si non Oggi, Quando Allora - Diktonius Text

Simon Grabowski
DEN BLÅ ROSE
- Kulørte klange fra Kandrimsky’s Café
~ : / 64 digte
/ Kandrimsky-kvintetten nr. 1

Diktonius Text förlag
www.diktonius.se
________________________
Den Blå Rose
(c) Simon Grabowski
Omslag: Scribere
Omslagsbild original: D Sharon Pruitt
Sättning: Diktonius Text
Tryckt i Stockholm 2011
ISBN: 978-91 -86921 -04-0

: ~ si non Oggi, Quando Allora ~ ?
Gallileo et al.

ÖVER TROLLSPEGEL-SUNDET,
eller
HUR DET FORNA SKALL ÅTERKOMMA I DET YT-
TERSTA:
Inledande Företal till ”Den Blå Rose”
En vän och universitetskamrat till mig i Vancouver – det var för nu nästan
otroligt många år sedan, men likafullt ett klenodminne än Idag – roade sig då och
då med att kalla mig ”A Prophet of the Past”. Som åren gick upptäckte jag gradvis,
att en sant profetisk utsägare av Det Kommande först och sist måste kunna utsäga
Det Förgångna – eller: hur det forna skall återkomma i det yttersta. – Närvarande
diktsamling är tröskeln till en sådan dubbel, spådomsvisionär utsägelse om poesins
öde i Danmark, och det är en del av denna trolldomsfunktion att boken inte börjar
med att ges ut på sitt danska hemlands sida av Öresund, men på hinsidan, kort
sagt i Sverige. – Med tanke på våra två grannspråks ställning i varandras länder kan
denna satsning – den första någonsin i dessa två grannländers poetiska litteraturhistoria!
– förefalla desperat; men jag föredrar att till varje tid kalla den,
helt enkelt: universalpoetiskt trolldomsrevolutionär. – När en i förfjol redan nästan
fullsäker utgivning av dessa dikter på ett mellanstort förlag i Danmark i Näst
Yttersta Sekund, och av helt särskilt hög-delikata täckmantel-postulerade pseudoanledningar
med gåtfullt anad krypto-politisk botten, alldeles plötsligt gick i
stöpet, valde jag, ur ett intuitivt hamlet’sk strategi-sinne, att i stället lansera denna
diktsamling som ”a play within a play”: på andra sidan Sundet. – Den ingår alltså
kort sagt i en kommande litteratur- och komet-omvälvningskrönika i Sydväst-
Norden; vare sig nu detta månne eller inte månne omedelbart framgå av själva det
poetiska text-innehållet. – Med denna orakel-förutsägelse har jag härmed kort sagt
tagit det första av min livsresas avgörande steg vidare fram från ’A Prophet of the
Past’ till ’A Prophet of Things to Come’.
I fortsättning av detta svenska Företal är boken försedd med en ordinär allmän-inledning
på danska, och en efterföljande separat-tema-specifik introduktion
på svenska. Bägge dessa separata inledningar är förstås riktade – som detta inledande
Företal – till Bägge Länders Läsare.
Och därmed har nedräkningen till denna säregna asteroid-underjordiska diktutgivning
börjat.
4
- Köpenhamn, den 24. maj 2011
Simon Grabowski

ÅBENBARINGSSEKUNDETS ALT-
OMHVÆLVENDE LYNSKÆR
- Dansk introduktion til Sveriges-udgivelsen af ”Den Blå
Rose”.
Hvordan kan man vide, helt ud af det blå, og med umiddelbar, ubetinget
sikkerhed: Hvordan kan man ane, vide, udsige om et indfald, att dette indfald er
absolut, garanteret førstegangs - ?
Hvordan kan jeg kort sagt Vide og Forkynde, at dette er og blir Første Gang
en dansk digter udgiver en digtsamling i Sverige - på dansk?
Svaret er enklere end simplest: Visse ting VÉD man bare, når de sker, véd med
den form for sikkerhed som er den eneste fuldstændige: visheden. Thi visheden –
ja, visheden det er selve åbenbaringssekundets eksplosions-alt-omhvælvende
lynskær. Sådan.
Så det er altså kort sagt første gang i Nordens, Jordklodens, Solsystemets, i
hele Mælkevejsudkantens poesi-historie, at en digtbegivenhed af denne art finder
sted! Selve handlingen, selve kabalen er selvfølgelig sindssyg; en sanseløst
enestående heurekabale-handling af en åndeløst enestående galskab. – Men vel at
mærke en galskab af netop Hamlet’sk art – thi: There’ll be method, mind you, in the
madness. Så er det bare spørgsmålet, hvordan denne metode-i-galskaben vil blive
indfriet og forløst! Måske ikke aldeles lige omgående med det samme. Selve
sprogbarrièrerne fra dansk til svensk ved man unægtelig på forhånd alt om. De er
mildt sagt lige så uoverstigelige som i omvendt retning.
Men een ting ville man jo altid så i det mindste kunne håbe på: at selveste
nysgerrigheden i kølvandet på en sådan handling vil Sænke Bommene og alligevel
lokke en og anden svensk lyriklæser ud i dansksprogethedens lårdybs-ditmarskede
hængedyndsmorads. – Som et indledende forsøg i denne retning medfølger et helt
særskilt forord på svensk; skrevet specifikt-udtrykkeligt altså til digtsamlingens
svenske læsere, men selvsagt også åbent for den danske læser som har blod på
tanden til at forvilde sig ud i det. Der er altså disket an med – i tillæg til selve den
svenske Åbnings-Fortale – to heltigennem forskelligtopdækkende efterfølgende
indledninger, og hvis jeg havde triplet op med en Yderligere Tredie, kunne det
måske endda være blevet på Hamlets og hans omnipræsente scenedigters så
5

efterhånden evigt velkendte, så nuomdags ustandselig rundtomspændende,
alverdens-omklingreklirrende fuldklodemål. – Men dette sproglige treklangs-orgie
begår jeg dog nu alligevel nok ikke, jeg underkaster mig vel i sidste ende så altså
kort sagt begrænsningens og mådeholdets nordlys-gyldentslebne scepter og Nøjes
med et Sammenfattende: Good Night and good luck!
- Søerne, København, 22.- 23. maj 2011.
6

HUR MIN DANSKA DIKTFLOTTA RÄKNAR
NER MOT NOLL - :
Introduktion till
”Den Blå Rose”
I.
Under andra världskriget kunde det mycket väl ha blivit aktuellt för engelsmännen
att återerövra ett ockuperat Storbritannien med Canada som språngbräda.
Jag har alltid tyckt att detta på sätt och vis var en storslagen tanke. I alla fall
passar den inte så alldeles värst som en lekfull droppe av inspiration i närvarande
satsning; en satsning som redan i sig själv måste vara enastående i nordisk litteraturhistoria.
- Att ge ut en dansk diktsamling i Sverige – på danska! Och väl att
märka, även: ge ut den för första gången, oläst av en dansk publik, vilken i bästa
fall då alltså kan få läsa den via sin svenska utgivning. Med tanke på det maximala
läsmotståndet mot varandras språk i just dessa två så maximalt närbelägna grannländer
är detta väl å det närmaste en självmordshandling. Det är just därför jag väljer
att i stället fokusera på min inledande liknelse och föreställa mig, att jag är de
samlade brittiska exil-styrkorna som angriper Utifrån, över havet (eller åtminstone
Sundet!) mot det ockuperade hemlandet.
Alldeles exakt, ja. Ty ända sedan jag gav ut min första diktsamling, ”Syv-Fire-
Seks, eller Vejen til Gådernes By” på Gyldendals delikatessguldkrönta förlag i
Köpenhamn, har min innersta åsikt varit den, att lyrikens Danmark är ett i grund
och botten ockuperat land. Några av dessa dåvarande ockupationsstyrkor av
välsmort lierade elit-etablerade kritiker och författare har avlidit sedan dess och ersatts
av nya, andra av de gamla finns fortfarande kvar, men en särskild fasett av
sammanhangskraften i denna förenade maktfront har växt fram under dessa mellanliggande
tre-fyra decennier: Författarskolan i Köpenhamn som tagit över s a s
självaste kärnan i denna infiltrerings- och ockupationsstruktur och från år till år,
via i synnerhet sina stödpositioner i den köpenhamnska kritikerkåren, tätnat sitt
grepp om lyrikutgivningens Inne och Ute. Det var i erkännande av det nyttolösa i
att än en gång kämpa sig fram till uppmärksamhet kring en ny lyrikutgivning i
fullkomlig disharmoni med de etablerat tongivande trenderna, att jag till slut har
valt denna lika drastiska som enastående lösning: att komma ut med en samling
dikter på danska på ett svenskt förlag.
II.
Saken är den, när det gäller min nuvarande diktning – det vill säga, såsom jag härvidlag
diktat under de många senaste åren – att den är otraditionell redan genom
7

sin, i gammaldags betydelse, helt omedelbara formella traditionalism – som är
inget mindre än klassisk-metrisk rimdiktning. Min universella profetia här och nu
är, att det just nu bara är en fråga om tid när den metriska rimdikten kommer att
återvända i fullt fri dressyr till lyrikens arena – MEN att denna sig återöppnande
famn då, i alla fall i Danmark, som vanligt kommer att från första stund vara strategiskt
monopoliserad och styrd av den så maktfullkomliga och allestädskompakta
småstadsköpenhamnska litteraturinstitutionen. I denna stundande ”revival” av den
klassiska rimdikten kommer det att bli generöst utrymme för allsköns banaliteter
av genuinaste slag; just för att den metriska rimdikten varit borta så länge,
kommer det att ställas väldigt beskedliga krav till själva originaliteten i återupplivandet
av denna genre. Några av de samma trendbevakare som i sin tid varit med
om att tränga mästarlyriken av sådana klassiskt subjektsförankrade poeter som Tove
Ditlevsen och Frank Jæger ideologiskt beräknande ut i halvmörkret till kulturpolitisk-strategisk
förmån för jakten på ett diffust konturlöst-postulerat,
utopiskt-illusoriskt kollektivmedvetande: några av dessa t o m samma personer
kommer att ta bumerang-översvallande del i hyllningen av de nyaste a priori salongs-godkännbara
pionjärer som anmäler sig som de första i re-introduktionen av
de gamla skrivarterna, och hälsa den som originell; enbart för att dessa skrivarter
varit borta tillräckligt länge för att ha samlat ihop till att bli en litteraturmaktpolitiskt
fullt konjunkturmanipuleringslämpad nyhet. – När allt detta börjar hända på
min ockuperade danska hemmafront, kommer vi att kunna se fram emot en massa
lättköpt och lättsmält banalitet, generöst utropad till sinnrikhet, och det är just en
sådan kommande salongsfähig schablon-banalitet, vars Omedelbara Frånvaro jag
kan erbjuda en lyrisk publik i mina, formellt sett klassiska, rimdikter av ett innehåll
där gränsen mellan det traditionella och det otraditionella inte går att ta fasta
på. Det skulle givetvis komma att bli för subtilt, kort sagt för taktiskt
svårhanterbart, för den litteraturpolitiska maktapparaten i Danmark; därav nu
detta omsiderliga beslut om en lyrisk återkomst till min själländska ö via det
svenska fastlandet.
– Så kort sagt, alltså, Mina svenska damer och herrar läsare! Rygga inte tillbaka
för att ta upp kampen med mina ruter-ess-slipade och av och till såväl Kandinsky- som
kanske även lite Dalì-aktiga rimdikter på mitt hemlands danska språk!
– Och härmed förklarar jag min dansk-svenska dikt-invasion i Danmark öppnad
och inledd - ! ! !
8
- Öckeröarna, den 5 maj 2011

ANNONCERINGS-PRÆLUDIAL MEGAFON-
GADE-KVINTET-REVY FRA DEN FIREHJULS-
RULLENDE INTRODUKTIONS-HØJTTALER
PÅ EN SPINDELGRÅ DAG SIDST I JANUAR
Persona var et pattebarn
komfaldera badut
Fru Trildsløjf sank i sytten garn - Flovst Ebbe var i skrylvspindsbad
comme-il-ne-faut komfut zerlosylejl zlambåt
Han fik sig selv til klinkfløjtsmad
grillet såvel som råt
- Fantomet stod i højenloft ”Forbi” er en sky i Fløjentoft
forfærdelsen lå i læ som vrindes i dry og græ
STJERNARIO
Stella Dixtra, har jeg da ikke gi’t dig alt
Med mit liv jeg betalte, betalte for vidskuets salt
Jeg har levet af sorte, syngende, flammende diamanter
sniger mig rundt Som en Død i de vridlystes Dal nu og vranter
Stella Scripta, du har pint mig i luende lænker
du har rovført min hånd, du har trangvendt min ånd
Stella Tonica, jeg mit hjerte til slut dig skænker
og min sjæl til jer alle, min sjæl, så smyllnsk som en spån
10

TEKSTEN OG VÆKSTEN
Tournedosa var et snaktændt garn
ordene spandt sig i væv
Hendes skønhed vidt over lande var farn
og nu også til Heksten den ræv
- Og heksten sig skaber om til en fé : Og teksten forhekster i féens gevandt
som er lavet af lutter tekst Tournedosa fra vipper til fod
der óveralt sig på jord kan la´se så Át hun blíver en lærdomsgesándt
uden hvert knurhår af hekst en hun-kvadraturens rod
REGNDRUEVÆLD
.... Tournedosa blév et skákglemt bárn
som tæller på kugler i drøm
Hun går i vildsøvne i sit garn
og tisker sig tystpå i røm
Dit smil, hvor dog ofte så tindrende Du er som en lystgrotte fuld af ballet
at det gør ondt i mit hjerte en sø med en glitrende flåde
Din latter så tit så lindrende Du er din inderste fakkels stafet
at den fortryller min smerte mellem sølvsegl og ur-mørkets gåde
~Du tindrer i alvor, du stjerner i smil
dine ord er som ildfløjlets klange
- Dine tanker: et lyn af årtusindvælds pil - -
...dine læber som ulmgryets sange
11

F Fasanernes regnbuerislen
A blev pludslig en morgen til hvislen
S Et lyn skød til jorden som læbe
A og knitred’ sig vej til sin kæbe
N
E - Lad være at sovsen var lækker
R alene højst søvn-gnist den vækker
N : Et syn klang til søgnfjords som gafler
E syv skjald-snuer trendskrød Bag tafler
~ ti snøglfruer tændflød i snafler
12

-TO TILEGNELSESDIGTE: POETENS
PARALLELPSYKODOBBELTE SELVPORTRÆT
GLEMDÅBSLANDET
På denne boulevard i den vrangtændte by
skulle vi blindtrå vort inderste ly
I dette hvælv under glemslernes bro
skulle mit spejlminde spaltes i to
I denne løngang af krybsorte flammer
lurer den spådom som lys-nerven lammer
Fra dette murslot af tusinddrømt vanvid
tårnes til verden dit aftendybs sandvid
SPORHUND PÅ SKUMRINGSSTI
~ et pensionistdigt
Hver gang jeg kigger ind på Scotland Yard
er de kørt fast i noget mindre smart
De ser distræte ud og snakker løs om vejret
så véd jeg lige straks at de har nog’t i gæret
-: Så sir de pluds’lig: ”Skværmlok, nú allígevél
du kom forbi, her er en lillebitte ting
som Sikkert vil dig Kede mindst trekvart Ihjel
... så la’ Os end’lig ikke lirkstre dig i sving”
... Salæret følger både punktligt og diskret
og der blir ikke Over løn-papirer Svedt
De véd Når deres steg Har brug For stjerndrys-saltningen
-: i Yard’en SladreS ikkE tiL sjAngkAlforvalTningeN
13

I : PROLOG -: FORAN MØRKETS FORHÆNG

TILBLIVELSESKVALER
Nede på bunden af det hule knæ
vogter der en drage med et blik der sir Bæ
Og blikket det skyder så mangt et lyn
de kommer fra hvert Sit øjenbryn
- Øverst fra toppen Af det glemte træ
synger En tranceblå synsk clairmysǽ
...Henne om hjørnet nede i kælderen
strejker før midnat genstandstælleren
16

FORAN MØRKETS FORHÆNG
Det dunkle rige hvor skyggen er hersker
ligger aldrig et lys-sekund borte
Det dølger sig líge Bag svínget
- så mulmstråledrilsk i det sorte
- Og måske, hvis du Kálder på Skýggen
før glemdybet røver dig bàgfra:
den stúnder Som Før til din tjéneste
vil Terne Dig lys af det væneste
... - : Dog Fuldt Sélv må du Gén-trå dit Ønske
hvis du Víl at Skyggernes Fyrste
skal Tínges PåNY dig til Væbner
og Slå Gry om de Tørstslukte Skæbner
17

KAMMERMUSIK
Mørnede mønstre hvisker
ørknede ønsker tisker
plyndrede hjerter klaprer
krympende kerter blafrer
Flakkende pulse flimrer
Knikstrende helse svimler
Slukkede længsler lyser
Savnfrosne stængsler fnyser
18

II : HÅRNÅLESVING

PROLOG TIL SANDHEDERNE
: En verden i skinnende sort og sprængende hvidt
Med det sorte som mere end sort, og det hvide som Flængstret granit
Ja, en verden i kul og i glødende kridt
hvor det sorte blir lyst, når det Hvide slår Mørkt, langs om ridt
- En verden i grungstrende malm og stejlende is
og trilliandrer af sjæle som blir pisket til skum af et ris
En verden i hvælvstormshvirvlende ondskab og ynk
En verden af vrinskende vælde og bundløst synk
...En tiara bag græsset, en tørstende verden bag skyen
som spindes i drømgrav så fjernt Over skyen, så Glemt under Byen
En verden bag garnenes runer, bag skæbnernes syner
En afgrund som vråndres i græm når Tinderne Lyner
20

HÅRNÅLESVING
I en digten dyb som dunder
gik min drejst svangfundigt under
I en tænken tværsk som tinder
fløj jeg skævt af Ti tons Kvinder
I en rusen vild som vinger
fik jeg svøbt mig alt som klinger
~ I en smægten smal som sminke
ender du Som pudderskinke
21

SØVNSIGERVISE
Hjernen ånder ind Sølvet gik i stå
Ilden står i vest Støjen går i bukser
Danse kind mod kind Pesten fløj på skrå
bjerger oftsomt bedst Vrå gør vrinsk af dukser
Sorg blev sparsomt vendt
Glæde sjældent vækket
Vær blot alt bekendt
og stå stejlsomst gækket
Skæbnen frynser pjalt Hjernen drypper svind
Nød er nøgnest nærmest Lyset gror i søvne
Sod gir Livet Salt Mindet skumrer Ind
Synssvag nemt går sværmest Klangskær spår i døvne
Livet trevles Op
først Når det Er levet
Hjertet slås i stop
når dit sagn Er skrevet
22

NEJ, NEJ OG ATTER NEJ
Jeg har nok i min ene sutsko
den svubrer for os begge på vor smutkro
Der er svind i den søsterste slippers
hver trindste søndag får den sig en kip-pers
Der er gang i min blå galoche
og Skjoldfru Emmenthalers gyldne broche
- På torsdag er der bal i Grylle-Bovelse
det er den lige ringvej til forlovelse
REFR: Nej, nej og atter nej
jeg går min egen vej
Hiv, Høj og atter hej
jeg flår min egen steg
Luxor og Tralrundborg
hyldstrer de samme lår
Slurkstrøm og Atterdas
slingred på samme pas
Kommissær Klimstrangcèll med kone
- hun hedder jo for røvrigt Chlione -
gik amok på Den gyldne Klipfisk
og steppede falset på en flip-disk
Halloween Hermelin i vanter
forlynxstrede sig i en panter
Fridolín Filipín i Flinkeby
tog på charlatanferie på en sminkesky
23

REFR: Nej, nej og atter nej
jeg går min egen vej
Hiv, Høj og atter hej
jeg flår min egen steg
Luxor og Tralrundborg
gnyldstrer de samme lår
Vringstsnørk og Plattergas
slingred på samme pas
Jeg lå í med borgmesterens børste
den lærte mig for sandring at tørste
Jeg kneb flot af Tjavs Fnullertjørns Nelly
hvor sindenbords hun énd syntes skél-lig
Jeg er mæt af forgangendrømstærte
og item af en hel masse lærde
Men min nattergals sølvsorte øjne
sir spar-syv til de svimleste løgne
REFR: Nej, nej og atter nej
jeg går min egen vej
Hiv, Høj og atter hej
jeg flår min egen steg
Luxor og Tralrundborg
grynstrer de samme lår
Snorksprøjt og Skratterglas
slingred på samme pas
24

VÆRELSENS STUNDGRY
Er paradislængslen andet end længsel
éfter dét barndommens dyb der gik tabt
Dengáng vi på vinger, hénover vandet
var til stéde i, ópslugt, át vi var skábt
Óg det var détte, som Vár paradísisk
óg det var dét, som vi vóksed Frá
Men vǽrelsens stúndgry er Sélveste dét At
bli genforenet med dét vi Vár
Og frá det Íntet ví Ér på véj mod
må denne gang vi vor skabthed vriste
fór at bevíse át vi har lévet
ŏg ví har víllet hvad ví har drévet
25

TAROK
Knapsmerdiske skjulsøm lufter sine tanker
Et ægte hjerte i agtertårnet banker
Føníxstriske fægtescener krøb af drilst i Næstfred
- Lær mig at længsles langs en øjnstum græsbred
Stjernskrønlige salmer tvinder sprulst Af silke
Jeg ferskner i skrylverskind til drulst for Wrillcke
Trefoldige søvngry sanked’ hævd i Herning
på havet synger et sejlgarn Om Din gerning
26

ORAKLETS HJERTESUK
Jeg ligger vågen i drømme
og lytter til livets kor
og livets smuldgrund Forsvinder
og Gengryr så Klar under jord
Dér ser jeg det altsammen Sådan
som Băg Søvn det just sámspundet Ér
i strål-prismenattens klanglys
i klarsigersjælens skær
... Men farte det med mig Tilbage
som vid-syn i fuldstjernet al-pragt
-: når skal det mer vidklart Mon Vinges
end smalgrus-hjemvågnelsens falddragt
27

III : SLINGERSAGA

ENDELØSE OMVEJE
Klangstringvreret skvældronade
blev min glyngstre knirkstrapade
Tranciperet egenskade
blir min grav på tolvte gade
30
Perturberet livsbagage
gjaldrer blindt i dybets sale
Kandiseret kamouflage
svøber sig Om hjertets tale

TIDSHJULETS TÅLMOD
De sidste dages hellige
er rundt sét rét forskéllige
een stiger op med solen
een gemmer sig bag stolen
De triste dages heldige
er ikke særsynt vældige
de sanser bare penge
har blips i alle senge
De blinde dages seende
får skær af plumpt-sig-teende
de bakker bort fra stegen
og truer spredt ad legen
De glemte dages Søgende
opstjerner faklen døende
og planter den I Siden
langt Ud I eftertiden
31

SLINGERSAGA
eller
Retour au Paradis
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Min tunge løb ind i mamruladen
dét var endnú mens vi boede i gaden
- jég lå i dvale, i álle syv sale,
og Legede Nærvær, til nød, Mod facaden
Dit hjerte sprang Ind i syndefaldet
og hamred for højt til At ræddes For skraldet
Fra Os Begge forjaget du omflakker plaget
og Venter, langs vidløse skrænter, på Kaldet
- Vi sér hinanden stjålstumt af og til
og Hver os Selv måske i tysthed Spørger:
Hvad Om en dag os Englen ynke Vil
og ha’ fået Nok af to som os der sørger
32

DEN YDERSTE UNGDOM
Ilden skal dø imorgen
asken skal antænde sorgen
sorgen skal grundsmelte isen
floden skal lyst-vække visen
Visen skal genbrynde flammen
røster skal fuldvågne Sammen
sjæl sig i sjæle skal spejle
sigt gennem Evighed sejle
Sagnet skal spindes i drømmen
Strengen skal skælme i strømmen
Fuglen Skal rune i gåder
alt Som den lyttende Båder
Morgnen tilbage Skal vågne
gen-gry På tærsklen Til natten
stien Sin indsigt favne
og hjemfri sin stævntråd af skatten
33

FRA INDERST TIL YDERST
Jeg kom aldrig i nærheden af
at være vrunk som en okse
men da dødsklokken klang ku jeg
alligevel ikke dø
Da fuldså jeg at jeg Skulle Leve
indtil vor sol Begynder at Vokse
længst ud blandt planeterne
for at sluge vor ø
Jeg var aldrig på sindhold Af
tidsskuets tårne
jeg gættede blot i blinde
fra syn til syn
Og Skulle allígevel dog så Våge
som vídfærdens norne
fra úrskælvets vugge
frem Til fuldsmeltets Lyn
34

IV : ALTID BARE DISSE TO

TERRORISTERNE
en troldstjerneminiature
Den lange vinter spandt sig vrangsomt Rundt Om sig selv
Jeg keder mig, mumled den, brandsomst Men svindklart ihjel
Den sølvgrå galoche vred sig i sine grildsvangre drømme
: Der hvisker en runeskygge Bag mine trildklangstre sømme
Den tårnspigre død tog ladegreb om Sin Sidste torpedo
og besTilte En sprÆNgdtflØjlskahyT på drØmfærgeN tiL
NigrEdo
38

SNOBRADACOBRA
eller
RIGTIGE VENNER
Skyggen af en viser
hvisker over uret
glimtet af en gifttand
glider Ud af buret
glider ud af huset
risler over gruset
knitrer Over marken
trindler gennem parken
styrer Ind i slottet
med de strunke palmer
alle ænser intet
kokken snørkler salmer
slangen er dresseret
blíppet fra det fjerne
durkblodsprogrammeret
toxitronisk hjerne
39
Diego Solidar Sin
livsensældste fjende
Guzman Zantipazto
dødens kys Vil sende
Ind i denne chips-snog
har han giftgramméret
blips til at omlængsomst
Guzz få hekspederet

-: Begge kryb i Samme
stund sit gift-mål stinger
Perlefjender Arm i
hånd Mod himlen Vinger
...Zantipazto selv Har
trimmet op en Enke
af de Værste Sorte
til sin ven at skænke
40
Ruten har forlængst den
kringlet Ind i huset
fjendens drømmegærde
præcifikt opsnuset

KÆRLIGHEDSFLAMMEN
- Hár du hørt om Hár du kún været
kærlighedsflammen méd den sámmen
Hár du lýttet den sóm med sølvskæret
í dit sínd áf en vínd
- Fík du sænket Dig
i dens afgrund
Fík den løftet Dig
på sit lyn
Éller mon hvísket
dybt dig i drømme
óm at forvandle
dit héle sýn
- Hár du forstrúkket Så at I først kan
kærlighedsflammen påny Søge sámmen
Blév du til ís når dit Lívssund har lúkket
og lod dén være hav sit spejl Om Din grav
41

USTANDSELIGE TIDSHAVSKRUSNINGER
Usynligt dansede kirsebærflammen ved náttetid
Algýndeligt bád for sig sélv Om hjèmskrínelse Ovíd
Forfærdet trak hertugens stemme sig ind i en vildfaren sky
Forhærdet pløkkede Dillinger bankassistenten smækfuld af bly
Forsirupsforgyldtcamoufleret fløjlede stemmen Bag disken
Jeg forhørte om prísen på en svinglørdagssol af Dens smísken
42

ALTID BARE DISSE TO
:Altid bare Disse To på hver sin fløj
er det hele ikke durkslet noget møg
for sig ret på midvejs-køl at kunne Holde
må med ror og sejl man køl-blods kunne trolde
- Jeg er blinddrømsvild af rædsel for den ene:
som en malstrøm fyldt af spindelgiftgrå grene
men den Anden Trodser striktfremt mIn forstaND
Den er som et vridflængt vrulmdybs trolddrømsbrand
... Hvis jeg opgi’r, Hvílken af dem Skál jeg
la mig sluge, la mig Slette evigt Ud?
Frau von Scylla? Miss Charybdis? … -: VRRHYYYHL MIG
prisen for at ta Jer beggenbords til brud!
43

DIVERGENS
Han søgte, han ledte
éfter den kvínde
i hvílken han kúnne
oceandybt forsvínde
- Hún ledte, hún Søgte
éfter en mánd
med sans for en strandplet
for dem begge på land
44

TILBAGEFØDSLEN
Tomheden er et mægtigt kar
íngen véd hvăd til hám den hár
Bág ălle néderlag, bág ál lýkke
venter den, grundtømt for hvér en krykke
Tomheden er af ælde så fuld
savner blot alt som Var Aldrig af guld
Thí må som tomhed dit mørksvind du Møde
sluknes af nulsvælget dybest til døde
- Vov at bli intet, drist at gå under
grund-slip hvér grén, hvorpå du dig grunder
-: Turd at Bli Eet med tomdybets ælde
Grønskes Tilbage i oldgryets vælde
45

VØLVSTJERNEFLODEN,
eller
DEN UENDELIGE HISTORIE
: Du rækker Ud efter Vort eget livs roman
Den er Langt Større end alle andre jeg ku’ skrive
Hver af de andre er blot som en drømblå fasan
Men Vi blev Genstands-Øjet i en Flod om at Blive
Den er for dig den Eneste jeg sku’ Fortælle
den gungrer hele verdensaltets saga
Men vi tør ikke kappes med dens frådstavns vælde
så lad mig drømmes i dens dunkle raga
46

V : I ULM OG MULM

Lindorm spíl dit gab
vrýl og vrædsel Skab
Flurp prinsessen Hel
Følget del for del
EVOLUTIONSRÆDSLER
Hajduk drask dit sværd
glirsk hvad du er værd
skøjt i liget fat
slyng det slurk i nat
Digter svirr’ din streng
søb af sky i flæng
:Gry fra ur-sols alt
morgner den til salt
Fenris vrulv dit vræl
fryns hver kalket sjæl
Nessie svaj dit nik
svøgl Mod Land dit blik
50

GENGANGERE
Tilsyneladelsen løfter os op
Vi syder mod dens svimleste top
Tålmodigheden spinder dig brev
Du mindes i bryntåger blot Hvad den skrev
Sandsynligheden hvisker mig voksmalm
jeg trevles, jeg Tvivles Så dybt paradokskvalm
Forelskelsers dæmringsgry koster Sig livet
Før svulmlysets zenith er Skakmørket Givet
51

BEGÆRETS FLUNKENDE MÅL
- Jeg vil have Croissant til Morgenmad - !
skrungred’ Statsadvokaten i sagen fra Kleintopfbad
- Jeg vil have Klofus Sovsen til rimnatsmad
hviskede Nostradamus ind i digtsynet glad
- Jeg vil have Antonius på Namsefad
smaskede krokodillen Og græd Så glad
- Jeg vil have Cleopatra til Tusindårsmad
smægtede Antonius i Nilens bad
52

I GYLDNESTE FALD
Det synlige ydre álvĕrdensált er údførelsén
áf en idé
som kun det Usynlige Inderste selvverdensurdyb er
Mægtigt At
høre Og se
~: Så at Måden På hvilken det Ser
og gåden Hvorfra det Hører
kan i gyldneste fald bli Emnet for de Sídste
jordiske Dages bøger
53

I ULM OG MULM
Som od-fjeld i dybet
er følelserne, sovende
de ænses til live
de luer til vejrs
de píl-flyr mod lyset
som ùd af skovene
de svirrer i fuldtræf
de flår dig til færds
- - Skal de herske som kulstøtter
over din skæbne
skal de lænke dit sindgry
i soklernes ulm
Éller vĭl víllende Du
fra índerst dig væbne
med hvĕr ód Som vil Tænde
dit gry af dets mulm
54

KANSLERDYBET
Jeg har en indre fjende
som vil Os det så vel
han vogter på hver chance
til at Slå míg ihjel
Han lurer overalt på
at få mig i Sit garn
med eet at få mig Atter
at se mig Blot som Barn
Hans hémmelige opdrag
er skjult indtíl den dag
jeg kan stå fast Imod ham
fuldt sikker i min sag
- Så sir han Det var Dette
vi begge vented’ på
Nu er mit opdrag fuldbragt
kan frít I Díg opgǻ
55

EPOKEKVÆRNEN
Efter regnen vendte lyset tilbage
og støvet var stadig så fast
Men himlen var fuld af klage
og vinden forvrímlet af last
Efter ordet vendte Sangen tilbage
uden skygge Af melodi
Efter underet Tog Sig Eventyret af dage
thi dets timer var tàlt og forbí
56

LEJESOLDATEN
-: Direkte kan de Ej virke ind
de stjerner der har strålet på dit forgangnes firmament
Men de kan stryge i drømme Langs din kind
og glimte dig nýt mód i uigennemtrængelighedernes cement
- Men hvis nye indfald Flyver bare Forbí
uden at fæstes til noget der kan bære dem
fordi Din hjernes fæstning er Blevet en si
og du end ikke kan fastholde dem ved at besnære dem
-: Så giv tabt, giv slip og Søg ikke mer at Skabe
noget der skal skabes Blot for at være Díg
Både fortid og nu, vov helt og fuldt dem at Tabe
- måske du vågner til slut på din sande vej
57

TANDEN OG TANTERNE
Nu tænker min visdomstand
igen på de troldskøre tanter
- Dèn skrøne, Er den virkelig Sand:
at de hækler forgiftede vanter
Sofie Augusta er dèn
af de to som står bét mod besathed
Hver gang hun tar blik på Ravina
man sanser et skræmdyb af mathed
Ravina fuldt længe har rænket
at min tand er På vrinkst med det hele
Ja, snart vil hun skamløst Vel Foreslå
at kulant vi profitten skal dele
-: Jeg sku’ nulsomst ha Fulgt mine Sko
mod det spøgelsesslot med De To
Jeg skulle Aldrigst ha Hyret det Værelse
så dyndstrakt en troldsti ad ærgrelse
... Sofie Augusta hvĕr dág
forgræmsket, Med advarsler Stumme
forsøger At fæstne mit øje
på Hver ondskab Ravina tør rumme
Jeg véd jeg forlængst Er fortabt
I min seng jeg må natligt Blot Vente
på den lydløstlistende tang
mod mit mundtøj som perlen Vil Hente
58

VI : GENVEJ TIL PISA

DODGE CITY
Stemmen er Jensens
men vommen er Svendsens
håret er Hindurs
men låret er Svindurs
Næsen er Kokkens
men nyset er Gokkens
tonen er Wolfram
men røsten er troldstram
Hingsten er herlig
og helten langkærlig
skurken er snedig
heltinden er svedig
Scriptet er grusomt
men plottet er brugsomt
Scenen er rådden
men lystkeglen lådden
...Filmproduktøren
havde Tabt Sin kalender
-: Alle Sild Ud af Døren
til Syvstorken vender
60

LINEDANS
//: Elzbieta bàd mit øje
og sy det på min trøje
Jeg skal med gud til party
hos Doktor Moriarty ://
//: Prinsesse Bonaperdri
er formidrylt forfærd’lig
Professor Knud Egordi
is just one knot too naughty ://
//: Professor M. desværre
om mig sig hos Vorherre
vil givetvis besvære
og begges afsky nære ://
//: Men skylden er min Egen
fordi jeg glemte dejgen
som jeg med Herren ælter
hver gang vor rigsdag vælter ://
//: Nårhelst mig dette hænder
min goodwill vupti vender
Sig gud til dejgen glæder
och skuffet Op mig Æder ://
//:- Når gud er Blevet gammel
blir ro og orden skrammel
Vi selv må brist bedundre
plus gud og djævelen muntre -! ://
61

GLEMSELSFLODEN
I det mørke rige
fosser der en flod
som en afgrundsstige
svinddybsbrat i blod
Skælver gennem ørknen -: Hvis dens strømme griber
langs skeletters smil i din hjerne Fat
mumler ned i størknen dine syner sliber
som en mulmblodsk Nil til et slør Så mat
magtløs må du vældes
ad dens vande ned
bundløst bagud ældes
ind mod evighed
- Jeg vil ikke fartes : Lad mit blik mig blundes
på den dunkle flod gennem sluget Hen
Slyngstrakt ikke martres til mit vej-lys vendfødt
mod Min svindgløds rod gryr Mig sti Igen
62

TRÆTTE VINGER
-: Så tyndslidte vàr smaragdbroerne, o vé
så mølædte landevejskroerne, José
Så vesti la giubba, Jolanda
så dèstina rubba, Kassandra
- Så fabelágtige vár diamántdragerne, hurra
Så vildt drilágtige var clairvoyantkragerne, kra, kra
…Så gådedybt èr vŏrt ophav bag vrímlen
så bundløst Ugrænselig bevidsthedens svimlen
63

GENVEJ TIL PISA
En borg på en ø En sump bag en sol
Et hav i en sø Et bløddyr som gol
Et liv i en tråd En sorg i en salme
En død Før en dåd En kval langs en kvalme
Et skrin plus et skrig
En skræmt Ruder Ni
Et R uden Anders
Et reb uden Randers
Et hvil i et smil
om en Nil Bag en Fil
En brist klædt i brynde
Et brøndgry Af glynde
En gru i en gryde
med en spindelstegt jyde
En gnosis i hånden
Ti fugle i ånden
Et spir på en ø
En myg som spår klø
Et rim Uden digter
En ret uden pligter
Et æg uden salt
er som et gavlskjul af malt
Et fynsk svøbt i tårer
gør mig synsk, samt Bedårer
En hersktug af takt
fandt Sit klumpspir for strakt
En skævert med Lisa
skød os genvej til Pisa
Et kvad uden mening
er en frygtløs forgrening
En glemstjernet kvide
gør dig strunk af at lide
64
En kvint, råbt i kvinde
Absinth, men Bag hinde
En trance kring skuet
En od Som blev buet

SOPRANER
Ferdinanda, din ferie er i fare
-: sáa hvisker til dig Ferrando i løn
Dine øjne Blev for hertugen En snare
dine læber En faldlem så skøn
: ~ Forsythia, din dyd Er i knibe
og din far så forbitret, hin snærpsindige Nar
Du blev forglubt i Vicomten af Nibe
og forført med hans nittende spar
65

BRYGHEL ER FANTASTISK
hjerter i fløde
bag vrinke og slå
drømmer om hanken
som på havet ku’ gå
kylling på rejse
i fez og falset
falder i svinke
hos Lily Lampet
plat-de-menagen flunxtrapiroler
med hældning mod Hades fra Samtlige poler
skrev en ”Fru Stine” myldrer Til drinkspjæt
så sværtsynsk som Sade’s i slyngkorte kjoler
Vesti la Burka
trækker sit flygel
fyrer en M’zoorka
og undflyr med Bryghel
66

VII : NEDENVEJSKOMSTEN

- Fra Sektion I:
- Clairvoyante kræmmerhuse
hejst i skrænker langs Toulou-se
- Klaustrofobe skæmtegrave
strakt på svynkfløjl bag vor muse
- Fra Søndagstillægget:
- Dissonante kernevåben
styrter snorkløst ned i dåben
- Vertikale kringlesvøber
gør imorggårs til amøber
- Kandelabre blymatroser
himstrede Lord Djinghst’s neuroser
- Hermeneutisk hokuspokus
véd at klingstre sig i fokus
- Smægtragordisk svampirisme
vrulmer blindt Bag udgårds-prisme
- Sarkonome amuletter
løj i ly Af ti courgetter
68
AF SPINDELKLANGSTIDENDES RUBRIKKER

PYRAMIDEBRØNDEN
Så stift den smilede
som en stejl-sti så kold
og dog, som du ilede
med at gí dig i vóld
Og så var du dèns
og hver en gulddør fløj Op
og du tog fat på at slingre
mod àlvidets top
...Du kan kende dens stemme
når du strejfer den, blind
Den har aldrig ku’ glemme
dit søvnflakker-sind
69

TILBAGEKALDELSEN
I eet spring fra lyset
tog jeg bækken
men ovre i mørket På den
anden bred
for enden af gyset
vented sækken
og stopped lynhurtig
mig í sig néd
Nu var jeg i helvede
blev revet og slået
og skåret i tusind
småstumpers skred
og slynget mod tinderne
af titusind røster
og styrtet Af minderne
i troldgrunden ned
Og samtlige pinsler
var úden ăl énde
men trŏds dét At de Váred
til dommedag
så kŭnne tiden med éet
trods alt Være Gået
hvis Nógen på Jorden
havde Grædt for Ens sag
Jeg blev íkke en fugl
som fløj índ i lýset
: jeg blev Indsat Tilbage
hjem i mit liv
for at gribe min lívsstamme
mídt i dens bláfren
og fuld-gry dens krone
fra frostløv til blív
70

NEDENVEJSKOMSTEN
Niels Klim han var en så stor bajads
- landet det stander i våde
Han stámmed Néd ífra Pepsicorn Dass
- klovnen Blev brændt i Hongkong
(Kanhændt på en forBindelse
Connecticut Sig skåred
Jeg kom til min besíndelse
og Indså jeg var fåred)
Niels Plím han Vorded’ så kæmpe En skurk
- Trolds-tøj var Kendt i Rusland
Fra dá Af gík hans lív agurk
- i Lima sniffer de lunde
(Velnók i en forblíndelse
i Joan jeg Mig forgabte
Hun var om June den míndelse
som tårnskræk I mig skabte)
Niels Skrím må vende til Vestnorge hjem
- vìgen er født i svìgen
Må besínde den færd hvor han Endte så Slem
- i helved syder mit saltskrog
(Touchés og tømt for skríndelse
vi red de sidste mile
Berøvet hvér en spíndelse
hvert smuthul til at smile)
Niels Rím sig må kroge til tværsynets top
- stormen Slår Størk i spejlet
Hans lígning til slut går i Lívsrimet Op
- så Dýbtom Må búndres den fávnsvej
71

VIII : NATTERGAL

Vinden er flygtig
Kvinden er kløgtig
Finnen er dygtig
Moren er kærlig
sønnen Er ærlig
sovsen er herlig
Gulvet er mindrigt
Sølvsmykket sindrigt
Sydpolen vind-rigt
Ilden er hærdig
Valsen er værdig
Suppen er færdig
HUSET USHERs TANGO
Nakken er nedstemt
Kulden er ved-stemt
Vommen er fedstemt
Hjælpen er rusten
Stemmen er gusten
Svulsten er brusten
Maden er levnet
Døden er evnet
Huset er revnet
Sorgen er skummet
Øllet er brummet
Arven forstummet
74
Kjolen er kyndig
Ulden er yndig
Sengen er syndig
Trappen er knirksom
Tråden Er virksom
Låsen er lirksom
Hingsten er hansom
Teksten er scansom
Prisen Er ransom
Gryet er tåget
Krinklen er kroget
Stien er gået

Tortellini slynged’ en håndgranat
baronessens frisure gik i spagat
- Fiddeliwow
gi mig nu lov
hele natten lang
Tortellini slynged’ en håndgranat
baronessens frisure gik i spagat
- Rama få lov
Tama på sjov
sjang
Cannelloni kidnappede dommerens vov
medens kennellens forstander lå og sov
- Fiddelifut
fly mig min sut
hele natten lang
Cannelloni kidnappede dommerens vov
medens kennellens forstander lå og sov
- Rama få sut
Tama på fut
sjang
Fettucini købte en hel magistrat
og tog fat på at gøre sig splenty-parat
- Fiddeligrin
skænk mig et hvin
hele natten lang
Fettucini købte en hel magistrat
og tog fat på at gøre sig smultri-parat
- Rama få hvin
Tama på skrin
sjang
Parlamentet var både For og Imod
så til slut faldt det bare i Søvn hvor det stod
- Fiddelihop
sikken galop
hele natten lang
Parlamentet var både For og Imod
så til slut Faldt det Bare i Søvn hvor det Stod
- Rama få hop
Tama på top
Bang
75
VOLD OG ANSTAND eller PHLAMMRA TRUZTRA’s VISE

KRUSNINGER PÅ ANGSTENS GRÆNSEHAV
Fyrværkeriet var som en glemvridt efterligning af en torden
men det gik Over Samtlige bredder, som en sky i en borg
Syvsværmeriet begrænsede sig modstræbende til skjorten
og slukkede sin søjltakkede tørst i sin sorg
... Konservatricen så sig i spejlet til venstre for dybet
men Næsten ikke mer sig selv, blot et Sagn om Forlis
Hun lyttede, hun spejdede efter Skrínet med Skrýbet
som havde størknet, Havde Bundfrosset, hendes årer til is
76

LEDSAGELSERNE
: Som månelyset holder os på natlig sti
og viser vor fod, hvor den skal sikkert træde
Som stjernen på havet villigt os vor kurs vil gi
vort sigtpunkts glød bag skumhvirvlsprøjtets væde
~ : Således, Metrum, midt i ordets mulmstre skov
du Miletrygt mig gennem dunklet Leder
~ : Mens bag Hvert mil-stræks slutsten, som en lysets lov
min klarfryd, Rim-Stjerne, du mig trylsk Bereder
77

NATTERGAL
Grønne grønne dråber Grønne grønne dråber
risler på min gravsten famler støt i graven
siler mod min indskrift trommer mod min kiste
stenen drypstumt måber svirrer ru Som saven
Grønne grønne toner
fingrer ind Fra oven
slikker dødens øre
nynner ham Om skoven
Døden vil på ferie ...Livets grønne dråber
går At overtale sine protegéer
vil mit styrt forhale følger Ind I graven
tvinde bak min serie vender vund ad véer
Aldrig dog jeg vidste
aldrig dog jeg an’te
vågnes sku ej visen
før jeg Næsten sván’dte
78

MY NAME IS NAPIKHTZIN
Slurpfløjne sæbe
hold nu op med at flæbe
Glypstrende gustling
ring hjem til Din frustling
Gnakstrende gase
syng laks i min vase
Flankstrende lindtjørn
bebjærsk mig con Swinburne
- Nipsende Nævnfred
husker du Hævnskred?
Vrungstrende Hing Kong
see thee at ping pong
- Raflende narhval
nød du dit Val-hal?
Nupsende Nipkin:
My name is Napikhtzin
79

IX : LYSTFLODSMINDET

SKYDETELT
Kirsten Piils sofismer
brast i brunst blandt prismer
Carsten Niebuhrs navle
nøs fra Yemens gavle
Lyyrstjern-Løjrvigs ringleg
tørla’ alt omkring sig
Smærluf Tjavles mandser
mimrer som chimpanser
Tonsvis af lanterner
stylter ål blandt stjerner
Tøndevis af tagpap
sejler Uden bagklap
Lord Eclipston’s frænker
runed’ ry for rænker
Maureen Callback’s stemme
Vil du Aldrig Glemme
82

FASTELAVN
1.
- Vågne op i russisk bad
lænket til en ostemad
sæbes ind i salt agurk
skylles hjem og gå mazurk
Flette hus bag sne og urt
stå i hø med rødt og surt
Hakke løg i vilden sky
gå med guldsok i hver by
REFR.:
//: Luftpostej
flyver ej
nat og dag
for sin sag
Samurai
finder vej
til den syndigste
bag
Cellofan
gløder ej
som vor mors
strengeleg
Marcipan
røved’ díg
fra den yndigste
steg ://
83

2.
- Tale skråt til hver en pris
elske vafler uden is
Bide skeer med en ko
gå i søvne i Hobro
Vride hænder med bravur
stege æbler til sit ur
Hælde snaps af øret ud
være skinsyg på sin klud
REFR.:
//: Luftpostej
flyver ej...
3.
- Drikke øl på tom madras
løfte stjernerne på plads
Spille dum i Düsseldorf
bøje gafler mit Herrn Orff
Stå på lur i Chinatown
gå i frø bag Christianshavn
slå af tønde uden årer
træde spande uden tårer
REFR.:
//: Luftpostej
flyver ej ...
84

LYSTFLODSMINDET
I Swævenhielms cirkus dér boede min sjæl
i det liv som Før Vores den leved
På ho’det en vinghjelm og vinger på hæl
eksakt som Merkur Er beskrevet
Og Swævenhielm kusked’ beskedent sit liv
med heste og løver og klovne
et liv hvor man skiftevis kunne i mag
florere, brillere og dovne
Og alt var balance, alt energi
fra timer til dage, til uger
Hvert ùdfold Sig Hénspandt i djærv harmoní
som vinger i bølgende buer
- Å, stakkels min sjæl Som så dyrt Må betale
for de strål-lyse år på hin scene
...Og stakkels jeg selv, som ŏver dèn Skal Befále
og se den så utrøsteligt ene
85

X : SLUTNING EET, TO og TRE:
KLANGRUNESKÆLV/KURÉREN FRA KLODERNE
/ HVAD MON AL ELSKOV VIL
KLANGRUNESKÆLV
Mit drømmesprog: Så længstfra det eneste
Men af Samtlige blir det Det Seneste
Det skyder frém til brédden fra róden
i et rýk er det óver floden
Det vældskner mod vérden Som nát Det regner på solen som runer
befunklet af urdybets skat Det måner bag mørkdyb i luner
Mit drømselssprog kommer som Kaldet
og har sig sit trylskælv beskjaldet
86

KURÉREN FRA KLODERNE
Jeg drages i døgndrift
ud og tilbage
hen til kommoden
og stundvejs ihjel
...
Jeg rejser imellem
to stridvendte kloder
forbundne så dulgt Af
mit diplomati
Jeg rindes fra to
helt syvskilte kloder
og begge vil herske
over min sjæl
Og lader så højfornemt
glimtsomt mig ane
at jeg jo trods alt Er
den bedste kurér
87
Og begge finder
de uforandret
de vil mig bevare
hver Og især
Thi sådan det var
og så må forblive
til mine talenter
er tømt og forbi

HVAD MON AL ELSKOV VIL
Når min tid på jorden Er En
dag forbi
og jeg Kaldes Hjem til de
muser ni
og jeg besværger dem:
Sig hvad mit opdrag Var
Og de besynger mig:
At guldgry i glar
- Når min strøm i pæren Er En
dag brugt Op
og elektrikeren sir i
skyen stop
og jeg bestormer ham:
Síg hvad mit budskab Hed
Og han belærer mig:
At få de stumme på gled
- Når min ild i hjertet er en
dag brændt ned
og Fru Venus slukker for al
kærlighed
~ REFRAIN:
Hvorfor sku’det Være Så besværligt
Mindre ku` ha vær’t så mersomst herligt
Hvorfor kan jeg aldrig blot bli dumpet ned et sted
hvor man bare ret og slet ku’ ta` Og slingre med
De’e’ íkke spor af sjov at sidde her som død og glo
bli bekranset Næste Sekel med de guldtavlsgyldne sko
Plant mig som en enkeltstrenget plattenskjald på jord
:Mindre knald og nulhøjt fald – plus fedt med flor - !
~ REFR:
Hvorfor sku’det Være Så besværligt
Mindre ku´ ha vær’t så mersomst herligt
etc
88

Og jeg sir: Frue Síg
hvad tjente elskov til
Og hun sir: Digte Om
hvad mon Al elskov Vil
- Når mit lys i sjælen Vender
hjem til Gud
flammet ned til asken af Sin
lígeud
Og jeg sir: Tak for lån
nu Er revyen Slut
Men Gud skri’r: - Næste Gong
sir GO om EET MINUT - !!!
~ REFR:
Hvorfor sku’det Være Så besværligt
Mindre ku´ ha vær’t så mersomst herligt
etc.
~ REFRAIN:
Hvorfor sku’det Være Så besværligt
Mindre ku` ha vær’t så mersomst herligt
Hvorfor kan jeg aldrig blot bli dumpet ned et sted
hvor man bare ret og slet ku’ ta` Og slingre med
De’e’ íkke spor af sjov at sidde her som død og glo
bli bekranset Næste Sekel med de guldtavlsgyldne sko
Plant mig som en enkeltstrenget plattenskjald på jord
:Mindre knald og nulhøjt fald – plus fedt med flor - !
89

AFTERWORD
… ”Poetry is such stuffas Dawn is Made On …”
Needless to say, when I made the facetious pledge not to expand my
introductory sapphire string of Swedish-Danish-Swedish forewords into
English, I was already playing with the idea of simply Doing It. – And by
Jove, in all its imminent monstrosity, here it Comes … !
Over the last many years, it has become a dictum within the “advanced”
poetry Taste Monitoring Literary Circles of Denmark, and assumably
more or less Sweden as well, that attempts at integrative imaginations
about the universal essence and destiny of spiritual-intelligent life in
cosmos, as well as the single individual’s personal life-long quest
responsibility in that cosmos, are not in good taste in our fragmentary
political-literary day and age. – With the exception of old-age icons like
Tomas Tranströmer, Inger Christensen and Benny Andersen, the
impressionistic rendition of a broken-mirror sub-cosmic disintegration –
with an ever-increasing resulting emphasis on the sentimental evocation
of a diffusely ubiquitous collective “we” – seems to have become the
general password to a poetic SBS – a Safe Behaviour Stamp – within this
inwardly so very exclusively narrow, but outwardly, at the same time,
perpetually multi-resounding chorus of self-congratulatory frontline taste
mainstreamliners of the literary-poetic scene. My one and only reason,
throughout the endless past thirty-nine desert years since I made my
unconscious, ill-starred choice of extending indefinitely an initially brief
re-union with this Native Country of Mine into an increasingly rest-ofmy-life
stay, has in reality been the omnipresent desire to turn this
ubiquitous state-of-affairs in my native country ultimatively, once-and-forall,
Upside Down; in other words, to give back to Poetry in Denmark the
broad, timelessly unhampered Freedom of Expression which is the
eternally fundamental life nerve of poetry itself. The very concept, in my
90

view, of a narrow elite of smugly self-appointed arbiters reigning within
the cultural life of a nation in matters of poetic design and stringmanship
runs directly against the Free Unfolding and Development of that nation’ s
innermost creative-spiritual potential. – Could any declaration be more
scintillatingly and divinely simple, after all, than this….
- Which cinema-goer would not, at any night-or-day-moment, recall the
immortal near-end line in “The Maltese Falcon” where Gutman the
treasure exaltee exults: “NOW, after Seventeen Years” … - When I gave
out – or had published, if you wish – my Second book of poetry, it was
exactly seventeen years after the First one, and Now it is Again, exactly –
seventeen years … No doubt I shall in the bitter-sweet end succeed in
liberating the Lofty Falcon from its deceptive layers of black confinement
and conformity dullness and set the combined full-scale gold and jewelry
Independence Treasure of my Danish mother tongue free to glitter within
its entire cosmic-timeless crystal-range poetry language lustre; in ultimate
immediate consonance with my forEver-and-Ever-lasting dictum: “Da lo
Hun så hjerteligt, at Alle Lænker brast” /- : “Then As from her deepmost
heart She Laughed, her chains Swept All A-burst.”
- Öckeröarna, Sweden, August 14, 2011.
91

Med bakgrund i tidig skolgång i Sverige fram emot slutet av 2:a
världskriget är Simon Grabowski danskt-svenskt tvåspråkig. Den
litterära delen av hans universitetsutbildning inleddes i Mexico och
fortsattes i Nordamerika. – Bland hans allmänt-estetiska förebilder
förefinns bl.a. – så som det omedelbart framgår av titeln på hans
projekterade dikt-kvintett – Kandinsky och Rimsky-Korsakoff. – Hans
ursprungs-universitära skrift- och föreläsningsområde är Den
Fantastiska Litteraturen. – Favoritbegreppsutvecklingsområde i
långsiktsperspektiv: Det Melodiamantiskas Estetik.
Utgivningen av denna bok Hösten 2011 äger rum på ett Dubbelt
Datum, nämligen: på nätet d. 6. oktober, som är 269-årsdagen för
skalden Johan Herman Wessels (1742-1785) födelse; samt i tryck
d.7.november, som var den tidigt avlidna poeten Jette Thranes
födelsedag i det nyliga seklet; båda utgivningar således för att minnas var
sin individualistiskt frihets- & oavhängighetsinspirerande diktare i det
forna resp. nyare köpenhamnska förflutna.
I tillfälle av, att inget av dessa två utgivningsdatum ändå skulle hinna att
infrias alldeles exakt i tid, träder ett TREDJE, säkerhetsnät-ultimativt,
universaldatum, 15. DECEMBER, i kraft, då denna bok i Yttersta Fall
kommer att på varje tänkbart sätt vara på väg mot stjärnorna, Nätligt som
Bokligt. – Detta särskilda datum, födelsedags- även det, signalerar 105-årsdagen
för min Fars, kantor Leo Grabowskis födelse i Poznan, det dåvarande
Posen. – Min poetiskt-strategiska ursprungs-relation till min Far är som
Hannibals politiskt-strategiska kallelses-relation till sin far Hamilcar
Barcas, hos vem han hade växt upp och utbildats i Spanien på sin barndoms
och ungdoms väg mot den Egna Karriären. – Det är i slutändan kort sagt
min Far Leopold som varit med mig som min överfältherre på hela mitt
livs labyrintiska alpfärd & långfärd mot det taburett-litterära
Medelmåttighetsetablissemangets Innersta Murar. Därför, på detta Yttersta
Utgivningsdatum, 15/12, en rymdernas och sfärernas skål nu för den
oförglömlige sångare, musikstjärna och poetiska livsinspiratör, Leo
Grabowski, Synagogans stjärnröst 1932 – 1971 i Kristallgatan i
Köpenhamn. 92