Dansk farvand kan blive gigantisk havmøllepark for hele ... - LiveBook

ElEKtrONIK Verdens
mest ekstreme sensor
kan opfange reflektioner
fra enkeltmolekyler.
SIDE 10
SpEJlKuglE NYt vartEgN
fOr StOcKhOlm
Svævende kugle med spejle og solceller
skal byde velkommen til Stockholm – og
forsyne naboerne med strøm. SIDE 13
Det er så billigt at bygge
havvindmøller i den danske
Nordsø, at andre lande også
bør gøre det, viser ny rapport.
Det kan skabe hundredvis
af nye job i Danmark.
ENErgI
Af Ulrik Andersen ula@ing.dk og
Sanne Wittrup sw@ing.dk
Det vil være billigere for andre Nordsølande
at opføre havmølleparker i
den danske del af Nordsøen end at opføre
møllerne hjemme. Det viser projektet
Windspeed, der er betalt af EU-
Kommissionen.
»Man får ganske betragtelige elproduktionsmuligheder,
hvis møl-
147
NYE JOB KARRIERE SIDE 32
lerne ikke skal knyttes sammen med
det land, de opføres i,« forklarer
Hans Christian Sørensen fra rådgivningsfirmaet
Spok, der deltager i den
internationale gruppe bag projektet.
Hvis politikerne i f.eks. Storbritannien,
Tyskland og Holland dropper
de nationale udbygningsplaner, kan
man ifølge rapporten tredoble kapaciteten
fra de 40 GW, der nu er udsigt
til i 2030, til 130 GW – svarende til
cirka 30 procent af Nordsølandenes
elforbrug. Og tredoblingen kan ske,
uden at prisen for vindmøllestrøm
bliver højere end de 200 €/mWh, som
den ligger på i Storbritannien i dag.
Det svarer til 1,5 kr./kWh.
Prisen for havmøller stiger jo længere
fra land og jo større havdybder,
man bygger på. Rapporten viser, at
flere Nordsølande snart vil få svært
Sikker drift kræver
driftsikre komponenter
KølEtEKNOlOgI Kinas
kamp mod madspild
åbner stort marked for
danske virksomheder.
tEma SIDE 21-27
ved at finde lavvandede havområder,
der ikke allerede er optaget af sejlruter,
fiskeinteresser, fredede naturområder
eller boreplatforme. Så hvis udbygningen
skal fortsætte, uden at prisen
for havmøllestrøm stiger, er man
nødt til at finde andre løsninger, og
her er den lavvandede danske del af
Nordsøen ideel.
Rapporten anslår, at man i Danmark
kan udbygge mellem 25 og 63
GW afhængigt af, hvor dybt vand
man er villig til at bygge på. Det vil
give mange danske arbejdspladser,
vurderer Morten Holmager, ansvarlig
for vedvarende energi hos videncenteret
Offshore Center Danmark.
»Det er svært at sætte kroner og
øre på, men det vil utvivlsomt skabe
job i danske havne både under
konstruk tionen og i de efterfølgen-
INtErvIEw Den tyske
industrigigant Bosch
lover sine tyske ansatte
en lys fremtid.
SIDE 16-17
de 20-25 år, hvor parkerne skal serviceres.«
I brancheorganisationen Dansk
Energi ser chefkonsulent Charlotte
Søndergren kun fordele ved at udvande
territorialgrænserne, når det gælder
havmølleparker.
»Det vigtigste er, at man får udbygget
de rigtige steder og indpasset det
ordentligt i energisystemet,« siger
hun.
Landene omkring Nordsøen arbejder
allerede sammen om at trække
undersøiske transmissionskabler
gennem Nordsøen, og et samarbejde
omkring havmølleparker kan ligge
naturligt i forlængelse heraf.
Men selv om EU har åbnet op for, at
medlemslandene kan tælle vedvarende
energiprojekter i andre lande med,
når de skal opfylde deres VE-målsæt-
Tandhjulsgear type C Keglehjulegear type A Fladgear type F
13
Siden 1892
1. april 2011
ing.dk
Dansk farvand kan blive gigantisk
havmøllepark for hele Nordeuropa
ninger, og Sverige og Norge netop
har aftalt et lignende system, advarer
den europæiske vindkraftorganisation
Ewea om, at samarbejde kan blive
svært.
»Investeringer i havvindmøller
handler ikke bare om at få grøn energi,
men om arbejdspladser. Flere lande
ser vindkraft som en af de teknologier,
de skal leve af i fremtiden. Derfor
vil man ikke bare bygge havvindmøller
der, hvor det er billigst og
bedst,« siger direktør Christian Kjær.
Hans Christian Sørensen medgiver,
at industripolitik kan stå i vejen.
»Men med de planer, der ligger for
udbygningen, vil der være rigeligt arbejde
for alle landene. Der vil bare
være lidt mere i Danmark.« j
læS SIDE 4-5
Grafik: BIG
BRD. KLEE A/S Gadagervej 11 2620 Albertslund T 43 868 333 F 43 868 388 E klee@klee.dk www.klee.dk

2 Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
Ingeniøren
Afprøv konventionen: Send atomskrottet til Sverige
Leder
af Arne R.
Steinmark
ansv. chefredaktør
ars@ing.dk
Banalt lyder det,

Maconomy
hedder nu
Deltek
Maconomy er blevet opkøbt af Deltek, og projektbaserede
organisationer har dermed fået en endnu stærkere partner.
Vi leverer stadig løsninger baseret på dyb indsigt i din
branche, så du kan tilbyde mere værdi til dine kunder
og tjene mere på dine projekter.
Know more – Do more
Ny Deltek-rapport påviser at ”Mere end én tredjedel af
alle PSO’ere har et skjult vækstpotentiale, som, hvis det
realiseres, vil kunne øge profitabiliteten markant”
Download hele rapporten på
www.deltek.dk/rapport

4 Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
FOKUS Vindenergi
nu går kampen
om offshore-
vindmøller ind
Vindmølleproducenter knokler
på med at udvikle større
og mere enkle vindmøller til
et boomende offshore-
marked for vindkraft, som
i første omgang løfter sig
markant i Europa.
energI
Af Sanne Wittrup sw@ing.dk
Det europæiske marked for offshorevindkraft
er nu for alvor ved at løfte
sig – efter flere års tilløb.
Mange lande omkring Nordsøen
– med Storbritannien i spidsen – har
annonceret gigawatt-store planer for
vindkraftudbygninger til havs, og
man er også i praksis begyndt at tilslutte
nye havmølleparker til elnettet.
Sidste år blev der indviet tre nye havmølleparker
i UK, én i Danmark og
én i Tyskland.
Ifølge en dugfrisk fremskrivning
fra analysefirmaet BTM Consult bliver
den installerede offshore vindmøllekapacitet
således syv gange så stor
inden for de næste fire år. Fra 3,5 GW
til 26,2 GW i 2015. 26,2 GW svarer til
4.366 store vindmøller på hver 6 MW.
Hos Vindmølleindustrien forklarer
vicedirektør Jakob Lau Holst det
længe ventede boom i offshore-markedet
med indsatsen i UK:
»Det er i virkeligheden de ambitiøse
engelske planer og udbud, der har
sparket offshoremarkedet i gang. Her
er både tale om meget store parkstørrelser
og om planer med en meget
lang tidshorisont, der giver aktørerne
mulighed for at foretage langsigtede
investeringer i skibe, havneanlæg og
produktionsfaciliteter. Sådan som vi
ser det ske i UK for tiden,« siger han.
Ifølge BTM-analysen vil den forventede
offshore-udbygning frem til 2015
primært ske i Europa – hvor 97 pct. af
verdens havmølleparker i dag befinder
sig. Kina derimod forventes kun at
bidrage til statistikken med 3 GW
frem til 2015 – og USA meget mindre.
»Vi baserer vores forecast på konkrete
projekter, og selvom Kina har
meldt bastant ud med, at de satser på
offshore, så tager det jo trods alt lidt
tid at få en offshore-branche op at
stå,« forklarer direktør Birger T. Madsen
fra BTM Consult, der i dag er en
del af et amerikansk konsulentfirma.
Dansk mølledominans
Indtil videre er der stadig stålstærk
dansk dominans på leverance af møller
til offshoremarkedet, idet Siemens,
som man vel kan kalde dansk/tysk,
samt Vestas tilsammen sidder på 92
pct. Pr. oktober 2010 førte Siemens
med et mulehår og tegnede sig for 47,7
pct. af ordrerne, mens Vestas har leveret
44,1 pct. af megawattene til havs.
Kinesiske Sinovel stod for 3,2 pct.
Og Birger T. Madsen vurderer ikke,
at de kinesiske fabrikanter vil være
nogen trussel på offshoremarkedet
frem til 2015:
»Levering til offshoreprojekter vil
kræve, at kineserne kan leve op til alle
de certificeringer og skrappe kvalitetskrav,
som europæiske købere
kræver, og der tror jeg ikke, de er endnu.
Men hvis de inden for de næste
tre år demonstrerer praktisk erfaring
med offshore hjemme i Kina, så kan
jeg godt forestille mig, at de kan komme
på tale. Eventuelt ved at de store
operatører af havmølleparker måske
tager en enkelt mølle med ind i et
projekt og tester den,« siger han.
For branchen er den store vindkraftudbygning
offshore en kæmpestor
opgave, der kræver gigantiske investeringer,
og hvor man ifølge Jakob
Lau Holst fra Vindmølleindustrien i
praksis skal gå fra at installere én
vindmølle om dagen til at tilslutte syv
om dagen i 2020. »I bund og grund
handler det jo om at få omkostningerne
ned på hver produceret kWh
elektricitet, og vi kan allerede nu se,
at fabrikanterne er i gang med at industrialisere
processerne omkring
fabrikation, opstilling, tilslutning og
drift af havmøllerne,« siger han og
tilføjer, at Dong Energy er blandt de
toneangivende på dette område.
Masser af nye offshoremodeller
Offshorevind er i dag volumenmæssigt
blot et tyndt lag flødeskum på
vindmøllefabrikantens ordrelagkage.
I 2010 udgjorde offshore således
3,6 pct. af den installerede vindmøllekapacitet.
Men der er ingen tvivl om, at man i
de fleste udviklingsafdelinger har 5-6-
7 MW offshore-mølletyper på tegnebrættet
og helt fremme på agendaen.
Aldrig tidligere er der lanceret så
mange nye offshoremodeller eller
nye vindmøllemodeller. Ifølge bladet
Windpower Monthly fremviste 21 fabrikanter
sidste år 29 nye, store offshoremodeller,
og inden for de sidste
to år har 33 fabrikanter designet 44
nye vindmøllemodeller.
Derfor kan man roligt sige, at offshoremarkedet
– selvom det er småt i
volumen – trækker den teknologiske
udvikling lige for tiden. Også for de
fabrikanter, som endnu ikke er på
offshore markedet.
En fremherskende teknologisk
trend er for eksempel, at flere og flere
fabrikanter roder med vindmøller
uden gear (kaldet ‘direct drive’) for at
gøre vindmøllerne mere robuste og
holdbare. Mange til placering langt
fra land og andre til brug på land.
Hos Siemens Wind Power oplyser
teknologichef Henrik Stiesdal, at det
var overvejelser om vindmøller langt
til søs, der tilskyndede virksomheden
til – tilbage i 1999, hvor den hed
Bonus Energy – at gå i gang med at se
på, hvordan man kunne forenkle designet:
»At vindmøller i mange år har været
udstyret med gear og generator
har mere handlet om, hvilken slags
generatorer, man kunne købe som
standardkomponenter. Når vindkraften
skal langt ud offshore, må man
minimere antallet af komponenter
og sliddele – og derfor gik vi i gang
med at udvikle vores direct drive-projekt,«
siger han.
En anden udvikling, som ifølge
Henrik Stiesdal er aktualiseret af stigende
krav til offshoremøllers økonomi,
er at sætte længere vinger på
samme møllestørrelse. På den måde
opnår man, at vindmøllen producerer
mere ved lavere vindhastigheder
– og får flere timer, hvor den kører på
fuld effekt:
»Det kræver dog som regel, at man
får mindsket belastningen fra de
længere vinger på resten af konstruktionen
ved at forbedre vingernes
aerodynamiske egenskaber eller ved
at bruge andre og lettere materialer,«
siger han. j
ENGLAND
1.819 MW 2010
7.707 MW 2015
NORGE
2,3 MW 2010
552 MW 2015
HOLLAND
247 MW 2010
1.475 MW 2015
BELGIEN
195 MW 2010
856 MW 2015
TUSINDVIS AF NYE OFFSHORE-
MØLLER I EUROPA I 2015
Møllefabrikanter: nu
De seneste to–tre år har
flere vindmøllefabrikanter
præsenteret store vindmølletyper
i et design uden
gearkasse. Det signalerer et
markant teknologiskifte i en
branche, som tidligere har
sværget til møller med gear
teKnOlOgI
Af Sanne Wittrup sw@ing.dk
DANMARK
833 MW 2010
1.433 MW 2015
TYSKLAND
168 MW 2010
6.102 MW 2015
I mange år har verdens vindmøllefabrikanter
– med tyske Enercon som
en original afvigelse – foretrukket og
forsvaret et design, hvor kraften fra
vingerne blev overført via en hovedaksel
og en gearkasse ind i en hurtigtkørende
generator. Det var en pålidelig,
kendt og optimeret konstruktion.
SVERIGE
163,3 MW 2010
1.113 MW 2015
Ifølge en ny opgørelse fra BTM Consult vokser det
europæiske havmøllemarked samlet set med 18.000
MW frem til 2015. Det svarer til mere end 3.000
møller a 6 MW. Kortet viser fordelingen på de
forskellige lande.
Men lige nu foregår der en markant
bevægelse i branchen væk fra en
gearløsning og over mod et design,
hvor vingerne trækker direkte på en
aksel og ind i en langsomtgående generator,
udstyret med permanente
magneter. En udvikling, som er trukket
af ønsket om større møller og
enklere konstruktioner med færre
komponenter – især til vindmøller
langt til havs. Og så også af et ønske
om at undgå gearkassekomponenten,
som ofte har voldt problemer.
Af de større spillere på markedet
har Enercon, kinesiske Goldwind og
Dongfang, GE Wind og tysk/danske
Siemens allerede gearløse – også kaldet
direct drive – typer ude til kommercielt
salg onshore. Faktisk udgjorde
de gearløse typer næsten 18
pct. af verdenssalget i 2010.
Omvendt har markedets største
spiller, Vestas, lige meldt ud – kort før
avisens deadline – at man holder fast

DE STØRSTE VINDMØLLEPRODUCENTER ANNO 2010
Ratingen gælder andelen af 2010-salget på i alt 39.404 MW
VINDKRAFTENS ANDEL AF VERDENS
ELFORBRUG VOKSER TIL 9 PCT. I 2020
MW
SINOVEL Kina
11,1%
VESTAS DK
14,8%
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
2010
1,92%
GEWIND USA
9,6%
0
1995 2000 2005 2010 2015
Eksisterende Europa USA Asien Resten af verden
>> læs om Vestas’ nye 7 MW
vindmølle på ing.dk/k#8tz2
er det slut med gearkasserne
ved gear-modellen i sin nye 7 MW
offshoremølle. Nærmere beskrivelse
af denne mølle kan læses på ing.dk.
Som nævnt har Enercon hele tiden
kørt sin egen vej og uden gear – men
til gengæld med en meget stor og
tung ring-generator, der giver mølletoppen
et særligt rundt udseende.
Og netop vægten af generatoren ved
en gearløs mølle nævnes som en af
hovedudfordringerne ved den gearløse
teknologi.
Ved et design uden gear kræves
nemlig, at generatoren kører med
samme lave omdrejningstal som rotoren.
Det betyder, at man behøver
en generator med mange poler, og
ifølge BTM Consult giver det en diameter
på generatoren på op mod 4-6
meter til en mølletype i MW-klassen.
Hovedudfordring løst
Denne udfordring ser dog ud til at
være løst af Siemens Wind Power,
ANDRE
20,9%
2020 (estimeret)
VINDKRAFTKAPACITETEN FORDOBLES
GOLDWIND Kina
9,5%
9,12%
De næste 5 år fordobles vindkraftkapaciteten, vurderer BTM
Consult i sin nye fremskrivning af det globale vindmøllemarked.
Asien kommer til at stå for en stor del af udbygningen.
ENERCON Tyskland
7,2%
UNITED POWER Kina
4,2%
idet deres nye gearløse 3 MW mølle
faktisk vejer mindre end Siemens
konventionelle 2,3 MW type. Et design,
som vækker stor respekt i branchen.
Teknologichef Henrik Stiesdal fra
Siemens Wind Power forklarer, at det
først og fremmest er ‘det omvendte
generator-design’, der har givet pote
rent vægtmæssigt. I Siemensgeneratoren
er statoren nemlig anbragt på
indersiden af rotoren, hvilket er en
teknologi, som kendes fra tromlemotorer.
På vindmøllen indebærer denne
teknologi, at den totale diameter
på generatoren reduceres fra 5 meter
til 4,2 meter ved samme luftspaltediameter
og drejningsmoment.
»Vi besluttede os meget målrettet
for, at vi ville bryde myten om, at direct
drive møller er alt for tunge og
dyre. Og heldigvis viste det sig undervejs,
at vi godt kunne løse opgaven.
Men løsningerne viste sig først
SUZLON GROUP Indien
6,9%
DONGFANG Kina
6,7%
GAMESA Spanien
6,6%
SIEMENS Danmark
5,9%
Ydre rotor
på 10 cm
med
permanente
magneter
efterhånden som vi arbejdede os ned
i designet,« siger Henrik Stiesdal.
Han tilføjer, at for Siemens er
der ingen tvivl om, at man på langt
sigt skal af med gearet i et offshore -
de sign, så der er i virkeligheden kun
én vej for udviklerne.
Gearløsning mest økonomisk
Men konstruktioner med gear er absolut
ikke dømt ude. I hvertfald ikke
af konsulentfirmaet Make.
Her forklarer chefteknologirådgiver
Steffen Sørensen, at man har kigget
på økonomien i de to koncepter og
fundet frem til, at det indtil videre
stadig er billigere at bygge en mølle
med gear – alt medregnet. Men Steffen
Sørensen peger også på, at det udslagsgivende
for valg af teknologi –
ud over kostprisen – i lige så høj grad
er kundens vurdering af levetidsomkostninger
og risici ved investeringen:
Statorvindinger
Stator
Ca. 4,2 meter
Magneter
Luftgab
UDVIKLINGEN AF GEARLØSE MØLLEDESIGN ØGES
Flere og flere prototyper af gearløse mølledesign til offshore kommer til.
MW
8
7
6
5
4
3
2
1
0
ScanWind
2,7 MW
ScanWind
3,0 MW
GoldWind
1,5 MW
ScanWind
3,0 MW
Siemens
3,6 MW
»Ved offshoreinvesteringer bliver
det væsentligt, hvor godt leverandøren
kan dokumentere, at gearkasseproblemer
er fortid eller for den gearløse
teknologis vedkommende, at de
nye elementer er gennemtestede.
Dermed bliver det leverandørens test
og verifikation, kombineret med
kundernes egne erfaringer, der kommer
til at afgøre, om man køber en
mølle med eller uden gear til sit offshoreprojekt,«
siger Steffen Sørensen.
Tredje løsning i spil
Der findes dog også en tredje løsning,
som flere fabrikanter arbejder
med. Her anvender man en såkaldt
medium speed generator med lavere
omdrejningstal, og det giver mulighed
for at tage ét eller to trin ud af
gearkassen. Det kan øge pålideligheden,
fordi man fjerner nogle lidt
udfordrende geartrin mod at man
Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
Xemc-Darwind
5,0 MW
Siemens
3,0 MW
GoldWind
2,5 MW
Siemens Wind Power har
med sin gearløse 3 MW-
model formået at bryde
myten om, at direct
drive-løsninger er meget
tungere end koncepter med
gear. 3 MW-modellen vejer
således det samme som
producentens 2,3 MW type
med konventionel gearteknologi.
Siemens
6,0 MW
ScanWind
4,0 MW
GoldWind
6,0 MW
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
ScanWind
6,0 MW
Grafik: Ingeniøren · Kilde: BTM Consult
5
øger generatorvægten. Tilsammen
bliver generatoren dog væsentligt
mindre end en decideret gearløs
mølle.
En anden problematik ved de store
generatorer med permanente magneter
er en usikker adgang til de metaller,
som magneterne er fremstillet
af. Henrik Stiesdal fra Siemens anfører,
at Siemens har reserveteknologier
parat, hvis leverancerne svigter.
For eksempel kan magnetpolerne
fremstilles af andre materialer, som
ganske vist vil gøre møllen lidt tungere,
men som ikke indeholder sjældne
jordarter
Steffen Sørensen fra Make peger
på, at øgede råvarepriser allerede
har medført, at gamle miner genåbnes
og nye miner etableres. Det væsentlige
bliver så, om råvareprisen
rykker sig yderligere op og dermed
fordyrer de gearløse møller yderligere.j

90 % af alle pumpemotorer
kunne være mere effektive…
SKIFT TIL
GRUNDFOS BLUEFLUX ®
Grundfos
Blueflux ®
Advanced motor technology
that reduces energy waste
in pump applications
Højeffektiv motorteknologi
Grundfos Blueflux® er en serie højeffektive elmotorløsninger,
som er specialkonstrueret til pumper. Hold udkig efter Grundfos
Blueflux®-mærket, hvis du vil reducere din pumpes energiforbrug
med op til 60 %. Meet the energy challenge NOW og bestil Grundfos
Blueflux®-brochuren på:
www.grundfos.com/energy

8 Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
AnAlyse
ENERGI- OG KLIMARIKTIGE BOLIGER
KONKURRANSE
SELVAAG arrangerer en
konkurranse for å skape
boliger som ivaretar energi- og
klimakrav og er innenfor den
økonomiske evne hos folk fl est.
Ingen ønsker at tage ansvaret
for det danske atomskrot
Dansk atomskrot bliver en årelang møgsag
Danmark skal begrave op
mod 10.000 m 3 radioaktivt
atomaffald i minimum 300
år. Eksperterne siger, at affaldet
ikke udgør nogen risiko
for omgivelserne. Alligevel
er depotet allerede en rigtig
møgsag både politisk og miljømæssigt.
Og det vil den
være i mange år fremover.
Atomskrot
Af Erik Holm erh@ing.dk
Debatten om det kommende danske
slutdepot for radioaktivt atomaffald
fik ny næring i ugens løb, og det bliver
en fantastisk interessant sag at
følge i de kommende år. Etableringen
af den danske atomlosseplads rummer
nemlig alle nødvendige elementer
for at udvikle sig til en miljøpolitisk
bombe for det ministerium og
den minister, der bliver ansvarlig for
at etablere depotet. Det er der flere årsager
til.
1. Netop ordene ‘atom’ og ’radioaktivt’
bliver nøglen. Uanset mængderne
eller typen af isotop, skaber radioaktivitet
frygt hos mange almindelige
mennesker, og problemerne
på atomkraftværket Fukushima i Japan
har øget den frygt. Arbejdet med
at opbygge den nødvendige lokale opbakning
til slutdepotet bliver op ad
en meget stejl bakke.
2. Mængderne. Der bliver tale om
5.000­10.000 m 3 primært lavaktivt
atomskrot. Om det er meget eller lidt,
afhænger af øjnene, der ser. I forhold
til lande med atomkraftværker som
Sverige og Finland, er der tale om
meget små mængder, som i øvrigt er
relativt uskadeligt set i forhold til det
affald, de håndterer dagligt i de lande.
Men det ændrer ikke på, at affaldet
er en realitet, og at mange danskere
har svært at se, hvorfor vi overhovedet
har atomaffald, når vi ikke
har atomkraft, og hvad de har fået ud
af det arbejde, der skabte affaldet?
3. Dansk Dekomissionering har allerede
nu åbnet for, at depotet vil eksistere
betydeligt længere tid end 300
år som depot for farligt affald. Årsagen
er, at affaldet indeholder tungmetaller
og andre kemiske stoffer,
som kan være sundhedsskadelige, og
som modsat de radioaktive materialer
bliver ved med at være miljø­ og
sundhedsskadelige. Det drejer sig
blandt andet om 50­70 ton bly (dog i
DEPONERING AF ATOMAFFALD
Der arbejdes primært med tre modeller for lagringen af det
danske atomskrot fra blandt andet Risø. Generelt bliver det
dyrere og dyrere, jo dybere man går, og helt dybt er det kun
nødvendigt at begrave nogle få prøver af bestrålet brændsel.
Hvilken løsning, man vil anbefale, afsløres måske til maj.
Terræn/
grundvandsspejl
30-100 meter
under terræn
Et slutdepot vil være
5.000 til 10.000 m 3
og typisk opdelt i en
række celler. Dybden
af en celle kan være
3-6 meter med en
sidelængde på
10-20 meter.
Det svarer til en
volumen pr. celle
på 300-2.400 m 3 .
Cellerne fyldes ud
med bentonit eller
beton.
300 meter
under terræn
Kilde: GEUS · Grafik: Martin Kirchgässner
Terrænnær
slutdeponering
i terræn eller ned til
ca. 30 meter og enten
over eller under
grundvandsspejlet.
metallisk form), 200 kilo cadmium
og 40­50 ton bitumen. Da man ikke
kan udskille stofferne, kategoriseres
det samlet som farligt affald.
4. Spøgelserne rumsterer fra andre
miljøsager som Høfde 42, CO 2­lageret
i undergrunden ved Nordjyllandsværket
samt ikke mindst Kommunekemis
mislykkede import af 6.100
ton australsk HCB­affald. Danskerne
vil ikke have HCB, testvindmøller eller
unge kriminelle i deres baghaver,
så hvad med 10.000 m 3 radioaktivt og
andet sundhedsskadeligt affald?
1
Mellemdyb
slutdeponering
30-100 meter
under terræn.
2
Dansk Dekommissionering prøver at
forsikre om, at der ikke vil være fare
ved depotet, men det bliver svært at
overbevise danskerne. Atomkraftdebatten
i 1970’erne viste med al tydelighed,
at følelser vinder over rationelle
argumenter – især når det kommer
til atomkraft. Vi fik en smagsprøve
i marts, hvor frygten for et tysk
atomlager 125 kilometer fra Bornholm
nåede helt ind på Christiansborg.
5. Danmark kan i udgangspunktet
ikke sende affaldet til udlandet, fordi
Frist for innlevering: 20.august 2011.
Samlet premiebeløp er
inntil NOK 1.000.000.-.
Interessert? Se www.selvaag.no
Klikk på «SELVAAGPRISEN»
Terrænnær slutdeponering
i kombination med et borehul
30-300 meter under terræn til
det farligste affald.
3
Kilde: Nationalbanken
vi i 1998 underskrev det internationale
atomenergiagenturs affaldskonvention.
Den siger, at radioaktivt affald
så vidt muligt skal deponeres i de
lande, hvor det er genereret.
Samlet har de fem punkter betydet,
at man i statsadministrationen
for længst har lugtet en rigtig dårlig
sag nærme sig.
Alle vil væk
Indenrigs­ og Sundhedsministeriet
har siden 2003 haft formandskabet
for en særlig arbejdsgruppe, der har
Spørg specialisten - det er det sikreste
S I K R I N G
www.sikringer.dk
- et
T: +45 86 82 81 75
forberedt et beslutningsgrundlag
(B48) og som lagde grunden til en redegørelse,
der blev præsenteret for
Folketinget i januar 2009. Men nu vil
Indenrigs­ og Sundhedsministeriet
ud af formandskabet. Officielt fordi
man samtidig er tilsynsførende myndighed
på det nukleare område, og
fordi man ikke mener, at etableringen
af depotet hører under ressortområdet
for ministeriet.
Men hverken Miljøministeriet, der
for mange virker som det naturlige
ressortministerium for slutdepotet,
Videnskabsministeriet, der har
Dansk Dekommissionering under
sig, eller Klima­ og Energiministeriet
står på spring for at overtage sagen.
Snarere tværtimod.
Siden 2009 har de fire ministerier
helt op på departementschefniveau
kæmpet om at slippe for opgaven, og
Indenrigs­ og Sundhedsministeriet
har omtalt slutdepotet som en sag,
som ‘må frygtes at ville volde offentligheden
mange bekymringer’. Det
er embedsmandssprog og betyder
oversat til jævnt dansk: Evakuér skuden!
Tilbage står, at etableringen af en
dansk atomlosseplads vil være en
klassisk miljømæssig møgsag i mange
år fremover. Mange ved, at nogle
få kan løse opgaven, men ingen ønsker
at tage ansvaret. Resultatet er, at
alle flygter fra det, som de fleste er
enige om, nogen skal tage sig af, og
som alle ved, er nødvendigt. Det kan
stå på i årevis. j
her er DAnmArks
Atomskrot
eksisterende oplagret affald
Papir, glasudstyr, arbejdstøj, m.v. Restprodukter
fra vandbehandlingsanlæg
Volumen: 3.000 m 3
rester fra forsøg med uranudvinding
Affald efter uranudvinding
Volumen: 1.000 m 3
særligt affald
Lukkede kilder fra industrien. Prøver af
bestrålet brændsel. Ubestrålet uran m.v.
Volumen: 200 m 3
Affald fra nedrivning af atomanlæg
Grafit, metaldele, beton m.v.
Volumen: 1.000 m 3
Kilder: Dansk Dekommissionering,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
>
kom til orde med et aktuelt indlæg.
skriv til debat@ing.dk
se

Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
JEG KAN TRÆDE IND I DEN
FAGRE NYE VERDEN MED
VELKENDTE VÆRKTØJER.
Få en gratis
tag reader app
til din mobil på
http://gettag.mobi
JEG hAR cLouD powER.
Med Windows Server Hyper-V kan du bygge private
cloud-løsninger, som vil vende op og ned på den måde,
du leverer IT-as-a-Service på. Du får fordele som større
fleksibilitet, mere kontrol og lavere omkostninger gennem
velkendt Microsoft-teknologi. Dét er Cloud Power.
Find din Cloud Power på microsoft.dk/cloud/privatecloud
9

10 Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
teknologI
ekstrem nano-antenne kan lugte enkeltmolekyler
For første gang er det lykkedes
at skabe en sensor baseret
på Ramans Nobel-præmierede
optiske reflektioner.
elektronIk
Af Kent Krøyer kk@ing.dk
Et enkelt duftmolekyle er nok til at afgøre
sammensætningen og strukturen
af et kemisk stof – hvad enten der
er tale om svage dufte af kræft, gift,
sprængstoffer eller måske realtidsovervågning
af en kemisk proces.
Det kan alt sammen afsløres med
en af de mest ekstreme sensorer, som
videnskaben nogensinde har frembragt.
Og det bedste ved denne helt
nye sensor er, at den egner sig til at
blive masseproduceret.
Det er professor Stephen Y. Chou
fra Princeton University i New Jersey,
USA, som sammen med ingeniøren
Wen-DI Li og post.doc. Jonathan Hu
har udviklet og fremstillet den superfølsomme
sensor.
Sensoren bygger på en opdagelse
fra 1928, den såkaldte Raman-spredning,
som udløste Nobelprisen til
den indiske fysiker Chandrasekhara
Venkata Raman.
Opdagelsen viste, at når man belyser
atomer eller molekyler med lys, vil
cirka en milliontedel af de fotoner, der
reflekteres, være bestemt af vibrationer
eller rotationsbevægelser i molekylet.
Disse fotoner er et unik fingeraftryk,
der viser, hvad molekylet består
af. Reflektionerne er dog så svage,
at når det engang imellem er lykkedes
at fange dem, har det været næsten
umuligt at gentage forsøget.
I 1970’erne opdagede nogle fysikere,
at Raman-reflektionen blev forstærket,
hvis det ukendte molekyle
blev anbragt på en ujævn overflade af
guld eller sølv. Det fik navnet SERS
(Surface Enhanced Raman Scattering).
Men det var tilfældigt, hvor på
metaloverfladen reflektionerne blev
forstærket, så resultaterne var usikre
og fortsat ubrugelige i praksis.
Stephen Y. Chou og hans lille hold
fik en ny idé. De tænkte, at forstærkningen
på den ujævne metaloverflade
måtte skyldes, at overfladen virkede
som en mikroskopisk antenne, der
samlede og forstærkede de elektromagnetiske
fotoner i reflektionerne.
Så de ønskede at konstruere en bedre
antenne. De bestemte sig for en tallerken-antenne
med små direktorer
og et reflekterende backplane. Ligesom
tv-antenner skulle denne antenne
bygges i de helt rigtige mål for at
kunne opfange den rette elektromagnetiske
bølge.
De rette mål i forbindelse med Raman-reflektioner
er imidlertid i nanostørrelse.
Og den elektriske strøm,
der kommer ud af sådan en lille antenne,
er meget beskeden. Så der skal
være rigtig mange antenner, hver
med fuldstændig de samme fysiske
mål, for tilsammen at give en forstærkning,
der kan bruges i praksis
– se grafikken.
Den fremstillede sensor er den
bedste, de har været i stand til at bygge.
Men de mener dog, at der stadig
er mulighed for små forbedringer.
Og reglerne for designet kan generaliseres,
så de kan bruges til andre formål.
Antennerne har fået navnet ‘diskcoupled
dots-on-pillar antenna-array’,
eller bare D2PA. Forskningsartiklen
er offentliggjort i tidsskriftet
Optics Express. j
Bundplanet, som søjlerne står på,
har også et guldlag og virker som jordplan.
NANO-ANTENNE LUGTER ENKELTMOLEKYLER
Søjlerne står tæt pakket og fylder en hel fire-tommers
silicium-wafer. Det giver en sensor med en samlet forstærkning
af Ramans reflektioner på cirka én milliard gange.
Ramanspredning
Lingpat
v/Ole Jagtboe, Patentagent, B.Sc.
Danske patentansøgninger
(elektronik og mekanik) udarbejdes.
Patentbeskrivelse på op til 10 sider samt
tegning Indledende nyhedsundersøgelse
Konsulentbesøg i hele landet uden beregning
Pris alt inkl.: kr. 20.000
Jeg har mere end 25 års erfaring i patentsagsbehandling
fra offentlig, industriel og privat
virksomhed.
CV fremsendes gerne via mail.
Tlf.: 40 41 06 93
Mail.: patentling@gmail.com
Silicium
70 nm
Laserlys
SiO 2
Silicium
>> læs forskningsartiklen om
nano-antennen på ing.dk/k#8w5v
Guld
På søjlernes sider sidder et
mønster af guld-nanoprikker,
hvis størrelse (20 nm) og
indbyrdes afstand gør dem til
effektive antenne-direktorer,
der forstærker signalerne fra
de spredte fotoner.
200 nm
Søjlerne, set fra oven
(elektronmikroskop-billede).
Molekylet, man vil undersøge, placeres
på bundplanet og belyses med laserlys.
Bundplan
100 nm
Søjlerne, set fra siden
(elektronmikroskop-billede).
Kilde: opticsinfobase.org · Grafik: Lasse Gorm Jensen
Doktorforsvar
Tallerken-antenne
Nanopartikler
og –huller
Søjlernes flade top er belagt med et
tyndt lag guld og fungerer som tallerkenantenner
med en diameter på 70 nm.
André W. Visser, DTU Aqua, forsvarer sin
doktorafhandling med titlen Small, wet and
rational: individual based zooplankton ecology
fredag den 8. april kl. 14.00 på DTU i
Lyngby, bygning 101A, møderum 1.
Information om udlevering af afhandlingen
og procedure for uofficielle opponenter
kan findes på www.dtu.dk/doktor

debat kulturforskrækkede danskere koster virksomheder penge
ledelse
Af Dr. Finn
Majlergaard
Partner i Gugin og
professor i
intercultural
management på
ISM i Paris
Danmark er et

12 Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
teknologI
nasa køber dansk raketprojekt
Makkerparret bag affyringen
af en danskbygget rumraket
bekræfter, at hemmelige forhandlinger
med Nasa er tæt
på en afslutning. Især arbejdet
med aktiv styring har
fanget Nasas interesse. »Det
her er en unik chance,« siger
raketbygger Peter Madsen.
RumfaRt
Af Thomas Djursing thd@ing.dk
Når den første dansker bliver skudt
ud i rummet med en danskbygget
rumraket om nogle år, så vil det formentlig
ske fra den amerikanske ø
Wallops Island, der i over 65 år har
været hjemsted for opsendelsen af
mindre raketter.
Efter længere tids hemmelige forhandlinger
med Nasa bekræfter
makkerparret Kristian von Bengtson
og Peter Madsen, at Copenhagen
Suborbitals får del i de 5,2 milliarder
kroner, som Obama i starten
af året øremærkede til kickstart af
kommercielle bemandede rumkapsler,
der skal være klar mellem 2014
og 2016.
Ifølge raketfolkene peger alt på, at
alle fremtidige opsendelser, på nær
den planlagte til sommer, vil ske i
USA. Og de er godt klar over, at det vil
skabe skuffelse i støtteforeningen og
tage luften ud af en begivenhed, der
nyder stor national interesse.
»Men det her er en sindssyg chance
for os, og jeg gider egentlig ikke blande
for mange følelser ind i det. Vi laver
stadig en opsendelse af en dansker
med en danskbygget rumraket, så jeg
synes, Danmark skal være stolt. Og
selvom jeg godt ved, at mange i vores
støtteforening vil være skuffede, så
har vi valgt at donere affyringsrampen
Sputnik til dem som et plaster på
såret,« siger Peter Madsen, der samtidig
giver en lussing til regeringen:
»Groft sagt kunne den danske regering
jo bare have sat os på finansloven,«
siger han.
Ny amerikansk strategi
USA har gennem de seneste år ændret
markant strategi, og den kraftige
satsning på støtte til en lang række
kommercielle rumfartsfirmaer er
landets nye strategi for at være fø rende
på området. Og hvis Copenhagen
Suborbitals flytter til USA, vil det formentlig
føre til samarbejde med
rumfartsfirmaer som SpaceX eller
Få indblik i, hvad succesfulde danske virksomheder
gør for at skille sig ud og tilpasse personale- og
rekrutteringsprocessen til fremtiden.
Det handler om den levende forandring, der er i gang
omkring kommunikation og måden vi profilerer os på.
Stærke sociale og globale medier åbner nye muligheder,
der på godt og ondt får de bedste talenter til at
rykke på tværs af grænser – med store udfordringer
for virksomhederne.
Som afslutning på dagen kårer vi vinderne af
Ingeniørens store profil-undersøgelse 2011.
Arrangør:
Orbital Sciences Corporation, der
kæmper om at levere afløseren for
rumfærgen.
Makkerparret er endnu tilbageholdende
med detaljer omkring, hvad
samarbejdet med Nasa nøjagtig skal
gå ud på, men bekræfter, at især erfaringerne
med hybridraketterne samt
det nyeste arbejde med aktiv styring,
hvor piloten selv styrer raketten under
opsendelsen, er blevet fulgt fra USA.
Gennem det seneste år har elektronikfolkene
Thomas Scherre og Flemming
Nyboe arbejdet intenst med at
forberede opsendelserne af en række
mindre raketter, såkaldte HATV’er,
der er udstyret med fire aerodynami­
17. maj 2011 kl. 9-16
IDA Mødecenter
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
Employer Branding seminar
– og resultatet af Ingeniørens profilanalyse af ingeniørvirksomheder
Prisen for at deltage i
seminaret er 1.495 kr. inkl.
morgenmad, frokost og
netværksreception.
Ved tilmelding af flere
fra samme virksomhed,
er prisen efterfølgende
995 kr. pr. person.
Læs mere om
seminaret og
tilmeld dig på
profilseminar.dk
>> Spørg Peter madsen og kristian von Bengtson
om udflytningen i dag på ing.dk/k#8tz2
med flytnIngen
til USA undgår CopenhagenSuborbitals
fremover at
skulle kæmpe med
Østersøens bølger
under affyringer
– de vil komme
til at foregå fra
den amerikanske ø
Wallops Island.
(Arkivfoto)
ske flader monteret som såkaldte canards
foran rakettens tyngdepunkt.
Systemet gør raketten styrbar fra jorden
på nøjagtig samme måde som de
såkaldte Sea Sparrow og Sidewinder
missiler.
Allerede nu kan Kristian von
Bengtson bekræfte, at opsendelsen af
HATV’erne ikke vil ske fra Danmark,
men fra Wallops Island på den
amerikanske østkyst – og allerede i
sensommeren.
Betyder det, at folk som Thomas
Scherre og Fleming Nyboe også flytter
til USA?
»Det kan ikke udelukkes,« siger
Kristian von Bengtson, der regner
Capax Recruitment
Ordstyrer
Indlægsholdere
med at flytte til USA allerede efter opsendelsen
af Heat 1X over Østersøen,
der finder sted mellem 1. og 15. juni.
Farvel til bølgerne
Et farvel til Østersøens krappe bølger
har også spillet ind på raketfolkenes
beslutning, især fordi en af deres centrale
folk, raketeksperten Niels Foldager,
længe har presset på for at finde
et alternativ til affyring på vandet.
»Det er jo helt unødvendigt besværligt
at skyde raketter op fra en
platform, der gynger frem og tilbage.
Det har givet søsyge og besværligheder
for antennefolkene og risikerer at
give os unødvendig lang ventetid på
vejret i et hjørne af landet, hvor der
ikke er meget andet at lave end at fiske.
Det er kun i mangel af bedre, at
vi skyder af til havs for sidste gang til
sommer. Nu har vi et alternativ, der
ikke gynger. Det bliver skønt,« siger
Kristian von Bengtson.
Klokken 15:00 i dag svarer Peter
Madsen og Kristian von Bengtson på
spørgsmål fra læserne om beslutningen
om at flytte raketprojektet til
USA. Enhver kan stille spørgsmål til
raketfolkene på ing.dk fra morgenstunden
og frem til klokken 15:00.
Det har ikke været muligt at få en
kommentar fra Nasa. j
Velkomst og intro
Steen Bosebjerg
Indehaver af Bosebjerg Insights som rådgiver med
branding, identitet og virksomhedskultur. I sommer
udgav Steen bogen ’Oplevelsesregnskabet – fra målfi
kseret til middelfokuseret ledelse’, der reintroducerer
branding som en ledelsesfi losofi .
Virksomhedens omdømme og de nye medarbejdere
Kresten Schultz Jørgensen,
adm. direktør, Lead Agency
Er stifter og ejer af rådgivningsvirksomheden Lead
Agency – der er en rådgivningsvirksomhed inden for
strategisk kommunikation. Kresten Schultz Jørgensen
(f.1964) er cand.scient.pol. og har udgivet en lang
række særdeles roste debatbøger.
Fra ingeniørvirksomhed til samfundsrådgiver
Morten Peick, Kommunikationschef, Rambøll
Leder af kommunikationsafdelingen og ansvarlig for
både intern og ekstern kommunikation i Rambøll
Danmark med 23 kontorer i Danmark, Grønland,
Rumænien og Indien.
Involverende branding
Jacob Bøtter, Partner, Wemind
Bøtter har rådgivet en række danske statsministre
og erhvervsledere om anvendelsen af de nye sociale
medier til inddragelse af kunder og vælgere.
Jacob Bøtter er blandt de første i Danmark, der har
gjort brug af Twitter, podcasting og blogging.
Hvordan gennemføres internationale rekrutteringer
i praksis? Hvad er faldgruberne?
Christina Just, direktør, Capax Recruitement
Christina Just er direktør for rekrutteringsvirksomheden
Capax Recruitement, der er specialister i internationale
rekrutteringer af ingeniører og it-specialister.
Employer Branding i krisetider
Karina Boldsen, Director, Talent Attraction, Vestas
Med i en række bestyrelser og tidligere HR manager
for Danske Bank og Dansk Supermarked, ekspert i
Employer Branding.
Gennemgang af resultatet fra Ingeniørens Profi lanalyse
blandt de 111 største Ingeniørvirksomheder
Mogens Storgaard, Managing Director og Partner i
Capacent Epinion
Ved gennemgangen af Ingeniørens profi lanalyse får
du indsigt i, hvad der skal til for at have et stærkt
image som arbejdsplads. Hvilke parametre er vigtige i
fremtiden.

Svævende kugle skal markere
motorvejskryds
Bilister på fremtidens e4 ved Stockholm
vil ikke være i tvivl om, hvornår
de nærmer sig Trafikplats Hjulsta og
dermed kan tage afkørslen til E18.
over krydset vil svæve et vartegn i
form af en spejlkugle med en diameter
på 100 m – i hvert fald ifølge vinder-
9.425 m 2 solceller (ca. 30 pct. af
kuglens overflade) producerer
942.500 kwh/år.
Vindhastigheder på op til 55
km/h resulterer i et tryk
på kuglen på 28 ton.
Et overtryk i kuglen på 25 hPa
opretholdes ved konstant at
pumpe luft ind i kuglen.
Kuglen er forankret til
jorden med tre kabler
og en gitterdrager.
0 50 100 m
>> Se mere om Stockholmsporten
på ing.dk/k#8w5h
Life Energy Materials
Fremtidens nanoteknologi.
Serveret på et sølvfad.
Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
CHALMERS | DTU | GÖTEBORGS UNIVERSITET | HÖGSKOLAN I HALMSTAD | IMEGO | KØBENHAVNS UNIVERSITET | LUNDS UNIVERSITET
Update 2011 er en konference i Helsingborg d. 23.-24. maj for virksomheder og forskere
interesseret i industrisamarbejde. Tilmeld dig inden d. 6. maj. Du kan også allerede nu booke
personlige møder med andre konferencedeltagere.
www.update2011.org
Nano Connect Scandinavia
planen for landskabet omkring motorvejskrydset
fra det danske arkitektfirma
BIG og de svenske selskaber Grontmij
og Spacescape.
området bliver en del af Sveriges hidtil
største infrastrukturprojekt, når
Trafikverket i 2012 begynder byggeri-
et af en 21 km lang motorvejsstrækning,
der skal føre E4 ad en ny rute
vest om Stockholm. 17 af de 21 km
skal føres i verdens længste tunnel i
bynært miljø, men når den nye motorvej
kommer op til overfladen, skal den
krydse E18 – lige under kuglen. j cab
Kuglen er 100 m i diameter
og vejer godt 6 ton.
Kuglens overflade er fremstillet
af PVC-film, coated
med UV-beskyttelse.
15 °C temperaturforskel
mellem luften i kuglen og
luften omkring skal opretholdes
for at holde kuglen
svævende.
UPDATE
nano
LIFE
ENERGY
MATERIALS
2011
Nano Connect Scandinavia
13
Kilde: BIG · Grafik: Lasse G. Jensen /BIG

14 Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
teknologI
debat Plastindustrien til SF: styrenforbud umuligt
ArbejdsmIljø
Af Peter Skov
Adm. direktør,
Plastindustrien i
Danmark
Ingen må blIve syge af at arbejde
på danske kompositvirksomheder.
Derfor er det helt rigtigt at få nøje
lægeundersøgt, om medarbejdere
på LM Wind Power har pådraget
sig sygdom på jobbet. I Plastindustrien
er vi også meget tilfredse med
Arbejdstilsynets præcise redegørelse,
og branchen er naturligvis meget
berørt af sagen.
I komposItIndustrIen har vi stor fokus
på sikkerheden. Derfor byder vi
en saglig dialog velkommen, hvor vi
sammen med ministeren, Arbejdstilsynet,
fagbevægelsen og eksperter
drøfter, hvordan vi bedst i praksis
fastholder et højt beskyttelsesniveau
samtidig med, at vi ikke risikerer at
miste vores førerposition som grønt
vækstland.
på baggrund af den massive medie­
Hent din Version2 App
her eller send teksten
”version2” til 1272
(alm. sms-takst)
dækning har SF’s arbejdsmarkedsordfører
Eigil Andersen sagt, at han
vil fremsætte et beslutningsforslag,
der skal forbyde brugen af styren i
produktionen af vindmøllevinger og
udstyre Arbejdstilsynet med beføjelse
til at tvinge en virksomhed til at
udskifte stoffet eller bruge robotter.
som IndustrI mener vI, at det er et
meget uheldigt erhvervspolitisk signal
at sende til de danske eksporterhverv,
og vi vil gerne advare mod
at træffe politiske beslutninger på et
beskedent grundlag, endnu før den
konkrete sag er grundigt belyst.
det er en kendsgernIng, at arbejdsmiljøet
i danske virksomheder,
der arbejder med farlige kemiske
stoffer, har en meget høj standard
– også målt med en international
målestok. Faktum er, at arbejde med
styrenholdige produkter som umættet
polyester er reguleret af uhyre
vidtgående og stramme regler. Regler,
som Plastindustrien, der organiserer
de fleste kompositvirksomheder
i Danmark, sammen med 3F og
Arbejdstilsynet har været med til at
udforme.
arbejdet med at fremstille mølle­
vinger, møllehuse og spindere er en
kompliceret og håndværkspræget
proces. Indførelsen af ny teknologi
gennem de senere år har betydet, at
det meste af fremstillingen af f.eks.
en vindmøllevinge i dag foregår i lukkede
processer, hvor styrenafgivelsen
til arbejdsmiljøet er langt under den
tilladte grænseværdi. Man er kommet
langt med at automatisere og
det er et skidt erhvervspolitisk signal at sende til det danske
eksporterhverv som sådan at gribe til lov indgreb over
for virksomhedernes produktionsmetoder og materialer.
indkapsle de processer, hvor der tidligere
var den største udsættelse for
styrendampe.
men der vIl stadigvæk være behov
for en del håndarbejde som færdiggørelse
og reparationer i branchen.
Og det er ikke muligt, som påstået af
SF’s arbejdsmarkedsordfører, at indføre
robotter i alle processer. Det for­
Her er din nye Version2 App
Hent den i dag og få it-nyheder og blogs til din iPhone eller Android-mobil
Arkivfoto
hold kan Arbejdstilsynet ikke ændre
på – selv om tilsynet udstyres med
beføjelse til at bestemme over branchens
teknologivalg, som SF foreslår.
den danske vindmølleindustri
har en førerposition internationalt,
men er udsat for en stigende og stadig
hårdere global konkurrence fra
specielt Kina, Indien og andre lande
med meget lavere produktionsomkostninger
end herhjemme. Den
benhårde konkurrence fra disse lande
tvinger danske virksomheder til
at være særdeles omkostningsbevidste
og effektive.
derfor er det et skidt erhvervspolitisk
signal at sende til det danske eksporterhverv
som sådan at gribe til
lov indgreb over for virksomhedernes
produktionsmetoder og materialer,
som SF foreslår. Forslaget virker
ikke begrundet af faglig indsigt og
kan derfor heller ikke være gennemtænkt.
j
deltag i debatten på ing.dk/k#8w3z
kom selv til orde med et aktuelt
indlæg. skriv til debat@ing.dk
Version2 App kan hentes
gratis i App Store og
Android Market.
It-nyheder for dig, som
kræver lidt mere. Holder
dig up-to-date hele dagen.
Blogs fra Danmarks bedste
it-eksperter.
Læs mere om Cloud-
løsninger i Partnerzonen.

kort nyt
satellit klarede jordskælv
rumfArt Undersøgelser af de satellitter og fartøjet,
der befandt sig på Tsukuba-rumcentret i
det nordlige Japan og på Mitsubishis faciliteter
under jordskælvet den 11. marts har vist, at ingen
af dem har lidt skade. Dog kan det vare måneder,
inden renrummet og flere andre faciliteter
i Tsukuba igen kan benyttes fuldt ud. Efter
jordskælvet lukkede den japanske rumfartsadministration
Jaxa sit kontrolcenter i Tsukuba, ca.
45 km nordøst for Tokyo, hvor bl.a. en del af taget
var faldet ned. Kontrolcentret står for overvågningen
af det japanske Kibo-laboratorium på
rumstationen samt det tilkoblede japanske HTVtransportfartøj.
Styringen af de japanske rumstationselementer
blev overdraget til Nasas
kontrolcenter i Houston, Texas. j taea
efteruddannelsessite et flop
It Over 4.000 forskellige kurser i alt fra at styre
en bulldozer til fødevaresikkerhed er blevet
samlet på Efteruddannelse.dk, hvor brugerne
fra virksomheder og erhvervsskoler nemt skulle
kunne finde og tilmelde sig kurserne. Men digitaliseringen
er endt som en fiasko, og kun hver
femte tilmelding sker gennem siden, selvom den
har været i brug siden januar 2010, skriver
Sam-data Magasinet. Det er alt for svært at finde
frem til de relevante kurser og at tilmelde sig
gennem siden, lyder kritikken fra brugerne, som
derfor foretrækker at ringe op til den lokale erhvervsskole
og tilmelde sig. Rådet for Voksen-
og Efteruddannelse har derfor sendt et brev til
undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V)
og udtrykt ’alvorlig bekymring’. j jek
Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
15
styrelse afblæser ddt-alarm
mIljø Danskere med gamle tæpper på gulvene
kan roligt lade deres børn lege på dem. Det konkluderer
Miljøstyrelsen, efter at danske forskere
ved et tilfælde har fundet, hvad de betegner som
ekstreme koncentrationer af sprøjtegiften DDT i
støvet fra to gulvtæpper. Forskerne siger selv, at
de straks ville flå tæpperne af, hvis det var deres,
men ifølge specialkonsulent Elisabeth Paludan fra
Miljøstyrelsen er der ingen grund til panik. »Selv
ikke de koncentrationer, som er målt, peger på et
stort, sundhedsmæssigt problem,« siger hun.
Ifølge forskerne vil et barn på ti kilo, der leger på
gulvtæppet, gennemsnitligt få omkring en fjerdedel
af den daglige dosis DDT, som blandt andre
de amerikanske myndigheder betragter som den
højeste, der er sikker at indtage. j mbr
saab kan ikke betale
produktIon I tirsdags stod produktionen stille
hos den hollandsk ejede svenske bilproducent
Saab. Årsagen var ifølge svenske medier manglende
betalinger til leverandører af komponenter.
En talsmand fra Saab ønsker ikke at komme
ind på, hvilken af Saabs 8.000 underleverandører,
der har standset leverancerne, men den
svenske netavis dn.se skriver, at det tyske
transportfirma DB Schenker har holdt leverancer
tilbage. Også Saabs svenske reklamebureau,
Lowe Brindfors, har opsagt kontrakten med bilproducenten
på grund af udeblevne betalinger
– ifølge direktør Bjarte Eide ‘en betydelig sum’.
Saabs ejer, den hollandske sportvognsproducent
Spyker Cars, hævder, at Saab har penge nok til
at klare de umiddelbare behov. j bg
Danmarks beDste nyheDsDækning og klogeste
Debat inDen for teknologi og naturviDenskab
læs på ing.dk
nu skal landets store haller
tjekkes for fejl i konstruktionen
Club Danmark Hallens tagkollaps i juledagene afslører fejl i
konstruktionen og huller i byggekontrollen. Det får nu
konsekvenser for alle haller i Danmark.
>> ing.dk/k#8wac
Prisindsnævring
på forsikringer
KUN FOR INGENIØRER OG CAND.SCIENT.ER
HVOR MEGET KAN DU SPARE?
Det er ikke noget særsyn, at IDA-medlemmer sparer
30 % på at flytte deres forsikringer til IDA Forsikring.
Vi tilbyder ikke bare Danmarks nok billigste og bedst
dækkende forsikringer, her er også fuld gennemsigtighed
uden alt det med småt.
GRATIS MEDLEMSKAB
Alene på præmiebesparelsen i IDA Forsikring tjener
mange medlemskabet af IDA ind. Samtidig får man
adgang til bl.a. relevant rådgivning, faglige og
sociale netværk, arrangementer, rabataftaler og
Nyhedsmagasinet Ingeniøren hver fredag.
Beregn din pris på
idaforsikring.dk – og find din
besparelse på få minutter
STUDERENDE?
Scan koden og find din forsikringspris. Scan senest
30. april 2011 og deltag i konkurrencen om en iPad.
NÅR GODE RÅD ER BILLIGE
IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING - INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. www.shc.dk

16 Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
IntervIew
BoScH-dIreKtør:
Industrigiganten Bosch står
bomstærkt efter krisen og er
gået ind i sit 125. år med
koncernens største omsætning
nogensinde. Det er frem
for alt de engagerede tyske
medarbejderes fortjeneste,
siger personalechef Karl-
Heinz Schrödl – og lover
dem en lys fremtid i kampen
om vækstlandene.
ProduKtIon
Af Michael Reiter redaktion@ing.dk
2011 skal være året, hvor Bosch topper
sidste års rekord med en omsætning
på mindst 50 mia. euro eller
godt 372,5 mia. kr. Pengene skal hentes
hjem af over 300.000 medarbejdere,
hvoraf 16.500 nyansættes.
At den tyske verdenskoncern tør tage
munden så fuld skyldes ikke
mindst, at landets bilindustri, som
Bosch leverer dele til, er kommet sig
imponerende hurtigt over krisen. Nu
kaster den sig med fornyet kraft over
verdens spirende vækstmarkeder.
Det samme gælder for Bosch, der
har klaret skærene med en velovervejet
krise- og personalepolitik. Dr.
Karl-Heinz Schrödl, koncernens internationale
personalechef, forklarer
over for Ingeniøren:
»Bosch styrer ind i den nye vækstfase
med fuld kraft, fordi vi har formået
at bibeholde det gode samarbejde
med medarbejderne og deres fagforeninger.
Fra starten havde vi gjort
det klart for dem, at vi ville overvinde
krisen, idet vi holdt fast i arbejdsstyrken.
Bosch ser principielt medarbejderne
som sit største plus. Og at det
Tæt på dr. Karl-Heinz Schrödl, international
personalechef for robert Bosch GmbH.
»Jo flere markeder vi erobrer, desto bedre
virkelig er tilfældet, får vi bekræftet
nu, hvor de gør det muligt at leve op
til de nye målsætninger.«
»Vi profiterer også af, at vi undlod
at skære på uddannelse i kriseperioden.
Tværtimod ansatte vi 1.400 lærlinge
alene i Tyskland. På internationalt
plan brugte vi over 200 mio. euro
på videreuddannelse. Også her var vi
bevidste om, at vi dermed investerede
i fremtiden.«
Under krisen indførte flere tyske koncerner
såkaldt korttidsarbejde i stedet
for at fyre ansatte. Internationale eksperter
vurderer, at især det tiltag hjalp
Tyskland næsten uskadt gennem krisen.
Hvor stor en rolle spillede indførelsen
for Bosch?
»En helt væsentlig rolle. Men det var
frem for alt fagforeningernes og medarbejdernes
engagement, som gjorde,
at vi kunne sige: Vi mestrer den her
krise sammen. Nu, da det kører for os
igen, har vi sagt tak til 100.000 tyske
medarbejdere i form af en succespræmie.
Og i anledning af Boschs 125 års
Blå BoG jubilæum får samtlige ansatte en bo- Hovedsæde: Stuttgart, Tyskland
dr. Karl-Heinz Schrödl, personalechef
for industrigiganten Robert Bosch
GmbH, har ansvaret for 283.500 internationalt
ansatte. Vi går tæt på, hvordan
koncernen bragte sine medarbejdere
gennem krisen og nu ruster dem
mod konkurrencen fra vækstlandene.
nus på i alt 180 mio. euro.«
Koncernens grundlægger Robert
Bosch foreslog allerede korttidsarbejde
som instrument mod depressionen i
1930’erne. Han var desuden kendt for
sin meget omsorgsfulde personalepolitik.
Har datidens firmafilosofi gjort sig
gældende i den aktuelle krise?
»I høj grad. Faktisk præger den hele
vores virksomhedskultur. For et
par år siden vedtog vi en værdikanon,
der forstærker fokus på det, Robert
Bosch stod for. Innovationskraft og
kvalitet, konstant forbedring, etisk
virksomhedsledelse, kulturel alsidighed
og fairness – det er alt sammen
værdier, vi konsekvent efterlever på
alle virksomhedens niveauer. Og vi
mærker, at de udgør et vigtigt kompas
for os alle, ikke mindst i stormfulde
tider.«
Fairnessbaseret filosofi
Hvordan udmøntede det sig konkret under
krisen?
»Filosofien er som sagt baseret på
fairness, som betyder, at en byrde fordeles
retfærdigt på alle skuldre. Derfor
foretog vi lønreduktioner, hvor
det var nødvendigt – såvel blandt
roBert BoScH GmBH
omsætning: 352 mia. kr.
overskud: 29,8 mia. kr.
Antal ansatte: 283.500
Antal ansatte (tyskland): 113.360
Produktområder: Automobildele (især
motorteknik), industri-, sikkerheds-,
bygge- og emballageteknik, solarteknik,
hvidevarer, el-værktøj m.m.
medarbejdere i produktionen som på
direktionsgangen. Det burde jo
egentlig være selvfølgeligt, at en virksomhed
handler sådan, men i realiteten
sker det ikke altid. Fairness er
nok en vigtig grund til, at medarbejderne
og deres repræsentanter sluttede
op omkring os.«
I lyset af sidste års rekordomsætning
vil Bosch etablere 16.500 nye arbejdspladser.
På hvilke områder og i hvilke
lande skal de ny medarbejdere rekrutteres?
»Vi ansætter globalt, men fokuserer
selvfølgelig på vækstlandene,
hvor behovet for medarbejdere er
størst – det vil sige Asien og Latinamerika.
Men vi har også brug for
medarbejdere i europæiske lande. I
Danmark er vi f.eks. i gang med at
besætte 40 kvalificerede stillinger. Vi
vil have de bedste folk – frem for alt
ingeniører, men også merkantilt uddannede
og jurister.«
På hvilke teknologiområder vil I profilere
jer i de kommende 4-5 år?
»Elektromobilitet kommer til at
spille en vigtig rolle. Det samme gælder
for vedvarende energiformer som
solenergi og vindkraft. Og så begynder
vi at bevæge os ind i medikoteknik.
Det er områder, hvor vi også kan
profilere os som grøn virksomhed.
Selvfølgelig vil man fortsat se vores
produkter i fartøjer med konventio-
Tag os med på råd ved din
næste systemløsning.
www.burkert.dk
nelle forbrændingsmotorer. Men her
vil vi sørge for, at forbrug og emissioner
sænkes yderligere.«
Hvordan kommer satsningen på
vækstlandene til at påvirke tyske arbejdspladser?
»Vi mener ikke, at vi behøver reducere
antallet af ansatte i Tyskland,
selvom vi udvider i udlandet. Aktuelt
har vi godt 114.000 medarbejdere
herhjemme, og det tal kommer du
næppe til at se ændre sig. Vi vil fastholde
et stabilt fundament af arbejdspladser
i Tyskland. Og jo flere markeder
vi erobrer i vækstlandene, desto
bedre sikrer vi også tyske job. Men vi
bliver nødt til at opkvalificere de
hjemlige arbejdspladser – og det gør
vi også løbende.«
Hvor stor en del af Boschs forskning
og udvikling er flyttet ud af Tyskland
– målt på personer eller budgettet?
»Vi har ikke udflyttet, men tilføjet
eller udvidet. I de mange regioner,
hvor vi er aktive, har vi selvfølgelig
søgt at opbygge ekstra kapaciteter.
Gode ideer opstår globalt, og derfor
har vi også mange forskere f.eks. i
Asien. Senest har vi åbnet et forskningscenter
i Singapore.«
»Men samtidig har vi investeret
600 mio. euro i en ny waferfabrik i
Tyskland. Vi har også opbygget en
komplet produktionsenhed for krystalline
solceller. Og i år etablerer vi

Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
vi profiterer også af, at vi undlod at skære på uddannelse i
kriseperioden. tværtimod ansatte vi 1.400 lærlinge alene
i tyskland. Dr. Karl-Heinz Schrödl, Robert Bosch GmbH
sikrer vi tyske job«
den tySKe Koncern Robert Bosch GmbH har klaret sig
igennem krisen bl.a. pga. en velovervejet personalepolitik.
Bl.a. brugte koncernen på internationalt plan over 200 mio.
euro på videreuddannelse. Fotos: Robert Bosch GmbH
et nyt forskningscenter i Stuttgart
med plads til 1.200 medarbejdere.
Det er alt sammen eksempler på, at vi
fortløbende styrker forskning og udvikling
i Tyskland.«
»Og så udvider vi vores aktiviteter
med læreanstalterne: Sammen med
Universität Stuttgart og Reutlingen
University har vi investeret mere end
25 mio. euro i det såkaldte Robert
Bosch Zentrum für Leistungselektronik.
Grunden er, at vi helt målrettet
vil rekruttere unge mennesker fra
de tyske universiteter.«
Global rekruttering
Ud af jeres 33.000 forskere og specialister
arbejder op mod halvdelen i udlandet.
Hvor nødvendigt er det at rekruttere
globalt for at bevare spidskompetencer?
»Det er nødvendigt, fordi de forskellige
verdensregioner har hver deres
forskningsprioriteringer – og dermed
de respektive specialister. Hvad angår
halvledere og mikroelektronik kommer
du ikke uden om Californien.
Derfor har vi etableret et vigtigt udviklingscenter
i Palo Alto. Indien har
softwareudviklere, frem for alt i Bangalore,
hvor vores antal medarbejdere
løber op i det firecifrede. Alt i alt har vi
over 20.000 ansatte i Indien. I Rusland
har vi lige rekrutteret folk, der
skal stå for kvalitetssikring i vores datterselskab
Bosch Solar Energy.«
den tySKe SucceS
Ingeniøren sætter fokus på tysk industri, der er kommet
bemærkelsesværdigt godt igennem krisen.
nr. 3 - 21. januar 2011: Bayer: Vi udnytter Asiens styrker
nr. 1 - 7. januar 2011: Siemens: Vi mestrer 40 opfindelser
om dagen
17
»I den forbindelse gør vi brug af
de kontakter, vores globale enheder
har til lokale læreanstalter – med det
mål for øje at hyre nye talenter i de
respektive lande. Vores primære
mål er, at ansætte dygtige folk fra
f.eks. Kina, Indien eller USA, uddanne
dem i hele verden og eventuelt
kvalificere dem som ledere. Derefter
indsætter vi dem typisk i deres
hjemlande igen. Det er mere effektivt
end hele tiden at skulle forflytte
specialister.«
Hvordan vil I sikre, at arbejdspladserne
i Tyskland forbliver konkurrencedygtige
i forhold til vækstlandenes?
»Vi har udviklet et såkaldt kompetencemanagement,
hvor vi definerer
de krav, Bosch skal opfylde i de kommende
årtier. Vi har analyseret, hvilken
retning virksomheden skal bevæge
sig i, og hvilke kvalifikationer vi
får brug for. Sammen med medarbejderne
har vi set på, hvor der er behov
for videreuddannelse. Og så har vi
startet de nødvendige tiltag. Vi vil
gerne give vores ansatte mulighed for
at vokse sammen med os. I den forbindelse
sigter vi naturligvis også
mod de nye teknologiområder, vi gerne
vil profilere os på.«
Hvilke kompetencer får I især brug
for, hvis virksomhedsstrategien skal realiseres?
»Vi taler primært om tre, der får
stigende betydning: problemløsningsorientering,
fleksibilitet og viljen
til løbende videreuddannelse.
De udfordringer, vi står over for, bliver
stadigt mere komplekse. Derfor
skal vores medarbejdere være i stand
til at sammenknytte forhåndenværende
viden til kreative problemløsninger.«
»Desuden skal de være tidsmæssigt
og geografisk fleksible – for eksempel
i forbindelse med projekter i
internationale team, der arbejder på
tværs af tidszoner. Slutteligt har en
innovativ virksomhed som vores
brug for medarbejdere, der er villige
til at lære, så længe de lever. Hertil
hører også at tænke og handle ansvarligt
på alle ledelsesniveauer, dvs.
at orientere sig langsigtet i stedet for
at stræbe efter kortsigtet profitmaksimering.
Det er en holdning, som altid
har været fast forankret i Boschs
virksomhedskultur, og som også har
gyldighed langt ud over Tysklands
grænser.« j
Støtte fra Fornyelsesfonden til
innovative grønne løsninger
Det er nu muligt at søge støtte fra
Fornyelsesfonden til udvikling af innovative
grønne løsninger.
Fornyelsesfonden ønsker ansøgninger fra
virksomheder, der vil udvikle kommercielle
produkter og serviceydelser til gavn for
miljøet.
Virksomheder kan også søge om støtte
til at udvikle innovative grønne systemløsninger,
hvor ere serviceydelser og
produkter bliver samlet i hele pakker.
Læs mere om systemløsninger på
www.fornyelsesfonden.dk .
Annoncér på it-siderne i uge 17
Tema:
Cloud computing og virtualisering går hånd i hånd. Den dynamiske alloke
ring af ressourcer i cloud computing kunne slet ikke lade sig gøre uden
virtualisering. Vi stiller skarpt på, hvordan det hænger sammen.
Virtualisering bruges til at skabe øget sikkerhed ved at skyde et ekstra
virtuelt lag ind mellem den software, der kører på en enhed, og hardwaren.
Vi fortæller om, hvordan blandt andet it­sikkerhedsvirksomheder
bruger teknologien, når de undersøger computervirus.
Ingeniøren læses af 150.000 ingeniører og teknologisk interesserede,
hvoraf 23.000 har indkøbsindflydelse inden for it.
Deadline for annoncebestilling
15. april
Kontakt din konsulent
på 3326 5300
www.fornyelsesfonden.dk
Informationsmøde om ansøgningsrunden
d. 13. april i København og d. 28. april
i Aalborg. På møderne er der mulighed for
at få individuel sparring med Fornyelsesfonden.
Læs mere om ansøgningsrunden og
tilmeld dig informationsmøde på
www.fornyelsesfonden.dk
Erhvervs- og Byggestyrelsen er sekretariat
for Fornyelsesfonden.
Der er ansøgningsfrist d. 1. juni 2011
kl. 12.00.

18 Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
vIden & erkendelse
Mysteriet om den
perfekte linse
Førende forskere er uenige
om, hvorvidt en fiskeøjelinse
kan lave perfekte optiske afbildninger.
Det interessante
er, at linsen kun fungerer,
når dens virkning iagttages.
OPTIk
Af Jens Ramskov ram@ing.dk
Det er ikke mange af fysikkens love,
der er hugget i sten. Men det er tilfældet
med formlen d = /(2n sin), som
er en af optikkens centrale love. Den
er indgraveret på en stenglobus placeret
foran Friedrich-Schiller-Universitäts
gamle hovedbygning på
Fürstengraben i Jena, Tyskland – sat
til minde om Ernst Karl Abbe (1840-
1905).
Formlen er nu blevet omdrejningspunkt
for en intens faglig diskussion
om eksistensen af perfekte linser
– som hidtil har været anset for at være
en umulighed. Det er en diskussion,
hvor selv eksperter på sidelinjen
har svært ved at finde ud af, hvad der
er op og ned. Det gælder bl.a. DTU’s
specialister.
Det var i forbindelse med udviklingen
af optiske instrumenter, at Ernst
Abbe omkring 1870 kom frem til sin
formel, der siger, at den mindste afstand,
man kan skelne (d) er proportional
med lysets bølgelængde () og
omvendt proportional med den numeriske
apertur for linsen, som er
produktet af linsens brydningsindeks
n og sinus til den halve vinkel af
den kegle, hvorfra linsen kan opsamle
lys.
For to år siden beskrev den tyskfødte
forsker Ulf Leonhardt fra University
of St. Andrews i Skotland meget
overraskende, at en fiskeøjelinse, der
oprindeligt var udtænkt af James
Clerk Maxwell i 1854, ville give en
perfekt optisk afbildning i modstrid
med formlen på stenen i Jena.
Efter en intens debat med flere kritikere,
der ivrigt argumenterede for,
ved unIversITeTeT I Jena

20 Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
>
>
>
>
>
Version2 inviterer til
konference om appudvikling
til mobile
enheder.
Tilmeld dig på
ing.dk/k#8vfn
Datatransmitter
til SRO
45 56 06 56
Fakta om Profil 2011
Udkommer 20. maj 2011
Trykkes i A4-format på
eksklusivt papir
Oplag: 79.750
Deadline for annoncebestilling:
15. april 2011
Debat Mens vi venter på rejsekortet
It
Af Poul-Henning
Kamp
Selvstændig
programmør og
blogger på ing.dk
og version2.dk
På fredag er det officiel skiftedag
her nede på det sydvestsjællandske
bondeplateau: Så kan vi ikke længere
købe klippekort, men skal i stedet
bruge rejsekortet. Der er byboer, der
siger ting som ‘på Vestsjælland er tiden
din egen’, ‘han havde travlt, det
skulle mindst ske inden næste år’ og
den slags om vores sindige bønder,
og det er velsagtens grunden til, at
vi skulle være prøveklude: I bekvem
bil-afstand fra København, men helt
uden økonomiske konsekvenser, hvis
det går galt.
Jeg Prøvede at

køleteknologi
Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
teMA: produktion |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
DaNfoss ser et kæmpepotentiale for salg af køleteknologi til Kina, efter at regeringen nu vil stille krav om temperaturovervågning i de kinesiske supermarkeders kølediske, så madvarerne ikke fordærves, som
det ofte sker i dag. Foto: Danfoss
kinas kølebehov eksploderer
Et stort marked for kølesystemer
åbner sig for
danske virksomheder, efter
at den kinesiske regering har
sat fokus på det enorme
madspild, der blandt andet
skyldes, at madvarerne fordærves,
når de ikke holdes
kolde undervejs til de kinesiske
forbrugere.
køletekNologI
Af Mette Mandrup mem@ing.dk
Hver gang to grise mister livet på et
slagteri, bliver kun én af grisene til
frikadeller, glaseret skinke eller bacon
på forbrugernes tallerkener. Det
globale madspild er massivt, og en af
årsagerne er, at fødevarerne ikke bliver
kølet godt nok ned.
Navnlig i lande som Kina og Inden
er problemet stort, men nu har den
kinesiske regering sat fokus på problemet,
og det vil udløse en voldsom
efterspørgsel på køleteknologi, forudser
Danfoss, der er i gang med at
opruste sin tilstedeværelse i Kina.
Danfoss vil ikke sætte tal på, men
ifølge Henry Steffensen, der er leder
af Strategi og Portefølje i Danfoss
Food Retail, er potentialet gigantisk.
varme, fugt og bakterier
I Beijing, som er blandt de mest udviklede
områder i Kina, er kølehuskapaciteten
kun fem procent af, hvad
den er i USA, så det store land har
langt igen, inden det når på niveau
med de vestlige lande. Derfor vedtog
den kinesiske regering sidste sommer
en femårsplan, der skal mindske
bjerget af mad, som bliver smidt ud.
»I Kina foregår meget af handelen
stadig på markeder. Det vil sige ved
høje temperaturer og høj luftfugtighed,
så bakterierne eksploderer. Dér
har regeringen så lavet en plan, hvor
de har bygget en masse kølehuse, og
de vil have temperaturstandarder i
butikkerne, så temperaturerne bliver
overvåget i kølediskene,« fortæller
Henry Steffensen, som forudser, at
de nye regler vil give et løft til salget
af køletekniske produkter.
»For tre eller fire år siden besluttede
de kinesiske myndigheder, at supermarkederne
skulle spare 20 procent
af deres energiforbrug. Mange
lokale supermarkeder kunne klare
det ved blandt andet at løbe rundt og
dække deres kølemøbler til om natten
og slukke for lyset, men det gav
også et salgsboom for os. Nu er der
fokus på fødevarer og overholdelse af
regler for temperaturer, og vi ser meget
frem til, at der kommer endnu
mere fokus på det,« forklarer han.
mere omkostningseffektiv løsning
Danfoss leverer i dag kølekomponenter
til 50.000 supermarkeder verden
over og er derfor klar til at levere, når
de kinesiske myndigheder får fastsat
sine regler for nedkøling af mad. Kineserne
skeler til de europæiske standarder,
HACCP, i deres arbejde, og
derfor skal der kun få ændringer til
Danfoss’ allerede eksisterende systemer.
»Vi har lavet en mere omkostningsoptimal
løsning til de lokale supermarkeder
i Kina, så de kan få startet
på overvågningen. Det kræver en
masse bearbejdning af markedet
med hensyn til at fortælle dem om,
hvorfor de skal fokusere på området,«
siger Henry Steffensen.
ADAP-KOOL-systemet, som Danfoss
primært satser på i Kina, har et
display, hvor man kan se temperaturen
i supermarkedets kølediske. Desuden
registrerer det konstant temperaturen,
så supermarkedet kan leve
op til et krav om at kunne dokumentere,
at temperaturen hele tiden har
holdt sig under et vist niveau. Hvis
køledisken bliver varmere, end den
må, ryger der et signal direkte ud til
kølefirmaet, som så kan rykke ud for
at reparere den.
I øjeblikket vil Danfoss ikke i gang
med at udvikle ny teknologi specielt
til det kinesiske marked. I første omgang
kan det nemlig blive vanskeligt
bare at overtale de kinesiske ejere af
supermarkeder om, at de skal have
automatiske kølesystemer.
»De vil hellere bruge penge på nye
supermarkeder og på den måde få
dækket sig ind i nye områder end at
gå ind og investere en hel masse i at
få teknologien op på et niveau, som vi
for eksempel ser i Europa. Så det skal
være nogle omkostningseffektive løsninger,
og det er så dem, vi har prøvet
at adressere,« fortæller Henry Steffensen.
»Det kræver helt sikkert, at man
har en langsigtet investeringsstrategi.
Vi har valgt at øge antallet af med-
21
arbejdere både på industriel køling
og på supermarkedskøling. Vi træner
installatører, vi bearbejder supermarkedernes
ejere, og dem, der driver
dem, så vi ser på hele kæden.«
indien er fem år bagud
Indien vil efterligne Kina for at nedbringe
sit madspild, men landet er
noget mindre udviklet, og derfor skal
der mere grundlæggende teknologier
i spil.
»Korn og fødevarer ligger og rådner
ude på markerne, fordi de ikke
bare har en lade, de kan flytte det ind
i. Så der er de helt nede på det niveau,
men der kommer det samme fokus
på kølekæden, som vi har set i Kina.
Om fem år ser man måske den samme
udvikling i Indien,« vurderer
Henry Steffensen.
Ifølge forfatteren Tristram Stuart,
der har skrevet bogen ‘Waste – Uncovering
The Global Food Scandal’, bliver
der hver dag høstet fødevarer svarende
til 4.600 kcal for hver af verdens
indbyggere, mens det kun er
omkring 2.000 kcal, som rent faktisk
bliver spist. j
læs Mere sIDe 22-24

22 Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
50 °C
75 °C
Fjernvarme
1
TEMA / produktion / kølETEknologI
Boom i køling sætter skub i nye
Udviklingen af køleteknologi
blomstrer i disse år, da fokus
på energi og miljø kræver
nye løsninger. Øget brug af
køling stiller krav til, at
energi udnyttelsen er høj.
kølETEknologI
Af Mette Mandrup mem@ing.dk
Johnson Controls Denmark lancerer
om få måneder en industriel varmepumpe,
som udnytter den varme, der
På kolde dage
bruges også
radiatorer.
Radiator
35 °C
60 °C
15 °C
1 Fjernvarmeforsyningen bruges til
af drive adsorptionsmaskinen (3)
og til radiatorer.
2 Grundvandsanlæg med tre 90
meter dybe borehuller på
rådhusgrunden bruges til køling og
som varmekilde til varmepumperne
(3) og (5).
3
4
Termodæk
2
Grundvandsanlæg
ADSORPTIONSMASKINER SIKRER INDEKLIMAET PÅ VIBORG RÅDHUS
Kilde: COWI · Grafik: Lasse G. Jensen
kommer som spildprodukt ved køling,
til at opvarme for eksempel vand. I løbet
af de kommende år vil virksomheden
også sende et køleanlæg på markedet,
som bruger vand i stedet for de
traditionelle, syntetiske kølemidler.
Den danske afdeling af den amerikanske
kølekoncern er blot en blandt
mange danske virksomheder, som i
øjeblikket arbejder på at få en bid af
det voksende marked for energieffektive
og miljøvenlige køleløsninger.
For det er ikke længere kun i de udviklede
lande, man bruger energi på
nedkøling. I stadig flere lande kom-
35 °C
5
15 °C
3 Adsorptionsmaskinen kører som
varmepumpe drevet af fjernvarme.
Maskinen er placeret i
bygningens kælder, og leverer varme
til de termoaktive dæk og til opvarmning
af ventilationsluft (ikke vist). Den
kolde side bruges til køling eller køler
grundvandet (2).
mer der aircondition i biler, huse og
både, og mad bliver kølet ned i fryseren,
køleskabet eller på vej fra bondemanden
til supermarkedet. På verdensplan
bruges der derfor stadig
mere energi på køling.
Det stiller krav til den nye teknologi,
der helst skal være miljøvenlig og
energibesparende, fortæller Claus
Schøn Poulsen, der er centerchef for
Center for Køle- og Varmepumpeteknik
ved Teknologisk Institut.
»Vi snakker rigtig meget om forbedret
energieffektivitet, for der er
ikke nogen, der er i tvivl om, at køling
Rumopvarmning og
-køling sker via aktive
termodæk, betondæk
med indstøbte varmeslanger.
De varmedrevne adsorptionsmaskiner
(4 stk. Sortech ACS15) er en central
del af klimaanlægget på Viborg Rådhus.
Maskinerne drives af fjernvarme og
leverer varme til opvarmning af
termodæk og ventilationsluft.
Kølingen bruges i bygningen eller køler
grundvandet.
4 Tørkøler til overskudsvarme
hovedsageligt ved spidslastkøling
om sommeren med (5), placeret på
rådhusgrunden.
5 Traditionel kølemaskine drevet
af el. Bruges hvis (2) ikke har
tilstrækkelig kapacitet eller er ude af
drift. Bruges også som varmepumpe,
når den kan levere billigere varme end
adsorptionsmaskinen.
er kommet for at blive. Vi køler alle
steder, og hvis vi skal kunne det i
fremtiden også, skal vi have nogle
væsentligt mere energieffektive kølesystemer,«
siger han.
Køling mod madspild
Et af de mere energieffektive kølesystemer,
som kommer frem i øjeblikket,
er et projekt, som Dong Energy
og Danfoss arbejder sammen om,
med intelligent styring af køl og frost
i supermarkeder. Ideen er at oplagre
overskydende energiproduktion i kølesystemet
og i de kolde fødevarer.
Viborgs nye rådhus skal
opvarmes og køles af
en grundvandsforsynet
adsorptionsvarmepumpe.
kølETEknologI
Af Mette Mandrup mem@ing.dk
Når Viborg til efteråret indvier sit nybyggede
rådhus, vil et grundvandsanlæg
af adsorptionstypen ikke blot
sørge for behagelige temperaturer på
en varm sensommerdag, men også
på en klimavenlig måde sikre, at
medarbejderne kan holde varmen
om vinteren. Det sker ved hjælp af et
fjernvarme drevet køleanlæg af adsorptionstypen,
der anvendes som
lavtemperatur-varmepumpe.
Det er Cowi, der har udviklet anlægget
i samarbejde med Teknologisk
Institut med støtte gennem
EUDP-programmet og EU, og det
bygger på princippet om, at et køleanlæg
har en kold og en varm side.
Klimaanlægget består af et grundvandsanlæg,
der kan bruges til køling,
samt et varmedrevet køleanlæg
af adsorptionstypen og en almindelig
eldrevet kølemaskine.
Adsorptionsprocessen
Ved adsorbtion skal man forestille sig
to forbundne, evakuerede kamre,
hvor det ene er fyldt med vand og det
andet med tør silicagel. Gelen suger
vanddamp til sig, og på den måde bliver
vandet i det andet kammer kølet
ned.
Processen bliver bremset, når
silicagelen mættes med vand og må
regenereres ved varme. Når gelen
opvarmes, drives vandet ud, og ved
at køle på kamret med vand, kondenseres
dampen igen til vand.
Dette kan gentages i en cyklisk proces,
hvorved man kan opnå en kontinuert
produktion af henholdsvis
koldt og varmt vand. Varmekilden på
Viborg Rådhus er fjernvarme, mens
den kolde side er serverrumskøling
eller grundvand fra lodrette boringer
i jorden.
Bygningen køles eller opvarmes
gennem vandkredse, der er indstøbt i
Danfoss, der har sin største produktion
inden for komponenter til
køleteknologi, ser et stort kommercielt
potentiale inden for nedkøling
af fødevarer. I 2009 estimerede
World Food Summit, at det vil blive
nødvendigt at producere 70 procent
mere mad i 2050, hvis verdens befolkning
skal brødfødes. Men man
kunne nå et stykke af vejen ved at reducere
det store spild, fra maden bliver
sendt fra producenten, til den når
forbrugeren.
»Det en stor mulighed for os, fordi
vi er en stor udbyder af komponenter
klimavenlig køling
på Viborg Rådhus
betondækkene mellem etagerne.
Hvis der er brug for mere varme, bruger
man også radiatorer, hvor varmen
kommer fra det fjernvarmevand, der
er anvendt til at drive adsorptionsmaskinen.
Afkølingen gennem maskinen
er ikke større, end at radiatorerne
stadig kan varmes op.
Køler med grundvand
Der er tre kredse i systemet, der alle
arbejder med vand. Selve adsorptionskøleprocessen
sker inde i maskinen i
et lukket kredsløb. Maskinen køler på
grundvand eller serverrum og afleverer
varmen til et gulvvarmesystem.
Et klimaanlæg som det i Viborg kan
normalt lagre varme i undergrunden,
men på grund af lokale geologiske forhold
med stor gennemstrømning af
vand, kan man ikke lagre varmen.
Grundvandet har til gengæld en temperatur
på 9-10 grader, hvilket er godt
til både varmepumpe og frikøling.
Valget af vand som det miljøvenli-
At man bruger vand som
kølemiddel i adsorptionskølemaskinen,
kan være
en udfordring i anlæg med
lagring af varme i jorden, da
man ikke kan komme under
frysepunktet.
Lars Reinholdt
ge kølemiddel indebærer dog også en
begrænsning, siger Lars Reinholdt,
der er seniorkonsulent ved Teknologisk
Institut:
»At man bruger vand som kølemiddel
i adsorptionskølemaskinen,
kan være en udfordring i anlæg med
lagring af varme i jorden, da man ikke
kan komme under frysepunktet.
Dermed er der en grænse for, hvor
langt ned man kan køle jorden ved lige
præcis den her teknologi. Dette er
dog ikke tilfældet i Viborg, da der er
grundvand nok til at holde temperaturen
oppe,« forklarer han. j

teknologier Stadig
til kølekæden. Vi har en aktie i at
hjælpe med, at fødevarekvaliteten er
sikret i kølekæden ved at levere noget
effektiv køling,« siger Henry Steffensen,
der er leder af Strategi og Portefølje
i Danfoss Food Retail.
Varmedrevet køling
En anden mulighed for energibesparende
køling er at udnytte den varme,
der opstår i køleanlægget, og det er
der i øjeblikket også stor fokus på
blandt de virksomheder, som udvikler
ny teknologi til køling.
»Der bliver talt meget om varmepumper,
fordi nedkøling og varmepumper
er to sider af samme sag forstået
på den måde, at et køleanlæg også
er en varmepumpe,« siger Claus
Schøn Poulsen fra Teknologisk Institut.
»Der bliver også udviklet nogle anderledes
systemer som for eksempel
varmedrevet køling. Vi har mange
steder, hvor der er noget varme til rådighed,
som man ikke rigtigt kan
bruge til noget, og hvis man aktivt
kan bruge det til at køle med, kan
man opnå nogle store fordele ved
det,« forklarer han.
[ Luft ]
[ Vand ]
[ Jord ]
[ Buderus ]
Fuld af gode idéer
Der bliver talt meget om
varmepumper, fordi nedkøling
og varmepumper er to
sider af samme sag.
Claus Schøn Poulsen,
Teknologisk Institut
Det sker blandt andet på Bjerringbro
Varmeværk, hvor man udnytter
udstødningsvarmen fra en gasmotor
til at køle røggas fra de samme motorer
ned fra 450 grader celsius til omtrent
250 grader, inden det slippes ud
af skorstenen.
En absorptionspumpe afleverer
udstødningsvarmen ved fjernvarmetemperatur
på omtrent 80 grader, og
på den måde har man i Bjerringbro
formået at hæve virkningsgraden til
102.
Et andet eksempel er Neat-pumpekonceptet,
som ICS Energy A/S skal
være eneforhandler af i Danmark.
Pumpen leverer 90 grader varmt
vand ved hjælp af opvarmning på
Lukket forbrænding
ved behov kan Logano Plus
GB402 suppleres med separat
friskluftstilførsel.
Gasrampe
med tæthedskontrol af magnetventilerne
og integreret gasfi lter,
garanteres sikker og stabil drift.
Den lydsvage, strømbesparende
premixbrænder
med lave emissionstal og et
modulationsområde fra 20-100%,
er let at servicere.
Kompakt: Den kompakte størrelse
af Logano Plus GB402 gør den let
at transportere samt pladsbesparende
ved installation
ammoniak, og tanken er, at store industrivirksomheder
skal kunne udnytte
energimængder fra blandt andet
spildevand, røggasser og procesvarme
til brugbar energi til blandt
andet opvarmning.
Fra kølemidler til vand
Fremtidens køleanlæg kommer dog
formentlig til at køre på vand. De syntetiske
HFC-kølemidler er hårde ved
miljøet, og derfor skal der nogle andre
alternativer på bordet, fortæller
Claus Schøn Poulsen.
»Noget af det, der snakkes rigtig
meget om i øjeblikket, er naturlige
kølemidler og udfasning af de kraftige
drivhusgasser, som har været anvendt
i kølesystemerne i mange år.
Det er et af de store temaer i øjeblikket,
hvordan man kommer af med de
kraftige drivhusgasser,« siger han.
Johnson Controls Danmark er i
samarbejde med en række japanske
virksomheder i gang med at udvikle
en ny type kompressor, der teknisk
set minder om en jetmotor. Den kan
erstatte HFC-kølemidlerne med
vand, samtidig med at der skal opnås
en energibesparelse. j
Varme er vores element
Få mere information om Buderus på tlf. 44 89 84 70 eller www.buderus.dk. Buderus er en del af Bosch Gruppen.
Fleksibel: Takket være et maksimum
operationstryk på 6 bar, er Logano
Plus GB402 ideel til installation i høje
bygninger.
skrappere krav til
energieffektivitet og hensynet
til miljøet vil drive udviklingen
inden for køleteknologi
i det kommende årti.
kølETEknologI
Af Mette Mandrup mem@ing.dk
Udviklingen inden for køleteknologi
vil de kommende fem til ti år være
fokuseret på at frembringe mere
energieffektive og miljøvenlige løsninger,
vurderer Claus Schøn Poulsen,
der er centerchef for Center for
Køle- og Varmepumpeteknik ved
Teknologisk Institut.
»Der vil komme flere krav til energieffektivitet,
som vil blive skærpet i de
næste fem til ti år, så vi er nødt til at
starte helt nye systemopbygninger og
have et helt andet fokus på effektivitet,
hvis vi alle sammen skal nå vores klimamål,«
vurderer Claus Schøn Poulsen.
Desuden vil køleindustrien arbejde
på at mindske brugen af HFCkølemidlerne,
fordi de er hårde ved
miljøet, spår han.
Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
klimamål dikterer
fremtidens køleteknologi
Simpel: Ved hjælp
af Logamatic EMS og
Logamatic RC35 kan man
fi nde alle de nødvendige
kedeldata hurtigt og nemt.
Logano
plus GB402
23
»Om fem til ti år er man stadig i
gang med at udfase de kraftige drivhusgasser,
for jeg tror ikke, at det er
slut. Vi importerer stadig anlæg fra
den anden side af Jorden, hvor drivhusgasserne
indgår,« siger han.
Johnson Controls Denmark, der arbejder
med udvikling af køleteknologi,
spår også de mere miljøvenlige
kølemidler en stor fremtid.
»Der vil være fokus på hele kølemiddelsiden,
for omkring 20 procent
af energiforbruget bliver brugt til at
køle varer ned, og dér er vi nødt til at
se på, hvordan vi kan gøre det på mere
energivenlige og miljørigtige måder.
Vi satser hårdt på naturlige kølemidler
– om det så er vand, ammoniak
eller kulbrinter – for det er den vej,
udviklingen går, og det er fremtidens
kølemiddel,« fortæller Palle Lund
Jensen, der er adm. direktør for Johnson
Controls Denmark.
Køleklyngen KVCA, der ligger på
Als, fremhæver energilagring, som
et af de projekter, som skal udvikles i
fremtiden. Det skal bruges, når produktion
og strømforbrug ikke harmonerer,
eller når virksomheder vil
anvende strøm så billigt og miljøvenligt
som muligt. j
Kondenserende gaskedel
Varmeydelse:
60 til 620 kW
Den intelligente styring
der kan suppleres med adskillige
funktionsmoduler, kan monteres på
top eller højre side af kedlen.
Den termisk isolerede,
høj effektive varmeveksler
lavet af aluminium, sørger for
en høj kedelnyttevirkning på op
til 110 % og har store servicevenlige
renseklapper, for en
lettere service.
Neutralisationsanlægget
Kan monteres i kedlen.
Udvidelsesmuligheder: Takket
være den evolutionerende
styringsteknologi er
udvidelsesmulighederne
uendelige.

M
Y
Y
Y
24 Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
TEMA / produktion / kølETEknologI
Milliardpotentiale
i vand som
kølemiddel
Et nyt køleanlæg, som udelukkende
kører på vand, skal
være med til at nedbringe
udledningen af de syntetiske
kølevæsker.
kølETEknologI
Af Mette Mandrup mem@ing.dk
I de kommende år skal det være slut
med at bruge de syntetiske HFC-kølemidler
til køling. De skal blandt
andet erstattes med vand, så man
skåner ozonlaget for drivhusgasser.
Og om få år ventes et danskudviklet
køle- og airconditionanlæg baseret
på vand at være klar til brug.
Johnson Controls Denmark har
sammen med Teknologisk Institut
stået for udviklingen af kompressoren
herhjemme, og det er foregået i
samarbejde med en række japanske
virksomheder.
Systemet fungerer på den måde, at
LP-117 Danish.ai 1 2/27/2009 7:28:31 AM
man har en fordamper og en kondensator
ligesom i et almindeligt køleanlæg,
hvor man flytter varmen fra
den ene til den anden med en kompressor.
Det nye er, at man her ikke
har nogen varmeveksling, forklarer
Claus Nørgaard Poulsen, der er produktdirektør
i Johnson Controls
Denmark:
»Fordamperen er en beholder indeholdende
vand, hvor kompressoren
suger vanddamp af. Det fordampende
vand fra beholderen køler det resterende
vand, som så sendes ud til
forbrugerne. Vanddampen skubbes
over i kondensatoren, hvor man kondenserer
til vand igen eksempelvis
ved hjælp af et traditionelt køletårn.«
Mindre udledning af gasser
I traditionelle køle- og airconditionanlæg
er kølemidlet det kemiske stof,
som går under fællesbetegnelsen
HFC. Men de er alle potente klimagas
ser, og normalt regner man med
en udsivning på omkring fem pro-
kølEAnlæggET har en fordamper (rød) og en kondensator (blå), hvor varmen
flyttes fra den ene til den anden med en kompressor (i midten). Fordamperen er en
beholder, hvorfra kompressoren suger vanddamp. Det fordampede vand køler det
resterende vand, som så sendes ud til forbrugerne. illustration: Johnson Controls
cent om året. I det nye anlæg ventes
udledningen at blive reduceret med
15-30 procent i forhold til de traditionelle
anlæg, og energibesparelsen i
anlægget, som udvikles i to forskellige
størrelser, bliver på 10-20 procent.
På længere sigt håber Teknologisk
Institut og Johnson Controls Denmark
at kunne anvende den nye teknologi
inden for andre brancher som
for eksempel procesindustrien. Her
kan den anvendes til blandt andet
tørring og inddampning.
Markedspotentialet for større køle-
og airconditionanlæg alene er globalt
set på 10-15 milliarder kroner, vurderer
parterne. Produktionsrettighederne
er delt mellem japanske Kobe Steel
og Johnson Controls Denmark. j
Intelligente kølediske
skal give
strømbesparelse
kølETEknologI
Af Mette Mandrup mem@ing.dk
Totalleverandør -
Kvalitet og kompetance
elmotorer
ElmotorEr
FreKvensomformEr
servosystemer
PlanEtgEar
SnEkkEgEar
kilErEmmE
Keeps your machinery running!
Et supermarkeds køle- og frysediske
skal selv kunne regne ud, hvordan de
frosne fødevarers kuldekapacitet kan
udnyttes, og det skal kunne bruge
strøm på de tidspunkter, hvor det er
billigst.
Det er målet for et ny styringssystem,
som Dong Energy og Danfoss
netop er gået i gang med at udvikle i
samarbejde med Aalborg Universitet,
Danmarks Tekniske Universitet
og Køleklyngen KVCA.
»Man kan f.eks. køle varerne et par
grader ned, uden det går ud over kvaliteten.
Derved kan man opbevare noget
energi i fødevarerne,« fortæller Henry
Steffensen, der er leder af Strategi og
Portefølje hos Danfoss Food Retail.
Den nye type kølesystem skal arbejde
mere energieffektivt end de traditionelle
termostater, der bare sikrer
en konstant temperatur i køleboksen.
Det skal ske ved at regne på den termiske
kapacitet, som varerne indeholder,
og samtidig udnytte virkningsgraden
ved at køle om natten,
hvor strømmen dels er billigere, og
temperaturen i rummet er lavere. j
Frekvensomformere
tandrEmmE
kædEr
koblingEr
Tel: +45 76 40 87 00 • 24-h. service: +45 24 45 74 03 • info.denmark@lonne.com • www.lonne.com

900 192
INA og FAG giver dig et sikkert forspring
Vi er en af verdens førende teknologivirksomheder – specielt
inden for lejer og linearprodukter, og vores varemærker INA og
FAG er synonym med kvalitet og innovativ teknologi.
Schaeffler Groups 32 udviklingscentre fordelt over hele verden
beskæftiger dagligt 5 200 medarbejdere og resultatet taler for
sig selv: årligt 1 250 patentansøgninger og mere end 13 000
aktive patenter.
Hybridlejer i specialstål er blot ét eksempel på vores innovationsstyrke:
Kombinationen af Cronitect specialstål og keramiske
kugler er det optimale valg, når der stilles ekstreme krav til
omdrejningstal, levetid og smøreforhold.
Interesseret? – www.schaeffler.dk

26 Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
TEMA / produktion / PRODUKTNYT
IR-TERMOMETER
Elma Instruments
lancerer Elma 619,
som skulle være
det første infrarøde
termometer,
der har et indbygget
kombineret
foto­ og videokamera.Kamerafunktionen
gør det muligt at dokumentere
målte temperaturer og samtidig
vise det emne, der er målt på.
Foto og video gemmes sammen med
information om min.­, maks.­ og middelværdier
for senere analyse eller
dokumentation. Med dataloggerfunktionen
kan der foretages brugerspecificerede
målinger med mulighed for
grafisk dokumentation. Med et måleområde
fra ­50 til 1.600 °C, er Elma
619 anvendeligt i forskellige applikationer.
Det infrarøde termometer kan
desuden måle luftfugtighed, dugpunkt
samt temperaturer med ekstern
temperaturprobe.
Tlf. 70 22 10 00
www.elma.dk
BALOMETER
Elma Instruments lancerer det nye
SwemaFlow 4000, som kan foretage
flowmålinger på alle former for loftsarmaturer.
SwemaFlow 4000 er i
stand til at måle indblæsning­ og udsugningsluftmængder
i området
Processpildvarme eller
kondenseringsvarme fra et
eksisterende køleanlæg
+39°C
965 kW
+34°C
4­1.200 l/s. Det store måleområde
kan opnås, fordi Swema har udviklet
en venturi med meget lille flowmodstand.
Fordelen ved dette skulle være,
at brugeren kun behøver at investere
i ét flowmeter til alle de opgaver,
der kan
forekomme inden
for komfortventilation.
SwemaFlow
4000 er forsynet
med et
‘two layer’ Hot
Vire­system,
som skulle gøre målingerne mere
præcise end med traditionelle balometre,
som anvender differenstrykmålere.
Tlf. 70 22 10 00
www.elma.dk
PLADEREAKTOR
Alfa Laval har udviklet en laboratorieversion
af sin pladereaktor Art Lab­
Plate til flow­kemi, som skulle gøre
det nemmere at udvikle og teste processer
i f.eks. den farmaceutiske og
kemiske industri, inden en produktion
Varmepumpe med ettrinskompressor
(8 cylindre)
COP = 6,2
Energiforbrug
186 kW
iværksættes i fuld skala. Alfa Lavals
pladereaktor kombinerer funktionerne
fra en tube­reactor med en plateheat­exchanger,
og den har et system,
der giver adgang til reaktionskanalerne
for måling, sampling og tilsætning.
Den har en flow­kapacitet på 2­40
ml/min og er adskillelig for rengøring.
Tlf. 39 53 64 85
www.alfalaval.com
DIgITAL-TIL-AnALOg-KOnVERTER
Microchip har annonceret en udvidelse
af deres ikke­flygtige digital­tilanalog­konverter
(DAC)­produktserie
med MCP47x6­familien. Konverterne
er strømbesparende enkeltkanals­
DAC’er med mulighed for 8, 10 og 12
bit spændings­output og integreret
EEPROM i miniature 2x2 mm DFN eller
6­pin SOT­23 pakninger. DAC’erne
skulle give nye muligheder i for bruger
applikationer såsom trådløse mikrofoner
og tilbehør til MP3­afspillere,
samt i industrielle applikationer
Varmt vand til rengøring
eller opvarmning
+64°C
1150 kW
+70°C
såsom motorstyring, flowmåling samt
temperatur­ og lysstyring.
Tlf. 44 50 28 28
www.microchip.com
PUBLICERIngSVÆRKTØJ
Adobe Systems lancerer nu en enterprise­version
af Digital Publishing Suite.
Det er en færdig løsning til medievirksomheder
og består af hosted
software services og viewer­teknologier.
Løsningen kan bruges til at producere,
publicere og sælge digitalt
indhold sammen med software til visning
på mobile enheder. Enterpriseversionen
er til større medievirksomheder
og skulle give mulighed for at
skabe skræddersyede publiceringsløsninger
til tavle­pc’er, uden at det
går ud over det eksisterende publiceringssystem
og infrastrukturen.
Tlf. 87 52 33 35
www.adobe.com
PRODUKTIOnSPRInT
Canon Europa har annonceret, at firmaet
træder ind på markedet for professionelt
fotoproduktionsprint, herunder
print­on­demand­produktion af
fotoalbum,
fotobøger,
kalendere,
10x15 fotos,
etc. Det sker
med Dream­
Labo 5000, der lanceres i starten af
2012, og som er en produktionsblækprinter
i den tunge ende. DreamLabo
vil være i stand til eksempelvis at
printe en A4­fotobog på 20 sider på
72 sekunder, mens der kan printes op
til 40 fotoprint i størrelsen 10x15 cm
i minuttet i en opløsning på 2.400 dpi.
Tlf. 44 88 23 05
www.canon.dk
SERVOMOTORER
B&R industriautomatisering leverer
en udvidet 8LV­motorserie, hvor de
mekaniske og elektriske dele er integreret
i én kompakt enhed. For at
spare vægt, installationsplads og reducere
størrelsen af den bevægelige
masse bliver gearkasserne monteret
direkte på motoren med et nyt monteringssystem,
som skulle overflødiggøre
adapterflangen, klammesystemet
og indgangsakslens lejer, så der
kan spares ca. 20 procent i vægt og
størrelse. Serien skulle således være
egnet til applikationer, hvor der lægges
stor vægt på dynamik og torque,
men hvor pladsen er begrænset.
Tlf. 63 15 30 80
www.br-automation.com
Industrielle
varmepumper
til udnyttelse
af spildvarme
Sabroe HeatPAC 108 SR-W
Vandets udgangstemperatur: +70°C
Varmekapacitet: 1150 kW
Kølekapacitet: 965 kW
Energiforbrug: 186 kW
Varmepumpens virkningsgrad: 6,2
Ammoniakfyldning: 50 kg
www.sabroe.com

Køling med forstøvet vand sparer energi
Jysk kølefirma lover store
energigevinster til industrier,
der afløser gamle ventilationsanlæg
eller freon­køleanlæg
med adiabatiske kølesystemer.
En fin damptåge
køler bedre og billigere end
traditionel køling.
KølEANlæg
Af Kent Krøyer kk@ing.dk
Flere virksomheder har opnået store
besparelser på elregningen ved at
udskifte deres eksisterende køleanlæg
med såkaldte adiabatiske køleanlæg.
Leverandøren af disse anlæg, ML
Systems i Ry, fortæller, at en af virksomhedens
kunder, Jydsk Aluminium
Industri i Herning, har nedsat
omkostningen til køling fra 350.000
kWh til 25.000 kWh.
Firmaets 2.000 kvm produktionslokaler
kræver afkøling til 22 grader
celsius, fordi der er mange maskiner,
som varmer indeluften op.
Uden aktiv køling bliver miljøet
uudholdeligt for medarbejderne, og
der bliver uacceptable udsving i målene
på de bearbejdede maskinemner.
Et ældre freon­baseret køleanlæg
blev udskiftet med det adiabatiske
anlæg, som kombinerer fordampning
af forstøvet vand med automatisk
ventilation. Når det forstøvede
vand fordamper, optages varmeenergi
fra luften, som bliver afkølet.
Det kræver 200 liter blødt vand i timen.
Et andet firma, Svendborg Tryk,
havde også problemer med for meget
varme i en produktionshal, ofte med
temperatursving mellem 20 og 35
grader fra den ene ende af hallen til
den anden, selv når man brugte ventilation.
Nogle nyanskaffede trykkemaskiner
gjorde problemet værre, og
derfor blev ventilationssystemet gen ­
overvejet.
Her blev resultatet et anlæg med
højtryksbefugtning og ventilation.
En energikonsulent fra Midtenergi
beregnede, at det nye anlæg sparede
over 300.000 kroner årligt til el.
Forstøvet vand køler luften
Teknologisk Institut har udført en rapport
(Elforsk nr. 336­015) om den adiabatiske
køleteknologi, og projektleder
Lars Reinholdt konstaterer:
»Det er en god idé, som mange virksomheder
kunne bruge med fordel.
Især hvis der både er et kølebehov og et
behov for større luftfugtighed.«
Hvorfor kalder I det et adiabatisk køleanlæg?
»Det er fordi, det er et system, hvor
man ikke tilfører energi. Det er fordampningen
af den forstøvede væske,
der køler luften ned – på samme måde
som i supermarkedets grøntsagsafdeling,«
siger han.
Det er vigtigt,
at man bruger
vand, der er
absolut bakteriefrit
og uden kalk,
ellers dur det
ikke.
Lars Reinholdt
DYsER sOM DENNE kan være en økonomisk måde
at holde temperaturen nede og luftfugtigheden
oppe i produktionshallen. Dyserne sprøjter 2,5
liter vand ud i timen, og vandet fordamper omgående
pga. den store overflade. Foto: ML Systems
Hvad gør man om sommeren, når der
er hedebølge, og udeluften er fugtig?
»Så kan man ikke køle ved at tilføre
yderligere fugt til luften. Man er nødt til
at køle på en anden måde. Tingene gror
ikke ind i himlen. Det er også vigtigt, at
man bruger vand, der er absolut bakteriefrit
og uden kalk, ellers dur det ikke.«
Og netop det bakteriefrie vand er ML
Systems god til. Firmaet skriver i sin
pressemeddelelse, at det er det første
firma i verden, der har opnået HACCPcertificering
og ISO22000­certificering
af sit hygiejnesystem. j
Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
The World’s largest high temperature natural refrigerant heat pum
— The 14.3 The World’s MW World’s at Drammen largest FV high temperature natural refrigerant heat pump
— The 14.3 World’s MW at at Drammen largest FV FVhigh
temperature natural refrigerant heat pump
The World’s largest high temperature Why did natural Drammen refrigerant choose our heat unique pump concept..
— 14.3 MW at Drammen FV
— 14.3 MW at Drammen FV
ICS Energy A/S Håndværkervænget 6, 6, Gundsømagle DK-4000 Roskilde
tlf.: ICS +45 Energy +45 4678 A/S 8375 Håndværkervænget fax: +45 4678 8240 6, Gundsømagle www.icsenergy.dk DK-4000 Roskilde
ICS ICS tlf.: Energy +45 A/S 4678 A/S 8375 Håndværkervænget fax: +45 4678 6, 8240 6, Gundsømagle www.icsenergy.dk DK-4000 DK-4000 Roskilde Roskilde
tlf.: tlf.: +45 4678 8375 fax: +45 4678 4678 8240 8240 www.icsenergy.dk
Why did Drammen choose our unique concept..?
Why did Drammen choose our unique concept..?
Why did Drammen choose our unique concept..?
Ammonia Ammonia -- Natures - Natures own refrigerant own refrigerant
Ammonia - Natures own refrigerant
Ammonia Water-temperature - Natures own up upto to refrigerant +92°C up +92°C to +92°C
Water-temperature up to +92°C
Water-temperature 5% -10% 5% -10% -10% lower lower capital up capital cost to cost +92°C than cost than
R134a 5% -10% Heat lower pump capital cost than
5% R134a -10% R134a Heat
Heat lower Heat pump
pump capital pump cost than
R134a 15% Lower carbon footprint
15%
15% Lower Heat pump
Lower
Lower carbon
carbon
carbon footprint
footprint
footprint
15% 15% Lower Better Bettercarbon efficiency footprint
15% 15% Better Better efficiency efficiency
15% Turndown Betterratio efficiency ratiototo 25% of of total duty
compared Turndown to to ratio 40% ratio to for 25% competitor to competitor of 25% total ofduty total duty
Turndown comparedratio to 40% to 25% for competitor of total duty
compared to 40% for competitor
compared Significant to lower 40% maintenance for maintenance competitor cost
Significant lower maintenance cost
Significant Future Significant proof lower solution lower
maintenance
maintenance
cost
cost
Future proof solution
Future Future proof proof solution solution
27
Ringkernetransformere
Tel.: +45 43 28 00 11 I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com
www.servotech.dk
Kort leveringstid
på servosystemer og
frekvensomformere
Servosystemer
Stepsystemer
PLC HMI IPC
Frekvensomformer
Linear aktuatorer
Planetgear
Encoder
Robot tilbehør
Rådgivning/Kursus
Software/Service
Parker EME & Neugart
Tlf. 79 42 80 80

28
Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
KARRIERE
Ingeniører
kløjes i ledelsens
forandringer
Moderne ledere oplever ofte
at skulle forandre organisationen
uden præcis at kende
vejen til målet. Den proces
volder særligt ingeniører
problemer, mener ledelsesekspert
Dean Anderson.
foRAnDRIngslEDElsE
Af Sara Rosendal sro@ing.dk
En stor amerikansk jagerflyproducent
stod for år tilbage over for udfordringen
at skulle udvikle fremtidens
kampfly. Ingen kunne fortælle dem,
hvordan fremtidens krige ville udspille
sig, eller hvad luftvåbnet præcist
ville efterspørge.
Men for at komme foran konkurrenterne,
måtte udviklingsprocessen
påbegyndes med det samme – også
selv om ledelsen ikke kunne gøre det
klart for medarbejderne, hvor udviklingen
ville føre hen.
Det fik imidlertid flere medarbejdere
til at stejle – og navnlig ingeniørerne
gjorde modstand, fortæller Dean
Anderson, forfatter til bogen ‘Nøglen
til ledelse af forandring’ og ledelseskonsulent
i flere store amerikanske
og internationale virksomheder.
»Vi oplevede, at ingeniørerne nærmest
blokerede over for situationen.
Vi forsøgte at bryde grænserne ned
mellem udviklingsafdeling og produktion
for at fremme idéudviklingen,
men det virkede, som om ingeniørerne
var bange for at kaste sig
ud i nye samarbejdsformer uden at
kende den proces, de var på vej ind i,«
siger Dean Anderson.
Markeder forandrer sig hurtigt
Gennem sit arbejde med forandringsprocesser
i amerikanske og internationale
virksomheder har Dean
Anderson erfaret, at den største udfordring
for moderne ledere er, at
markederne udvikler sig så hurtigt,
at det sjældent er muligt at lægge en
klar kurs fra begyndelsen i en forandringsproces.
Og det volder problemer
– særligt i ingeniørvirksomheder,
der er vant til at arbejde med traditionelleprojekt-management-redskaber.
»Ingeniører er mest trygge, når de
kan bryde arbejdet ned i overskuelige
delprocesser og arbejde kronologisk
frem. Men det kan ofte ikke lade sig
gøre i moderne forandringsprocesser,«
siger Dean Anderson.
Derimod er det nødvendigt for ledere
og medarbejdere at acceptere at
skulle arbejde med løbende kurskorrektioner
og en destination, der kun
langsomt bliver tydeligere og tydeligere.
Det kræver for manges vedkommende,
at de ændrer deres mindset –
altså deres måde at opfatte sig selv og
verden på.
Se de barske realiteter i øjnene
Første skridt i den proces er at se virkeligheden
i øjnene, fortæller Dean
Anderson. Det faktum, at virksomheden
dør, hvis der ikke foretages de
nødvendige ændringer, kan lederne
bruge som en øjenåbner over for
medarbejderne:
»Når realiteterne står knivskarpt,
vil langt de fleste begynde at tænke,
hvordan de kan bidrage konstruktivt
til forandringen – om ikke andet så
for at sikre deres eget job.«
De barske realiteter er imidlertid
sjældent nok til at skabe oprigtig motivation
for forandringen. Der er
brug for en indgående dialog mellem
leder og medarbejder for at skabe et
nyt mindset blandt medarbejderne.
I tilfældet med flyproducenten og
ingeniørerne, der nødigt så et udvidet
samarbejde mellem udviklingsafdelingen
og produktion, samlede
Dean Anderson og hans medkonsulent
Linda Ackerman Anderson medarbejderne
og fik dem til at beskrive
den bedste team-oplevelse, de havde
oplevet. Det åbnede op for en diskussion
af, hvad der generelt var behov
for i et team.
»Ingeniørerne fik sat ord på de dynamikker,
de mente var værdifulde,
og vi kunne lægge en plan, der sikrede,
at de samme dynamikker opstod i
det fremtidige samarbejde. Vi fik
dem med andre ord ud af deres modstand
og i stedet til at tænke i løsninger,«
fortæller Dean Anderson.
Den måde at flytte medarbejdernes
mindset på kræver en tæt kontakt
mellem ledere og medarbejdere. Lederne
bør afsætte tid til at få medarbejderne
til at tale åbent om, hvorfor
de er modvillige, og derefter flytte
dem mentalt, så de kan operere i den
uforudsigelige forandringsproces, de
er på vej ind i.
Værdien af medarbejderinvolve-
ring er generelt ikke fremmed i den
skandinaviske ledelsesstil, og derfor
har danske ledere et godt udgangspunkt
i forhold til at arbejde bevidst
og konstruktivt med forandringsledelse,
mener ledelseskonsulent Henrik
Dall fra konsulentvirksomheden
Valcon.
Tidlig dialog fremmer forståelse
»Kommunikation og involvering er
et nøglebegreber, når det ikke er muligt
at detailplanlægge en forandringsproces.
Det kræver, at lederen
er på forkant med den modstand, der
måtte være fra medarbejderne, og
tidligt går i dialog frem for at vente,
til det brænder på,« siger Henrik
Dall, der blandt andet har arbejdet
som konsulent i forbindelse med den
igangværende fusion mellem Post
Danmark og Post Sverige.
Han understreger, at den kulturelle
modstand blot er en af de risikofaktorer,
der er nødvendigt at få defineret
på forhånd. Andre risici kunne
blandt andet være at få skabt klar
sammenhæng til strategien og håndteret
de følelsesmæssige reaktioner
hos ledere og medarbejdere.
»Selv om det ikke altid er muligt at
lægge en fast kurs, er der nødvendigt
at gennemtænke alle de forhold, der
kan få betydning for forandringsprocessen.
Først derefter kan lederen definere
en egentlig forandringsstrategi,«
siger Henrik Dall. j
Det virkede, som om ingeniørerne var bange for
at kaste sig ud i nye samarbejdsformer uden at kende
den proces, de var på vej ind i. Dean Anderson
Hos Posten er forandring
Forandring er gjort til en
selvstændig ledelsesdisciplin
i Posten Norden efter fusionen
mellem 700 danske og
svenske it­medarbejdere.
Det er nødvendigt for at
kunne operere i et marked i
konstant udvikling.
foRAnDRIngslEDElsE
Af Sara Rosendal sro@ing.dk
Engang sad 1.000 it-medarbejdere på
hver side af Øresund i henholdsvis
Post Danmark og Posten Sverige og
ydede it-support til deres kolleger. I
dag sidder 700 medarbejdere i Business
Information Service i det nyskabte
Posten Norden og tænker it
som forretningsudvikling – eller rettere
sagt: De er ved at lære det.
For forandring tager tid, navnlig
når forandringen er så omfattende
som den, de to nordiske postvæsner
indledte i 2008, da de tog de første
spæde skridt mod en fusion. En fusion,
der for alvor blev sparket i gang
sidste år med sammensmeltningen
af de to nordiske it-afdelinger til den
fælles ‘Business Information Service’
(BIS), fortæller Charlotte Ha-
rald, vice president, Posten Norden i
afdelingen ‘Meddelande Sverige’.
»Vi står i begyndelsen af en lang
forandringsrejse og er p.t. i den værste
fase, hvor vi skal have omsat alt fra
papir til handling. Det er en stor udfordring
at få alle med og forklare
medarbejderne, hvad de får ud af de
massive ændringer,« siger Charlotte
Harald.
Mål og midler skal lægges fast
Første skridt i forandringsprocessen
har været at få defineret en klokkeklar
strategi for forandringen. Topledelsen
er blevet samlet over flere omgange
og bedt om at udvikle en såkaldt
‘case for change’, der fastlægger
mål og midler.
Tre overordnede mål er blevet nedskrevet:
j Et nyt fælles mindset hos medarbejderne,
der skal tænke it som forretningsudvikling
frem for som supportfunktion.
j En økonomisk besparelse på 500
millioner kroner.
j En hurtig omstilling, så BIS kan
supportere Post Nordens andre afdelinger
i deres fusionsproces.
Vejen til at nå disse mål har derimod
været sværere at få defineret.
»Vi har haft mange og lange diskussioner
af alle de forhold, der påvir-

147
nye
job
Per Aarsleff Projektleder
Cowi Highly Qualified engineers
DTU Sekretariatschef
en permanent tilstand
ker os – det gælder både markedsudvikling
fra brev- til elektronisk post,
finanskrise og miljøforhold. Nogle
forhold er ikke lette at forudsige – alligevel
skal vi tage højde for dem, når
vi skal have ændret medarbejdernes
mindset,« forklarer Charlotte Harald.
Forandring som ledelsesdisciplin
Diskussionerne har gjort det klart for
Posten Norden, at medarbejderne
skal kunne operere i et marked i konstant
udvikling. For at sikre, at de nye
processer og måder at tænke på bliver
forankret, er forandring gjort til en
selvstændig ledelsesdisciplin i organisationen.
Alle chefer har deltaget i
et tredageskursus, der blandt andet
har givet dem et fælles sprog for forandring.
»Ligesom vi har en fælles projektmetodik
er vi ved at udvikle en fælles
forandringsmetodik, der skal bygges
ind i hverdagen. Cheferne skal have
en tjekliste for forandring, som de
kan bruge i deres daglige ledelse af
medarbejderne,« siger Charlotte
Harald.
hård kost for medarbejderne
Lederne trænes i at kommunikere de
løbende forandringer med medarbejderne
blandt andet gennem fokusgrupper,
hvor der spørges ind til,
Vi står i begyndelsen
af
en lang forandringsrejse
og er p.t. i
den værste
fase, hvor vi
skal have
omsat alt fra
papir til
handling.
Charlotte
Harald
Fredericia Kommune Miljømedarbejder
FSBolig Projektleder
Aalborg Universitet Full Professorship
hvor meget medarbejderne kender til
de nye processer og ansvarsområder.
»For nogle medarbejdere har de
konstante forandringer været hård
kost. Det har været svært både at tackle
den daglige drift og indkøre nye
procedurer,« siger Charlotte Harald.
Afdelingscheferne arbejder derfor
tæt på medarbejderne for at kunne
bistå med de daglige prioriteringer.
For at støtte op om cheferne holdes
der løbende chefseminarer om de nyeste
forandringstiltag, ligesom der er
nedsat en række såkaldte ‘bestyrelser’
bestående af lederkolleger, der
udveksler best practice omkring forandringsledelse.
Desuden er der udpeget
en række ‘forandringsagenter’
med ansvar for at følge de enkelte
projekters samspil med den overordnede
strategi.
»Vi har fra starten defineret fire
værdier, som guidelines for vores forandringsproces:
Drive, Interest, Unity
og Trust (handlekraft, interesse, enhed
og tillid, red.), og jeg fornemmer,
at de fire rent faktisk gennemsyrer de
enkelte projekter. Men vores løbende
dialog afslører, at der på trods af fælles
mål og værdier stadig er mange forskellige
måder at komme frem på. Så
diskussionerne stopper ikke foreløbig,«
konstaterer Charlotte Harald. j
Rigspolitiet Chefkonsulent
Vejdirektoratet Akademisk medarbejder
Syddansk Universitet Akademisk medarbejder
Sådan!
gør du forandring til en
ledelsesdisciplin
Hurtige markedsændringer
og nye kundekrav gør forandringsparathed
til en konkurrenceparameter
for mange
danske virksomheder.
Dean og Linda Anderson giver
her fire råd til, hvordan
du sikrer, at din organisation
kan håndtere de permanente
forandringer.
IDenTIFICeR en FoRAnDRIngS­
DAgSoRDen
Sæt ord på de vigtigste forandringstiltag,
der er påkrævet for at eksekvere
forandringsstrategien. Formålet er at
få prioriteret og integreret de planlagte
forandringer, så I sikrer den strategiske
relevans for forretningen. Derved
mindsker man risikoen for et omsiggribende
kaos og kapacitetsproblemer,
som ledere utilsigtet skaber ved i
ét væk at skabe et hav af forandringer.
FInD en FælleS MeToDe
Skab et fælles sprogbrug, færdighedsvifte,
roadmap og værktøjskasse for,
hvordan I håndterer forandringer. Skab
standarder for udarbejdelse af forandringsstrategi,
styring (derunder roller,
team­aftaler, beslutningstagning), kommunikationsplaner
samt måling af succes
og metoder til kursændringer. Disse
standarder skal udgøre jeres såkaldte
‘forandringsinfrastruktur’ i form af
standardiserede fremgangsmåder, som
man kender det fra andre afdelinger,
f.eks. it eller HR. Alle medarbejdere bør
kende denne forandringsinfratruktur,
nøjagtig som de kender andre gængse
procedurer i virksomheden. Sørg for at
få udvekslet best practise på tværs af
de forskellige forandringstiltag.
eTABlÉR eT KoMPeTenCeCenTeR
Udpeg en række personer fra forskellige
afdelinger, der har erfaring med at
implementere forandringer, til at agere
Ingeniøren · 1. sektion · 1. april 2011
flERE JoB PÅ sIDE 34,
PÅ JoBfInDER.DK
og PÅ VERsIon2.DK
Kan Danmark overhovedet
videreuddanne de skarpeste
internationale ledere?
Svaret er et rungende “ja”. CBS Executive MBA leverer Nordeuropas
stærkeste Executive MBA setup. Meld dig til Infomøde d. 6. april på
www.cbs.dk/embainfo
eller ring for mere information på 38 15 60 02
29
interne forandringskonsulenter. De
skal rådgive og levere ressourcer til
større forandringstiltag – til opstart,
strategiudvikling, planlægning og implementering.
De sikrer involvering af
interessenter og effektiv kommunikation.
De interne forandringskonsulenter
kan sikre, at de bedste erfaringer
fra tidligere forandringsprocesser gentages,
mens de dårlige praksisser undgås.
Centret er en nødvendig investering
for at sikre, at der høstes værdi af
forandringerne på langt sigt.
SKAB en FoRAnDRIngSenheD
Udnævn en Chief Change Officer (CCO),
der er en funktion på højeste niveau,
som har til opgave at sikre, at organisationen
har den kompetence, de betingelser
og de midler, der skal til, for
at den kan få succes med sine forandringstiltag.
CCO sikrer ansvarlighed
på direktionsniveau for at lede forandringstiltagene
proaktivt, indtil man
når det fulde return of investment.
Desuden sørger han for, at de vigtigste
forandringstiltag får førsteprioritet i
udvælgelsen af medarbejdere og ressourcer.
CCO’en bør sidde med i direktionen
for at sikre en høj prioritering
af ressourcer, der understøtter forandringstiltagene.
j sro
DeAn og lInDA AnDeRSon
Grundlæggere af konsulent­, uddannelses­
og forlagsvirksomheden Being
First, Inc., hvor de arbejder med forandringsledelse
i flere store virksomheder
og offentlige institutioner i USA.
Forfattere til bogen ‘Nøglen til ledelse
af forandring – strategier for bevidst
forandringslederskab’.

30 Ingeniøren · Karriere · 1. april 2011 · Annonce
KOLOFON:
IDAvisen er
medlemsinformation
fra Ingeniørforeningen,
IDA,
og siderne redige -
res af IDAs kommunikationsafdeling.
Holdninger og
synspunkter tegner
foreningens
politik og har
ingen sammenhæng
med bladet
Ingeniøren i øvrigt.
Ingeniøren er
meningsmæssigt
uafhængigt af IDA.
Redaktør:
Johs Krarup
jkr@ida.dk
Kalvebod
Brygge 31-33,
1780 Kbh. V
Mere vækst
med innovation
IDA og Dansk Erhverv vil have et nationalt innovationsråd til at rydde op i junglen af innovationsstøtte -
og opfodrer samtidig til at satse på mangfoldighed som en vej til vækst
Af Karen Witt Olsen
Ingeniørforeningen har sammen
med Dansk Erhverv udarbejdet et
nyt udspil, der skal skabe mere
vækst i Danmark.
Udspillet hedder ’Innovation skaber
vækst’, og baggrunden er, at
begge organisationer er bekymrede
for Danmarks evne til at skabe
vækst: Hvor de andre OECD-landes
produktivitetsvækst var 1,7 pct. i årene
2000-2008, var Danmarks 0,3
pct.
Produktivitetsforbedringer er en
indikator for vækst. Lav produktivitetsvækst
betyder, at landet får færre
og færre penge ud af hver time, der
bliver arbejdet, og på den måde taber
konkurrenceevne.
”På den lange bane betyder lav
produktivitetsvækst dagligt tab af
velfærd - at offentlig og privat efterspørgsel
falder, og at arbejdspladserne
fl ytter til udlandet,” forklarer
chefkonsulent i IDAs politiske afdeling
René Thomsen.
Et godt råd
Udspillet ’Innovation skaber vækst’
blev lanceret 16. marts 2011 med 9
forslag til, hvordan Danmark kan øge
sin vækst.
”Regeringens mål er, at Danmark i
2020 er blandt de lande i verden,
hvor virksomhederne er mest innovative.
Vi når dog ikke i mål med den
nuværende indsats. Det er derfor afgørende,
at det offentlige innovationssystem
kommer ud til fl ere virksomheder
end i dag. Det spiller en
vigtig rolle for at få Danmark ud af
vækstfælden,” siger direktør i Dansk
Erhverv Christian T. Ingemann.
IDAs og Dansk Erhvervs første kon-
SYNSPUNKT
Af Jytte Hinnerup,
formand for
Ligestillingsudvalget
Hvem har ansvaret for familiens børn?
For 50 år siden var der bred enighed om,
at det særligt var moderens ansvar. Det
var hende, der var på barsel, blev hjemmegående,
tog deltidsjob og tog sig af
syge børn. Det ser man stadig reminiscenser
af, men stadigt fl ere argumenterer for,
at familie og børn er et fælles ansvar – og
at mænd derfor bør tage halvdelen af fx
barselsorloven.
Senest har bestyrelsesformanden for
Novo Nordisk, Sten Scheibye, i Mandag
Morgen argumenteret for tvungen barsel
til mænd ud fra den betragtning, at danske
kvinder kommer bagud i karrierekapløbet,
hvis de tager den fulde danske barselsorlov
2-3 gange.
I Ingeniørforeningens Ligestilingsud-
InnovatIon skaber vækst
Udspillet om vækst og innovation er lavet i et samarbejde mellem IDA og Dansk Erhverv.
Tid til nytænkning
valg mener vi, at det vil styrke dansk erhvervsliv
med fl ere velkvalifi cerede kvinder
på topposterne i erhvervslivet, og at
begge forældre principielt har et lige stort
ansvar for at tage sig af familiens børn.
Derfor er det et problem, at der på arbejdsmarkedet,
i overenskomster og lovgivning
er en implicit forventning om, at
kvinder i højere grad end mænd tager
barselsorlov. Det kommer bl.a. til udtryk
ved, at der i lovgivningen og overenskomster
skelnes mellem mænd og kvinders ret
til orlov.
Burde det ikke være sådan, at hvis manden
vælger at tage halvdelen af orlovsperioden,
så får han også ret til hele eller
halv løn under barsel lige så længe som
kvinden – også når kvinden pga amning
vælger at tage første del af orloven. Som
det er nu, rammes de familier, der deler
orloven ofte økonomisk, da fædre typisk
tjener mere end mødre.
Ligestillingsudvalget vil derfor gerne
opfordre Ingeniørforeningens medlemmer
til selv at overveje, om de også ønsker
et samfund, hvor begge forældre tager
samme ansvar for deres børn. Ingeniørforeningens
forhandlere af overenskomster
bør overveje, om man vil arbejde for,
at de mænd, der tager den 2. halvdel af
orloven får fuld løn under orlov lige så
længe som kvinder, der tager 1. del.
Endelig bør landets politikere overveje,
hvad der hindrer, at mænd og kvinder får
ens rettigheder ved orlov efter barnets
fødsel.
krete forslag handler derfor om at få
oprettet et nationalt innovationsråd.
”Vi ved fra erfaringer i udlandet, at
et korrekt nedsat innovationsråd kan
rydde op og skabe overblik over de
offentlige innovationstiltag. Fx er der
i dag en jungle af innovations-støtteordninger
– 25 stk. fordelt på forskellige
regioner, styrelser og ministerier.
Og det er uendeligt svært for
især de små og mellemstore virksomheder
at fi nde rundt i,” siger
chefkonsulent René Thomsen.
Mangfoldighed
Udover en kritisk gennemgang af det
offentlige innovationsstøtte-system
ønsker IDA og Dansk Erhverv, at et
nationalt innovationsråd kigger på
effekten at de uddelte innovationsstøtte-kroner
– altså hvor pengene
skaber mest vækst.
”Innovationsrådet skal være bredt
sammensat af entreprenører, innovatorer,
investorer og andre eksperter.
De skal indhente internationale
erfaringer, igangsætte effektmålinger
og komme med konkrete anbefalinger
til, hvordan vi får sat turbo på innovationen,”
forklarer direktør i
Dansk Erhverv Christian T. Ingemann.
Samtidig opfordrer IDA og Dansk
Erhverv virksomhederne til at satse
på mangfoldighed i medarbejderstaben
– i forhold til fx køn, uddannelsesbaggrund
og etnicitet.
”Tal fra bl.a. Forsknings- og Innovationsstyrelsen
viser, at virksomheder
med en bred medarbejdersammensætning
er ca. dobbelt så innovative,
som andre virksomheder,” siger
René Thomsen, og peger på
Novozymes som en virksomhed, der
med succes ansætter folk fra hele
verden til sin udviklingsafdeling i
Danmark.
Stærkere sammen
Når IDA er gået sammen med Dansk
Erhverv om det fælles udspil, ’Innovation
skaber vækst’ skyldes dels ønsket
om at sikre et så bredt og
stærkt udspil som muligt, og dels at
signalere til politikerne, at både arbejdsgiver-
og arbejdstagersiden er
bekymrede for landets fremtid.
”IDAs medlemmer forventer, at vi
som interesseorganisation viser
samfundsansvar. Det gør vi ved at
komme med bud på, hvordan Danmark
kommer ud af vækstfælden.
Og så håber vi, at vi dermed samtidig
er med til at sikre, at ingeniørjobbene
– også de spændende af slagsen
– forbliver her i landet,” siger
chefkonsulent i IDAs politiske afdeling
René Thomsen.
FAKTA
’Innovation skaber vækst’
Politisk udspil med 9 konkrete forslag til mere
innovation
I samarbejde med erhvervs- og arbejdstagerorganisationen
Dansk Erhverv
Se udspillet på ida.dk > Nyheder > Skab
vækst med nyt innovationsråd

SERIE
Til lands til vands og i
luften
Ingeniører har meget forskellige
job – nogle lidt
mere atypiske end andre.
IDAvisen beretter om
medlemmer, hvis daglige
arbejdsdag er mindre på
kontoret og mere på havet,
blandt skyerne, i skoven
og undergrunden –
eller et helt andet sted.
Arbejdet ude
på motorvejen
Thomas Henrichsen fører tilsyn med udvidelsen af Holbækmotorvejen med bilerne
susende om ørerne. Bygningsingeniøren er specialist i jord, grus og afvanding - og
stolt af at arbejde i Vejdirektoratet.
Af Karen Witt Olsen
Hvis du ser en mand iført
gul refleksjakke, sikkerhedshjelm
og sikkerhedsgummistøvler
stå bøjet
over noget grus i Holbækmotorvejens
midterrabat
et sted mellem Darupstien
og Lindenborgvej, er
det muligvis Thomas
Henrichsen, der er på arbejde.
Den 32-årige bygningsingeniør
er såkaldt fagtilsyn-
tilsynsførende - i Vejdirektoratet
(VD). Hans
speciale er alt det, der
foregår under vejens asfalt,
og han er lige nu i
gang med at tilse, at entreprenørernes
arbejde
med at bortfræse gammel
asfalt, opbygge ny
vejkasse under asfalten
samt etablere dræn- og
afvandingsledning bliver
udført efter VDs forskrifter.
”Jeg tager blandt andet
stilling til, om bortgravet
grus, jord og asfalt kan
genindbygges eller skal
bortskaffes. Jeg beslutter,
hvad vi gør, hvis vi fx støder
på uforudsete vand-,
el- og afløbsledninger - eller
muld og siltlag i jorden,
hvor vi forudsatte at
der var bæredygtigt ler,”
siger Thomas Henrichsen.
Farligt vejarbejde
Når den tilsynsførende
arbejder ude på selve
Holbækmotorvejen er det
med bilerne susende om
ørerne. Vejen er så trafikeret,
at udvidelsen må
foregå med alle spor
åbne. 60.000 biler kører
forbi i døgnet, og ikke alle
er lige gode til at sætte
farten ned.
”Køresporerne er midlertidigt
indsnævret i anlægsperioden,
og når en
lastbil drøner forbi dig
med 80 kilometer i timen,
giver vindtrykket et ordentlig
ryk. Det er ikke så
rart. Politiet er jævnligt
herude og lave fartkontrol,
og det er skræmmende
så mange bøder
og klip i kørekortet, der
bliver delt ud. Heldigvis
har netop fartkontrollerne
været med til at holde antallet
af uheld på et lavt
niveau,” siger Thomas
Henrichsen.
Han forstår godt, at 3
års anlægsarbejde er generende
for bilisterne, og
han må da også svare bekræftende,
når hans egne
børn spørger – far, er det
din skyld, at vi holder i
kø?
Samtidig skal motorvejsarbejde
forgå så sikkert,
at alle mand kommer
hjem til deres familier
efter endt arbejdsdag.
Og her kan den tilsynsførende
bl.a. trække på sin
erfaring fra tidligere job
som entrepriseleder hos
en entreprenør.
Stolt af jobbet
”Jeg kigger fx på, hvor
stejle siderne i en kloakgrav
er. Sammenholder
jeg det med min og kollegaernes
viden om de aktuelle
jordbundsforhold -
j Thomas Enggard Henrichsen
j 32 år
j Fagtilsyn i Vejdirektoratet (VD)
ANL-TES-TLO siden 2010
j Desuden formand for VD’s fagnetværk
for afvanding samt
kommende arbejdsmiljørepræsentant
j Uddannet bygningsingeniør fra
DTU, 2003
j Tidligere bl.a. entrepriseleder og
tilbudsberegner hos entreprenørfirmaet
Brdr. K. Hansen A/S
j Desuden uddannet kloakmester
fra Teknologisk Institut, 2006
j Gift og far til 3 børn mellem 0
og 8 år
j Arbejdstid 37 t./uge
og hvor meget, det har
tøet på det sidste - kan
jeg se, at der er risiko for
at graven klappe sammen
om rørlæggeren, der går i
bunden. Det tror jeg kun,
man er opmærksom på,
når man selv tidligere har
gået rundt ude i ’suppen’,”
siger Thomas Henrichsen.
Han har arbejdet som
tilsynsførende for Vejdirektoratet
i et lille år og er
tydelig stolt af, at være
med til at bygge kongerigets
veje – også selvom
hans bidrag er gemt under
asfalten.
”Vejdirektoratet er
spydspidsen for vejfaglighed.
Al landets bedste viden
er samlet her, og det
tiltaler mig. Desuden føler
jeg, at vi giver borgerne
fuld valuta for skattekronerne,
ved at bygge så
godt, hurtigt og sikkert
som overhovedet muligt.”
m Thomas Enggard Henrichsen kalder det skræmmende, at så mange bilister kører for hurtigt forbi vejarbejdet.
(Foto: Sif Meincke)
NOTER
Ny kommunikationschef
Teddy Østerlin Koch tiltræder
i dag som kommunikationschef
i Ingeniørforeningen,
IDA.
Teddy Østerlin Koch skal
videreføre og styrke Ingeniørforeningens
eksterne kommunikationsarbejde
i Politisk
Afdeling, og skal stå i spidsen
for implementeringen af nye
medieplatforme i Ingeniørforeningen.
Han kommer fra et job
som områdedirektør og kom-
Sidste år annoncerede
Regionen, at vi ville oprette
et sundhedsteknologisk
udvalg. Tidligt i år
lykkedes det at få etableret
et interimistisk udvalg
med stor bredde og faglighed.
Udvalget består af
Per O. Gravesen (materialer),
Per Væggemose
(mikrobiologi), Rikke
Kragh Lauridsen (Medical
Devices), Farideh Azadi
(IT), Bruno Juel Pedersen
(software), Madalina Breten
(Innovation), Brian
Hedegaard (Regulatorisk),
Hans-Jørgen Mølstrand
(Produktion), Maja
Carøe (Proces).
Udvalget har arbejdet
med et medlemsarrangement,
hvis indhold netop
er et fokusområde, der
går på tværs af mange
ingeniør discipliner. Under
en forventet overskriftproduktgodkendelse
af medicinsk udstyr.
Arrangementet løber af
stabelen 9. maj, efterfulgt
af et stiftende møde, hvor
et egentligt fremtidigt udvalg
nedsættes. Nærmere
om arrangement kommer
i Ingeniøren og via
mail til interesserede og
NYT FRA IDA NORDSJÆLLAND
medlemmer i Nordsjælland.
Har du lyst til at komme
i kontakt med interimsbestyrelsen
kan det
pt. ske via henvendelse til
regionsrådsformand
Knud Melballe Olsen på
melballe@pc.dk
Det Sundhedsteknologisk
udvalg i Nordsjællands
region har tilknyttet
en mailingliste. Listen
indeholder navne på passive
medlemmer af det
sundhedsteknologiske
udvalg.
At være passiv medlem
betyder, at man modtager
mails fra udvalget
med omtale af de arrangementer,
som udvalget
planlægger. Samtidig har
man som passivt medlem
mulighed for vælge
udvalgets bestyrelse (på
årsmøder og stiftende
møde) samt lade sig vælge
til udvalgets bestyrelse.
Ønsker du at blive inkluderet
på denne
mailingliste – og dermed
blive passiv medlem af
det sundhedsteknologiske
udvalg, så send en
mail til Netværkskoordi-
Ingeniøren · Karriere · 1. april 2011 · Annonce
Sundhedsteknologisk
udvalg
Ungeudvalget i Nordsjælland
begyndte sidste år.
Unge kan være studerende
eller færdiguddannede
unge medlemmer. Det
var netop sammensætningen
af det udvalg, der
startede, men medlemmer
af begge kategorier
skal ofte videre i deres
liv, derfor skete der tidligt
i år en udflytning af medlemmer
fra udvalget,
hvor nogen flyttede til
andre egne og andre til
munikationsrådgiver i konsulentvirksomheden
Operate
A/S. Han har en fortid som
kommunikationsdirektør i
Dansk Erhverv og i Region
Hovedstaden samt kommunikationschef
i Københavns
Amt og Socialministeriet,
pressesekretær i Indenrigsministeriet
og Socialministeriet
og journalist på TV2.
udlandet, så udvalget
blev meget tyndt besat.
Derfor forsøgte vi at
indkalde flere nye kræfter
til at deltage i det spændende
og udviklende arbejde
med at udarbejde
nye arrangementer for
unge i regionen. Heldigvis
er der kommet flere
nye ansigter til, så vi nu
igen har fået et udvalg
med friske nye medlemmer,
der vil arbejde med
opgaverne omkring ar-
IDA-NORDSJÆLLAND Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding
Spørgsmål til regionernes arrangementer: Gitte Halling, telefon 3318 9702, gh@ida.dk
nator Gitte Halling på
gh@ida.dk.
Det nuværende udvalg
ønsker at være fødselshjælper
for et bredt tværgående
samarbejde mellem
cand. scient.’er og
ingeniører, der besidder
den teknologiske viden,
og politikere og meningsdannere
i øvrigt. Vi vil
gøre det ved at udbyde
arrangementer af vidt
forskellig karakter. Danmark
er et lille land, og vi
har samtidig en række
udfordringer indenfor
sundhedsvæsenet. Netop
disse udfordringer kan
være katalysator til at få
udviklet nyt teknisk udstyr,
som kan afhjælpe
udfordringerne og medføre
store eksportmuligheder
for danske virksomheder.
Alle, der er interesseret
i sundhedsteknologisk
udvalg bør møde 9. maj
og opfordres derfor til at
melde sig til mailinglisten,
så de er sikker på at
blive holdt ajour.
Henvendelser om denne
artikel kan ske til
nordsjalland@ida.dk
KMO
Ungeudvalget
rangementer for unge i
Nordsjælland.
Ungeudvalget arbejder
på en række arrangementer,
der skal foregå
løbet af foråret og sommeren.
Så vi ser frem til
et aktivt år med mange
nye unge-arrangementer
i løbet af året og glæder
os over, at der fortsat er
en god udvikling i det
ungdommelige segment i
Nordsjælland.
KMO
31

32 Ingeniøren · Karriere · 1. april 2011
LEDIGE STILLINGER
Indleveringsfrist for annoncemateriale
i udgivelsesugen:
Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00
Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.
Kontakt:
Thomas E. Hansen 3326 5358
Michael Christensen 3326 5378
Stefan Djokic 3326 5391
Projektleder til havneprojekt i Polen
Vi søger en projektleder til et større havneprojekt i Swinoujscie, Polen
I forbindelse med bygningen af en ny LNG-gasterminal skal der udføres 3,3 kilometer mole og
anlægsplads til skibe. Kontrakten har en værdi af cirka 1,3 milliarder danske kroner og omfatter
uddybningsarbejder, molebyggeri, pæle- og spunsvægskonstruktioner samt betonarbejder. Den
aktuelle stilling vedrører beton- og rammearbejderne.
Aarsleff har en meget lang tradition for at arbejde med internationale projekter i store dele af
verden. Vi er kendt for at agere professionelt, have et højt fagligt niveau og er meget velrenommerede
blandt vores samarbejdspartnere. Ofte indgår vi i joint ventures med andre internationale
entreprenører.
I Anlæg Udland udfører vi infrastrukturopgaver såsom havne, lufthavne, veje, broer og
vandbehandlingsanlæg. Vi arbejder over hele verden herunder blandt andet Tanzania, Sri Lanka,
Sverige, Polen og Grønland.
Jobbet
Arbejdet udføres i et konsortium med tyske Hochtief, hollandske Boskalis og polske Doraco.
Beton- og rammearbejderne udføres i joint venture mellem Hochtief og Aarsleff. Kommunikationen
på arbejdspladsen foregår primært på engelsk, og din titel bliver Deputy Project Manager.
Dine opgaver bliver blandt andet:
• at lede projektet sammen med Hochtiefs projektleder
• at være Aarsleffs repræsentant på byggepladsen
• at varetage udførelsen af betonarbejderne
• ledelse af øvrige medarbejdere på projektet
• planlægning af tid og ressourcer
• budgetlægning og budgetopfølgning
• kontakt til kunde, underleverandører og eksterne samarbejdspartnere.
Udførelsesperioden er frem til udgangen af 2012.
Vi forventer, at du
• er ingeniør med projektledererfaring fra større anlægsarbejder, gerne fra internationale
projekter
• har erfaring med egenproduktion af beton og er vant til at styre underentreprenører
• er dygtig til at samarbejde
• har gennemslagskraft
• kan kommunikere på engelsk både mundtligt og skriftligt
• taler og forstår tysk.
Vi tilbyder
• halvandet års udstationering på projektet i Swinoujscie, hvorefter du vil indgå i den faste stab i
Aarsleff, enten på ét af hjemmekontorerne eller i udlandet
• et spændende og udfordrende job i en international koncern
• gode muligheder for faglig og personlig udvikling
• en uformel organisation med stor frihed under ansvar
• muligheder for udstationering til andre projekter i udlandet efter dette projekt.
Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsingeniør Kim Bringsjord på 4044 2525 for yderligere
oplysninger.
Send venligst din ansøgning mærket ”Projektleder, Polen” til job@aarsleff.com eller til Per Aarsleff
A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, att.: Brit Metzdorff.
www.aarsleff.com
Aarsleff udfører generelle infrastrukturprojekter. Vi er en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder og specialister i jord- og
anlægsarbejder, underjordiske bygværker og vandbygningsarbejder. Vi har inden for de seneste ti år udviklet kompetencerne banearbejde og
etablering af havmølleparker og er i dag blandt de allerbedste. Desuden er vi markedsførende inden for de industrialiserede aktivitetsområder
pælefundering og opgravnings frirørfornyelse. Aarsleff er organiseret med udenlandske datterselskaber og udfører enkeltstående projekter
verden over. Vores omsætning er på 4,3 milliarder kroner – heraf 35 % i udlandet. Koncernen beskæftiger 3.200 medarbejdere.
Hovedkontor: Lokesvej 15, DK-8230 Åbyhøj · Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre
Annoncecentret:
Karin Pagh 3326 5387
Janne Lærkedahl 3326 5319
Suzette Rose 3326 5379
Vi sørger for hjemkaldelse af
materi aler, ombrydning, ordre-
bekræftelser, fakturering o.m.a.
Fax: 3326 5303
E-mail: stillinger@ing.dk
Internet: www.ing.dk/annoncer
Vi skal have din ansøgning senest tirsdag den 26. april 2011. Læg dit CV på Jobfinder.dk

Illustration: NCC
Working with bridge, tunnel and marine
structures worldwide
The Orlovski Tunnel in St Petersburg: Independent design check of bored tunnel
with world record diameter of 19 m.
COWI has grown rapidly within bridge, tunnel and marine structures over the recent
years. Today we have over 700 employees based in permanent offices in Lyngby,
Beijing, Seoul, Delhi, Doha, London, Vancouver, San Francisco and Connecticut.
We expect our growth to continue in the coming years.
We would like to hear from highly qualified engineers interested in exciting tunnel
opportunities, with the following experience:
• Design management of tunnel projects
• Geotechnical investigations
• Retaining walls design
• Segmental lining design
• Sprayed concrete lining (SCL) design
• Supervision of tunnel and underground works.
You will find the detailed job description on www.cowi.com.
The Copenhagen Cityringen: Client’s lead consultant for tender
design and construction follow-up for 15.5 km twin-tube bored
tunnel and 17 underground stations.
The Abu Dhabi new sewer tunnel, STEP 02 & 03: Detailed design
of 45 km of 4.5-5.0 m diameter bored tunnel and shafts.
The Hong Kong-Zhuhai-Macau immersed tunnel: Detailed design of
the 6 km tunnel, being a world record when completed in 2015.
Please forward your application to COWI A/S,
Att.: Bente Trier Olsen, Parallelvej 2, DK-2800
Kongens Lyngby, Denmark, bto@cowi.com.
For further info, please contact Jotham Vizard,
Vice President, Tunnel and Underground
Structures, tel. +45 45 97 13 23,
jov@cowi.com.
COWI is a world leading consultant within
bridge, tunnel and marine structures. We
provide state-of-the-art services within the
fields of engineering, environmental science
and economics with due consideration for the
environment and society. COWI is a leader
within its fields because COWI’s 6,000
employees are leaders within theirs.
www.cowi.com
Photo: Rene Strandbygaard

34 Ingeniøren · Karriere · 1. april 2011
AKADEMISK
MEDARBEJDER
>>> Vejdirektoratet i Næstved
Vejdirektoratet i Næstved søger en akademisk medarbejder,
der gerne vil arbejde selvstændigt og være
ansvarlig for planlægning af trafiktællinger, kontrol af
tælledata samt formidling af resultater til hele vejsektoren.
Se mere på www.vejdirektoratet.dk
Ansøgningsfrist: 8. april 2011
Vejdirektoratet.dk - Dit nye job
university of
southern denmark
The Mads Clausen Institute (MCI), Soenderborg, at the
University of Southern Denmark has two vacant positions.
‣ Professorship in energy efficient mechatronic
components
MCI offers an unique opportunity for an innovative,
visionary and charismatic leader personality to fill a
vacant position as professor in energy efficient
mechatronic components.
Since the professorship includes teaching duties a
convincing teaching record at both the undergraduate
and postgraduate levels is mandatory. Furthermore,
applicants must have documented cooperations with
national and international research environments,
preferentially also intersectorial and industrial, as well
as interaction with society through exchange of
knowledge in written and oral form.
Competitive start-up funding will be offered to the
selected candidate.
‣ associate/assistant professorship in mechatronics
The Mads Clausen Institute has a vacant position as
associate/assistant professor in mechatronics.
Please mark whether you are heading for the associate
or the assistant professorship.
A convincing teaching record at both the undergraduate
and postgraduate levels is mandatory for the
associate/assistant professorship.
For both postions
The ideal person for the vacant professorship or the
vacant associate/assistant professorship should be able
to perform and lead activities in, e.g., power electronics,
traditional mechanical element design/fabrication,
as well as system and control engineering and take
active advantage of the institutes competences by
st
focusing on device and system development. Devices
could include, but are not limited to, microelectromechanical
systems (MEMS), microfluidics, chip-based
power electronics, sensors/actuators and similar.
The application must contain
• A Curriculum Vitae
• A complete and numbered list of publications.
(Between five and ten publications for the position
Miljømedarbejder
- til team industri
Du bliver en del af et team på 10 medarbejdere, inden for fagområdet
Natur & Miljø. Team Industri har ansvaret for at løse
Fredericia Kommunes meget varierede og udfordrende opgaver
vedr. industrimiljø, jordforurening, drikkevand og spildevand.
Vi forestiller os, at dine primære arbejdsopgaver bliver indenfor
jordforureningsområdet (ca. halvdelen af din tid). Dine øvrige
opgaver vil blive tilrettelagt i forhold til dine og de øvrige teammedarbejderes
kompetencer og interesser.
Ansøgningsfrist: 13. april 2011
Se det fulde stillingsopslag og søg
online på www.fredericia.dk
www.sdu.dk/vacancies
as professor.) Most relevant publications should be
highlighted and enclosed
• Research, teaching and networking portfolio
• Documentation of other qualifications with
relevance to the position
• A structured research plan
For further information about the position and the
terms of appointment, please contact Dean, professor
Per Michael Johansen either by phone or mail: +45
6550 7302, pmj@tek.sdu.dk or professor Horst-Günter
Rubahn at +45 6011 3517, rubahn@mci.sdu.dk.
Applications will be reviewed by an expert committee.
Subsequently all applicants will be informed by the
faculty of the result of their individual assessment.
Selected applicants will be invited for an interview.
The University encourages all interested persons to
apply, regardless of age, gender, religious affiliation,
or ethnic background.
DeaDline for applications: May 2, 2011
www.jobs.sdu.dk [JoB iD 114008 + 114009]
MCI is well known for interdisciplinary and intersectorial
research and education in the fields of nano- and
microtechnology, mathematical modeling, product design
as well as mechatronics. The institute has a historical
based good relationship to its industrial environment,
which is especially interested in mechatronic activities.
Owing to its location at the border between Denmark
and Germany, the institute is also characterized by cross
border educational and research networks and a largely
international environment with faculty living on both
sides of the border. The new professorship can base on
• state of the art, unique and available laboratories
including a new ISO 5 cleanroom processing facility
(www.nanosyd.dk)
• a strong industrial environment in the Soenderborg
area with about thirty research-oriented SMEs and
one of the largest Danish companies as well as three
cluster organizations representing more than one
hundred further SMEs
• a strong interest in mechatronic renewable energy
activities from across the border.
Full Professorship
In Reliable Power Electronics
The Department of Energy Technology, Aalborg
University Denmark seeks a professor in the field
of reliable power electronics to support a newly
established Center Of Reliable Power Electronics
(CORPE) – established between Danish and international
universities in collaboration with companies in
the field of renewable energy and energy efficiency.
In order to apply for this position, all applicants must
read the complete job notice.
Position number: 60043
Deadline for application: May 6 th 2011
Aalborg University (AAU) conducts teaching and research
to the highest level in the fields of humanities, engineering,
and natural, health, and social sciences.
DRIFTS- OG
ADMINISTRATIONSCHEF
DTU Kemiteknik søger en drifts- og administrationschef
med ansvar for teknik, drift og administration.
Med reference til institutdirektøren får du ansvar for at
udvikle og drive instituttets administrative processer
og tekniske faciliteter, et overordnet ansvar for instituttets
infrastruktur og IT samt for intern og ekstern
kommunikation. Du deltager i udviklingen af instituttets
strategi- og handlingsplaner og du får ansvar for udarbejdelse
af og opfølgning på budget og regnskab i
samarbejde med det centrale økonomicenter.
Ansøgningsfrist: 25. april 2011
DTU er et teknisk eliteuniversitet med
international rækkevidde og standard.
Vores mission er at udvikle og nyttiggøre
naturvidenskab og teknisk videnskab
til gavn for samfundet. 6.000
studerende uddanner sig her til fremtiden,
og 4.500 medarbejdere har hver
Læs mere på: dtu.dk/job
Jobbasen for it-professionelle
dag fokus på uddannelse, forskning,
myndighedsrådgivning og innovation,
som bidrager til øget vækst og velfærd.
DTU stiller krav og giver muligheder
uanset hvor i organisationen, man arbejder.
Vi står for høj faglighed, kollegial
respekt og ansvarlig handlefrihed.
version2.dk/it-job
STILLING VIRKSOMHED KVIK NR.
Analytiker Nykredit 329397049
Analytikere Nykredit 329397047
Applikationsarkitekter Nykredit 329401279
Databaseadministrator Statens Serum Institut 329401227
Dygtig IT medarbejder Amminex A/S 329402629
Dygtig Software Testingen. Bloom ApS 329401235
Embedded SW-udv. Grundfos A/S 329402230
Erf. Kundekon./projektl. KMD 329401671
Erfaren .Net udvikler KMD 329401229
Erfaren C++ software udvikl. Bloom ApS 329402615
Erfaren C++ SW-udv. Bloom ApS 329400302
Erfaren embedded udvikler Unitek A/S 329395260
Erfaren udviklerprofil Nykredit 329396858
ERP Project Manager Maersk Drilling 329400596
Front-end udvikler Netcompany A/S 329395675

RIGSPOLITIET POLITI
Leder til politiets radioområde (chefkonsulent)
Kunne du tænke dig at arbejde med radiokommunikation og samtidig præge
politiets arbejde på dette område? Så er du måske den nye medarbejder, vi søger til
Rigspolitiet.
Dansk Politi er i færd med at udskifte det hidtidige analoge radiosystem
til digitale SINE-terminaler. SINE-terminaler er radioer,
som er tilsluttet det landsdækkende sikkerhedsnet SINE. Alle
politikredse vil være forsynet med SINE-terminaler inden sommerferien
2011.
I den forbindelse opslås en stilling som leder af politiets radioområde.
Lederen vil få en central rolle i implementeringen af
SINE i politiet og i forbindelse med den fremtidige administration
og udvikling af politiets radioområde.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte en bred vifte af opgaver,
herunder daglig personaleledelse, projektstyring, løbende driftsopgaver,
kontakt til politikredse og andre dele af Rigspolitiet,
kontakt til SINEsekretariatet, kontakt til leverandører, internationale
relationer m.v.
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse, f. eks. som ingeniør.
Herudover vil det være en fordel, hvis du har praktisk
erfaring med radiokommunikation og solid indsigt i it-systemer.
Ansættelsesområdet er Rigspolitiet indtil videre med tjenestested
Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg.
Alle kvalificerede opfordres til at søge, uanset alder, køn, race,
religion eller etnisk baggrund.
Kan du se perspektivet? Så kan du læse mere om stillingen på
www.politi.dk
Ansøgningen skal være Rigspolitiet i hænde senest den 14. april
2011 kl. 12.00.
250 ingeniør- og maskinmesterjob
Nyeste stillinger på Jobfinder.dk
Stilling Virksomhed Kviknr.
Projektleder fsb 329401523
Product Support Manager Sennheiser Communication A/S 329401206
Ingeniør - produktudvikling Oticon 329401204
Udviklingsingeniør Oticon 329401202
Supportingeniør Oticon 329401200
Teknisk assistent H. Lundbeck A/S 329401525
Systemansvarlig H. Lundbeck A/S 329401524
Procesingeniør Brüel & Kjær Sound & Vibration 329401199
Proceskonsulent DONG Energy A/S 329401176
IT Service Operations Manager MAN Diesel & Turbo 329401180
Leder til Mølleåværket A/S Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S 329401163
Procesingeniør Rambøll 329401584
IT-projektleder Slots- og ejendomsstyrelsen 329401285
Dygtig IT medarbejder Amminex A/S 329401579
Ingeniør (stærkstrømsing.) Arbejdstilsynet 329401539
Technical Key Account Mana. Grundfos A/S 329401561
Produktspecialist Grundfos A/S 329401559
Product Technical Responsible Grundfos A/S 329401556
Plastkonstruktør Grundfos A/S 329401554
Maskinmester/ingeniør Grundfos A/S 329401541
Analog/RF IC Designer GN ReSound A/S 329401562
Manager DONG Energy A/S 329401534
Senior Manager DONG Energy A/S 329401538
Lead Engineer Power Stacks Danfoss A/S 329401537
Hydrauliker eller ingeniør Alectia A/S 329401702
Project Manager Vestas Towers A/S 329401729
Kvalitetsingeniør Schneider Electric Danmark A/S 329401783
Teamleder DONG Energy A/S 329401765
Assistant Professor Danmarks Tekniske Universitet 329401717
Customer Service Assistant Danfoss A/S 329401735
Mechanical Engineer Babcock og Wilcox Vølund A/S 329401801
Stilling Virksomhed Kviknr.
GEOTEKNIKER VIA Universitylege 329402584
IT Solutions Architect - Utility DONG Energy A/S 329402225
Analytical Chemist Radiometer Medical ApS 329402583
R&D Engineer Radiometer Medical ApS 329402582
Power Electronics R&D Eng. Danfoss A/S 329402196
Mechanical Engineer
Vi har forrygende travlt og søger en ingeniør til vores
Mechanical Engineering & Plant Layout afdeling i
Esbjerg. Du vil blive en del af et team af ingeniører og
teknikere, der samarbejder om vores projekter helt
fra tilbudsfasen til den endelige aflevering.
Din rolle bliver projektering af indfødningssystemer,
forbrændingsriste og slaggesystemer og en stadig
optimering af disse komponenter, så vi fortsat sikrer
vores ekspertise på området for miljørigtige teknologier.
www.volund.dk
www.jobfinder.dk Kviknr. 329401801
Ingeniøren · Karriere · 1. april 2011 35
Erfaren/anerkendt statiker
Holmsgaard a/s søger en erfaren − gerne anerkendt
statiker, til at varetage diverse statik og konstruktionsopgaver
i vores konstruktionsafdeling.
Vi søger en fagligt velfunderet person, der også kan
være kreativ sparringspartner for bygherrer, kollegaer
og samarbejdspartnere.
Vi forventer du har min.10 års erfaring med konstruktioner
og statik, er selvstændig og proaktiv.
Er du registreret som anerkendt statiker og/eller har
erfaring med projektledelse er dette en fordel.
Kontakt venligst Mette Madsen for yderligere oplysninger
på telefon: 3297 0107
E-mail: mm@holmsgaard.com
VVS-ingeniør - Projektleder
Holmsgaard a/s søger en erfaren VVS ingeniør og
projektleder.
Vi forventer du har min.10 års erfaring med VVS-projekter
og energirådgivning samt er en erfaren projektleder.
Herudover skal du have erfaring fra rådgiverbranchen
Kontakt venligst Henrik Holmsgaard for yderligere
oplysninger på telefon: 3297 0107
E-mail: hhl@holmsgaard.com
Som rådgivere har Holmsgaard a/s et naturligt fokus på bæredygtighed
i forbindelse med byggeri - med alt hvad det inde bærer.
Som virksomhed tilstræber vi, at bæredygtighed for os også
handler om socialt, etisk og økonomisk ansvar.
Vi tilbyder dig en fl eksibel arbejdsplads, hvor du møder anerkendelse,
respekt og omsorg samt en masse udfordringer, hvor
vi også ønsker at tage os tid til socialt samvær med plads til sjov
og familie.
Lyder ovenstående interessant hører vi meget gerne fra dig.
Holmsgaard a/s
Rådgivende Ingeniører, FRI
Irlandsvej 5
2300 København S
Tlf: 3297 0107
www.holmsgaard.com
Stilling Virksomhed Kviknr.
Power Electronics R&D Eng. Danfoss A/S 329402189
Technical Project Engineer Andritz Feed & Biofuel A/S 329402157
Chemical Specialist Radiometer Medical ApS 329402147
Salgsorienteret projektchef Mercuri Urval A/S / Jensen Group 329402133
Engineer Danfoss A/S 329401944
Technical Superintendent – LNG
Can you undertake the technical management of a
number of our modern Liquified Natural Gas (LNG)
carriers? If the answer is yes, you could be our new
Superintendent to join Maersk LNG – Technical
Operations in Lyngby, Denmark. You will have four
highly skilled Marine Engineer colleagues in a tightly
knitted department that has the management’s full
attention. We operate in close interaction with Marine
Operations and Commercial Operations and benefit
from this liaison on a daily basis.
www.maersk-lng.com
www.jobfinder.dk Kviknr. 329402961

ARRANGEMENTER
➜ Se mere på ida.dk
KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 29. ApRil 2011
KØBENHAVN Arr. nr.
29.04 Randomized Controls in Evaluation 122936
02.05 Besøg hos Grundfos og fejring af Hjejlens 150 år 122956
02.05 Det lystige Vesterbro og Frederiksberg, Byvandring med
frokost
121612
02.05 • Rundvisning på Københavns Hovedbanegård 121721
02.05 VMware – en virtuel verden med materielle komponenter 122090
03.05 Filmselskabet Zentropa. Rundvisning og frokost 121615
03.05 • Rundvisning på Københavns Hovedbanegård 121722
03.05 • Det nye Rigsarkiv og Danmarks Radio i Ørestaden 122766
03.05 Tablet PC'er 122391
03.05 Fremtidens naturgasforsyning 122792
03.05 Kunsten at lede med lys 121916
03.05 [EGR]Nano-sensorer og sprængstof 122913
04.05 Vejvand – hvad gør vi ved det? 122201
04.05 Kulturværftet i Helsingør. Rundvisning og frokost 121616
04.05 Personlig formidling 121844
04.05 • Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske funktioner 121963
04.05 Introduktionsmøde – IDAs selskaber og regionale enheder 122618
04.05 • LEAN – Ledelse af projekter 3 122015
04.05 • Ørkenens Sønner /Varm luft i Canal Grande 110001
04.05 Særudstilling om Alfa Romeo 122991
05.05 Et nyt Amagerforbrænding 122796
05.05 • Det konstruktive møde 121877
07.05 Kommunikationsformer, Stress- og Konflikthåndtering
hos dyr vs. mennesker
122426
07.05 Ølsmagning med IDA-K´s Yngre Forum 122425
08.05 • Flodkrydstogt på Duoro floden i Portugal 110010
08.05 Le Comte Ory 121827
08.05 Dans med IDA – Chachacha 122423
08.05 • Offenbach’s Hoffmanns Eventyr på Malmö Opera 122525
09.05 Robotteknologi i fødevareindustrien 122020
09.05 Mad – Energi og sang på Bryggen med Anders Eldrup 122872
09.05 • Storebæltstunnellen (1) 122440
10.05 Det velfærdsteknologiske marked 122985
10.05 Nyd arbejdsdagen 120598
10.05 Vinderkultur 121968
10.05 Storebæltstunnellen (2) 122771
11.05 Det velfærdsteknologiske marked 122987
11.05 Nanoteknologi 122202
11.05 Samspillet mellem arbejdsmiljø og HRM 121860
11.05 Fra mainframe til .net 122091
11.05 Heltens Rejse – om at blive helt i sit eget livs fortælling 120597
12.05 • J.F. Willumsens Museum, særudstilling, Rundvisning og 121617
frokost på ”Toldboden“
12.05 Fabriksbesøg – Forandringsledelse og Lean på Haldor Topsøe 122992
12.05 Besøg hos Årstiderne i Humlebæk 122174
12.05 Et passioneret parforhold 120599
15.05 Bakken – Med Allan Mylius Thomsen 122874
16.05 Projektledelse – metoder 122414
16.05 • Ageing and Cancer – major medical challenges 122701
16.05 • Forretningsforståelse 121967
16.05 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! 121900
17.05 • Ledreborg Slot. Rundvisning og frokost i Herthadalen. 121618
17.05 Sådan bliver du attraktiv på nettet 121989
17.05 • Ørkenens Sønner /Varm luft i Canal Grande 110002
18.05 Thermal Analysis and Energy Materials 122823
18.05 • Hold af hverdagen – vejen til bedre sammenhæng
mellem arbejds- og familieliv
122129
18.05 • Projektlederen 121946
22.05 Capriccio, Opera Bio – Oplev operastjerner fra
The Metropolitan Opera
122173
23.05 Frederiksborg Slot og Slotshave, Sejltur, rundvisning og frokost 121619
23.05 Intro til forhandling 121870
23.05 • Brænd igennem med dit budskab 121888
24.05 • Job i udlandet 122115
24.05 Psykologi i projekter 122045
• Betyder at arrangementet er overtegnet.
deltagelse i henhold til idAs regler. Se mere på ida.dk
KØBENHAVN (fortsat) Arr. nr.
25.05 GIS – bedre datagrundlag 122092
26.05 Synthetic Biology and Cell Factories 122209
26.05 Spildevandsslam – en ressource, men er det farligt? 122203
26.05 PowerPoint version 2007 121893
26.05 Test, type og talent 121951
26.05 • Cirkusrevyen 2011 121318
SYdJYllANd Arr. nr.
30.04 Legoland 122251
01.05 LEGOLAND® Backstage Tour 122528
02.05 Minigolf og buffet 2011 122553
04.05 NetWeaving – får det bedste frem i dig 122033
05.05 Flugtskydning 2011 122248
05.05 OLIE som varmebærer 122730
18.05 • Jubilæumskoncert – i Musik & Teaterhuset Sønderjyllandshallen 122104
20.05 Bike & Run stafetten 122530
24.05 • PERSONLIG LEDELSE- Luk lederskabet op 122858
24.05 Styrk dit image – Kan din fremtræden sælge idéen og dig selv? 122691
NoRdSJÆllANd Arr. nr.
01.05 Barresøgård Besøgsbondegård 122698
01.05 Anna Ancher på Arken med frokost 122980
07.05 Tilbage til romantikken – Frederiksberg Have 122215
07.05 Falkonergården i Fredensborg 122703
07.05 Ringsted Radiomuseum 122972
08.05 Anna Ancher på Arken 122702
10.05 Røntgenstråling og stråling fra radioaktive kilder – hvor 122970
farligt er det
12.05 Holger Bech Nielsen: Jagten på de grundlæggende naturlove 122271
13.05 Tekstildesign på Sophienholm 122829
21.05 CAPRICIO – Opera af Strauss optaget på Metropolitan Operaen 122723
NoRdJYllANd Arr. nr.
02.05 Besøg hos Grundfos, samt fejring af Hjejlens 150 år 122971
02.05 Guidet bustur i Tofte Skov 121708
02.05 • Mindfulness – Ro, fokus og nærvær 122873
03.05 Tidsstyring – 30 råd til at blive mere effektiv 122244
04.05 Geotermi – varme fra jordens indre 122944
07.05 • Fisketur med M/S Fyrholm-M/S Mille 121168
07.05 • Indendørs fodboldturnering 122474
09.05 Snart på pension? 122995
10.05 TIME – Amerikanske lifte udviklet i Danmark 122854
11.05 Gennemslagskraft som projektleder 122011
12.05 Vinderkultur – Aalborg 121976
12.05 Vinoplevelser i særklasse fra et næsten ukendt område i Italien 122889
13.05 Don Ranudo 122152
19.05 Hurtig og effektiv læsning 122579
22.05 Opera Bio: "Trubaduren" 122534
24.05 Test, type og talent – Aalborg 121953
24.05 Ølsmagning og haandbryggerhistorier 122943
26.05 SCRUM konference 122982
26.05 Kunsten at lede med lys – Aalborg 121923
VESTJYllANd Arr. nr.
07.05 Ta’ familien med i Jyllands Park Zoo 122941
11.05 Besøg Danmarks ”Vilde Vesten”, brunkulslejrene 122515
19.05 Rødvin for begyndere 122709
19.05 TEATER ”Asylshopping” – kulsort humor og bidende satire 122276
FYN Arr. nr.
29.04 Det Store IDA-løb (5-10-15 km) 122592
03.05 Sådan bliver du attraktiv på nettet – om at score job ved 122063
brug af sociale medier
04.05 Kursus i hjemmesidekonstruktion 122747
04.05 Jakob Stegelmann – Computerspil før og nu 122593
05.05 Livreddende førstehjælp 121674
09.05 Bro mellem Als og Fyn – hvilken betydning for udkantsdanmark? 122916
10.05 Spar tid i Excel 2007-2010 – 10 fantastiske funktioner – Odense 121966
10.05 Lær at lave sushi 122382
11.05 Fra studie til job – det frie valg eller det frie fald? 122595
13.05 Karriereplan – 3 år efter dimission – med partner (internat) 122006
18.05 Flow – Engagement og det gode livs psykologi 122059
19.05 IDA – Ølsmagning 122594
24.05 Søvnkuren 122061
26.05 Udflugt til Slesvig 121675
26.05 Chile – Danmarks vinland nr. 1 122310
ØSTJYllANd Arr. nr.
02.05 Brænd igennem med dit budskab – Århus 121889
02.05 Mini seminar 2 – LEAN & forandringsledelse 122804
03.05 Vinderkultur – Århus 121973
03.05 Flow – Engagementet og det gode livs psykologi – Århus 121975
04.05 Introduktionsmøde – IDAs selskaber og regionale enheder – Århus 122614
05.05 Australsk Vin smagning med IDA 122710
10.05 PowerPoint version 2007 – Århus 121894
11.05 MyWay – Giv dine kompetencer et gratis servicetjek – Århus 122177
11.05 NetWeaving – får det bedste frem i dag 122241
11.05 Rundvisning på Besættelsesmuseet i Århus 122834
12.05 MyWay – Giv dine kompetencer et gratis servicetjek – Århus 122179
14.05 Weekend med Bølgeenergi og B&O 122815
14.05 Lerdue skydning med IDA 122705
17.05 Gør tiderne bedre – Århus 121948
19.05 Torsdagsmøde – Fra plovfuren til Folketingets formandsstol 122892
25.05 Forretningsforståelse – Århus 121972
26.05 • Århus Revyen – Tilbage til Friheden 122799
SJÆllANd Arr. nr.
30.04 Aastrup Kloster 122560
01.05 Avnø Naturcenter 122844
03.05 • Rundvisning over hvælvingerne i Roskilde Domkirke 122624
03.05 Risø Park – Den nye udviklingspark! 122778
04.05 1048 m2 solceller 122893
04.05 • Ørkenens Sønner i Tivoli 121664
04.05 Ølsmagning vår-/sommerbryg 122931
04.05 Lysfest på Selsø Slot 122942
05.05 Aftenmøde med Nordea Private Banking 122935
07.05 Besøg på Energiakademiet på Samsø 122855
07.05 Besøg på Geomuseum Faxe og fossiljagt i Faxe Kalkbrud 121702
10.05 Havvindmøllefundamenter 122876
11.05 Tur til Svanholm i Hornsherred ved Skibby. 122563
12.05 • Hvem bærer risikoen ved uforudsete hændelser i
bygge- og anlægsprojekter
122667
12.05 Kunsten at lede med lys – Roskilde 121917
13.05 • En byggeteknisk tur op i Storebæltsbroens pyloner. 122881
14.05 Skjoldungestien og Gudernes Stræde ved Gammel Lejre. 122673
15.05 • Studie- og oplevelsestur til Flensborg og Sydslesvig 122267
15.05 Gavnø slot og park. 122724
16.05 TEMAMØDE Ansættelsesregler – en gennemgang 122029
17.05 Vinderkultur – Roskilde 121970
19.05 InDesign workshop 122601
25.05 Spis med IDA 122600
26.05 Energioptimering af fjernvarmesystemer 122864

ØStjylland
HVordan VokSEr min VirkSomHEd?
Arrangementet kaster lys over de processer og aktiviteter
praktikere, som iværksættere og vækstorienterede ledere,
kan gøre brug af, samt i hvilke situationer de bruges. Der
fokuseres på virksomhedens vækst, vækstens udfordringer
og faldgruber og hvorledes en praktiker kan drage
nytte af den nye viden.
Indlæg v/Cand.merc. Ph.D. Martin Senderovitz, Institut
for Ledelse og Virksomhedsstrategi,Syddansk Universitet.
Udførligt program på ida.dk.
Pris: 200 kr. for medlemmer af IDA Selvstændigforum.
Øvrige 300 kr.
n Arr.nr.: 122837
n 12. april kl. 17 - 20
Ingeniørhuset i Århus, Værkmestergade 25, 15. sal, Århus C
n Tilmelding på ida.dk senest 7. april
n IDA Selvstændigforum
fyn
UdflUgt til flyVEStation SkrydStrUp
Læs mere på ida.dk
Pris 200 kr. pr. person.
n Arr.nr.: 121672
n 28. april kl. 08.15 - 17.15
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 14. april
n IDA Fyn - Seniorudvalget
ida.dk
aflySt
El og VarmE fra Halm og affald
Vi besøger Fynsværket, hvor Ebbe Hansen vil vise os det
nye halmfyringsanlæg, blok 8. Vi får værkets anlæg for
brandbart affald at se.
Værkets kapacitet er på 2 x 16 tons affald pr. time, hvilket
giver op til 24 MW el og maks. 64 MS varme. Halmværket
afbrænder op til 30 tons halm pr. time.
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 122712
n 13. april kl. 17 - 19
Vattenfall A/S, Havnegade 120, Odense C
n Tilmelding på ida.dk senest 11. april
n Dansk Maskinteknisk Selskab
nordSjælland
HolgEr BEcH niElSEn: jagtEn på dE
grUndlæggEndE natUrloVE
Se mere på ida.dk. Pris IDA-medlemmer: 50 kr. Ledsager:
150 kr.
n Arr.nr.: 122271
n 12. maj kl. 19 - 20.45
FrederiksborgCenteret, Milnersvej 39, Hillerød
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 20. april
n Hillerød Afdeling
kØBEnHaVn
Brand i Bazar fyn - fra tEori til
VirkEligHEd
Den 14. maj opstod der brand i Bazar Fyn beliggende i
centrum af Odense. Brandsikkerheden i bygningen er
funktionsbaseret og blev dokumenteret ved brandtekniske
analyser, både CFD-beregninger og evakueringssimuleringer.
Forudsætninger for de brandtekniske analyser og selve
brandstrategien blev udabejdet i samarbejde mellem
Odense Brandvæsen og Grontmij Carl Bro. Hvordan blev
det virkelige brandforløb i forhold til det teoretiske og var
den indbyggede sikkerhed tilstrækkelig?
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 122914
n 6. april kl. 19 - 21
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 5. april
n Brandteknisk Selskab
SkiBSfartEnS miljØUdfordringEr dE
kommEndE år
Lars Robert Pedersen vil fortælle om arbejdet i FN’s
søfartsorganisation, hvor parterne intensivt søger at
udvikle de nødvendige mekanismer til regulering af CO2udledningen
fra skibe i international fart. Foredraget vil
belyse dynamikken i IMO og give et par bud på mulige
scenarier som kan udspille sig i den kommende tid.
Troels Posborg vil fremvise Maersk’s seneste kontrahering,
de såkaldte Triple-E 18000 TEU Containerskibe,
som skal leveres til Maersk Line fra DSME værftet fra
2013. Skibene er et led i Maersk Line’s strategi om konkurrencedygtig
og miljøvenlig skibstransport.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til aftenens
foredragsholdere.
Der er indlagt en pause med forfriskninger i løbet af
aftenen.
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 122910
n 11. april kl. 17 - 19.30
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 10. april
n Maritimt Selskab
Sådan StartEdE dtU
I 1829 åbnede den Polytekniske Læreanstalt, som i dag
hedder Danmarks Tekniske Universitet.
Kom og hør Laila Zwisler fra Teknologihistorie, DTU,
fortælle om DTU’s tidlige historie og oplev genstande fra
DTU’s historiske samling.
Efter foredraget er der en let servering og quiz om de
gamle ting fra DTU’s historiske samling. Alle deltagere
får DVD-albummet ”De byggede Danmark”.
Gratis arrangement i samarbejde med HITEK og IEEE DK
section.
Læs nærmere på ida.dk.
n Arr.nr.: 122905
n 12. april kl. 16.30 - 18.30
DTU Fysik, Bygning 309, Kongens Lyngby
n Tilmelding på ida.dk senest 12. april
n E-gruppen
intElligEntE tEkStilEr
Kom og hør om det nyeste indenfor intelligente tekstiler.
Teknologisk Institut og Ohmatex ApS fortæller om deres
arbejde indenfor forskellige områder dækkende rumfart,
sport, militær, sundhed og pleje.
Efter foredragene ser vi Teknologisk Instituts laboratorium.
Der serveres et let traktement under mødet.
Pris: IDA-medlemmer 70 kr., Studerende 50 kr., øvrige
100 kr.
n Arr.nr.: 122859
n 12. april kl. 17 - 19.30
Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, Taastrup
n Tilmelding på ida.dk senest 10. april
n Maskinteknisk Gruppe København
fingErplanEn og
tranSportkorridorErnE – og ring 5
Adjungeret professor Jens Rørbech redegør for Fingerplanens
enorme betydning for hovedstadsområdets udvikling
gennem mere end 60 år – i sig selv en utrolig historie.
Med Fingerplanen fulgte transportkorridorerne, som
beslaglægger et areal på mere end 60 km2, og som til
trods for et heftigt pres fra kommunerne og store op- og
nedture i trafikudviklingen stadig er reserveret til trafik-
og transportformål.
Professor Otto Anker Nielsen beskriver dagens trafiksituation
og opridser de store linjer i trafikplanlægningen
i hovedstadsregionen.
Er der brug for en Ring 5, og kan eller skal store fremtidige
infrastrukturanlæg overhovedet placeres i de reserverede
transportkorridorer, hvis de bliver til noget?
Lettere forplejning i pausen.
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 122868
n 13. april kl. 17 - 21.30
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 6. april
n Byplan, Vej og Trafik (BVT)
VidStE dU at ida Har
38 fagtEkniSkE
SElSkaBEr, dEr laVEr
oVEr 500
arrangEmEntEr
HVErt år. klik ind på
ida.dk/nEtVaErk
Styrk dit nEtVærk

kØBENHaVN/fortsat
BÆrEdygtigHEd
- HoUsE of drEams & ida Byg...
...inviterer til gå-hjem-møde.
Her vil vi først i ca. 1½ time blive informeret om husets
tilblivelse og udvikling, med særlig fokus på begrebet
bæredygtighed.
Emnerne vil være:
• Husets ide og udvikling
• Bæredygtige byggematerialer
• Energioptimering
• Solafskærmning
• Belysning
Præsentationen varetages af husets adm. Direktør Henrik
Reenmers.
Efter foredrag og rundvisning vil der være spisning og tid
til netværk.
Pris for deltagelse inkl. spisning: 250 kr.
Læs mere på ida.dk.
n Arr.nr.: 122890
n 14. april kl. 16.30 - 20
House of Dreams, Vallensbækvej 63, Vallensbæk
n Tilmelding på ida.dk senest 11. april
n IDA BYG
pEd og dEt Ny maskiNdirEktiV
Har du styr på Arbejdstilsynets bekendtgørelser om trykbærende
udstyr, Bek. nr. 743 om indretning af trykbærende
udstyr, nr. 99 om indretning, ombygning og rep. og
nr. 100 om anvendelse af trykbærende udstyr?
Er du bekendt med det ny ”Maskindirektiv” i Arbejdstilsynets
Bek. nr. 612 om indretning af tekniske hjælpemidler
og dets relation til andre direktiver?
Kurset vil redegøre for disse problematikker, men lægger
størst vægt på Trykbærende anlæg. Maskindirektivets
regler om CE-mærkning af anlæg omfattet af andre regler
gennemgås.
Lars Tofte Johansen ansat på FORCE med PED som
arbejdsområde og Christian Hansen, som er førende på
sit felt og sekretær for ERFA grp. om maskinsikkerhed, er
undervisere på dette kursus.
Der er mulighed for undervisning i hvordan man finder
reglerne på nettet såfremt egen PC medbringes.
Power Point præsentationer udleveres.
Der er let servering under kurset.
Pris for deltagelse: IDA-medlemmer 475 kr. Øvrige 650 kr.
n Arr.nr.: 122918
n 14. april kl. 16.30 - 20
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 10. april
n DMS
HUsk at dU altid kaN HoldE dig
oriENtErEt om arraNgEmENtEr
på ida.dk - også iNdEN dE
aNNoNcErEs i iNgENiØrEN
BEsØg citytUNNEllEN i malmØ
JETRA inviterer til et spændende møde om Citytunnelen
i Malmø og de tilhørende ombygninger af Malmø
Centralstation. Infranord vil fortælle om planlægningen
af etableringen af Citytunnelen og Malmø Banegård samt
om de tekniske løsninger, der er anvendt i tunnelen fx.
kørestrømsanlægget.
Trafikverket vil fortælle om den igangværende ombygning
af Malmø Centralstation, herunder også komme ind
på de trafikale udfordringer, der har været ved at skulle
afvikle trafikken på stationen, mens en stor del af den har
været lukket for ombygning.
Trafikverket og Infranord fortæller om erfaringer med
planlægning og udførelse af banegårdsombygning i entrepriseformen
partnering.
Mødet sluttes af med besøg på byggepladsen og en af de
nye stationer i Citytunnelen. Infranord byder på en sandwich
og forfriskninger under vejs.
Transport til og fra Malmø sker for egen regning. Deltagelse
er gratis
Mødested: St. Gertruds Konferens, Østergatan 7b, Malmø
(www.sanktgertrud.se), ca. 10 minutters gang fra Malmø
Centralstation.
n Arr.nr.: 122442
n 27. april kl. 15 - 18
St. Gertruds Konferens, Østergatan 7b, Malmø
n Tilmelding på ida.dk senest 14. april
n Selskabet for Jernbanetransport
iNtrodUktioN til microsoft projEct 2010
Der inviteres til en gennemgang af de nye funktionaliteter
i Microsoft Project 2010, hvor det nye ribbon (bånd)
straks viser nye brugere de markante ændringer der er
kommet til i værktøjet.
De nye funktioner til manuel planlægning, oprettelse af
opgaver mv, deaktivering af opgaver gennemgås ligeledes.
Demonstrationen tager udgangspunkt i en gennemgående
plan.
I pausen serveres en øl eller vand. Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 122841
n 27. april kl. 17 - 19
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 25. april
n Maskinteknisk Gruppe København
picasso frEd & friHEd - mEd iB lorENzEN
Louisiana viser en spændende udstilling af Picassos
kunst i de sidste 30 år af hans liv.
Ib Lorenzen vil ved rundvisningen give os et godt indtryk
af Picassos sociale og fredselskende holdninger og
hans betydning for samtidens kunst.
Læs mere på ida.dk.
Pris for IDA medlemmer og 1 ledsager 100 kr. pr. person.
n Arr.nr.: 122797, 122798
n 27.april kl. 17.30 - 19 (122797) og 19.30 - 21 (122798)
Louisiana, Gl. Strandvej 13, Humlebæk
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 25. april
n KulturForum
ida.dk
argENtiNsk taNgo - EN aftEN mEd
oplEVElsEr
IDA-PROCES byder på en dejlig oplevelse i forbindelse
med dansens dage i april. Vi arrangerer et kombineret
arrangement med oplevelse, foredrag og smagsprøve på
den Argentinske Tango.
Gunner Svendsen – Foredragsholder, underviser og initiativtager
til introduktion af Argentinsk Tango i Danmark
– introducerer deltagerne til den Argentinske Tango, i
teori og i praksis. Læs mere på ida.dk.
Pris: 120 kr. inkl. et glas argentinsk vin og snacks.
n Arr.nr.: 122927
n 27. april kl. 18 - 23
Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18,
København S
n Tilmelding på ida.dk senest 22. april
n IDA Proces
micro-NaNo moUldiNg sEmiNar -
tEcHNologiEs aNd applicatioNs
ATV SEMAPP/The Polymer- and MicroNano groups in
cooperation with Dansk Maskinteknisk Selskab (DMS),
IDA and the EU Network on Converging technologies for
micro systems manufacturing - COTECH invites to 2nd
Micro-Nano Moulding Workshop.
The workshop is organized within the dissemination
activities and training for professionals of the European
Project ‘‘COTECH-Converging technologies for micro
systems manufacturing’’.
COTECH is a Large Scale Collaborative Project
supported by the European Commission in the 7th
Framework Programme (CP-IP 214491-2) of which DTU
is an active partner.
The Workshop will present the latest technologies and
applications within the field of micro and nano moulding
with presentations by speakers from industrial partners,
research centers and universities.
Se full programme and registration fees on www.atvsemapp.dk
or www.ida.dk/arrangementer (meeting no.
122788). Discount for IDA-members and early bird registrations.
n Arr.nr.: 122788
n 27. april kl. 8.30 - 16.30
Danmarks Teknsike Universitet, DTU, Anker Egelunds Vej,
bygning 101, lokale 1, Kongens Lyngby
n Tilmelding på ida.dk senest 16. april
n Dansk Maskinteknisk Selskab
HUsk VEd tilmEldiNgEN
at oplysE diN
mailadrEssE, da dEr
EftEr mØdErNEs
afHoldElsE Vil BliVE
UdsENdt ElEktroNisk
EValUEriNgsskEma

KØBENHAVN/fortsAt
iNtroduKtioN til Microsoft projEct
sErVEr 2010
I juni 2010 blev Project Server 2010 frigivet af Microsoft.
Den nye version, der er baseret på SharePoint 2010,
demonstreres på dette møde, og der er meget nyt at se på.
Gennemgangen præsenterer den nye brugergrænseflade
samt en lang række nye funktioner, som vil give brugerne
meget mere styring over deres projekter og portefølje.
Oplev også de nye features som TeamPlanner, manuel
skedulering, porteføljestyringsmulighederne og meget
mere.
I pausen serveres en øl eller vand. Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 122843
n 28. april kl. 17 - 19
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 26. april
n Maskinteknisk Gruppe København
VMwArE – EN VirtuEl VErdEN MEd
MAtEriEllE KoMpoNENtEr
VMware og virtualisering er blevet hverdag i de fleste
virksomheder, der i stigende omfang baserer deres ITsystemer
på virtuelle servere. Men hvordan er teknikken
skruet sammen?
Vi har fået VMware Danmark til at behandle teknologien.
Hvordan fungerer den, hvad sker der i maven på
VMware og hvordan bruges den. Hør også om nogle nye
udfordringer på sikkerhedsområdet.
Gratis for IDA-ITs og Dansk ITs medlemmer.
Øvrige 250 kr.
n Arr.nr.: 122090
n 2. maj kl. 16 - 19
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 28. april
n Selskab for Informationsteknologi
VEjVANd - HVAd gØr Vi VEd dEt?
Betalingsarrangement. Læs mere under arr.nr.
n Arr.nr.: 122201
n 4. maj kl. 10 - 16
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 29. april
n IDAmiljø
MAd – ENErgi og sANg på BryggEN MEd
ANdErs Eldrup
Oplev denne særlige aften, hvor vi starter i den hyggelige
Café Alma med en 3 retters menu inkl. vin, inden vi går
til Mogens Dahls koncertsal hvor Anders Eldrup vil
underholde os.
Prisen for denne særlige aften er for IDA-medlemmer og
en ledsager 430 kr. pr. person inkl. menu, entre og pausedrink.
Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04.
n Arr.nr.: 122872
n 9. maj kl. 17.30 - 22
Café Alma, Isafjordsgade 7, Islands Brygge, København S
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 28. april
n KulturForum
MEdlEMsKAB Af
fAgtEKNisKE NEtVærK
Er grAtis for
MEdlEMMEr Af idA
HAVViNdMØllEfuNdAMENtEr
Vil du gerne vide mere om projektering og konstruktion
af havvindmøllefundamenter, har du ved at deltage i
dette arrangement en enestående mulighed for at få
indblik i, hvordan en dansk virksomhed har opbygget
kompetence på dette felt og markeret sig solidt på det
internationale marked.
Mødet indledes med en kort rundvisning af Rambøll’s
nye domicil i Ørestaden, hvorefter der vil være en introduktion
til Rambøll Wind.
Der vil specifikt blive afholdt foredrag om design af primært
stål og sekundært stål. Foredraget om stål afholdes
primært på engelsk.
For yderligere information se www.ramboll.dk.
Der vil i pausen bliver der serveret sandwich, øl/vand.
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 122876
n 10. maj kl. 17 - 20
Rambøll Danmark A/S, Hannemanns Allé 53, København S
n Tilmelding på ida.dk senest 6. maj
n Dansk Maskinteknisk Selskab
lAwrENcE BrowNlEE - til BEl cANto
gAllA i tiVoli
Den amerikanske tenor Lawrence Brownlee er tidens
varmeste bud på en ægte bel canto-tenor. Han synger her
for første gang i Danmark, og i det repertoire, han gør
allerbedst lige nu. Sangkunst på højeste niveau – med
bl.a. arier af Rossini, Donizetti og Bellini hvoraf en arie er
med hele ni høje C’er!
Læs mere under mødetilmelding. Pris for deltagelse 660
kr. Max. en ledsager.
Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04.
n Arr.nr.: 122923
n 23. juni kl. 17.30 - 21.30
Restaurant Hercegovina, Bernstorffsgade 3, København V
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 28. april
n KulturForum
iNgENiØrforENiNgENs ordiNærE
rEpræsENtANtsKABsMØdE
iNgENiØrforENiNgEN HoldEr ordiNært rEpræsENtANtsKABsMØdE
lØrdAg dEN 14. MAj 2011. forslAg, dEr ØNsKEs BEHANdlEt
på rEpræsENtANtsKABsMØdEt, sKAl VærE HoVEdBEstyrElsEN i HæNdE
sENEst 4 ugEr fØr MØdEts AfHoldElsE. forslAg sENdEs til:
iNgENiØrforENiNgEN i dANMArK, Att.: HoVEdBEstyrElsEN
KAlVEBod BryggE 31-33, 1780 KØBENHAVN V

LYNCH
IngenIørens bagsIde
postboks 373, 1503 kbh. v.
lynch@ing.dk
Tungtvejende argumenter
Ugens håndbårne
Vor læser på Haslev-egnen har i en annonceavis
set et meget specielt Marinebatteri, der
sælges efter noget, man i annoncen kalder
‘Aldi-princippet’:
Hej bagsiden,
Jeg fik søndagskaffen helt galt i halsen af
grin da jeg læste beskrivelsen af dette fantastiske
batteri.
At man ligefrem er nødsaget til at sætte
et ekstra kraftigt håndtag på batteriet pga.
den høje ladekapacitet og lave selv-afladning,
har jeg godt nok aldrig hørt.
De stakler, der laver reklameavisen,
skriver jo bare, hvad de får leveret. Men
det er et godt eksempel på, at ikke-teknisk
funderede personer forsøger at forklare
noget teknisk og så ender med noget totalt
vrøvl – til stor fornøjelse for os andre.
Fremover nærlæser jeg altid reklamerne.
Underholdningsværdien i dem er helt
på højde med diverse andre medier ;-)
Med venlig hilsen
Jens Sabroe Pedersen
Mere typisk ingeniøræstetik
YoUSeeS øjebæ