Mellemmåltider - Kræftens Bekæmpelse

4
1 INDLEDNING
“ Hvis jeg skal se på, hvad jeg fik som mellemmåltider
i sidste uge, så var der en,
der havde bagt muffins, og resten blev
stående, så man kunne få dem i to dage.
Tirsdag havde vi team-møde, så der var
kager og frugt. Fredag fik vi morgenmad
med det hele. Jeg spiser altid knækbrød
eller kiks om formiddagen og frugt får jeg
hver dag, men ikke noget slik i den uge,
der lige er gået.
”
Kræftens Bekæmpelse 2006
M E L LEM MÅLT I D E R N E
Mennesket skal spise for at overleve. Det er fysiologisk
bestemt, men de fleste spiser også af en hel del
grunde, der ikke kun kan knyttes til kroppens fysiologiske
behov. Det kan f.eks. være pga. kedsomhed,
adspredelse, trøst eller glæde. Eller i situationer hvor
det forventes, at man spiser f.eks. sociale anledninger
som selskabeligheder, møder, fejringer osv. Mange af
disse anledninger finder også sted i arbejdstiden. Her
manifesteres såvel store som små gruppetilhørsforhold
ofte med noget spiseligt, og venskabelige forbindelser
eller hensigter markeres med noget, der kan puttes i
munden. Mad bliver bærer af en række sociale og kulturelle
betydninger, og forskellige produkter eller typer
af mad signalerer værdier og betydninger, der rækker
langt ud over deres ernæringsmæssige indhold.
Denne rapport og undersøgelsen bag handler, med
denne optik for øje, om alt det mere eller mindre planlagte,
der spises, mens vi er på arbejde. Fra formiddagskaffepausen,
firmafrugtordningen, slikposen i skuffen,
serveringen ved dagens strategimøde til grovkiksene
på skrivebordet, fødselsdagskagen til eftermiddagskaffen,
de skrællede gulerødder i plastikposen og den
kollektive sukkertrang til bagerturen sidst på eftermiddagen.
Der er ikke tale om en kostundersøgelse eller
en ernæringsmæssig vurdering af kontorarbejderes
spisevaner. Derimod er målet at tegne et nuanceret og
mangfoldigt billede af de spiseanledninger, der er på
arbejdspladsen uden for de faste måltider. Det skal kaste
lys over, hvilke sociale og kulturelle betydninger an-