opholdssteder. 

Tabel: Udviklingen på udvalgte forebyggende foranstaltninger 2009 


for 2009 

Indskrevne på 

Svendborgs 

heldagsskoler 

Gnsn. 

Helårs 


Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnsn. 

Helårs 


45 49 49 50 50 50 50 26 49 49 49 49 49 47 

Juulgården 16 18 18 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 

Gl. Nyby 15 14 14 14 14 14 14 0 13 13 13 13 13 12 

Projekt Bodil 7 7 7 7 7 7 7 0 7 7 7 7 7 6 

Gl. Nyby udslusning 0 3 3 3 3 3 3 0 3 3 3 3 3 3 

Skårup 8 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 

Indskrevne på andre 

selvejende 

heldagsskoler 

Svendborg Kommune Region 

Syddanmark 

2007 2008 2009 

ult. marts 

34 32 32 34 34 34 34 33 33 33 33 33 33 33 

Side 14 af 23 


Hele Landet Gennemsnitstakst 

Svendborg 2009 

tusind kr. helårs 

2007 2007 2009 

Anbringelser i alt 100% 213 100% 218 100% 198 100% 100% - 

Socialpædagogiske 

opholdssteder 

23,5% 50 27,5% 60 24,7% 49 18,1% 19,2% 649 

Familiepleje, netværks. 38,0% 81 37,2% 81 42,9% 85 45,1% 43,6% 313 

Døgninstitutioner 22,5% 48 22,5% 49 19,7% 39 20,7% 22,4% 1.162 

Kost- og efterskoler 7,0% 15 5,5% 12 5,1% 10 6,1% 5,2% 316 

Eget værelse 6,1% 13 6,9% 15 8,1% 16 5,9% 5,7% 241 

Mellemkommunale 

netto 

2,8% 6 0,5% 1 -0,5 -1 4,1% 3,9% -



Kernen 19 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 

Omtanken 7 5 5 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 

Tankefuldvej 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 

Diverse 6 5 5 6 6 6 6 5 5 5 5 5 5 5 

Værkstedsskoler 3 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 

Personlig rådgiver 4 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 

Fast kontaktperson 98 108 106 109 109 109 109 109 109 109 109 109 109 109 

Note: Tabellen viser antal indskrevne Svendborg børn på henholdsvis Svendborgs heldagsskoler, heldagsklassen i 

Skårup og andre selvejende heldagsskoler. 

Tabellen viser antallet af sager, hvor der er tilknyttet en personlig rådgiver eller fast kontaktperson. Personlig rådgiver 

og kontaktperson er tilknyttet sagerne med forskellige timenormeringer. 

Tabel: Regnskab 2007 og budget 2009 sammenligning 

Nøgletal for Børn og Unge med særlige 

behov regnskab 2007. Kr. pr. 0-18 årig 

5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for 

børn og unge 

5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for 

børn og unge 



Side 15 af 23 


Sammenlign. 

gruppen 

Region 

Syddanmark 

Hele landet 

4.225 3.640 3.789 3.470 

2.932 2.259 2.058 2.335 

5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 1.565 1.395 1.822 1.718 

5.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og 

unge 

200 216 216 186 

I alt 0-18 årig 8.922 7.510 7.885 7.710 

Note: Kilde ECO nøgletal. 

Nøgletal for Børn og Unge med særlige 

behov budget 2009. Kr. pr. 0-18 årig 

5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for 

børn og unge 

5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for 

børn og unge 



Sammenlign. 

gruppen 

Region 

Syddanmark 

Hele landet 

4.462 4.027 4.387 3.978 

3.109 2.361 2.160 2.438 

5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge 2.545 1.772 2.133 1.989 

5.28.24 Sikrede døgninstitutioner for børn og 

unge 

216 215 224 191 

I alt 0-18 årig 10.332 8.375 8.904 8.596 

Note: Kilde ECO nøgletal. 

Svendborgs budget ligger højere end både Region Syddanmark og hele landet. Dette er i 

overensstemmelse med resultatet af forvaltningsrevisionen, der er foretaget, hvor Svendborg klart også 

bruger flere midler på bl.a. forebyggende foranstaltninger. For så vidt angår de forebyggende 

foranstaltninger, ligger det hovedsagelig i heldagsskoler, støtte- og kontaktpersoner samt 

aflastningsordninger. 

Hed hensyn til plejefamilier og opholdssteder, er der er fortsat fokus på anbringelse i familiepleje og 

kollegielignende forhold, frem for socialpædagogiske opholdssteder og døgninstitutioner.



PPR/vidtgående specialundervisning 

Området omfatter kommunens ydelser og service overfor børn og unge med behov for specialundervisning 

eller anden specialpædagogisk indsats, som ikke kan tilbydes inden for den almindelige undervisning i 

folkeskolen eller det almenpædagogiske tilbud i daginstitutioner. 



Drift 

Politikområde PPR 

Regnskab 


Vedtaget 


Side 16 af 23 


Korrigeret 


Forventet 

regnskab 


Afvigelse i 

forhold til 

korr. Budget 

Pæd./psyk rådgivn. 12,6 14,3 14,7 13,7 -1,0 

SFO andre kommuner 0,8 0,0 0,0 0,4 0,4 

Befordring specialskole/centkl. 5,3 0,2 0,3 4,6 4,3 

Spec. uv. I reg. tilbud 2,2 2,3 2,4 2,4 0,0 

Spec. uv. I komm. tilbud 39,5 36,8 40,3 40,3 0,0 

Specialefterskoler 0,1 0,2 0,2 0,2 0,0 

Spec. Pæd. Bist. Børn 1,6 1,7 1,7 1,7 0,0 

Spec. Pædagogomr. 5,7 6,7 7,6 7,6 0,0 

Særlige dagtilbud 8,7 8,8 9,3 11,3 1,9 

Drift i alt 76,6 70,9 76,5 82,2 5,7 



Pr. 31. marts 2009 udgør korrigeret budget 76,5 mio. kr. mod 70,9 mio. kr. i vedtaget budget. 

Forskellen på korrigeret og vedtaget budget på 5,6, skyldes tilføjelse af midler i 2008 og overslagsårene til 

området pga. en væsentlig stigning i antallet af elever der modtager vidtgående specialundervisning. 

Budgetkontrollen pr. marts 2009 viser et forventet merforbrug på 5,7 mio. kr. 

Overskridelsen er et merforbrug på 4,3 mio. til befordring centerklasserne, specialskole samt et 

merforbrug på 1,4 mio. til befordring af børn fra Kolibrien. 

Der er et ikke budgetteret forbrug på 0,5 mio. kt. Til Kolibriens morgenåbning dækkende 10 børn. 

PPR er bevidst om direktionens udmelding om maksimal tilbageholdenhed.




Elevernes fordeling på skoler og SFO fremgår af nedenstående tabel. Det skal bemærkes at der forventes 

en merindskrivning fra august på Byhaveskolen på 7 elever og Østre skole centkl. 1 elev samtidig 

forventes der et fald i normeringen på 3 elever ved Sundhøjskolens centerklasse. 

Af elever fra Svendborg, som går i skole i andre kommuner går 3 ud. Der forventes ingen nye tiltag. 

Type Budgetforudsætning 

Faktisk indskrevne Forventet 

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gns. 

helårs- 

Elever 

Centerklasse 

Sundhøjskolen* 

Centerklasse 

41 40 40 41 41 41 41 41 38 38 38 38 38 40 

Østre Skole 14 13 13 12 12 12 12 11 15 15 15 15 15 13 

Byhaveskolen* 

Spec.- og 

centerkl. Andre 

79 79 79 79 79 80 80 80 86 86 86 86 86 82 

kommuner 

Reg. 

9 9 9 9 9 9 9 9 7 7 7 7 7 8 

spec.skoler 5 5 5 5 5 5 5 5 4 4 4 4 4 5 

”Dagtilbud (SFO)”: 

Kolibrien 

(Svendborg) 

Andre 

75 72 73 73 75 75 75 75 75 75 75 75 75 74 

kommuner 5 5 5 5 5 5 5 5 4 4 4 4 4 5 

I alt 

Eco nøgletal pr. 6-16 årig 

dækker kun driften af PPR regnskab 


3.22.04 Driften af Pædagogisk psykologisk 

rådgivning 

228 223 224 224 226 227 227 227 229 229 229 229 229 227 




Eco nøgletal pr. 6-16 årig 

dækker kun driften af PPR budget 2009 

3.22.04 Driften af Pædagogisk psykologisk 

rådgivning 

Side 17 af 23 



Region 

Syddanmark 

Hele landet 

1.600 1.264 1.258 1.384 





Region 

Syddanmark 

Hele landet 

1.776 1.356 1.450 1.513



Ungdommens Uddannelses vejledning 

UU Center Sydfyn omfatter 4 kommuner, Langeland, Ærø, Faaborg/Midtfyn og Svendborg. 

Vejledningsopgaven omfatter alle unge, der har folkeregisteradresse i de 4 kommuner, mellem 12 år og 

indtil de fylder 25 år. Således skal UU-Center Sydfyn varetage vejledningen på samtlige folkeskoler, frie 

grundskoler, specialinstitutioner og opholdssteder. Endvidere skal UU-Center Sydfyn samarbejde med de 2 

jobcentre om vejledningsindsatsen for de 18 - 25 årige, som henvender sig i jobcentrene. 

Den samlede vejledningsindsats omfatter alle unge, men der skal især fokuseres på unge med særlige 

behov for vejledning om uddannelse og erhverv. 



Drift 

Politikområde 3.04 

Regnskab 


Vedtaget 


Side 18 af 23 


Korrigeret 


Forventet 

regnskab 


Afvigelse i 

forhold til 

korr. Budget 

UU-Center Sydfyn 3,5 0,2 1,5 0,6 -0,9 

Tilskud til UU-Center 0,0 4,1 4,7 4,4 -0,3 

Sygetransport 0,0 0,1 0,1 0,0 -0,1 

EGU 0,2 0,1 0,5 0,4 -0,1 

Drift i alt 3,7 4,4 6,8 5,4 -1,4 

Anlæg: 

Anlæg i alt 0 0 0 0 0 

UU i alt 4 4 7 5 -1 



Drift: 

Det samlede tilskud til UU Center Sydfyn fremkommer som betaling fra de 4 kommuner Langeland, Ærø, 

Faaborg/Midtfyn og Svendborg med 73,98 kr. pr. indbygger, hvilket givet et samlet bruttobudget på 9,7 

mio. kr., hvoraf Svendborgs andel udgør 4,4 mio. kr. 

Hertil kommer budget til EGU på 0,5 mio. kr. til betaling for 8-9 elever. 

I det korrigerede budget indgår overførsler fra 2008 på ca. 1,5 mio. kr., samt 0,3 mio. kr. fra Erhvervsområdet 

til dækning af EGU, 0,3 mio. kr. til vejledere i forbindelse med den 3 årige ungdomsuddannelse 

og 0,3 mio. kr. til dækning af forhøjelsen i tilskuddet på 73,98 kr. 

Det forventede regnskab vil udgøre 5,4 mio. kr., hvilket giver en nettooverførsel til 2009 på 1,4 mio. kr., 

nogenlunde svarende til overførslen fra 2008.



Regnskabet vil dermed udvise et forbrug på ca. 1 mio. kr. større en vedtaget budget, hvilket skyldes 

ekstrabevillingen til EGU, større tilskudssats pr. indbygger samt ansættelse af vejledere i forbindelse med 

den 3 årige ungdomsuddannelse. 

For at nedbringe forventet regnskab er det besluttet at vejlederne ansættes pr. 1.8.2009, hvilket er en 

reduktion på 7/12 af 0,3 mio.kr. = 0,2 mio. kr. 

Anlæg: 

UU Center Sydfyn har ingen anlægsprojekter og dermed intet anlægsbudget. 


Aktivitetsforudsætninger for UU Center 

Regnskab 


Side 19 af 23 


Regnskab 


Budget 


Vejledning af unge mellem 12 og 25 år, antal 21.897 22.000 

Igangværende EGU elever i Svendborg, antal 6 10 

Elever i EGU introforløb i Svendborg, antal 9 

Nøgletal for UU Center Sydfyn 

Regnskab 


Regnskab 


Budget 


Tilskud pr. indbygger (kr.) 61,00 65,50 73,98 

Samlet indbyggertal 131.057 131.443 131.554 

Tilskud i alt (kr.) 7.994.477 8.609.517 9.732.365 

Eco nøgletal for Ungdommens 

Uddanelsesvejledning 

( kr. pr. 14-18 årig) 




Region 

Syddanmark 

Hele landet 

03.22.14 Budget 2009 1.029 1.432 1.330 1.437 

Kilde: eco nøgletal



Specialundervisning for voksne 

Herunder er budgetlagt betaling for kommunens andel af CSV i henhold til rammeaftalen. 



Drift 

Specialundervisning for 

voksne 

Regnskab 


Vedtaget 


Side 20 af 23 


Korrigeret 


Forventet 

regnskab 


Afvigelse i 

forhold til 

korr. Budget 

9,9 9,5 8,8 8,8 0,0 

Drift i alt 9,9 9,5 8,8 8,8 0,0 


Forventet regnskab er foreløbig sat lig korrigeret budget, hvori der efterfølgende vil blive indregnet 2,3 

mio. kr. iht. lov og cirkulæreprogrammet som en efterfølgende udgift.



Specialinstitutioner 

Afdelingen for Specialinstitutioner består af 16 institutioner / tilbud, der primært er finansieret ved 

takstafregning af ydelser. Undtaget fra dette princip er rådgivningsfunktionerne, der har indgået en 

overordnet kontrakt med familieafdelingen, samt specialundervisning for voksne, der er finansieret via en 

entreprenøraftale med de øvrige fynske kommuner. 



Drift 

Specialinstitutioner 



Regnskab 


Vedtaget 


På specialinstitutionerne forventes pt. en merindtægt på 1,6 mio. kr. i forhold til budgetteret indtægt, 

dette skyldes bl.a. overbelægning på BUC familie, Hus 53 og Kolibrien. 

Der har pt. ikke været noget ekstra forbrug, da institutionerne har været bevidst om en evt. udmelding 

om tilbageholdenhed. 

Størstedelen af institutionerne er takstfinansieret, hvilket følger at institutionernes budgetter består af 

antallet pladser/elever/klienter gange taksten. Det ”tilladte” udgiftsniveau vil derfor på sigt skulle følge 

indtægterne. 

En væsentlig del af budgetopfølgningen, foruden at være udgiftsfokuseret, består i at følge op på 

belægningsprocenter og dermed indtægterne på de enkelte institutioner. 

Side 21 af 23 


Korrigeret 


Forventet 

regnskab 


Afvigelse i 

forhold til 

korr. Budget 

Kommunale specialskoler -6,3 -6,6 -5,5 -5,5 0,0 

Specialpædagogisk bistand til 

voksne -4,0 -4,7 -5,1 -5,1 0,0 

Fritidshjem gl. Svb. Kommune 0,4 0,0 0,4 0,4 0,0 

Særlige dagtilbud -2,0 -1,5 -2,1 -3,8 -1,6 

Plejefamilier og opholdssteder -0,7 -0,2 0,2 0,1 0,0 

Forebyggende foranstaltninger 0,4 1,2 1,1 1,1 0,0 

Døgninstitutioner for børn og 

unge -4,1 -3,7 1,3 1,3 0,0 

Rådgivning 3,0 3,5 3,8 3,8 0,0 

Fælles formål -0,1 7,0 5,6 5,6 0,0 

Administrationsbygninger 0,2 0,3 0,3 0,3 0,0 

Drift i alt -13,2 -4,9 -0,1 -1,7 -1,6 

Anlæg: 

Barndomshjemmet 3 0 0 0 0 

Udvid. af Sundhøjskolen centkl. 0 0 5 0 -5 

Anlæg i alt 3 0 5 0 -5 

Udvalget i alt -10 -5 5 -1 -6



Anlæg: 

Etablering af Barndomshjem i 2008, der er overført et restbudget i 2009 på 0,3 mio. kr. til gennemførelse 

af manglende forbedringer. 

Sundhøjskolen Centerklasse der er afsat 4,5 mio. kr. Rådighedsbeløbet er ikke frigivet og budget 2010 er 

afsat med 24,7 mio. kr.. 


Belægningsprocent og antal børn på hver enkel institution, fremgår af nedenstående oversigt. 

Belægningsoversigt for 2009 

Institutioner Norm Jan Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt Belæg . 

Østre skole 

børn 

i pct. 

centkl 

Sundhøjskolen 

26 26 26 25 99 

centkl. 48 47 47 48 99 

Byhaveskolen 137 137 137 137 100 

Jægermarken 12 11 10 10 86 

Kolibrien 100 114 116 116 115 

BUC kollegie 7 7 7 7 100 

Børnehusene. 5 5 5 5 100 

Hus 53 5 7 7 6 134 

BUC ung 12 9 9 12 83 

BUC Børn 9 6 7 6 69 

BUC familie 2 3 4 4 187 

BUC familie 

BUC 

Ekstra 1 1 1 1 

Barndomshjem 4 4 4 4 100 

Total 

Forventet 

367 377 380 381 103 

indtægt* 9,4 8,5 9,4 

Reel indtægt* 

* i mio. kr. 

9,6 8,8 9,8 

Side 22 af 23 

Acadresag: 09-10319



Sekretariatet 

Sekretariatet består af de administrative afdelinger under Børn og Unge, pulje til Nærdemokrati og budget 

til skolebestyrelser og forældrebestyrelser samt budget til husleje if. flytning af administrationen fra 

Gudme gl. rådhus 



Politikområde sekretariat 

Drift 

Regnskab 


Vedtaget 


Side 23 af 23 


Korrigeret 


Forventet 

regnskab 


Afvigelse i 

forhold til 

korr. Budget 

Nærdemokrati 0,2 0,5 0,3 0,3 0,0 

Kommissioner , råd og nævn 0,0 0,2 0,5 0,4 -0,2 

Administrationsbygninger 0,0 0,7 0,7 0,0 -0,7 

Administrationen 24,8 21,5 24,2 24,0 -0,2 

Drift i alt 25,0 22,9 25,8 24,7 -1,0 

Sekretariatet i alt 25,0 22,9 25,8 24,7 -1,0 



Drift: 

Det samlede administrative område viser et forventet regnskab på 24,7 mio. kr., hvilket givet en 

mindreudgift på 1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. 

Korrigeret budget består af overførsler fra 2008 på 0,5 mio. kr. samt 2,4 mio. kr. netto i lønbevillinger, 

Herunder KTO forlig, tilsyn med specialinstitutionerne m.v. i alt 2,9 mio. kr. 

Mindreudgiften på 1,0 mio. kr. vedrører primært huslejen til administrationsbygninger der ikke forventes 

brugt i 2009 og derfor vil blive overført til 2010.

Bilag: 3.1. Reduktionsblokke 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 86224/09

BUDGET 2010-13 

UDVALGET FOR BØRN OG UNGE 

REDUKTIONSBLOKKE 

1000 kr. i 2010 prisniveau DRIFT (foreløbigt udkast) + = merudgift, - = mindreudgift 

Pol. Org. Nr. Tekst 2010 2011 2012 2013 Bemærkninger 

3.01 Skoleområdet -7.250 -14.984 -18.601 -18.601 

1 Pædagogisk central -200 -200 -200 -200 Omorganisering 

2 Omlægning til takstfinans: 

Sejladsprojekt -80 -185 -185 -185 

Naturskolen -475 -1.140 -1.140 -1.140 

Færdelsskolen -70 -165 -165 -165 Også foreslået som selvstændigt spareprojekt. 

Lejrskolen -125 -300 -300 -300 

3 SFO ressourseaftalen -750 -1.800 -1.800 -1.800 Ved f.eks. flere børn pr. pæd, f.eks.5% 

minus forældrebetaling 56% 420 1.000 1.000 1.000 ekstra (f.eks. fra 12 til 12,6) 

4 Skolestruktur 0 -2.083 -5.000 -5.000 Forventet 10 kl. à 0,5 mio. kr. fra 1.8.2011 

5 Befordringsudgifter fra 2012 0 0 -700 -700 Merforbrug v. ekstern kørsel er modregnet 

6 Generel rammebesparelse -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 

7 Ændret klassestørrelse -1.210 -2.900 -2.900 -2.900 Ved ca. 9 klasser sparet (skoleår 09/10) - 

de foregående år flere. 

8 Bh. Kl., særlig støtte -150 -350 -350 -350 Ca.2-3 skoler m. ekstra 300 U-t. 

9 SFO fællestid/indskoling -1.125 -2.700 -2.700 -2.700 Halvering til 2½ lektion 

10 Hømarkskolen, integrationspr. -355 -850 -850 -850 Knap 2 stillinger 

11 Østre skole, to-sprogslærer -130 -310 -310 -310 Knap 3/4 stilling 

12 Forøget forældrebetaling SFO -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 Stigning i forældrebetaling fra 56% til 58% 

Vores udbytte af ordningen undersøges. 

3.01 Dagtilbudsområde -6.303 -11.303 -13.303 -16.303 

13 Generel rammereduktion -7.143 -14.286 -17.143 -21.429 jf. Benchmarking region SydDanmark (ECO) 

minus forældrebetaling 2.143 4.286 5.143 6.429 Se bilag over sammenligning 

14 Tidl. rammebesparelse: 

Harmonisering -1.861 -1.861 -1.861 -1.861 Se bilag: udmøntning af rammebesp. 2009 

minus forældrebetaling 558 558 558 558 

3.02 Familieområdet 0 0 -3.000 -6.000 

15 Tidl. og forebyggende indsats 0 0 -3.000 -6.000 Vedtaget af Udvalget for B&U 10.6 forventer 

reduktion i udgifter via iværksatte initiativer 

3.03 PPR -1.252 -1.752 -1.752 -1.752 

16 Specialpædagogernes lønsum -500 -500 -500 -500 

17 Lønsum jf. benchmarkering -752 -1.252 -1.252 -1.252 jf. Benchmarking region SydDanmark (ECO) 

3.06 Specialinstitutionerne -2.200 -2.200 -2.200 -2.200 

18 Rammebesparelse 2% og -1.600 -1.600 -1.600 -1.600 Rammebesparelse i alt 2,6 mio. kr. 

hermed takstnedsættelse 

Svendborgs andel udgør 60% 

19 CSV 2% rammebesparelse -600 -600 -600 -600 

3.07 Administrative afdelinger -400 -400 -400 -400 

20 Administrationslønsum -400 -400 -400 -400 Anslået 

I alt Driftreduktioner -17.405 -30.639 -39.256 -45.256 

Acadre sagsnr. 09/13942 

Samlet reduktionskrav -6.738 -6.738 -6.738 -6.738 

* + udvidelsesforslag - drift niveau 1 130 0 0 0 se oversigt for udvidelser 

+ økonomiske udfordringer 31.423 31.190 31.120 31.120 se oversigt for økonomiske udfordringer 

Manglende reduktionskrav 20.886 7.289 -1.398 -7.398 + mangler/- for meget 

* Chefgruppen anbefaler kun udvidelser på niveau 1 

Afsnit: 

Side: 

Oprettet:15.04.09 

Rev.:20.05.09

BUDGET 2008-11 


REDUKTIONSBLOKKE 

1000 kr. DRIFT 


X.XX Politikområde 0 0 0 0 




I alt Drift 0 0 0 0 


Afsnit: 

Side: 


Rev.:

Bilag: 3.2. Rammebesparelse 2009-2012 rest 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 100867/09

Børn og Unge 

30.03.2009 

09/13942 

Udmøntning af rammebesparelser 2009–2012 – oplæg til 2010 

Område Forslag Bemærkninger B 2009 B2010-12 Red. 

BU budget Samlet red.krav 1.956.000 3.912.000 

Skole 

Dagtilbud Udvidet åbningstid 

udover 50 timer 

Udvidet åbningstid 


- private dagtilbud 

Privat pasning under 24 

uger (bloktilskud) 

Madordning 

(bloktilskud til friplads) 

Kombination af 

dagtilbud og privat 

pasning 

(bloktilskud) 

Dagplejetilsyn 

(72 pladser) 

Vikardækning 

Budgetforlig 3 mio. kr. 

Harmonisering 


Dagplejen 


Fjernes 

Brutto 960.000 kr. 

765.000 765.000 765.000 

Fjernes 

(NB – tilretning iht. 

lovgivning) 


Fjernes 94.000 94.000 94.000 



1 pæd. stilling 

nedlægges 

Vikarpulje på 

brutto 1,6 mio. kr. 

Decentrale midler 

Brutto 1,85 mio. kr. 

Vikarmidler 



0 1.200.000 1.200.000 

0 1.500.000 197.000 

0 300.000 300.000 

PPR Psykolog Stilling nedlægges 

Rest 148.000 til 

pulje 

252.000 252.000 0 

Puljetimer Samlet pulje fjernes 345.000 400.000 400.000 

Specialpædagoger Lønsum reduceres 0 300.000 300.000 

Specialinst. Optimering af 

rammeaftalen 

2.112.000 5.467.000 3.912.000 

+ mer/- mindre 156.000 1.555.000 0

Bilag: 3.3. Nøgletal ECO dagtilbudsområdet 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 96343/09

BØRNEPASNING 5.10 

Kroner 

Svendborg Smnl. Region Hele Absolut forskel Antal børn Budget 2009 I alt Dagpasning Andet 

Kommune gruppen Syddanm. landet 0-5 år nøgletal Budget (PPR, spec) 

83142,0 3883 beregnet 

0-2 årige 

1908 

BUDGET 2009 3-5 årige 

1975 

5.25.10 Fælles formål kr. 0-5 årig 8981 5869 6246 7028 2735 34.873.760 8.981 28.171.029 6.702.731 

0 

5.25.11 Dagpleje kr. 0-5 årig 15237 17749 17763 14150 -2526 59.162.690 15.236 59.162.690 0 

0 

5.25.12 Vuggestuer kr. 0-2 årig 2183 1858 1468 3672 715 4.163.843 2.182 4.163.843 0 

0 

5.25.13 Børnehaver kr. 3-5 årig 6881 30867 31876 23760 -24995 13.590.939 6.881 13.590.393 546 

0 

5.25.14 Integrerede daginst. (skønnede udgifter 0 

til 0-5 årige), kr. 0-5 årig 30065 14280 12694 23188 17371 117.234.231 30.192 117.234.231 0 

0 

5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubber 0 

kr. 0-5 årig 2784 1652 1697 2208 1087 10.810.297 2.784 0 10.810.297 

0 

5.25.18 Åbne pæd. tilbud, legesteder mv. 0 

kr. 0-5 årig -10 16 16 7 -26 -37.986 (10) -37.986 0 

0 

5.25.19 Tilskud til priv. inst., dagpleje, fritidshjem 0 

klubber og puljeord. kr. 0-5 årig 1618 924 1701 1092 -83 6.282.522 1.618 6.282.522 0 

0 

Korrektion for "Husleje" pga. "Sælg og lej tilbage" 0 

(indberettet direkte til ECO) pr. 0-5 årig 0 0 -2 -47 2 

0 

Børnepasning, excl 3.22.09 og 3.22.16 0 

kr. pr. 0-5 årig 63247 57273 57309 61545 5939 23.060.360 246.080.296 63.374 228.566.722 17.513.574 

0 100% 93% 7% 

3.22.09 Sprogstimulering for tosprogede børn 0 21.419.151 1.641.210 

i førskolealderen 0 104 116 180 -116 

0 

3.22.16 Specialpædagogisk bistand til børn 0 

i førskolealderen 434 266 137 335 298 

0 

Børnepasning i alt kr. pr. 0-5 årig 63682 57643 57562 62060 6120 

Udgiftsniveau, indeks 102,6 92,9 92,8 100,0 9,9 

Beregnet udgiftsbehov (2007), indeks 95,4 96,1 95,4 100,0 0,0 

Beregnet serviceniveau, indeks 107,5 96,7 97,4 100,0 10,1

111% 100% 11%

Bilag: 3.4. Bilag vedr. ECOnøgletal 2009 - folkeskolen 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 94701/09

FOLKESKOLEN 

Antal 6-16 årige i Svendborg 8.055 

BUDGET 2009 

Svendborg Smnl. Region Hele Forskel Forskel Samlet Procent 

Kommune gruppen Syddanm. landet Svendborg 6-16 årige budget af budget 

Regionen i kroner 2009 2009 

3.22.01 Folkeskoler kr. 6-16 årig 43173 41481 43934 43315 -761 -6.133.635 347.755.000 -2% 

3.22.02 Fællesudgifter for kom. samlede 

skolevæsen kr. 6-16 årig 849 866 682 874 167 1.344.660 6.842.000 20% 

3.22.03 Syge- og hjemmeunderv. kr. 6-16 årig 76 64 67 66 9 72.845 611.000 12% 

3.22.04 Pædagogisk psyk. rådg. kr. 6-16 årig 1776 1356 1450 1513 326 2.623.322 14.306.070 18% 

3.22.06 Befordring af elever i grundskolen 

kr. 6-16 årig 908 917 964 956 -55 -444.229 7.317.000 -6% 

3.22.07 Specialunderv. i regionale tilbud 

kr. 6-16 årig 282 524 766 817 -484 -3.899.786 2.268.000 -172% 

3.22.08 Kommunale specialskoler kr. 6-16 årig 4340 5713 4405 5172 -65 -526.015 34.960.000 -2% 

3.22.10 Bidrag til statslige og private skoler 

kr. 6-16 årig 5349 4521 4066 4025 1283 10.337.905 43.091.976 24% 

3.22.12 Efterskoler og ungd.kostskoler 

kr. 14-18 årig 2979 2715 3176 2527 -197 -1.587.413 23.992.000 -7% 

3.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning 

kr. 14-18 årig 1029 1432 1330 1437 -300 -2.418.653 8.292.000 -29% 

3.22.05 Skolefritidsordning kr. 6-10 årig 10271 11991 10166 13932 106 850.357 82.736.000 1% 

5.25.14 Integrerede daginst. (skønnede udgifter 

til 6 årige og derover), kr. 6-10 årig 143 443 878 809 -735 -5.922.677 1.154.000 -513% 

5.25.15 Fritidshjem kr. 6-10 årig 55 568 906 1028 -852 -6.860.847 439.150 -1562% 

5.25.16 Klubber og andre socialpædagogiske 

fritidstilbud kr. 6-10 årig 585 2010 2091 3532 -1506 -12.130.953 4.713.232 -257% 

Korrektion for Sælg-og-lej-tilbage pr. 6-16 årig 0 0 -65 -203 

I alt kr. 6-16 årig 63542 63900 64413 66808 

Udgiftsniveau, indeks 95,1 95,6 96,4 100,0 

Beregnet udgiftsbehov (2007), indeks 100,1 99,6 98,8 100,0 

Beregnet serviceniveau, indeks 95,0 96,0 97,6 100,0 

Antallet af kommuner i sammenligningsgruppen for Svendborg er: 17 ---> 6.99 

Udgiftsbehovet i gruppen er middel 

Ressourcepresset er moderat 

NIRAS Konsulenterne a/s 2009 www.eco.dk

Bilag: 3.5. Skabeloner Udvidelsesblokke 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 76230/09



ØKONOMISKE UDFORDRINGER 

Ufinansierede udgifter som følge af iværksatte beslutninger samt udefrakommende påvirkninger i relation til det nuværende serviceniveau 

1000 kr. ØKONOMISKE UDFORDRINGER 


3.01 Skoleområdet 15.085 15.055 15.005 15.005 

1 Private skoler - elever 4.900 4.900 4.900 4.900 Takstafregning fra ministeriet (lovbestemt). 

2 Efterskoler - elever 1.655 1.655 1.655 1.655 Takstafregning fra ministeriet (lovbestemt). 

3 Mellemkom. Betalinger 2.000 2.000 2.000 2.000 incl priv.dagbeh..& ophold i kommunen. 

4 Heldagsskoler og ADHD-kl. 3.800 3.800 3.800 3.800 2 ekstra elever i ADHD, 7 Bodil-elever, 

2 ekstra Gl. Nyby og 2+5+1 ekstra Juulgården 

5 Ny gruppe Juulgården 590 590 590 590 Alternativ til døgninstitution (mindreudg.-ikke 

budgetbesp.). 16.320 kr.pr.elev pr.md. for 

skoledel 

6 SFO fripladser 1.800 1.800 1.800 1.800 

7 Halleje Gudmehallen 340 310 260 260 Stigning i timepris 

Ny grp.m. 3 elever, 

3.01 Dagtilbudsområdet 7.247 7.247 7.247 7.247 

8 Pladsgarantien 7.075 7.075 7.075 7.075 Jf. notat - status quo, uændrede antal pladser 

9 Humlebien, 10 spec. Pladser 246 246 246 246 Langsigtede løsninger (BU 20/8 08) 

-forældrebetaling 30 % -74 -74 -74 -74 

3.02 Familieområdet 280 95 75 75 

10 SSP leasing af bil/transp.udg. 75 75 75 75 

11 Nøddeknækkeren, Hømark 205 20 0 0 se udv. forslag 

3.03 PPR 5.750 5.732 5.732 5.732 

12 Befordring Kolibrien 1.448 1.448 1.448 1.448 

13 Befordring skoler Svbg. 3.120 3.102 3.102 3.102 

14 Befordring andre skoler 620 620 620 620 

15 Morgenåbning Kolibrien 562 562 562 562 10 børn 

3.04 UU Center 1.061 1.061 1.061 1.061 

16 EGU elever 1.061 1.061 1.061 1.061 25 flere elever i 2010 og frem 

3.06 Specialinstituioner 2.000 2.000 2.000 2.000 

17 CSV 3 årig udd. 2.000 2.000 2.000 2.000 Afventer takstberegning 2010 

I alt Drift 31.423 31.190 31.120 31.120 


Afsnit: 

Side: 


Rev.:20.05.09



UDVIDELSESBLOKKE 

1000 kr. DRIFT (nye tiltag - foreløbigt udkast) 


3.01 Skoleområdet 5.155 7.990 9.570 9.920 

10 10. kl. skole 1.275 2.100 2.100 2.100 jf. B&U 5/11-08, dyreste model (Erhv.skole) 

11 Etniske minoriteter 960 960 960 960 V. start 1/1-2010. Ca. halvdel af budget. 

12 Talentidrætsklasser 1.300 1.300 1.300 1.300 3 lærerstillinger?? (flere direktørområder?) 

2 Undervisningsassistenter 620 310 0 0 Ifølge ansøgn. 900.000 i alt (09-pris) 

13 Mellembørnsklubber 1.000 1.700 2.400 2.750 Incl. forebyggende indsats men uden udvidelse 

af tilskud til mellembørnsklubber 

14 Idrætsskoler - fortsæt.eft.1/8-11 0 1.620 2.810 2.810 Gudbj.,Gudme, Lundby Rantz, Sundhøj, V.Skern.. 

0.-6.klasse. Hidtil finans.af K&P og undh.udv.m.v. 


3 Videreførelse af Projekt: 

"Det kan hurtigt blive forsent" 1.600 1.600 1.600 1.600 4 flyvende pædagoger 

- forældrebetaling 30 % -480 -480 -480 -480 

15 Spec. Børn i Svendborg 200 200 200 200 Hjælpemidler, særlige legeredskaber til spec.børn 


4 Opmåling af rengøring 130 Konsulentrapport 

1 Benchmarking andre komm. 130 Ideer, inspiration, bedre styring 

16 Pulje til små enheder 2.000 0 0 0 Tilgodese små enheder med ekstra finansering 

- forældrebetaling 30 % -600 0 0 0 i overgangsåret 2010 indtil ny principaftale foreligger. 

3.02 Familie 195 600 640 640 

5 Nøddeknækkeren, Hømark 0 405 445 445 se tekniske tilret 

6 Bifa (Børn i familier med 195 195 195 195 

alkoholproblemer) 

3.03 PPR 542 542 542 542 

17 Hjælpemidler/IT værktøj 362 362 362 362 Mangler evaluering i 2009 

18 Ordblinde elever 180 180 180 180 Mangler evaluering i 2009 

3.06 Spec. institutioner 0 0 0 0 

8 Kollegie til unge mødre 0 594 1.189 2.357 

Besparelse Fam.afd. -594 -1.189 -2.357 

9 Kollegie, efterværn, bo og 

erhvervsprojekt 2.754 2.754 2.754 2.754 

Omlægn. anb. Fam.afd -2.754 -2.754 -2.754 -2.754 

3.07 Familieafdelingen 1.600 1.600 1.600 1.600 

7 4 sagsbehandlerstillinger 1.600 1.600 1.600 1.600 


I alt Drift 10.412 11.992 13.612 13.962 

Afsnit: 

Side: 


Rev.:29.04.09




1000 kr. DRIFT (nye tiltag - foreløbigt udkast) 


Niveau 1: 

giver besparelse på sigt 130 0 0 0 

3.01 Dagtilbudsområdet 130 0 0 0 

1 Benchmarking andre komm. 130 Ideer, inspiration, bedre styring 

Niveau 2: 

neutral 3.665 3.630 3.360 3.360 

3.01 Skoleområdet 620 310 0 0 

2 Undervisningsassistenter 620 310 0 0 Ifølge ansøgn. 900.000 i alt (09-pris) 


3 Videreførelse af Projekt: 

"Det kan hurtigt blive forsent" 1.600 1.600 1.600 1.600 4 flyvende pædagoger 


4 Opmåling af rengøring 130 Konsulentrapport - harmonisering 

3.02 Familie 1.795 2.200 2.240 2.240 

5 Nøddeknækkeren, Hømark 0 405 445 445 se økonomiske udfordringer 

6 Bifa (Børn i familier med 195 195 195 195 

alkoholproblemer) 

7 4 sagsbehandlerstillinger 1.600 1.600 1.600 1.600 


8 Kollegie til unge mødre 0 594 1.189 2.357 Jf. UBU 11.6.09 

Reduktion anbringelser og 

forebyggende foranstaltn. -594 -1.189 -2.357 

9 Kollegie, efterværn, bo og 

erhvervsprojekt 2.754 2.754 2.754 2.754 Jf. UBU 11.6.09 

Omlægn. anbr. Fam.afd. -2.754 -2.754 -2.754 -2.754 

Niveau 3: 

serviceudvidelser 6.812 8.592 10.517 10.867 

3.01 Skoleområdet 4.730 7.910 9.835 10.185 

10 10. kl. skole 1.275 2.100 2.100 2.100 jf. B&U 5/11-08, dyreste model (Erhv.skole) 

11 Etniske minoriteter 960 960 960 960 Start 1/1-2010. 

12 Talentidrætsklasser 1.300 1.300 1.300 1.300 3 lærerstillinger?? (flere direktørområder?) 

13 Mellembørnsklubber 1.195 1.930 2.665 3.015 Incl. forebyggende indsats men uden udvidelse 

af tilskud til mellembørnsklubber 

14 Idrætsskoler - fortsæt.eft.1/8-11 0 1.620 2.810 2.810 Gudbj.,Gudme, Lundby Rantz, Sundhøj, V.Skern.. 

0.-6.klasse. Hidtil finans.af K&P og undh.udv.m.v. 

3.01 Dagtilbudsområdet 1.540 140 140 140 

15 Spec. Børn i Svendborg 200 200 200 200 Hjælpemidler, særlige legeredskaber til spec.børn 


16 Pulje til små enheder 2.000 0 0 0 Tilgodese små enheder med ekstra finansering 

- forældrebetaling 30 % -600 0 0 0 i overgangsåret 2010 indtil ny principaftale foreligger. 

3.02 Familie 0 0 0 0 

3.03 PPR 542 542 542 542 

17 Hjælpemidler/IT værktøj 362 362 362 362 Mangler evaluering i 2009 

18 Ordblinde elever 180 180 180 180 Mangler evaluering i 2009 


3.07 Familieafdelingen 0 0 0 0 

I alt Drift 10.607 12.222 13.877 14.227 


Afsnit: 

Side: 


Rev.:20.05.09




1000 kr. Anlæg (nye tiltag - foreløbigt udkast) 


Prioritering 1: 

(need to have) 1.250 1.250 0 0 

3.01 Skoleområdet 0 0 0 0 

3.01 Dagtilbudsområdet 1.250 1.250 0 0 

Langsigtede løsninger UBU d. 11. maj 2009 

1 Madordninger i dagtilbud 1.250 1.250 50 huse á 50.000 kr over 2 år 


2 Kolibriens udvidelse 0 UBU 11. juni 2009 

Prioritering 2: 

(nice to have) 806 900 150 550 

3.01 Skoleområdet 806 900 150 550 

3 Østre skole, bl. Klasse 375 Gulv, vandskuring, loft og lysarmatur 

4 Østre skole, sløjdlokale 131 Høvlebænke 86.000 kr. + skabe 45.000 kr. 

5 Østre skole - åndehul 300 900 150 550 Tidl. Ansøgning (omfatter flere udvalg) 

3.03 PPR 0 0 0 0 


I alt Drift 2.056 2.150 150 550 


Afsnit: 

Side: 


Rev.:20.05.09

Bilag: 4.1. Notat vedr. placering af nyt dagtilbud i Gudme 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 98276/09

Notat vedr. nyt dagtilbud i Gudme. 

Sammenlignende opstilling af to placeringsmuligheder. 

Undertegnede har efter anmodning fra Jan Præstholm undersøgt, hvilke oplysninger der har været tilvejebragt i forbindelse med udvælgelsen 

af Gudme Gamle Rådhus vs. grundstykke ved siden af Rådhuset til indretning af et nyt dagtilbud. 

Oplysningerne er indhentet i distriktsteamet, hos Miljø og Teknik samt Kultur og Plan og er for overskuelighedens skyld sammenfattet i 

nedenstående skema, så det i nogen grad er muligt at sammenligne de to placeringer. 

Notatet forholder sig ikke til helt eller delvist salg af eksisterende bygninger, evt. flytning af hjemmeplejen samt kvalitativ vurdering af de 

pædagogiske muligheder, da dette ikke er fundet belyst. 

Emne Gudme gamle rådhus 

(Kirkegade 14) 

Grund ved siden af 

rådhuset (Søndergade 13) 

Bemærkninger 

Grundareal Ikke afgrænset* 2857 m 2 ** * Område mod Kirkegade 

(matr. 32 K) ønskes friholdt. 

Ejerforhold Kommunalt ejet Kommunalt ejet 

Bygningsareal 697 m 2 + evt. liggehal 740 m 2 

**Svarer forholdsmæssigt til 

Klostervænget (Børnely) 

Legefaciliteter Område ikke afgrænset* *OBS: Gudmes grønne område 

1





Nøgletal 12.000 kr. pr. m 2 for ombygning 

20.000 kr. pr. m 2 for nybygning 

Byggesum beregnet 

ud fra nøgletal 



Bemærkninger 

20.000 kr. pr. m 2 Nøgletal indeholder ikke 

udgifter til 

Køb af grund 

Lokalplan 

Fredninger/tinglysninger 

Større jordforurening 

Terrænreguleringer 

Nedrivning af bygninger 

Legeplads og udearealer 

Inventar, møbler, 

legeredskaber 

9,73 mio. kr.* 14,8 mio. kr.** * OBS: udgifter til nedrivning 

Finansiering Evt. salg af den hvide bygning 

kan bidrage til finansieringen.* 

Salg af hele eller dele af 

nuværende rådhus kan 

bidrage til finansieringen.* 

Merudgifter ved opførelse af 

en ny daginstitution vil i flg. 

beregninger være indtjent på 

driften i løbet af 10 – 20 år. 

** OBS: udgifter til lokalplan 

*Der foreligger ingen vurdering 

fra ejendomsmægler. 

2





Parkering Nuværende rådhus-parkering 

tænkes anvendt. * 

Energiforhold Evt. krav om byggeri i lavenergi 

klasse 1 vil ikke kunne opfyldes 



Ny parkeringsplads anlægges eller 

nuværende rådhus-parkering 

anvendes.* 

Evt. krav om udførsel i 

lavenergiklasse 1 vil kunne opfyldes 

Lokalplan Gældende Ny lokalplan kræves 

Fremtræden i 

bybilledet 

Placeringen i det grønne område 

vil placere institutionen ”på en ø” 

og ikke som en integreret del af 

byen, og der vil ske et indgreb i 

landskabet. 

Til gengæld vil man muligvis 

have mere kontrol over, hvad 

der kan ske med det grønne 

område. 

Placering mellem rådhuset og 

Søndergade vil kunne indpasses i 

byens struktur som en integreret del 

af byen. 

Bemærkninger 

*OBS: hjemmeplejen anvender 

en stor del af p-pladserne nord 

for den gule bygning. 

Lavenergiklassebyggeri vil 

medføre merudgift 

3





Egnethed i forhold til 

indretning 

Gudme 28.4.2009 

Elisabeth Antonsen 

Konsulent 

Børn og Unge 

Sekretariatet 

Ramsherred 5 

5700 Svendborg 

Tlf. 62 23 45 17 / 21 28 97 68 

Ikke optimale muligheder 

for indretning ift vedtagne 

politikker, da eksisterende 

rammer medfører 

begrænsninger. 

Vanskeligheder med 

etablering af flugtveje. 

Kælderniveau ikke 

anvendeligt til 

institutionsformål uden 

etablering af elevator.* 

Nuværende køkken 

kræves suppleret med 

køkken i stueetagen.** 



Lettere at indrette 

institutionen ift vedtagne 

politikker.** 

Bemærkninger 

*Elevator koster ca. 1 mio. kr. 

Dette er ikke indeholdt i 

overslaget. 

**Anlægssummen indeholder 

finansiering af 

anretterkøkken. 

Produktionskøkken vil 

forhøje byggesummen med 

min. 500.000 kr. 

4

Bilag: 5.1. Revideret oversigt - langsigtede løsninger dagtilbud 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 91612/09

Bilag til udvalgsmøde den 11/5 2009. 

Alle tal i mio kr. 

4. maj 2009 

PrioriteringStatus Hvad Anlægsomk.Anlægsomk. Bem. Drift v. nyt Drift vedr. Mer- Huse og pavilloner, der nedlægges: Netto pladser i forh. t/ økonomi 2008 Tidsplan Anlæg Drift 

v/ombygn. 

Nedenstående er vedtaget i 2008, beløb ej fremskrevet, er i budget: 

v/nybyggeri nedlægn. driftsudg. 0-2 årige 3-5 årige Gæstedagpl. pr. år pr. år 

Afsluttet Børnegården Byparken, Børnebiksen pladser 0-2 årige 0,24 2009 6.78 2.27 

Igangsat Pilehuset, pladser 0-2 årige 1,6 0.22 0.22 2009 

Afsluttet Kirkeby Børnehus, pladser 0-2 årige, 2 ekstra pladser 0,32 2 0 2009 

Igangsat Etablering af Gæsteplejehus i lejede lejligheder i Byparken 1,6 1.2 0 1.20 0 0 15 2009 

Igangsat Etabl. af Naturområde og 3-5 års pladser v. Skårup Skovmølle 3,02 0.85 0 0.85 0 0 2009 

Projektgruppe Nyt dagtilbud i Gudme, 0-5 årige 10,54 14,8 Excl. grund og evt. mgl. salgsindt.af bygn. 5.35 3.30 2.05 Pavillon i Løkken og v. Gudme BH 14 11 2010 23.48 7.10 

Projektgruppe Udv. af Humlebien med 3-5 års pladser + spec. pladser 12,94 Excl. grund og evt. køb af bygn. 7.61 2.56 5.05 Humlebien lille hus, pavillon v. Paraplyen 15 46 10 spec.pladser 2010 

1 

Ny prioritering 2011-2013: 

Udbygning af Ryttergården med 0-5 års pladser 3,97 3,97 2,39 1,65 0,74 Pavillon ved Ryttergården 0 10 2011 

2 Udbygning af Lundby Børnehave m. 27 børnehavepladser 13,02 13,02 Excl. grund 1,72 1,72 Pavillon ved Gl. Nyby, Melbyhuset 0 27 2011 

2 Afvikling af pavillon ved Gl. Nyby 0,19 0,19 0,83 -0,83 Pavillon ved Gl. Nyby 0 -12 2011 

2 Afvikling af pladser i Melbyhuset 0,83 -0,83 12 pladser i Melbyhuset 0 -12 2011 

3 Etabl. af Gæsteplejehus v. Kernehuset samt udbygn m. 0-2 års pl. 6,08 6,08 Excl. grund 2,87 1,65 1,22 Pavillon ved Kernehuset 0 0 15 2011 

4 Nyt dagtilbud i Midtbyen, 0-5 årige 18,44 18,44 Excl. grund 7,33 3,44 3,89 Regnbuen 14 32 2011 

5 Udbygning af Kirkeby Børnehus med 20 pladser (3-5 år). 4,84 4,84 Foreløbigt overslag, ej beregnet af Miljø og Teknik1,29 1,29 20 2011 

Rådgivn.honorar til Miljø og Teknik for udarbejdelse af anlægspriser 0,10 0,10 0 

0 

i alt 2011 46,65 7,20 

6 Ombygning af Solsikken. 23 BH pladser ændres til 14 VU pladser 1,58 1,58 1,78 1,42 0,36 14 -23 2012 

7 Udvidelse af GL.Nyby BH med 23 pladser 6,54 6,54 1,47 1,47 23 2012 

8 Nyt dagtilbud i Vejstrup, 0-5 årige 18,76 18,76 Excl. grund 7,33 6,19 1,14 Pavilloner i: Vejstrup, Oure, Skårup samt Vejstrup Børnehave 0 19 2012 

9 Nyt dagtilbud ved Rantzausminde Skole, 0-5 årige 18,75 18,75 Excl. grund 7,27 3,27 4,00 Kastanjen samt pavillon v. Wandallsgården 14 35 2012 

Købspris leaset inventar ved leasingudløb 0,52 0,52 0 2012 

0 i alt 2012 46,16 6,97 

10 Nyt dagtilbud på Thurø, 0-5 årige / afventer skoleprojekt 18,30 18,30 Excl. grund 7,33 8,14 -0,81 Børnehuset samt pavillon ved Thurø, pladserne ved Lærkereden 0 -15 i alt 2013 18,30 -0,81 

Se særskilt punktEtablering af Naturområde ved Lærkereden 0,00 0,00 0,69 0 0,69 0 0 2012 Afventer 

Etablering af 0-2 års pladser i Nordenvinden 3,51 3,51 Afventer om der bliver behov. 1,82 1,65 0,17 Pavillon Holbøllsminde 0 0 2012 Afventer 

Afvikling af pavillon ved Mariehønen 0,19 0,19 Pavillon ved Marienhønen, ej tildelt driftsbudget i 2009 0 -12 2009 

Total 2011-2013 114,81 114,81 43,29 29,07 14,22 73 149 

Nye forslag (Solsikken med tidligere med en udbygning af vuggestuepladser) Bemærk, der skal fratrækkes forældrebetaling fra driftsomkostningerne! 

Prioritering ændret i forhold til sidste års rækkefølge 

Vejstrup Børnehave. Offentlig ejd. vurdering incl. grundværdi 1,6 

Kastanjen. Der foreligger ingen særskilt vurdering 

Børnehuset. Offentlig ejd.vurdering incl. grundværdi 2,95 

Merdriftsudgifterne er beregnet ud fra, at nybyggeri erstatter nedtagne pavilloner umiddelbart. 

Der må derfor påregnes nogle overgangsudgifter afhængig af tidsplanen. 

Hertil kommer flytteomkostninger, som ikke er medtaget i beregningerne. 

Alt indkøbt og leaset inventar til de kortsigtede løsninger genbruges i de langsigtede løsninger. Der er i beregningerne af driftsøkonomien brugt tallene fra principaftale, adm.grundlag og vedligeholdelsesaftale samt 

nøgletal fra Miljø og Teknik. Dette gælder for såvel nye institutioner som de institutioner, der nedlægges. 

Anlægsudgifterne er fremskrevet fra 2008 med en gennemsnitlig fremskrivningsprocent på 4,59%. 

De 4 busser som er indkøbt i forbindelse med de kortsigtede løsninger er ikke medtaget i beregningerne. 

Nybyggeri i Gudme: Pris ved nybyggeri, er excl. inventar og legeplads. Der henvises til særskilt punkt på udvalgsmødet den 11/5 2009.

Bilag: 5.2. Ny prioriteret rækkefølge af de langsigtede løsninger - 

dagtilbud 



Adgang: Åben 


Bilag vedr. revurdering af de langsigtede løsninger. Udvalgsmødet for Børn og Unge 

den 11. maj 2009. 

Følgende udbygningsplaner er vedtaget: 

Budgetår 2009: 

Etablering af 0-2 års pladser i Pilehuset, som er igangsat. 

Færdiggørelse af konverteringer/udbygning i Børnegården Byparken, Børnebiksen og Kirkeby 

Børnehus. Disse er afsluttet. 

Etablering af et naturområde og 3-5 års pladser ved Skårup Skovmølle samt etablering af et 

gæsteplejehus i Byparken. 

Begge arbejder er igangsat og forventes taget i brug i efteråret 2009. 

Budgetår 2010: 

Ombygning af Gudme Gl. Rådhus til nyt dagtilbud for 0-5 årige. 

Udvidelse af Humlebien med 0-5 års pladser og specialpladser. 

Der er igangsat projektgrupper for begge arbejder. 

Beslutningen om ombygning af Gudme Gl. Rådhus revurderes, idet der overvejes alternativ 

placering med nybyggeri. Punktet behandles på udvalgsmødet den 11/5 2009. 

Distriktsteamet anbefaler følgende prioriterede rækkefølge: 

Projekter i 2011: 

1. Vestre Skoledistrikt: Ombygning af Ryttergården med 10 pladser (3-5 år) og 14 pladser 0-2 

år. 

Pavillonen ved Ryttergården med 14 pladser (0-2 år) erstattes af permanente pladser i 

eksisterende lokaler, som ombygges. Der udvides med 10 pladser (3-5 år) for at sikre 

mulighed for at dagplejebørn også kan optages i Ryttergården. 

Lejemål med motorcykelklubben opsiges.

2. Lundby Skoledistrikt: Udvidelse af Lundby Børnehave med i alt 27 pladser (3-5 år) 

For at imødekomme efterspørgslen efter børnehavepladser i Lundby, udvides den nuværende 

børnehave, så der i alt kan være 52 børn. Samtidig nedlægges den kortsigtede løsning i 

Lundby (Melbyhuset) samt pavillonen ved Gl. Nyby Naturbørnehave. Samlet set er der tale om 

en lille udvidelse med 3 pladser. Jævnfør prognoserne er der et konstant behov for ca. 90 

pladser (3-5 år) i Lundby. 

Der er samlet på Tåsinge behov for de nuværende pladser, incl. de kortsigtede løsninger for at 

kunne dække forventet behov for pladser jævnfør prognoserne. 

Der indtænkes mulighed for konvertering af børnehavepladser til vuggestuepladser i 

udbygningsplanerne, således at institutionen gøres fleksibel, men med udgangspunkt i 

etablering af flere børnehavepladser. 

Udbygning af Lundby Børnehave har senest været drøftet på dialogmøde den 22. april 2009 

med medlemmer fra Udvalget for Børn og Unge, administrationen og bestyrelsen for Børneøen 

Tåsinge, som gør opmærksom på behovet for flere pladser i Lundby. 

Udbygningen af Lundby Børnehave bør desuden ses i sammenhæng med at der forventes en 

udgift på 800.000,- kr. til lovliggørelse af institutionen, idet garderobefaciliteter, toilet- og 

puslefaciliteter ikke opfylder lovens krav. 

Miljø og Teknik har udarbejdet et oplæg på 3 modelløsninger: 

1. Til- og ombygning af eksisterende institution 

2. Ny institution på eksisterende grund 

3. Opførelse af ny institution på ny matrikel. 

Miljø og Teknik anbefaler ikke en ombygning af eksisterende institution, da de byggetekniske 

muligheder (herunder iagttagelse af energikrav) er meget begrænsede. 

For såvel mulighed 1 som 2 gøres opmærksom på, at udearealerne bliver reduceret væsentligt 

ved byggeri. 

3. Rantzausminde Skoledistrikt: Etablering af gæsteplejehus v. Kernehuset samt udbygning af 

0-2 års pladser til erstatning for kortsigtet løsning. 

Kernehuset udbygges med en vuggestuegruppe på 14 børn til erstatning for den nuværende 

pavillon, som herefter afvikles. 

Desuden udbygges der med et gæsteplejehus til maksimalt 15 dagplejebørn.

4. Skoledistrikt Byskolen. Nyt dagtilbud i Midtbyen med 28 pladser (0-2 år) samt 60 pladser 

(3-5 år). 

Der opføres en ny institution i Midtbyen. 

De nuværende 14 pladser (0-2 år) og 28 pladser (3-5 år) i Regnbuen nedlægges. 

Skovhøjen huser i dag Regnbuen, som blev husvild i forbindelse med projekteringen af en ny 

Børnely. Det besluttedes i den anledning, at Regnbuen kunne huses i Skovhøjens bygning i op 

til 3 år, og at der skulle bygges et nyt dagtilbud. 

5. Kirkeby Skoledistrikt. Udvidelse af Kirkeby Børnehus med 20 pladser (3-5 år). 

I indeværende år er der stort pres pladserne i Kirkeby/Stenstrup Skoledistrikter. Prognoserne 

udviser et forventet behov de kommende år, der er større end det fysiske maksimum for de to 

institutioner, der ligger i området. 

Det foreslås derfor at der udbygges i Kirkeby med ca. 20 pladser (3-5 år) for at imødekomme 

efterspørgslen på sigt. 

I forhold til den økonomiske beregning gøres opmærksom på, at der er tale om et foreløbigt 

skøn. 

Projekter i 2012: 

6. Sundhøj Skoledistrikt. Ombygning af Solsikken. Der nedlægges 23 pladser (3-5 år), som 

erstattes af 14 pladser (0-2 år) 

For at sikre fleksibilitet udvides antallet af 0-2 års pladser. Der er i dag kun 13 

vuggestuepladser på Tåsinge. Øvrigt pasningsbehov af 0-2 årige dækkes af dagplejen. 

Ved udvidelse af antallet af vuggestuepladser gives der større valgmulighed for forældrene, 

samtidig gøres Solsikken til en interegreret institution, hvilket giver et mere stabilt børnetal. 

7. Sundhøj Skoledistrikt. Udvidelse af Gl. Nyby Naturbørnehave med 23 pladser (3-5 år) 

Forslaget skal ses sammenhængende med ovenstående punkt vedr. Solsikken. 

I forbindelse med at der i Solsikken nedlægges 23 pladser (3-5 år), foreslås oprettet 23 nye 

pladser i Gl. Nyby Naturbørnehave.

Gl. Nyby Naturbørnehave er i dag en lille enhed med 20 pladser. Ved en udvidelse gøres 

insitutionen bæredygtig, såvel økonomisk som fagligt. 

Da der samtidig nedlægges et tilsvarende antal pladser i Solsikken, er det samlede antal 

pladser uændret. 

Desuden arbejdes der p.t. med muligheden for rullende skolestart på Tåsinge, hvilket kan 

imødegå de store udsving i børnetallet i institutionerne over året. 

8. Skårup og Sct. Michael Skoledistrikter. Nyt dagtilbud i Vejstrup med 28 pladser (0-2 år) og 

60 pladser (3-5 år). 

De kortsigtede løsninger, som består af 14 pladser (0-2 år) i Vejstrup Børnehave og 14 pladser 

(0-2 år) i Oure Børnehave og 16 pladser (3-5 år) i Skårup nedlægges. Der udvides med 3-5 

års pladser. 

Det bemærkes, at hvis muligheden foreligger, vil de kortsigtede løsninger i Vejstrup og Oure 

blive nedlagt i forbindelse med ombygning af det gamle rådhus/ny institution i Gudme. 

Da Kilen Børnehave, som er en selvejende institution, ikke ønsker at blive en del af den nye 

institution i Gudme, vil prioriteringen af en ny institution i Vejstrup skulle genvurderes næste 

år. 

9. Rantzausminde Skoledistrikt. Nyt dagtilbud med 28 pladser (0-2 år) og 60 pladser (3-5 år). 

Den kortsigtede løsning ved Wandallsgården med 14 pladser (0-2 år) og Kastanjen med 24 

pladser (3-5 år) nedlægges i forbindelse med byggeri af nyt dagtilbud. Samtidig sker der en 

udvidelse af pladser. 

Prognoserne viser stigende behov for pladser i Vestre og Rantzausminde Skoledistrikter, og 

skal ses i sammenhæng med "Tankefuld" projektet. 

2013: 

10. Thurø Skoledistrikt. Nyt dagtilbud på Thurø med 28 pladser (0-2 år) og 60 pladser (3-5 

år). 

De kortsigtede pladser i Børnehuset og Thurø Børnehave samt 3-5 års pladserne i Thurø 

Børnehave nedlægges. 

Lærkereden anvendes som naturområde, så der samlet set reduceres med 15 pladser. 

Byggeriet skal ses i sammenhæng med byggeri af ny skole. Derved skabes grundlag for at 

opbygge et børnecenter, med optimale muligheder for udvikling af arbejdet med pædagogisk

kvalitet i overgange fra dagtilbud ttil skole, helhed i barnets liv, samarbejde med dagplejerne, 

dagtilbud og skole. 

Derudover gives der fleksibilitet mellem pladserne, 0-2 år, 3-5 år og 6-9 år, således at der kan 

justeres op og ned, alt efter behov. 

I oplægget til udbygningsplanerne for de langsigtede løsninger i 2008 var desuden medtaget 

etablering af 0-2 års pladser ved Nordenvinden, Nordre Skoledistrikt til erstatning for den 

kortsigtede løsning her. 

Planerne afventer om der bliver behov, idet det bemærkes, at kortsigtede løsninger vil blive 

afviklet hurtigere end gennemførelsen af de langsigtede løsninger, såfremt der vil blive 

mulighed herfor. 

I ovenstående prioritering er der søgt at tage hensyn til ønsket om at etablere 

pasningsmuligheder i nærområderne, under hensyntagen til prognoserne. 

Økonomi: 

Principper for beregning af anlægsomkostninger og driftsomkostninger: 

Der er anvendt nøgletal til brug for udarbejdelsen af forslagene og overslagene. 

Beregningerne fra 2008 er fremskrevet med 3,13% for drift, 5,27% for løn og en 

gennemsnitlig fremskrivning på 4,59% for anlægsudgifterne. 

Arealbehovet ved nybyggeri er beregnet med 10 m2 for både børnehavebørn og 

vuggestuebørn. 

Arealkravene, jf. bygningsreglementet (frit gulvareal) er for børnehavebørn 2 m2 og for 

vuggestuebørn 3 m2, samt for personale 12 m2. 

Der er regnet med følgende priser ved nye beregninger (Lundby, Solsikken og Gl. Nyby 

Naturbørnehave): 

Nyopførelse af dagtilbud: 21.000 kr/m2, eksl. moms. Der er regnet med et projekt som løses i 

totalentreprise. 

Ombygning af eksisterende dagilbud: 12.550 kr/m2 eksl. moms. 

Ombygning af ældre ejendomme, f.eks. Ryttergården: 16.000 kr/m2 eksl. moms.

Nøgletallene for opførelse af ny dagtilbud og ombygninger indeholder udgifter til: 

1. entreprenører og håndværkere 

2. rådgivning (arkitekt og ingeniør) 

3. landinspektør til matriklen og byggeriet 

4. byggesagsbehandling 

5. tilslutningsafgifter 

6. uforudsete bygningsudgifter 

Nøgletallene for opførelse af ny dagtilbud og ombygninger indeholder IKKE udgifter til: 

1. køb af grund 

2. udarbejdelse af lokalplan 

3. udgifter i forbindelse med fredninger (ejendommen og matrikel), samt øvrige tinglyste 

byrder på ejendommen 

4. større jordforurening 

5. større terrænreguleringer 

6. nedrivning af bygninger 

7. etablering ag udearealer (legeplads er dog medregnet i budgetterne) 

8. etablering af produktionskøkken jf. madordningen. 

Alle nævnte overslag/priser er ekskl. moms. 

Vedrørende pavillonbygningerne: 

En eventuel ombygning af de eksisterende lejede pavilloner, således at de opfylder de 

gældende krav i bl.a. byggeloven, det være sig vedr. tilgængelighed (niveau fri adgang), 

energibehov (el-opvarmning, isolering m.v.), manglende handicaptoiletter, brandsikringsanlæg 

(ABA-anlæg), personaleforhold, øget udgifter til bygningsvedligeholdelse, samlet set bevirker, 

at det ikke er rentabelt at arbejde med denne løsningsmodel, som en langsigtet løsning på 

dagtilbudsområdet. 

Såfremt de opstillede pavilloner skal bruges udover de aftalte tre år, skal der indhentes nye 

tilladelser, idet dispensationerne er gældende for en tre-årig periode. Dette er i forhold til 

placering og energiforbrug. Der må påregnes yderligere omkostninger til indhentelse af nye 

dispensationer.

Vedrørende tilbygning til eksisterende dagtilbud: 

Ved tilbygninger til f.eks. H-husene er der i overslagene ikke indregnet udgifter til indvendige 

ombygninger, som følge af et øget personaleantal og/eller uhensigtsmæssige rumløsninger, 

hvor eksisterende opholdsrum anvendes til gennemgangsrum. 

Som følge af krav i bl.a. byggeloven er opstillet udgifter til f.eks. ventilationsanlæg og ABAanlæg, 

som omfatter hele tilbygningen og det eksisterende dagtilbud. 

I kravene jf. bygningsreglementet på hhv. 2 og 3 m 2 pr. barn, er ikke fratrukket arealer til 

inventar m.v. kvadratmeter angiver således ikke det frie gulvareal. 

Ved opførelse af et nyt dagtilbud samt tilbygninger til eksisterende skal bl.a. følgende punkter i 

byggeloven iagttages: 

1. energibestemmelserne 

2. brandsikring 

3. tilgængeligheden 

4. arealbehovene for børn og personale 

5. ventilationsforhold 

Ved alle anlægsbeløb gøres opmærksom på, at der er tale om overslagspriser.

Bilag: 7.1. Styrelsesvedtægt, revideret 2009 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 85346/09

Lovgrundlag 

Styrelsesvedtægt 

for de kommunale dagtilbud i 


§ 1 I henhold til Dagtilbudsloven af 1. august 2007 skal der oprettes forældrebestyrelser 

ved samtlige kommunale dagtilbud etableret i henhold til Dagtilbudsloven 

kap. 2 § 14-16. 

Forældrebestyrelsen 

§ 2 Det er forældrebestyrelsens opgave at varetage styrelsen af dagtilbud indenfor 

Dagtilbudslovens bestemmelser og de overordnede mål og rammer som byrådet 

har fastlagt i den sammenhængende børnepolitik. 

stk. 2 Forældrebestyrelsen består af 3, 5 eller 7 forældrerepræsentanter og 2 

medarbejderrepræsentanter. Alle forældrebestyrelsesmedlemmer har stemmeret. 

Til dagplejens forældrebestyrelse vælges 5 eller 7 forældrerepræsentanter og 3 

dagplejere og 1 dagplejepædagog som medarbejderrepræsentanter. 

Stk. 3 Der vælges 2 suppleanter for forældrerepræsentanterne og 1 suppleant for 

medarbejderrepræsentanterne. 

Stk. 4 Suppleanterne indtræder i forældrebestyrelsen, når et ordinært medlem udtræder 

af forældrebestyrelsen som følge af, at tilknytningsforholdet til institutionen 

ophører eller af andre årsager. 

Hvis et ordinært medlem udtræder af forældrebestyrelsen i utide, træder suppleanten 

ind i den valgperiode, som det ordinære medlem var valgt for. 

Stk. 5 Institutionens leder er sekretær for forældrebestyrelsen, og deltager i samtlige 

møder uden stemmeret. I lederens fravær deltager stedfortræder/souschefen 

som sekretær.

Valg til forældrebestyrelsen 

§ 3 Forældrebestyrelsens funktionsperiode løber fra 1. september til 31. august. Valg 

til forældrebestyrelsen foretages hvert år i løbet af august måned. 

Stk. 2 Forældrebestyrelsesrepræsentanterne vælges for 2 år ad gangen. I lige år vælges 

2, 3 eller 4 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant, og i ulige år 

vælges 1, 2 eller 3 forældrerepræsentanter og 1 medarbejderrepræsentant. 

Til dagplejen vælges forældrebestyrelsesrepræsentanterne for 1 år ad gangen. 

Stk. 3 Suppleanterne vælges hvert år for et år ad gangen, og indtræder i forældrebestyrelsen 

i den rækkefølge de er valgt, det vil sige i forhold til antallet af stemmer. 

Stk. 4 Forældrerepræsentanterne og suppleanterne for disse skal vælges på et 

forældremøde. Den siddende forældrebestyrelse indkalder til mødet, og forestår 

valget jævnfør valgproceduren, bilag 1. 

Stk. 5 Medarbejderrepræsentanterne og suppleanterne for disse vælges på et personalemøde 

hvor samtlige fastansatte medarbejdere i institutionen har mulighed for at 

deltage, bortset fra ledelsen. 

Dagplejens medarbejderrepræsentanter kan opstilles og vælges ved skriftlig 

afstemning uden at være til stede ved valghandlingen. 

Stk. 6 Medarbejderrepræsentanterne skal være valgt inden forældrerepræsentanterne 

vælges. 

Valgbarhed og valgret 

§4 Forældre med børn i institutionen er valgbare og har valgret til forældrebestyrelsen. 

Forældre er de personer, der på valgtidspunktet har forældremyndigheden over 

børn, der er indmeldt i institutionen, eller har børn i døgnpleje efter serviceloven. 

Stk. 2 Medarbejdere, der samtidig er forældre til børn indmeldt i institutionen, kan 

ikke vælges som forældrerepræsentanter til forældrebestyrelsen. 

Stk. 3 Ved afstemningen kan forældrene afgive 1 stemme pr. indmeldt barn, men kun 

ved personligt fremmøde. Afstemningen er skriftlig. 

Stk. 4 Fastansatte medarbejdere i institutionen, bortset fra ledelsen, er valgbare og har 

valgret til forældrebestyrelsen vedr. medarbejderrepræsentation. 

2

Stk. 5 Ved afstemningen kan medarbejderne afgive hver 1 stemme, men kun ved personligt 

fremmøde. Afstemningen er skriftlig. 

Udtrædelse af forældrebestyrelsen 

§5 En forældrerepræsentant udtræder af forældrebestyrelsen, når vedkommendes 

barn ophører i institutionen, hvorefter suppleanten indtræder. 

Stk. 2 En medarbejderrepræsentant udtræder af forældrebestyrelsen, når vedkommende 

afleverer eller modtager sin opsigelse fra institutionens leder, hvorefter 

suppleanten indtræder. 

Stk. 3 Et forældrerbestyrelsesmedlem kan efter eget ønske udtræde af forældebestyrelsen 

i valgperioden. 

Konstituering 

§6 Forældrebestyrelsen konstitueres på det førstkommende møde efter nyvalg. 

Stk. 2 Forældrebestyrelsen vælger formand og næstformand blandt forældrerepræsenterne. 

Mødevirksomhed 

§7 Forældrebestyrelsen udøver udelukkende sin virksomhed i møder. Dette betyder, 

at et enkelt eller flere forældrebestyrelsesmedlemmer ikke kan træffe beslutninger 

eller handle på forældrebestyrelsens vegne uden for forældbestyrelsens 

møder. 

Stk. 2 Forældrebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. 

Stk. 3 Forældrebestyrelsen kan indbyde andre personer til at deltage i møderne, når der 

behandles sager af særlig interesse for dem. 

3

Stk. 4 Forældrebestyrelsens medlemmer er underlagt forvaltningslovens bestemmelser 

om tavshedspligt i forhold til sager, der indeholder fortrolige oplysninger. 

Sådanne sager skal have en tydelig anmærkning herom, og behandles på et 

særskilt protokolblad, der ikke offentliggøres. Brud på tavshedspligten er 

strafbart. 

Stk. 5 Forældrebestyrelsens medlemmer er underlagt forvaltningslovens bestemmelser 

om habilitet i forbindelse med forældrebestyrelsesarbejdet. 

§8 Forældrebestyrelsen afholder møde efter en fastlagt plan. I særlige tilfælde kan 

forældrebestyrelsesformanden indkalde med kortere varsel, eller når en tredjedel 

af forældrebestyrelsens medlemmer ønsker det. 

§9 Forældrebestyrelsesformanden fastsætter, i samarbejde med institutionens leder, 

dagsorden for møderne. 

§10 Forældrebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen at de stemmeberettigede 

forældrebestyrelsesmedlemmer er til stede. 

Stk. 2 Forældrebestyrelsesmedlemmerne kan kun deltage i forældrebestyrelsens afstemninger, 

når de er personligt til stede under disse. 

Stk. 3 Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. 

Stk. 4 Ved stemmelighed er forældrebestyrelsesformandens stemme udslagsgivende. 

Stk. 5 Forældrebestyrelsens beslutninger kan ikke omstødes af institutionens øvrige 

forældre. Forældrene kan give forældrebestyrelsen et mistillidsvotum, men det er 

op til det enkelte forældrebestyrelsesmedlem at afgøre, om pågældende vil 

trække sig på grundlag af dette. 

Stk. 6 Uoverensstemmelser mellem forældrebestyrelsen og institutionens leder afgøres 

af Udvalget for Børn og Unge. 

§11 Der føres protokol over forældrebestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen 

anføres for hvert møde hvilke personer, der har været til stede under mødet. 

Stk. 2 Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de forældrebestyrelsesmedlemmer, 

som har deltaget i mødet. 

4

Stk. 3 Ethvert forældrebestyrelsesmedlem kan forlange afvigende opfattelser tilført 

protokollen og medsendt forældrebestyrelsens beslutninger og udtalelser. 

Stk. 4 Institutionens leder fører forældrebestyrelsens protokol og effektuerer forældrebestyrelsens 

beslutninger. 

Stk. 5 Forældrebestyrelsens korrespondance underskrives af forældrebestyrelsens 

formand eller næstformand med en fra institutionens ledelse som medunderskriver. 

Stk. 6 Forretningsordenen, bilag 2, kan af den enkelte forældrebestyrelse suppleres efter 

behov. 

Forældrebestyrelsens beføjelser 

§12 Forældrebestyrelsen udøver sin virksomhed indenfor Dagtilbudslovens bestemmelser 

og de mål og rammer, som byrådet har fastsat i den sammenhængende 

børnepolitik. 

Stk. 2 Byrådet kan omgøre forældrebestyrelsens beslutninger i lighed med mulighederne 

for at omgøre egne beslutninger i sager, hvor forældrebestyrelsen handler på 

Byrådets vegne. 

Forældrebestyrelsens opgaver 

§13 Forældrebestyrelsen afgiver udtalelse om alle spørgsmål som byrådet eller udvalget 

for Børn og Unge forelægger den. 

Stk. 2 Forældrebestyrelsen skal fastsætte principper for institutionens arbejde. 

Stk. 3 Jf. § 8 og 9 skal Forældrebestyrelsen medvirke ved udarbejdelse, evaluering og 

opfølgning på den pædagogiske læreplan en gang årligt. 

Stk. 3 a. Jf. § 12 og 13 skal forældrebestyrelsen inddrages i arbejdet med Børnemiljø- 

Vurdering. 

Stk. 4 Forældrebestyrelsen kan afgive udtalelse og kan stille forslag om spørgsmål, 

der vedrører institutionen såvel til det administrative niveau som det politiske 

niveau. 

5

Stk. 5 Forældrebestyrelsen kan ikke behandle enkeltsager vedrørende institutionens 

børn, familier og medarbejdere. 

Stk. 6 Forældrebestyrelsen er forpligtet til at orientere Udvalget for Børn og Unge i 

forbindelse med igangsætning af processer, der vil få konsekvens for 

institutionens anden anvendelse af huse, som er placeret på selvstændige matrikler 

og som varetager en ordinær stuefunktion, ligesom sagen skal forelægges udvalget, 

når forældrebestyrelsen har færdigbehandlet sagen og truffet sin beslutning, men 

før beslutningen effektueres. 

§14 Byrådet delegerer kompetencen til at ansætte institutionens leder til direktøren 

for Børn og Unge. 

Stk. 2 Direktøren for Børn og Unge nedsætter et indstillingsudvalg med deltagelse af en 

til to forældrerepræsentanter fra forældrebestyrelsen. Jf. § 15, stk. 4 har 

forældrebestyrelsen indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen. 

Stk. 3 Forældrebestyrelsen kan ikke inddrages i afskedigelsessager. 

§15 Byrådet delegerer kompetencen til at ansætte, men ikke afskedige institutions- 

Personale, til institutionens leder. Jf. Dagtilbudsloven § 15 stk. 5 har forældrebestyrelsen 

indstillingsret. 

Stk. 2. Institutionens leder nedsætter i samråd med forældrebestyrelsen et indstillingsudvalg 

i forbindelse med ansættelser af fast pædagogisk personale. 

Forældrebestyrelsen fastlægger selv sin indstillingsprocedure, der indskrives i 

forretningsordenen. 

§ 16 Forældrebestyrelsen skal i samarbejde med institutionens leder placere åbningstiden 

inden for de af byrådet fastsatte rammer for ugentlig åbningstid. 

Undtaget er dagplejen, hvor der er individuel åbningstid hos den enkelte 

dagplejer ud fra den enkelte forældregruppes behov. 

§ 17 Beslutning om lukkedage skal fastsættes i samarbejde mellem institutionens 

leder og forældrebestyrelsen. Det er institutionens ansvar at sikre, at børn med 

pladsbehov, får tilbudt plads i anden institution. 

Principper for anvendelse af budgetrammen 

§19 Forældrebestyrelsen skal jf. Dagtilbudsloven § 15 stk. 1 fastsætte principper 

vedrørende alle grupperinger i institutionens budget. 

6

Dog undtaget forældrebetalingen. 

Stk. 2 Institutionens budget bevilges som en samlet budgetramme, som forældrebestyrelsen 

disponerer over i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer. 

Dog undtaget forældrebetalingen. 

Stk. 3 Lederen udarbejder forslag til fordeling af den samlede budgetramme ud fra de 

vedtagne principper og godkendes af forældrebestyrelsen. 

Stk. 4 Forældrebestyrelsen fastlægger principperne for budgetrammens anvendelse, 

mens ledelsen udmønter de af forældrebestyrelsen fastlagte principper i den 

daglige ledelse og drift af dagtilbuddet. 

§20 Indenfor rammebevillingen er der adgang til overførsel af ubrugte midler samt 

negativ budgetoverførsel til det følgende regnskabsår. Der er også adgang til at 

overføre midler fra løn til drift og omvendt. Forældrebestyrelsen godkender efter 

forslag fra lederen disse overførsler. 

§21 Institutionens leder er budgetansvarlig, og er af borgmesteren bemyndiget til at 

anvise regnskabsbilag indenfor konti i institutionens samlede rammebevilling. 

Ændring af styrelsesvedtægten 

§22 Styrelsesvedtægten træder i kraft den 1. januar 2007. 

Byrådet kan ændre styrelsesvedtægten, men kun efter forudgående indhentet 

udtalelse fra forældrebestyrelsen med mindre der er tale om redaktionelle ændringer. 

Byrådet kan ændre styrelsesvedtægten med 3 måneders varsel. Ændring med 

kortere varsel kan ske, såfremt forældrebestyrelsen og byrådet er enig herom. 

Godkendt af Sammenlægningsudvalget for Svendborg Kommune 

23. oktober 2006 

Redaktionelle ændringer jf. Dagtilbudslovens af 1. august 2007 

Udført 15.11.2007 

Godkendt med ændringer af Udvalget for Børn og Unge 

XX. XXX 2009 

7

BILAG 1 

Valgprocedure, med udgangspunkt i styrelsesvedtægtens §3 og §4. 

Valg af forældrerepræsentanter og medarbejderrepræsentanter sker ved simpelt stemmeflertal, 

det vil sige, at den eller de personer med flest stemmer bliver valgt. 

I tilfælde af stemmelighed, finder der omvalg sted mellem de kandidater, der har fået 

lige mange stemmer. Er der herefter stadig stemmelighed, foretages lodtrækning. 

Det er ikke borgerligt ombud at sidde i en forældrebestyrelse, og derfor kan hverken forældre 

eller medarbejdere opstilles som kandidater imod deres vilje. 

Der henstilles til forældrebestyrelsen i den enkelte institution/område at der i 

forretningsordenen indskrives “lokal valgprocedure” for at sikre forskelligartede tilbud og 

repræsentation fra alle huse. 

Valgprocedure for valg af forældrebestyrelsesrepræsentanter og suppleanter skal fremgå af 

forretningsordenen. 

Valg af forældrerepræsentanter eller medarbejderrepræsentanter til dagplejens 

forældrebestyrelse kan foregå uden den opstillede person er tilstede men med skriftligt tilsagn 

fra den pågældende. 

9

Bilag 2 

Med udgangspunkt i styrelsesvedtægtens § 7, 8, 9 og 10 skal forretningsorden 

indeholde følgende: 

I. Forældrebestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. 

II. Forældrebestyrelsen kan indbyde andre til at deltage i møderne, når der behandles 

spørgsmål af særlig interesse for dem. 

III. Forældrebestyrelsesformanden fastsætter i samarbejde med institutionens leder tid og 

sted for møderne. 

IV. Forældrebestyrelsesformanden fastsætter i samarbejde med institutionens leder 

dagsorden for møderne, og sender senest 7 dage inden mødet dagsorden med 

eventuelle bilag til forældrebestyrelsesmedlemmerne. Såfremt et medlem ønsker et 

punkt på dagordenen, skal det meddeles forældrebestyrelsesformanden senest 10 dage 

før mødet afholdelse. 

V. 

VI. I særlige tilfælde kan forældrebestyrelsesformanden indkalde med kortere varsel eller 

når en tredjedel af forældrebestyrelsens medlemmer ønsker det. I så fald bør forældrebestyrelsesformanden 

så vidt muligt forinden underrette forældrebestyrelsesmedlemmerne 

om de sager, der skal behandles. 

VII. Forældrebestyrelsen er beslutningsdygtige når: 

Forældrebestyrelser med i alt 5 medlemmer, når mindst 3 medlemmer er til stede, 

Forældrebestyrelser med i alt 7 medlemmer, når mindst 4 medlemmer er til stede, 

Forældrebestyrelser med i alt 9 medlemmer, når mindst 5 medlemmer er tilstede. 

VIII. Medlemmerne kan kun deltage i forældrebestyrelsens afstemninger, når de er 

personligt til stede under disse. 

IX. Det tilstræbes at beslutninger træffes i enighed, hvor dette ikke er muligt træffes 

beslutninger ved simpelt stemmeflertal. 

X. Ved stemmelighed er forældrebestyrelsesformandens stemme udslagsgivende. 

XI. Der føres protokol over forældrebestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen 

anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede. Beslutningsprotokollen 

underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. 

XII. Ethvert forældrebestyrelsesmedlem kan forlange afvigende opfattelser tilført 

protokollen og medsendt forældrebestyrelsens udtalelser og beslutninger. 

10

XIII. Institutionens leder er forældrebestyrelsens sekretær og fører under møderne 

forældrebestyrelsens protokol. 

Herudover kan den enkelte forældrebestyrelse udbygge forretningsordenen f.eks. med 

procedure for indstillingsudvalg ved ansættelser og mødefrekvens i den enkelte institution. 

11

Bilag: 7.2. Kapitel 14, Vejledning til Dagtilbudsloven.tif 



Adgang: Åben 


Bilag: 9.1. Rammebesparelse 2009-2012 rest 



Adgang: Åben 


Børn og Unge 


09/13942 

Udmøntning af rammebesparelser 2009–2012 – oplæg til 2010 

Område Forslag Bemærkninger B 2009 B2010-12 Red. 

BU budget Samlet red.krav 1.956.000 3.912.000 

Skole 

Dagtilbud Udvidet åbningstid 


Udvidet åbningstid 


- private dagtilbud 

Privat pasning under 24 

uger (bloktilskud) 

Madordning 

(bloktilskud til friplads) 

Kombination af 

dagtilbud og privat 

pasning 

(bloktilskud) 

Dagplejetilsyn 

(72 pladser) 

Vikardækning 


Harmonisering 


Dagplejen 


Fjernes 

Brutto 960.000 kr. 


Fjernes 

(NB – tilretning iht. 

lovgivning) 





1 pæd. stilling 

nedlægges 

Vikarpulje på 

brutto 1,6 mio. kr. 

Decentrale midler 


Vikarmidler 



0 1.200.000 1.200.000 

0 1.500.000 197.000 

0 300.000 300.000 

PPR Psykolog Stilling nedlægges 

Rest 148.000 til 

pulje 

252.000 252.000 0 

Puljetimer Samlet pulje fjernes 345.000 400.000 400.000 

Specialpædagoger Lønsum reduceres 0 300.000 300.000 

Specialinst. Optimering af 

rammeaftalen 

2.112.000 5.467.000 3.912.000 

+ mer/- mindre 156.000 1.555.000 0

Bilag: 10.1. Ansøgning om tillægsbevilling 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 93963/09

Ansøgning om tillægsbevilling til Børneøen Tåsinge 

Børneøen ansøger om dækning af ekstra udgifter til løn i forbindelse med driften af de kortsigtede 

løsninger ved Lundby Børnehave og Naturbørnehaven på Tåsinge. 

I forhold til indkomstgrundlaget, har der været en merudgift til driften af disse afdelinger siden 

opstart juni 2007 og frem til årsskifte 2008/2009 på i alt 415.000 kr. I indeværende år forventes en 

merudgift på ca. 138.000 kr. frem til sommerferien. 

I alt 553.000 kr. 

Følgende faktorer medvirkende til et øge personalebehovet ved de kortsigtede løsninger på Tåsinge: 

Udvidelserne er små og beregnet til 12 børnehavebørn hver. 

o Det vil sige, at de kun udløser halvdelen af de økonomiske midler som 

vuggestuepavillonerne udløser. Uanset belastningsgrads er der derfor færre 

medarbejder til at dække den samlede åbningstid. 

De er placeret med fysisk afstand til et moderhus. 

o Fordelene ved et stører hus udebliver med den fysiske adskillelse, da det kun i ringe 

grad er muligt at ”kigge” efter hinandens børn eller for at dække ind for hinanden i 

åbne og lukke situationerne. 

Det er små moderhuse der kun rummer max. 20 og 25 børn 

o Moderhusene har ikke mulighed for at rumme alle børnene i åbne og lukke 

situationerne. Derfor er det nødigt at holde de kortsigtede løsninger åbne i det meste 

af institutionens samlede åbningstid. 

Ud over de kortsigtede løsninger, er Børneøens budget belastet af en årlig ”vippe” på ca. 30 %. Det 

kraftige udsving i børnetal gør det vanskeligt at håndtere de 2 udgiftstunge afdelinger. Vippen gør at 

vi ikke har råd til det samme antal medarbejdere i efteråret som vi har brug for i foråret. Vi mister 

derfor muligheden for at overføre overskydende midler fra de øvrige afdelinger da disse i forvejen 

er belastet økonomisk. 

Som en naturlig konsekvens af den økonomiske situation reducerer vi med 7 medarbejdere i sidste 

halvdel af 2009. Det betyder at vi i en periode er nødt til at samle vore personaleressourcer i færre 

afdelinger end normalt. 

Sammen med Sundhøjskolen og Lundby skole bliver der pt. arbejdet med muligheden for at indføre 

rullende skolestart på Tåsinge. Rullende skolestart har bl.a. til formål at udjævne vippen på de 30 % 

og give mulighed for at arbejde med en fast gruppe medarbejdere og dermed et mere stabilt 

pædagogisk tilbud. 

Såfremt rullende skolestart bliver gennemført, vil det ind til opstart, være nødvendigt at have et 

skiftende antal medarbejdere hen over det enkelte år for at overholde budgetterne. 

Bestyrelsen for Børneøen Tåsinge søger om en ekstra bevilling på 553.000 kr. til dækning af 

udgifter vedr. de kortsigtede løsninger. 

Såfremt Børneøen får tildelt 553.000 kr. til de kortsigtede løsninger, fjerner det ikke behovet for at 

have et skiftende antal medarbejdere ansat inden for samme budgetår. Vi vil dog fremover have 

mulighed for at anvende mere lempelige modeller for budgettilpasning end vi har på nuværende 

tidspunkt. Vi kan ikke garantere hvilke huse der skal reducere i antallet af medarbejder.

Hvis vi skal kunne garantere at holde fuld dækning i Melbyhuset og Pavillonen i hele 2009 kræver 

det yderligere et tilskud på 138.000 kr. til det løbende forbrug på løn. + 207.000 i forbindelse med 

forventede tomme pladser i Lundby i efterårsperioden. 

Til dækning af tidligere merforbrug til de kortsigtede løsninger samt forventet merforbrug i hele 

2009 søger Børneøen om i alt. 898.000 kr. 

Med venlig hilsen 

Bestyrelsen for Børneøen Tåsinge

Bilag: 10.2. Naturbørnehaven holder gryden i kog 090430.pdf 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 102968/09

Åbent brev til Svendborg kommunes forvaltning og politikere 

Tåsinge, den 30/4 2009 

Naturbørnehaven holder gryden i kog! 

Forældrene til de børn, der kan blive direkte berørt af omlægninger og overflytning til Solsikken pr. 1. 

august 2009 var samlet til møde den 23. april i Naturbørnehaven på Tåsinge – indkaldt af Børneøen 

Tåsinge’s ledelse. 

Formålet med mødet var klart. Ledelsen ville lytte og indhente kommentarer inden den endelige udpegning 

af børn til overflytning til Solsikken skulle foretages umiddelbart efter. Der var mange og gode 

kommentarer, og mødet udviklede sig stille og roligt væk fra den oprindelige dagsorden. Som bl.a. jeg 

tydeligt fremhævede på mødet, så er intet af det følgende udtryk for et negativt syn på Solsikken – absolut 

ikke snarere tværtimod – det handler alene om det positive ved Naturbørnehaven, og begrunder hvorfor vi 

forældre bevidst har valgt, at vores børn skulle gå i netop denne børnehave. 

Den seneste tids massive omtale i Fyns Amts Avis har sørget for så meget opmærksomhed, at enkelte 

politikere stod frem med klare tilkendegivelser om, at ”det kan vi ikke være bekendt ” og ”det må kunne 

lade sig gøre at finde en bedre løsning”. Det blev på mødet fremhævet at disse tilkendegivelser stod for 

pågældende politikeres egen regning, og at det ikke var en udvalgsbeslutning. Ledelsen har derfor ikke 

andet valg end at arbejde videre på det, der er besluttet indtil nu. 

Forældrene vil i givet fald få direkte besked. Der blev udtrykt stort behov for at kende og forstå de kriterier, 

der vil blive lagt til grund for udvælgelsen – om ikke andet så som forklaring på valget af det enkelte barn. 

Én mulighed er ikke noget valg 

Når der skal træffes beslutninger er det godt at have mere end et valg – og debatten førte hurtigt til nye 

overvejelser om andre måder at løse det på – og specielt to forslag blev drøftet. 

Det ene forslag går på at give dispensation for 5 børn, så de kan forblive i Naturbørnehaven i den periode 

hvor normeringen hermed overskrides, det vil sige fra 1/8 til 31/12 2009. Eksklusiv efterårs- og juleferie så 

handler det reelt om blot 19 uger. 

Når dette forslag overvejes kan man inddrage det faktum, at det langt fra er alle dage at alle børn er i 

børnehaven. Det blev som sådan ikke nævnt på mødet. Der er sygedage og mere eller mindre planlagte 

fridage med forældre derhjemme. For at minimere belastningen af en dispenseret overnormering, så kunne 

forældre med mulighed for det, planlægge med nogle dage hvor børnene så ikke kom i børnehave. Det er 

da en overvejelse værd og praktiseres rent faktisk i andre kommuner for en kortere periode – har jeg netop 

erfaret i dag. 

Det andet forslag, som er fremsat i begyndelsen af marts, blev diskuteret intensivt. Det handler meget kort 

om en turnus ordning, som omfatter børn i den ældste gruppe plus enkelte af børn fra mellemgruppen,

men af hensyn til indkøring, ikke de yngste børn. Børnene kan så i grupper og på skift komme på ”udflugt” 

til Solsikken i et antal uger ad gangen. 

Begge alternative forslag indebærer visse udfordringer med hensyn til logistik, personale og selvfølgelig 

økonomi, inden de kan betragtes som reelle og mulige alternativer, men ledelsen lyttede og lovede at 

arbejde videre med disse forslag. Da forslagene kommer fra os forældre, så er jeg sikker på, at der er 

ressourcer og vilje til at bidrage til processen, hvis det er påkrævet. 

”Mindst ringe” løsninger eller visioner med kvalitet 

Udgangspunktet for ledelsen har været og er stadigvæk at finde den ”mindst ringe” løsning, fordi den 

altoverskyggende og bestemmende faktor er økonomi. Det anerkendes fuldt ud af forældregruppen – det 

er jo ikke noget nyt. Løsninger har det bare med at blive meget indskrænkede og ufattelig lidt visionære, 

når de gennemføres på kort sigt og af rene økonomiske årsager. 

I stedet kunne vi som forældre rigtig godt tænke os, at der blev sat meget mere fokus på langsigtede 

løsninger med visioner for kvalitet – for børn, pædagoger og ledelse – og det gælder uanset om det ikke lige 

når at blive vores børn, der kommer til at få fuld glæde af det! 

Debatten på mødet gik også på hvordan det endelige valg af løsning skal føres ud i livet – med mindst 

mulige negative konsekvenser og med maksimal mulighed for at det bliver en positiv oplevelse. Der 

foreligger os bekendt ingen handlingsplaner på nuværende tidspunkt, der sikrer det fromme ønske. 

Klynk og tillægsord 

Det er meget muligt, at såvel individuelle som fælles tilkendegivelser i artikler og læserbreve indtil nu af 

nogle bliver betragtet som klynk og jammer, men det er et faktum, at der uden for avisens spalter er 

kommet mange sympatimeldinger fra vidt forskellig kant. På mødet videregav ledelsen den kommentar, at 

visse indlæg ikke var ført i en sober tone. Det er muligt, men nogle gange er det altså nødvendigt at tage 

stærkere ord i brug for at få politikere i tale. Vi voksne mennesker, og i særlig grad politikere, bør kunne se 

igennem fingre med nogle få stærke ord – og i stedet registrere, gennemskue og forstå indhold i budskab. 

At der kommer følelsesladede indlæg er vel ikke så mærkeligt når det er vores kære børn det handler om. 

Så måske I kære politikere var bedre tjent med at skrue ned for forfængeligheden og i stedet fokusere på at 

handle og demonstrere, at I er de rigtige til at varetage bl.a. denne vigtige opgave – og samtidig leve op til 

de løfter I afgav for knap fire år siden, da I blev valgt eller genvalgt. Tilliden vokser når der kommer handling 

bag ordene – og omvendt skaber det stor mistillid når det ikke sker! Der er stadig god tid til at forberede sig 

til udvalgsmøde den 11. maj, undersøge og drøfte muligheder og beslutte med omtanke. God arbejdslyst! 

Sympati og ros 

Mødet forløb - trods skarpe meninger og kritiske røster - rigtig godt og konstruktivt – og som mødet 

udviklede sig var det egentlig ærgerligt, at resten af forældregruppen i børnehaven ikke var til stede – og 

dette brev tjener således også det indirekte men vigtige formål, at de bliver informeret. Vi kan som 

forældre godt se, at ledelse, bestyrelse og personale i bund og grund har samme interesse som os, det har 

vi egentlig aldrig haft grund til at tvivle på – de har bare nogle dårlige rammer og mangler opbakning og 

klare visioner. Stor ros til Ole Lund for en ærlig, modig og direkte dialog.

En lille påmindelse til sidst: Vi kalder det en ”børnehave” – det er altså en have for børn – det lyder rart og 

dejligt og det dufter oveni købet at natur! I denne dejlige have er der oveni købet dyr – og det er 

kombinationen af det hele, der gør Naturbørnehaven til et anderledes og attraktivt tilbud for børn, i hvert 

fald for vores børn. Bevares, vi har valgt det for dem, men de elsker det! Måske det er en tanke værd at 

holde fast i hvad det her drejer sig om. 


Bjørn Michael Andersen 

Elvira Madigans Vej 10 


Mobil 23654037 

bma@bjornma.dk

Bilag: 10.3. Mail fra Ole Lund, Børneøen Tåsinge vedr. brev fra 

forældre 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 102967/09

From: CN=Jan Præstholm/OU=BDIJAP/OU=A/O=Svendborg-Kom 

Sent: 06-05-2009 07:43:28 

To: CN=Lise-Lotte Tilsted/OU=BYRLLT/OU=B/O=Svendborg-Kom@Svendborg-Kom, lt@hesselet.dk 

CC: CN=Lise Rørbæk Andersen/OU=A/O=Svendborg-Kom@Svendborg-Kom, CN=Ann-Dorthe 

Thomsen/OU=KULADT/OU=K/O=Svendborg-Kom@Svendborg-Kom 

Subject: Vs: Vedr.: Åbent brev til Svendborg Kommune - "Naturbørnehaven holder gryden i kog" 

Hej Lise-Lotte 

Vedhæftede foreslår jeg indgår som bilag til sagen den 11.5 med Oles bemærkninger hertil 

Lise - vil du journalisere i sagen og forberede ovenstående med Ann-Dorthe 

Venlig hilsen 

Jan Præstholm 

Børn- og ungedirektør 

Svendborg Kommune 

----- Videresendt af Jan Præstholm/BDIJAP/A/Svendborg-Kom den 06-05-2009 07:35 ----- 

Kære alle 

Ole Christian Lund/KDOTOL/K/Svendborg-Kom 

01-05-2009 09:08 

Til 

cc 

Emne 

Helle Hansen/SBYHEH 

Præstholm/BDIJAP/A/S 

Bjørn Michael Anderse 

ostersen@mail.dk, pos 

Søvad/KDSUKS/K/Sve 

Vedr.: Åbent brev til Sv 

Jeg har modtaget vedhæftede brev fra Bjørn Michael Andersen. Brevet er også sendt til politikerne i udvalget for Børn og 

Unge. 

På mødet som Bjørn referere til, blev der fremsat to forslag fra forældrene side som alternativ til den vedtagede 

beslutning. Det ene forslag gik på, at lade de 5 børn blive i Naturen på dispensation i efteråret. Jeg har gjort klart over for

forældrene, at jeg ikke ser dette forslag som ikke er en mulighed på baggrund af de økonomiske forhold der er 

udgangspunktet for den igangsatte proces, og heller ikke foreneligt med den beslutning der er truffet i bestyrelsen. 

Det andet forslag hvor en gruppe på 5 børn på skift er i Solsikken på en slags "turnusordning," er derimod i 

overensstemmelse med det økonomiske grundlag. Jeg er derfor i gang med at undersøge hvilke strukturelle og 

pædagogiske konsekvenser dette forslag har og hvordan det stemmer overens med bestyrelsens principbeslutning. Det 

er aftalt med forældrene at uanset hvordan løsningen bliver gennemført i praksis vil den foreligge i detaljeret form d. 

12.05.09 

Jeg kan kun støtte Bjørn i at det var et sagligt og konstruktivt møde. 


Ole Christian Lund 

Områdeleder 

Børneøen Tåsinge 

Ørbækvej 42A 


Tlf.: 4019 6785 

Mail: ole.christian.lund@svendborg.dk 

Kære alle, 

Bjørn Michael Andersen 

30-04-2009 20:58 

Vedlagt åbent brev til Svendborg Kommune vedrørende Naturbørnehaven på Tåsinge. 


Bjørn Michael Andersen 

Elvira Madigans Vej 10 

Til 

cc 

Emne 


Mobil 2365 4037 

bma@bjornma.dk

Bilag: 10.4. Referat af møde den 22. april 2009 - Børneøen Tåsinge 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 103310/09

NOTAT 

Referat af møde den 22. april 2009 

Mødedeltager: 

Fra Udvalget for Børn og Unge 

Lise-Lotte Tilsted 

Jeppe Ottesen 

Hanne Klit 

Svend Rosager 

Afbud fra Masoum Moradi, Finn Olsen og Curt Sørensen 

Fra Børneøen Taasinge 

Mogens Forsberg Lorentzen 

Bo Rasmussen 

Lene Ostersen 

Lena S. Hansen 

Birgit Larsen 

Ole Christian Lund 

Afbud fra Heidi Bruun og Mads Weiss 

Fra Administrationen 

Helle Hansen 

Birgit Lindberg 


Referat. 

Børneøen Taasinge havde udformet dagsorden for mødet: 

1) Status på forholdene og udfordringerne på Børneøen Tåsinge 

Børneøen Taasinge består af 5 huse samt 2 kortsigtede løsninger. De 2 

kortsigtede løsninger er hhv. Melbyhuset og pavillion ved Gl. Nyby. 

Begge løsninger er kalkuleret til hver12 børn. 

4 ud af 7 huse koster mere end gennemsnitligt, hvilket gør økonomien 

meget anstrengt. 

Der er 30 % variation i børnetallet fra 1/8 – 31/7 (stor vippe). 


Børn & Unge 

Sekretariatet 

Ramsherred 5 


Tlf. 6223 4505 

Fax. 

www.svendborg.dk 

28. april 2009 

Dir. Tlf. 6223 4506 

bu@svendborg.dk 

Åbningstider 

Mandag-onsdag 9.00-15.00 

Torsdag 9.00-17.30 

Fredag 9.00-13.00

Den økonomiske udfordring samt vippeproblematikken har medført 

bestyrelsens beslutning om anden anvendelse af de 2 kortsigtede 

løsninger. 

Bestyrelsen bemærkede i forhold til den økonomiske udfordring, at det 

havde været vanskeligt at manøvrere i relation til budget 2008, idet 

tallene herfor først var kendt i efteråret 2008. Dette var dog blevet 

forbedret ift. 2009. Hertil bemærkede administrationen, at budget 2008 

var udmeldt på ledermøde i april 2008. Der var enighed om, at man nu 

tog fælles afsæt i et progressivt og fremadrettet perspektiv. 

Det nuværende, økonomiske underskud virker som ”en skygge” for 

arbejdet i bestyrelsen. De anviste løsninger er et skridt på vejen til at 

genoprette budgettet. Det bemærkes, at de anviste løsninger rammer 

færrest børn, set i forhold til andre alternativer. Det bemærkes 

yderligere, at ingen Lundby-børn skal flyttes fra lokalområdet i de 

anviste løsninger. 

2) Hvorledes kan der skabes langsigtede løsninger på Børneøen 

Taasinge? 

Bestyrelsen spurgte ind til, hvorledes udvalget havde forestillet sig en 

evt. ændring i den maksimale kompetence? 

Udvalget havde en vis bekymring for ændring af anvendelse af huse, 

som havde selvstændige matrikler – og om, i hvilket omfang man havde 

givet et utilsigtet, stort ansvar til bestyrelserne, som måske burde have 

afsæt i egentlige, overordnede, politiske beslutninger. Udvalget gav 

samtidig til kende, at det umiddelbart var forbundet med store 

dilemmaer at ændrer/justere den maksimale kompetence. Emnet tages 

op til drøftelse på møde i udvalget den 11.maj 2009. 

Bestyrelsen tilkendegav, at man gerne ville beholde den fulde 

kompetence. 

På mødet den 11. maj 2009 vil eventuelle justeringer af handlingsplanen 

for de langsigtede løsninger på Børneøen Taasinge tillige være på 

dagsordnen. Udfordringen kan bestå i at skabe pasning til Lundby-børn i 

Lundbyområdet. Pt. synes ”rytmen” at tendere til, at børn fra Lundbyområdet 

søger pasning i Sundhøj-området. Søskendeforhold kan spille 

ind i den henseende. Fødekæden/pasningskapaciteten i Lundby synes 

ikke at være proportional til Lundby Skoles størrelse. 

Side 2 af 3

3) Hvordan skabes/sikres en bedre dialog fremadrettet mellem udvalg, 

administration og bestyrelse? 

Bestyrelsen foreslår mere dialog på dialogmøderne. Nuværende møder 

bærer præg af orientering. En praktisk håndtering kunne være 1 

orienteringsmøde – og 1 dialogmøde, evt. tematiseret. 

Bestyrelsen bemærkede under punktet, at der den 23. april 2009 

afholdtes møde med forældrene til mellemgruppe-børn i pavillonen v/Gl. 

Nyby. Mødet er etableret for at give forældrene mulighed for at ytre 

deres tilkendegivelser forud for, at ledelsen (Ole) tager beslutning om, 

hvilke børn der skal flyttes. 

Ydermere bemærkede bestyrelsen, at overvejelser om rullende 

skolestart var inkluderet i drøftelserne om justerede, langsigtede 

løsninger. Bestyrelsen var i disse overvejelser fokuseret på 

mulighederne i en opkvalificering af det pædagogiske tilbud. 

Afslutningsvis var der enighed om, at det havde været et godt møde – 

en effektiv time. Tilsvarende mødetype anbefales anvendt i tilsvarende 

sager fremover. 

Referent 


Side 3 af 3

Bilag: 11.1. Sammenskrivning af høringssvarerne 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 96830/09

Notat 

Sammenskrivning af høringssvar vedrørende ny organisering i 

direktørområdet for Børn og Unge 

Generelt 

Et bredt spektrum af høringsparter har indsendt høringssvar vedrørende 

den nye organisering af Direktørområdet for Børn og Unge. Der er i alt 

indkommet 41 høringssvar. 

Modellerne 

I høringsmaterialet præsenterer chefgruppen to modeller for en 

fremtidig organisering af direktørområdet for Børn og Unge – Model X og 

Model Y. Model X, der anbefales af chefgruppen, hviler på tre 

organisationssøjler, mens Model Y hviler på fire søjler. 

32 høringssvar anbefaler Model X, 1 høringssvar anbefaler model Y. I 8 

af høringssvarene forholder man sig enten ikke til hvilken model, man 

anbefaler, eller det angives, at høringsmaterialet ikke er detaljeret nok 

til, at man kan gennemskue konsekvenserne af de to modeller. 

Overordnet set er der stor tilslutning til Model X. 

Visionen: Vores fælles børn 

Høringsparterne bakker op omkring visionen ”Vores fælles børn”. 

I høringssvarene fremhæves det, at det er nødvendigt med en 

helhedsbetragtning, hvor fælles ansvarlighed og individuelle tilbud er 

centrale i opgaveløsningen, og hvor der arbejdes på tværs i Børn og 

Ungeområdet. 

Samtidig fremhæves det positive i, at visionen tager udgangspunkt i 

normalområdet. 

Missionen 

Høringssvarene tilslutter sig missionen, der opfattes som en styrkelse af 

kerneydelserne. 

Børn og Unge 

Rådhuset 

Ramsherred 5 


29. april 2009 

Sagsid: 09/12788 

Notat oprettet af: 

BSEMHF

En høringspart opfordrer til at udvide missionen til også at indeholde 

døgnforanstaltninger for børn og unge med svære 

funktionsnedsættelser. 

En høringspart efterlyser, at der i missionen også lægges vægt på 

samarbejdet omkring overgange i barnets liv, jf. Svendborg Kommunes 

grundlæggende værdi omkring ”helhed i opgaveløsningen”. 

De fem pejlemærker 

Høringsparterne tilslutter sig de fem pejlemærker. 

Især udtrykkes der stor tilfredshed med, at organisationen fremover 

skal fokusere på normalområdet som det bærende element i 

opgaveløsningen, samt at der sættes fokus på faglig bæredygtighed. 

En høringspart hæfter sig ved, om det kan blive vanskeligt at 

gennemføre en økonomisk bæredygtig strategi for området børn med 

særlige behov, idet det bliver det lokale tværfaglige samarbejde, der 

overordnet set får til opgave at initiere processer, der på samme tid er 

inkluderende, økonomisk og fagligt bæredygtige. 

En høringspart mener, at ordvalget ”mange varer på hylderne” er et 

forkert ordvalg. 

De tværgående bånd: 

De tværgående bånd opfattes som et dynamisk redskab og kaldes i 

høringssvarene både spændende og nytænkende. Det er her, de store 

organisatoriske udviklingsmuligheder findes, og her det overordnede 

formål med nyorganiseringen skal nås. 

Høringsparterne forventer, at de tværgående bånd vil give mulighed for 

at få en fælles forståelse for hinandens arbejdsfelt, en forståelse af 

økonomien, og en mulighed for at skabe en kultur, hvor andre 

faggrupper medtænkes, når et problem skal løses. Samtidig vil der blive 

skabt rum for en mere helhedsorienteret, lokal og tidlig indsats 

byggende på samarbejde og koordinering på tværs af institutioner og 

fagområder i det lokale område. 

Høringsparterne opfatter organisationssøjlerne og de tværgående bånd 

som indbyrdes forbundne, hvorfor de ikke kan fungere uden hinanden. 

Samtidig kan de tværgående bånd og det tværgående samarbejde kun 

fungere, hvis der tilføres selvstændig kompetence og økonomi. 

Det fremhæves, at hvis samarbejdet i de tværgående bånd lykkes, vil 

visionen ”Vores fælles børn” blive virkeliggjort. 

I høringssvarene anbefales det, at der delegeres betydelig kompetence 

og ressourcer til de tværgående bånd/grupper. I hver tværgående 

Side 2 af 4

arbejdsgruppe skal der være klarhed om hvilken opgave, der skal løses, 

hvilken økonomisk og beslutningsmæssig kompetence, der er til stede 

for gruppen, samt hvem der har til opgave at lede arbejdet. Det er 

vigtigt at de tværfaglige bånd får ledelsesmæssig bevågenhed og 

tillægges både ressourcer og kompetence. 

Høringsparterne efterlyser generelt en uddybende beskrivelse af 

uddelegeringen af ansvar, kompetence og økonomi i de tværgående 

bånd. 

Høringsparternes forslag og ønsker vedrørende den nye 

organisering: 

Specialpædagogerne ønsker, at gruppen fortsat er én enhed med 

én gruppeleder. Arbejdstitlen ”Børn og Unge med særlige behov” 

foreslås som navn på afdelingen. 

Specialpædagogerne skal høre under daginstitutionsområdet. 

Specialpædagoger og heldagsskoler hører ind under ”børn og 

unge med særlige behov”. 

Heldagsskolerne indplaceres under afdelingen for 

specialinstitutioner. 

Heldagsskolerne bør høre under søjle 1, hvor kompetencen og 

opfølgningerne flyttes fra myndighedsgruppen til PPR. 

Familieplejekonsulenterne ønsker at blive placeret sammen med 

myndighedssagsbehandlerne, idet de har et naturligt fagligt 

arbejdsfællesskab med disse. 

Myndighedsgruppen og Familieafdelingen ønsker en opdeling i 

mindre teams med mere specialviden, ex. opdeling i anbringelse 

og forebyggelse eller børne- og ungeteams. Gruppen ønsker, at 

nærmeste ledelse bliver ledere med socialfaglig baggrund. 

SSP-samarbejdet forankres inden for skoleområdet. 

For at sikre en tæt forbindelse til sagsbehandlerne i 

Familieafdelingen forelås det, at SSP-konsulenterne deltager på 

gruppemøder, hvilket vil betyde en større helhed i 

opgaveløsningen. 

Enkeltmandsundervisningens fremtid og organisatoriske 

forankring bør indgå i overvejelserne i forbindelse med den nye 

organisering. Opgavevaretagelsen bør konstrueres på en måde, 

så der bliver lagt op til en mere helhedsorienteret opgaveløsning. 

Opgaven hører derfor til under Området for Specialinstitutioner. 

Juulgården ønsker at blive placeret i modellens søjle for børn og 

unge med særlige behov. 

Centerafdelingen skal fortsat administreres sammen med de 

resterende takstfinansierede skoler og institutioner. 

Centerafdelingen skal deltage i det faglige samarbejde, der 

eksisterer blandt kommunens specialinstitutioner. 

Det anbefales, at fordelene ved den heterakiske 

organisationsmodel indtænkes. 

Forslag: flytte familieplejere til BUC og dermed placere disse 

under døgnanbringelser. 

Side 3 af 4

Forslag: oprette distriktshuse, hvorfra den samlede indsats kan 

iværksættes (ex. sundhedsplejerske, psykolog, specialpædagoger 

og sagsbehandler). 

Ønsker definition af ”Mange varer på hylderne”. 

Ønsker at få defineret et fælles barnesyn. 

Høringsparternes spørgsmål vedrørende den nye organisering: 

Vedr. fokuseringen på normalområdet som det fremtrædende og 

bærende element i opgaveløsningen: hvordan hænger dette 

sammen med fagligt kompetent arbejde, når der tales om ”børn 

og unge med særlige behov”? 

De tværgående bånd: Hvordan bliver tidsforbruget og vil der 

være en øget mødeaktivitet? 

Familiecentret er selvfinansieret, og indtægterne stammer fra 

direkte ”ansigt til ansigtstid” med borgeren. En øget 

mødeaktivitet vil betyde fald i indtægterne. Derfor en udfordring i 

forhold til at deltage i de tværgående grupper. 

Gruppen af tillidsvalgte i dagplejen Nord/Vest og Syd/Øst 

spørger: Hvor går snitfladen til Borgerservice, hvor 

pladsanvisningen er placeret? 

Hvordan bliver samspillet mellem økonomisk bæredygtighed og 

faglighed, når det er samme leder for både udfører- og 

Myndighedsafdelingen? Vil en eventuel dårlig økonomi i 

kommunen betyde, at der gås på kompromis med fagligheden, 

eller der presses for at yde et billigere tilbud? 

Hvordan løses problematikken vedr. takstfinansiering, når der er 

én leder for udfører- og myndighedsafdelingen? 

Hvor skal ressourcerne til udbygning og optimering af det 

tværfaglige arbejde findes i de forskellige afdelinger? 

Hvordan undgås det, at det er meget tidskrævende at samordne 

afdelingerne, og at opmærksomheden er på drift og udvikling? 

Hvorledes forventes økonomi og fælles opgaveløsning at skulle 

håndteres i forhold til de fundamentale forskelle i 

skattefinansiering og taktsfinansiering? 

Hvorledes forventes visitationskompetencer at skulle forvaltes, 

når myndighed/bestiller og udførerenheder ligger i samme 

organisationssøjle og med samme chef? 

Side 4 af 4

Bilag: 11.2. Høringssvar 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 95032/09

Bilag: 11.3. Liste over høringssvar 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 77273/09

Nr. Navn/afdeling 

1. PPR 

2. Byhaveskolen 

3. Specialpædagogerne 

4 MED Thurø Skole 

Liste over høringssvar 

Ny organisation Børn og Unge 

5. Personalet Fritidshjemmet Kolibrien 

6. Forældrebestyrelsen Fritidshjemmet Kolibrien 

7. Dagplejen Syd/Øst 

8. Stenstrup Skoles MED-udvalg 

9. Forældrerådet i Børnehuset 

10. Personalegruppen i Børnehuset 

11. Skolebestyrelsen ved Nordre Skole 

12. Forretningsudvalget for SSP-samarbejdet 

13. MED-udvalget på Juulgården 

14. Personalet RFC, Svendborg 

15. Nordkaperen MED-udvalg og områdeleder 

16. Skolebestyrelsen Kirkeby Skole 

17. Skolebestyrelsen Bymarkskolen 

18. Ergo- og Fysioterapien – Tilbud til Børn og Unge, Sydfyn 

19. Skolebestyrelsen Sct.Michael Skole 

20. Personalet i Sekretariatet og Distriktsteam Børn og Unge 

21. Medarbejderrådet i Børnebyøster 

April 2009

22. MED-udvalget i Filippahuset og Mariehønen 

23. Tillidsvalgte i Dagplejen Nord/Vest og Dagplejen Syd/Øst 

24. PMF Fyn 

25. MED-udvalget i Norddalen 

26. MED-udvalget og Skolebestyrelsen ved Rantzausminde Skole 

27. Handicaprådet 

28. Børn og UngeCenter Svendborg 

29. Familieplejekonsulenterne 

30. Lærerkollegiet og skolebestyrelsen på Byskolen 

31. Bestyrelse, medarbejdere og ledelse ved Østre Skole 

32. Skolebestyrelsen og skolens ledelsesgruppe ved Vestre Skole 

33. CSV SydØstfyn 

34. MED-udvalget Gl.Nyby Heldagsskole 

35. Myndighedsgruppen, Familieafdelingen 

36. Dansk Socialrådgiver Klub, Børn og Unge 

37. Område Byen incl. Forældrebestyrelsen 

38. Ledelse og skolebestyrelse ved Sundhøjskolen 

39. Skolebestyrelsen Hømarkskolen 

40. MED-udvalget Mariasøstrenes Børnehus 

41. Lederteamet, MED-udvalget og forældrebestyrelsen Vesterlunden

Bilag: 11.4. Høringsmateriale vedr. Ny organisering af 

Direktørområdet Børn og Unge 



Adgang: Åben 


NOTAT 

Høringsmateriale 

Ny organisering af Direktørområdet for Børn og Unge 

Indledning 

Direktørområdet Børn og Unge har eksisteret siden 1. januar 2007. 

Området har i den forløbne periode været gennem en udfordrende og 

turbulent tid, hvilket har afspejlet sig både i implementeringen af den 

nye organisation og i den løbende varetagelse af opgaverne. 

I løbet af 2008 er udfordringerne vokset, og området står nu over for et 

massivt, økonomisk pres i form af ekspanderende udgifter til børn og 

unge med særlige behov, herunder især udsatte børn og unge. 

Det giver naturligvis anledning til refleksion over måden, vi løser 

opgaverne på – og dermed organiseringen af området Børn og Unge. 

Vision, mission, værdier og strategi 

I den fælles refleksion er vi nået frem til en vision for det, som vi 

ønsker, skal kendetegne vores opgaveløsning. 

Visionen lyder: Vores fælles børn 

Visionen er udtryk for, at vi i organiseringen af området har et fælles 

ansvar og en fælles forpligtigelse over for alle børn og unge i vores 

kommune. Ingen børn og unge inden for vores område kan betragtes 

som ”andres børn og unge” – dvs. andre af organisationens afdelinger, 

tilbud m.v. 

Visionen rækker ud over områdets interne organisation, idet 

forældresamarbejdet ligger som en forudsætning for, at visionen kan 

opfyldes. 

Ydermere rækker visionen ind i andre direktørområder med tværgående 

samarbejde og dialog. 


Børn & Unge 

Sekretariatet 

Ramsherred 5 


Tlf. 6223 4505 

Fax. 



Dir. Tlf. 6223 4506 

bu@svendborg.dk 

Åbningstider 

Mandag-onsdag 9.00-15.00 

Torsdag 9.00-17.30 

Fredag 9.00-13.00

Visionen læner sig op ad Svendborg Kommunes grundlæggende 

værdier: 

Helhed i opgaveløsningen (eksternt rettet) 

Borgerne i centrum (eksternt rettet) 

Læring og udvikling (internt rettet) 

Trivsel (internt rettet) 

Samtidig understøtter visionen den bærende visionssætning i 

kommunens Sammenhængende Børn- og Ungepolitik: 

Børn og unge, der er vokset op i Svendborg Kommune, vil i 2012 sige: 

”Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god til – og det vil jeg føre ud i livet”. 

Vores mission – det vi skal - knytter sig til vores kerneydelser, som er 

dagpasning, undervisning, specialundervisning, rådgivning samt 

forebyggende indsats for udsatte børn og unge. 

Vores vision indebærer, at vores mission er helhedsorienteret – dvs., at 

vi giver børnene og de unge individuelle helhedstilbud ud fra den 

enkeltes behov. 

Vision, mission og værdier udgør tilsammen udgangspunktet for 

udarbejdelse af en strategi for vores virksomhed – og således for 

organiseringen af direktørområdet for Børn og Unge. 

5 pejlemærker for strategiarbejdet 

Med de udfordringer, vi har inden for børne- og ungeområdet, dels i 

form af de ekspanderende udgifter, dels i form af virkeliggørelsen af 

visionens ord om helhed i de enkelte tilbud, er udgangspunktet for vores 

opgaveløsning faglig og økonomisk bæredygtighed. 

Der kan derfor være behov for en mere entydig og mere fagligt 

orienteret basisorganisation, som har den overordnede økonomiske 

styring. Basisorganisationen vil samtidig kunne binde organisationen 

sammen og skabe gennemsigtighed såvel i organisationen som i 

opgaveløsningen. Den vil desuden kunne sikre en logisk tilgang til 

tilbuddene for både eksterne og interne samarbejdspartnere. 

Med udgangspunkt i basisorganisationen kan der etableres en vifte af 

fora til at sikre det tværgående samarbejde. Disse fora skal både 

kunne arbejde med at sikre stabilitet og forankring – og kunne agere 

fleksibelt og behovsbestemt. De skal danne bro mellem normal- og 

specialområdet og samtidig være garant for den tidlige og forebyggende 

indsats. 

Normalområdet er det primære afsæt for vores kerneydelser inden for 

børne- og ungeområdet. Derfor skal vi i vores organisering fokusere på 

Side 2 af 11

normalområdet som det fremtrædende og bærende element i 

opgaveløsningen. 

For at sikre en bedre opgaveløsning for børn med særlige behov skal vi 

optimere den tætte dialog mellem interessenter og den foranstaltende 

sagsbehandler/kommune. Vi skal med en bred, faglig tilgang tilpasse 

vores tilbud efter den aktuelle efterspørgsel – og løbende videreudvikle 

tilbuddene gennem øget vidensdeling og høj grad af fleksibilitet i 

opgaveløsningen. Dvs., at vi skal arbejde ud fra princippet ”mange 

varer på hylderne” for at kunne opfylde de forskellige behov. Vi skal 

søge mulighederne frem for at se begrænsningerne, og vi skal have 

fokus på den optimale ressourceanvendelse. 

Vi har altså 5 pejlemærker for vores strategiarbejde: 

Faglig og økonomisk bæredygtighed 

En mere entydig og mere fagligt orienteret basisorganisation 

Tværgående samarbejde 

Fokusering på normalområdet som det fremtrædende og 

bærende element i opgaveløsningen 

”Mange varer på hylderne” 

Processen 

Ovenstående skitse til en revurdering af organisationen af 

Direktørområdet for Børn og Unge er et delresultat af to 

chefgruppeseminarer henholdsvis den 3. november og den 27.-28. 

november 2008. Sidstnævnte seminar var med delvis deltagelse af 

Sektor-MED-udvalget og repræsentanter fra Familieafdeling, PPR og 

Distriktsteam/Sekretariat/Afdeling for Specialinstitutioner 

(”Christiansmindegruppen”). 

De forskellige input har siden været bearbejdet af chefgruppen og 

derefter forelagt til drøftelse dels i Sektor-MED-udvalget den 23. februar 

2009, dels i ledergruppen i Børn og Unge den 24. februar 2009. 

Tidsplan for processen 

Det videre arbejde foregår efter følgende tidsplan: 

Tirsdag den 17. marts 2009 Ledergruppen – høringsstart 

Onsdag den 15. april 2009 Sektor-MED – drøftelse* 

Tirsdag den 21. april 2009 Ledergruppen – drøftelse 

Fredag den 24. april 2009 Hoved-MED - drøftelse 

Fredag den 24. april 2009 Høring slut 

Onsdag den 29. april 2009 Chefmøde – forberedelse UBU 

Mandag den 11. maj 2009 Udvalget for Børn og Unge (UBU) 

Tirsdag den 19. maj 2009 Økonomiudvalget 

Tirsdag den 26. maj 2009 Byrådet 

Mandag den 3. august 2009 Ny organisation træder i kraft 

* udvidet iht. Christiansminde-mødet 

Side 3 af 11

Modelforslag - indledning 

I processen for afdækning af mulige tilgange til den nye organisering af 

Direktørområdet for Børn og Unge har mange overvejelser været i spil. 

En videreudvikling af den nuværende Distriktsmodel har været drøftet – 

en videreudvikling, hvor der gives den fulde økonomiske og 

administrative kompetence til et antal selvkørende enheder. 

Chefgruppen vurderer, at denne model er i direkte modstrid med 

intentionerne i kommunalreformen, hvori den faglige og økonomiske 

bæredygtighed tog afsæt i etablering af større enheder – effektueret 

gennem kommunesammenlægninger. Ydermere er en opsplitning af 

børne- og ungeområdet i flere mindre enheder ikke i tråd med vores 

vision og vores 5 pejlemærker. 

Det har også været drøftet at etablere en dagtilbudsafdeling og en 

skoleafdeling frem for 4 distrikter – og samtidig fastholde de nuværende 

3 afdelinger: Familieafdeling, PPR samt Afdeling for Specialinstitutioner. 

Chefgruppen vurderer, at denne model er for uambitiøs i forhold til 

vores helhedsorienterede tilgang til opgaverne. I forhold til den 

økonomiske og faglige udfordring fraviger modellen som udgangspunkt 

ikke den nuværende praksis, dette særligt hvad angår PPR samt familie- 

og specialområdet. 

Chefgruppen fremlægger med baggrund i de indledende overvejelser 2 

modeller til en ny organisering af Direktørområdet for Børn og Unge: 

Model X - 3 organisationssøjler 

Model Y – 4 organisationssøjler 

Side 4 af 11

Model X – 3 organisationssøjler 

Der etableres en skoleafdeling, en dagtilbudsafdeling samt en afdeling, 

der indeholder både bestiller- og udførerdelen på opgaver henhørende til 

rådgivning, specialindsatser og udsatte børn og unge. 

Hensigten med at samle bestiller- og udførerfunktionen er at fokusere 

på dialog og den fælles forpligtigelse i en optimal opgavevaretagelse, 

herunder på både faglig kvalitet og økonomisk ansvarlighed. Særligt 

vedrørende videnscentrene, vil den faglige sparring/ledelse fra 

Afdelingen for børn og unge med særlige behov være af stor betydning 

for kvalitet og tværfaglig sammenhæng. Afdelingen for børn og unge 

med særlige behov får tillige tilknyttet den faglige ledelse/sparring inden 

for særtilbuddene på skole- og dagtilbudsområdet 

Modellen understøtter den nytænkning, som vi ønsker at fremme 

gennem vores vision og de 5 pejlemærker 

Model X 

•Dagplejeområdet (2): 

•Dagplejeområde Nord/Vest 

•Dagplejeområde Syd/Øst 

Institutioner (19): 

•Børnebiksen 

•Byparkens Vuggestue 

•Børnegården Byparken 

•Nordkaperen 

•Mariasøstrenes Børnehus 

•Norddalen m. Jægermarken 

•Kilen Børnehave 

•Troldhøj 

•Kirkeby Børnehus 

•Vesterlunden 

•Rantzausminde Børnehave 

•Mariehønen/Fillipahuset 

•Ollerup Børnehus 

•Børneøen Tåsinge 

•Byen 

•Ovinehøj 

•Børnebyøster 

•Østerland 

•Tved Børnehave 

Specialpædagoger 

Dagtilbud 

Direktør 

Sekretariat UU-Center 

Adm. og konsulentteam 

(inkl pæd. central og 

interkulturelt team) 

Skoler (19): 

•Bymarkskolen 

•Byskolen 

•Gudbjerg Skole 

•Gudme Skole 

•Hesselager Skole 

•Hømarkskolen 

•Kirkeby Skole 

•Lundby Skole 

•Nordre Skole 

•Thurø Skole 

•Tved Skole 

•Sct. Michaels Skole 

•Skårup Skole 

•Stenstrup Skole 

Skoler 

•Sundhøjskolen m. centerafdeling 

•Vester Skerninge Skole 

•Østre Skole m. centerafdeling 

•Rantzausminde Skole 

•Vestre Skole 


Børn og unge med 

særlige behov 

•Myndighedsafdeling (3-4 grupper inkl. handicap) 

•Rådgivningsafdeling (psykologer, tale/høre, 

ressourcegruppen/ spec.konsulenter, SSP) 

•Foranstaltningsafdeling (familiecenteret, mødrehuset, 

rådgivningshuset, ungdomsrådgivningen, familiepleje) 

Centre (4): 

•Børn- og Ungecenter BUC (Stendyssehaven, Hjortøhus, 

Hyblerne, Barndomshjemmet) 

•CSV Sydøstfyn 

•Ørbækvej 47-53 (Byhaveskolen, Kolibrien, Børnehuset, 

Hus 53) 

•Heldagsskolen (-erne) Gl. Nyby/Juulgaarden 

Side 5 af 11

Model Y – 4 organisationssøjler 

Som model X, dog således at Afdelingen for Specialinstitutioner 

fastholdes i egen organisationssøjle, hvilket medfører bestiller- og 

udførerfunktion på området for børn og unge med særlige behov 

fastholdes adskilt. Modellen vil derfor afkræve en stærk dialog mellem 

den nye Familie- og PPR-afdeling og Afdelingen for Specialinstitutioner. 

Modellen indebærer dog en forbedring i den helhedsorienterede tilgang i 

forhold til i dag. 

Model Y 

Direktør 

Sekretariat UU-Center 

Dagtilbud Skoler 

Familie og PPR 

Specialafd. 

•Dagplejeområdet (2): 

•Dagplejeområde Nord/Vest 

•Dagplejeområde Syd/Øst 

Institutioner (19): 

•Børnebiksen 

•Byparkens Vuggestue 

•Børnegården Byparken 

•Nordkaperen 

•Mariasøstrenes Børnehus 

•Norddalen m. Jægermarken 

•Kilen Børnehave 

•Troldhøj 

•Kirkeby Børnehus 

•Vesterlunden 

•Rantzausminde Børnehave 

•Mariehønen/Fillipahuset 

•Ollerup Børnehus 

•Børneøen Tåsinge 

•Byen 

•Ovinehøj 

•Børnebyøster 

•Østerland 

•Tved Børnehave 

Specialpædagoger 


(inkl pæd. central og interkulturelt team) 

Skoler (19): 

•Bymarkskolen 

•Byskolen 

•Gudbjerg Skole 

•Gudme Skole 

•Hesselager Skole 

•Hømarkskolen 

•Kirkeby Skole 

•Lundby Skole 

•Nordre Skole 

•Thurø Skole 

•Tved Skole 

•Sct. Michaels Skole 

•Skårup Skole 

•Stenstrup Skole 

•Sundhøjskolen m. centerafdeling 

•Vester Skerninge Skole 

•Østre Skole m. centerafdeling 

•Rantzausminde Skole 

•Vestre Skole 


•Myndighedsafdeling (3-4 grupper 

inkl. handicap) 

•Rådgivningsafdeling (psykologer, 

tale/høre, ressourcegruppen/ 

spec.konsulenter, SSP) 

•Foranstaltningsafdeling 

(familiecenteret, mødrehuset, 

rådgivningshuset, 

ungdomsrådgivningen, familiepleje) 


Uafklarede elementer 

I begge modeller er det uafklaret, hvor følgende skal placeres 

• Pædagogisk Central 

• Interkulturelt Team 

• Specialpædagoger 

• Heldagsskoler 

Centre (4): 

•Børn- og Ungecenter BUC 

(Stendyssehaven, Hjortøhus, 

Hyblerne, Barndomshjemmet) 

•CSV Sydøstfyn 

•Ørbækvej 47-53 (Byhaveskolen, 

Kolibrien, Børnehuset, Hus 53) 

•Heldagsskolen (-erne) Gl. 

Nyby/Juulgaarden 

Side 6 af 11

De tværgående bånd – fælles for de 2 modelforslag 

Fire tværgående bånd er en forudsætning for modellernes effektivitet og 

udviklingspotentiale. 

På baggrund af den fagligt orienterede basisorganisation etableres 12- 

19 ”tværgående grupper”, som har til opgave at organisere det 

tværfaglige samarbejde for børn og unge med særlige behov. Disse 

svarer til de nuværende ”Tværfaglige Grupper”, som i dag organiseres 

via skoledistrikterne – og som udgangspunkt stadig skal organiseres 

således. Det er hensigten, at disse tværgående grupper skal udgøre 

”rygmarven” i vores organisation – et møde- og handleforum, hvor 

afbud som udgangspunkt ikke accepteres. En opgradering af dette 

samarbejde effektueres ved, at der både er behovsbestemt 

mødeaktivitet – og mødeaktivitet med en fast frekvens. I tråd hermed, 

skal den konsultative bistand fra Afdelingen for børn og unge med 

særlige behov prioriteres, hvorfor der skal være en tydelig og synlig 

tilknytning af de fagprofessionelle til lokalområderne. Der skal kunne 

handles der, hvor børnene er… 

Der arbejdes med netværk gennem ”vidensteams” og ”projekter”. 

Vidensteams indeholder både specifikke udføreropgaver gennem 

videnscentre – og udviklingsopgaver gennem videns- og læringsteams. 

Side 7 af 11

Sidstnævnte er netværk, som skal understøtte læring og vidensdeling i 

organisationen samt initiere evt. projekter, hvor ejerskabet har sit 

udspring i organisationens egne initiativer. Vidensteams kan på samme 

vis initieres via de tværgående grupper, hvor et lokal- eller 

kulturbestemt behov for bearbejdning og specialisering af viden kan 

være relevant. 

”Integration” som det 4. tværgående bånd henhører til den 

tværgående opgave, der ligger i Direktørområdet for Børn og Unge jvf. 

den overordnede administrative organisationsændring i Svendborg 

Kommune pr. 1. april 2009. 

De 4 tværgående bånd supplerer/overlapper hinanden – og det er 

dermed hensigten at søge koblinger af netværk, hvor engagement, 

synergi og dialog er væsentlige ingredienser for udlevelse af vores 

vision. 

De tværgående bånd skal defineres yderligere i et tæt samarbejde 

mellem chefgruppen og organisations ledere og medarbejdere. 

Grundsubstansen ligger fast i henhold til ovenstående. 

Følgende elementer skal afklares yderligere: 

Overordnet målsætning 

Afgrænsning af område og arbejdsopgaver 

Decentraliseringsprincipper 

Kompetence og økonomi 

Deltagere i netværket 

Koblinger til organisationssøjlerne 

Ledelse – tovholdere i de tværgående bånd 

Fælles kultur 

mm. 

Arbejdet for denne afklaring iværksættes umiddelbart efter beslutning af 

ny organisationsmodel. 

Ved den nye organisationsmodels iværksættelse fortsætter det 

nuværende månedlige ledermøde for børne- og ungeområdets ledere. 

Udviklingen i implementeringen af den nye organisationsmodel følges 

løbende i dette forum 

Personalemæssige konsekvenser 

En ny organisering af Direktørområdet for Børn og Unge har ikke 

egentlige personalemæssige konsekvenser. 

Således vil en evt. reduktion af chefgruppen fra 5 til 3 chefer kunne 

gennemføres uden konsekvenser, idet der er konstituerede chefer i både 

stillingen som chef for PPR og chef for Familieafdeling. Chefstillingerne i 

den nye organisation vil blive besat med de nuværende chefer. 

Side 8 af 11

Der forventes ikke at blive brug for færre mellemledere eller 

medarbejdere i øvrigt som følge af beslutning om ny 

organisationsmodel, uanset hvilken model der vælges. 

Der tages dog forbehold for, at der kan opstå behov for 

personalemæssige rokeringer i forbindelse med den endelige 

implementering af den nye organisation. 

Indstilling 

Med baggrund i nærværende notat anbefaler chefgruppen i 

Direktørområdet for Børn og Unge Model X som ny organisation af 

området. 

Side 9 af 11

BILAG 1 

Nuværende organisationsdiagram 

Side 10 af 11

BILAG 2 

Snitflader i øvrigt 

Økonomi 

I begge modelforslag fastholdes den nuværende økonomiske 

organisering via en central økonomifunktion. 

Social- og sundhedsområdet 

Det koordinerende arbejde med sundhedsplejen søges optimeret i 

netværk/de tværfaglige fora. Samarbejdet i overgangen fra børne- og 

ungeområdet til voksenområdet søges optimeret i netværk/de 

tværfaglige fora. Øvrige samarbejder (eks. projekter) realiseres gennem 

løbende og specifik dialog med involverede interessenter iht. de 

tværgående bånd. Der er kvartalsvise koordineringsmøder på 

direktørniveau. 

Teknik- og miljøområdet samt planlægning 

I forhold til anlægsopgaver foregår størstedelen af koordinationen 

gennem eksisterende projektorganisation, hvori der er etableret en 

styregruppe på tværs af direktørområderne med børn- og 

ungedirektøren som formand. På driftssiden eksisterer tilsvarende 

aftaler om koordinering, bl.a. via tilsynsrapporter – et forholdsvist nyt 

initiativ. 

Kultur- og fritidsområdet 

På kulturområdet foregår en koordinering af opgaver gennem et 

nyetableret børnekulturelt netværk. Netværket er initieret af Svendborg 

Bibliotek. På fritidsområdet eksistere et bredt samarbejde, som dog ikke 

er formaliseret. Samarbejdet er hovedsageligt projektorienteret, 

eksempelvis i forhold til ”Idrætsskolekonceptet”. 

Erhverv og uddannelse 

Samarbejdet mellem børne- og ungeområdet, erhverv og 

uddannelsesinstitutioner foregår med hovedafsæt i UU-Centeret. Der er 

etableret et nyere uddannelsesnetværk med ungdomsuddannelserne 

samt de mellemlange uddannelser i Svendborg Kommune. Netværket er 

forankret under børne- og ungeområdet med den politiske formand som 

ankermand. Både formanden for Udvalget for Kultur og Planlægning 

samt formanden for Erhvervsudvalget er deltagere i netværket. 

Side 11 af 11

Bilag: 12.1. Ansøgning om udgivelsesstøtte til dokumentarfilmen 

"Du ender med nålen i armen...-sagde de" 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 88198/09

Bilag: 13.1. Fællesskrivelse 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 104047/09

NOTAT 

Fællesskrivelse for Svendborg kommunes innovative 

fremtids- og helhedsorienterede indsats for unge, 

enlige og sårbare 

mødre. 

Svendborg kommune ansøger Velfærdsministeriets pulje til etablering 

og drift af servicearealer til kollegier til unge, enlige og sårbare mødre. 

Svendborg kommunes indgående kendskab og erfaringer viser, at 

målgruppen indeholder to forskellige undergrupper med differentierede 

behov. 

Med henblik på at opnå størst succes ønsker Svendborg Kommune at 

gennemføre 2 selvstændigt organiserede projekter målrettet hver sin 

målgruppe. Projekternes organisering anerkender og matcher 

målgruppernes forskellige behov og optimerer indsatsen for størst 

mulige effekt. 

Det ene projekt vil således være forankret i frivilligt regi, mens det 

andet vil være i kommunalt. 

I projekterne vil der blive samarbejdet på tværs på væsentlige områder 

som gensidig henvisning, uddannelse af medarbejdere, fælles aktiviteter 

for familier, dokumentation, effektmåling og evaluering. 

Projekt 1: Sammenhæng og helhed på Mødrerådgivningens 

kollegium i Svendborg 

Målgruppen er unge, enlige og sårbare mødre, som er under 

uddannelse, eller som er uddannelsessøgende. Målgruppen er unge 

mødre, som er sårbare i forhold til uddannelse og tilknytning til 

arbejdsmarkedet, da de ikke har noget nævneværdigt netværk. 

Mødrerådgivningen har mange erfaringer med det frivillige arbejde, og 

dette projekt vil være forankret udenfor kommunalt regi. 

Projekt 2: Svendborg kommunens eget kollegium for unge mødre 

Målgruppen der er meget kompleks, kræver en indsats af meget høj 

faglighed, i samt tæt samarbejde med øvrige familieorienterede 

kommunale indsatser. 

Vi anser således den samlede indsats som unik, da projekterne på den 

ene side henvender sig til hver sin ende af målgruppen, men på den 

anden side aktivt samarbejder på væsentlige områder som gensidig 

henvisning, uddannelse af medarbejdere, fælles aktiviteter for familier, 

dokumentation, effektmåling og evaluering. 


Social og Sundhed 

Svinget 14 


Direkte tlf. 6223 3000 

social@svendborg.dk 


Sagsnr.: Acadresagsnr

Bilag: 13.2. Projektbeskrivelse BUC 



Adgang: Åben 

Bilagsnr: 104033/09

Projektbeskrivelse for: 

Projektets formål: 

Kollegie til unge, enlige sårbare mødre. 

5.marts 2009 

Projektets formål er at give en længerevarende helhedsorienteret støtte til unge, enlige, sårbare 

mødre og deres børn. Støtten skal sikre en tidlig og forebyggende indsats, der kan forbedre 

grundlaget for familiens videre udvikling. 

Erfaringerne fra arbejdet med de sårbare familier på Stendyssehaven, har gennem årene vist os, at 

når familierne overgår fra den intensive støtte og det tætte samvær på Stendyssehaven til egen bolig 

og ambulant støtte, falder forældrene ofte tilbage til deres uhensigtsmæssige livsførelse, og børnene 

kommer atter i mistrivsel. Denne overgang er et meget sårbart tidspunkt, fordi familiens udvikling 

stadig er skrøbelig. 

Stendyssehavens ydelse er en tværfaglig udredning i døgnregi af familiernes omsorgskompetence, 

af deres ressourcer og vanskeligheder med henblik på at afdække fremtidige udviklingsmuligheder 

og støttebehov. Familierne er mærket af sociale problemer i en grad, så børnenes trivsel og 

udvikling er truet. Familierne indskrives på Stendyssehaven i en periode på ca ½ år. 

Den ambulante støtte er karakteriseret af få kontakter til familien og en mere uforpligtende 

deltagelse fra forælderens side. Støtten til familien bliver ikke helhedsorienteret, fordi de forskellige 

fagpersoner/fagforvaltninger ikke arbejder sammen og oftest ikke er bekendte med hinandens 

indsats i familien. Det er således den unge mors egen opgave at kæde de forskellige støtteindsatser 

sammen og få familien til at fungere trods de ofte uforenelige krav og forventninger fra 

omgivelserne. 

Der er således i denne overgangsperiode behov for en støttefunktion, der tager udgangspunkt i en 

helhedsorienteret støtte til familien. Der er behov for, at fagpersoner på tværs af 

forvaltningsgrænser samarbejder om indsatsen i familien. Det kræver en ”tovholder funktion”, som 

det er vores forestilling, at kollegieprojektet her kan være. 

Tilsammen vil dette udgøre en sammenhængende indsats ifht sårbare og udsatte familier med små 

børn. Omfanget af og intensiteten i støtten vil gradvist nedtrappes fra den mest indgribende 

foranstaltning, en anbringelse af den samlede familie, over den brede og knap så intensive støtte på 

kollegiet og videre til den ambulante støtte, der ydes til familier i deres eget hjem. Kollegie 

projektet vil lukke det ”hul”, der på nuværende tidspunkt er i støtteforløbet. Det lever derfor til 

fulde op til Svendborg kommunes værdier om Borgeren i centrum og helhed og sammenhæng i 

indsatsen. 

Projektets formål er i særlig grad at lægge vægt på følgende: 

Disse unge mødre er i stor risiko for at blive marginaliseret ifht arbejdsmarkedet, idet deres 

grundlæggende skolekundskaber ofte er mangelfulde og deres erfaringer med arbejdsmarkedet ofte 

er, at de ikke kunne leve op til de forventninger, der blev stillet. Formålet med dette projekt er 

derfor i første omgang at give de unge mødre positive erfaringer med en tilknytning til 

arbejdsmarkedet, og i anden omgang at inspirere og motivere dem til uddannelse og/eller faste 

arbejdsforhold. 

De unge mødres familier er i stor risiko for at blive dysfunktionelle i en grad, så børnene kommer i 

mistrivsel. Formålet med projektet er derfor, at yde støtte til moderen, så hendes 

omsorgskompetence opkvalificeres og at yde støtte til børnene, så deres trivsel og udvikling er 

1

sikret i tilstrækkelig grad. Samlet er det formålet at udgøre et sikkerhedsnet under børnene og under 

den samlede familie, mens familien er en del af projektet. 

De unge mødre og deres familier er ligeledes i risiko for at ende i social ensomhed og isolation. 

Projektets formål er derfor at støtte familierne i projektet i at udgøre et fælles socialt netværk for 

både børn og voksne. 

De forventede resultater af projektet vil være, at: 

Mødrene fastholder og gennemfører en kompetencegivende uddannelse. 

Mødrene får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Familiens liv stabiliseres økonomisk, socialt og helbredsmæssigt. 

Mødrene udvikler deres omsorgskompetence, så de kan skabe en stabil og regelmæssig 

hverdag for deres børn. 

Børnene kommer i så god trivsel, at de forholdsvist problemfrit kan deltage i almindelige 

dagforanstaltninger og skole. 

Mødrene kommer i trivsel, så de så de kan motiveres og udfordres til en positiv udvikling af 

deres voksenliv. 

Projektets målgruppe: 

Projektets primære målgruppe er: 

Unge enlige mødre under 25-28 år med børn i alderen 0-7 år. 

Unge enlige mødre, der kan motiveres til at påbegynde en tilknytning til 

arbejdsmarked/uddannelse. 

De unge mødre skal være karakteriseret af følgende sårbarheds faktorer: 

Familien er i mistrivsel i en grad, så der er en social sag på et eller flere af deres børn. 

Mødrene er selv opvokset under utilstrækkelige omsorgsmæssige forhold og har som følge 

heraf psykiske/ personlighedsmæssige problemer og en mangelfuld omsorgskompetence. 

Mødrene har ingen eller ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, har ingen uddannelse og 

forsørges af kontanthjælp. 

Projektets sekundære målgruppe er: 

De unge mødres børn, der skal sikres en god og stabil udvikling 

Børnenes fædre, idet børnene skal sikres en positiv kontakt med faderen. 

Organisation: 

Kollegiet skal have plads til 4-6 familier. Det påregnes at ophold på Kollegiet er et længevarende 

forløb (1-3 år), hvorfor udskiftningen af familier vil være af mindre omfang. 

Kollegiet oprettes som en afdeling under BUC, afd Familie. Der vil være en daglig leder på 

kollegiet med overordnet ledelse fra afd Familie. 

Afd Families målgruppe er socialt udsatte familier, hvor børnene er i en høj grad af mistrivsel eller 

er i risiko for at komme det, og hvor der er behov for en undersøgelse af forælderens 

omsorgskompetence. Der er i denne afdeling en tværfaglig ekspertice ifht: 

støtte og udvikling af omsorgsevnen hos forældrene. 

vurdering af børnenes trivsel. 

socialpædagogisk støtte til børnene 

2

udvikling af og støtte til dannelse af et socialt fællesskab blandt forældrene og blandt 

børnene. 

Mødrekollegiets målgruppe vil være socialt udsatte familier, hvor omsorgsevnen er udredt og det er 

vurderet, at der i familien er basis for at kunne skabe en stabil hverdag for børnene. Der skal være et 

behov for en tæt og kontinuerlig støtte til familiens liv bredt set og ikke kun ifht omsorgsevnen. Der 

skal i denne afdeling være en tværfaglig ekspertice, som ovenfor beskrevet. Derudover skal der 

være en faglig ekspertice ifht at yde støtte til mødrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Tanken er, at afdelingerne får et fagligt fællesskab omkring arbejdet med disse sårbare forældre. 

Tanken er også, at familier, der efter en udrednings periode udskrives fra Stendyssehaven kan 

visiteres direkte til kollegieprojektet, så vi undgår det ”hul”, der uvægerligt opstår i støtten til 

omsorgsmiljøet i familien. Derudover skal kollegiet udgøre en tovholderfunktion ifht at yde støtte 

til alle områder i familiens liv, så en udvikling af mødrenes ”voksenliv” også kan medvirke til en 

stabilisering af den samlede families liv. 

Svendborg kommunes Familiecenter, der varetager den ambulante støtte og behandling, forventes at 

indgå i et tæt samarbejde med kollegieprojektet, så der også kan modtages familier, hvor 

omsorgsevnen er udredt i deres regi. Udslusningen fra kollegieprojektet må ligeledes foregå i et tæt 

samarbejde med Familiecentrets ambulante tilbud. Man kan dog også overveje efterværn direkte fra 

Kollegiets side. 

I kollegieprojektet skal der være følgende fagpersoner repræsenteret: 

Pædagoger, der varetager opgaven med gennem socialpædagogisk støtte at få en stabil 

dagligdag til at fungere, støtte børnene og skabe et socialt fællesskab. 

Socialrådgiver, der varetager en socialfaglig rådgivning, samt er koordinerende i fht at sikre 

den helhedsorienterede støtte, dvs sikrer, at der er samarbejde mellem forskellige 

forvaltninger (jobcenter, børn-unge, kontanthjælp), daginstitution, skole (voksen, børn,) 

arbejdsplads, som moderen møder. 

Pædagog, socialrådgiver, psykolog, der varetager en terapeutisk/familiebehandlende indsats 

i familien både på individ- og gruppeniveau.. 

Jobkonsulent, der varetager opgaven med uddannelsesvejledning, praktikplacering, kontakt 

med jobcenter osv. 

Sundhedsplejerske, der varetager opgaven med at styrke den sundhedsfaglige indsats 

overfor børnene. 

Normeringen har vi ikke så meget begreb om at udregne. Vi forestiller os ca det her i 

gennemsnitlige timetal: 

Socialrådgiver 10-15 timer ugt 

Psykolog ca 3-5 timer ugt 

Sundhedsplejerske ca 3-5 timer ugt. 

Jobkonsulent ca 2-3 timer ugentligt 

Pædagog daglig dækning 6.30 til 22.00, også i week-enderne (måske nogle personaleløse 

timer midt på dagen enkelte dage?), nogle timer til overlap og møde virksomhed. 

Natdækning forestiller vi os som udgangspunkt ikke nødvendig…….men på den anden 

side???? 

Visitation: 

Familierne visiteres af en kommunal børn-unge sagsbehandler (myndighedssagsbehandler), idet 

ophold på Kollegiet vil være en forebyggende social foranstaltning jvf Serviceloven § 52,3. Dette 

forudsætter, at der er en social sag på familiens barn/børn. Det må være en forudsætning for at blive 

indskrevet på Kollegiet, at familien har behov for særlig støtte til omsorgen for børnene, og at 

3

moderen har behov for særlig støtte til at blive motiveret for og påbegynde uddannelse/ praktik/ 

aktivering. 

Det er vores forestilling, at visitationen skal foregå i et samarbejde mellem kollegiets personale og 

myndighedssagsbehandler, så det sikres, at målgruppen er karakteriseret af ovenstående 

sårbarhedsfaktorer, og at dens problemtyngde er i overensstemmelse med den støtteindsats, der kan 

gives i kollegiets rammer. I visitationen skal der være stor opmærksomhed på, at omsorgsevnen i 

familien er udredt og er af en sådan kvalitet, at den med kollegiets støtte må forventes, at kunne 

bringe/ kunne fastholde børnenes trivsel og give dem tilstrækkelige udviklingsmuligheder. 

Familier fra andre kommuner???? 

Dette er meget relevant at drøfte, der er en opholdskommuneproblematik, som vi skal undersøge 

nærmere. 

Økonomi: 

Det forventes, at familierne modtager kontanthjælp eller anden lønindtægt. Familierne vil modtage 

de almindelige sociale ydelser under opholdet, f.eks børneydelser, boligstøtte, friplads i 

dagforanstaltning o.l. Derfor skal de selv afholde udgiften til husleje og forsørgelse af dem selv og 

deres børn. 

Udgiften til lønninger af personalet, fællesbygninger og aktiviteter her bliver en udgift, der betales 

over serviceloven som en forebyggende foranstaltning. Der må fastsættes en pris /døgntakst for 

familiens ophold, som så bliver den kommunale udgift. 

Fysiske rammer: 

Placering: (nedenstående faktorer skal være beskrevet i fht vlag af placering) 

F.eks daginstitutionen Bulderby i Ollerup. I Ollerup er i umiddelbar nærhed af Bulderby en 

kommunal daginstitution, som kan bidrage med et fagligt samarbejde omkring kollegiets børn. Der 

er en mindre Folkeskole, der har gode rammer for børn med særlige vanskeligheder. 

I Ollerup er der et skolemiljø, efterskole, idrætsskole og lærerskole. Der er mulighed for deltagelse 

i et rigt foreningsliv med idræt og musik. Der er et overskueligt miljø for mindre børn. Der er 

dagligvareforretninger. 

Der er 20 min offentlig transport (½ times drift) til Svendborg, hvor stoppestederne er ved VUC, 

Levnedsmiddelskolen, Teknisk skole, Handelsskole, HF og Social- og sundhedsskolen. 

Fysiske rammer. 

Hver familie skal have egen lejlighed på 50-60 m2. Lejlighederne skal indeholde køkken, bad, stue, 

værelse. 

Fællesarealerne skal indeholde, fælles køkken faciliteter, fællesstue, lege-/aktivitets rum, samtale- 

/undervisningslokaler, personale faciliteter, kontor faciliteter. 

Ude arealer skal give mulighed for udendørs leg og aktivitet. 

Teoriramme. 

I interventionsarbejdet med familierne tager vi afsæt i en virksomhedsteoretisk grundramme i 

forståelsen af menneskelig udvikling, som den formuleres af bl.a. Per Nygren. Vi arbejder 

fremadrettet, ressourceorienteret og anerkendende med udgangspunkt i relationen for at give både 

mødre og børn mulighed for at danne nye hensigtsmæssige sociale og følelsesmæssige erfaringer. 

4

Ifht mor-barn relationen inddrager vi desuden nyere udviklingspsykologi, primært tilknytningsteori 

som den formuleres hos Stern og Bowlby. 

Vores teoretiske udgangspunkt betyder, at vi forstår: 

Mennesker som grundlæggende socialt orienteret, og stræbende efter samhørighed 

Menneskelig udvikling som en proces, hvori mennesker gennem deres aktive deltagelse i 

verden bliver ”til”, dvs. at følelser, motiver, behov, intellekt og færdigheder ses som noget, 

der udvikler sig gennem aktiv deltagelse i specifikke kulturelle og historiske sammenhænge. 

At udvikling er en livslang proces, der indeholder mulighed for revison og kompensation i 

forhold til tidligere erfaringer. 

At de tidligere samspilserfaringer mellem barn-voksen omsorgspersonen er særlig 

betydningsfulde i forhold til den senere relationskompetance, men, at det livet igennem er 

muligt at gøre sig nye samspilserfaringer. 

At der findes forskellige relationssystemer, som hver især bidrager til den samlede 

relationserfaring og kompetence mennesker udvikler. 

At omsorg ifht både børn og voksne er en central menneskelig virksomhed, og at den 

indeholder tre dimensioner; 

o Behovsomsorg 

o Udviklingsomsorg 

o Opdragelsesomsorg 

Det betyder, at vi i vores arbejde med familierne er grundlæggende optaget af: 

Vores måder at kommunikere på 

At have fokus på mestring og udviklingsmuligheder bredt set 

At indfange intentioner og motiver bag en given handling og vide, at der bag enhver adfærd 

ligger en positiv intention. 

Det betyder, at vi i vores arbejde med familierne arbejder med: 

At have særligt fokus på de enkelte relationer. Dvs primært mellem mor/pædagog, mor/barn, 

mor/barn/pædagog og familiens relationer i øvrigt; og desuden at understøtte lysten/evnen til 

at skabe og udvikle relationer i bred almen forstand. 

At give både individuel og fælles udviklingstøtte, i form af råd/vejledning, undervisning, 

samtaler/terapi. 

At agere ”almindeligt” med almene sociale og følelsesmæssige færdigheder/ kompetancer i 

samspillet med både børn og voksne fht. til forælderen. 

At understøtte familierne i at formulere/udtrykke deres egne perspektiver på deres 

livssituation. 

Eksempler på konkrete metoder. 

Støtte til at skabe en stabil struktureret hverdag. 

Vi ved, at mennesker, der i deres opvækst har levet under massivt omsorgssvigt, ofte har en ustabil 

og flydende døgn/dagsrytme. De spiser og sover, når behovet for det ene eller andet melder sig. En 

manglende ”ydre styring”, der har forplantet sig til en manglende indre timing/styring og med ydre 

og indre kaos i forskellig grad til følge. 

Vi vil derfor i projektet skabe en ramme for døgnet, der kan understøtte rytme, rutiner og 

genkendelighed i familiernes hverdag. Samtidig vil vi støtte mødrene i at ”udholde” og håndtere 

den uforudsigelighed en hverdag med børn nødvendigvis må indeholde, så de trods ”uroen”, formår 

at vende tilbage til den kendte regelmæssighed. Indenfor de fælles rammer, kan familierne opbygge 

deres egne bæredygtige familiestrukturer og ritualer. 

5

De fælles rammer og rutiner kan f.eks bestå af tilbud om fælles eftermiddagskaffe ved 

arbejdsdagens afslutning og fællesspisning ved nogle af ugens aftensmåltider. De kan også bestå i 

tydelige forventninger om, at ved dagens start står alle op og kommer op og afsted til dagens dont. 

Tilsammen kan det danne et skelet, hvor mødrene kan arbejde med hvad rytme, rutiner og 

genkendelighed betyder for barnets/familiens trivsel. 

At have en genkendelig ramme om dagen vil på sigt forebygge urolige og kaotiske dage, hvor den 

enkelte mor indfanges i den gammelkendte impulsstyring og ender med at blive hjemme fra 

skole/arbejde med en deraf følgende fornemmelse af nederlag og utilstrækkelighed. Det vil 

forebygge uforudsigeligheden og dermed den grundlæggende utryghed og mulige eksistentielle 

angst, der ofte er en tro følgesvend for børn af omsorgsvigtede mødre. 

Mentorordning 

Unge mødre, der tilhører denne sårbare gruppe, har ofte en oplevelse af ikke at kunne slå til både i 

skolesammenhænge og i arbejdsforhold. De har afbrudte forløb bag sig og mangler ofte modet til at 

gå i gang og vedholdenheden, når de møder modgang. 

Kollegieprojektet skal understøtte mødrenes indgang og fastholdelse i uddannelse og arbejde ved 

kontinuerligt at vise interesse, opmuntre og motivere dem, følge dem ved møder og evalueringer i 

jobsystemet og være et formidlende led imellem arbejdsgivere, undervisere og mødrene. Formålet 

er at medvirke til så præcis en placering af mødrene i uddannelse og erhverv, at de oplever en 

følelse af mestring og ikke af nederlag. 

Socialt netværk. 

Vi ved at overgangene mellem de forskellige ydelser i en enlig sårbar mors liv, er ekstremt farlige 

for hendes videre færd i livet. Gang på gang har vi oplevet familien indhentet af virkeligheden og 

ensomheden der tvinger hende tilbage til genkendeligheden i sit tidligere miljø. Et miljø der ofte 

består af misbrug, kriminalitet eller andet, der er næsten umuligt at holde sig fra når alternativet er 

social isolation. 

Projektet skal derfor udgøre et socialt tilhørsforhold, en fast base, hvorfra vi kan være støttende i, 

over tid, at mødrene danner et stabilt netværk der kan bære når udslusningen slutter. Et 

tilhørsforhold der også kan åbne muligheder for alternative oplevelser, der ellers aldrig har været en 

del af familiens liv. Fælles ferieture og udflugter med en pædagog og/eller hinanden. I biografen, på 

café, eller på camping osv. Samlivet med andre mennesker i Kollegiet skal være det fundament, 

hvorpå de skal opbygge de nye sociale erfaringer, der skal medvirke til at sikre families liv. Vi ved 

med usvigelig sikkerhed, at det kræver adgang til et solidt socialt netværk og lang tid at lære 

mødrene at genkende noget andet og mere ”almindeligt” i deres liv. 

Et socialt stabilt tilhørsforhold vil desuden på den korte bane forebygge ustabilitet i hverdagslivet. 

Det vil forebygge trangen til at opsøge de kendte miljøer og gamle venner. Som en vigtig sløjfe har 

vi oplevet, at følelsen af at have et socialt tilhørsforhold, kan forebygge nye ”hovsa” graviditeter. 

Børn. 

For børnene vil ophold i kollegieprojektet være et tilbud om en udviklingsmæssig gevinst på alle 

områder. Det pædagogiske miljø de i perioden vil være i, vil supplere deres udvikling på alle 

områder, sikre dem en bredere og mere nuanceret kontaktflade, og sikre dem en stabil adgang til 

tilgængelige voksne. Børnene vil altid kunne gå fra en dårlig og utryg stemning i deres egen 

mor/barn relation i lejligheden, ud i fællesarealerne og finde et mere neutralt stemingsleje, eller 

hente hjælp, trøst eller bare et trygt værested for en stund. 

Desuden vil der være mulighed for regulær pasning af børnene, når der bliver behov for det. At der 

er kendte følelsesstabile voksne til børnenes rådighed døgnet rundt, vil forebygge urolige og 

kaotiske børn. Det vil forebygge, at børnene kun ”overlever” deres hverdagsliv og dermed allerede 

6

fra en tidlig start får forringet deres livskvalitet. Det vil forebygge en dårlig start på et liv, der har 

brug for alt hvad det kan få med i ”startpakken” for at sikre det ”tilstrækkeligt gode liv” på sigt. 

Personalet kan medvirke til at gøre samarbejdet mellem moderen og barnets daginstitution/skole til 

en positiv oplevelse, og sikre at det bidrager konstruktivt til at gøre barnets udvikling og trivsel til 

en fælles opgave. 

Relationsarbejde. 

Det er tanken, at det at arbejde direkte i relationen vil være det bærende element, idet den tid der 

ikke er berammet til særlige aktiviteter, er ”være sammen tid”. Dvs. den tid vi i hverdagen er 

sammen, hvor vi vil spille ind i mødrenes og børnenes liv som de helt almindeligt fungerende 

mennesker vi er og på den måde give dem oplevelsen af et forholdsvist ukompliceret samvær med 

andre mennesker. Pædagogerne vil være en del af mulige konflikter, sparringspartnere og 

konfliktmæglere. De vil være tilgængelige i ”her og nu- opdragelse” af børnene osv. 

Individuelt familiearbejde er temarelateret behandlingsarbejde, der er tilrettelagt i samarbejde med 

den enkelte familie. Temaerne dukker op, enten i dagligdagen hvor mor selv finder omsorgsopgaver 

af forskellig slags svære, eller i samtaler hvor hun selv eller pædagogerne bliver bevidst om, at 

noget skal være anderledes. Arbejdet vil da ofte foregå i eks. et afgrænset rum med deltagelse af 

mor, barn og pædagog, hvor der arbejdes direkte med mor/ barn relationen. 

Familiearbejde i grupper, hvor der arbejdes både med og uden børn. Uden børn kan det være 

relevant undervisning af enhver art, eks ”små børns motoriske udvikling”, eller ”småbørnskost”. 

Eller det kan være et kursus i kommunikation. Hvordan taler vi til hinanden med ord, krop og 

mimik, og hvordan virker de forskellige talemåder på os. Det kan også være samtaler/diskussioner i 

gruppen, hvor ordet er frit, eller hvor der tales om, hvad der ligger beboergruppen på sinde her og 

nu, walk and talk, drama, eller hvad som helst, der kan være udviklende for den enkelte og for 

gruppen som helhed. Desuden vil der være et ugentligt beboermøde, hvor alle har mulighed for at 

blive hørt iht. dagligdagen og dens praktiske gøremål. I fællesskab med mødrene og deres børn kan 

det være sanglege, malerværksted, en udflugt eller andre pædagogiske aktiviteter. 

Der vil være tilbud om samtaleforløb/terapiforløb både for den enkelte mor og for gruppen. 

Samtalerne har til hensigt at give mulighed for tanker og refleksioner som mødrene måtte have i 

forbindelse med deres liv bredt set. 

Anne Birthe og Gitte 

7

Bilag: 13.3. Dagsordenspunkt fra Social og Forebyggelsesudvalget 



Adgang: Åben 


Sundheds- og Forebyggelsesudvalget’s møde den 07-05-2009 

Etablering af kollegium for unge mødre 

07/51750 


Etablering af kollegium for unge mødre 


Velfærdsministeriet har oprettet en pulje til oprettelse af kollegier for 

unge mødre med det formål, at støtte de unge mødre i at få en 

uddannelse og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet med 

projektet er, at give de unge mødre lige muligheder i forhold til deres 

jævnaldrende. 

I samarbejde med Foreningen Mødrerådgivningen M/K har Social og 

Sundhed udarbejdet en ansøgning om midler fra puljen til etablering af 

et kollegium i Mødrerådgivningens regi. Kollegiet skal rumme 10 boliger 

til unge mødre og deres børn, og være tæt knyttet til de tilbud, der 

allerede eksisterer i Mødrerådgivningens regi. 

Inden for målgruppen er unge, enlige og sårbare mødre, som er under 

uddannelse, eller som er uddannelsessøgende. Projektet omfatter 

opbakning, støtte og vejledning af de unge mødre i forhold til 

uddannelse, forældreevne, socialt netværk, trivsel for mor og barn samt 

relationen mellem far og barn. 

Afgørende for projektets succes er, at der iværksættes en tæt og 

helhedsorienteret indsats omkring den unge mor, og der ønskes derfor 

samarbejde med bl.a. øvrige kommunale tilbud 

samt uddannelsesinstitutioner. 

Børn og Ungeområdets specialafdeling søger samme pulje til den (mere) 

komplekse målgruppe der kræver en indsats af meget høj faglighed, 

samt tæt samarbejde med øvrige familieorienterede kommunale 

indsatser. (dette projekt vedlagt til orientering) 

Der er udarbejdet en fællesskrivelse, som kan vedlægges de to 

ansøgninger. 


Puljen giver tilskud til etablering af servicearealer (max. 2 mio. kr. til et 

kollegie med 10 boliger) samt til driften af projektet i årene 2009-2012. 

Driftsstøtten aftrappes gradvist, og driftsudgifterne afholdes fuldt ud af 

kommunen i år 2013 og frem. Herudover vil kommunen i 2010 skulle 

medfinansiere opførslen af kollegieboligerne med 7% af grundkapitalen. 

Godkendelse af projektet hos Velfærdsministeriet forudsætter tilsagn 

om yderligere 5 års drift af kollegiet. 

De forventede kommunale udgifter er dermed (i 1.000 kr.): 

År 2009 2010 2011 2012 2013 

Anlæg - serviceareal 63 

Anlæg - boliger 825 

Drift 0 0 721 1.443 2.866 

1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget’s møde den 07-05-2009 

Administrationen kan ikke anbefale, at der anvises finansiering inden for 

Sundhedsafdelingens budget. 

Administrationen kan anbefale, at finansieringen vurderes i forbindelse 

med Budget 2010. 

Indstilling: 

Administration anbefaler, at Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 

tager stilling til om puljeansøgningen skal fremsendes. 

Bilag: 

Åben - NY Puljeansøgning 240409 

Åben - Udkast fællesskrivelse 

2

00 Referat med bilag.pdf - Svendborg Kommune - PolitikerWeb

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?