Tre læringsrum og IKT - Pædagogisk IT-tema
Tre læringsrum og IKT - Pædagogisk IT-tema
Tre læringsrum og IKT - Pædagogisk IT-tema
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
50<br />
Konklusionen på projektet vil så omfatte en bekræftelse på eller afkræftelse af<br />
arbejdshypoteserne.<br />
Fordelen ved denne fremgangsmåde er at eleverne nemmere kan styre projektarbejdet<br />
fordi arbejdshypoteserne sætter rammerne. Desuden tager de i<br />
deres undren udgangspunkt i deres forforståelser, jf. den konstruktivistiske<br />
læringsteori. Det er lærerens opgave som konsulent at rådgive eleverne i forbindelse<br />
med udarbejdelse af arbejdshypoteserne.<br />
Elever kan ikke umiddelbart beherske denne arbejdsform. Man skal træne<br />
arbejdsformen på forskellige måder, idet man i en pr<strong>og</strong>ression beder eleverne<br />
om at arbejde med en eller flere faser hver for sig. Man kan have projektarbejder<br />
hvor der lægges vægt på enten undren, arbejdshypoteser, præsentation,<br />
indsamling eller bearbejdning af informationer. På Vanderbilt University i<br />
Memphis i Tennessee opererer man med at eleverne skal lære at arbejde problemorienteret<br />
i undervisningsrummet før de er i stand til at arbejde med problemorienteret<br />
projektarbejde (CTGV, 1998a eller 1997).<br />
Svage elever har ofte svært ved projektarbejde. De kræver ofte velstrukturerede<br />
undervisningssituationer. To svenske læringsforskere, Gerhard <strong>og</strong> Gerd<br />
Arfwedson, mener at selvstændig læring er godt for de stærke <strong>og</strong> vanskeligt<br />
for de svage (Ternström, 1996). Aufenanger understreger <strong>og</strong>så at strukturerede<br />
opgaver er godt for svage elever, <strong>og</strong> ustrukturerede opgaver for stærke elever<br />
(Aufenanger, 1996a <strong>og</strong> b). Det samme synspunkt bekræftes af Isabel Byron<br />
(Byron, 1997a <strong>og</strong> b).<br />
Hvis alle elever skal lære at arbejde projektorienteret, bør lærerne sikre sig<br />
at eleverne træner de nødvendige kompetencer. Man kan ikke bare sige til eleverne<br />
at de nu skal arbejde projekt- <strong>og</strong> problembaseret. De skal f.eks. lære at<br />
læse tekster, forholde sig kritisk, stille spørgsmål <strong>og</strong> arbejde i grupper. Denne<br />
træning bør ikke kun foregå i ét fag, men i flere fag samtidig. Hertil er lærerteam<br />
velegnede fordi flere lærere kan træne forskellige projektarbejdskompetencer<br />
samtidig.<br />
2.5.4 Hvordan kan <strong>IKT</strong> støtte projektarbejde?<br />
På de svenske gymnasier hvor <strong>IKT</strong> <strong>og</strong> problembaseret læring er centralt placerede<br />
i undervisningen, indgår handlingsaspektet ikke i projektarbejdet, med<br />
undtagelse af sundheds- <strong>og</strong> socialgymnasiet Birgittaskolan, hvor projekter<br />
l<strong>og</strong>isk set nemt fører frem til en behandling af patienter. Desuden tager projektarbejdet<br />
ikke altid udgangspunkt i mere problemorienterede spørgsmål. Derfor<br />
indrømmede flere lærere <strong>og</strong> rektorer at PBL i de fleste tilfælde reelt fungerede<br />
som emnearbejde. Emnearbejdet er kendetegnet ved at man belyser et emne<br />
ved at fremlægge en opgave hvor faserne 3-6 udgør kernen i arbejdet (Studierejse<br />
til Sverige, 1997).
Change language