Mellemmåltider - Kræftens Bekæmpelse

32
6 KOLLEGIALE ANLEDNINGER – DET SOCIALE FÆLLESSKAB
ter, der støtter fuldt op om ideen, men der er også dem,
der, nærmest på trods, ikke ser nogen grund til at have
noget med. En informant siger f.eks., at hun ved, at der
i hendes afdeling er nogen, der føler sig forpligtet til at
have noget med. Hun føler det ikke selv, og kan ikke
se, hvorfor man skal have noget med, bare fordi man
skal på ferie. Som det allerede er berørt og skal vendes
tilbage til senere i dette kapitel, er der stor forskel på,
hvor let det er at ignorere sådanne traditioner.
Sig det med kage
Kage bruges i mange sammenhænge. Allerede nævnt
er traditionerne med fødselsdag og/eller ferier, men
barselskage, afskedskage mv. er også udbredt. En informant
på en af de meget kageglade arbejdspladser
kalder det ’sig det med kage’: ”Jeg lagde mærke til, da
jeg startede, at hver gang, der er noget som helst, så
siger man det med kage. På drengearbejdspladser ville
det være øl. Her er det kage klokken 15. Jeg har det
fint med det, det er jo lige meget, hvad det er, det er
jo ikke kagen, der er det centrale, den er et udtryk for,
at jeg gerne vil markere noget sammen med mine kollegaer”.
At ville markere noget eller gøre noget godt for sine
kollegaer er en meget brugt begrundelse for at sætte
kage på bordet, og er den hjemmebagt, er der særlig
stor jubel. Det er en af de ultimative måder, man på en
arbejdspladsplads kan vise, at man støtter op om det
kollegiale fællesskab og, at man gerne vil gøre sit til
at bevare det. Har man hjemmebagt kage med, uden
grund, kan det næsten ikke siges tydeligere med ord.
Flere informanter siger, at det ikke nødvendigvis er
fordi, det hjemmebagte smager bedre, end det man
kan købe, men den får en særlig status, fordi der er nogen,
der har gjort en indsats. Man spiser med glæde
af respekt for den person, der er gået skridtet længere
og gjort noget for sine kollegaer. Som det skal nævnes
sidst i kapitlet, synes frugt ikke at have den samme omsorgseffekt.
Nogle få informanter er dog inde på, at
gør man lige så meget ud af frugten, som det kræves at
Kræftens Bekæmpelse 2006
M E L LEM MÅLT I D E R N E
bage en kage, kan det måske godt sammenlignes. Det
tyder på, at det er handlingen mere end selve produktet,
der belønnes med kollegial respekt.
“ Hvis der så er nogen, der har lavet hjemmelavet
marmelade til morgenbrødet, er
vi jo lige ved at dø, det er jo så fantastisk,
og hvis nogen selv har bagt… det er bare
så sjældent det sker ikk’.
”
Af samme grund kan man ikke uden videre ignorere
de mails, der mere eller mindre regelmæssigt popper
op i indboksen: ’Jeg har fødselsdag, kom til kage klokken
14 ved skranken’ eller ’i dag er det min sidste dag
som praktikant, det har været hyggeligt at være hos
jer, jeg giver kage klokken 15 i køkkenet’. Mange af
informanterne fortæller, at de føler en vis forpligtelse
over for deres kollegaer, når de får sådanne mails og
det mindste man kan gøre er at møde op, når der gives
noget. Har man travlt, kan det godt være, at man ikke
har meget tid til at stå og småsnakke over kagen, men
nogle gange finder man tiden alligevel, især hvis det er
en kollega, man er tæt på.
En informant fortæller meget eksplicit om dette, som er
gældende for næsten alle i undersøgelsen: ”Jeg differentierer
en lille smule efter, hvor vigtigt det er, men prøver
at være der hos dem alle sammen. Men der er nogle
personer, hvor det vil være vigtigere for mig at være
der. Det kan f.eks. være sekretæren, der selv er god
til at huske én, eller en kollega der har lavet en masse
hjemmebag, lagt meget i det og allerede fra morgenstunden
snakker om det. Når der er en, der stopper, eller
der kommer en ny medarbejder, bør man også være
der. Arbejdet kommer altid først, men i nogle situationer
vil jeg, selv om jeg har travlt, stå der et par minutter
mere for at vise respekt”. Respekt nævnes eksplicit og