Mellemmåltider - Kræftens Bekæmpelse

M E L LEM MÅLT I D E R N E
ledningerne tillægges, hvad der spises, og hvad det er,
der gør, at netop de anvendte produkter er attraktive
til formålet.
Udgangspunktet for at lave en kulturanalyse af mellemmåltidsspisning
på arbejdspladser er ideen om, at man
må forstå anvendelsen af de udbud, der allerede eksisterer
samt de anledninger de spises i, hvis man ønsker
at ændre på det, der spises på arbejdspladsen. Herunder
ikke mindst at forstå, hvilke betydning der er knyttet
til produkter såvel som anledningerne.
Kræftens Bekæmpelse er af den opfattelse, at en øget
tilgængelighed af sundere produkter som f.eks. frugt og
grønt eller sundere udgaver af eller alternativer til kage,
slik og sodavand vil gøre det lettere for danskerne at
vælge det sunde – også når de er på arbejde. At kunne
vælge det sunde er en dokumenteret forebyggelsesstrategi,
der er med til at forebygge fedme og hermed
livsstilssygdomme som f.eks. visse kræftformer. Denne
rapport er et bidrag til den proces. Kræftens Bekæmpelse
ønsker i nærværende projekt at tilvejebringe viden
og indsigt, der gør det muligt for fødevareproducenter
at udvikle sunde alternativer, der kan bruges som mellemmåltider.
Dertil er håbet, at rapportens indblik i et så
hverdagsagtigt fænomen som mellemmåltider vil give
sundhedsorganisationer, konsulenter mfl. en større
forståelse for de mere uudtalte sider, som det at spise
– også mellem måltiderne på arbejde – er spundet ind
i. Disse sider kan nemlig have overordentlig stor betydning
for hvorfor, hvordan og hvad vi vælger at spise, og
hvorfor det måske ikke lige er så let at lave om på. Kan
man f.eks. sige nej til at være med i en kageordning,
hvis man samtidig har et ønske om at være en del af det
kollegiale fællesskab?
1 Oplyst af sundhedschef Lars Ovesen
Hjerteforeningen august 2006
2 Fagt, Sisse mfl. 1999
3 Fagt, Sisse mfl. 1999
4 Fagt, Sisse mfl. 2004
Hvorfor mellemmåltider på
arbejdspladsen?
De seneste undersøgelser viser, at omkring 400.000
danskere eller 9,5 % af voksne danskere er fede (BMI
over 30), og at 1,7 mio. eller tæt på 40 % er overvægtige
(BMI 25-30) 1 . Ifølge Danmarks Fødevareforskning
spiser 85-90 % af voksne dagligt mellemmåltider 2 og
langt det meste af dagens indtag af tilsat sukker, stammer
herfra – og denne tendens er stigende 3 . Set i et
sundhedsfremmende fokus er det derfor ikke uvæsentligt
at interessere sig for det, voksne spiser mellem
hovedmåltiderne, f.eks. på arbejdspladsen. Voksnes
selvrapporterede indtag af slik og chokolade er f.eks.
steget med 75 % fra 13 g/dagen til 23 g/dagen i perioden
1995-2002 4 . Til mellemmåltiderne i dagtimerne bliver
der godt nok også spist sunde produkter som brød
og frugt, men ifølge oplysninger fra Danmarks Fødevareforskning
er der en stor hyppighed i indtagelse af
mellemmåltidsprodukter som chokolade, slik, wienerbrød,
småkager/kiks og kage 5 , og særligt om eftermiddagen
er slik populært blandt de 25-54-årige 6 . Dette
illustrerer, at en stor del af de mellemmåltider, der spises,
faktisk er usunde, og at de usunde fødevarer fylder
meget i løbet af en arbejdsdag. Det gør det relevant at
bliver klogere på mellemmåltidernes betydning på arbejdspladsen.
I undersøgelsen er der kun fokuseret på
kontorarbejdspladser, for at få et ensartet datagrundlag.
At der er tilsvarende ernæringsmæssige problemer
og udfordringer ved mellemmåltiderne på andre typer
arbejdspladser, må regnes som sandsynligt, men det
må andre undersøgelser afdække.
En kulturanalyse af mellemmåltider
og mødeservering
På markedet findes der mange fedt- og sukkerholdige
produkter, der er egnede til mellemmåltider Der findes
også en del sukker- og/eller fedtreducerede udgaver
af velkendte snackprodukter. Derimod er markedet for
sundere alternativer, der stadig har snackstatus såsom
convenience udgaver af frugt og grønt, næsten ikke
eksisterende 7 .
5 Ikke publiceret datamateriale fra danskernes kostundersøgelser
1995, Danmarks Fødevareforskning
6 Fagt, Sisse mfl. 1999
7 F.eks. udskåret, ’lige til at sætte på bordet’, lettere
forarbejdede osv.
1 INDLEDNING
5